Optimal beskatning af mættet fedt

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Maria Søndergaard Optimal beskatning af mættet fedt Vejleder: Claus Thustrup Kreiner Antal ECTS: 30 Afleveret den: 31/08/11

2 Abstract During recent years increasing attention has been directed towards taxing unhealthy food, which can partly be attributed to a rise in diet-related diseases. This thesis is amongst the first to examine more closely taxation of saturated fat, a fat tax. Grounded on the theoretical background of optimal taxation and on public available literature, it examines whether three market failures, externality, imperfect information and lack of self-control, can justify a tax on saturated fat in Denmark. The first part of the thesis examines the rational of taxing saturated fat under the assumption that the consumers are rational and well-informed. It is shown theoretically that the presence of an externality could provide an argument for government intervention. Whether a tax on saturated fat can be justified, is therefore to a large extent an empirical question of, whether consumption of saturated tax is associated with a negative externality. There is however a lack of empirical evidence of socio-economic costs related to consumption of saturated fat. The thesis identifies that saturated fat increases the risk of developing obesity related diseases and heart diseases. Therefore two studies of yearly socio-economic costs in Denmark associated with those diseases are reviewed. The literature review finds evidence of overweight people might expose a yearly cost on the society, even after correcting for saved costs due to premature death. It is however less clear whether heart diseases are associated with a net yearly socio-economic cost. This implies that it is uncertain whether consumption of saturated fat leads to a net negative externality. The literature review emphasises the importance of not just focusing solely on either obesity or heart diseases, when discussing a fat tax. Some literature related to obesity, have suggested a tax on fat as a means to internalise the external cost of obesity. This however cannot necessarily be justified under the assumption that a tax can only be imposed on a good, when some costs are excluded from the price. Under the premises that consumption of saturated fat imposes a negative externality on the society, the thesis furthermore explores whether a tax on saturated fat is a targeted instrument for improving allocation of resources. When the tax is implemented second best, according to Diamond (1973), all consumption of saturated fat is being taxed disregarding some of the

3 consumption does not lead to an external cost. At the presence of administration costs, it can therefore be argued that consumption should be concentrated amongst the consumers causing a negative externality, otherwise the efficiency gain from the tax will be limited. Based on a Danish study of consumption of saturated fat, it is suggested that consumption of saturated fat can be normal distributed. This finding implies that under the assumption that only a minority of the Danish population is causing the negative externality, a tax might not be a well-targeted instrument to internalise the external cost. The thesis does however not specify whom the tax is targeted, but emphasises the importance of investigating this issue further. The second part of the thesis examines the rational of imposing a tax on saturated fat under the assumption that some consumers have limited rationality. The theoretical argument is somewhat similar to the argument used in the literature related to an externality. Based on O Donoghue and Rabin (2006) it is shown that if a person lacks self-control, this person might impose an external cost on one s future self. This cost is defined as an internality. Lack of self control can therefore be perceived as a market failure and thus an efficiency gain can be achieved when internalising the internality. The thesis finds that limited rationality delivers a stronger empirical argument for intervention than the externality argument does. This however does not imply that a fat tax can be justified. The thesis identifies that under some circumstances internalising internalities in the prices, can lead to some undesirable distributional effects, which cannot necessarily be corrected by the income tax. At this point the cohesiveness between an externality and an internality ceases. On the other hand a marginal tax can also be quasi-pareto-superior, implying the group of consumers with lack of self-control can be made better off on average without making the group of consumers with perfect self-control worse off on average. The outcome depends partly on the price responsiveness of the consumers with lack of selfcontrol. There is however very little empirical evidence related to this subject. The thesis concludes that there lacks empirical evidence to determine, whether a fat tax can be justified based on an externality argument. A stronger empirical argument for intervention is to be found under the assumption that consumers have limited rationality. This does however not imply that a fat tax can be justified. This is based on the argument that there can be a trade-off between efficiency improvements and distributional effects. How to weigh

4 up this trade-off is a political question. However do to little evidence available for analysing the efficiency and distributional effect of the tax, this thesis suggests that further information would be preferable before recommending a tax on saturated fat. When concluding that a fat tax is not justified, it further raises the question, which other fiscal instruments are available to remediate the obesity problem. This is based on the fact that this thesis finds evidence suggesting obesity could be associated with a net negative externality.

5 Indholdsfortegnelse FORORD 3 KAPITEL 1 - INDLEDNING PROBLEMFORMULERING OPGAVENS OPBYGNING AFGRÆNSNING 7 KAPITEL 2 - FAKTA OM MÆTTET FEDT FAKTA OM MÆTTET FEDT OG SUNDHEDSKONSEKVENSER UDVIKLING I USUND KOST UDVIKLING I FORBRUG AF MÆTTET FEDT UDVIKLING I SUKKERFORBRUG UDVIKLING I FORBRUG AF FRUGT OG GRØNT UDVIKLING I KOSTRELATEREDE SYGDOMME UDVIKLING I OVERVÆGT UDVIKLING I HJERTEKARSYGDOMME REGULERING VEDRØRENDE KOSTOMRÅDET HIDTIDIGE INTERVENTIONER FEDTAFGIFTEN 17 KAPITEL 3 - TEORETISK GRUNDLAG FOR EN FEDTAFGIFT NÅR FORBRUGERE ANTAGES RATIONELLE FIRST BEST BESKATNING SECOND BEST BESKATNING VELFÆRDSEFFEKTEN AF EN MARGINAL AFGIFT NÅR DEN IMPLEMENTERES SECOND BEST RELEVANTE FORHOLD VED EVALUERING AF FEDTAFGIFTENS LEGITIMITET 25 KAPITEL 4 - EMPIRISK GRUNDLAG FOR EN FEDTAFGIFT NÅR FORBRUGERE ANTAGES RATIONELLE EKSTERNALITET DIREKTE EKSTERNALITETER FISKALE EKSTERNALITETER Danske samfundsøkonomiske omkostninger relateret til overvægt Danske samfundsøkonomiske omkostninger relateret til hjertekarsygdomme 34 1

6 4.2 FEDTAFGIFTEN SOM ET MÅLRETTET INSTRUMENT FORDELING AF FORBRUGET PRISFØLSOMHED ER DER ET RATIONALE FOR EN FEDTAFGIFT NÅR FORBRUGERNE ANTAGES RATIONELLE? 40 KAPITEL 5 - TEORETISK GRUNDLAG FOR EN FEDTAFGIFT UNDER TILSTEDEVÆRELSE AF BEGRÆNSET RATIONALITET BEGRÆNSET SELVKONTROL OG RATIONALE FOR INTERVENTION BEGRÆNSET SELVKONTROL OG DET PRIVATE MARKED SECOND BEST BESKATNING OPTIMAL BESKATNING I EN MODEL MED EN UNIFORM AFGIFTSSATS OG HETEROGENE FORBRUGERE OPTIMAL BESKATNING I EN MODEL MED FLERE INTERNALITETSSKABENDE GODER FEDTAFGIFTENS FORDELINGSMÆSSIGE VIRKNING RELEVANTE FORHOLD VED EVALUERING AF FEDTAFGIFTENS LEGITIMITET 57 KAPITEL 6 - EMPIRISK GRUNDLAG FOR EN FEDTAFGIFT UNDER TILSTEDEVÆRELSE AF BEGRÆNSET RATIONALITET EVIDENS FOR BEGRÆNSET RATIONALITET EVIDENS FOR IMPERFEKT INFORMATION TILGÆNGELIG INFORMATION OM MÆTTET FEDT SAMMENHÆNG MELLEM ET OVERFORBRUG AF MÆTTET FEDT OG IMPERFEKT INFORMATION EVIDENS FOR BEGRÆNSET SELVKONTROL Shapiro Stutzer Smoking guns FORDELING AF FORBRUG OG PRISFØLSOMHED FEDTAFGIFTENS AFLEDTE EFFEKTER PÅ EFTERSPØRGSLEN EFTER ANDRE FØDEVARER ER DER ET RATIONALE FOR EN FEDTAFGIFT UNDER TILSTEDEVÆRELSE AF BEGRÆNSET RATIONALITET? 69 KAPITEL 7 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 70 LITTERATURLISTE 75 TIDSSKRIFTER OG BØGER: 75 RAPPORTER OG ARTIKLER: 79 HJEMMESIDER: 80 BILAG 81 2

7 Forord I takt med en stadig stigende forekomst af kostrelaterede livsstilssygdomme er en afgift på usunde fødevarer kommet på dagsordenen. Især efter regeringens lancering af en afgift på mættet fedt, har sådan en afgift fyldt meget i den danske debat. Baseret på teorien om optimal beskatning og ud fra offentligt tilgængelige kilder undersøges rationalet for at beskatte mættet fedt i Danmark ud fra tre hyppigt nævnte argumenter, eksternaliteter, imperfekt information samt begrænset rationalitet. Debatten om beskatning af fødevarer er præget af, at det er et relativt nyt emne, og det er derfor stadigvæk flygtigt diskuteret i litteraturen. Således er dette speciale et bidrag til litteraturen ved at lave en mere dybdegående analyse af optimal beskatning af mættet fedt. 3

8 Kapitel 1 - Indledning I den økonomiske litteratur om optimal beskatning har det længe været diskuteret, hvorvidt en afgift på syndige goder, deriblandt alkohol og cigaretter, kan legitimeres. I nyere tid er debatten drejet over på, om der ligeledes er et rationale for at beskatte usunde fødevarer. En diskussion, som er et udslag af en stadig stigende forekomst af kostrelaterede livsstilssygdomme, der udgør et fremherskende sundhedsøkonomisk problem. Dette speciale er skrevet med interesse for optimal beskatning af mættet fedt. I Danmark har en afgift på mættet fedt hyppigt været debatteret som følge af, at en sådan fedtafgift forventes at træde i kraft til oktober Siden regeringens lancering af afgiften har den haft en hård medfart i medierne, hvor der op til flere gange er sået tvivl om fedtafgiftens berettigelse. Debatten om afgiftens legitimitet kan imidlertid være affødt af, at fødevareindustrien har en interesse i at kompromittere afgiften. Modsat kan modstandere af fedtafgiften have en pointe i, at beskatning af mættet fedt kan være drevet af et andet motiv end et ønske om en efficiensforbedring. Afgiften kan være en politisk favorabel måde at indhente skatteprovenu på, da den til dels rettes mod en stigmatiseret gruppe- de fede 1. Den økonomiske teori tilsiger, at kostvalg som hovedregel er et privat anliggende, medmindre et forbrug kan tilskrives markedsfejl. Blandt hyppigt nævnte markedsfejl er der eksternaliteter, imperfekt information samt begrænset rationalitet såsom begrænset selvkontrol. En eksternalitet indebærer, at en forbruger ved optimering af eget forbrug, undlader at inkorporere omkostninger, som forbrugeren påfører en tredjepart. Ved ikke at internalisere en eksternalitet, opstår der en ineffektiv ressourceallokering. Således kan det offentlige intervenere med henblik på at opnå en efficiensforbedring. Det samme argument gør sig gældende for imperfekt information og begrænset rationalitet. Imperfekt information og begrænset rationalitet implicerer, at en forbruger ikke formår at optimere eget forbrug og kan derved påfører sig selv en omkostning. En sådan omkostning defineres som en internalitet. Når forbrugeren ikke optimerer eget forbrug, er der således et potentiale for en efficiensforbedring. Tilstedeværelsen af markedsfejl er imidlertid ikke tilstrækkelig til at legitimere en fedtafgift. 1 Ambiguiteten i den eksisterende litteratur illustreres udmærket i radioprogrammet Detektor marts 2011, hvori to meningsmålinger over danskernes holdning til en fedtafgift blev gennemgået. Den ene undersøgelse, bestilt af DR, viser, at størstedelen af danskerne er positiv stemt over for en fedtafgift. Den anden undersøgelse, bestilt af De Samvirkende Købmænd, viser modsat, at flertallet af danskerne er imod selvsamme afgift. 4

9 Et yderligere krav er, at det er velfærdsfremmende at implementere en afgift. Dvs. at velfærdsgevinsten, som en fedtafgift giver anledning til, ikke opvejes af velfærdstabet foranlediget af negative effekter eller administrative omkostninger associeret med afgiften. I forbindelse med lanceringen af fedtafgiften vil dette speciale således forsøge at klarlægge, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt i Danmark. Dette gøres ved at undersøge, ud fra offentlige tilgængelige kilder, hvorvidt et overforbrug af mættet fedt kan tillægges markedsfejlene, eksternaliteter, imperfekt information samt begrænset selvkontrol. Endvidere belyses, om markedsfejlene ligeledes legitimerer beskatning af mættet fedt ud fra teorien om optimal beskatning. I og med, at mættet fedt endnu ikke er pålagt en afgift, modsat cigaretter og alkohol, hvis optimale afgiftssats længe har været diskuteret, har en afgift på mættet fedt kun været flygtigt nævnt i litteraturen. Således vil dette speciale, til mit bekendtskab, være blandt de første, der mere dybdegående undersøger rationalet for at pålægge mættet fedt en afgift fra et skattepolitisk perspektiv. 1.1 Problemformulering Er der et rationale for at pålægge mættet fedt en afgift, i henhold til teorien om optimal beskatning? 1.2 Opgavens opbygning I kapitel 2 vil en kort gennemgang af relevant fakta vedrørende mættet fedt og fedtafgiften blive gennemgået. I kapitel 3 undersøges teoretisk, hvornår det er optimalt at beskatte mættet fedt under præmissen, at forbrugeren er rationel, har perfekt information og der er fuldkommen konkurrence på markederne. Først illustreres grafisk, at under tilstedeværelse af en eksternalitet kan der opnås en potentiel efficiensforbedring, ved at pålægge det eksternalitetsskabende gode en afgift. Med afsæt i Diamond (1973) udledes, hvordan den optimale afgiftssats skal fastsættes, når myndighederne er begrænset til at benytte en uniform afgiftssats og eksternaliteten varierer på tværs af individerne. Implikationen af, at afgiften implementeres second best, er, at nogle forbrugere rammes enten hårdere eller mildere af afgiften i forhold til first best beskatning. Således vil det kort undersøges, om det er 5

10 velfærdsforbedrende med en marginal afgift, når den implementeres second best. Til sidst gennemgås andre forhold, som har relevans for bedømmelsen af, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt, men som ikke er inkluderet i den benyttede model. Om der er et rationale for at beskatte mættet fedt under præmissen, at forbrugeren er rationel, har perfekt information og der er fuldkommen konkurrence på markederne, er langt hen af vejen et empirisk spørgsmål. Således vil der i kapitel 4 blive gennemgået relevant empiri. Herunder om der er indikationer af, om mættet fedt giver anledning til aktiviteter, som netto fører til negative eksternaliteter. Dertil kommer, om en fedtafgift er et målrettet instrument til at forbedre allokering af ressourcer. Afslutningsvist konkluderes der på, om der er et rationale for at pålægge mættet fedt en afgift, når forbrugeren antages at være rationel og veloplyst. I kapitel 5 undersøges teoretisk, hvornår det er optimalt at beskatte mættet fedt under præmissen, at nogle forbrugere har begrænset rationalitet og der er fuldkommen konkurrence på markederne. De teoretiske argumenter ligger meget tæt op af argumentationen brugt i litteraturen om eksternaliteter. Det illustreres formelt, at under tilstedeværelse af begrænset selvkontrol er der en potentiel efficiensforbedring at opnå, ved at beskatte det internalitetsskabende gode. Offentlig intervention kan imidlertid undgås, såfremt det er muligt for det private marked at afhjælpe forbrugere med begrænset selvkontrol. Således undersøges, om dette er en potentiel løsning på selvkontrolproblemet. Med afsæt i O Donoghue og Rabin (2006) udledes, tilsvarende Diamond (1973), hvordan den optimale afgiftssats skal fastsættes, når myndighederne er begrænset til at benytte en uniform afgiftssats og internaliteten varierer på tværs af individer. Det udledes ligeledes, hvordan den optimale afgiftssats influeres af, at en fedtafgift giver anledning til en substitution over mod andre internalitetsskabende goder. Endvidere gennemgås fordelingseffekten af en fedtafgift. Herunder sammenlignes fedtafgiftens fordelingsmæssige virkninger under tilstedeværelse af hhv. eksternaliteter og internaliteter. Til sidst diskuteres, hvilke empiriske forhold, som er relevante, når rationalet for beskatning af mættet fedt evalueres. I kapitel 6 gennemgås empiri, som er relevant for at belyse, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt. Herunder hvorvidt der er indikationer af, at et markant overforbrug af mættet fedt kan tilskrives, at forbrugeren har hhv. imperfekt information og begrænset selvkontrol. Endvidere gennemgås evidens for prisfølsomheden hos forbrugerne med 6

11 begrænset selvkontrol, hvilket bl.a. er relateret til afgiftens fordelingsmæssige virkninger. Efterfølgende undersøges, om afgiftens afledte effekter på efterspørgslen efter andre fødevarer kan være et argument imod en fedtafgift. Afslutningsvist konkluderes der på, om der er et rationale for at pålægge mættet fedt en afgift. I kapital 7 konkluderes der på, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt, baseret på den gennemgåede litteratur. 1.3 Afgrænsning Modellerne for optimal beskatning, som indgår i specialet, inkorporerer ikke fordelingshensyn såvel som afgiftens effekt på arbejdsudbuddet. Således fastsættes den optimale skattesats udelukkende ud fra et hensyn til en efficiensforbedring associeret med internalisering af hhv. en eksternalitet og en internalitet. Der er indikationer af, at en fedtafgift er regressiv (Leicester et al., 2004). Det implicerer, at såfremt et fordelingshensyn inkorporeres i modellerne, vil det have en nedadgående effekt på den optimale afgiftssats (Sandmo, 1975). Fordelingshensyn vil imidlertid ikke blive inddraget i modellerne i henhold til Kaplow (2008). Kaplow argumenterer for, at en afgift skal fastsættes uden at inddrage et fordelingshensyn. Ræsonnementet er, at det er bedre at bruge indkomstskatten til at føre fordelingspolitik og udelukkende bruge afgiften til at korrigere for markedsfejl. Således skal indkomstskatten reguleres ved implementering af en afgift, sådan, at den samlede skattereform bliver fordelingsneutral 2. Specialet afgrænses til kun at undersøge, hvorvidt der er et rationale for at intervenere over for et forbrug af mættet fedt ud fra tre hyppigt nævnte argumenter: eksternaliteter, imperfekt information samt begrænset rationalitet. Således gennemgås ikke alle markedsfejl, som kunne give anledning til beskatning af mættet fedt. Herunder markedsfejl relateret til konkurrenceforholdene på fødevaremarkedet. Såfremt der ikke er fuldkommen konkurrence, men evt. monopoltilstande, tilsiger den økonomiske teori, at prisen ikke afspejler marginale omkostninger, hvilket indebærer et rationale for intervention (Rosen, 2005). Umiddelbart 2 En præmis bag resultaterne er, at fritid og forbrugsgoder er svagt separable i nyttefunktionen. Dette er ikke nødvendigvis opfyldt. Crawford et al. (2008) finder empiriske indikationer af, at fødevarer er komplementære til fritid. En slækkelse af antagelsen om svag separabilitet indebærer dog ikke, at fordelingspolitikken ikke kan føres i henhold til Kaplow. Tværtimod bidrager det med et yderligt argument for at hæve afgiften på mættet fedt og sænke indkomstskatten. En sådan skatteomlæggelse kan netop reducere skattens forvridende effekt på arbejdsudbuddet (Corlett og Hague, 1953). 7

12 virker det ikke sandsynligt, at der er monopoltilstande på fødevaremarkedet eftersom, at fødevaremarkedet er globalt og goderne er forholdsvis homogene. Det sagt, så har specialet ikke undersøgt, hvorvidt konkurrenceforholdene på fødevaremarkedet giver anledning til intervention. Hele specialet igennem antages der fuldkommen konkurrence. Der kan endvidere være et rationale for at beskatte mættet fedt ud fra argumentet, at en omlægning af skatten fra direkte til indirekte beskatning giver anledning til en efficiensforbedring, i form af en reduktion af skattens forvridende effekt på arbejdsudbuddet. Hvorvidt en skatteomlægning fra direkte til indirekte beskatning kan afføde en efficiensforbedring, har allerede været diskuteret i den økonomiske litteratur, hvor der ofte argumenteres for, at det ikke er et argument i sig selv for at differentiere vareskatter. Eftersom, at dette speciale ikke har noget nyt at bidrage med til diskussionen, vil dette rationale for beskatning ikke blive nærmere belyst. Optimal beskatning afhænger af, hvordan efterspørgselsfunktionen modelleres. Få studier påpeger, at fødevarer er vanedannende i henhold til teorien om rationel afhængighed (Cawley, 1999; Richards et al., 2007). Ikke desto mindre afgrænses specialet fra at betragte mættet fedt som et vanedannende gode. Dette begrundes ud fra, at det ikke er forankret i litteraturen, at mættet fedt er vanedannende, som det eksempelvis er tilfældet med alkohol og cigaretter. Specialet bruger hovedsageligt to tilnærmelsesvis ækvivalente modeller, Diamond (1973) og O Donoghue og Rabin (2006). I modellerne antages det, at forbrugerne er nyttemaksimerende, dvs. de reagerer på prisændringer. Modellerne er valgt til dels for at kunne trække paralleller mellem en internalitet og en eksternalitet, og til dels fordi de udvalgte modeller er hyppigt citeret i litteraturen om varebeskatning. Der er imidlertid andre modeller, som slækker på antagelsen om, at forbrugerne altid er nyttemaksimerende. Se bl.a. Bernheim and Rangel (2004). Såfremt forbrugerne ikke altid er nyttemaksimerende, kan det afføde andre politiske anbefalinger omkring en afgift på syndige goder, end dem udledt i O Donoghue og Rabin (2006). Specialet afgrænses til kun at benytte modeller, hvor forbrugerne antages altid at være nyttemaksimerende, men vil ud fra empiriske studier diskutere prisfølsomheden hos forbrugerne som afgiften er målrettet. Specialet fokuserer på, hvordan fedtafgiften påvirker forbrugeren på efterspørgselssiden. Således afgrænses specialet fra at undersøge, om der er nogle udbudseffekter. Afgiften kan give producenterne økonomisk tilskyndelse til at sænke niveauet af mættet fedt i produkterne, for på den måde at undgå noget af afgiften (Skatteministeriet, 2008). Såfremt producenterne 8

13 reducerer indholdet af mættet fedt i fødevarerne, kan forbrugeren opleve et fald i indtaget af mættet fedt til trods for, at forbrugsmønsteret ikke ændres bemærkelsesværdigt. Kapitel 2 - Fakta om mættet fedt I nærværende kapitel beskrives relevant empiri vedrørende mættet fedt, som senere vil blive inkluderet i teorien om optimal beskatning. I afsnit 2.1 gennemgås fakta om mættet fedt samt associeret oversygelighed og overdødelighed. Efterfølgende i afsnit 2.2 og 2.3 beskrives udviklingen i hhv. forbruget af usund kost og forekomsten af relevante kostrelaterede livsstilssygdomme. Til sidst i afsnit 2.4 gennemgås reguleringer på kostområdet, hidtidige såvel som nye interventioner. 2.1 Fakta om mættet fedt og sundhedskonsekvenser Der er indikationer af, at et overforbrug af mættet fedt er associeret med en oversygelighed. Et overdrevent forbrug af mættet fedt giver anledning til en forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Enkelte studier finder ligeledes evidens for, at specielt mættet fedt forøger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Endvidere er en fedtholdig kost associeret med en høj energitæthed, hvilket forøger risikoen for overskud på energibalancen og derved risikoen for at udvikle fedme. Således er mættet fedt ligeledes en indirekte risikofaktor for fedmerelaterede livsstilssygdomme 3. Der foreligger endnu ikke nogen studier, som entydigt har fundet en sammenhæng mellem et indtag af mættet fedt og udvikling af kræft (SIF, 2006). Endvidere er der evidens for, at mættet fedt ikke bidrager med sunde fedtsyrer. En sund kost skal helst indeholde fedt, hvor det nordiske kostråd anbefaler, at fedtenergien udgør pct. af det samlede energiindtag (10E% -30E%). Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvilken fedt der indtages. Fedt kan inddeles i 3 grupper: mættede, monoumættede samt flerumættede fedtsyrer. Der er indikationer af, at mættet fedt har en tendens til at forhøje kolesteroltallet, hvorimod de to sidstnævnte fedtgrupper kan virke kolesterolsænkende. Dette afspejles ligeledes i kostanbefalingerne, hvor det udelukkende er for mættet fedt, at der ikke er angivet et minimumindtag. Fedtenergiprocenten må højst udgøre 10 pct. for mættet fedt, pct. 3 Den sundhedsvidenskabelige litteratur tegner imidlertid ikke et entydigt billede af, hvordan fedt påvirker vægtøgning. Der er kun enkelte studier, som finder indikationer af, at et højt selvrapporteret indtag af fedt øger risikoen for øget kropsvægt. Den manglende sammenhæng kan imidlertid være udfaldet af, at forbrugere med et højt forbrug af fedt underrapporterer deres indtag af fedt. Således vil kausaliteten mellem indtag af fedt og vægtøgning mindskes. Sundhedsvidenskabelige artikler finder da også indikationer af, at grupper på fedtreduceret kost oplever større vægttab end grupper med normalt fedtholdig kost. (SIF, 2006). 9

14 for monoumættede fedtsyrer og 5-10 pct. for flerumættede fedtsyrer (Nedergaard, 2006). Således er der god grund til at målrette en fedtafgift mod mættet fedt, da mættet fedt, modsat andre former for fedt, ikke bidrager positiv til helbredet. Dertil kommer, at der er indikationer af, at specielt mættet fedt forhøjer risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. I takt med, at mættet fedt forhøjer risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, er mættet fedt ligeledes associeret med en overdødelighed. Det har ikke været muligt at finde tal for mættet fedts totale effekt på dødeligheden. Men alene baseret på dødsfald af iskæmisk hjertesygdomme 4, som kan henføres til et overforbrug af mættet fedt, rangerer mættet fedt blandt top 5 på SIFs liste over risikofaktorer i Danmark, hvor 3,7 pct. af alle dødsfald kan tilskrives et overforbrug af mættet fedt. Til sammenligning kan 23,8 pct. og 5,2 pct. af samtlige dødsfald tilskrives hhv. rygning og alkoholforbrug (SIF, 2006). 2.2 Udvikling i usund kost Herover er sundhedskonsekvenserne ved et indtag af mættet fedt blevet gennemgået. I nærværende afsnit beskrives danskernes kostvaner, hvor fokus er på tre kostgrupper, mættet fedt, frugt og grønt 5 samt sukker, som SIF (2006) tager udgangspunkt i, ved deres gennemgang af usund kost. Udviklingen i kostvanerne beskrives ud fra udbuddet af fødevarer. Det skal bemærkes, at fødevareudbuddet er målt som en forsyningsstatistik, hvorfor det ikke kan tages for givet, at de angivne tal er ækvivalente med, hvor meget mad den enkelte forbruger indtager. Endvidere gennemgås fordelingen af indtaget af de tre respektive kostgrupper. Dette gøres med henblik på at give et indtryk af, hvordan danskernes indtag forholder sig til de nordiske officielle kostanbefalinger. Fordelingen af indtaget er taget fra DTU (2010), som i perioden 2003 til 2008 har undersøgt danskernes kostvaner. Data består af selvrapporteret fødevareindtag fra forbrugere i alderen 4-75 år. Det skal nævnes, at det er et generelt problem med underrapportering i forbrugsundersøgelser, især hvad angår usund kost. Implikationen er, at indtaget af de enkelte fødevarer kan være mere udtalt end hvad statistikkerne indikerer Udvikling i forbrug af mættet fedt Det har ikke været muligt at finde data over udbuddet af mættet fedt. Til gengæld foreligger 4 Det skønnes, at iskæmisk hjertesygdomme udgør ca. halvdelen af samtlige hjertekarsygdomme. (Hjerteforeningenshjemmeside, fakta om hjertekarsygdomme, (august 2011) ) 5 Indtag af frugt og grønt er sundt og ikke usundt. Det usunde i denne sammenhæng drejer sig om et for lavt indtag af frugt og grønt 10

15 Gram der data over fedtudbuddet, hvilket formodes at være en god approksimation. Jf. figur 1, har fedtudbuddet på det nærmeste været stagnerende i perioden 1980 til , hvor udbuddet er faldet fra 138 til 137 gram per indbygger/dag. Sættes det aktuelle forbrug af mættet fedt i forhold til de officielle kostanbefalinger på maksimum 10 E%, er der indikationer af, at størstedelen af den danske befolkning har et for højt forbrug af mættet fedt. Jf. figur 2 indtager ca. 90 pct. af den danske befolkning mere mættet fedt end 10 E%, og den gennemsnitlige kost indeholder ca. 50 pct. for meget mættet fedt i forhold til anbefalingerne (DTU, 2010). Figur 1: Udvikling i fedtudbud, , gram/indbygger/dag Figur 2: Kostens indhold af mættet fedt (E%); frekvensfordeling Kilde: FN, database FAOSTAT, (maj, 2011) Kilde: DTU(2010) Udvikling i sukkerforbrug Jf. figur 3 har sukkerudbuddet været stigende op gennem 90 erne og 00 erne, hvor sukkerudbuddet er steget fra 116 til 169 gram per indbygger/dag fra 1989 til Den samlede stigning afspejler ikke nødvendigvis udviklingen i indtaget af sukker. Det er ud fra betragtningen om, at afgifterne på sukkerholdige goder er blevet ændret i løbet af perioden. Herunder blev afgiften på husholdningssukker afskaffet i 1990 (Forebyggelseskommissionen, 2009), hvilket forventes at have reduceret grænsehandelen og hævet indenrigshandelen. Af figur 4 fremgår det, at en stor andel af den danske befolkning har et for stort sukkerforbrug i forhold til de officielle anbefalinger, hvor ca. 40 pct. af de registrerede kostsammensætninger indeholder mere tilsat sukker end den anbefalede mængde på 10 E% (DTU, 2010). 6 Ses udviklingen i et længere tidsperspektiv er udbuddet af fedt faldet fra 1961 til

16 Gram Figur 3: Udvikling i sukkerudbud, , gram/indbygger/dag Kilde: FN, database FAOSTAT, (maj 2011) Figur 4: Kostens indhold af tilsat sukker Kilde: DTU(2010) (E%); frekvensfordeling Udvikling i forbrug af frugt og grønt Der har været en markant stigning i udbuddet af frugt og grønt, som er steget fra 316 til 576 gram per indbygger/dag i perioden 1980 til 2007, jf. figur 5. Figur 5: Udbud af frugt og grønt, , gram/indbygger/dag Gram Kilde: FN, database FAOSTAT,(maj 2011) Til trods for væksten i udbuddet af frugt og grønt, er der indikationer af, at ikke alle danskere spiser nok frugt og grønt målt i forhold til de officielle anbefalinger. Anbefalingerne lyder på et dagligt indtag af frugt og grønt på 600 gram og 300 gram for hhv. voksne og børn. Jf. figur 6 indtager kun 5 pct. af de adspurgte mere end 400 gram grønt dagligt og jf. figur 7 angiver kun 5 pct. at have spist mere end 600 gram frugt dagligt, (DTU, 2010). Figurerne angiver ikke 12

17 det enkelte individs samlede indtag af frugt og grønt. Derfor er det svært at vurdere, hvordan danskernes indtag forholder sig til anbefalingerne, men umiddelbart tyder det på, at det ikke er hele den danske befolkning, som opfylder anbefalingerne. Figur 6: Kostens indhold af grønt og grønsagsprodukter per gram; frekvensfordeling Figur 7: Kostens indhold af frugt og frugtprodukter per gram; frekvensfordeling Kilde: DTU(2010) Kilde: DTU(2010) Der er indikationer af, at til trods for, at danskernes madvaner konvergerer mod de nordiske officielle anbefalinger, er der stadigvæk en stor andel af den danske befolkning, som indtager mere sukker og mættet fedt, end hvad der er anbefalet. Især indtaget af mættet fedt ligger markant over anbefalingerne. 2.3 Udvikling i kostrelaterede sygdomme Eftersom udbredelsen af kostrelaterede sygdomme er relevant for afgiftens berettigelse, vil udviklingen i forekomsten af hhv. overvægt og hjertekarsygdomme blive beskrevet nedenfor. Livsstilssygdommene kan ikke blot forklares ud fra miljømæssige forhold, heriblandt et overforbrug af usund kost, idet det er sandsynligt, at nogle forbrugere er mere arveligt disponerede til at udvikle livsstilssygdomme. Alligevel må den stigende forekomst af kostrelaterede livsstilssygdomme i befolkningen først og fremmest tilskrives miljømæssige forhold Udvikling i overvægt Til at beskrive udviklingen i forekomsten af overvægt, bruges der som ofte body mass index (BMI), som er beregnet ved forholdet mellem vægt og højde. En forbruger er defineret som 13

18 moderat overvægtig, hvis body mass index (BMI) ligger mellem Er BMI over 30 betegnes det svær overvægt eller fedme (SIF, 2006). Figur 8: Andel overvægtige, , fordelt på uddannelse og samlet, procent. Figur 9: Andel overvægtige, , fordelt på alder, procent. % Kort < 10år Mellem år Lang 13+ år Samlet % år år år 67+ år Figur 10: Andel svært overvægtige, , fordelt på uddannelse og samlet, procent. Figur 11: Andel svært overvægtige, , fordelt på alder, procent. % Kort < 10år Mellem 10-12år Lang 13+ år Samlet % år år år 67+ år Kilde: SIF, Sundheds- & sygelighedsundersøgelsernes database Note: Data er selvrapporterede. Der er en tildens til at selvrapporterede BMI undervurderer det faktiske BMI, hvilket implicerer, at andelen af overvægtige kan være mere udtalt end data indikerer. Overvægt udgør et stadig stigende folkesundhedsproblem i Danmark. I 2005 er lidt under halvdelen af den danske befolkning overvægtig, jf. figur 8. Især forekomst af svær overvægt har været i kraftig vækst inden for de sidste to foregående årtier. Af figur 10 fremgår det, at antallet af svært overvægtige er mere end fordoblet i perioden fra 1987 til 2005, og i 2005 er ca. hver niende dansker svært overvægtig. 14

19 Fordelingen af hhv. overvægtige og svært overvægtige på tværs af alder og uddannelsesgrupper forløber nogenlunde ens. På tværs af uddannelsesgrupper ses en skæv udvikling i forekomsten af overvægt, hvor der er en markant overrepræsentation af overvægtige i gruppen med en kort uddannelse, jf. figur 8 og 10. Tilsvarende er der en skæv fordeling af overvægtige blandt de forskellige aldersgrupper, hvor forekomsten af overvægt er stigende med alderen. Det er dog værd at bemærke, at den største relative stigning i andelen af overvægtige, er sket blandt den yngre del af befolkningen, jf. figur 9 og Udvikling i hjertekarsygdomme Udviklingen i prævalensen af hjertekarsygdomme har været mindre drastisk sammenlignet med udviklingen i forekomsten af overvægt, hvor andelen af danskere med hjertekarsygdomme er vokset fra 5 pct. til 7 pct. fra 1987 til 2005, jf. figur 12. Figur 12: Andel med hjertekarsygdomme, , fordelt på uddannelse og samlet, procent Figur 13: Andel med hjertekarsygdomme, , fordelt på alder, procent % 14 % Kort < 10år Mellem 10-12år Lang 13+ år Samlet år år år 67+ år Kilde: SIF, Sundheds- & sygelighedsundersøgelsernes database Udbredelsen af hjertekarsygdomme er størst hos befolkningen med en kort uddannelse, jf. figur 12. Ses der på udbredelsen af hjertekarsygdomme fordelt på alder, er udviklingen mere skæv i forhold til overvægt, hvor hjertekarsygdomme hovedsageligt indtræffer i en sen alder, jf. figur 13. Denne tendens er interessant, når samfundsøkonomiske omkostninger skal estimeres, hvorfor størrelsen på estimatet afhænger af, om sygdom og dødelighed indtræffer i den arbejdsdygtige alder eller senere. 15

20 Baseret på gennemgangen af udviklingen i hhv. forbruget af usund kost og forekomsten af kostrelaterede livsstilssygdomme, er det påfaldende, at der har været en markant vækst i forekomsten af svær overvægt på trods af, at der har været moderate forbedringer i danskernes kostvaner. I relation til overvægt skal kostvanerne imidlertid ses i lyset af bl.a. udviklingen i aktivitetsniveauet. Såfremt danskernes aktivitetsniveau sideløbende har været faldende, er en stagnation i energiindtaget en uattraktiv udvikling, set ud fra et sundhedsperspektiv. 2.4 Regulering vedrørende kostområdet Der har været adskillige statslige indsatser til at fremme sundheden i den danske befolkning. Fokus har i høj grad været på at sikre, at forbrugerne kan træffe kostvalg på et oplyst grundlag, til dels igennem sundhedskampagner og til dels ved at opstille regler for ernæringsdeklarationer. I forbindelse med skattereformen, Forårspakken 2.0, har der i en stigende grad været fokus på at benytte økonomiske incitamenter, i form af afgifter, til at fremme sundheden. Nedenfor vil indsatserne blive beskrevet mere dybdegående Hidtidige interventioner Hidtidige statslige interventioner mod usund kost har, som nævnt, været koncentreret omkring at sikre, at forbrugere kan træffe forbrugsvalg på et oplyst grundlag. Herigennem informationskampagner, såsom landsdækkende kampagner for mindre fedt i 1991 til 1995 og 6 om dagen indsatserne fra 1998, hvor sidstnævnte blev indført med henblik på at forøge danskernes indtag af frugt og grønt (DTU, 2009). Endvidere er der opstillet nogle kriterier til ernæringsdeklarationer, såfremt de benyttes. I dag er det i udgangspunktet frivilligt at ernæringsdeklarere fødevarer i henhold til EU-reglerne, dog med visse undtagelser. Såfremt en vare markedsføres som værende af en bestemt egenskab, såsom at være fedtfattig, skal denne påstand dokumenteres (Forebyggelseskommissionen, 2009). Engang i fremtiden forventes varemærker at blive obligatoriske, hvor Europaparlamentet i juni 2010 stemte for forslaget om at gøre en ensrettet ernæringsdeklaration obligatorisk. Det obligatoriske varemærke skal bl.a. oplyse om varens indhold af mættet fedt (Altinget, 2010). En yderligere indsats for at gøre det nemmere for forbrugeren at træffe det sunde kostvalg under indkøb, er en frivillig mærkningsordning bestående af et grønt nøglehul. Nøglehullet 16

21 symboliserer, at et produkt er sundt. Dette er målt ud fra en maksimumgrænse for indholdet af uattraktive ernæringsstoffer, herunder mættet fedt, og en minimumgrænse for indholdet af attraktive ernæringsstoffer, såsom fiber (Forebyggelseskommissionen, 2009). En mere regulerende intervention har ligeledes været taget i brug, hvor der er lovgivet omkring en maksimal grænse for indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer. Maksimumsgrænsen er på 2 gram transfedt per 100 gram fedt (Forebyggelseskommissionen, 2009). Endvidere har økonomiske incitamenter til at spise sundt været benyttet. Herunder en stykafgift på bl.a. sukkerholdige fødevarer, som chokolade, slik, is (konsumis) og sodavand, som per 1. januar 2009 var på 14,20 kr./kg. for slik og chokolade, 3,4 kr./liter for is og 91 øre/liter for sodavand (Forebyggelseskommissionen, 2009). I forbindelse med regeringens skattereform, Forårspakke 2.0, der trådte i kraft den 1. januar 2010, er afgifterne på slik, is og sukkerholdige sodavand per 1. januar 2010 blevet hævet. Herunder er afgifterne på chokolade og slik forhøjet med 3,55 kr./kg. til 17,75 kr./kg. Afgiften på sodavand er omlagt således, at afgiften på sukkerfrie sodavand er blevet nedsat med 0,34 kr./liter, og afgiften på sukkerholdige sodavand er forhøjet med 0,17 kr./liter. Afgiften på is er forhøjet med 0,85 kr./liter til 4,25 kr./liter (Forebyggelseskommissionen, 2009) Fedtafgiften Som en del af Forårspakken 2.0 er en ny afgift på mættet fedt blevet vedtaget, hvilken forventes at træde i kraft per 1. oktober Afgiftssatsen er på 16 kr. per kg mættet fedt i fødevarerne: mejeriprodukter, animalske produkter, vegetabilske fedtstoffer samt afledte fødevarer, som indeholder de afgiftspålagte produkter. Dvs. en kage, som indeholder smør, vil ligeledes stige i pris. Råvarer, der indeholder mættet fedt på 2,3 pct. eller derunder, er undtaget for afgiften. Det indebærer bl.a., at mælk ikke pålægges en afgift (Skatteministeriet, 2011). Når fedtafgiften implementeres således, at den målrettes et ernæringsstof frem for specifikke fødevarer, undgås en substitution over mod ikke-afgiftspålagte goder, der indeholder mættet fedt. Derved opnås den største reduktion i indtaget af mættet fedt. Ligeledes kan afgiften give producenten økonomisk tilskyndelse til at sænke niveauet af mættet fedt i produkterne, for på 17

22 den måde at undgå noget af afgiften. Til gengæld er en afgift på mættet fedt mere administrativ krævende, end hvis afgiften blev pålagt udvalgte fødevarer. Dette skyldes, at en afgift på mættet fedt indebærer, at de enkelte fødevarers indhold af mættet fedt skal dokumenteres (Jensen et al., 2007). Såfremt der i forvejen ikke er foretaget en måling af fedtindholdet i de enkelte afgiftspålagte goder, opgøres afgiften ud fra det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i de forskellige typer goder. Disse tal er allerede opgjort for de fleste fødevarer i fødevaretabeller, hvor nærings- og fedtindholdet er angivet for forskellige produkter (Skatteministeriet, 2011). For kødprodukter er der imidlertid nogle komplikationer vedrørende implementering af afgiften. Skatteministeriet (2011) vurderer, at det ikke er muligt at skelne mellem de forskellige udskæringer af de pågældende dyr. Derfor vil afgiften på et stykke svin med et højt indhold af mættet fedt, være ækvivalent med afgiften på et magert stykke svin. Dermed afspejler afgiften på de enkelte udskæringer af kød ikke nødvendigvis indholdet af mættet fedt, hvilket ellers var hensigten med afgiften. Tværtimod bliver det nærmere en afgift på kødtyper frem for på mættet fedt. Afgiften på kød implementeres ved at anvende standardsatser for de forskellige kødtyper, såfremt mættet fedt i de enkelte udskæringer ikke er oplyst 7. Afgiften pålægges producenterne og importørerne af de afgiftsbelagte varer. Dvs. at afgiften pålægges slagterierne og mejerierne samt importørerne af de afgiftspålagte produkter. Eksport til udlandet fritages for afgiften (Skatteministeriet, 2011). Eftersom det er producenten, som bliver pålagt afgiften, vides det ikke med sikkerhed, hvordan afgiften slår ud i forbrugerpriserne. Herunder i hvor stor en grad afgiften videreføres til forbrugerne 8 (Jensen et al, 2007). I nærstående kapital er der blevet gennemgået, at mættet fedt er associeret med en oversygelighed og en overdødelighed. Endvidere er det blevet belyst, at især indtaget af mættet fedt ligger markant over de officielle nordiske kostanbefalinger. I det efterfølgende analyseres, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt, hvor en fedtafgifts legitimitet 7 Taget implementeringsproblemet i betragtning, var kød initialt fritaget for fedtafgiften. Dette blev imidlertid ændret, eftersom EU-kommissionen fandt det konkurrenceforvridende at fritage bestemte varegrupper for en afgift på mættet fedt (Skatteministeriet, 2010). 8 Overvæltningsgraden afhænger generelt af udseende på efterspørgsels- og udbudskurven, hvor hhv. et priselastisk udbud og en uelastisk efterspørgsel indebærer en høj overvæltningsgrad på forbrugeren. 18

23 først analyseres under præmissen, at forbrugere er rationelle og har perfekt information. Efterfølgende undersøges en fedtafgifts berettigelse under præmissen, at nogle forbrugere har begrænset rationalitet og derved ikke formår at optimere eget forbrug. Kapitel 3 - Teoretisk grundlag for en fedtafgift når forbrugere antages rationelle I nærstående kapitel undersøges teoretisk, hvornår beskatning af mættet fedt kan legitimeres. Dette gøres ud fra præmissen om, at en forbruger er rationel, har perfekt information og der er fuldkommen konkurrence på markederne. Første velfærdsteorem tilsiger, at såfremt markederne er perfekt fungerende, producerer de pareto-optimale allokeringer. Dette implicerer, at under præmissen, at en forbruger er rationel og velinformeret, er kostvalg som hovedregel forbrugerens eget anliggende. Således er der ikke et rationale for at beskatte mættet fedt, medmindre forbruget af mættet fedt kan tilskrives markedsfejl. Den hyppigst nævnte markedsfejl er, at et forbrug implicerer en omkostning for en tredjepart, som ikke er inkorporeret i beslutningsprocessen. En sådan omkostning defineres som en eksternalitet (Rosen, 2005). Således vil specialet, med afsæt i teorien om optimal beskatning under tilstedeværelse af eksternaliteter, undersøge det teoretiske grundlag for, hvornår beskatning af mættet fedt kan legitimeres. Om der er et rationale for at beskatte mættet fedt, er langt hen af vejen et empirisk spørgsmål. Derfor gennemgås relevant empiri efterfølgende i kapitel 4. Kapitlet er struktureret som følgende: I afsnit 3.1 gennemgås first best beskatning under tilstedeværelse af eksternaliteter. Efterfølgende i afsnit 3.2 undersøges, hvordan den optimale afgiftssats skal fastsættes, såfremt myndighederne er afgrænset til at benytte en uniform afgiftssats til trods for, at eksternaliteten varierer på tværs af individer. I afsnit 3.3 belyses om det er velfærdsfremmende med en marginal afgift, når bl.a. forbrugere, som ikke giver anledning til en eksternalitet, beskattes. Til sidst i afsnit 3.4 diskuteres forhold, som ikke er inkorporeret i den benyttede model, men som er relevante, når rationalet for at beskatte mættet fedt evalueres. 3.1 First best beskatning Under forudsætningen, at der ikke tages højde for et fordelingshensyn, fastsættes den optimale afgift udelukkende ud fra et hensyn til en efficiensforbedring. 19

24 Såfremt et forbrug giver anledning til en eksternalitet, er det muligt at opnå en efficiensforbedring ved at internalisere eksternaliteten. Under tilstedeværelse af en eksternalitet, genererer det private marked ikke det optimale udfald, set ud fra et samfundsperspektiv. Dette illustreres i figur 14. Det fremgår af figuren, at eftersom den eksternalitetsskabende forbruger ikke har inkorporeret eksternaliteten E, som forbruget giver anledning til, givet ved arealet mellem de respektive kurver, p, og marginale sociale omkostninger, er det private optimale forbrug større end det socialt optimale forbrug. Figur 14: First best beskatning under tilstedeværelse af en eksternalitet Pris Marginale sociale omkostninger C B P E Skat A D Efterspørgselskurven 9 Socialt Privat Mængde optimalt optimalt Af figur 14 fremgår det ligeledes, at såfremt det er muligt at internalisere eksternaliteten igennem en first best (pigoviansk) skat, der sikrer, at forbrugeren ender ud i et forbrug ækvivalent med, hvad der er socialt optimalt, er det muligt at opnå en efficiensforbedring. Ved at reducere forbruget til det socialt optimale, oplever forbrugeren et nyttetab svarende til arealet ABD. Samtidig opnås en større velfærdsgevinst svarende til arealet på ABCD. Under præmissen, at alle forbrugere tillægges samme vægte i økonomien, opnås en netto velfærdsgevinst på arealet BCD, som er forskellen mellem arealerne ABCD og ABD (Rosen, 2005). Der kan imidlertid være forhold, som forhindrer afgiften i at blive implementeret first best. First best beskatning af mættet fedt vil udelukkende være at beskatte overforbruget af mættet fedt, hvor afgiftssatsen er stigende i forbruget. Det er begrundet ud fra, at mættet fedt 9 Efterspørgselskurven er den kompenserede efterspørgselskurve. Den kompenserede og almindelige efterspørgselskurve er tæt på at være sammenfaldende, såfremt det analyserede gode udgør en beskeden budgetandel, hvilket formentlig er tilfældet med mættet fedt. 20

25 kun udgør helbredsrisici, såfremt det indtages i overdrevne mængder. Ligeledes er der indikationer af, at mættet fedt ikke giver anledning til positive sundhedseffekter, jf. afsnit I og med, at forbrugerne formentlig er heterogene i deres præferencer, vil afgiftssatsen skulle variere på tværs af individerne. Det er imidlertid vanskeligt at differentiere fedtafgiften blandt de enkelte individer, bl.a. fordi, at det ville indebære en enorm administrativ byrde. Således vil optimal beskatning belyses i et second best scenarium, hvor der gøres brug af en uniform afgiftssats, selvom eksternaliteter varierer på tværs af individerne. 3.2 Second best beskatning Diamond (1973) undersøger, hvordan afgiftssatsen skal fastsættes, når negative eksternaliteter varierer på tværs af individerne samtidig med, at myndighederne er begrænset til at benytte en uniform afgiftssats. Han udleder, at når efterspørgslen efter det eksternalitetsskabende gode udelukkende afhænger af prisen, skal prisen overstige de marginale produktionsomkostninger med den gennemsnitlige vægtede eksternalitet, hvor vægtene er givet ved afgiftens afledte effekt på efterspørgslen. Diamond opstiller en model, hvor individ h s nyttefunktion opskrives som: (1) defineres som individ h s efterspurgte mængde af det analyserede gode. er indkomst tilgængelig for de resterende goder. Det gælder ligeledes, at nytten er stigende i,, og at marginalnytten er aftagende i. Det antages, at alle eksternaliteter er negative, for i h, samt, at marginalnytten af eget forbrug er uafhængig af andre individers efterspørgsel, for i h. 10 Såfremt mættet fedt gav anledning til positive sundhedseffekter, ville dette have implikationer for estimationen af netto samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med mættet fedt. Antagelsen om, at mættet fedt ikke giver anledning til positive sundhedseffekter, kan måske diskuteres. Det er ud fra betragtningen om, at en reduktion i indtaget af mættet fedt godt kan afføde negative sundhedseffekter. Mættet fedt indgår i noget mad, som ligeledes bidrager med sunde ernæringsstoffer. Eksempelvis en reduktion i indtaget af mættet fedt kan være et resultat af et reduceret indtag af kød, hvilket er ækvivalent med et reduceret indtag af jern, alt andet lige. Ikke desto mindre er de positive sundhedseffekter ikke direkte relateret til mættet fedt. Derfor tages der ikke højde for dette. 21

26 Lad forbrugerprisen på være p+t, hvor p er den konstante produktionsomkostning og t er en afgift. Prisen på nomineres til 1. m h er individ h s samlede indkomst. Forbrugerens maksimeringsproblem kan således opskrives som: (2) Førsteordensbetingelsen er: U.b. (p+t) h + h = m h (3) Det implicerer efterspørgselsfunktionen Således er det udelukkende prisen, som påvirker efterspørgslen efter h. Dette implicerer, at efterspørgslen er uafhængig af indkomsten samt andre individers efterspørgsel efter h. Efterspørgslen efter h er aftagende i prisen,. Velfærdsfunktionen opskrives som en sum af nytter. Det antages, at afgiftsprovenuet tilbagebetales til forbrugerne igennem lump-sum overførsler. Under præmissen, at nytten er linear i indkomsten og alle forbrugere tillægges samme vægte, påvirkes summen af nytter ikke af indkomstoverførsler associeret med afgiften: (4) Den optimale afgiftssats udledes ved at differentiere W(t) med t og benytte førsteordensbetingelsen (3):... (5) Den optimale afgiftssats udledes ved at sættes ligning (5) lig med nul: (6) 22

27 Af ligning (6) fremgår det, at den optimale afgiftssats fastsættes som den gennemsnitlige vægtede eksternalitet. Vægtene er givet ved afgiftens afledte effekt på efterspørgslen, hvorfor de afhænger af prisfølsomheden samt initialforbruget hos de enkelte forbrugere. Ved estimation af den optimale afgiftssats, i henhold til Diamond (1973), opstår der endnu et informationsproblem. Den optimale afgiftssats kræver et kendskab til den enkelte forbrugers subjektive vurdering af eksternaliteter samt prisfølsomhed. Eftersom denne information ikke er tilgængelig, kan en approksimation af den optimale afgiftssats estimeres i henhold til Pogue og Sgontz (1989). Forfatterne estimerer optimal beskatning af alkohol, når alkoholikere og ikke-alkoholikere beskattes med den samme rate. De grupperer befolkningen i alkoholikere og ikke-alkoholikere, hvor alkoholikerne defineres som den eksternalitetsskabende del af befolkningen. Derefter estimeres den optimale afgiftssats ud fra en afvejning af samfundets netto velfærdsgevinst ved en reduktion i alkoholikernes forbrug, udtrykt ved de først to led i ligning (7), og velfærdstabet ved en reduktion i forbruget for ikke-alkoholikerne, udtrykt ved det tredje led i ligning (7): (7), hvor osv., hvorpå optimeringsproblemet kan omskrives til: (8) =0 (9), hvor Således er den optimale afgiftssats afhængig af eksternalitetens størrelse E, forbruget hos hhv. de eksternalitetsskabende forbrugere X A og de ikke-eksternalitetsskabende forbrugere X B og priselasticiteten for de to respektive grupper, A og B. At den optimale afgiftssats ud over størrelsen på eksternaliteten, ligeledes afhænger af fordelingen af forbruget samt den relative prisfølsomhed, skyldes, at de to sidstnævnte bl.a. afspejler afgiftens evne til at forbedre allokeringen af ressourcer. Det er, når afgiften både rammer eksternalitetsskabende forbrugere og ikke-eksternalitetsskabende forbrugere. 23

28 Det har en opadgående effekt på afgiftssatsen, desto større den relative prisfølsomhed er hos de eksternalitetsskabende forbrugere, alt andet lige. Intuitionen er, at når det er de eksternalitetsskabende forbrugere, som er mest prisfølsomme, kan afgiften regulere det eksternalitetsskabende forbrug samtidig med, at den i en mindre grad forvrider forbruget hos resten af befolkningen. Er forbruget koncentreret hos de eksternalitetsskabende forbrugere, vil det tilsvarende have en opadgående effekt på afgiftssatsen, alt andet lige. Jo højere initialforbruget er hos forbrugere associeret med en høj eksternalitet, jo mere reduceres deres absolutte forbrug ved implementering af en afgift, alt andet lige. Således vil et koncentreret forbrug hos de eksternalitetsskabende forbrugere indebære, at afgiften er målrettet de eksternalitetsskabende forbrugere. 3.3 Velfærdseffekten af en marginal afgift når den implementeres second best At den optimale afgiftssats er beregnet ud fra den gennemsnitlige vægtede eksternalitet, implicerer, at nogle forbrugere rammes enten hårdere eller mildere af afgiften, end hvad der er first best. Eftersom afgiften rammer forbrugere, som ikke selv skaber en eksternalitet, kunne det være nærtliggende at konkludere, at en afgift vil indebære en velfærdsforringelse hos disse forbrugere. I relation til dette, har det været debatteret i litteraturen om en alkoholafgift, hvorvidt det er velfærdsfremmende med en afgift, når afgiften rammer ikkeeksternalitetsskabende forbrugere (Pogue og Sgontz, 1989). O Donoghue og Rabin (2006) viser imidlertid, at implementering af en marginal afgift ikke behøver at ske på bekostning af forbrugere, hvis forbrug initialt er i optimum. Dette kunne være de ikke-eksternalitetsskabende forbrugere. Forfatterne udleder, at det kan være efficiensforbedrende at indføre en marginal afgift på trods af, at den rammer forbrugere, hvis initialforbrug er i optimum. Det er begrundet ud fra, at en marginal afgift for den pågældende gruppe, kun vil have en effekt på forbruget af anden orden eftersom, at deres forbrug initialt er i optimum. Samtidig påvirker den forbruget hos de eksternalitetsskabende forbrugere af første orden, hvilket indebærer en netto efficiensforbedring for samfundet, jf. afsnit 3.1. Endvidere udleder forfatterne, at en marginal afgift ligefrem kan stille den ikkeeksternalitetsskabende gruppe bedre i gennemsnittet. Intuitionen er, at en afgift på mættet fedt påvirker en forbrugers velfærd på to måder. For det første har den en forvridende effekt på 24

29 forbruget. For det andet vil afgiften være associeret med en indkomsteffekt. Under præmissen, at forbruget hos de ikke-eksternalitetsskabende forbrugere er i optimum, vil en marginal afgift kun have en effekt på forbruget af anden orden. Det formodes, at initialforbruget i gennemsnittet er størst hos gruppen af eksternalitetsskabende forbrugere. Som følge deraf vil gruppen af ikke-eksternalitetsskabende forbrugere opleve en indkomstoverførsel fra gruppen af eksternalitetsskabende forbrugere, når provenuet fra afgiften tilbagebetales igennem lumpsum overførsler. Indkomsteffekten er af første orden. Det er således en effekt på forbruget af anden orden og en indkomsteffekt af første orden, der lægges til grund for argumentet om, at en marginal afgift kan stille gruppen af ikke-eksternalitetsskabende forbrugere bedre i gennemsnittet. For en mere formel gennemgang se afsnit Relevante forhold ved evaluering af fedtafgiftens legitimitet Under præmissen, at et overforbrug af mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet, kunne det således være nærtliggende at konkludere, at der er et rationale for at pålægge mættet fedt en afgift. Det er ud fra betragtningen om, at en marginal afgift er efficiensforbedrende i henhold til afsnit 3.3. Der er imidlertid andre aspekter udeladt af den gennemgåede teori ovenover, som kan influere konklusionen. Herunder administrative omkostninger og grænsehandel. Under tilstedeværelse af grænsehandel fastsættes afgiftssatsen ydermere ud fra en afvejning af efficiensforbedringen, som afgiften afføder og afgiftens påvirkning på grænsehandlen. Således er den optimale afgiftssats ikke nødvendigvis lig en afgiftssats udledt i henhold til teorien gennemgået ovenover, men lavere alt afhængig af, hvor grænsehandelsfølsomt mættet fedt er (Skatteministeriet, 2000). Grænsehandel forventes dog at udgøre et forholdsvis moderat problem taget i betragtning, at holdbarheden ved fødevarer, som indeholder mættet fedt, må være forholdsvis kort. Beslutningen omkring at foretage grænsehandel er en afvejning mellem sparede omkostninger associeret med billigere grænsehandelsprodukter og omkostninger forbundet med at tage over grænsen (Skatteministeriet, 2000). Store indkøb implicerer flere sparede udgifter, men i og med, at fødevarer har en begrænset holdbarhed, reducerer det mulighederne for at foretage storindkøb. Derfor forventes det at være mindre rentabelt at indkøbe mættet fedtholdige produkter over grænsen, set i forhold til alkohol, cigaretter og slik Der er ikke taget højde for illegal (kiosk)handel og staldhandel. 25

30 En måske mere relevant faktor er administrative omkostninger eftersom, at en afgift på mættet fedt er administrativ krævende. Herunder kræver det en del administrativt arbejde at skulle dokumentere fødevarernes indhold af mættet fedt. Dertil kommer, at såfremt producenterne ændrer indholdet af mættet fedt i fødevarerne, vil det være forbundet med yderligere administrativt arbejde, når nye afgiftssatser skal beregnes. Såfremt en fedtafgift kun afføder en moderat efficiensforbedring, kan det netop være udslagsgivende for konklusionen at inkludere administrative omkostninger. I Diamonds model tages der ikke højde for afgiftens afledte effekter på efterspørgslen efter andre eksternalitetsskabende fødevarer. Der er imidlertid evidens for, at en fedtafgift bl.a. giver anledning til substitution over mod andre usunde goder, som, tilsvarende mættet fedt, kunne give anledning til en negativ eksternalitet. I afsnit 5.3 gennemgås, hvordan second best beskatning afviger fra first best beskatning, når en model, omtrent den samme som Diamond (1973), udvides til at indeholde flere internalitetsskabende goder, som interagerer. Under hensyntagen til administrative omkostninger, er det således ikke kun relevant at undersøge empirisk om mættet fedt giver anledning til netto negative eksternaliteter. Det er ligeledes interessant, om en fedtafgift er et effektivt instrument til at forbedre ressourceallokering, eftersom sidstnævnte påvirker efficiensforbedringen af at implementere en afgift. Dette skal vejes op imod bl.a. administrative omkostninger forbundet med afgiften. Kapitel 4 - Empirisk grundlag for en fedtafgift når forbrugere antages rationelle I det foregående kapitel er det blevet identificeret, at den optimale afgiftssats afhænger af størrelsen på eksternaliteten, fordelingen af forbruget samt den relative prisfølsomhed. I nærstående kapitel belyses disse forhold empirisk. Kapitlet er struktureret på følgende måde: I afsnit 4.1 gennemgås empirisk evidens for, om mættet fedt er forbundet med aktiviteter, som netto fører til negative eksternaliteter. Efterfølgende undersøges i afsnit 4.2, om en afgift på mættet fedt er et målrettet instrument til at forbedre allokering af ressourcer. Dette gøres ved at gennemgå empiri for hhv. fordelingen af forbruget af mættet fedt på tværs af befolkningen samt den relative prisfølsomhed. I afsnit 4.3 konkluderes, hvorvidt der er et rationale for at beskatte mættet fedt under præmissen, at forbrugerne er rationelle og veloplyste. 26

31 4.1 Eksternalitet Der er indikationer af, at et indtag af mættet fedt er forbundet med eksterne omkostninger, eftersom et overdrevent forbrug giver anledning til en forhøjet risiko for at udvikle livsstilssygdomme, jf. afsnit 2.1. I og med, at oversygelighed indebærer færre skatteindtægter og større udgifter til bl.a. sundhedsvæsnet, kan kostvalg skabe velfærdstab for en tredjepart igennem de offentlige finanser. Om der er et rationale for at beskatte mættet fedt, afhænger imidlertid af, om mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet. Lige såvel som det skal internaliseres i prisen, at et overforbrug kan indebære en ekstern omkostning, er det ligeledes relevant at tage højde for, at overforbrugere af mættet fedt ydermere giver anledning til sparede omkostninger. Overforbrugere af mættet fedt lever gennemsnitligt i kortere tid sammenholdt med forbrugere med et moderat forbrug af mættet fedt, hvilket indebærer sparede pleje- og sundhedsomkostninger samt sparede folkepensioner. En måde at undersøge, om forbrugere med et overforbrug af mættet fedt koster samfundet mere end forbrugere med et moderat forbrug, er ved at sammenligne samfundsøkonomiske livstidsomkostninger relateret til indtag af mættet fedt for de to respektive grupper. Der foreligger imidlertid endnu ikke et studie, som fyldestgørende har estimeret samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med et overforbrug af mættet fedt, hverken livstids- eller årlige omkostninger. Dette kan til dels skyldes, at mættet fedt endnu ikke er pålagt en afgift, hvilket er tilfældet for cigaretter og alkohol, hvis eksterne omkostninger og optimale afgiftssats længe har været diskuteret. I den økonomiske litteratur har en fedtafgift hovedsageligt været diskuteret ud fra to forskellige perspektiver. Den ene tilgang er udelukkende at betragte mættet fedt som en risikofaktor for at udvikle hjertekarsygdomme, især iskæmisk hjertesygdomme. Denne tilgang skal til dels ses i lyset af, at hjertekarsygdomme, til mit bekendtskab, er sygdomme, hvor kausaliteten mellem indtaget af mættet fedt og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme er forankret i litteraturen. Ligeledes forventes hjertekarsygdomme at være blandt de største helbredsrisici ved at indtage mættet fedt. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er andre helbredsrisici forbundet med indtag af mættet fedt, men at helbredsrisici ved kost er komplekst at måle, hvorfor der en del usikkerhed omkring kvantificering af kausaliteten. Herunder tænkes der bl.a. på fedts 27

32 indflydelse på udvikling af fedme 12. Den anden tilgang til en fedtafgift er at betragte en afgift på mættet fedt, som en indirekte skat på fedme. At fokusere ensidigt på en af de to tilgange kan afføde forkerte konklusioner, hvorvidt der er et rationale for at beskatte mættet fedt ud fra et eksternalitetsargument. Derfor vil dette speciale forsøge at kombinere disse to synspunkter. Dvs. specialet vil undersøge om der er et rationale for at beskatte mættet fedt under præmissen, at mættet fedt giver anledning til både forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme samt fedmerelaterede livsstilssygdomme. 13 Specialet vil således undlade at give et skøn over omfanget af eksternaliteten, men afdække, om der er indikationer af, at de følgesygdomme associeret med et indtag af mættet fedt, giver anledning til en netto negativ eksternalitet i Danmark. 14 Eksternaliteter kan grupperes i to dele. Direkte eksternaliteter, som defineres ved omkostningerne som en tredjepart påføres direkte, svarende til en eksternalitet som passiv rygning. Derudover er der fiskale eksternaliteter, som er associeret med samfundsøkonomiske omkostninger for hhv. sundhedssektoren og arbejdsmarkedet. Afsnittet struktureres som følgende: Først gennemgås om mættet fedt giver anledning til en direkte eksternalitet. Dernæst gennemgås fiskale eksternaliteter, hvor der med udgangspunkt i tilgængeligt dansk empiri, gennemgås samfundsøkonomiske omkostninger for overvægt efterfulgt af samfundsøkonomiske omkostninger for hjertekarsygdomme Direkte eksternaliteter En direkte eksternalitet kunne for cigaretter og alkohol være hhv. passiv rygning og alkoholrelaterede ulykker 15. Imens direkte eksternaliteter for cigaretter og alkohol er forholdsvis veldokumenterede, er det mest fiskale eksternaliteter, som diskuteres i litteraturen 12 Som tidligere nævnt i fodnote 3 tegner den sundhedsvidenskabelige litteratur ikke et entydigt billede af, hvordan fedt påvirker vægtøgning. Den manglende sammenhæng kan imidlertid være udfaldet af, at forbrugere med et højt forbrug af fedt underrapporterer deres indtag af fedt. Således vil kausaliteten mellem indtag af fedt og vægtøgning mindskes. 13 I henhold til afsnit 2.1 identificerer SIF (2006) mættet fedt som værende en risikofaktor for at udvikle hjertekarsygdomme, type 2-diabetes samt fedmerelaterede livsstilssygdomme. Type 2-diabetes vil imidlertid ikke eksplicit blive gennemgået, men bliver til dels inkorporeret under fedmerelateret samfundsøkonomiske omkostninger. Der er en stor sammenhæng mellem fedme og type 2-diabetes. Ifølge netdoktoren.dk anslås op mod 90 pct. af alle ny diagnosticerede type 2-diabetikere at være overvægtige. Ikke desto mindre vil nogle type 2-diabetikere blive udeladt af analysen, herunder tyndfede diabetikere. 14 En præmis for, at denne tilgang er brugbar, er, at forskellige risikofaktorer for at udvikle hhv. hjertekarsygdomme og fedme, har en ækvivalent effekt på bl.a. dødeligheds- og sygdomsmønsteret samt prisen på behandling. Den opstillede præmis afspejler formentlig ikke virkeligheden til fulde. Alligevel benyttes metoden til dels fordi, at der ikke er bedre empiri tilgængeligt og til dels fordi, at samfundsøkonomiske sundhedsomkostninger generelt er svære at estimere og derfor må en vis usikkerhed være at acceptere. 15 Herunder trafikulykker, hvor en alkoholpåvirket chauffør gør skade på andre bilister. 28

33 om fedme og hjertekarsygdomme. Baseret på den tilgængelige litteratur, virker det derfor nærtliggende at konkludere, at mættet fedt ikke giver anledning til bemærkelsesværdig direkte eksternaliteter. Konklusionen holder imidlertid kun under præmissen om, at husholdningens nytte internaliseres som en internalitet. Der er ikke nødvendigvis konsensus omkring denne antagelse, da den beror på, om en forbruger har inkorporeret de omkostninger, som forbrugeren påfører resten af husholdningen, når forbrugsvalget træffes, hvilket kan være svært at observere 16. En sådan omkostning kunne være, at en forbruger viderefører en usund levevis til resten af husholdningen, hvilket vil forhøje husholdningens risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Specialet afgrænses til at betragte familiens nytte som værende inkorporeret i det enkelte individs nyttefunktion, bl.a. i henhold til to velciterede studier, Viscusi (1995) og Manning et al. (1989), der estimerer eksternaliteten for bl.a. cigaretter Fiskale eksternaliteter De mest omtalte fedmerelaterede og hjertekarsygdomsrelaterede omkostninger er tilknyttet en fiskal eksternalitet, som er associeret med, hvordan sygdommene påvirker de offentlige finanser. Den fiskale eksternalitet kan deles op på en direkte fiskal eksternalitet, som er forbundet med sundhedssektoren, samt en indirekte fiskal eksternalitet forbundet med arbejdsmarkedet. Nedenfor gennemgås først fiskale eksternaliteter for overvægt efterfulgt af fiskale eksternaliteter for hjertekarsygdomme Danske samfundsøkonomiske omkostninger relateret til overvægt Der er indikationer af, at overvægt indebærer signifikante årlige omkostninger for sundhedsvæsnet både i den danske og internationale litteratur. Blandt overvægtige og især svært overvægtige er der en oversygelighed, hvor overvægt forhøjer risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, herunder kræftsygdomme, hjertekarsygdomme, endokrine sygdomme, deriblandt type-2 diabetes, knoglesygdomme samt fordøjelsessygdomme (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007). Der foreligger ikke nogle danske studier af samfundsøkonomiske livstidsomkostninger for svært overvægtige. Til gengæld er der udarbejdet to undersøgelser af årlige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med overvægt, udarbejdet af hhv. Indenrigsog Sundhedsministeriet (I&S) (2007) og SIF(2006). Rapporterne adskiller sig fra hinanden 16 Der er interventioner baseret på argumentet, at forældre ikke altid handler i overensstemmelse med deres børns bedste, såsom obligatorisk skolegang. 29

34 ved eksempelvis, at I&S beregner samfundsøkonomiske omkostninger for svært overvægtige, hvorimod rapporten fra SIF tager udgangspunkt i overvægtige, dvs. både moderat overvægtige samt svært overvægtige. Desuden korrigerer SIF til en vis grad for sparede omkostninger som følge af en overdødelighed hos overvægtige, hvilket ikke er tilfældet i I&S. Fælles for rapporterne er dog, at beregningerne er karakteriseret ved at udelade nogle samfundsøkonomiske omkostninger. Endvidere beregnes omkostningerne ud fra en for bred definition i forhold til specialets hensigt, hvor udgifter som forbrugeren påfører sig selv, er inkorporeret. I nærværende kapitel antages det, at forbrugere er rationelle. Således burde beregningerne afgrænses til kun at inkorporere omkostninger, som den svært overvægtige påfører andre. I&S estimerer, at svær overvægt giver anledning til en årlig samfundsøkonomisk omkostning på 8 mia. kr. for SIF finder et lidt mindre estimat på 7,8 mia. kr. for At SIF finder en mindre samfundsøkonomisk omkostning til trods for, at studiet inkluderer moderat overvægtige i beregningerne, skyldes ikke udelukkende, at SIF korrigerer for sparede omkostninger. Forskellen skal nærmere tillægges andre metodiske forskelle. Det er ud fra betragtningen om, at afvigelsen i estimaterne i stor grad skyldes en forskel i den estimerede værdi af produktionstab som følge af permanent arbejdsophør, hvori der ikke korrigeres for sparede omkostninger 18. I mangel på bedre litteratur gennemgås rapporten udarbejdet af SIF mere detaljeret, da rapporten til en vis grad korrigerer for sparede omkostninger associeret med en overdødelighed. Derudover er beregningerne mere udspecificeret i forhold til I&S, hvilket gør det muligt at foretage enkelte korrektioner. Dog skal det bemærkes, at SIF, modsat de fleste udenlandske akademiske artikler, tager udgangspunkt i overvægtige frem for udelukkende svært overvægtige I&S (2007) estimerer samfundsøkonomiske omkostninger ud fra tre forskellige prævalenser af svær overvægt i befolkningen på hhv. 10 pct., 12 pct. og 18 pct. 8 mia. kr. er estimeret ud fra en prævalens på 10 pct., hvilket er tættest på den benyttede prævalens hos SIF (2006). Hvis en prævalens på hhv. 12 pct. og 18 pct. benyttes, ville de samfundsøkonomiske omkostninger udgøre hhv. 9,6 mia. kr. og 14,4 mia. kr. 18 Eksempelvis opgøres omkostningerne ud fra prævalensmetoden, i rapporten udarbejdet af SIF (2006), dvs. omkostningerne beregnes for alle overvægtige for et givent år. I&S (2007) opgør alternativt omkostningerne ud fra incidensmetoden, dvs. omkostningerne er beregnet ud fra svært overvægtige, der indleder sygeperioder og permanent førtidigt arbejdsophør i den givne periode.(i&s, 2007) 19 Det kan diskuteres, hvilken tilgang der er bedst. SIF (2006) konkluderer, at det er fejlagtigt at antage, at det kun er svær overvægt, der er forbundet med helbredsrisici, dog er helbredsrisici moderate for en moderat overvægtig i forhold til en svært overvægtig. Endvidere er der en større usikkerhed omkring helbredsrisici for moderat overvægtige i og med, at risici forventes at være progressivt stigende. Har de overvægtige således en BMI i nærheden af 25, vil helbredsrisici være marginale. Ligeledes beretter SIF (2006) ingen overdødelighed eller oversygelighed hos danske overvægtige mænd. Tværtimod konkluderer de, at danske overvægtige mænd var mindre syge end normalvægtige danske mænd. 30

35 Direkte fiskale eksternaliteter De direkte fiskale eksternaliteter, dvs. sundhedsomkostningerne, estimeres ud fra overvægtsrelaterede omkostninger forbundet med hospitalsindlæggelser og kontakt til alment praktiserende læge. Således tegner estimatet ikke et fyldestgørende billede af alle sundhedsomkostninger associeret med overvægt, hvor der ud over udgifter til hospitalsindlæggelser og praktiserende læge, indgår udgifter til ambulante og skadestue kontakter samt medicintilskud. Implikationen er, at estimatet vil ligge i underkanten af de faktiske omkostninger. I beregningerne er der inkorporeret, at overvægtige har en kortere forventet levetid end normalvægtige, ved at korrigere for sundhedsvæsnets årlige besparelse, som følge af tidlig død. Besparelserne er opgjort som nutidsværdien af køns- og aldersopgjort gennemsnitsforbrug i De fremtidige besparelser er imidlertid koncentreret omkring sundhedssektoren og indeholder derfor ikke sparede plejeomkostninger, hvilke forventes at udgøre en bemærkelsesværdig besparelse. Undersøgelsen viser, at selvom der korrigeres for de sparede omkostninger, som overdødelighed giver anledning til, udgør overvægtige en årlig nettoomkostning for sundhedsvæsnet på mio. kr. opgjort i 2005 priser. Derved tyder det på, at overvægtige på årsbasis belaster sundhedssektoren. 20 Indirekte fiskale eksternaliteter Overvægtiges indflydelse på arbejdsmarkedet, den indirekte eksternalitet, estimeres ud fra produktionstab, som overvægt giver anledning til ved sygefravær, førtidspension samt død. Produktionstabet er opgjort efter humankapitalmetoden 21, hvor nutidsværdien af den tabte samfundsmæssige produktion værdisættes ud fra de gennemsnitlige køns- og aldersopdelte 20 Enkelte internationale studier har undersøgt om svært overvægtige belaster eller aflaster sundhedsvæsnet over et livsforløb sammenlignet med normalvægtige, hvor resultaterne er tvetydige. Herunder finder et hollandsk studie, Van Baal et al. (2008), at normalvægtige over et livsforløb koster samfundet mere end både svært overvægtige og rygere. Resultatet gælder imidlertid kun for diskonteringsfaktorer under 4,7 pct. Et amerikansk studie Finkelstein (2008) finder modsat, at svært overvægtige koster samfundet mere end normalvægtige, hvor forfatterne estimerer livstidssundhedsomkostninger for forskellige grupper delt op på vægt og køn. 21 Alternativt kan omkostningerne estimeres ud fra friktionsmetoden, som til forskel for humankapitalmetoden antager, at der er ledighed og opgør produktionstab fra det tidspunkt en forbruger fratræder arbejdsmarkedet til en ny besætter stillingen. Humankapitalmetoden beregner produktionstab fra det tidspunkt en forbruger fratræder en stilling frem til sædvanlig pensionsalder. Således er det estimerede produktionstab markant større når der gøres brug af humankapitalmetoden frem for friktionsmetoden. Ud fra et samfundsperspektiv baseres beregningerne ofte på humankapitalmetoden. Dette valg skal ses på baggrund af, at produktionstabet på samfundsniveau er permanent og ikke blot aktuelt i en oplæringsperiode. (I&S, 2007) 31

36 forbrugerindkomster. I beregningerne udelades nogle omkostninger, herunder overførselsindkomster til syge og førtidspensionister. Dertil kommer, at såfremt overvægtige er mindre produktive på deres arbejdsplads, kan der være et yderligt samfundsøkonomisk tab 22. Modsat overvurderer metoden den faktiske eksternalitet, idet den inkorporer indkomsttabet, som det enkelte individ oplever. En mere retvisende metode ville være at afgrænse beregningerne til tabte skatteindtægter pga. sygdom og førtidig permanent arbejdsophør samt omkostninger til overførelsesindkomster. De ovenfor nævnte problemstillinger vedrørende opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger relateret til arbejdsmarkedet, forventes imidlertid ikke at være udslagsgivende for de estimerede omkostninger. I og med, at de samfundsøkonomiske omkostninger, som kan henføres til sygefravær og førtidspension, både indebærer omkostninger til overførelsesindkomster samt tabte skatteindtægter, forventes SIFs estimat ikke at være markant større end de faktiske omkostninger. Derfor vil der ikke foretages en korrektion af disse tal. Derimod er det muligt at korrigere produktionstab for overvægtige, som følge af overdødelighed. SIF estimerer produktionstab ved død til at udgøre mio. kr. Ifølge Skatteministeriet (2011a) udgør gennemsnitsskatten i for erhvervsaktive 35,1 pct. Således estimeres tabte skatteindtægter til 1.586*0,351 = 557 mio. kr. Sparede omkostninger som følge af overdødelighed Som tidligere nævnt korrigeres der ikke for alle relevante sparede omkostninger som overdødelighed indebærer, herunder folkepension og plejeudgifter. Spørgsmålet er således om de sparede omkostninger opvejer omkostningerne, som kan tilskrives overvægt. 22 Amerikanske undersøgelser påpeger, at der kan være et yderligt fedmerelateret produktionstab bestående af, at overvægtige er mindre produktive på arbejdspladsen, bl.a. pga. sygdomsrelateret produktionstab. Ricci & Chee (2005) har forsøgt at estimere, i hvilket omfang svær overvægt påvirker produktiviteten på arbejdspladsen ud fra selvrapporterede produktivitet. Forfatterne finder, at ud af de totale omkostninger forbundet med produktionstab for en svært overvægtig forbruger i beskæftigelse, kan 2/3 tildeles, at svært overvægtige er mindre produktive på arbejdspladsen pga. helbredsrelaterede problemer. Den sidste 1/3 skyldes sygefravær fra arbejdspladsen. Selvom der er en vis usikkerhed forbundet med estimationen, er undersøgelsen interessant idet den påpeger vigtigheden i at tage hensyn til, at svært overvægtige kan være mindre produktive på arbejde, når overvægtsrelateret produktionstab skal estimeres. Omfanget af den samfundsøkonomiske omkostning afhænger imidlertid af, om en lavere marginalproduktivitet hos svært overvægtige gør sig udslagsgivende i lønningerne. Et dansk studie Greve (2008) finder, baseret på panel data med 8000 individer fra , at BMI kun påvirker lønnen hos ansatte i den private sektor, hvor BMI har en negativ effekt på lønningerne for kvinder og en omvendt u-form for mænd. I og med, at omfanget af samfundsøkonomiske omkostninger afhænger af en del usikre faktorer, ses der bort fra samfundsøkonomiske omkostninger som følge af nedgang i produktiviteten blandt svært overvægtige. 23 Indrømmet, at det havde været bedre med en gennemsnitsskattesats for 2005, men kunne ikke finde tal fra en tidligere dato. 32

37 Der er indikationer af, at på årsbasis, giver overvægt anledning til en netto samfundsøkonomisk omkostning, selv når der tages højde for den årlige besparelse, som overdødelighed hos overvægtige giver anledning til. De sparede omkostninger afhænger af, hvor mange dødsfald, der kan tilskrives overvægt, samt hvornår døden indtræffer. Indtræffer døden i en forholdsvis tidlig alder, implicerer det, at ikke alle tabte leveår indebærer en sparet omkostning, men nærmere en udgift bestående af tabte skatteindtægter. Med udgangspunkt i SIFs opgørelse over dødsfald fordelt på køn og alder, er der indikationer af, at det kun er et begrænset antal årlige dødsfald, der kan tilskrives overvægt, personer svarende til ca. 2 pct. af alle danske dødsfald indenfor et år. Dertil kommer, at døden indtræffer i en forholdsvis tidlig alder. Ifølge SIF opgøres de årlige overvægtsrelaterede dødsfald til tabte leveår, hvoraf ca. 30 pct. af de tabte leveår forekommer i aldersgruppen < 64. Således vil de tabte leveår både afføde besparelser og omkostninger. Baseret på SIF opgørelse over dødsfald fordelt på alder og køn estimeres nutidsværdien af sparede folkepensioner, til ca. 709 mio. kr. 24 Den foretagne beregning er meget simpel og ikke bedre end den benyttede empiri. Derfor skal tallet fortolkes med forsigtighed. Resultatet er alligevel illustrativt i det omfang, at det indikerer, at inkludering af sparede omkostninger til folkepension sandsynligvis ikke vil influere konklusionen, hvorvidt overvægtige koster samfundet en årlig netto omkostning. Det er ud fra betragtningen om, at der er en stor difference mellem omkostningerne og de sparede omkostninger, jf. tabel 1. Årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved overvægt Jf. tabel 1 udgør korrigerede årlige overvægtsrelaterede netto samfundsøkonomiske omkostninger ca. 6 mia. kr. Der er velsagtens andre former for sparede omkostninger, herunder omkostninger til plejehjem, som vil bidrage til en sænkning af omkostningerne. Ikke desto mindre er overdødeligheden hos overvægtige moderat og de årlige netto samfundsøkonomiske omkostninger er markante. Dertil kommer, at der tilsvarende er udeladt nogle omkostninger af beregningerne. Således kunne det tyde på, at overvægtige koster samfundet en netto årlig omkostning. 24 Til beregning af værdien af netto sparede folkepensioner, som følge af tidlig død, anvendes Danmarks Statistiks opgørelse over kønsopdelt folkepension fra 2005 (Statistikbanken SAM7 og SAM2). Disse tal korrigeres for, at pensionisterne betaler noget af folkepensionen tilbage igennem en skat. Dette gøres ved brug af gennemsnitsskatten i 2011 for førtids- og folkepensionister samt efterlønsmodtagere på 29,3 pct. Nutidsværdien af netto sparede folkepensioner for hhv. mænd og kvinder beregnes som en annuitet. Dvs. som en række gentagne, konstante årlige beløb i den beregnede tabte restlevetid i pensionsalderen, 67 år - 85 år. 85 år er valgt ud fra kriteriet, at antallet af tabte leveår bedst muligt afspejler tallene opgjort i SIF(2006). Der anvendes en diskonteringsfaktor på 5 pct. 33

38 Tabel 1: Sundhedsvæsnets og arbejdsmarkedets omkostninger relateret til overvægt (nutidsværdi med en 5 pct. diskonteringsfaktor, mio kr) Overvægt Overvægt (Korrigeret) Sundhedsomkostninger Sparede sundhedsomkostninger Produktionstab Sparede folkepensioner I alt Kilde: SIF(2006), Statistikbanken SAM7og SAM2 (marts, 2011) samt egne beretninger Danske samfundsøkonomiske omkostninger relateret til hjertekarsygdomme På trods af, at hjertekarsygdomme er blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark, har der været en mindre interesse for at undersøge samfundsøkonomiske omkostninger relateret til hjertekarsygdomme i forhold til overvægt. SIF (2006) estimerer samfundsøkonomiske omkostninger ved et indtag af mættet fedt, hvor beregningerne er afgrænset til at inkorporere, hvordan mættet fedt påvirker risikoen for at udvikle iskæmisk hjertesygdomme. SIF opgør imidlertid udelukkende de samfundsøkonomiske omkostninger ud fra et produktionstab, som følge af en overdødelighed. Derved afgrænses beregningerne fra at inkludere direkte fiskale eksternaliteter samt enkelte dele af indirekte fiskale eksternaliteter, herunder produktionstab, som sygefravær og førtidspension giver anledning til. Således er det oplagt at konkludere, at beregningerne er manglefulde og at det er meget begrænset, hvad der kan udledes på baggrund af disse tal. Studiet er imidlertid interessant eftersom, at det identificerer, at ca. 22 pct. af alle dødsfald af iskæmisk hjertesygdomme kan henføres til et overforbrug af mættet fedt, svarende til ca årlige dødsfald. Alternativt foreligger der et engelsk studie, Leal et al. (2006), som beregner samfundsøkonomiske omkostninger for hhv. hjertekarsygdomme og iskæmisk hjertesygdomme for europæiske lande inklusiv Danmark. Studiet finder, at de årlige danske samfundsøkonomiske omkostninger udgør mio. kr. og mio. kr. for hhv. hjertekarsygdomme og iskæmisk hjertesygdomme, i 2003 priser. Estimaterne har imidlertid deres begrænsninger ved, at der til dels ikke er korrigeret for sparede omkostninger som overdødelighed giver anledning til, og til dels, at studiet er begrænset af den manglende information vedrørende hjertekarsygdommes implikationer for samfundsøkonomien i Danmark. 34

39 Direkte fiskale eksternaliteter Sundhedsomkostningerne er opgjort ud fra omkostninger til sygehusvæsnet, praktiserende læger, skadestuekontakter, rehabilitering samt medicinomkostninger. Det har imidlertid ikke været muligt at finde data for de fleste kategorier. Forfatterne har derfor estimeret omkostningerne ud fra andelen af hospitalsudskrivninger, som er relateret til hjertekarsygdomme. Dvs. at antallet af besøg hos praktiserende læger vedrørende hjertekarsygdomme, er estimeret ud fra det totale besøg hos de praktiserende læger multipliceret med andelen af udskrevne hjerterelaterede hospitalspatienter. Således er en vis usikkerhed bag tallene at forvente. Indirekte fiskale eksternaliteter Omkostninger relateret til arbejdsmarkedet er estimeret ud fra produktionstab, som følge af overdødelighed og oversygelighed. Derudover estimeres produktionstab relateret til uformel pleje, dvs. tabt arbejdsfortjeneste foranlediget af, at f.eks. et familiemedlem bliver hjemmegående for at passe det syge familiemedlem. Studiet afgrænses fra at inkorporere omkostninger til førtidspension. Produktionstabet er beregnet som nutidsværdien af tabt fremtidig fortjeneste, ved en diskonteringsfaktor på 3,5 pct. I studiet vedrørende overvægt benyttes en diskonteringsfaktor på 5 pct. En lavere diskonteringsfaktor har en opadgående effekt på nutidsværdien af produktionstab, i og med, at fremtidige omkostninger såvel som sparede omkostninger, tillægges en større betydning. Der er ikke en konsensus omkring, hvilken diskonteringsfaktor, som er mest korrekt at anvende, men det er værd at bemærke, at resultatet er følsomt over for den benyttede diskonteringsfaktor. Pga. af manglende data, estimeres oversygeligheden ud fra det samlede sygefravær multipliceret med hjerterelaterede hospitalsindlægningsdage for forbrugere i den arbejdsdygtige alder. Der lægges en begrænsning på antal sygedage på maksimum 90 dage. Som nævnt i afsnit burde den samlede tabte arbejdsfortjeneste, som følge af en overdødelighed, ikke blive betragtet som en omkostning, men udelukkende tabte skatteindtægter. Derfor korrigeres dødsrelaterede produktionstab på samme måde som ved overvægt, hvilket reducerer samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med arbejdsmarkedet med lidt over 1 mia. kr., jf. tabel 2. Sparede omkostninger som følge af overdødelighed Dødelighedsmønstret eksplicit for Danmark fremgår ikke af Leal et al. (2006). Til gengæld har SIF(2006) opgjort antal dødsfald af iskæmisk hjertesygdom, som kan tilskrives et overforbrug af mættet fedt. Af tallene fremgår det, at døden indtræffer i en forholdsvis sen 35

40 alder. Tabte leveår udgør år, hvoraf ca. 91 pct. indtræffer i alderen 65+. Det indebærer flere sparede netto omkostninger, som følge af overdødelighed, i forhold til overvægt. Baseret på disse tal kan sparede folkepensionerer estimeres ud fra samme metode som med overvægt, dog med 2003 satser og en diskonteringsfaktor på 3,5 pct. Eftersom at sparede folkepensioner skal vejes op mod samlede omkostninger forbundet med iskæmisk hjertesygdom, og ikke udelukkende omkostningerne relateret til overforbrug af mættet fedt, opskrives estimatet til at gælde for de samtlige omkostninger. Af SIFs studie fremgår det, at ca. 22 pct. af samtlige dødsfald af iskæmisk hjertesygdom kan henføres til et overforbrug af mættet fedt. Under antagelsen, at alle risikofaktorer, relateret til hjertesygdomme, påvirker dødelighedsmønstret ensformigt, kan der på baggrund af SIFs tal, estimeres samlede sparede omkostninger til folkepension, hvilket løber op i mio. kr. Tabel 2: Årlige samfundsøkonomiske omkostninger relateret til hhv. hjertekarsygdomme og iskæmisk hjertesygdomme (nutidsværdi med en 3,5 pct. diskonteringsfaktor, mio kr) Hjertekar- Sygdom Hjertekarsygdom (korrigeret) Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom (korrigeret) Sundhedsomkostninger Produktionstab Sparede folkepensioner I alt Kilde: Leal et al (2006), Statistikbanken SAM7og SAM2 (marts, 2011) samt egne beretninger. Note: Euro er konverteret til kroner ud fra 2003 valutakursen: 1 euro=7,43 kr. Årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved hjertekarsygdom Baseret på estimaterne opgjort i tabel 2, kan det konkluderes, at det ikke er entydigt, om hjertepatienter udgør en omkostning for samfundet i Baseret på ovenstående gennemgang tyder det på, at iskæmisk hjertesygdomme giver anledning til en sparet omkostning, når der korrigeres for sparede omkostninger til folkepension. I og med, at de sparede omkostninger ikke udgør et større beløb, skal resultatet dog tolkes med stor varsomhed, fordi beregningerne til dels er baseret på et meget usikkert empirisk grundlag og til dels, at resultaterne er følsomme over for metodevalg, herunder benyttet 36

41 diskonteringsfaktor. Såfremt diskonteringsfaktoren ændres til 5 pct., som i studiet med overvægt, falder de estimerede sparede omkostninger til folkepension sådan, at iskæmisk hjertepatienter nu udgør en årlig omkostning for samfundet i Dog skal det bemærkes, at en ændring i diskonteringsfaktoren ligeledes vil have en nedadgående effekt på det estimerede produktionstab. Derfor vides det ikke med sikkerhed, om en diskonteringsfaktor på 5 pct. vil afføde en anden konklusion. Dertil kommer, at beregningerne er afgrænset fra at inkludere sparede sundheds- og plejeomkostninger, hvilket vil være med til at øge de sparede omkostninger yderligere. Således er det ikke entydigt, om et forbrug af mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet. Det er ud fra betragtningen om, at et forbrug af mættet fedt kan være associeret med aktiviteter, som både giver anledning til en årlig omkostning og en årlig sparet omkostning for samfundet. Endvidere er det uvist, hvor stor en andel af de samfundsøkonomiske omkostninger relateret til hhv. overvægt og hjertekarsygdomme, som kan tillægges et overforbrug af mættet fedt. Det kunne dog tyde på, at såfremt et forbrug af mættet fedt er associeret med en netto negativ eksternalitet, vil det kun give anledning til en moderat afgift. Nedenfor vil det blive diskuteret, om en afgift på mættet fedt, er et målrettet instrument til at effektivisere ressourceallokering. I afsnit 4.3 diskuteres resultaterne gennemgået ovenover nærmere. 4.2 Fedtafgiften som et målrettet instrument Under hensyntagen til administrative omkostninger kunne det være interessant at undersøge, om en fedtafgift er et målrettet instrument til at effektivisere allokering af ressourcer. Dette måles ud fra fordelingen af forbruget blandt de eksternalitetsskabende forbrugere og resten af befolkningen, samt den relative prisfølsomhed. Såfremt, at afgiften ikke er et særligt målrettet instrument, og mættet fedt kun giver anledning til en moderat eksternalitet, kan det diskuteres, om det er velfærdsforbedrende at implementere en afgift. Nedenfor gennemgås først fordelingen af forbruget efterfulgt af den relative prisfølsomhed Fordeling af forbruget Under præmissen, at prisfølsomheden er ens for samtlige individer, er afgiften et målrettet instrument, når forbruget er koncentreret hos de eksternalitetsskabende forbrugere. Netop det sikre, at det er den eksternalitetsskabende forbruger, som oplever den største reduktion i forbruget og betaler den største afgift, målt i absolut størrelse. 37

42 Dette er bl.a. tilfældet med alkoholforbruget, som allerede er pålagt en afgift og som udelukkende udgør en samfundsøkonomisk omkostning, såfremt det indtages i overdrevne mængder, tilsvarende mættet fedt. Der er indikationer af, at langt størstedelen af befolkningen har et moderat forbrug af alkohol, jf. figur 15, hvorimod gruppen af storforbrugere, som afgiften er målrettet imod, konsumerer en relativ stor andel af det samlede forbrug 25. Dvs. at det er alkoholikerne, der påvirkes mest af en afgift. Modsat vil resten af befolkningen kun blive påvirket moderat af en afgift. Figur 15: Kostens indhold af alkohol (E%), Frekvensfordeling Figur 16: Kostens indhold af mættet fedt (E%), Frekvensfordeling Kilde: DTU (2010) Kilde: DTU (2010) Note: Fordelingen er udtrykt som andel af det samlede energiindtag. Eftersom energiprocenten både afhænger af indtaget af hhv. alkohol og mættet fedt og det samlede energiindtag, er det således ikke entydigt, at indtaget opgjort i gram følger samme fordeling som illustreret i figurerne. Det fremgår imidlertid af en tabel over fordeling af mættet fedt opgjort i gram fra DTU (2010), se bilag 1, at gennemsnittet og median er sammenfaldende. Dette peger i retning af, at forbruget opgjort i gram ligeledes er normalfordelt. For alkohol er der anden empiri, som bekræfter, at alkoholforbruget opgjort i genstande er højreskæv, ækvivalent med fordelingen illustreret i figur 15. Hvad angår fordelingen af forbruget af mættet fedt, er der imidlertid indikationer af, at forbruget fordeler sig mere jævnt på tværs af befolkningen, jf. figur 16. Implikationen af et normalfordelt forbrug er, at såfremt det antages, at det hovedsageligt er hos en lille andel af 25 I Pogue og Sgontz (1989) angives ca. 40 pct. af det samlede amerikanske alkoholforbrug til at ligge hos 10 pct. af befolkningen, som defineres som alkoholikere. 38

43 befolkningen, at de eksterne omkostninger ligger, vil afgiften ikke være særligt målrettet de eksternalitetsskabende forbrugere. Tværtimod vil langt størstedelen af afgiften ramme den resterende del af befolkningen. Således giver afgiften kun anledning til en begrænset efficiensforbedring. DTU (2010) oplyser om fordelingen af forbruget af hhv. mættet fedt og alkohol opgjort i gram, se bilag 1 og 2. Baseret på disse tal skønnes 10 pct. af forbrugerne med det største forbrug af mættet fedt at indtage ca. 17 pct. af det samlede forbrug. Til sammenligning estimeres alkoholforbruget hos 10 pct. af forbrugerne med det største alkoholforbrug, til ca. 37 pct. af det samlede alkoholforbrug. De oplyste tal er behæftet med stor usikkerhed, men er brugbare til at illustrere, at en alkoholafgift er et mere målrette instrument end en afgift på mættet fedt, såfremt det kun er en lille andel af befolkningen, som giver anledning til en eksternalitet 26. Det er imidlertid ikke entydigt, at afgiften kun er målrettet en lille andel af befolkningen. Jf. afsnit 2.2 har størstedelen af den danske befolkning et forbrug af mættet fedt, som ligger markant over de officielle kostanbefalinger, hvor den gennemsnitlige kost indeholder ca. 50 pct. mere mættet fedt end anbefalet. Således giver størstedelen af indtaget af mættet fedt anledning til en forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Taget prævalensen af hhv. svær overvægt og hjertekarsygdomme i betragtning, jf. afsnit 2.3, må det imidlertid være forventeligt, at risikoen er relativ lille hos en større andel af befolkningen 27. Overstående konklusion beror på en præmis om, at prisfølsomhed er ens blandt befolkningen. Der er imidlertid indikationer af, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. 26 Der er en stor usikkerhed forbundet med estimaterne. Tallene er beregnet ud fra opgørelse af 90, 95 og 99 percentilerne, hvor der antages ingen vækst i forbruget mellem percentilerne. Dette er en tvivlsom antagelse, hvor en vis vækst må være at forvente. Derfor forventes estimatet at være konservativt. Under præmissen, at forbruget er ligeligt fordelt mellem percentilerne og ville top 10 pct. forbruge ca. 24 og 44 for hhv. mættet fedt og alkohol. 27 Det virker påfaldende, at ca. 90 pct. af den danske befolkning spiser for meget mættet fedt i forhold til de nordiske kostanbefalinger. Anbefalingerne er bl.a. opgjort ud fra en hensyntagen til risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Samtidig er det kun 7 pct. af den danske befolkning, som defineres som hjertepatienter, jf. afsnit 2.3. Heraf skal det huskes, at hjertekarsygdomme ikke udelukkende kan tilskrives et indtag af mættet fedt. Således må det være at forvente, at det er en mindre procentdel af hjertepatienterne, som kan tilskrives et overforbrug af mættet fedt. Derfor virker det nærtliggende at konkludere, at det ikke er samtlige 90 pct. af danskerne, som spiser for meget mættet fedt, som befinder sig i en højrisikogruppe for at udvikle hjertekarsygdomme. Sammenlignet med alkoholikere er det heller ikke sikkert, at alle alkoholikere udvikler alkoholrelaterede sygdomme. Men jeg forestiller mig, at risikoen for, at en alkoholiker udvikler alkoholrelaterede sygdomme, er noget større end risikoen for, at 90 pct. af den danske befolkning udvikler hjertekarsygdomme eller fedme for den sags skyld. 39

44 4.2.2 Prisfølsomhed Til at måle forbrugernes prisfølsomhed bruges ofte priselasticiteter, som angiver procentvis ændring i efterspørgslen efter et gode, når prisen ændres med 1 pct. Der foreligger ikke dansk empiri over relativ prisfølsomhed fordelt på forbrugere med et overforbrug af mættet fedt kontra forbrugere med et moderat forbrug af mættet fedt. Til gengæld er der indikationer af, at de laveste samfundsklasser, som er kendetegnet ved en overrepræsentation af personer med livsstilssygdomme, jf. afsnit 2.3, er mere prisfølsomme end resten af befolkningen (Smed et al., 2007). Der er imidlertid ikke konsensus omkring, at det er overforbrugerne, som er de mest prisfølsomme. Ayyagari et al. (2009) undersøger, i et arbejdspapir, alkoholforbrugeres prisfølsomhed betingede på deres indtag af alkohol. Studiet finder, at forbrugere med et moderat indtag af alkohol er mere prisfølsomme end folk med et overforbrug. Dette resultat understøtter Manning et al. 1995, som tilsvarende finder, at overforbrugere af alkohol er mindst responsive over for en alkoholafgift. I fødevarehenseende er der tilsvarende evidens for, at overforbrugerne er mindre prisfølsomme. I et laboratorieforsøg, foretaget af Epstein et al. (2007), observeres mødres indkøbsadfærd, når priserne på fødevarer med høj energitæthed ændres. Studiet grupperer mødrene ud fra deres kropsvægt og undersøger, om der er en forskel i, hvordan svært overvægtige mødre reagerer på en prisændring sammenlignet med ikke-svært overvægtige mødre. Forfatterne finder, at de svært overvægtige mødre er mindre prisfølsomme over for en ændring i prisen på høj energiintensive goder. Ligeledes finder de, at ikke-svært overvægtige mødre er mere tilbøjelige til at substituere over mod sundere goder, når prisen på usunde goder bliver hævet. 4.3 Er der et rationale for en fedtafgift når forbrugerne antages rationelle? Om der er et rationale for at beskatte mættet fedt afhænger først og fremmest af et empirisk spørgsmål, om mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet. Dertil kommer, at under tilstedeværelse af bl.a. administrative omkostninger, er det ligeledes relevant at belyse, om mættet fedt er et målrettet instrument til at forbedre allokering af ressourcer. Samlet set kan det konkluderes, at der endnu ikke foreligger et empirisk grundlag, hvorpå det kan fastslås, om mættet fedt giver anledning til aktiviteter, som netto fører til negative eksternaliteter. I et forsøg på at komme et svar nærmere, har dette speciale identificeret, at mættet fedt er en risikofaktor for at udvikle hhv. fedme og hjertekarsygdomme. Således 40

45 undersøger specialet, om mættet fedt er forbundet med en netto negativ eksternalitet, ved at belyse, om hhv. overvægt og hjertekarsygdomme giver anledning til en årlig netto samfundsøkonomisk omkostning. Baseret på den gennemgåede litteratur er det imidlertid ikke muligt at konkludere, hvorvidt mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet. Der er indikationer af, at overvægtige udgør en netto samfundsøkonomisk omkostning. Samtidigt er det mindre entydigt, om hjertepatienter belaster samfundet. Dette er ud fra betragtningen om, at iskæmisk hjertesygdomme giver anledning til en høj overdødelighed, som ofte indtræffer i en forholdsvis sen alder. Derfor er der markante sparede omkostninger forbundet med iskæmisk hjertesygdomme. Det kan ikke udelukkes, at et overforbrug af mættet fedt indebærer en anden form for oversygelighed. Ligeledes er der indikationer af, at sygdomsbehandling af folk med en usund levevis er mere omkostningsfyldt end hos forbrugere med en sund levevis (Kruse et al., 2008). Det implicerer, at den benyttede metode undervurderer sundhedsomkostningerne forbundet med mættet fedt. Af samme grund er det nødvendigt med yderligere forskning af de samfundsøkonomiske omkostninger associeret med mættet fedt. I nærtstående kapitel refereres der hovedsageligt til to studier, et for hhv. overvægt og hjertekarsygdomme. Dette skyldes i en stor grad, at det har været svært at finde relevant empiri. Det kunne imidlertid have været interessant med mere empiri eftersom, at der kan være en stor variation i de estimerede omkostninger afhængig af den benyttede metode og empiri. Dette illustreres bedst ved at kigge på litteraturen om rygning, som er mere omfattende. Det fremgår af litteraturgennemgangen, i Rasmussen et al. (2004), over empiriske studier af livstidssundhedsomkostningerne for hhv. rygere og ikke-rygere, at der er en manglende konsensus blandt studierne, om rygere koster samfundet mere end ikke-rygere over et livsforløb. Resultaterne er ligeligt fordelt blandt 6 forskellige studier. Taget i betragtning, at der kun er et spinkelt empirisk grundlag vedrørende samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med mættet fedt, kunne det være interessant at kigge på en anden empirisk litteratur om optimal beskatning af syndige goder, såsom cigaretter. Blandt studierne, som har estimeret den optimale afgiftssats på cigaretter, er der Viscusi (1995), baseret på amerikansk data, samt et speciale om optimal beskatning af cigaretter baseret på dansk data (Fischer, 2009). Begge studier finder, at når der bruges en diskonteringsfaktor på 5 pct. er der indikationer af, at cigaretter giver anledning til en moderat 41

46 afgift. Benyttes en diskonteringsfaktor på 3 pct. bliver det imidlertid mere usikkert om rygere belaster samfundet mere end ikke-rygere. Der er indikationer af, at alkohol giver anledning til en større afgift end det er tilfældet med cigaretter (Manning et al., 1989). Dette skyldes til dels, at alkohol er forbundet med en høj direkte eksternalitet associeret med bl.a. alkoholrelaterede ulykker. I og med, at dette speciale identificerer, at mættet fedt ikke giver anledning til en direkte eksternalitet, kan konklusionerne om den optimale afgiftssats for alkohol ikke nødvendigvis videreføres til ligeledes at gælde for mættet fedt. Ud fra litteraturen om cigaretter og alkohol, er det således ikke muligt at generalisere, om et syndigt gode, som mættet fedt, giver anledning en netto negativ eksternalitet. Accepteres præmissen om, at et overforbrug af mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet, er der imidlertid andre ting, som er værd at tage op til overvejelse, når afgiften implementeres second best. Herunder om afgiften er et målrettet instrument til at forbedre allokering af ressourcer. Dette afhænger af den relative prisfølsomhed og fordelingen af forbruget af mættet fedt. Baseret på den gennemgåede empiriske litteratur, er det svært at fastslå, hvordan de forskellige forbrugere reagerer på en prisændring, hvor litteraturen ikke tegner et entydigt billede af størrelsen på den relative prisfølsomhed. Der er imidlertid indikationer af, at priselasticiteten er heterogen på tværs af befolkningen. Således kunne det være interessant med en estimation af priselasticiteter betinget på forbruget af mættet fedt. Under præmissen, at den relative prisfølsomhed er lig 1, afhænger afgiftens formåen til at effektivisere ressourceallokeringen af, i hvilken grad forbruget er koncentreret hos de eksternalitetsskabende forbrugere. Såfremt det antages, at det eksternalitetsskabende forbrug ligger hos en lille andel af befolkningen, er der indikationer af, at afgiften ikke er et særligt målrettet instrument. Det begrundes ud fra, at der er evidens for, at forbruget af mættet fedt kan være normalfordelt. Det er imidlertid ikke helt entydigt, hvem afgiften rettes imod. Såfremt det antages, at det er den del af den danske befolkning, som spiser mere mættet fedt end de officielle kostråd anbefaler, er det næsten 90 pct. af den danske befolkning som afgiften er målrettet. Det virker imidlertid voldsomt at konkludere, at det næsten er hele den danske befolkning, som kan anslås til at være eksternalitetsskabende. Det er ud fra betragtningen om, at der i 2005 var 7 pct. og 11 pct. af den danske befolkning, som var hhv. hjertepatienter og svært overvægtige, jf. afsnit 2.3. Dertil kommer, at der er adskillige 42

47 risikofaktorer relateret til sygdommene. Således kan forekomsten af sygdommene ikke udelukkende tilskrives et overforbrug af mættet fedt. Samlet set er der en usikkerhed omkring optimal beskatning af mættet fedt. Herunder, hvorvidt mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet. Dette kunne være et argument for at afvente implementering af en fedtafgift ud fra et eksternalitetsargument, indtil samfundsøkonomiske omkostninger relateret til mættet fedt er nærmere belyst. Således kunne det være interessant at undersøge, om der er et andet rationale for at beskatte mættet fedt, når antagelsen om en rationel og veloplyst forbruger slækkes. Kapitel 5 - Teoretisk grundlag for en fedtafgift under tilstedeværelse af begrænset rationalitet Frem til nu har specialet fokuseret på, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt under præmissen, at forbrugerne er rationelle og veloplyste. Adskillige studier, relateret til litteraturen om fedme, har forsøgt at forklare udviklingen i indtaget af kalorier over de sidste årtier, ud fra teorien om den rationelle forbruger. Ikke desto mindre er der observationer, som kan være svære at forklare under præmissen, at forbrugeren er rationel. Herunder hvorfor der er et marked for selvforpligtende mekanismer. Såfremt forbrugeren er rationel i henhold til den økonomiske teori, dvs. træffer forbrugsvalg baseret på tidskonsistente præferencer ud fra en afvejning af den samlede gevinst og tab associeret med et forbrug, burde der ikke være et marked for sådanne produkter (Dam et al, 2008). I det følgende gennemgås det teoretiske grundlag for, at begrænset rationalitet giver anledning til en markedsfejl, og at der derved er et potentiale for en efficiensforbedring igennem en afgift. Desuden beskrives, hvordan en sådan afgift skal fastsættes. Der tages udgangspunkt i en teori om begrænset selvkontrol, som er blandt de mest veldokumenterede former for begrænset rationel adfærd i den økonomiske litteratur (Dodd, 2008). Resultatet kan imidlertid videreføres til ligeledes at gælde for alternative former for begrænset rationalitet. I det efterfølgende kapitel undersøges empirisk, om et overforbrug af mættet fedt kan tilskrives hhv. imperfekt information og begrænset selvkontrol. Kapitlet er struktureret på følgende måde: I afsnit 5.1 illustreres det formelt, at under tilstedeværelse af begrænset selvkontrol, kan en potentiel efficiensforbedring opnås, ved at 43

48 beskatte det internalitetsskabende gode. I afsnit 5.2 undersøges, om det er muligt at lade det private marked afhjælpe forbrugere med begrænset selvkontrol. I afsnit 5.3 udledes, med afsæt i O Donoghue og Rabin (2006), hvordan den optimale afgiftssats skal fastsættes, når myndighederne er begrænset til at benytte en uniform afgiftssats, og internaliteten varierer på tværs af individer. Som følge af, at der i kapitel 3 allerede er redegjort for, hvordan den optimale afgiftssats skal fastsættes i en økonomi med en uniform afgiftssats og heterogene forbrugere, undlades en detaljeret beskrivelse af resultatet. Alternativt udledes, hvordan den optimale afgiftssats påvirkes af, at et andet internalitetsskabende gode inkorporeres i en model taget fra O Donoghue og Rabin (2006), hvor efterspørgslen efter det tilførte gode influeres af en fedtafgift. I afsnit 5.4 belyses fedtafgiftens fordelingsmæssige virkninger. Herunder sammenlignes afgiftens fordelingsmæssige virkninger, når forbruget giver anledning til hhv. en eksternalitet og en internalitet. I afsnit 5.5 diskuteres, hvilke forhold, som er relevante når rationalet for en fedtafgift skal evalueres. 5.1 Begrænset selvkontrol og rationale for intervention Såfremt en forbruger har intentioner om at have en sund livsstil, men i øjeblikkets stund fristes til at spise usund mad, et valg forbrugeren efterfølgende fortryder, kan overforbruget af usund mad tilskrives begrænset selvkontrol. Begrænset selvkontrol modelleres ud fra nutids bias tidsinkonsistente præferencer 28, hvilket implicerer, at en hændelse tillægges en større vægtning, desto mere aktuel den bliver: (10), hvor > 0, < 1 er øjeblikkelig nytte i periode. angiver den langsigtede tidskonsistente præference og udgør den tidsinkonsistente præference. <1 implicerer nutids bias. Såfremt =1, diskonteres nytterne eksponentielt over tid (O Donoghue og Rabin (2006)). At begrænset selvkontrol indebærer et efficienstab og derved legitimerer intervention, evt. i form af en afgift, kan illustreres ud fra nedenstående model. Modellen er taget fra O Donoghue og Rabin (2006). Ræsonnementet ligger tæt op af eksternalitetsargumentet, pålydende, at en forbruger med begrænset selvkontrol ikke internaliserer samtlige 28 Begrænset selvkontrol er ligeledes refereret til som hyperbolsk diskontering. 44

49 omkostninger under optimering af eget forbrug, og ender derfor ud i et overforbrug. Således er der et rationale for at internalisere disse omkostninger i priserne igennem en afgift. Forskellen mellem begrænset selvkontrol og en eksternalitet er, at i tilfælde af en negativ eksternalitet, påføres en tredjepart en omkostning, hvorimod det er forbrugerens fremtidige selv, som bliver pålagt en omkostning i tilfældet af begrænset selvkontrol. Forskellen kan manifestere sig i, at internalisering af hhv. en eksternalitet og en internalitet har forskellige fordelingsmæssige virkninger. Dette diskuteres nærmere i afsnit 5.4. Modellen tager udgangspunkt i en økonomi med 2 goder, x og z, hvor x er et syndigt gode, det kunne være mættet fedt, og z er et sammensat gode. Et syndigt gode er defineret ved, ud over at give øjeblikkelig nytte, ligeledes at indebære fremtidige sundhedsomkostninger. Eftersom forbrugeren afvejer øjeblikkelig nytte af forbruget op mod fremtidige sundhedskonsekvenser i henhold til ligning (10), men hvor =1 29, kan forbrugerens maksimeringsproblem af det nutidige forbrug opskrives som 30 : (11), hvor funktionen v(x t ) er øjeblikkelig nytte af godet x. Det gælder for v, at nytten er stigende i forbruget,, og at marginalnytten er aftagende i forbruget, v xx < 0. Funktionen c(x t-1 ) angiver helbredskonsekvenser af forhenværende forbrug af x. Eftersom x er et skadelige gode, gælder det, at. I modellen kan den marginale sundhedsomkostning både være stigende, konstant eller aftagende, dvs. c xx <0, c xx =0 eller c xx >0. repræsenterer selvkontrolproblemet. Desto mindre er, dvs. des større nutids bias er, jo højere vægtes den nutidige gevinst over sundhedsomkostningerne ved at indtage mættet fedt. Under antagelsen, at gevinster og omkostninger i periode t er additiv separabel fra gevinster og omkostninger i andre perioder, er forbrugsbeslutningerne på tværs af perioderne uafhængige. Således vælger forbrugeren sit nuværende forbrug ved at maksimere: 29 Dette er ækvivalent med O Donoghue og Rabin (2006). Det vil ikke have betydning for konklusionerne. 30 For at holde modellen simpel antages quasi-linear nyttefunktion. Det implicerer, at indkomststigning ikke påvirker forbruget af mættet fedt. Denne antagelse er realistisk, såfremt kun en moderat andel af budgettet bruges på mættet fedt. 45

50 (12) U*(x,z) = v(x) - c(x) +z 31. Denne notation bruges hele specialet ud. Det antages, at en forbrugers velfærd maksimeres ud fra den langsigtede præference: (13) Således betragtes som en fejl, da netop implicerer, at forbrugeren ikke maksimerer sit forbrug i henhold til den langsigtede præference. Det er diskuteret i den økonomiske litteratur, at når en forbruger har tidsinkonsistente præferencer, kan det være svært at vælge, hvilken periodes præference, der er den overlegne. Se bl.a. Schelling (1984) og Bryan et al. (2010). 32 O Donoghue og Rabin (1999) argumenterer for, at den langsigtede præference er bedst til at maksimere velfærden. Det er ud fra betragtningen om, at strategien baseret på den langsigtede præference formår at maksimere nytten for samtlige jeg, undtagen den nutidige jeg. Modsat vil den nutidige præference kun maksimere nytten for forbrugeren i den ene periode. At den langsigtede præference er den overlegne, er således en grundlæggende præmis for, at begrænset selvkontrol er et problem og legitimerer intervention. Begrænset selvkontrol implicerer, at forbrugeren, ved valg af nutidigt forbrug, ikke internaliserer en andel af de fremtidige omkostninger, svarende til (1- ), i beslutningsprocessen. Derved indtages mere mættet fedt, end hvad der er optimalt i henhold til den langsigtede præference. Således påføres det fremtidige jeg en ekstern omkostning af det nutidige jeg, i form af et dårligere helbred. Denne omkostning defineres som en internalitet. Under præmissen, at nogle forbrugere udviser begrænset selvkontrol, og at den langsigtede præference er den overlegne præference, er der således en potentiel efficiensforbedring at opnå, hvilket kan legitimere intervention. 31 Antagelsen implicerer ydermere, at det ikke er nødvendigt at skelne imellem, om forbrugere er i stand til at forudsige deres fremtidige selvkontrolproblemer. Forklaringen er, at forbrugerens optimale valg er uafhængigt af andre perioder og derved også opfattelsen af fremtidig adfærd. 32 F.eks. vil mange nok mene, at de ville blive mere lykkelige, hvis de bare kunne tabe sig få kg. Spørgsmålet er dog om personen har det på samme måde, når personen skal til at give afkald på usund mad og opgive tv-tid for at gå i motionscenteret. Dvs. er personen i periode 0 i stand til at forudsige omkostningerne, som den fremtidige jeg vil opleve for at opnå det langsigtede mål. Hvis det ikke er tilfældet vil personen ikke nødvendigvis blive bedre stillet, ved at agere i henhold til de langsigtede præferencer. 46

51 5.2 Begrænset selvkontrol og det private marked Under præmissen, at nogle forbrugere udviser begrænset selvkontrol, bliver spørgsmålet efterfølgende, om det er ækvivalent med, at offentlig intervention kan legitimeres. Offentlig intervention kan have sine begrænsninger eftersom, at en tredjepart ikke har perfekt information omkring det enkelte individs præferencer. Derfor vil det være svært at udforme en politik, som sikrer, at den enkelte forbruger ender ud i et optimalt forbrug. Ligeledes vil et indgreb som oftest være standardiseret, og vil derfor ikke være tilpasset den enkeltes behov. Således kan der argumenteres for, at såfremt det er muligt for det private marked at udbyde forpligtigelsesmekanismer, som nemmere kan tilpasses den enkeltes behov, kan det være en bedre løsning end at lade det offentlige intervenere 33. Der kan imidlertid være hindringer for at overlade det private marked til at afhjælpe forbrugere med begrænset selvkontrol. Deriblandt, at forbrugerne ikke altid er i stand til at indse, at de har et selvkontrolproblem. Blandt forbrugere, der har begrænset selvkontrol, skelnes der mellem to yderpoler, bestående af den naive og den sofistikerede forbruger, hvor den sofistikerede forbruger defineres ved at have fuld indsigt i omfanget af egen begrænset selvkontrol. Den naive forbruger mangler derimod erkendelse af at have begrænset selvkontrol. Implikationen af, at der er variation i evnen til at forudsige fremtidig adfærd, er, at der kan være problemer med at overlade det private marked til at udbyde forpligtigelsesmekanismer. Hvor en sofistikeret forbruger, vil være i stand til at forpligte sig selv, vil en naiv forbruger modsat vælge ikke at forpligte sig eller, i tilfælde af en mildere grad af naivitet, komme til at under-forpligte sig. Sidstnævnte udfald kan indebære, at den naive forbruger bliver endnu dårligere stillet ved at forpligte sig på det private marked (O Donoghue og Rabin, 1999). Tag f.eks. Stickk.com, nævnt i fodnote 33. Såfremt en naiv forbruger undervurderer omfanget af egen begrænset selvkontrol, kan forbrugeren vædde et beløb, som ikke udgør et stort nok incitament til at gennemføre det opstillede mål. Således bliver resultatet, at den naive forbruger ikke formår at ændre adfærd igennem forpligtigelsesmekanismen samtidig med, at forbrugeren taber væddemålet. 33 Et eksempel på, at det private marked kan levere forpligtigelsesmekanismer er hjemmesiden Stickk.com, som er en hjemmeside oprettet af bl.a. en professor fra Yale. På hjemmesiden kan man forpligte sig selv til et mål ved at vædde imod sig selv. En selvvalgt forbruger oprettes som kontrollør. Det koster ikke noget at indgå et væddemål. Det er kun, hvis væddemålet tabes, at et beløb vil blive trukket fra ens konto, hvor beløbet går til en selvvalgt velgørenhedsorganisation. I perioden august juli 2011 er der indgået kontrakter og væddet for ca. 7,8 mio. dollars. 47

52 Det faktum, at der er nogle forbrugere, som forpligter sig til en kur igennem organisationer, såsom vægtkonsulenterne, eller hjemmesiden stickk.com, indikerer, at forbrugerne er bevidste omkring deres selvkontrolproblem. Dvs. de er til en vis grad sofistikerede. Modsat er der indikationer af, at ikke alle forbrugere, som forpligter sig til en kur, formår at fuldføre den. Dette kunne fortolkes som, at forbrugere har undervurderet deres grad af begrænset selvkontrol, som naive forbrugere karakteriseres ved (O Donoghue og Rabin, 1999). Således kunne det tyde på, at folk er en blanding af sofistikerede og naive forbrugere med hensyn til at forudsige fremtidige præferencer. Implikationen af dette er, at der kan opstå nogle problemer ved at lade det private marked håndtere tilstedeværelsen af begrænset selvkontrol. Således kan der argumenteres for, at der er et rationale for offentlig indgriben under præmissen, at nogle forbrugere udviser begrænset selvkontrol. 5.3 Second best beskatning I debatten om en fedtafgift er det blevet diskuteret, hvorvidt det er velfærdsforbedrende med en afgift, når den rammer forbrugere, som har perfekt selvkontrol. Dertil kommer, om det er velfærdsfremmende med en afgift, såfremt den påvirker efterspørgslen efter andre fødevarer, som har en effekt på helbredet. Førstnævnte problemstilling er allerede analyseret i kapitel 3 under tilstedeværelse af en eksternalitet. Derfor vil dette emne kun blive berørt kort. I det nedenstående opstilles to second best optimal beskatningsmodeller. Den ene model illustrerer, hvordan optimal beskatning fastsættes i en økonomi med en uniform afgiftssats og heterogene forbrugere. Den anden model illustrer, hvordan den optimale afgiftssats fastsættes i en økonomi med flere internalitetsskabende goder, som interagerer. I modellerne fastsættes den optimale afgiftssats udelukkende ud fra et hensyn til en efficiensforbedring, som ved en eksternalitet. Derudover antages det, at der er fuldkommen konkurrence på markederne Optimal beskatning i en model med en uniform afgiftssats og heterogene forbrugere O Donoghue og Rabin (2006) undersøger, hvordan en afgift på et syndigt gode skal fastsættes under tilstedeværelse af begrænset selvkontrol. Tilsvarende Diamond (1973), gennemgået i kapitel 3, udleder O Donoghue og Rabin en optimal uniform afgiftssats, når internaliteten varierer på tværs af individer. Således kan nogle af de konklusioner gjort i kapitel 3, videreføres til ligeledes at gælde for internaliteter. Herunder, at den optimale afgiftssats fastsættes sådan, at den reducerer den gennemsnitlige forvridning i forbruget, hvor forvridningen skal forstås som forskellen mellem det faktiske forbrug, x*(t), og et first best forbrug, x**, hvor det gælder for x**, at =1, og at der ikke er forvridende afgifter. Således 48

53 afhænger afgiften af størrelsen på internaliteten samt, hvordan afgiften påvirker det relative forbrug. Modellen opskrives som i afsnit 5.1, men nu med heterogene forbrugere. Forbruger i s problem opskrives som 34 : (14) U i* (x i, z i ) = v i (x i ) - i c i (x i ) + z i, hvor de samme betingelser for nyttefunktionen gør sig gældende som i afsnit 5.1. Produktionspriserne for x i og z i er nomineret til 1. Forbrugerpriserne er givet ved hhv. 1 + t x og 1, hvor t x er en afgift på x i. Budgetbetingelsen er givet ved: (15) (1 + t x )x i + z i < I i, hvor I i angiver individ i s totale indkomst. I i antages at være relativ stor i forhold til forbruget af x i. Isoleres z i i ligning (15) og indsættes i ligning (14), kan forbrugerens optimeringsproblem omskrives til: (16) U i* (x i )= v i (x i ) - i c i (x i ) + I i (1 + t x )x i Optimalt forbrug af udledes ved at differentiere nytten med x i : (17) Det ses af ligning (17), at såfremt en forbruger udviser begrænset selvkontrol, dvs. <1, vil forbrugerens optimale forbrug af x, x*, være større end det optimale forbrug af x hos en forbruger med perfekt selvkontrol, x**, dvs. hvor =1. Maksimering ud fra et samfundsperspektiv sker ud fra den langsigtede nyttefunktion opskrevet i afsnit 5.1. Velfærdsfunktionen opskrives som en sum af nytter. Det antages, at afgiftsprovenuet tilbagebetales til forbrugerne igennem lump-sum overførsler. Under 34 Inspireret af Diamond (1973) er notationen ændret en smule i forhold til O Donoghue og Rabin (2006). 49

54 antagelsen, at nytten er linear i indkomsten og alle forbrugere tillægges samme vægte, påvirkes summen af nytter ikke af indkomstoverførsler associeret med afgiften. Dvs. optimering af afgiftssatsen sker udelukkende ud fra et hensyn om en efficiensforbedring og ikke afgiftens fordelingsmæssige virkninger: (18) W(t)= Den optimale afgiftssats udledes ved at differentiere velfærdsfunktionen med af førsteordensbetingelsen (17): og ved brug W (t)= (19) W (t)= Optimal afgiftssats udledes ved at sætte ligning (19) lig med nul: (20) Af ligning (20) kan det udledes, hvordan afhænger af størrelsen på internaliteten samt afgiftens afledte effekt på efterspørgslen,, opgjort i relative termer. Da intuitionen bag resultatet allerede er gennemgået i afsnit 3.2, vil resultatet ikke blive belyst nærmere. Ligeledes gælder det, som tidligere nævnt i afsnit 3.3, at det er efficiensforbedrende med en marginal afgift på et syndigt gode, på trods af, at afgiften rammer forbrugere, som har perfekt selvkontrol. Forklaringen er, at en afgift vil have en andenordenseffekt på forbruget hos en forbruger med perfekt selvkontrol. Dette skyldes, at forbruget initialt er i optimum. Samtidig vil afgiften have en førsteordenseffekt på forbruget hos en forbruger med begrænset selvkontrol, som formodes pga. begrænset selvkontrol at have et forbrug større end, hvad der er optimalt. Således vil nyttegevinsten, som forbrugerne med begrænset selvkontrol oplever, opveje disnytten hos forbrugere med perfekt selvkontrol Optimal beskatning i en model med flere internalitetsskabende goder I modellen gennemgået herover ignoreres, at en afgift kan påvirke efterspørgslen efter andre 50

55 goder. Dette kan være et problematisk fravalg, eftersom der er evidens for, at en afgift på mættet fedt ikke kun regulerer forbruget af mættet fedt, men ydermere påvirker forbruget af andre fødevarer, som influerer risikoen for at udvikle kostrelaterede livsstilssygdomme 35. Dette refereres til som utilsigtede effekter. Såfremt forbruget af de andre fødevarer initialt ikke er i optimum, vil de utilsigtede effekter, som en fedtafgift giver anledning til, påvirke velfærden af første orden og burde derfor blive medregnet, når skattepolitikken skal udformes. Spørgsmålet er således om forbruget af andre fødevarer initialt er i optimum. Såfremt der accepteres en præmis om, at forbruget af mættet fedt ikke er i optimum, kan der ligeledes argumenteres for, at forbruget af andre fødevarer heller ikke er i optimum. Det er begrundet ud fra, at ligesom der er indikationer af, at den danske befolkning spiser mere mættet fedt end de nordiske kostråd anbefaler, er der tilsvarende indikationer af, at danskerne spiser bl.a. mere sukker og mindre frugt og grønt end anbefalet, jf. afsnit 2.2. Desuden frembringer specialet ikke evidens for, at indtaget af mættet fedt kan tilskrives begrænset selvkontrol, men nærmere, at et overforbrug af fødevarer ikke altid kan forklares ud fra teorien om den rationelle forbruger, jf. afsnit 6.1. Derfor udvides O Donoghue og Rabins model til at inkludere flere internalitetsskabende goder, som interagerer. Intentionen med modellen er at vise, hvordan den optimale afgiftssats influeres af inkludering af et ekstra internalitetsskabende gode, hvis efterspørgsel påvirkes af en fedtafgift. Således tages der for simpelhedens skyld udgangspunkt i en model med homogene forbrugere med begrænset selvkontrol. Modellen tager udgangspunkt i en økonomi med 3 goder x, y og z. Det gælder som før, at x er et skadeligt gode, mættet fedt, og z er et sammensat gode, som repræsenterer resten af forbruget. Det er endnu ikke fastslået i den empiriske litteratur, om utilsigtede effekter giver anledning til en netto negativ helbredskonsekvens. Således antages det, at y både kan være et skadeligt og et godt gode, dvs. 0. Produktionspriserne for x, y og z er 35 Jensen et al. (2007) estimerer effekten af en afgift på 14 kr. per kg. mættet fedt, baseret på dansk data. Forfatterne finder, at fedtafgiften indebærer en reduktion i indtag af fedt og mættet fedt på hhv. 5,9 og 7,4 pct. Samtidig stiger forbruget af sukker og kategorien kartofler, frugt og grønt med hhv. 6,4 og 3,3 pct. Det skal dog bemærkes, at litteraturen ikke tegner et entydigt billede af, hvordan en fedtafgift påvirker forbruget. Herunder finder Smed et al. (2007), at en afgift på 7,89 kr. per kg. mættet fedt reducerer indtag af mættet fedt med 9 pct. og sænker forbruget af fiber, hvorimod sukkerforbruget kun påvirkes moderat. Sidstnævnte studie adskiller sig ved at have estimeret elasticiteterne ud fra ugentligt data frem for årligt data, som er brugt i Jensen et al (2007). Ikke desto mindre er der indikationer af, at de utilsigtede effekter udgør en bemærkelsesværdig størrelse. 51

56 nomineret til 1. Forbrugerpriserne er givet ved 1 + t x, 1 + t y og 1, hvor t x og t y er en afgift på hhv. x og y. Forbrugerens problem opstilles som i afsnit 5.1, bare med et ekstra gode, y: (21) U*(x,y,z) = v(x, y) - c(x,y) + z, hvor de samme betingelser for ligningen gør sig gældende som i afsnit 5.1. Budgetbetingelsen er givet ved: (22) x + y + z < I Isoleres z i ligning (22) og indsættes i ligning (21) kan forbrugerens optimeringsproblem omskrives til: (23) U*(x,y,z) = v(x,y) - c(x,y) + I x y Optimalt forbrug af x og y udledes ved at differentiere nytten med hhv. x og y: (24) og Efterspørgselsfunktionen antages at være af følgende form: (25) x= x(t x,t y, ) og y=y(t x,t y, ) Efterspørgselsfunktionen afhænger af egenprisen, krydspriser samt graden af selvkontrol. Således er den uafhængig af indkomsten. Samfundets maksimeringsproblem sker ud fra den langsigtede nyttefunktion: (26) U**(x,y,z) = v(x,y) - c(x,y) + z Afgiftsprovenuet er lig med t x x og t y y, som omfordeles igennem lump-sum overførsler,. Eftersom t x x* + t y y* = opstilles optimeringsproblemet som: 52

57 (27) U**(x*,y*) = v(x*,y*) - c(x*,y*)+ I x* - y* Differentieres der med hensyn til t x og ved brug af førsteordensbetingelserne (24), fås følgende udtryk: =0 - (28) hvor, osv. er den marginale skade, som forbrugeren ikke selv tager højde for ved optimering af nutidigt forbrug, dvs. internaliteten. 36 Under forudsætningen af, at der tages udgangspunkt i en marginal afgift, og analysen afgrænses til kun at tage højde for førsteordenseffekter på forbruget, fremgår det af ligning (28), hvordan optimal beskatning afhænger af andre internalitetsskabende goder. Såfremt t y =0 og forbruget af y initialt er i optimum, hvor =1 og, bliver den optimale afgiftssats ækvivalent med first best afgiftssatsen, dvs.. Det samme gør sig gældende, såfremt det er muligt at beskatte y first best, dvs. Intuitionen er, at eftersom, at forbruget af y initialt er i optimum, vil en fedtafgift kun afføde en effekt på forbruget af y af anden orden. Under tilstedeværelse af et andet negativt internalitetsskabende gode, dvs. c y > 0, som ikke beskattes first best, vil optimal beskatning af x være forskellig fra first best. Om afgiftssatsen er mindre eller større end first best afgiftssatsen afhænger bl.a. af, om goderne x og y er substitutter, < 0, eller komplementære goder, > 0. Er x og y substitutter og, vil beskatning af x være mindre end first best. Det modsatte gør sig gældende i tilfælde af, at y er et positivt internalitetsskabende gode, dvs. c y < 0. Hvor stor afvigelsen er fra first best afgiftssatsen afhænger af substitutionsforholdet mellem de to goder, x og y, udtrykt ved, samt størrelsen på. Ud fra ligning (28) kan der således argumenteres for, at såfremt det er muligt at beskatte andre internalitetsskabende goder first best, vil det være velfærdsfremmende med en marginal 36 Udtrykket er ækvivalent med Ren et al.(2010), som undersøger optimal miljøbeskatning under tilstedeværelse af en eksternalitet. 53

58 afgift på mættet fedt, hvis effekter. 37, på trods af, at en fedtafgift giver anledning til utilsigtede Tages der imidlertid udgangspunkt i den aktuelle situation i Danmark, hvor det kun er en afgift på mættet fedt, som implementeres, så afhænger rationalet for at beskatte mættet fedt af, omfanget af utilsigtede effekter. Afgiftens utilsigtede effekter vil kort blive belyst empirisk i afsnit Fedtafgiftens fordelingsmæssige virkning Frem til nu har der været en sammenhæng mellem eksternaliteter og internaliteter, både hvad angår ræsonnementet til at intervenere, og udledningen af den optimale afgiftssats. Som nævnt i afsnit 5.1, er der imidlertid forskelle mellem eksternaliteter og internaliteter. Herunder, at der i tilfælde af en eksternalitet er en tredjepart, som påføres en omkostning, hvorimod det i tilfælde af en internalitet, er én selv, som bliver påført en omkostning. Implikationen af dette er, at afgiften kan have forskellige fordelingsmæssige udfald alt afhængig af, om den internaliserer en eksternalitet eller en internalitet. Under tilstedeværelse af en internalitet kan der være en større afvejning mellem en efficiensforbedring og et fordelingshensyn. For at forstå intuitionen bag resultatet, gennemgås først afgiftens velfærdseffekt for det enkelte individ. Den formelle gennemgang er taget fra O Donoghue og Rabin (2006). Afgiften påvirker forbrugerens velfærd på to måder. Til dels igennem en forvridning af forbruget og til dels igennem en indkomsteffekt. Dette kan illustreres ud fra forbrugerens langsigtede nyttefunktion. Givet en afgift, t, og lump-sum overførsler, vil forbrugeren vælge forbruget ) 38. Forbrugerens langsigtede nyttefunktion, opskrevet i afsnit 5.1, kan således omskrives til: (29) 37 Det kan selvfølgelig diskuteres om det er muligt at implementere en afgift first best eller tilnærmelsesvis first best. Herunder om der er nok information tilgængelig til at forudsige de utilsigtede effekter. Dertil kommer om det er muligt at implementere en afgift på andre fødevarer/ernæringsstoffer. Informationsproblemet vurderes til at være den mest væsentlige problemstilling. Der kan meget vel være problemer forbundet med at implementere en afgift på andre fødevarer/ernæringsstoffer, men det er værd at bemærke, at det tilsvarende ikke har været uproblematisk at implementere en afgift på mættet fedt. Afgiften har været problematiseret ud fra, at den blev pålagt mælk, som er en vigtig kalkkilde for de ældre og børn, samt at det er svært at beskatte mættet fedt i kød. Ikke desto mindre har Skatteministeriet formået til en vis grad at komme omkring problemstillingerne som gennemgået i afsnit Præferencerne er quasi lineare, hvilket implicerer at lump-sum overførsler ikke påvirker forbruget af x. 54

59 Substitueres z ud ved brug af budgetbetingelsen, langsigtede nyttefunktion som funktion af t: fås den (30) Ud fra ligning (30) kan det udledes, at en marginal afgift påvirker forbrugerens langsigtede nytte på to måder. For det første har afgiften en forvridende effekt på forbruget af x, hvilket fremgår af det første led,. For det andet påvirker afgiften nytten igennem en indkomsteffekt, hvilket fremgår af det andet led,. Ud fra overstående er det således muligt at analysere fordelingseffekten af en fedtafgift. For at forstå forskellen i afgiftens fordelingsmæssige virkning under tilstedeværelse af hhv. en eksternalitet og en internalitet, opstilles et forsimplet scenarium med to forbrugere. Forbrugerne antages homogene dog med undtagelsen af, at forbrugerne har hhv. begrænset selvkontrol og perfekt selvkontrol. Implikationen af dette er, at forbrugeren med begrænset selvkontrol forbruger mest mættet fedt. Når en marginal fedtafgift implementeres, oplever forbrugeren med begrænset selvkontrol en førsteordenseffekt på forbruget i og med, at forbruget initialt ikke er i optimum. Forvridningen i forbruget afføder en nyttegevinst eftersom, at afgiften regulerer forbruget imod optimum, i henhold til den langsigtede præference. Ligeledes oplever forbrugeren en førsteordens indkomsteffekt. Da forbrugeren med begrænset selvkontrol har det største initiale forbrug, vil forbrugeren opleve en netto nedgang i indkomsten efter provenuet er omallokeret igennem lump-sum overførsler. Såfremt efterspørgslen efter mættet fedt ikke er særligt prisfølsomt, kan det indebære, at indkomsttabet ikke opvejes af nyttegevinsten associeret med en reduktion i forbruget af mættet fedt. Således vil afgiften stille forbrugeren med begrænset selvkontrol dårligere. Modsat kan forbrugeren blive stillet bedre af en afgift i tilfælde af en mere prisfølsom efterspørgsel. Simultant vil forbrugeren med perfekt selvkontrol, i samspil med lump-sum overførsler, blive bedre stillet. Dette begrundes ud fra, at en marginal afgift kun har en andenordenseffekt på forbruget samtidig med, at afgiften giver anledning til en indkomstoverførsel af førsteorden. 55

60 Ud fra ovenstående gennemgang kan det udledes, at såfremt det er muligt at stille forbrugeren med begrænset selvkontrol bedre, er der et potentiale for at opnå en pareto-superior forbedring 39. Gør det modsatte sig gældende, dvs. formår afgiften ikke at stille forbrugeren med begrænset selvkontrol bedre, kan afgiften være uattraktiv set fra et fordelingsmæssigt synspunkt. Det er ud fra betragtningen om, at forbrugeren med begrænset selvkontrol initialt forventes at være dårligst stillet, idet forbrugeren med begrænset selvkontrol, modsat forbrugeren med perfekt selvkontrol, ikke formår at optimere egen nytte. Således vil afgiften, i det opstillede scenarium med en lav prisfølsomhed, omfordele velfærd fra en forbruger med lavest initial velfærd til en forbruger med højest initial velfærd 40. Det er her, at situationen med en internalitet adskiller sig fra situationen med en eksternalitet. Dette illustreres ved at ændre det ovenover opstillede scenarium til at gælde for en eksternalitet, sådan at der nu er to homogene forbrugere med undtagelsen, at den ene forbruger påfører den anden forbruger en eksternalitet. I scenariet formodes den eksternalitetsskabende forbruger at have det største forbrug. Således indebærer en afgift en indkomstoverførsel fra den eksternalitetsskabende forbruger til den ikkeeksternalitetsskabende forbruger. Den eksternalitetsskabende forbruger forventes at være bedst stillet initialt, idet forbrugeren netop forbruger mere end forbrugeren betaler for, på bekostning af den ikke-eksternalitetsskabende forbruger. Således kan en omfordeling fra den eksternalitetsskabende forbruger til den ikke-eksternalitetsskabende forbruger virke mere attraktivt. Det er derfor værd at hæfte sig ved, at selvom situationen med begrænset selvkontrol ligner meget situationen med en eksternalitet, kan der ud fra et fordelingshensyn være nogle forskellige udfald. I den ovenstående gennemgang, er der ikke taget højde for, at det er muligt at føre fordelingspolitik over indkomstskatten, når forbrugeren med begrænset selvkontrol stilles dårligere af en fedtafgift. Spørgsmålet er imidlertid, at såfremt der er et politisk ønske om at kompensere det indkomsttab som forbrugeren med begrænset selvkontrol oplever, om dette 39 Dette gælder dog kun i den forsimplede situation. I en mere realistisk opsætning er det tvivlsomt, at en afgift vil indebærer en parato-optimal forbedring. Dette ville kræve at forbruget hos samtlige forbrugere med perfekt selvkontrol skulle være mindre end det gennemsnitlige forbrug. Hvorfor det ikke er realistisk uddybes i afsnit Det skal fremhæves, at omfordelingen kun er uattraktiv, hvis den sker på bekostning af gruppen af forbrugere, som initialt er dårligst stillet. Skaber en omfordeling en pareto-superior forbedring, er den ikke uattraktiv, idet omfordelingen ikke stiller nogen dårligere. 56

61 kan sikres over indkomstskatten. Begrænset selvkontrol er ikke nødvendigvis korreleret med indkomst. Dvs. der kan både være forbrugere med begrænset selvkontrol i højindkomstgruppen såvel som i lavindkomstgruppen. En alternativ måde at forbedre afgiftens fordelingsmæssige virkning på, kunne være at bruge provenuet fra afgiften til at subsidiere goder, som både kan kompensere forbrugere med perfekt selvkontrol for tabt indkomst, og samtidig give anledning til en positiv internalitet for forbrugere med begrænset selvkontrol. Derved er det muligt at øge indgrebets velfærdseffekt hos forbrugerne med begrænset selvkontrol. Eksempelvis, hvis begrænset selvkontrol hos nogle forbrugere er årsagen til, at de både spiser meget mættet fedt og lidt frugt og grønt, sammenlignet med forbrugere med perfekt selvkontrol, vil en prisomlægning måske være med til at udligne indkomsttabet, som forbrugerne med perfekt selvkontrol oplever ved en fedtafgift. Samtidig vil en stigning i forbruget af frugt og grønt hos forbrugerne med begrænset selvkontrol indebære en yderlig efficiensforbedring. Før en sådan politik kan retfærdiggøres ud fra et fordelingsmæssigt synspunkt, kræves der dog mere viden om fordelingen af forbruget og prisfølsomheden. Såfremt der vælges at implementere en fedtafgift, og igennem alternative instrumenter at føre fordelingspolitik, kan det imidlertid indebære en del administrativt arbejde, hvilket skal vejes op imod den efficiensforbedring, som afgiften afføder. Det kan således konkluderes, at ved implementering af en afgift på et internalitetsskabende gode, i henhold til O Donoghue og Rabin (2006), kan der i bestemte situationer være en afvejning mellem et fordelingshensyn og en efficiensforbedring. Modsat kan afgiften være quasi-pareto-superior. Quasi-pareto-superior er et begreb introduceret af O Donoghue og Rabin (2006). Det indebærer, at afgiften i gennemsnittet kan stille gruppen af forbrugere med begrænset selvkontrol bedre uden at stille gruppen af forbrugere med perfekt selvkontrol dårligere i gennemsnittet. Udfaldet afhænger bl.a. af, om forbrugere med begrænset selvkontrol stilles bedre af afgiften, hvilket beror på prisfølsomheden samt fordelingen af forbruget, hvilket vil blive belyst empirisk i afsnit Relevante forhold ved evaluering af fedtafgiftens legitimitet Som illustreret ovenover, kan det være efficiensforbedrende med offentlig intervention, såfremt nogle forbrugere i økonomien ikke formår at optimere eget forbrug. Ligeledes er det 57

62 gennemgået, at en introduktion af en marginal afgift på et syndigt gode ikke behøver at ske på bekostning af gruppen af forbrugere med perfekt selvkontrol. Således virker det nærtliggende at konkludere, at såfremt der er evidens for, at nogle forbrugere ikke formår at optimere eget forbrug, heriblandt udviser begrænset selvkontrol eller har imperfekt information, er der et rationale for at intervenere igennem en fedtafgift. Tilsvarende konklusionen i kapitel 3, kan der imidlertid argumenteres for, at under tilstedeværelse af administrative omkostninger, kunne det være interessant at undersøge, om afgiften er målrettet forbrugerne med begrænset selvkontrol. Dette afhænger af fordelingen af forbruget samt den relative prisfølsomhed. Fordeling af forbruget samt prisfølsomheden er ligeledes interessant, når afgiftens fordelingsmæssige virkning skal vurderes. I tilfælde af en internalitet kan der være en større afvejning mellem en efficiensforbedring og et fordelingshensyn, end det er tilfældet med en eksternalitet. Sammenholdt med en forbruger med perfekt selvkontrol, er det mere usikkert, om en marginal afgift vil stille forbrugeren med begrænset selvkontrol bedre. Dette kan virke paradoksalt, såfremt argumentet for afgiften er et ønske om at stille forbrugeren med begrænset selvkontrol bedre. Om en fedtafgift er quasi-pareto-superior eller har en uattraktiv fordelingsmæssig virkning afhænger bl.a. af, om forbrugerne med begrænset selvkontrol i gennemsnittet stilles bedre af fedtafgiften, hvilket beror på prisfølsomheden og fordelingen af forbruget. I O Donoghue og Rabin (2006) tages der ikke højde for, at en afgift kan påvirke efterspørgslen efter andre internalitetsskabende fødevarer. Såfremt forbruget af andre fødevarer initialt ikke er i optimum, vil de utilsigtede effekter, som en fedtafgift giver anledning til, påvirke velfærden og burde derfor blive medregnet, når skattepolitikken skal udformes. Ud fra den udledte model kan der argumenteres for, at substitution over mod andre usunde goder eller substitution væk fra sunde goder, kun udgør et problem, såfremt fødevarerne ikke kan beskattes/subsidieres. Ikke desto mindre bliver der kun implementeret en afgift på mættet fedt i Danmark. Derfor kunne det være interessant at undersøge empirisk, i hvilket omfang en fedtafgift påvirker efterspørgslen efter andre fødevarer, som påvirker helbredet. 58

63 Således vil det i det efterfølgende kapitel blive belyst empirisk, hvorvidt der er indikationer af, om et overforbrug af mættet fedt kan tilskrives, at nogle forbrugere har hhv. imperfekt information og begrænset selvkontrol. Derudover gennemgås tilgængelig information om prisfølsomheden hos forbrugere med hhv. begrænset og perfekt selvkontrol, samt fordelingen af forbruget. Endvidere undersøges, om der er indikationer af, at fedtafgiften påvirker efterspørgslen efter andre fødevarer, sådan at forbrugeren stilles dårligere efter afgiften er implementeret. Kapitel 6 - Empirisk grundlag for en fedtafgift under tilstedeværelse af begrænset rationalite t I kapitel 5 er der identificeret nogle forhold, som er relevante for bedømmelsen af, hvorvidt der er et rationale for at beskatte mættet fedt under præmissen, at forbrugerne har begrænset rationalitet. I dette kapitel vil disse forhold blive belyst empirisk. Kapitlet er struktureret som følgende: I afsnit 6.1 undersøges, om der er indikationer af, at et overforbrug af mættet fedt kan tilskrives, at forbrugeren har hhv. imperfekt information og begrænset selvkontrol. I afsnit 6.2 gennemgås fordelingen af forbruget samt prisfølsomheden. Dette er relevant for bedømmelsen af, om afgiften er et målrettet instrument til at afhjælpe selvkontrolproblemet, samt afgiftens fordelingsmæssige virkning. Endvidere undersøges i afsnit 6.3, fedtafgiftens afledte effekter på efterspørgslen efter andre fødevarer. Til sidst i afsnit 6.4 konkluderes og diskuteres rationalet for at beskatte mættet fedt under tilstedeværelse af begrænset selvkontrol. 6.1 Evidens for begrænset rationalitet Der er adskillige forklaringer på, hvorfor en forbruger kan ende ud i et suboptimalt forbrug. Blandt disse er der, imperfekt information, hvor forbrugeren måske ikke er bekendt med alle kostrelaterede sundhedsrisici og indtager derfor mere mættet fedt, end hvad der er optimalt. At forbrugeren ender ud i et overforbrug kan desuden forklares ud fra unit bias, som implicerer, at en forbruger ikke formår at registrere, hvor meget mad der indtages, hvilket bl.a. er testet på en uendelig skål med suppe (Wansink et al., 2008). Sign effekt kan ligeledes forklare et overforbrug af et usundt gode, eftersom at sign effekt forudsiger, at en forbruger tillægger gevinst en større vægt end tab (Ikeda et al., 2010). Endvidere er der en voksende litteratur, som fokuserer på, at forbrugere har begrænset selvkontrol. Nedenfor undersøges, om et overforbrug af mættet fedt kan tilskrives hhv. imperfekt information samt begrænset selvkontrol. 59

64 6.1.1 Evidens for imperfekt information Såfremt en forbruger har manglende eller forkert information om et produkt, formår forbrugeren ikke at sammensætte et forbrug, der er optimalt i forhold til egne præferencer. Imperfekt information kan således betragtes som en markedsfejl og være et rationale for intervention over for indtag af mættet fedt. Til at vurdere om imperfekt information kan legitimere en afgift, identificerer dette speciale to ting, som kunne være relevante at undersøge. Først og fremmest er det væsentligt at undersøge, om forbrugerne har imperfekt information. Derudover kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt der er indikationer af, at imperfekt information giver anledning til et markant overforbrug af mættet fedt. Et overforbrug, som placerer forbrugerne i højrisikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme. Det er ud fra betragtningen om, at såfremt imperfekt information påvirker forbruget moderat, giver det kun anledning til en lille internalitet. Under hensyntagen til administrative omkostninger, kunne der derfor argumenteres for, at der skal være en vis kausalitet mellem imperfekt information og kostrelaterede livsstilssygdomme, før imperfekt information alene kan give anledning til intervention igennem en afgift Tilgængelig information om mættet fedt Om en forbruger har imperfekt information, kan vurderes ud fra forskellige aspekter. Deriblandt, hvorvidt der er nok information tilgængeligt. Endvidere kan imperfekt information opstå under tilstedeværelse af misvisende eller modstridende information. Taget i betragtning, at det ikke er lovpligtigt at oplyse om en vares indhold af mættet fedt, er det nærtliggende at konkludere, at der ikke er nok information tilgængelig for, at forbrugeren kan træffe et forbrugsvalg på et oplyst grundlag 41. Dog forventes det engang i fremtiden at blive obligatorisk med ernæringsdeklarationer, herunder at oplyse om varens indhold af mættet fedt, jf. afsnit 2.4. Det har ikke været muligt at finde evidens for, om danskere er veloplyste omkring sundhedskonsekvenserne ved at indtage mættet fedt. Til gengæld finder et engelsk studie, at 48 pct. af respondenterne fejlagtigt tror, at der ikke er sundhedsrisici forbundet med indtag af 41 Dette er bekræftet igennem en gennemgang af køleskabet, hvor adskillige fødevarer ikke oplyste om deres indhold af mættet fedt. 60

65 mættet fedt, såfremt der motioneres regelmæssigt, spises meget frugt og grønt eller man er normalvægtig. Et overforbrug af mættet fedt kan have negative konsekvenser for helbredet på trods af en ellers sund levevis (Griffith et al., 2010). Imperfekt information kan ligeledes opstå, såfremt der er modstridende eller misvisende information tilgængeligt. I takt med en stigende fiksering på sundhed, er en del tvetydig ernæringsinformation blevet tilgængeligt på internettet og i medierne. Herunder har der været en del modstridende information vedrørende mættet fedt, efter forslaget til en fedtafgift er blevet fremsat, hvor flere forskere har været ude og udtale sig om, at mættet fedt ikke nødvendigvis er sundhedsskadeligt (Ingeniøren, 2009). En påstand, som strider imod den forskning, der ligger til grund for de officielle kostråd. Misvisende information kan opstå i og med, at producenter har en vis interesse i at fremstille deres fødevarer som værende sundere end de faktisk er, hvilket kan virke forvirrende på forbrugeren (Downs et al., 2009). Således er der indikationer af, at forbrugere ikke nødvendigvis har perfekt information når forbrugsvalg træffes. Dette implicerer imidlertid ikke, at imperfekt information er en forklarende faktor for, hvorfor nogle forbrugere ender ud i et markant overforbrug af mættet fedt, associeret med en høj risiko for at udvikle livsstilssygdomme Sammenhæng mellem et overforbrug af mættet fedt og imperfekt information Adskillige studier antyder, at yderligere information om kost sandsynligvis ikke vil have en effekt på forekomsten af livsstilssygdomme (Downs et al., 2009; Andersen et al., 2009). Resultatet kan tilskrives forskellige forhold. Såfremt forbrugerne prioriterer smag over sundhed, er det ikke sikkert, at information har en særlig stor effekt på forbrugsvalget. DTU (2009) undersøger, hvad den danske befolkning lægger mest vægt på, når et måltid skal vælges. I undersøgelsen bliver deltagerne givet en række svarmuligheder. Undersøgelsen er foretaget i 3 perioder, hvor prioriteterne er forholdsvis ens i alle tre perioder. Af undersøgelsen fremgår det, at nydelsen er vigtigst under kostvalg, hvor der lægges mest vægt på, at maden skal smage godt, og dernæst, at familien kan lide maden. At kosten er fedtfattig kommer ind på en femteplads. At yderligere information ikke forventes at påvirke forekomsten af livsstilssygdomme, kan imidlertid attribueres andre faktorer. I Andersen et al. (2009) lægges der op til, at der kan være en forskel på, hvordan forskellige uddannelsesgrupper omsætter viden til handling. De 61

66 finder indikationer af, at nogle forbrugere, især de mindre veluddannede, er mere skeptiske over for ekspertråd, har sværere ved at forstå varedeklarationen og er mindre modtagelige over for kampagner i forhold til veluddannede. Jf. afsnit 2.3 er der ligeledes indikationer af, at livsstilssygdomme er mere udbredt hos lavtuddannede grupper. Såfremt en overrepræsentation af livsstilssygdomme hos lavtuddannede kan tillægges imperfekt information, kan det være et rationale for at gribe ind over for forbrug af mættet fedt i form af andre instrumenter end yderligere information, såsom afgifter. Afgifter kan i den pågældende situation være et attraktivt instrument, idet der er indikationer af, at lave socialklasser er mest prisfølsomme (Smed et al., 2007). Der kan imidlertid være andre forhold, som gør sig gældende for, hvorfor livsstilssygdomme er mere udbredt hos lavindkomstgrupper, såsom utålmodighed, der både er korreleret med uddannelseslængden og overforbrug 42. Det er svært at teste, om en skæv fordeling af livsstilssygdomme på tværs af uddannelsesgrupper skyldes, at lavtuddannede er dårligere til at omsætte ny viden til handling end højtuddannede eller om det er en helt tredje ting, som er årsag til skævridningen (Dam et al., 2008). Derfor er der ikke et særlig stærkt empirisk argument for indgriben baseret på rationalet, at udsatte grupper har imperfekt information. Det kunne derfor være interessant med yderligere forskning af, hvorfor der er en skævridning af livsstilssygdomme på tværs af socialklasser. Endvidere kunne der argumenteres for, at såfremt forbrugeren er nogenlunde veloplyst omkring andre kostråd, såsom at spise meget frugt og grønt samt fedtfattigt, hvilket der er indikationer af er tilfældet (Andersen et al., 2009), så ville forbrugeren indirekte begrænse indtaget af mættet fedt. Som gennemgået ovenover, er der evidens for, at forbrugeren har imperfekt information omkring mættet fedt. Om det legitimerer et indgreb, er imidlertid mindre entydig. Under præmissen, at intervention igennem en afgift kun kan retfærdiggøres, såfremt imperfekt information er en forklarende faktor for, hvorfor nogle forbrugere ender ud i et markant overforbrug, er der kun et spinkelt empirisk grundlag for intervention igennem en afgift. Således kunne det være interessant at undersøge, om der er en anden adfærd, relateret til 42 Utålmodighed implicerer, at forbrugere tillægger øjeblikkelig nytte en større vægt end fremtidig nytte. Således kunne en utålmodig forbruger vælge på et rationelt og oplyst grundlag både at være overvægtig og lavtuddannede. En forbruger, som foretrækker at have stort indtag af mad frem for, at i fremtiden at have et godt helbred som følge af utålmodighed, kan tilsvarende være tilbøjelig til straks at arbejde og tjene penge, frem for at investere i uddannelse for at få en højere løn i fremtiden (Dam et al., 2008). 62

67 begrænset rationalitet, som det markante overforbrug af mættet fedt kan tilskrives, såsom begrænset selvkontrol Evidens for begrænset selvkontrol Det kan være svært at undersøge, baseret på observeret data, om det er en model, der antager hhv. rationel adfærd og begrænset selvkontrol, som bedst muligt afspejler forbrugernes faktiske præferencer. Dette skyldes, at begge modeller kan forklare et overforbrug af mættet fedt. Forskellen mellem begrænset selvkontrol og rationel adfærd er, at forbrugeren med begrænset selvkontrol efterfølgende fortryder sit valg modsat den rationelle forbruger. Dette kan imidlertid være svært at observere (Dam et al., 2008). En metode til at undersøge om forbrugere udviser begrænset selvkontrol er at identificere adfærd, som bedre kan forklares ud fra begrænset selvkontrol frem for eksponentiel diskontering. Endvidere implicerer begrænset selvkontrol, at forbrugeren med begrænset selvkontrol fortryder sit valg, hvilket forventes at manifestere sig i trivslen hos forbrugeren. Således er det muligt at teste for begrænset selvkontrol ved at undersøge om forbrugere, som rapporterer begrænset selvkontrol, er mere utilfreds med egen kropsvægt end en forbruger, som rapporterer perfekt selvkontrol. Litteratur som finder indikationer af, at forbrugere udviser begrænset selvkontrol, er voksende. Ikke desto mindre foreligger der kun et begrænset udvalg af litteratur, som undersøger om fødevareadfærd kan forklares ud fra begrænset selvkontrol. Nedenfor vil der blive gennemgået to studier, Shapiro (2005) og Stutzer (2007) Shapiro Shapiro (2005) undersøger forbrugsadfærden for amerikanske fødevarekuponmodtagere (food stamps) og konkluderer, at adfærden bedre kan forklares ud fra en model med nutids bias tidsinkonsistente præferencer frem for eksponentiel diskontering. Han finder, at indtaget af kalorier er faldende med pct. over en måned, hvilket implicerer præferencer for øjeblikkeligt forbrug. Shapiro udleder, at den observerede fødevareadfærd ikke kan forklares ud fra en model med eksponentiel diskontering. I en model med eksponentiel diskontering afhænger ændring i dagligt forbrug, af diskonteringsraten, γ, renten, r, ændring i prisen, samt den intertemporale substitutionselasticitet, 1/ρ: 63

68 Når renten og den månedlige ændring i prisen sættes til nul og diskonteringsraten sættes til en værdi svarende til, hvad andre studier har fundet realistisk, implicerer det en intertemporal substitutionselasticitet på omkring 6,7. Det indebærer, at hvis prisen på fødevarer falder med 10 pct. fra dag et til dag to, vil det øge forbruget af kalorier med 67 pct. på dag to. Da det virker usandsynligt, at en forbruger kan udskyde kalorieindtag i så stor en grad, afvises det som værende en realistisk værdi. Tildeles den intertemporale substitutionselasticitet en mere realistisk værdi på 1, fås en årlig diskonteringsrate på ca. 0,23, hvilket er urealistisk lavt set i forhold til estimater fra andre studier. Således konkluderer Shapiro, at adfærden ikke kan forklares ud fra en model med eksponentiel diskontering. Modsat passer adfærden overens med nutids bias tidsinkonsistente præferencer, hvor Shapiro finder diskonteringsrater, som stemmer overens med estimater fra andre studier. Der testes ydermere for, om den observerede adfærd kan forklares ud fra andre forhold end præferencer for en øjeblikkelig gevinst. Deriblandt, at det faldende indtag af mad kan forklares ud fra, at de observerede husholdninger spiser hos venner eller familie sidst på måneden, eller at de undervurderer værdien af fødevarekuponerne, hvilket indebærer, at de forbruger mere i starten af perioden, hvor kuponerne tages i brug. Shapiro finder imidlertid, at resultatet er robust over for alternative antagelser omkring fødevareadfærden Stutzer Stutzer (2007) benytter en anden tilgang end Shapiro til at finde evidens for begrænset selvkontrol. Ved brug af selvrapporteret trivsel og selvrapporteret selvkontrol, undersøger han sammenhængen mellem BMI og trivsel for forbrugere, som rapporterer hhv. begrænset selvkontrol og perfekt selvkontrol. Såfremt, at forbrugere agerer i henhold til teorien om begrænset selvkontrol, vil svær overvægt udelukkende have en nedadgående effekt på trivslen for forbrugere med begrænset selvkontrol 43. Stutzer opstiller en model over faktorer, som påvirker trivsel. Han finder indikationer af, at vægtstatus kun har en signifikant effekt på trivslen hos overvægtige og svært overvægtige, 43 Eftersom usund kost er blandt årsagerne til fedme, anskues studiet for at være relateret til fødevarer. 64

69 som rapporterer, at begrænset selvkontrol er en barriere for en sund diæt. Dvs. kropsvægt påvirker kun trivslen blandt overvægtige, som rapporterer begrænset selvkontrol 44. Der testes ydermere for, om den observerede forskel i trivslen blandt svært overvægtige kan tillægges andre forhold, end at svær overvægt reducerer trivslen for forbrugere med begrænset selvkontrol. Herunder om svært overvægtige med begrænset selvkontrol overspiser fordi de er ulykkelige og ikke omvendt, at de er ulykkelige fordi de overspiser. Han finder imidlertid, at resultatet er robust over for ændringer i forudsætningerne, idet ingen af følsomhedsanalyserne kan forklare differencen i trivslen mellem svært overvægtige, som rapporterede hhv. begrænset selvkontrol og perfekt selvkontrol Smoking guns Anden evidens involverer smoking guns, såsom selvforpligtende mekanismer, hvilket der ikke ville være et marked for, såfremt forbrugere er rationelle. En rationel forbruger ville have optimeret eget forbrug og ville derfor ikke være nødsaget til at betale sig fra at ændre livsstil. Derimod passer denne adfærd godt i overensstemmelse med teorien om tidsinkonsistente præferencer, idet forbrugeren med begrænset selvkontrol ønsker at ændre livsstil, men ikke kan på egen hånd (Dodd, 2008). Blandt eksemplerne for selvforpligtende mekanismer er der foreninger som vægtkonsulenterne, kurophold, hvor der kun serveres sundt mad, samt hjemmesider som Stickk.com. Således er der observeret adfærd, som er svær at forklare ud fra teorien om den rationelle og veloplyste forbruger, hvilket kunne give et rationale for intervention over for mættet fedt. Spørgsmålet er så efterfølgende om det ligeledes legitimerer indgriben igennem en fedtafgift. Dette vil blive gennemgået nedenfor. 6.2 Fordeling af forbrug og prisfølsomhed Fordeling af forbruget og prisfølsomheden er interessant ud fra to forskellige perspektiver. 44 Stutzer bruger ydermere en anden proxy for begrænset selvkontrol, som er baseret på et spørgsmål om generel mangel på selvkontrol og ikke kun vedrørende selvkontrol i en kostsammenhæng. Ved brug af denne proxy fås, at rapporteret begrænset selvkontrol kun har en meget beskeden effekt på trivsel. Dette resultat tillægger forfatteren, at et generelt mål for begrænset selvkontrol ikke er et præcist proxy for kostadfærd, idet en forbruger, som rapporterer begrænset selvkontrol, ikke nødvendigvis udviser konsekvent begrænset selvkontrol i samtlige forbrugsvalg. 65

70 Det ene er, om en afgift på mættet fedt er målrettet forbrugerne med begrænset selvkontrol, hvilket er relateret til afgiftens evne til at opnå en efficiensforbedring. Det andet er, at fordelingen af forbruget samt prisfølsomheden påvirker afgiftens fordelingsmæssige virkninger. Såfremt forbruget er koncentreret hos forbrugerne med begrænset selvkontrol, og det er muligt at stille disse forbrugere bedre med en afgift, hvilket bl.a. afhænger af deres prisfølsomhed, er det tænkeligt at opnå en quasi-pareto-superior forbedring. Gælder det modsatte, at forbrugeren med begrænset selvkontrol ikke stilles bedre af en afgift, kan afgiften modsat afføde en uattraktiv fordelingsmæssig virkning. Det kan være svært at undersøge empirisk, hvordan forbruget fordeler sig mellem forbrugere med hhv. begrænset og perfekt selvkontrol. Alternativt forsøger O Donoghue og Rabin (2006) at ræsonnere sig frem til, hvordan forbruget fordeler sig. Initialforbrug af mættet fedt afhænger både af graden af begrænset selvkontrol samt præferencer for at indtage mættet fedt. Såfremt præferencer er ens i befolkningen, vil alle forbrugere med begrænset selvkontrol have det største initialforbrug i og med, at begrænset selvkontrol implicerer, at forbrugerne overforbruger mættet fedt. At forbrugerne har homogene præferencer er imidlertid en urealistisk antagelse. Ligeledes er der ikke indikationer af, at alle forbrugere med begrænset selvkontrol har de stærkeste præferencer for mættet fedt, hvilket kunne være et yderligere argument for, at forbrugere med begrænset selvkontrol forbruger mest. Eksempelvis finder studiet af Stutzer (2007), gennemgået i afsnit 6.1, at det ikke er alle svært overvægtige, som selvrapporterer begrænset selvkontrol. Derfor kan det ikke udelukkes, at et markant overforbrug kan være et udfald af et rationelt valg En mere plausibel antagelse er, at det gennemsnitlige forbrug af mættet fedt er størst hos gruppen af forbrugere med begrænset selvkontrol sammenlignet med gruppen med perfekt selvkontrol. Ud fra denne tilgang kan velfærdseffekten af afgiften nemmere analyseres. O Donoghue og Rabin har valgt at anskue det på den pågældende måde og det minder ligeledes om tilgangen brugt i Pogue og Sgontz (1989), som der refereres til i kapitel Implikationen af dette resultat er, at det ikke er pareto-superior med en fedtafgift. For at det er tilfældet skulle alle forbrugere med perfekt selvkontrol blive bedre stillet af en afgift, hvilket kræver, at alle forbrugere med perfekt selvkontrol forbruger mindre mættet fedt end gennemsnitsforbruget. 46 Det formodes, at svært overvægtige har et markant overforbrug af mættet fedt. 47 Forfatterne beregner den optimale afgiftssats på alkohol ved at afveje velfærdseffekten af en afgift hos gruppen af hhv. alkoholiker og ikke-alkoholiker. 66

71 Det har ikke været muligt at finde empiri omkring prisfølsomheden fordelt på forbrugere med hhv. begrænset og perfekt selvkontrol i fødevarehenseende. Til gengæld har emnet været berørt i relation til rygning. I et arbejdspapir undersøger Fletcher et al. (2009) som de første, ifølge forfatterne selv, sammenhængen mellem cigaretefterspørgslens prisfølsomhed og selvkontrol. Forfatterne konkluderer, at forbrugere med begrænset selvkontrol er mindre responsive over for en ændring i prisen på cigaretter, sammenlignet med forbrugere, som ikke selvrapporterer begrænset selvkontrol. Forfatterne bruger data omkring unge fra the National Longitudinal Study of Adolescent Health. De identificerer to typer i datasættet. En stor gruppe, som er prisfølsom og en mindre gruppe, som ikke er følsom over for cigaretafgifter, hvor sidstnævnte gruppe ligeledes er karakteriseret ved at have et relativt stort forbrug af cigaretter. Efterfølgende finder forfatterne, at sandsynligheden for at være i gruppen af rygere, som ikke er responsiv over for en prisændring, stiger med graden af begrænset selvkontrol. Graden af selvkontrol er målt ud fra en proxy, som er baseret på et spørgsmål, om beslutninger bliver truffet ud fra ens mavefornemmelse, going with your gut. Således er der indikationer af, at forbrugere med begrænset selvkontrol har en større sandsynlighed for ikke at reagere på prisændringer. Forfatterne kontrollerer yderligere for modellens robusthed, bl.a. ved at bruge søskendedata og andre variable, som kan influere resultatet. De finder, at konklusionerne er robuste over for ændringer i modellen. Studiet har imidlertid en begrænsning vedrørende den benyttede proxy for graden af selvkontrol. Der er indikationer af, at selvkontrol kan variere hos de enkelte individer. Dvs. selvom en forbruger udviser begrænset selvkontrol, hvad angår rygning, indebærer det ikke nødvendigvis, at forbrugeren ligeledes udviser begrænset selvkontrol med hensyn til kost. Eksempelvis finder Stutzer (2007), at der er en større sammenhæng mellem begrænset selvkontrol, trivsel og BMI ved brug af en proxy for begrænset selvkontrol relateret til fødevarer, frem for et generelt mål for begrænset selvkontrol. Det er imidlertid ikke altid, at tilgængeligt data, bidrager med den mest specifikke proxy. 67

72 Baseret på Fletcher et al. s resultater, kan det ikke afvises, at en afgift vil stille en forbruger med begrænset selvkontrol dårligere 48. Dertil kommer, at såfremt forbrugerne med begrænset selvkontrol overhovedet ikke reagerer på en prisændring, vil der ikke være en efficiensforbedring at opnå igennem en afgift. Derved bortfalder rationalet for at beskatte mættet fedt ud fra et internalitetsargument. 6.3 Fedtafgiftens afledte effekter på efterspørgslen efter andre fødevarer Under præmissen, at det kun er en fedtafgift som implementeres, afhænger fedtafgiftens netto efficiensforbedring bl.a. af, i hvilket omfang afgiften forvrider forbruget af andre fødevarer. Jf. afsnit 2.2, tager SIF udgangspunkt i fedt, sukker samt frugt og grønt ved gennemgang af kost, som er relevant for helbred. Afgrænses analysen til kun at tage højde for disse produkter, og defineres de utilsigtede effekter i henhold til Jensen et al. (2007), kunne det være nærtliggende at konkludere, at en afgift på mættet fedt ikke nødvendigvis kan problematiseres ud fra dens utilsigtede effekter. Jensen et al. (2007) estimerer effekten af en afgift på 14 kr. per kg. mættet fedt, baseret på dansk data. Forfatterne finder, at fedtafgiften indebærer en reduktion i indtag af fedt og mættet fedt på hhv. 5,9 og 7,4 pct. Samtidig stiger forbruget af sukker og kategorien kartofler, frugt og grønt med hhv. 6,4 og 3,3 pct. Baseret på estimaterne fra Jensen et al.,(2007) tyder det således på, at substitution over mod sukker udgør det største problem. I Danmark er der imidlertid allerede implementeret en tilnærmelsesvis sukkerafgift bestående af en stykafgift på sukkerholdige goder. Således er det muligt, uden alt for mange administrative omkostninger, at regulere afgifterne på sukkerholdige produkter simultant med implementering af en fedtafgift for at reducere efficienstabet associeret med substitution over mod sukker. Dette er under antagelsen om, at, dvs. at afgiften på sukkerholdige goder er mindre end first best afgiftssatsen. Afgiften på sukkerholdige goder er ligeledes blevet hævet i forbindelse med skattereformen, Forårspakken 2.0, i henhold til afsnit 2.4. Således virker det nærtliggende at konkludere, at utilsigtede effekter i form af, at afgiften forvrider forbruget af andre goder, ikke nødvendigvis behøver at udgøre et problem. 48 Der er imidlertid ikke konsensus omkring dette. Et velciteret studie af Gruber og Mullainathan (2005) finder, at en skat på cigaretter gør potentielle rygere mindre ulykkelige. Forfatterne bruger selvrapporteret lykke og sammenholder det med ændringer i afgiften på cigaretter med henblik på at undersøge om afgiftsændringerne på cigaretterne afføder en signifikant ændring i selvrapporteret lykke. 68

73 Der er imidlertid en vis usikkerhed omkring substitutionseffekterne, hvor litteraturen ikke tegner et entydigt billede af, hvordan en afgift på mættet fedt påvirker andre fødevarer. Dertil kommer, at der ovenover er refereret til elasticiteter estimeret på aggregerede data. Det kan ikke udelukkes, at forbrugere med hhv. begrænset og perfekt selvkontrol reagerer forskelligt på en prisændring. Bl.a. finder Epstein et al. (2007), som der refereres til i afsnit 4.2, indikationer på, at svært overvægtige mødre i en mindre grad substituerer over mod frugt og grønt, når prisen på goder med høj energitæthed stiger, sammenlignet med ikke-svært overvægtige mødre. Således kræver det en mere grundig gennemgang af den empiriske litteratur, før det kan afvises, at utilsigtede effekter udgør et problem. 6.4 Er der et rationale for en fedtafgift under tilstedeværelse af begrænset rationalitet? Spørgsmålet om der er et rationale for intervention over for mætte fedt afhænger først og fremmest af tilstedeværelsen af forbrugere, som har begrænset rationalitet. Der er nogle observationer, som er svære at forklare ud fra teorien om den rationelle forbruger. Det implicerer, at overforbrug af mættet fedt ikke nødvendigvis er et udfald af et rationelt og oplyst grundlag. Således kunne der argumenteres for et indgreb ud fra ræsonnementet, at nogle forbrugere ikke nødvendigvis optimerer eget forbrug. Dette resultat indebærer imidlertid ikke, at der tilsvarende er et argument for at beskatte mættet fedt ud fra et internalitetsargument. Som det fremgår af kapital 5, er der ikke et rationale for at beskatte mættet fedt, såfremt forbrugere med begrænset selvkontrol overhovedet ikke reagerer på en prisændring. Er forbrugerne med begrænset selvkontrol derimod prisfølsomme, men kun i en meget lille grad, således at de ikke stilles bedre af en afgift, skal efficiensforbedringen vejes op imod et fordelingshensyn. Er forbrugerne med begrænset selvkontrol modsat prisfølsomme nok til, at en afgift stiller dem bedre i gennemsnittet, kan en marginal afgift skabe en quasi-pareto-superior forbedring. Ræsonnementet er baseret på antagelsen om, at det gennemsnitlige forbrug er størst hos gruppen af forbrugerne med begrænset selvkontrol. Dette er ikke bekræftet empirisk. Baseret på den eksisterende litteratur er det svært at fastslå, hvordan forbrugere med begrænset selvkontrol reagerer på en prisændring. Taget i betragtning, at der er indikationer af, at prisfølsomheden er heterogen blandt befolkningen, heriblandt på tværs af alder, indkomst mm., kunne det være interessant med yderligere information om, hvordan forbrugere med begrænset selvkontrol reagerer på en prisændring. Dertil kommer, at det eneste studie af 69

74 prisfølsomheden hos forbrugere med begrænset selvkontrol, konkluderer, at forbrugere med begrænset selvkontrol er mindre tilbøjelige til at reagere på en prisændring. Således kunne der argumenteres for, at det først og fremmest vil være interessant med mere viden omkring dette, før en afgift på mættet fedt implementeres med henblik på at internalisere en internalitet. I den overstående gennemgang er der kun taget højde for, hvordan afgiften påvirker forbrugerne på efterspørgselssiden. Såfremt afgiften giver producenterne af mættede fedtholdige produkter økonomisk tilskyndelse til at sænke indholdet af mættet fedt i fødevarerne, er det muligt at regulere forbruget af mættet fedt til trods for, at forbrugerne ikke er særlig prisfølsomme. Specialet har imidlertid afgrænset sig fra at undersøge, hvor stor en effekt det vil have på forbrugernes indtag af mættet fedt. I debatten om en fedtafgift er det blevet diskuteret, hvorvidt der er et rationale for en afgift, når den rammer forbrugere, som afgiften ikke er rettet imod, samt når afgiften kan påvirke efterspørgslen efter andre fødevarer. Specialet identificerer, at disse to ting ikke nødvendigvis udgør et problem. Under præmissen, at det gennemsnitlige forbrug er størst hos gruppen af forbrugere med begrænset selvkontrol, behøver en marginal afgift ikke stille gruppen af forbrugere med perfekt selvkontrol dårligere i gennemsnittet. Ligeledes behøver afgiftens effekt på efterspørgslen efter andre fødevarer ikke udgøre et problem. Teoretisk kunne der argumenteres for, at såfremt det er muligt at beskatte disse goder, kan de utilsigtede effekter reduceres. I specialet opstilles der imidlertid et mere aktuelt scenarium, at det kun er en afgift på mættet fedt, som implementeres. Baseret på den gennemgåede empiri, er der indikationer af, at en fedtafgift ikke nødvendigvis kan problematiseres ud fra dens afledte effekt på efterspørgslen efter andre fødevarer. Dog kræver det mere information før det kan afvises, at utilsigtede effekter udgør et problem. Kapitel 7 Konklusion og perspektivering Dette speciale har undersøgt rationalet for at beskatte mættet fedt ud fra tre hyppigt nævnte argumenter: eksternaliteter, imperfekt information samt begrænset rationalitet. I den først del af specialet er der gennemgået, hvorvidt der er et rationale for at beskatte mættet fedt, når forbrugerne antages rationelle og veloplyste. Den økonomiske teori tilsiger, at beskatning af et gode kun kan retfærdiggøres under tilstedeværelse af markedsfejl, 70

75 deriblandt eksternaliteter. Således afhænger en fedtafgifts legitimitet først og fremmest af et empirisk spørgsmål, om mættet fedt giver anledning til aktiviteter, som netto fører til negative eksternaliteter. Ud fra den eksisterende empiriske litteratur, kan det ikke fastslås, om mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet. I specialet identificeres, at mættet fedt er associeret med en forhøjet risiko for at udvikle både hjertekarsygdomme og fedme. Således undersøges, om hhv. overvægt og hjertekarsygdomme giver anledning til en årlig netto samfundsøkonomisk omkostning. Baseret på den gennemgåede litteratur, kan der dog ikke findes et entydigt svar. Hvor der er indikationer af, at overvægtige koster samfundet en årlig netto omkostning, er det mere tvetydigt om hjertepatienter udgør en årlig netto omkostning for samfundet. Således er der behov for mere forskning af de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med mættet fedt, før det kan konkluderes, om der er et rationale for at beskatte mættet fedt ud fra et eksternalitetsargument. Gennemgangen af de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med hhv. overvægt og hjertekarsygdomme er imidlertid illustrativ i det omfang, at den viser, at et ensidigt fokus på en fedtafgift som et instrument til at forbygge hhv. fedme og iskæmisk hjertesygdom kan afføde forkerte konklusioner. I den økonomiske litteratur har der været en stigende interesse for, hvorvidt fedme giver anledning til en netto negativ eksternalitet, hvilket det kunne tyde på er tilfældet. Blandt forslagene til at internalisere eksternaliteten associeret med fedme, har en fedtafgift været nævnt. Men som illustreret ovenover kan sådan en afgift ikke nødvendigvis legitimeres under præmissen, at et gode kun kan beskattes, såfremt der er omkostninger forbundet med godet, som ikke er internaliseret i prisen. I specialet konkluderes ligeledes, at under antagelsen, at mættet fedt giver anledning til en netto negativ eksternalitet, er det værd at undersøge nærmere, under hensyntagen til administrative omkostninger, om afgiften er målrettet de eksternalitetsskabende forbrugere. Dette er begrundet ud fra, at når afgiften implementeres second best i henhold til Diamond (1973), rammer afgiften alle forbrugere af mættet fedt til trods for, at det ikke er alle forbrugere, som er eksternalitetsskabende. Ligeledes er der indikationer af, at forbruget af mættet fedt kan være normalfordelt. Såfremt det kun er en lille andel af den danske befolkning, som giver anledning til en eksternalitet, kunne det tyde på, at afgiften ikke er et særligt målrettet instrument. Det er imidlertid ikke entydigt, hvor stor en andel af 71

76 befolkningen som afgiften rettes imod. Derfor kunne det være interessant med mere information omkring dette. Inden for nyere tid, er der kommet en stigende interesse for, at nogle forbrugere måske ikke agerer rationelt i henhold til økonomisk teori, som hidtil antaget. I specialet undersøges derfor, hvorvidt der er et rationale for at beskatte mættet fedt under præmissen, at nogle forbrugere har begrænset rationalitet. Med afsæt i O Donoghue og Rabin (2006) illustreres, at under præmissen, at forbrugerens velfærd maksimeres ud fra den langsigtede præference, kan begrænset selvkontrol betragtes som en markedsfejl. Således er der et potentiale for en efficiensforbedring ved at internalisere en internalitet igennem en afgift. Argumentationen og metoden er tilnærmelsesvis ækvivalent med den benyttede litteratur omkring eksternaliteter. Der er et stærkere empirisk belæg for at intervenere ud fra argumentet, at forbrugerne ikke formår at optimere eget forbrug, end det er tilfældet med en eksternalitet. Dette er imidlertid ikke ækvivalent med, at en fedtafgift kan legitimeres. Det er ud fra betragtningen om, at der kan der være en afvejning mellem en efficiensforbedring og et fordelingshensyn. Denne afvejning er kun aktuel i tilfælde af en internalitet. Således ophører sammenhængen mellem en eksternalitet og en internalitet. Afgiften kan have en uattraktiv fordelingsmæssig virkning, såfremt forbrugerne med begrænset selvkontrol er prisfølsomme, men kun i en meget lille grad. Dette kan indebære, at forbrugerne med begrænset selvkontrol ikke stilles bedre af en afgift. Således kan afgiften afføde en omfordeling af velfærd fra gruppen af forbrugere med begrænset selvkontrol, som forventes initialt at være dårligst stillet, mod gruppen af forbrugere med perfekt selvkontrol, som forventes initialt at være bedst stillet. Er forbrugerne med begrænset selvkontrol modsat prisfølsomme nok til, at en afgift stiller dem bedre i gennemsnittet, kan afgiften skabe en quasi-pareto-superior fordeling. Resultatet er udledt under tre præmisser. Herunder, at det gennemsnitlige forbrug er størst hos gruppen med begrænset selvkontrol. Dertil kommer, at afgiftsprovenuet tilbagebetales igennem lump-sum overførsler, og at det ikke er muligt at føre fordelingspolitik igennem andre instrumenter. Desuden antages det, at afgiften ikke påvirker forbrugerens indtag af mættet fedt på udbudssiden. 72

77 En vigtig faktor for afgiftens fordelingsmæssige virkning er derfor prisfølsomheden hos forbrugerne med begrænset selvkontrol. Der er imidlertid meget lidt empiri tilgængeligt, hvor specialet kun har fundet et studie, der har undersøgt prisfølsomheden hos forbrugere med selvrapporteret begrænset selvkontrol. Dette konkluderer, at forbrugere med begrænset selvkontrol er mindre tilbøjelige til at reagere på en prisændring end forbrugere, som rapporterer perfekt selvkontrol. Derfor kunne det være interessant med mere information omkring prisfølsomheden hos forbrugere med begrænset selvkontrol. Således kan det konkluderes, at baseret på den gennemgåede empiriske litteratur, kan det ikke fastslås, hvorvidt der er et rationale for en afgift på mættet fedt ud fra argumentet, at et overforbrug af mættet fedt giver anledning til aktiviteter, som netto fører til negative eksternaliteter. Modsat er der et stærkere empirisk belæg for intervention ud fra argumentet, at nogle forbrugere ikke formår at optimere eget forbrug. Om det ligeledes legitimerer en afgift på mættet fedt afhænger dog af, hvordan en efficiensforbedring vejes op imod administrative omkostninger og et fordelingshensyn. Såfremt fordelingshensyn har politisk prioritet, kan der argumenters for, at der er behov for mere viden om bl.a. prisfølsomheden hos forbrugere med begrænset selvkontrol, før beskatning af mættet fedt kan legitimeres ud fra argumenterne: eksternaliteter, imperfekt information samt begrænset rationalitet. Såfremt det konkluderes, at der ikke er et rationale for at beskatte mættet fedt, efterlader det spørgsmålet, om der er alternative skattepolitiske instrumenter, som kan benyttes overfor det stadig stigende fedmeproblem. Det er ud fra betragtningen om, at der er indikationer af, at overvægtige og især svært overvægtige giver anledning til en netto negativ eksternalitet. En afgift på overflødige kg. er blevet foreslået, dvs. kg., som er årsag til, at en person klassificeres som værende svær overvægtig. Det kan imidlertid være problematisk at skulle implementere en sådan afgift. Ligeledes kan en afgift på overflødige kg. anskues som værende unfair eftersom, at der er nogle som er mere arveligt disponeret over for at udvikle fedme. Således kunne en afgift på fødevarer virke mere attraktiv (Rashad et al., 2004). Specialet har valgt at gå i dybden med tre argumenter for intervention. Derved har specialet sin begrænsning i, at det ikke har foretaget en bred undersøgelse af argumenter for offentlig indgriben. Det kan således ikke udelukkes, at der er andre motiver for intervention. Herunder diskuterer nogle studier relateret til fedme, at et indgreb evt. kan legitimeres under hensyntagen til de unge. Det er ud fra betragtningen om, at begrænset rationalitet og 73

78 imperfekt information især er udbredt hos unge (Rashad et al., 2004). Dertil kommer, at der er indikationer af, at de yngre aldersgrupper er mere prisfølsomme end resten af befolkningen (Smed et al., 2007). Endvidere har specialet sin begrænsning i, at det ikke tager højde for, at der kan være udbudseffekter. Hvor stor en betydning det har for resultatet, er umiddelbart svært at give et skøn over, og det har ikke haft meget opmærksomhed i litteraturen. Specialet er ligeledes begrænset af, at det ikke afvejer argumentet for at beskatte mættet fedt, op mod andre former for intervention. Dette kunne især være interessant i tilfælde af, at en afgift ikke er et særligt målrettet instrument. Taget i betragtning, at det er svært at undersøge empirisk, om en fedtafgift er et effektivt instrument over for begrænset rationalitet, begrænser det imidlertid mulighederne for at kunne foretage en sammenligning af forskellige former for intervention. Desuden har specialet valgt at fokusere på to modeller, Diamond (1973) og O Donoghue og Rabin (2006), som begge antager, at forbrugerne altid reagerer på en prisændring. Som gennemgået i afgrænsningen i afsnit 1.3 er der imidlertid andre modeller, som slækker på antagelsen om, at forbrugerne altid er nyttemaksimerende. Herunder Bernheim and Rangel (2004). Forfatterne opstiller en model med afhængighed, hvor forbrugeren vekslende befinder sig i en hot og cold situation. Såfremt forbrugeren befinder sig i en hot situation vil forbrugeren ikke nødvendigvis reagere på en prisændring. Således kan en afgift på et syndigt gode ende ud med ikke at stille forbrugeren med begrænset selvkontrol bedre. 74

79 Litteraturliste Tidsskrifter og bøger: Ayyagari A, Deb P, Fletcher JM, Gallo WT, Sindelar JL (2009) Sin Taxes: Do Heterogeneous Responses Undercut Their Value? NBER Working Paper No Bernheim BD, Rangel A. (2004). Addiction and cue-triggered decision processes. American Economic Review Vol. 94 No.5, P Bryan G, Karlan D, Nelson S (2010) Commitment devices Annual review of economics Vol. 2, P Cawley JH (1999) Rational Addiction, The Consumption of calories, and body weight PH.D. dissertation Corlett WJ, Hague DC (1953) Complementarity and the Excess Burden of Taxation The Review of Economic Studies, Vol. 21 No. 1, P Crawford I, Keen M, Smith S (2008) Value-Added Tax and Excises The Institute for Fiscal Studies, P.289 Dam T, Jensen JD, Kærgård N (2008) Obesity, social inequality and economic rationality: An overview Food Economics, Vol. 5, P Diamond PA (1973) Consumption Externalities and Imperfect Corrective Pricing The Bell Journal of Economics and Management Science, Vol. 4 No. 2, p Dodd M (2008) Obesity and time-inconsistent preferences Obesity Research & Clinical Practice, Vol. 2 No. 2, P Downs JS, Loewenstein G, Wisdom J (2009) Strategies for promoting healthier food choices American Economic Review, Vol. 99 No.2, P

80 Epstein LH, Dearing KK, Paluch RA, Roemmich JN, Cho D (2007) Price and maternal obesity influence purchasing of low- and high-energy-dense foods American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 86 No. 4, P , Finkelstein, EA, Trogdon, JG, Brown, DS, Allaire, BT, et al. (2008). The lifetime medical cost burden of overweight and obesity: Implications for obesity prevention Obesity, Vol. 16 No.8, P Fletcher JM, Deb P, Sindelar J (2009) Tobacco use, Taxation and self control in adolescence Working paper, P Greve J (2008) Obesity and labor market outcomes in Denmark Economics & Human Biology, Vol. 6 No. 3, P Griffith R, O Connell M (2010) Public Policy towards Food Consumption Fiscal Studies, Vol. 31 No. 4, P Gruber JH, Mullainathan S (2005) Do Cigarette Taxes Make Smokers Happier Advances in Economic Analysis & Policy, Vol. 5 No. 1, P Ikeda S, Kang M, Ohtake F Hyperbolic discounting, the sign effect, and the body mass index Journal of Health Economics, Vol. 29 No. 2, P Jensen JD, Smed S (2007) Cost-effective design of economic instruments in nutrition policy International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, Vol. 4 No. 10, P Kaplow L (2008) The Theory of taxation and public economics Princeton University press, kapitel 6 Kruse M, Davidsen M, Madsen M, Gyrd-Hansen D, Sørensen J (2008) Costs of heart disease and risk behaviour: Implications for expenditure on prevention Scandinavian Journal of Public Health, Vol. 36, No. 8, P

81 Leal J, Luengo-Fernandez R, Gray A, Petersen S, Rayner M (2006) Economic burden of cardiovascular diseases in the enlarged European Union European Heart Journal, Vol. 27, P Leicester A og Windmeijer F (2004) The Fat Tax : Economic Incentives to reduce obesity The Institute for Fiscal Studies Briefing note no. 49 Manning WG, Keeler EB, Newhouse JP, Sloss EM, Wasserman J (1989) The Taxes of Sin: Do Smokers and Drinkers Pay Their Way? American Medical Association, Vol. 261, No. 11, P Manning WG, Blumberg L, Moulton LH (1995) The demand for alcohol: The differential response to price Journal of Health Economics, Vol. 14 No. 2, P Nedergaard G (2006) Human ernæring - Grundbog i Ernæringslære 4 udg. Nucleus- Forening af Danske Biologers Forlag ApS, side O Donoghue T, Rabin M(1999) Doing it now or later The American Economic Review, Vol. 89 No. 1 P O Donoghue T, Rabin M (2006) Optimal sin taxes Journal og public economics, Vol 90, P Pogue TF, Sgontz LG (1989) Taxing of Control Social Costs: The Case of Alcohol The American Economic Review, Vol. 79 No. 1, P Rasmussen SR, Prescott E, Sørensen T, Søgaard J (2004) The Total lifetime costs of smoking European Public Health Association, Vol. 14, P Ren X, Fullerton D, Braden JB (2010) Optimal Taxation of Externalities Interacting through Markets: A Theoretical General Equilibrium Analysis CESIFO WORKING PAPER NO

82 Ricci JA, Chee E (2005) Lost Productive Time Associated With Excess Weight in the U.S. Workforce Journal of occupational and environmental, Vol. 47 No. 12, P Richards TJ, Patterson PM, Tegene A (2007) Obesity and nutrient consumption: A rational addiction? Contemporary Economic Policy, Vol. 25 No. 3, p Rosen, HS. (2005) Public Finance 7th. International edition, kapitel 3 og 5 Sandmo A (1975) Optimal Taxation in the Presence of Externalities The Swedish Journal of Economics Vol. 77 No. 1 P Schelling TC (1984) Self-Command in practice, in policy and in a Theory of Rational Choice The American Economic Review, Vol. 74 No. 2, P Shapiro JM (2005) Is there a daily discount rate? Evidence from the food stamp nutrition cycle Journal of Public Economics, Vol. 89, P Smed S, Jensen JD, Denver S (2007) Socio-economic characteristics and the effect of taxation as a health policy instrument Food Policy, Vol. 32 No. 5-6, P Stutzer A (2007) Limited Self-Control, Obesity and the Loss of Happiness Discussion Paper No Van Baal PHM, Polder JJ, Wit GA, RT Hoogenveen, et al. (2008) Lifetime Medical Costs of Obesity: Prevention No Cure for Increasing Health Expenditure PLoS Medicine, Vol. 5 No. 2, P Viscusi KW(1995) Cigarette taxation and the social consequences of smoking Tax Policy and the Economy, Vol. 9, P Wansink B, Painter JE, North J (2005) Bottomless Bowls: Why Visual Cues of Portion Size May Influence Intake Obesity Research, Vol. 13, P

83 Rapporter og artikler: Altinget, juni 2010, Europa-Parlamentet kræver obligatorisk GDA Andersen LM, Hansen LG, Jakobsen A, Smed S (2009) Oplysning eller en kamp om det rigtige liv? Samfundsøkonomen No. 4 Djøf Detektor, marts 2011, Uklarhed om holdninger til fedtafgift DTU(2009) Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt Udarbejdet af Groth MV, Sørensen MR, Biltoft-Jensen A et al. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, side 13, DTU(2010) Danskernes kostvaner Hovedresultater Udarbejdet af Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, et al., Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet side 30-33, 56-73, 144, 152 Fischer M (2009) Optimal beskatning af cigaretter Kandidatspeciale, Økonomiske institut, Københavns universitet Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve længere og sundere, Forebyggelseskommissionen anbefalinger til en styrket forebyggende indsats side 66-67, 469 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007) De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt Udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ingeniøren, September 2009, Dansk fedt-skat skudt ned: Der er ikke skyggen af bevis for virkningen Netdoktoren Diabetes og overvægt (april, 2011) 79

84 Skatteministeriet (2000) Grænsehandel (maj, 2011) Skatteministeriet (2008) Afgift på mættet fedt Notat, J.nr Skatteministeriet (2010) Afgift på mættet fedt i fødevarer (juni, 2011) Skatteministeriet (2011) Ny afgift på mættet fedt i fødevarer (juni, 2011) Skatteministeriet (2011a) Gennemsnitsskatten for samtlige skattepligtige i 2011 (april 2011) Statens Institut for Folkesundhed (2006) Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark P , , Udarbejdet af Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H Hjemmesider: Danmarks statistik, statistikbanken: FN, Faostat: Hjerteforeningen: SIF, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsernes database: Stickk.com: 80

85 Bilag Bilag 1: Indtag af mættet fedt (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler Kilde: DTU (2010), side 144 Bilag 2: Indtag af alkohol (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler Kilde: DTU (2010), side