For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar."

Transkript

1 For voksne, der arbejder med unge Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til landets klubmedarbejdere. Klubmedarbejdere er nogle af de første, som oplever risikosignaler fra de unge. Derfor er det vigtigt, at den enkelte medarbejder har indsigt og kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos større børn og unge. Rusmiddelguiden er tænkt som en inspirations - og opslagsbog, hvor klubmedarbejder kan få mere viden om unge og rusmidler. Bogen giver faktaoplysninger om euforiserende stoffer, ideer til det daglige klubarbejde og de første skridt til en rusmiddelpolitik i klubben. at klubben skal kunne rette sin virksomhed mod større børn og unge med særlige behov. Selvom disse præciseringer her retter sig særligt mod de sociale klubber, bør de fleste af den øvrige klubvirksomhed tage dem til sig. Rusmiddelguiden er udarbejdet og revideret for Ungdomsringen af Steen Bach og Erik Jagd på baggrund af en udgave, der blev udsendt af Odense Kommune i Den er støttet økonomisk af Sygekassernes Helsefond og Sundhedsstyrelsen. Tak til alle, der har medvirket til, at den nye, reviderede udgave, rettet mod samtlige landets fritids- og ungdomsklubber, blev til virkelighed. November Bogen giver ingen hurtige løsninger eller entydige svar. Den lægger i stedet op til en debat om egne grænser og holdninger til rusmidler. Det er Ungdomsringens og forfatternes håb, at rusmiddelguiden vil indgå i en konstruktiv holdningsdebat om forholdet mellem unge og stoffer, og at den vil bidrage til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik i den enkelte klub. Det er klubbernes opgave at arbejde opsøgende overfor større børn og unge. Opgaven er bl.a. beskrevet i lov om social service, der præciserer, at klubbens virksomhed skal kunne målrettes unge, der ikke ønsker at komme i klubben, men som har brug for et relevant tilbud der, hvor de er, og 2

3 Indholdsfortegnelse Fritids- og ungdomsklubber i Danmark 2. oplag, Januar 2002 Udgivet af: Landsforeningen Ungdomsringen Revideret udgave af Rusmiddelguide for klubmedarbejdere i Odense Kommune Udarbejdet af Erik Jagd, Odense Kommune og Steen Bach, Ribe Amt Layout og rentegning: Lørup Gruppen A/S Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Indledning Klubbens rusmiddelpolitik Stikord til klubbens rusmiddelpolitik Det er vigtigt Narkotikalovgivningen Akutte problemer - hvad gør vi? Oplysning og forebyggelse Forslag til klubaktiviteter Underretningspligt Indledning til stoffakta Stoffakta

4 Indledning Unges brug - og til tider overforbrug - af rusmidler debatteres ofte i medierne. Debatten handler imidlertid sjældent om, hvorfor unge kommer ud i et overforbrug, men i stedet om selve rusmidlet, og hvad det kan føre med sig. Denne ensidige fokusering giver et unuanceret billede af Danmarks ungdom, og det giver ofte anledning til angst og bekymring hos forældre og andre voksne, der har daglig kontakt med unge. Når vi ikke ved nok om unge og stoffer, kan vi let gå i panik og handle uden at tænke os om. Eller endnu værre reagerer vi ud fra devisen: Det kan man ikke gøre noget ved! Det er en kendsgerning, at alkohol er det mest udbredte rusmiddel blandt unge og det rusmiddel, som giver de største misbrugsproblemer i Danmark. Samtidig er alkohol forankret i vores kultur som et legalt og almindeligt rusmiddel - i skarp kontrast til de illegale rusmidler. Vi siger ofte, at det er bedre, at de unge drikker nogle bajere, end at de bruger andre rusmidler. Men vi skal huske, at mange af de unge, der har et stort forbrug af alkohol, også har et stort forbrug af andre rusmidler. Det er almindeligt i enhver kultur at beruse sig på en eller anden måde. Gøre noget andet end man plejer, komme væk fra hverdagens trivialiteter og lukke damp ud. Der findes et utal af måder at beruse sig på: musik, dans, forelskelse og vin for at nævne et par eksempler. Og hvis beruselsen sker på et kulturelt acceptabelt niveau, kan det give livsglæde og overskud. 4

5 Klubbens rusmiddelpolitik De unges eksperimenteren med rusmidler er en del af en klubs hverdag. Derfor er det vigtigt, at klubbens medarbejdere har en fælles strategi og holdning til dette. En ting er den overordnede holdning, men hvordan udmøntes den i praksis? Personalegruppen bør med jævne mellemrum forholde sig til den aktuelle situation og eventuelt ændre strategi undervejs. I den udstrækning det kan lade sig gøre, er det vigtigt at snakke holdninger og løsningsmuligheder godt igennem, så hele personalet på forhånd er klar over, hvad de kan stille op i aktuelle situationer. Derefter bør der lægges en fælles strategi for, hvad der meldes ud til de unge, til forældrene og til lokalområdet om klubbens politik på rusmiddelrådet. Man kan f.eks sige: du skal gå lige nu, for du er påvirket. Men jeg vil gerne lave en aftale med dig i morgen, hvor vi så kan snakke sammen. Kort og godt: Den direkte dialog med de unge om, hvad man ser og mærker er vigtig. Tro på dine umiddelbare fornemmelser. Brug den medarbejder, der har den bedste kontakt til den unge En klubmedarbejder er model og spejl for de unge, han eller hun færdes iblandt. Det er vigtigt, at medarbejdergruppen drøfter og udveksler erfaringer. Det, der for én medarbejder synes almindeligt og let, kan for en anden medarbejder synes utroligt svært. Her er det vigtigt at støtte hinanden og bakke hinanden op. Når man arbejder med unge, der er begyndt at eksperimentere med rusmidler, er det vigtigt, at den enkelte medarbejder er troværdig, støttende, undersøgende, igangsættende og fastholdende i klubbens indbyrdes aftaler. Det er et følsomt område, hvor de unge ofte opfatter indblanding som utidig, kontrollerende og straffende. Derfor er det vigtigt at bevare en god kontakt til den unge, selv om man på et givet tidspunkt må reagere og blande sig. 5

6 Stikord til klubbens rusmiddelpolitik Den enkelte medarbejders og klubbens holdning til de unges brug af alkohol i klubregi: på almindelige klubaftener til klubfester ved forældrearrangementer på ture ud af huset på ferieture Den enkelte medarbejders - og klubbens holdning til brug af andre rusmidler i klubregi: på almindelige klubaftener til klubfester ved forældrearrangementer på ture ud af huset på ferieture De første skridt Der er enighed om: 1. At der skal udformes en rusmiddelpolitik. 2. Det er en ledelsesopgave at starte processen, men ikke at lave en færdig politik. 3. Medarbejdergruppen diskuterer og deler i fællesskab holdninger og erfaringer. 4. I forlængelse af denne proces, udformes klubbens rusmiddelpolitik. 5. Strategi for hvordan politiken gives videre til de unge, forældrene og det omgivende miljø. 6. Politikken tages op løbende, erfaringer udveksles, og der vurderes og revurderes efter omstændighederne. når unge er påvirkede i eller uden for klubben? når der foregår handel med rusmidler? når der er regelbrud i klubben? hvornår og hvordan inddrages forældrene? hvornår skal andre samarbejdspartnere informeres / involveres? hvad er klubbens opgave, og hvor må vi sige fra? hvor ofte revurderes klubbens rusmiddelpolitik? hvordan sikres overleveringen af klubbens rusmiddelpolitik til nye medarbejdere? hvordan sikres, at medlemmer, forældre og lokalområde til enhver tid kender klubbens holdninger? 6

7 Det er vigtigt: at medarbejderne er i dialog med de unge, at de giver udtryk for deres bekymring og viser, at de gerne vil hjælpe. at en medarbejder ALDRIG lover den unge tavshedspligt. I alvorlige tilfælde vil man ikke kunne holde dette løfte. at man som medarbejder taler med de andre kolleger om ens observationer/ fornemmelser. at medarbejderen kender sine egne grænser og kender de muligheder, der er for støtte i lokalområdet og i kommunen. at medarbejderen kan støtte den unge i kontakten til andre instanser. at tage den unge med i forløbet, således at den unge oplever at blive taget alvorlig, at være med i drøftelser og afgørelser om, hvordan problemerne kan løses. Hvis du vil vide mere! Bogen Dialog og samarbejde med forældre fra Socialministeriet nov. 95, og Underretningspligt og retningslinier for handlinger vedrørende børnemishandling og omsorgssvigt, Odense Kommune, Serviceforvaltningen, Mag. 5. afd. Mange Børn & Unge forvaltninger har udarbejdet pjecer og vejledninger om lokale aftaler. Spørg efter dem! Hvad med forældrene? Det skal tilstræbes at inddrage den unges forældre, men det er vigtigt, at den unge er indforstået. Det kan være svært og kræver ofte en del overtalelse, da forældrene ofte er en del af problemet. Det er en svær balance, da man helst skal undgå at inddrage forældrene mod den unges vilje, men det kan være nødvendigt. Forklar den unge, hvorfor det er nødvendigt. Hvis du af meget velovervejede grunde vælger ikke at inddrage den unges forældre, skal du vide, at du påtager dig et meget stort ansvar. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at de aftaler, du indgår med den unge følges tæt op. Lav altid tidsbestemte aftaler, så begge parter ved, hvornår sagen tages op igen og vær klar på, hvad konsekvensen er, hvis det aftalte ikke overholdes. 7

8 Narkotikalovgivningen I dette afsnit citeres og kommenteres uddrag af Lov om euforiserende stoffer. Kort sagt Det er ulovligt at købe, sælge, indføre, udføre, udlevere, overdrage, modtage, fremstille, besidde og bruge narkotika (herunder også hash). Hash med aktivt indhold af THC må ikke dyrkes i Danmark. Div. dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes uden speciel tilladelse. Strafferammer Rigsadvokaten har henstillet til politiet om at give advarsler og bøder i gentagelsestilfælde, når det drejer sig om meget små mængder illegale stoffer. Drejer det sig om små mængder illegale stoffer, kan det give op til 2 års fængsel. Drejer det sig om handel med større mængder illegale stoffer, kan det give op til 10 års fængsel og i visse særligt grove tilfælde mere. Besiddelse af stoffer med henblik på salg - straffes som forsøg på handel, idet det bemærkes, at loven taler om gentagne tilfælde af salg Hvis sælgeren er udlænding, og han/hun idømmes frihedsstraf (hæfte eller fængsel), vil udlændingen kunne udvises, uanset hvor lang tid vedkommende har opholdt sig her i landet. Mange tror, at man må gå med hash til eget forbrug på sig. Det er ikke lovligt Mange tror, der således ikke sker noget, hvis man kun har lidt med stoffer at gøre. Det er ikke lovligt, og man kan i sidste konsekvens få en dom for besiddelse af stoffer. En sådan dom vil blive registreret på ens straffeattest, med de følger dette har. Nogle mener, at det ikke er ulovligt at sælge medicin, hvis man har fået det af sin læge. Det er ikke lovligt, da medicinen er ordineret til en bestemt person og kun må bruges af denne. En sådan illegal handel med medicin er at sidestille med narkohandel. Hvis du ønsker at se loven, skal du have fat i: Sundhedsministeriets bekendtgørelse, nr. 698 af august 1993 og af 13. december Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget. Hvis du ikke reagerer, legaliserer du et forbrug. 8 Praktiske eksempler: Mange unge tror, det er lovligt at ryge hash, da det at ryge ikke direkte er nævnt i lovgivningen. Det er ikke lovligt, for hvordan vil man bære sig ad med at ryge noget, man ikke besidder, og når man ryger hash, bruger man det vel også?

9 Akutte problemer - hvad gør vi? Hvis du får mistanke om, at der i klubben er misbrugsproblemer, eller at der eksperimenteres med rusmidler, så tro på din intuition og gør noget. Du kan f.eks. reagere som i det følgende: Du har på fornemmelsen eller hører rygter om et misbrug Du hører fra de andre unge eller en kollega rygter om, at et eller flere klubmedlemmer eksperimenterer med stoffer. du skal foretage dig noget få be- eller afkræftet rygtet ved at undersøge det lidt nærmere spørg dine kolleger og andre, der kender de unge, om de har hørt det samme er der en mulighed for, at det er rigtigt? Hvis rygtet ikke kan be- eller afkræftes, og du har indtryk af, at der er tale om enkeltstående eksperimenter, kan du lave en såkaldt primærindsats, hvor alle klubmedlemmer betragtes som målgruppe for en bred oplysningsindsats. Du hører rygter, som kan bekræftes Du får ved ovenstående tiltag bekræftet rygtet. Det bør følges op af en kontakt til den unge og eventuelt til dennes forældre. Snak med den unge eller ungegruppen og fortæl dem, hvad du ved. Fortæl dem om din bekymring, og hvorfor du mener, der skal reageres. Du kan prøve at afdække forbrugets størrelse og omfang sammen med den unge ved f.eks. at spørge om følgende: omfanget af forbruget (hvor ofte, hvor meget, hvor gør du det, med hvem, gør du det alene, i hvilke situationer osv.) hvad får du ud af det, hvad bruger du det til? hvad ved du om stoffet, du bruger (hvad er det, er der risiko ved at tage det, er det vanedannende, har du prøvet at få det skidt ved at bruge det)? hvad er dine meninger og holdninger? hvad tror du dine forældres holdning er? hvordan skaffer du penge? hvordan får du fat i stoffet? Herefter må du sammen med din leder og den unge tage stilling til den videre handling. Husk hele tiden at være i dialog med de implicerede unge omkring, hvad I agter at gøre og hvorfor. Der er tale om et massivt forbrug og mange problemer Kan du komme i kontakt med den unge og komme til at støtte og henvise til et hjælpeapparat - så gør det. Her er et område, hvor andre professionelle må gå ind og hjælpe. Du kan her være vigtig som en god voksen, den unge kan komme og tale med. Der er tale om handel med stoffer Hvis der er tale om handel med stoffer, bør forældre, nærpoliti og socialmedarbejdere inddrages. Klubbens unge skal informeres, så alle er klar over, hvorfor klubben handler, som den gør. Betragt ovenstående eksempler som muligheder, men gør dig dine egne grundige overvejelser, inden du foretager dig noget. - MEN GØR NOGET! I dit arbejde får du personlige og fortrolige oplysninger. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan love ikke at sige det videre. Du kan få oplysninger, hvor du af hensyn til den unge må handle, eller er lovmæssigt forpligtiget til at videregive oplysninger. Det er vigtigt, at du ikke svigter den unges tillid, men du må heller ikke svigte dig selv eller dine kolleger. Pas på ikke at blive gjort medansvarlig. Det er let at lave fortrolige aftaler, som du senere kan komme i klemme på. Pas på ikke at marginalisere de unge. 9

10 Oplysning og forebyggelse 10 Vi kan alle være enige om, at det er vigtigt at oplyse og forebygge, når det drejer sig om misbrug blandt børn og unge. Det er forskelligt, hvorledes vi voksne, der færdes blandt unge, griber dette an. Vi viser film, får besøg af ex-misbrugere, misbrugskonsulenter, politifolk og lægger diverse materialer frem til de unge. Erfaringerne siger, at faktaviden ikke automatisk fører til ændrede holdninger og adfærd. Men denne viden kan danne grundlag for samspil og dialog med andre unge og voksne, og derigennem være med til at danne holdninger og mulig ændring af adfærd. Dog tror vi ikke på at overdrivelse fremmer forståelsen, tværtimod kan det give grund til mistillid, hvis de unge gennem egne erfaringer eller snak med andre unge finder ud af, at tingene hænger sammen på en helt anden måde. Problemet med rusmidler er jo, at de faktisk virker. En god forebyggende og oplysende indsats nås bedst ved en bevidst indsats, hvor de voksne er enige om politikken og budskabet. Politikken skal så udmøntes i den daglige omgang med de unge, hvor de voksne tør og kan tage en diskussion og evt. en konfrontation, og hvor de voksne er klar over deres grænser og er dygtige til at hjælpe og støtte de unge på en troværdig og realistisk måde. Denne indsats kan så suppleres med foredrag, film, magasiner og andre enkeltstående begivenheder. Det er det daglige samvær og nærvær med de unge, der batter. Den daglige indsats kan godt undvære film, foredrag o.l., men film og foredrag kan ikke undvære den daglige indsats Danske Internetadresser: Misbrugskonsulenter står bag denne side med leksikon, opslagstavle og chat rum, hvor man kan komme i direkte kontakt med Exere og misbrugskonsulenter. Sundhedsstyrelsens side med fakta om stoffer og bl.a. et spil på Statens narkotikaråd har lavet denne side, med gode artikler og publikationer. Fyns Amts egen hjemmeside lavet i forlængelse af projekt Narkonar. Team Danmarks hjemmeside med alt relevant om doping. Udenlandske Internetadresser: En anderledes hjemmeside, hvor man også kan komme ind bag diverse spørgsmål. En flot og spændende hjemmeside om emnet. Gratis foldere m.m. Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Shultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax Hjemmeside:www.schultz.dk

11 Forslag til klubaktiviteter Vægavis Lad en gruppe unge oprette og stå for en vægavis i klubben, hvor man kan skrive indlæg om, hvordan det er at være ung. Medlemmerne kan også hænge sedler op med spørgsmål til vægavisgruppen, som så vil svare på bedste vis. Artikel korps De unge er ofte meget oprevne over det ungdomsbillede TV og radio giver. De synes ikke, det passer på dem selv, og de mener, at der ofte kun gives et negativt billede. Der kunne dannes et artikel korps, som forsyner medierne med et mere nuanceret og realistisk billede af unge. Hjælp og støt dem i at reagere, når de synes, det er for meget. Forældreorientering: Alle er enige om, at de unges forældre er vigtige samarbejdspartnere, ikke mindst når der er problemer, og klubben gerne vil have opbakning. Det er vigtigt at informere forældrene om, hvad der sker og rører sig i klubben og blandt de unge. Klubbladet er de unges, og de beholder det selv. Derfor kan i lave en orientering til forældrene, f.eks. som et nyhedsbrev. Det kan være midtersiderne i klubbladet, der kan rives ud. Det kan også være en fast artikel i det lokale ugeblad. Ung til Voksen - model Mange forældre har ofte et fordrejet billede af unge, og hvad unge laver og gør. Det kunne være en ide at invitere nogle unge fra naboklubben til at komme til et forældrearrangement og fortælle, hvordan de oplever det at være ung, og hvad de egentlig tænker på og har gang i. I kunne måske bytte, så nogle unge fra jeres klub deltager i et lignende arrangement i naboklubben. Besøg af UNG til UNG gruppe Der findes efterhånden en del unge, der gerne kommer og snakker med andre unge omkring holdninger til druk og stoffer. Ungdomsringen i Vejle, telefon kan oplyse om aktuelle Rusistgrupper. Et anderledes besøg af en EX - misbruger eller en misbrugskonsulent Prøv at få en Exer eller en misbrugskonsulent, måske dem begge, til at besøge klubben UDEN at de skal holde foredrag. De skal blot være tilstede og snakke med dem, der vil snakke. Dette besøg kunne gentages med jævne mellemrum. Klubben udnævnes til STOF- FRIT OMRÅDE Med gule markeringsbånd, plakater og T- shirts udnævnes klubben i en periode til stoffrit område. Dette vil garanteret give debat og reaktioner. Kontakt: Center for misbrug i Ribe Amt, telefon for nærmere oplysning. Internet besøg på ungdomsvenlige hjemmesider om misbrug Giv de unge adgang til hjemmesiderne oplyst i afsnittet Oplysning og forebyggelse Netstof har chat muligheder og mulighed for at komme i kontakt med Exere og misbrugskonsulenter. Narkotikainfo har et stort og flot spil m.v. Kort sagt de oplyste adresser er også meget givtige for de unge. 11

12 Underretningspligt Som offentlig ansat har man en skærpet forpligtigelse til at underrette børn- og ungeforvaltningen på områdekontorerne jvf. servicelovens 35. En underretning skal gives, hvis der er mistanke om, at et barn mistrives. Der foreligger pjece om underretningspligt udarbejdet af Serviceafdelingen, samt en film om emnet. Der findes et skema til brug for underretningen. Når det er nødvendigt at foretage en underretning, vil man ofte stille sig nogle spørgsmål, f.eks.: er det rigtigt, det jeg "ser"? er det nu så galt, som jeg gør det til? hjælper det noget? bliver den unge sur på mig? svigter jeg den unges tillid? Det er spørgsmål, som er meget personlige for den enkelte klubmedarbejder, og de kan også være grunden til, at man vælger at forholde sig passiv. Måske af "hensyn" til den unge eller forældrene, måske fordi det er svært for en selv. klubben modtager en skriftlig tilbagemelding om, at underretningen er modtaget områdekontoret påbegynder en undersøgelse måske bliver du inddraget, men du har ikke mod forældrenes vilje krav på at blive yderligere orienteret ansvaret og arbejdet med den unge er som vanligt hvis du vurderer, at forholdene ikke bedres, må du lave en ny underretning til områdekontoret. Hvis klubben er i tvivl om, hvad der skal gøres, kan klubbens leder rette henvendelse til områdekontorets ledelse. Klubben er ofte det sted, hvor man kender den unge godt og derfor lægger mærke til, om den unge ændrer adfærd, dropper de tidligere kammerater og isolerer sig, trækker sig væk fra klubbens sociale liv. Samtidig er klubben også det sted, hvor unge har god kontakt til voksne, som de måske betror sig til. Kirsten Österlin 12 Du må aldrig undlade at underrette for at "beskytte" familien, den unge eller dig selv. Kort om underretning: en underretning sendes til det områdekontor, hvor den unge bor en underretning bør laves i samarbejde med din leder en underretning skal ses som en mulighed for at yde den unge hjælp du skal ikke skitsere en LØSNING, men beskrive den ADFÆRD, der er grunden til bekymring, og hvad der har været gjort i den anledning

13 Indledning til stoffakta Indholdet af stoffakta-siderne bygger på oplysninger udsendt af Sundhedsstyrelsen. Det er et opslagsværk, hvor der er oplysninger om de forskellige stoffers virkning og udseende. Det skrevne om, hvordan det kan ses er en ledetråd til videre undersøgelsen. Der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind, og så mange stoffer, der overlapper hinanden, at et endegyldigt svar ikke er muligt. Mange stoffer blandes i brug og virker forskelligt fra person til person. Virkningen er afhængig af indtagelsesmåde, mængde og styrke. Stoffernes virkning er afhængig af den enkelte persons forventninger til stoffet, den enkeltes psykiske tilstand og ikke mindst de sociale sammenhænge, hvori stoffet bruges. ryge). Vanen, bestemte situationer man plejer at gøre det i. Man kan blive rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær, hvis man ikke får stoffet. Fysisk afhængighed Kroppen er tilvænnet stoffet, man bliver syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Man er tilvænnet (er hooked) og skal have mere og mere stof for at opnå samme virkning. Social afhængighed Hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst, kan det være utrolig svært at sige fra. Piller og blandingsmisbrug Der findes en mængde håndkøbsmedicin og et utal af lægeordineret medicin, nerve-, sove-, og smertestillende piller. De er lægeordineret medicin og er til for at afhjælpe specielle sygdomme. Disse piller er også til salg på det illegale marked, og der er lægeordineret medicin i mange medicinskabe, så når I undersøger, hvad der bliver eksperimenteret med, er det vigtigt at tage de forskellige former for piller med. Mange misbrugere er blandingsmisbrugere, der bruger flere forskellige stoffer og kan derfor være afhængige af mere end et stof. Psykisk afhængighed At man kan lide stoffets virkning, at man har trangen og hungrer efter virkningen (som at være sliksyg eller have lysten til at 13

14 14 Alkohol Alkohol

15 Alkohol Alkohol KALDES OGSÅ: Alle de forskellige navne, som øl, vin og spiritus har. KOMMER FRA: Fremstilles af frugt, sukker, vand og gær, der ved gæring bliver til kulsyre plus alkohol. Det kan herefter blive destilleret, og man har en ren alkohol, der kan være op til 98%. UDSEENDE: Som i Rusmiddelguiden. Ren alkohol: Som vand, indeholder ca. 98%. Bruges til at blande i anden spiritus for at øge indholdet af alkohol (gøre den stærkere), eller for at lave likører og anden spiritus. Spiritus: Whisky, cognac, gin, snaps osv. er fra 30% til 80% alt efter fabrikation. Hedvine: Er op til 22%, forskellige farver alt efter navn og smag. Vine: Er op til 14%, rød, hvid og rosé farvet, alt efter produkt. Øl: Er op til 10-11% alt efter fabrikation og mærke. INDTAGELSESMÅDE: Drikkes. HVORDAN KAN DET SES: Kommer an på forbrugets størrelse, personens vægt, personens tilstand og i hvilken forbindelse, det indtages. Kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang (man kan ikke styre sine lemmer), rødsprængte øjne. VIRKNING: Meget afhængig af forudgående humør, hvor meget man har drukket, hæmninger forsvinder, aggression afslappelse, man har det sjovt m.m. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved overforbrug ødelæggelse af kroppens indre organer, fysisk og psykisk afhængighed. ABSTINENSER: Ved overforbrug fremkommer abstinenser. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. LOVGIVNING: Et legalt rusmiddel i Danmark. Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Der må ikke sælges alkohol fra butikker til unge under 15 år. 15

16 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol Hash Hash (salgspakker) Hash Skunk Pot, Marihuana 16

17 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol KALDES OGSÅ: Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk o.m.a. KOMMER FRA: Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. UDSEENDE: Se tavlen Hash: Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC indholdet er gennemsnitlig 6-12%. Pot, Marihuana: Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitlig 1-3%. Skunk: Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være på højde med HASH og stærkere. Hasholie, Cannabinol: Sort klæbrig substans udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitlig 20-50%. Hampplanten: Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt. INDTAGELSESMÅDE: Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærkere og er sværere at styre. Man er påvirket i 1 /2-5 timer. HVORDAN KAN MAN SE DET: Rødsprængte øjne, øjenlågene falder ned, grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken. - Fortsættes næste side! 17

18 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol 18

19 Hash Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol VIRKNING: At være påvirket kaldes at være skæv. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra en til fem timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. ABSTINENSER: Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 19

20 20 Amfetamin Amfetamin

21 Amfetamin Amfetamin KALDES OGSÅ: Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg. KOMMER FRA: Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. UDSEENDE: Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret, kapsler og piller. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, kan ikke sidde stille, meget snakkende. VIRKNING: Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed. NEGATIVE KONSEKVENSER: Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose. Amfetamin kan give en forgiftning, som kan være dødelig. ABSTINENSER: Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og jeg dur ikke til noget -følelser. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt. 21

22 22 Hallucinogener Hallucinogener

23 Hallucinogener Hallucinogener KALDES OGSÅ: Syre, trip, bevidsthedsudvidende stoffer, LSD. KOMMER FRA: Er en fællesbetegnelse for stoffer som den syntetiske LSD, meskalin (kaktus) og psilocybin (svampe). UDSEENDE: Svampe, små piller, væske på trækpapir, kapsler m.m. INDTAGELSESMÅDE: Spises. HVORDAN KAN DET SES: Udvidede pupiller, personen er fraværende, er svær at komme i kontakt med. VIRKNING: Afhænger af brugerens sindsstemning i indtagelsesøjeblikket og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer, man får falske sanseindtryk, ser ting, der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke fra 2 til 12 timer. NEGATIVE KONSEKVENSER: Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flash back lang tid efter indtagelsen. Hvis en person får et bad (dårligt) trip, er det vigtigt, at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved, hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og derefter søge hjælp på skadestuen. ABSTINENSER: Hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men nogle bliver psykisk afhængige af stoffet. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 23

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og dine venner!!!

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Indholdsfortegnelse Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE 1 KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER UNDERVISNING I EUFORISERENDE STOFFER TIP EN 13 ER 1 X 2 1 Er hash skadeligt? Nej, hash er et naturprodukt, der stammer fra en plante. 2 Er hash afhængighedsskabende? Ja, man

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD Stoffer hvordan virker de, og hvordan ser de ud Sundhedsstyrelsen, 2016. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst.dk Sprog: Dansk Version: 2. udgave

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39

NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39 NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39 INDHOLD Virkelige beretninger fra misbrugere... 3 Hvad er narkotika.... 5 Alkohol... 5 Tobak, cigaretter og snus... 6 Hash og marihuana... 7 Snifning...

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler

AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler AARS KOMMUNE Vejledning: Unge og Rusmidler 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 De unge hvad ved de?...4 Alkohol...5 Rygning...5 Rusmidler...6 Hash og vennepusheri...7 Snifning...8 Pusheri...9 Lovgivningen...10

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere