Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Transkript

1 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset 9 og 13, matr.nr. 4an og 4 ap, Langø, Stubberup, Kerteminde Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11. marts 2009). Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Efter Kystdirektoratets praksis for behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse mod erosion kræver det som udgangspunkt, at ejendom eller infrastruktur er truet af beskadigelse eller ødelæggelse inden for en periode på ca. 25 år, vurderet ud fra den gennemsnitlige årlige erosion på den pågældende kyststrækning, for at der kan gives tilladelse. Det er videre Kystdirektoratets praksis som udgangspunkt ikke at give tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer som skove, haver og naturarealer. Kystdirektoratets praksis tager udgangspunkt i bemærkningerne til lov om kystbeskyttelse (lovforslag ), hvori det hedder: Behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. [ ]En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Luftfoto viser, at der er er sket en næsten ikke målelig tilbagerykning af såvel strand- som bevoksningslinje i de sidste år. Der er variationer over årene, med erosion enkelte år og aflejring andre år. Det er ikke en erosionskyst, og skønt behovet for erosionsbeskyttelse er mærkbart efter år med voldsomme storme, er det ikke den gennemsnitlige situation. Den stabile bevoksningsgrænse indikerer, at kysten er erosionsstabil og at der ikke er nogen overhængende trussel mod hverken boliger eller infrastruktur. Vurderet ud fra den gennemsnitlige årlige erosion på den pågældende kyststrækning er sommerhusene ikke truet inden for en periode på 25 år. Begge sommerhuse ligger i kote 2 2,5 m DVR90 og er dermed ikke udsat for en oversvømmelsesrisiko i relation til de eksisterende klimaforhold. En havspejlsstigning kan imidlertid ændre forholdene. Erosionsbeskyttelse kan ikke afhjælpe dette. Samlet finder Kystdirektoratet, at vi ikke kan give tilladelse til at etablere den ønskede skråningsbeskyttelse og forstærkning af høfden. Kystdirektoratet skønner imidlertid, at der kan være et behov for en helhedsløsning af en længere strækning, med sigte på oversvømmelse frem for erosion. Skulle nogle af grundejerne på strækningen ønske at gå sammen om en helhedsløsning for at sikre mod ændrede klimatiske betingelser, opfordrer Kystdirektoratet til, at man tager kontakt med kommunen om at rejse en Kapitel 1a sag efter kystbeskyttelsesloven om en helhedsløsning for strækningen. Kystdirektoratet finder samlet, at der ikke kan gives tilladelse til at etablere skråningsbeskyttelse og forlænge høfden. Sagsgennemgang Kystdirektoratet varslede den afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse. Kystdirektoratet modtog den bl.a. følgende bemærkninger, fra dig til varslet om afslag: Vedrørende kystens tilbagerykning mener vi, at der er dokumentation for en tilbagerykning af kysten ud for Fløjelsgræsset Vi kan tilbyde, at grave den foreslåede stenbeskyttelse yderligere ind i skrænten, således at den afdækkes min. 1,0 m sand/lokal jord og derfor forbliver usynlig, såfremt der ikke sker en tilbagerykning af kystskrænten og dermed af den naturlige oversvømmelsesbeskyttelse af sommerhusene og af den store Scheelenborg Inddæmning mellem Langø og Hindsholm. Der er vedhæftet oversvømmelseskort De ses her, at strandvolden mellem den aktuelle kyst og sommerhusene er den eneste stormflodsbeskyttelse af inddæmningen. Stenbeskyttelsen vil sikre denne naturlige strandvold mod nedbrydning med stigende vandstand, og den vil Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 derfor i planlægningsperioden med en mindre forhøjelse være tilstrækkelig sikring mod oversvømmelse af såvel sommerhusene som af hele inddæmningen med et stort antal sommerhuse på bagsiden af Langø. Det ses også, at det gamle dige på det kommunale areal mellem Det er korrekt, at en fælles sikring mod erosion af den gamle strandvold og dermed af oversvømmelsessikringen skulle omfatte en sovende stensikring af hele strækningen Fløjelsgræsset 9A og 5 samt en terrænhævning på den kommunale grund. Sikringen af den resterende strækning vil dog nok først blive aktuel efter den næste større stormflod. Kystdirektoratet kan hertil bemærke, at vi som nævnt er enige i, at der kan være behov for en sikring mod oversvømmelse ved en kommende vandspejlsstigning. Vi har imidlertid ikke fastlagt noget om udformningen af en højvandssikring. Ansøgningen drejer sig imidlertid om erosionssikring af enkeltmatrikler, hvilket i sig selv ikke sikrer mod oversvømmelse. Som det fremgår af bilagene 1, 2 og 3 er der ikke sket nogen betydende kysterosion på strækningen fra 1954 og til nu. At etablere en kystbeskyttelse, der kan forblive usynlig, såfremt der ikke sker en tilbagerykning af kystskrænten er ikke i overensstemmelse med kystbeskyttelsesstrategiens målsætning om så lidt, som muligt. Erosionsbeskyttelse skal etableres på de kyster, der har behov derfor, og i givet fald helst som bløde løsninger som sandfodring. Kystbeskyttelsesstrategien taler om at kystbeskytte i rette tid, og det gælder også for denne strækning. Erosionsbeskyttelse af enkeltejendomme som erstatning for højvandssikring opfylder ikke kriteriet. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Marianne Jakobsen mja@kyst.dk Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 Kopi til: Naturstyrelsen, Kerteminde Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Geodatastyrelsen og naboer. Figur 1, 2 og 3 Luftfoto, Ortofoto, fra , kilde GeoFyn. Den røde linje er tegnet på luftfoto fra 2013, se herunder, og følger husrækken, som den er i Den lilla er tegnet på samme grundlag og følger vandkanten i Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 Luftfoto, Ortofoto, fra 1954, kilde GeoFyn Luftfoto, Ortofoto fra 2013, kilde GeoFyn Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg)