Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik 2007 2010"

Transkript

1 Sundhedspolitik UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den

2 Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af træningsområdet Flemming Schultz, skolechef Jan Buttrup Larsen, speciallægekonsulent Jens Fonnesbech, teknisk chef Lise Frandsen, daginstitutionschef Randi Andersen, sundhedschef børn - unge Uffe Høybye, erhvervs og fritidschef Anette Andersen, sundhedschef - voksne

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 2. NORDFYNS KOMMUNES VISION 2 3. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE 3 4. INDSATSOMRÅDER GENERELT RASKE BORGERE KOST ALKOHOL OG ANDET MISBRUG MOTION MILJØ OG TRAFIKSIKKERHED KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER / DEN SUNDE ARBEJDSPLADS BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME BORGERE MED HANDICAP BORGERE MED MIDLERTIDIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV SAMARBEJDE KVALILTET I INDSATSEN KONKLUSION 12

4 1. INDLEDNING Nordfyns Kommunes sundhedspolitik henvender sig til kommunens borgere i alle aldre. Den nye sundhedslov trådte i kraft den 1. januar Det betyder, at ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til borgerne nu ligger hos kommunen. I sundhedsloven står bl.a. at: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Formålet med en overordnet sundhedspolitik er at formulere og prioritere nogle indsatsområder i forhold til borgernes sundhed og sikre en tværsektoriel koordinering af indsatserne. For hvert indsatsområde skal der udarbejdes målsætninger, der skal sikre fælles fokus og skabe grundlag for udarbejdelse af konkrete handleplaner. Processen vedrørende en sundhedspolitik startede i august 2006 med opsamling af data om allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i Nordfyns Kommune. Der har været udsendt spørgeskemaer til alle sektorer i kommunen samt afholdt en temadag for udvalgte faggrupper. Der har endvidere været udsendt spørgeskemaer til andre interessenter som f.eks. de praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger, apotekere m.v. Spørgeskemaerne afspejlede en bred vifte af allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt forslag til nye indsatsområder. På kommunens hjemmeside har der været mulighed for at komme med ideer til sundhedspolitikken. Dele af det indsamlede datamateriale er indarbejdet i sundhedspolitikken. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 1

5 2. NORDFYNS KOMMUNES VISION Nordfyns Kommune ønsker: ü Sunde borgere i alle aldre ü At gøre det sunde valg til det lette valg ü At indsatserne bygger på respekt for borgernes integritet og selvbestemmelse ü At sundhedsfremme både er den enkeltes og fællesskabets ansvar Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 2

6 3. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Helbred er hvordan man har det, sundhed er hvordan man ta r det Piet Hein Der er mange definitioner på sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme Defineres som aktiviteter, rammer og processer, der fremmer sundheden for den enkelte borger, for grupper af borgere og for borgere i lokalsamfundet. Sundhedsfremme hænger almindeligvis sammen med det gode levede liv og den enkeltes evne til at føle sammenhæng og mestre livet. Der er fokus på ressourcer og muligheder. Forebyggelse Defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og medvirker til at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden. Forebyggelse har kroppen som fokus og ønsket om at forhindre, at sygdom opstår eller udvikler sig. Der er fokus på levevilkår og livsstil. Der skelnes mellem borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse har til opgave at forebygge sygdom og ulykker hos raske borgere. Patientrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere og begrænse komplikationer og tilbagefald. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 3

7 4. INDSATSOMRÅDER 4.1 GENERELT Nordfyns Kommune har valgt KRAM som indsatsområder. KRAM står for: Kost Rygning Alkohol Motion Forskning har vist, at sætter man ind på disse områder, så har det en positiv effekt på forebyggelse af sygdom og på folkesundheden generelt. Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune fra september 2006 viser bl.a. at 45 % af borgerne på Nordfyn ryger dagligt. Landsgennemsnittet er 34 %. I 2005 havde de tre Nordfynske kommuner 317 indlæggelser, der havde forbindelse med kroniske lungelidelser. Sundhedsprofilen Nordfyn 2006: ca rygere ca er svær overvægtige ca ambulante sygehuskontakter ca indlæggelser ca til 1500 borgere med type 2 diabetes Type 2 diabetes relaterer især til overvægt. 10 % af borgerne på Nordfyn, svarende til borgere, må ifølge statistikmaterialet forventes at være svært overvægtige. I 2005 var der i Nordfyns Kommune 197 indlæggelser, som relaterede til type 2 diabetes og 906 ambulante kontakter. For de ambulante kontakters vedkommende er tallet over gennemsnittet for Region Syddanmark. Forebyggelse af hjertekarsygdomme er koncentreret om rygestop, kost, motion, tidlig opsporing og kontrol. Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune viser endvidere, at uddannelsesniveauet i kommunen, som helhed, er lavere end i de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Andelen af borgere med lange eller mellemlange uddannelser er her ca. 25 % lavere. Der er belæg for, at borgere med lav eller ingen uddannelse lever kortere og hyppigere frekventerer sundhedssystemet. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 4

8 Med det formål at skabe overblik over de forskellige målgrupper og indsatsområder opdeles borgerne i fire grupper: 1. Raske borgere i alle aldre 2. Borgere med kronisk sygdom 3. Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser 4. Borgere med særlige behov Udover indsatserne i forhold til KRAM er der set på borgernes sundhed i forhold til miljø og trafiksikkerhed og Nordfyns Kommune som den sunde arbejdsplads. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 5

9 4.2 RASKE BORGERE Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse handler i stor udstrækning om, at kommunen understøtter borgerne i at træffe sunde valg og sætter rammerne for en sund livsstil i daginstitutioner, på skoler og institutioner, i bymiljøet, i ældreplejen og i forbindelse med den fysiske planlægning. En sundhedsfremmende indsats kan være, at kommunen bevidst søger at fremme det generelle uddannelsesniveau i kommunen KOST Sund kost har stor betydning for at bevare et godt helbred. Sund kost kan medvirke til at forebygge overvægt og kostrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge, visse kræftformer, nedslidningsskader og knogleskørhed. Endvidere medvirker sunde kostvaner, herunder nedbringelse af indtagelse af sukkerholdige drikke, til sundere tænder og bedre koncentration. Overvægt er årsag til tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Forbruget af sukkerholdige drikke og slik blandt børn er steget de seneste år. Sukker udgør i dag 15 % af det samlede energiindtag i børns kost mod det anbefalede 10 %. Den seneste undersøgelse viser, at 1 ud af 5 af de 10-årige børn er for tykke 1. Samtidig med at flere danske børn er blevet for tykke, sælges slik, snacks og sodavand i stadigt større mængder. Er dette en naturlig udvikling? 1 Kilde: Fødevarestyrelsens nationale kostundersøgelse Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 6

10 Målet for Nordfyns Kommune: Der skal være flere borgere i alle, der spiser og drikker sundt Der skal være færre overvægtige Det vil Nordfyns Kommune: Sikre tilgængelig information om sund kost og sunde drikkevaner til alle borgere Sikre, at relevante medarbejdere har viden om sund kost, og at denne viden implementeres i kommunens aktiviteter Sikre, at der på daginstitutionsområdet, på skoler, på ældreområdet og på de kommunale arbejdspladser udarbejdes kostpolitikker Skabe mulighed for, at alle kommunens skoler kan etablere sund skolemadordning og fravælger usunde fødevarer og drikke Udbygge projekt sund skolemad til daginstitutionsområdet Understøtte muligheden for, at der etableres kostvejledning og undervisning for særligt udsatte grupper (overvægtige børn og voksne, forkert ernærede voksne og ældre) Sikre, at det sundhedsfaglige personale i familieafdelingen udarbejder og implementerer en spørgeguide i forhold til KRAM områderne (dokumentation af sundhedstilstand) Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 7

11 4.2.2 RYGNING Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune viser at 45 % af alle borgere i Nordfyns Kommune ryger dagligt, landsgennemsnittet er 34 %. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til ca dødsfald hvert år borgere dør af passiv rygning. Dødsårsagerne er primært hjertekarsygdomme, kræft og lungesygdomme. Rygere er mere syge end ikke rygere og dør tidligere. En forsker ved Institut for Sundhedsvæsen har beregnet, at en kommune med indbyggere vil have direkte årlige omkostninger på 13,6 millioner kr. forårsaget af tobaksrygning. Facts omkring rygning dødsfald pr. år som følge af rygning dør som følge af passiv rygning Primære hjertekarsygdomme, kræft og lungesygdomme Årlige omkostninger13,6 millioner for en kommune med indbyggere Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af rygere skal reduceres til landsgennemsnittet Antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres Det vil Nordfyns Kommune: Skabe røgfrie miljøer i alle kommunale institutioner og på kommunale arbejdspladser Understøtte initiativerne, der har til formål at nedbringe antallet af unge, der starter med at ryge Sikre en bred information om rygningens herunder også den passive rygnings - skadelige virkninger Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 8

12 4.2.3 ALKOHOL OG ANDET MISBRUG De sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser, der relaterer til et stort alkoholforbrug, er store, og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Andelen af mænd med et overforbrug af alkohol er næsten dobbelt så stort som hos kvinder. Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Danske unge drikker mere og hyppigere end andre europæiske unge. I Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune foreligger ikke tal for misbrugsadfærd. Skoleundersøgelse i Odense Kommune har vist: 60 % af de 14-årige har prøvet at drikke alkohol 70 % af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol Halvdelen af de 15-årige havde drukket mere end 5 genstande på én gang Den samme tendens vurderes at være til stede i Nordfyns Kommune. Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres Unges alkoholdebut skal udskydes Antallet af borgere, der eksperimenterer med, eller er afhængige af euforiserende stoffer, skal reduceres Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

13 Det vil Nordfyns Kommune: Udarbejde alkoholpolitik på alle kommunens arbejdspladser, skoler, ungdomsskoler m.m. Opfordre de frivillige organisationer, der arbejder med børn og unge, til at udarbejde en alkoholpolitik Sikre undervisning og information på de kommunale skoler Udvikle en rådgiver- og tovholderfunktion med base i kommunens Handicap og psykiatriafdeling med fokus på alkohol og euforiserende stoffer Sikre, at de kommunale medarbejdere i kontakten med borgeren tilbyder relevant information, hjælp og behandling i forhold til de forskellige målgrupper og den enkeltes behov Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 10

14 4.2.4 MOTION borgere i Nordfyns Kommune er, ifølge Sundhedsprofilen, svært overvægtige. Fysisk inaktive er ofte også belastet af andre risikofaktorer som rygning, alkohol og overvægt, dette gælder specielt mænd. Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Borgere, der er fysisk inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Motion behøver ikke at være anstrengende for, at der opnås positive effekter på krop og psyke. Motion og fysisk aktivitet handler om at ændre de daglige vaner: Tage trappen i stedet for elevatoren Cyklen i stedet for bilen Gå en ekstra omvej m.m. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og voksne skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af borgere herunder specielt børn, der fysisk aktive, skal øges Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen for alle Mulighederne for fysisk aktivitet skal være let tilgængelig for alle uanset alder og fysisk formåen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 11

15 Det vil Nordfyns Kommune: Støtte op om nuværende og kommende tilbud til børn, unge, voksne og ældre, der har fokus på motion og fysisk aktivitet Arbejde for at integrere fysisk aktivitet i skolernes hverdag og i institutionernes aktiviteter (Alle børn fra 0. til 2. klasse skal tilbydes 1 times ekstra motion (i Helhedsskole regi)) Støtte initiativer, der fremmer fysisk aktivitet i et samarbejde mellem idrætslærere, personale i sundhedsafdelingerne og de lokale idrætsforeninger Udbygge stinettet på Nordfyn Motion på recept og motion i håndkøb videreføres Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 12

16 4.2.5 MILJØ OG TRAFIKSIKKERHED Borgernes sundhed kan påvirkes gennem kemiske, fysiske og/eller biologiske miljøfaktorer, hvilket kan medføre forskellige sygdomme. Miljøfaktorerne og livsstilsfaktorerne kan forstærke hinandens negative effekter på sundhedstilstanden. Danmark har en restriktiv miljølovgivning, der er til for at passe på borgernes helbred. Nordfyns Kommune satser på at forbedre de trafikale forhold således, at borgerne trygt kan dyrke den motion, de ønsker. Det er vigtigt at skabe trygge rammer for cyklisterne og skabe et sammenhængende stinet, der øger lysten til at løbe og gå og cykle lange ture i naturen. Nordfyns Kommune ønsker, at borgerne i fremtiden kan få lettere adgang til naturen. Der er allerede gennemført nogle projekter som Bogenses Grønne Hjerte og Den Grønne Sti i Otterup og der satses på en udvidelse af disse områder samtidig med at nye projekter skal startes op. En øget opmærksomhed på trafiksikkerhed kan redde liv, f.eks. viser erfaringer med bygning af rundkørsler, at antallet af trafikdræbte er faldet i Danmark. Målet for Nordfyns Kommune: Miljøfaktorernes negative påvirkning af sundheden skal forebygges Antallet af trafikulykker skal reduceres Borgerne skal have let adgang til naturen Det vil Nordfyns Kommune: Skærpe opmærksomheden på de miljø - og sundhedsmæssige konsekvensvurderinger, når der vedtages kommune og lokalplaner Skabe øget sikkerhed i trafikken for alle kommunens borgere Udbygge eksisterende stinet Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 13

17 5. KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER / DEN SUNDE ARBEJDSPLADS I visionen for Nordfyns Kommune står bl.a., at man ønsker at værdier og holdninger vægtes, beslutningerne skal ud til yderste bæredygtige led og samarbejde kendetegnes ved dialog og tillid. Den sunde arbejdsplads er kendetegnende ved et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø skaber arbejdsglæde, motivation og engagement. Det giver medarbejderne indflydelse, skaber meningsfuldhed samt styrker den personlige og faglige udvikling. Målet for Nordfyns Kommune som arbejdsplads: Skabe en god arbejdsplads og derved yde en optimal service Sikre et sundt og udviklende arbejdsmiljø Nedbringe antallet af arbejdsskader Nedbringe sygefraværet Være et eksempel for andre virksomheder i kommunen Det vil Nordfyns Kommune: Sikre en velfungerende MED-organisation Tilbyde sundhedsordningen for kommunens ansatte Sætte fokus på sygdomspolitikken Understøtte tværsektorielle arbejdsmiljøinitiativer (voldspolitikker/stresspolitikker) Dele viden med andre virksomheder i kommunen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 14

18 6. BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME Man taler om, at der i dag findes 8 folkesygdomme: Aldersdiabetes Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Kronisk lungesygdom (KOL) Forebyggelige kræftsygdomme Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser Statistiske tal fra Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune samt sammenlignelige kommuner viser: Mellem og lider af aldersdiabetes Mellem 800 og har en hjertekarsygdom Ca borgere lider af knogleskørhed Ca borgere lider af muskel- og skeletlidelser Ca borgere lider af kronisk lungesygdom KOL Forebyggelige kræftsygdomme, ingen tal i sundhedsprofilen. I forhold til sammenlignelige kommuner rammes ca af kommunens borgere Overfølsomshedssygdomme ca borgere i forhold til sammenlignelige kommuner. Tallene afviger ikke fra det øvrige Danmark Psykiske lidelser. Ca. 850 borgere har fra 2003 til 2005 været i kontakt med behandlingspsykiatrien. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet Nordfyns Kommune vil, som beskrevet i Sundhedsaftalen i samarbejde med regionen og de praktiserende læger, arbejde for bedre sammenhænge og kvalitet i tilbudene for borgere med kroniske eller langvarige sygdomme. Sundhedsaftalen er en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunen, som skal være med til at sikre det gode patientforløb. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 15

19 I Sundhedsaftalen er der fokus på 6 områder: 1. Udskrivningsforløb for svage ældre 2. Indlæggelsesforløb 3. Genoptræning 4. Hjælpemidler 5. Forebyggelse og sundhedsfremme 6. Indsatsen over for borgere med sindslidelser Der findes i dag mange indsatser i kommunen, som retter sig mod borgere med kroniske sygdomme f. eks træning og rehabilitering, aflastningsstuer, hjælpemidler, hjemmehjælp og sygepleje. Målet for Nordfyns Kommune: Efterleve Sundhedsaftalen og udvikle gode samarbejder Understøtte tilbud, der retter sig mod borgere med kroniske lidelser Det vil Nordfyns Kommune: Etablere træning for borgere med KOL, hjertesygdomme, knogleskørhed Udvikle nye træningstilbud i forhold til målgruppen Undersøge behov for akutstuer Undersøge behov for borgerskoler/sundhedsskoler Afholde livsstilscafeer i sundhedsafdelingen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 16

20 6.1 BORGERE MED HANDICAP Borgere med handicap har behov for særligt tilrettelagte sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgernes mulighed for trivsel og sundhed og afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Det er af stor betydning for både den fysiske planlægning og den øvrige hjælp at have fokus på de handicappede borgeres mulighed for at leve et værdigt liv på egne præmisser. Handicappolitikken for Nordfyn Kommune vil understøtte dette. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 17

21 7. BORGERE MED MIDLERTIDIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser (f.eks. knoglebrud, nye led, rygproblemer, apopleksi m.m.) har behov for en tidlig og intensiv indsats for hurtigt at kunne vende tilbage til tidligere funktionsniveau. Genoptræningen er opdelt således, at ansvaret for genoptræningen af borgere under 18 ligger i Familiesektoren, mens genoptræning af borgere fra 18 år varetages i Sundhedsafdelingen. Målet for Nordfyns Kommune: Et fleksibelt træningsområde med et varieret udbud af træningsmuligheder At der hurtigt igangsættes de nødvendige tilbud for borgeren Det vil Nordfyns Kommune: Udvikle træningstilbud i forhold til målgruppen jf. træningsrapporten Sikre, at borgeren hurtigt kan modtage genoptræning på træningscentre eller i eget hjem jfr. kvalitetsstandarden. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 18

22 8. BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Langt den største del af børn, unge, voksne og ældre borgere i Danmark og dermed også på Nordfyn er altovervejende sunde. Blandt kommunens borgere findes der inden for alle aldersgrupper risikopersoner eller risikogrupper, som er særligt udsatte. De særligt udsatte borgere har ofte en hyppigere kontakt med social og sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at denne kontakt aktivt udnyttes til at sikre en tidlig indsats og forebygge forværring af problemerne. Det er vigtigt for denne gruppe at sikre sammenhæng i indsatsen. Gravide og svage unge familier: Her er risikofaktorerne misbrug (stort forbrug af alkohol, tobak eller stoffer), psykisk sygdom eller udviklingshæmmede. Indsatsen er tæt kontakt til jordmoder, sundhedsplejerske, familiehuset og den praktiserende læge. Børn: Risikofaktorerne er ulykker, trivselsproblemer så som ensomhed og mobning, omsorgssvigt, som ofte ses i misbrugsfamilier og/eller, hvor forældrene er psykisk syge eller udviklingshæmmede. Indsatsen her bygger på et tæt samarbejde mellem forældre, de praktiserende læger, familieafdelingen og social og sundhedssektoren. Skolernes specifikke indsats er primært af forebyggende og oplysende karakter: Undervisningen i de obligatoriske 7-emner og i en række af folkeskolens fag giver eleverne en bred viden om sund kost og sund levevis. Skolens personale har naturligvis en løbende dialog med børn, forældre og professionelle samarbejdspartnere for at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Unge: For gruppen af udsatte unge er risikofaktorerne ulykker, misbrug og trivselsproblemer så som selvmordsforsøg, spiseforstyrrelser, depressioner og vold. Der er behov for en indsats fra den unge selv, forældre, skole, socialog sundhedssektoren og lokalsamfundet. Skolen giver, både i den daglige undervisning og i forbindelse med specifikke kampagner, oplysning til de unge om de nævnte risikofaktorer, og om de muligheder, som findes for at søge hjælp. Endvidere er skolens personale naturligvis meget opmærksomme på at observere og reagere på de signaler, som de unge sender. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 19

23 Voksne udsatte: Voksne udsatte omfatter alkoholmisbrugere, narkomaner og de mest udsatte blandt sindslidende og udviklingshæmmede. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 kan være omfattet af gruppen. Indsatsen skal være sammenhængende og varetages af kvalificerede medarbejdere. Da opgaverne i forhold til misbrugsområdet er nye for kommunen, er der behov for yderligere opkvalificering af medarbejderne. I forhold til den dokumenterede ulighed i sundhed og det lavere uddannelsesniveau i Nordfyns Kommune, er der behov for ekstra opmærksomhed på at forøge det generelle uddannelsesniveau. Ældre: Den ældre del af befolkningen er ikke en homogen gruppe. Risikofaktorerne er manglende fysisk aktivitet, dårlig ernæringstilstand, ensomhed og depression. En stor del af gruppen af svage og udsatte ældre vil være i kontakt med hjemmeplejen. Målet for Nordfyns Kommune i forhold til borgere med særlige behov: Sikre en tidlig indsats Fokus på indsatser der er målrettet de særligt udsatte borgere Give borgene en respektfuld og kompetent hjælp Det vil Nordfyns Kommune: Tilbyde forældrekurser til gravide og deres partnere Tilbyde alle overbygningsskoler en fast børn - ungesagsbehandler med fast træffetid Tilbyde en rådgiver- og tovholderfunktion i de relevante sektorer i forhold til disse målgrupper Iværksætte projekt for svært overvægtige kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Sikre at alle borgere, der har et sagsforløb inden for Nordfyns Kommunes arbejdsmarkedsområde udspørges, vejledes og hjælpes i forhold til deres sundhedstilstand (i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofil). Implementere dele af faldforebyggelsesprojektet i daglig drift. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

24 9. SAMARBEJDE Samarbejde med borgeren, mellem faggrupper og samarbejde på tværs af sektorerne er vigtige forudsætninger for at Nordfyns Kommunes sundhedspolitik kan føres ud i livet. For gruppen af raske borgere har samarbejdet med lokalsamfundet, de frivillige organisationer og private frivillige grupper stor betydning for udvikling af folkesundheden på Nordfyn. I forhold til borgere med kroniske lidelser og borgere med midlertidige funktionsnedsættelser er det vigtigt, at samarbejdet med praktiserende læger, regionens sygehuse og patientforeninger styrkes og udvikles. Ikke mindst samspillet med almen praksis er af stor betydning. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

25 10. KVALILTET I INDSATSEN Intentionen i sundhedsloven er, at kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats bør baseres på en sundhedsfaglig prioritering, dokumenterede metoder og en løbende kvalitetsovervågning. Kommunerne forpligter sig til at arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel, der er en national anbefalet evalueringsmetode. Der eksisterer i dag en omfattende viden om risikofaktorernes (rygning, alkohol, kost, manglende fysisk aktivitet, overvægt, ulykker, miljøfaktorer) betydning for folkesundheden. Til gengæld er der kun spredt viden om hvilke interventioner, der kan ændre og fastholde en sund livsstil. Nordfyns Kommune vil arbejde for udvikling og nytænkning af sundhedsområdet gennem samarbejde med relevante institutioner i staten, regionen, Center for Videregående Sundhedsuddannelser, Syd Dansk Universitet og andre relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der er behov for, at der opbygges nye kompetencer blandt medarbejderne i forhold til de nye opgaver. Det drejer sig f. eks. om øget viden om forebyggelse og sundhedsfremme, øget viden om dokumentation og kvalitetsovervågning, projektledelse og sundhedspædagogik. Der skal arbejdes på at skabe en fælles platform og et fælles sprog i forhold til begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme med fokus på styrker, ressourcer og muligheder og det sunde liv for den enkelte, for grupper af borgere og for lokalsamfundet som helhed, kan være et fremtidigt fokus for udvikling af folkesundheden i Nordfyns Kommune. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 10

26 11. DEN VIDERE PROCES Sundhedspolitikken er en overordnet politik, der efterfølgende skal danne grundlag for den enkelte institution og afdelings operationelle mål og handlingsplaner. Sundhedspolitikken skal indgå i den enkelte institutions- og afdelings virksomhedsplan. Sundhedspolitikkens visioner og mål skal i perioden 2007 til 2010 hvert år operationaliseres inden for de forskellige sektorområder. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 11

27 12. KONKLUSION Formålet med en sundhedspolitik for Nordfyns Kommune er at formulere nogle overordnede mål og hensigtserklæringer og prioritere nogle indsatsområder i forhold til borgernes sundhed. Processen startede august 2006 med indsamling af data om allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i de tre gamle kommuner samt forslag til nye indsatsområder. Indsatsområderne i forhold til at fremme folkesundheden i Nordfyns Kommune er KRAM Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Indsatsområderne er sammenholdt med de statistiske tal fra Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune. I sundhedspolitikken er borgerne opdelt i 4 grupper: Raske borgere Borgere med kroniske sygdomme Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser Borgere med særlige behov For gruppen af raske borgere er der opstillet mål i forhold til risikofaktorer inden for kost, rygning, alkohol, motion, miljø og arbejdsmiljø. Der er angivet forslag til hvilke indsatser, der kan i værksættes for at nå målene. Nordfyns Kommune vil ligeledes have fokus på tiltag, som retter sig mod gruppen af borgere med kroniske sygdomme. Nordfyn kommune har som den største arbejdsplads i kommunen en særlig forpligtigelse til at være en sund kommune. Blandt kommunens borgere findes der i alle aldersgrupper risikopersoner eller risikogrupper, som er særligt udsatte. Disse borgere har brug for hjælp og støtte, der særligt er tilpasset disse grupper. Alkohol og misbrug findes ofte her, og området rummer nye opgaver, som kommunen har overtaget. Det gode samarbejde mellem borgerne, på tværs af sektorer, med regionen, de frivillige organisationer og lokalsamfundet skal være med til at sikre implementeringen af Sundhedspolitikken i Nordfyns Kommune. Sundhedsaftalen, der er en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunen understøtter dette. Dokumentationen af indsatserne og kompetenceudvikling på det sundhedsfaglige område er fremtidige udfordringer. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 12

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 Forslag 1 Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax: SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf.

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf. SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Søndersø Rådhus Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 82 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med, at den nye Sunhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på Sundhed&trivsel Dragør Kommunes sundhedspolitik Læs mere på www.dragoer.dk Udgivet af Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Lars Bo Pedersen, Forvaltningschef Tekst og redaktion: Pernille

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK UNDHED

SOLRØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK UNDHED SOLRØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK UNDHED Sundhedspolitik i Solrød Kommune Udgivet af Solrød Kommune december 2007 Redaktion: Tværfaglig nedsat arbejdsgruppe: Eva Elkjær, Koordinator for sundhedsfremme og

Læs mere

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere