Sundhedspolitik

Transkript

1 Sundhedspolitik UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den

2 Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af træningsområdet Flemming Schultz, skolechef Jan Buttrup Larsen, speciallægekonsulent Jens Fonnesbech, teknisk chef Lise Frandsen, daginstitutionschef Randi Andersen, sundhedschef børn - unge Uffe Høybye, erhvervs og fritidschef Anette Andersen, sundhedschef - voksne

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 2. NORDFYNS KOMMUNES VISION 2 3. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE 3 4. INDSATSOMRÅDER GENERELT RASKE BORGERE KOST ALKOHOL OG ANDET MISBRUG MOTION MILJØ OG TRAFIKSIKKERHED KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER / DEN SUNDE ARBEJDSPLADS BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME BORGERE MED HANDICAP BORGERE MED MIDLERTIDIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV SAMARBEJDE KVALILTET I INDSATSEN KONKLUSION 12

4 1. INDLEDNING Nordfyns Kommunes sundhedspolitik henvender sig til kommunens borgere i alle aldre. Den nye sundhedslov trådte i kraft den 1. januar Det betyder, at ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til borgerne nu ligger hos kommunen. I sundhedsloven står bl.a. at: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Formålet med en overordnet sundhedspolitik er at formulere og prioritere nogle indsatsområder i forhold til borgernes sundhed og sikre en tværsektoriel koordinering af indsatserne. For hvert indsatsområde skal der udarbejdes målsætninger, der skal sikre fælles fokus og skabe grundlag for udarbejdelse af konkrete handleplaner. Processen vedrørende en sundhedspolitik startede i august 2006 med opsamling af data om allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i Nordfyns Kommune. Der har været udsendt spørgeskemaer til alle sektorer i kommunen samt afholdt en temadag for udvalgte faggrupper. Der har endvidere været udsendt spørgeskemaer til andre interessenter som f.eks. de praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger, apotekere m.v. Spørgeskemaerne afspejlede en bred vifte af allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt forslag til nye indsatsområder. På kommunens hjemmeside har der været mulighed for at komme med ideer til sundhedspolitikken. Dele af det indsamlede datamateriale er indarbejdet i sundhedspolitikken. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 1

5 2. NORDFYNS KOMMUNES VISION Nordfyns Kommune ønsker: ü Sunde borgere i alle aldre ü At gøre det sunde valg til det lette valg ü At indsatserne bygger på respekt for borgernes integritet og selvbestemmelse ü At sundhedsfremme både er den enkeltes og fællesskabets ansvar Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 2

6 3. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Helbred er hvordan man har det, sundhed er hvordan man ta r det Piet Hein Der er mange definitioner på sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme Defineres som aktiviteter, rammer og processer, der fremmer sundheden for den enkelte borger, for grupper af borgere og for borgere i lokalsamfundet. Sundhedsfremme hænger almindeligvis sammen med det gode levede liv og den enkeltes evne til at føle sammenhæng og mestre livet. Der er fokus på ressourcer og muligheder. Forebyggelse Defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og medvirker til at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden. Forebyggelse har kroppen som fokus og ønsket om at forhindre, at sygdom opstår eller udvikler sig. Der er fokus på levevilkår og livsstil. Der skelnes mellem borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse har til opgave at forebygge sygdom og ulykker hos raske borgere. Patientrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere og begrænse komplikationer og tilbagefald. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 3

7 4. INDSATSOMRÅDER 4.1 GENERELT Nordfyns Kommune har valgt KRAM som indsatsområder. KRAM står for: Kost Rygning Alkohol Motion Forskning har vist, at sætter man ind på disse områder, så har det en positiv effekt på forebyggelse af sygdom og på folkesundheden generelt. Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune fra september 2006 viser bl.a. at 45 % af borgerne på Nordfyn ryger dagligt. Landsgennemsnittet er 34 %. I 2005 havde de tre Nordfynske kommuner 317 indlæggelser, der havde forbindelse med kroniske lungelidelser. Sundhedsprofilen Nordfyn 2006: ca rygere ca er svær overvægtige ca ambulante sygehuskontakter ca indlæggelser ca til 1500 borgere med type 2 diabetes Type 2 diabetes relaterer især til overvægt. 10 % af borgerne på Nordfyn, svarende til borgere, må ifølge statistikmaterialet forventes at være svært overvægtige. I 2005 var der i Nordfyns Kommune 197 indlæggelser, som relaterede til type 2 diabetes og 906 ambulante kontakter. For de ambulante kontakters vedkommende er tallet over gennemsnittet for Region Syddanmark. Forebyggelse af hjertekarsygdomme er koncentreret om rygestop, kost, motion, tidlig opsporing og kontrol. Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune viser endvidere, at uddannelsesniveauet i kommunen, som helhed, er lavere end i de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Andelen af borgere med lange eller mellemlange uddannelser er her ca. 25 % lavere. Der er belæg for, at borgere med lav eller ingen uddannelse lever kortere og hyppigere frekventerer sundhedssystemet. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 4

8 Med det formål at skabe overblik over de forskellige målgrupper og indsatsområder opdeles borgerne i fire grupper: 1. Raske borgere i alle aldre 2. Borgere med kronisk sygdom 3. Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser 4. Borgere med særlige behov Udover indsatserne i forhold til KRAM er der set på borgernes sundhed i forhold til miljø og trafiksikkerhed og Nordfyns Kommune som den sunde arbejdsplads. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 5

9 4.2 RASKE BORGERE Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse handler i stor udstrækning om, at kommunen understøtter borgerne i at træffe sunde valg og sætter rammerne for en sund livsstil i daginstitutioner, på skoler og institutioner, i bymiljøet, i ældreplejen og i forbindelse med den fysiske planlægning. En sundhedsfremmende indsats kan være, at kommunen bevidst søger at fremme det generelle uddannelsesniveau i kommunen KOST Sund kost har stor betydning for at bevare et godt helbred. Sund kost kan medvirke til at forebygge overvægt og kostrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge, visse kræftformer, nedslidningsskader og knogleskørhed. Endvidere medvirker sunde kostvaner, herunder nedbringelse af indtagelse af sukkerholdige drikke, til sundere tænder og bedre koncentration. Overvægt er årsag til tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Forbruget af sukkerholdige drikke og slik blandt børn er steget de seneste år. Sukker udgør i dag 15 % af det samlede energiindtag i børns kost mod det anbefalede 10 %. Den seneste undersøgelse viser, at 1 ud af 5 af de 10-årige børn er for tykke 1. Samtidig med at flere danske børn er blevet for tykke, sælges slik, snacks og sodavand i stadigt større mængder. Er dette en naturlig udvikling? 1 Kilde: Fødevarestyrelsens nationale kostundersøgelse Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 6

10 Målet for Nordfyns Kommune: Der skal være flere borgere i alle, der spiser og drikker sundt Der skal være færre overvægtige Det vil Nordfyns Kommune: Sikre tilgængelig information om sund kost og sunde drikkevaner til alle borgere Sikre, at relevante medarbejdere har viden om sund kost, og at denne viden implementeres i kommunens aktiviteter Sikre, at der på daginstitutionsområdet, på skoler, på ældreområdet og på de kommunale arbejdspladser udarbejdes kostpolitikker Skabe mulighed for, at alle kommunens skoler kan etablere sund skolemadordning og fravælger usunde fødevarer og drikke Udbygge projekt sund skolemad til daginstitutionsområdet Understøtte muligheden for, at der etableres kostvejledning og undervisning for særligt udsatte grupper (overvægtige børn og voksne, forkert ernærede voksne og ældre) Sikre, at det sundhedsfaglige personale i familieafdelingen udarbejder og implementerer en spørgeguide i forhold til KRAM områderne (dokumentation af sundhedstilstand) Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 7

11 4.2.2 RYGNING Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune viser at 45 % af alle borgere i Nordfyns Kommune ryger dagligt, landsgennemsnittet er 34 %. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til ca dødsfald hvert år borgere dør af passiv rygning. Dødsårsagerne er primært hjertekarsygdomme, kræft og lungesygdomme. Rygere er mere syge end ikke rygere og dør tidligere. En forsker ved Institut for Sundhedsvæsen har beregnet, at en kommune med indbyggere vil have direkte årlige omkostninger på 13,6 millioner kr. forårsaget af tobaksrygning. Facts omkring rygning dødsfald pr. år som følge af rygning dør som følge af passiv rygning Primære hjertekarsygdomme, kræft og lungesygdomme Årlige omkostninger13,6 millioner for en kommune med indbyggere Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af rygere skal reduceres til landsgennemsnittet Antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres Det vil Nordfyns Kommune: Skabe røgfrie miljøer i alle kommunale institutioner og på kommunale arbejdspladser Understøtte initiativerne, der har til formål at nedbringe antallet af unge, der starter med at ryge Sikre en bred information om rygningens herunder også den passive rygnings - skadelige virkninger Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 8

12 4.2.3 ALKOHOL OG ANDET MISBRUG De sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser, der relaterer til et stort alkoholforbrug, er store, og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Andelen af mænd med et overforbrug af alkohol er næsten dobbelt så stort som hos kvinder. Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Danske unge drikker mere og hyppigere end andre europæiske unge. I Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune foreligger ikke tal for misbrugsadfærd. Skoleundersøgelse i Odense Kommune har vist: 60 % af de 14-årige har prøvet at drikke alkohol 70 % af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol Halvdelen af de 15-årige havde drukket mere end 5 genstande på én gang Den samme tendens vurderes at være til stede i Nordfyns Kommune. Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres Unges alkoholdebut skal udskydes Antallet af borgere, der eksperimenterer med, eller er afhængige af euforiserende stoffer, skal reduceres Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

13 Det vil Nordfyns Kommune: Udarbejde alkoholpolitik på alle kommunens arbejdspladser, skoler, ungdomsskoler m.m. Opfordre de frivillige organisationer, der arbejder med børn og unge, til at udarbejde en alkoholpolitik Sikre undervisning og information på de kommunale skoler Udvikle en rådgiver- og tovholderfunktion med base i kommunens Handicap og psykiatriafdeling med fokus på alkohol og euforiserende stoffer Sikre, at de kommunale medarbejdere i kontakten med borgeren tilbyder relevant information, hjælp og behandling i forhold til de forskellige målgrupper og den enkeltes behov Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 10

14 4.2.4 MOTION borgere i Nordfyns Kommune er, ifølge Sundhedsprofilen, svært overvægtige. Fysisk inaktive er ofte også belastet af andre risikofaktorer som rygning, alkohol og overvægt, dette gælder specielt mænd. Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Borgere, der er fysisk inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Motion behøver ikke at være anstrengende for, at der opnås positive effekter på krop og psyke. Motion og fysisk aktivitet handler om at ændre de daglige vaner: Tage trappen i stedet for elevatoren Cyklen i stedet for bilen Gå en ekstra omvej m.m. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og voksne skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af borgere herunder specielt børn, der fysisk aktive, skal øges Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen for alle Mulighederne for fysisk aktivitet skal være let tilgængelig for alle uanset alder og fysisk formåen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 11

15 Det vil Nordfyns Kommune: Støtte op om nuværende og kommende tilbud til børn, unge, voksne og ældre, der har fokus på motion og fysisk aktivitet Arbejde for at integrere fysisk aktivitet i skolernes hverdag og i institutionernes aktiviteter (Alle børn fra 0. til 2. klasse skal tilbydes 1 times ekstra motion (i Helhedsskole regi)) Støtte initiativer, der fremmer fysisk aktivitet i et samarbejde mellem idrætslærere, personale i sundhedsafdelingerne og de lokale idrætsforeninger Udbygge stinettet på Nordfyn Motion på recept og motion i håndkøb videreføres Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 12

16 4.2.5 MILJØ OG TRAFIKSIKKERHED Borgernes sundhed kan påvirkes gennem kemiske, fysiske og/eller biologiske miljøfaktorer, hvilket kan medføre forskellige sygdomme. Miljøfaktorerne og livsstilsfaktorerne kan forstærke hinandens negative effekter på sundhedstilstanden. Danmark har en restriktiv miljølovgivning, der er til for at passe på borgernes helbred. Nordfyns Kommune satser på at forbedre de trafikale forhold således, at borgerne trygt kan dyrke den motion, de ønsker. Det er vigtigt at skabe trygge rammer for cyklisterne og skabe et sammenhængende stinet, der øger lysten til at løbe og gå og cykle lange ture i naturen. Nordfyns Kommune ønsker, at borgerne i fremtiden kan få lettere adgang til naturen. Der er allerede gennemført nogle projekter som Bogenses Grønne Hjerte og Den Grønne Sti i Otterup og der satses på en udvidelse af disse områder samtidig med at nye projekter skal startes op. En øget opmærksomhed på trafiksikkerhed kan redde liv, f.eks. viser erfaringer med bygning af rundkørsler, at antallet af trafikdræbte er faldet i Danmark. Målet for Nordfyns Kommune: Miljøfaktorernes negative påvirkning af sundheden skal forebygges Antallet af trafikulykker skal reduceres Borgerne skal have let adgang til naturen Det vil Nordfyns Kommune: Skærpe opmærksomheden på de miljø - og sundhedsmæssige konsekvensvurderinger, når der vedtages kommune og lokalplaner Skabe øget sikkerhed i trafikken for alle kommunens borgere Udbygge eksisterende stinet Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 13

17 5. KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER / DEN SUNDE ARBEJDSPLADS I visionen for Nordfyns Kommune står bl.a., at man ønsker at værdier og holdninger vægtes, beslutningerne skal ud til yderste bæredygtige led og samarbejde kendetegnes ved dialog og tillid. Den sunde arbejdsplads er kendetegnende ved et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø skaber arbejdsglæde, motivation og engagement. Det giver medarbejderne indflydelse, skaber meningsfuldhed samt styrker den personlige og faglige udvikling. Målet for Nordfyns Kommune som arbejdsplads: Skabe en god arbejdsplads og derved yde en optimal service Sikre et sundt og udviklende arbejdsmiljø Nedbringe antallet af arbejdsskader Nedbringe sygefraværet Være et eksempel for andre virksomheder i kommunen Det vil Nordfyns Kommune: Sikre en velfungerende MED-organisation Tilbyde sundhedsordningen for kommunens ansatte Sætte fokus på sygdomspolitikken Understøtte tværsektorielle arbejdsmiljøinitiativer (voldspolitikker/stresspolitikker) Dele viden med andre virksomheder i kommunen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 14

18 6. BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME Man taler om, at der i dag findes 8 folkesygdomme: Aldersdiabetes Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Kronisk lungesygdom (KOL) Forebyggelige kræftsygdomme Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser Statistiske tal fra Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune samt sammenlignelige kommuner viser: Mellem og lider af aldersdiabetes Mellem 800 og har en hjertekarsygdom Ca borgere lider af knogleskørhed Ca borgere lider af muskel- og skeletlidelser Ca borgere lider af kronisk lungesygdom KOL Forebyggelige kræftsygdomme, ingen tal i sundhedsprofilen. I forhold til sammenlignelige kommuner rammes ca af kommunens borgere Overfølsomshedssygdomme ca borgere i forhold til sammenlignelige kommuner. Tallene afviger ikke fra det øvrige Danmark Psykiske lidelser. Ca. 850 borgere har fra 2003 til 2005 været i kontakt med behandlingspsykiatrien. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet Nordfyns Kommune vil, som beskrevet i Sundhedsaftalen i samarbejde med regionen og de praktiserende læger, arbejde for bedre sammenhænge og kvalitet i tilbudene for borgere med kroniske eller langvarige sygdomme. Sundhedsaftalen er en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunen, som skal være med til at sikre det gode patientforløb. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 15

19 I Sundhedsaftalen er der fokus på 6 områder: 1. Udskrivningsforløb for svage ældre 2. Indlæggelsesforløb 3. Genoptræning 4. Hjælpemidler 5. Forebyggelse og sundhedsfremme 6. Indsatsen over for borgere med sindslidelser Der findes i dag mange indsatser i kommunen, som retter sig mod borgere med kroniske sygdomme f. eks træning og rehabilitering, aflastningsstuer, hjælpemidler, hjemmehjælp og sygepleje. Målet for Nordfyns Kommune: Efterleve Sundhedsaftalen og udvikle gode samarbejder Understøtte tilbud, der retter sig mod borgere med kroniske lidelser Det vil Nordfyns Kommune: Etablere træning for borgere med KOL, hjertesygdomme, knogleskørhed Udvikle nye træningstilbud i forhold til målgruppen Undersøge behov for akutstuer Undersøge behov for borgerskoler/sundhedsskoler Afholde livsstilscafeer i sundhedsafdelingen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 16

20 6.1 BORGERE MED HANDICAP Borgere med handicap har behov for særligt tilrettelagte sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgernes mulighed for trivsel og sundhed og afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Det er af stor betydning for både den fysiske planlægning og den øvrige hjælp at have fokus på de handicappede borgeres mulighed for at leve et værdigt liv på egne præmisser. Handicappolitikken for Nordfyn Kommune vil understøtte dette. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 17

21 7. BORGERE MED MIDLERTIDIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser (f.eks. knoglebrud, nye led, rygproblemer, apopleksi m.m.) har behov for en tidlig og intensiv indsats for hurtigt at kunne vende tilbage til tidligere funktionsniveau. Genoptræningen er opdelt således, at ansvaret for genoptræningen af borgere under 18 ligger i Familiesektoren, mens genoptræning af borgere fra 18 år varetages i Sundhedsafdelingen. Målet for Nordfyns Kommune: Et fleksibelt træningsområde med et varieret udbud af træningsmuligheder At der hurtigt igangsættes de nødvendige tilbud for borgeren Det vil Nordfyns Kommune: Udvikle træningstilbud i forhold til målgruppen jf. træningsrapporten Sikre, at borgeren hurtigt kan modtage genoptræning på træningscentre eller i eget hjem jfr. kvalitetsstandarden. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 18

22 8. BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Langt den største del af børn, unge, voksne og ældre borgere i Danmark og dermed også på Nordfyn er altovervejende sunde. Blandt kommunens borgere findes der inden for alle aldersgrupper risikopersoner eller risikogrupper, som er særligt udsatte. De særligt udsatte borgere har ofte en hyppigere kontakt med social og sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at denne kontakt aktivt udnyttes til at sikre en tidlig indsats og forebygge forværring af problemerne. Det er vigtigt for denne gruppe at sikre sammenhæng i indsatsen. Gravide og svage unge familier: Her er risikofaktorerne misbrug (stort forbrug af alkohol, tobak eller stoffer), psykisk sygdom eller udviklingshæmmede. Indsatsen er tæt kontakt til jordmoder, sundhedsplejerske, familiehuset og den praktiserende læge. Børn: Risikofaktorerne er ulykker, trivselsproblemer så som ensomhed og mobning, omsorgssvigt, som ofte ses i misbrugsfamilier og/eller, hvor forældrene er psykisk syge eller udviklingshæmmede. Indsatsen her bygger på et tæt samarbejde mellem forældre, de praktiserende læger, familieafdelingen og social og sundhedssektoren. Skolernes specifikke indsats er primært af forebyggende og oplysende karakter: Undervisningen i de obligatoriske 7-emner og i en række af folkeskolens fag giver eleverne en bred viden om sund kost og sund levevis. Skolens personale har naturligvis en løbende dialog med børn, forældre og professionelle samarbejdspartnere for at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Unge: For gruppen af udsatte unge er risikofaktorerne ulykker, misbrug og trivselsproblemer så som selvmordsforsøg, spiseforstyrrelser, depressioner og vold. Der er behov for en indsats fra den unge selv, forældre, skole, socialog sundhedssektoren og lokalsamfundet. Skolen giver, både i den daglige undervisning og i forbindelse med specifikke kampagner, oplysning til de unge om de nævnte risikofaktorer, og om de muligheder, som findes for at søge hjælp. Endvidere er skolens personale naturligvis meget opmærksomme på at observere og reagere på de signaler, som de unge sender. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 19

23 Voksne udsatte: Voksne udsatte omfatter alkoholmisbrugere, narkomaner og de mest udsatte blandt sindslidende og udviklingshæmmede. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 kan være omfattet af gruppen. Indsatsen skal være sammenhængende og varetages af kvalificerede medarbejdere. Da opgaverne i forhold til misbrugsområdet er nye for kommunen, er der behov for yderligere opkvalificering af medarbejderne. I forhold til den dokumenterede ulighed i sundhed og det lavere uddannelsesniveau i Nordfyns Kommune, er der behov for ekstra opmærksomhed på at forøge det generelle uddannelsesniveau. Ældre: Den ældre del af befolkningen er ikke en homogen gruppe. Risikofaktorerne er manglende fysisk aktivitet, dårlig ernæringstilstand, ensomhed og depression. En stor del af gruppen af svage og udsatte ældre vil være i kontakt med hjemmeplejen. Målet for Nordfyns Kommune i forhold til borgere med særlige behov: Sikre en tidlig indsats Fokus på indsatser der er målrettet de særligt udsatte borgere Give borgene en respektfuld og kompetent hjælp Det vil Nordfyns Kommune: Tilbyde forældrekurser til gravide og deres partnere Tilbyde alle overbygningsskoler en fast børn - ungesagsbehandler med fast træffetid Tilbyde en rådgiver- og tovholderfunktion i de relevante sektorer i forhold til disse målgrupper Iværksætte projekt for svært overvægtige kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Sikre at alle borgere, der har et sagsforløb inden for Nordfyns Kommunes arbejdsmarkedsområde udspørges, vejledes og hjælpes i forhold til deres sundhedstilstand (i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofil). Implementere dele af faldforebyggelsesprojektet i daglig drift. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

24 9. SAMARBEJDE Samarbejde med borgeren, mellem faggrupper og samarbejde på tværs af sektorerne er vigtige forudsætninger for at Nordfyns Kommunes sundhedspolitik kan føres ud i livet. For gruppen af raske borgere har samarbejdet med lokalsamfundet, de frivillige organisationer og private frivillige grupper stor betydning for udvikling af folkesundheden på Nordfyn. I forhold til borgere med kroniske lidelser og borgere med midlertidige funktionsnedsættelser er det vigtigt, at samarbejdet med praktiserende læger, regionens sygehuse og patientforeninger styrkes og udvikles. Ikke mindst samspillet med almen praksis er af stor betydning. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

25 10. KVALILTET I INDSATSEN Intentionen i sundhedsloven er, at kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats bør baseres på en sundhedsfaglig prioritering, dokumenterede metoder og en løbende kvalitetsovervågning. Kommunerne forpligter sig til at arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel, der er en national anbefalet evalueringsmetode. Der eksisterer i dag en omfattende viden om risikofaktorernes (rygning, alkohol, kost, manglende fysisk aktivitet, overvægt, ulykker, miljøfaktorer) betydning for folkesundheden. Til gengæld er der kun spredt viden om hvilke interventioner, der kan ændre og fastholde en sund livsstil. Nordfyns Kommune vil arbejde for udvikling og nytænkning af sundhedsområdet gennem samarbejde med relevante institutioner i staten, regionen, Center for Videregående Sundhedsuddannelser, Syd Dansk Universitet og andre relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der er behov for, at der opbygges nye kompetencer blandt medarbejderne i forhold til de nye opgaver. Det drejer sig f. eks. om øget viden om forebyggelse og sundhedsfremme, øget viden om dokumentation og kvalitetsovervågning, projektledelse og sundhedspædagogik. Der skal arbejdes på at skabe en fælles platform og et fælles sprog i forhold til begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme med fokus på styrker, ressourcer og muligheder og det sunde liv for den enkelte, for grupper af borgere og for lokalsamfundet som helhed, kan være et fremtidigt fokus for udvikling af folkesundheden i Nordfyns Kommune. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 10

26 11. DEN VIDERE PROCES Sundhedspolitikken er en overordnet politik, der efterfølgende skal danne grundlag for den enkelte institution og afdelings operationelle mål og handlingsplaner. Sundhedspolitikken skal indgå i den enkelte institutions- og afdelings virksomhedsplan. Sundhedspolitikkens visioner og mål skal i perioden 2007 til 2010 hvert år operationaliseres inden for de forskellige sektorområder. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 11

27 12. KONKLUSION Formålet med en sundhedspolitik for Nordfyns Kommune er at formulere nogle overordnede mål og hensigtserklæringer og prioritere nogle indsatsområder i forhold til borgernes sundhed. Processen startede august 2006 med indsamling af data om allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i de tre gamle kommuner samt forslag til nye indsatsområder. Indsatsområderne i forhold til at fremme folkesundheden i Nordfyns Kommune er KRAM Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Indsatsområderne er sammenholdt med de statistiske tal fra Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune. I sundhedspolitikken er borgerne opdelt i 4 grupper: Raske borgere Borgere med kroniske sygdomme Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser Borgere med særlige behov For gruppen af raske borgere er der opstillet mål i forhold til risikofaktorer inden for kost, rygning, alkohol, motion, miljø og arbejdsmiljø. Der er angivet forslag til hvilke indsatser, der kan i værksættes for at nå målene. Nordfyns Kommune vil ligeledes have fokus på tiltag, som retter sig mod gruppen af borgere med kroniske sygdomme. Nordfyn kommune har som den største arbejdsplads i kommunen en særlig forpligtigelse til at være en sund kommune. Blandt kommunens borgere findes der i alle aldersgrupper risikopersoner eller risikogrupper, som er særligt udsatte. Disse borgere har brug for hjælp og støtte, der særligt er tilpasset disse grupper. Alkohol og misbrug findes ofte her, og området rummer nye opgaver, som kommunen har overtaget. Det gode samarbejde mellem borgerne, på tværs af sektorer, med regionen, de frivillige organisationer og lokalsamfundet skal være med til at sikre implementeringen af Sundhedspolitikken i Nordfyns Kommune. Sundhedsaftalen, der er en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunen understøtter dette. Dokumentationen af indsatserne og kompetenceudvikling på det sundhedsfaglige område er fremtidige udfordringer. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 12