Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik 2007 2010"

Transkript

1 Sundhedspolitik UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den

2 Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af træningsområdet Flemming Schultz, skolechef Jan Buttrup Larsen, speciallægekonsulent Jens Fonnesbech, teknisk chef Lise Frandsen, daginstitutionschef Randi Andersen, sundhedschef børn - unge Uffe Høybye, erhvervs og fritidschef Anette Andersen, sundhedschef - voksne

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 2. NORDFYNS KOMMUNES VISION 2 3. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE 3 4. INDSATSOMRÅDER GENERELT RASKE BORGERE KOST ALKOHOL OG ANDET MISBRUG MOTION MILJØ OG TRAFIKSIKKERHED KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER / DEN SUNDE ARBEJDSPLADS BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME BORGERE MED HANDICAP BORGERE MED MIDLERTIDIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV SAMARBEJDE KVALILTET I INDSATSEN KONKLUSION 12

4 1. INDLEDNING Nordfyns Kommunes sundhedspolitik henvender sig til kommunens borgere i alle aldre. Den nye sundhedslov trådte i kraft den 1. januar Det betyder, at ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til borgerne nu ligger hos kommunen. I sundhedsloven står bl.a. at: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Formålet med en overordnet sundhedspolitik er at formulere og prioritere nogle indsatsområder i forhold til borgernes sundhed og sikre en tværsektoriel koordinering af indsatserne. For hvert indsatsområde skal der udarbejdes målsætninger, der skal sikre fælles fokus og skabe grundlag for udarbejdelse af konkrete handleplaner. Processen vedrørende en sundhedspolitik startede i august 2006 med opsamling af data om allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i Nordfyns Kommune. Der har været udsendt spørgeskemaer til alle sektorer i kommunen samt afholdt en temadag for udvalgte faggrupper. Der har endvidere været udsendt spørgeskemaer til andre interessenter som f.eks. de praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger, apotekere m.v. Spørgeskemaerne afspejlede en bred vifte af allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt forslag til nye indsatsområder. På kommunens hjemmeside har der været mulighed for at komme med ideer til sundhedspolitikken. Dele af det indsamlede datamateriale er indarbejdet i sundhedspolitikken. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 1

5 2. NORDFYNS KOMMUNES VISION Nordfyns Kommune ønsker: ü Sunde borgere i alle aldre ü At gøre det sunde valg til det lette valg ü At indsatserne bygger på respekt for borgernes integritet og selvbestemmelse ü At sundhedsfremme både er den enkeltes og fællesskabets ansvar Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 2

6 3. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Helbred er hvordan man har det, sundhed er hvordan man ta r det Piet Hein Der er mange definitioner på sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme Defineres som aktiviteter, rammer og processer, der fremmer sundheden for den enkelte borger, for grupper af borgere og for borgere i lokalsamfundet. Sundhedsfremme hænger almindeligvis sammen med det gode levede liv og den enkeltes evne til at føle sammenhæng og mestre livet. Der er fokus på ressourcer og muligheder. Forebyggelse Defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og medvirker til at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden. Forebyggelse har kroppen som fokus og ønsket om at forhindre, at sygdom opstår eller udvikler sig. Der er fokus på levevilkår og livsstil. Der skelnes mellem borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse har til opgave at forebygge sygdom og ulykker hos raske borgere. Patientrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere og begrænse komplikationer og tilbagefald. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 3

7 4. INDSATSOMRÅDER 4.1 GENERELT Nordfyns Kommune har valgt KRAM som indsatsområder. KRAM står for: Kost Rygning Alkohol Motion Forskning har vist, at sætter man ind på disse områder, så har det en positiv effekt på forebyggelse af sygdom og på folkesundheden generelt. Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune fra september 2006 viser bl.a. at 45 % af borgerne på Nordfyn ryger dagligt. Landsgennemsnittet er 34 %. I 2005 havde de tre Nordfynske kommuner 317 indlæggelser, der havde forbindelse med kroniske lungelidelser. Sundhedsprofilen Nordfyn 2006: ca rygere ca er svær overvægtige ca ambulante sygehuskontakter ca indlæggelser ca til 1500 borgere med type 2 diabetes Type 2 diabetes relaterer især til overvægt. 10 % af borgerne på Nordfyn, svarende til borgere, må ifølge statistikmaterialet forventes at være svært overvægtige. I 2005 var der i Nordfyns Kommune 197 indlæggelser, som relaterede til type 2 diabetes og 906 ambulante kontakter. For de ambulante kontakters vedkommende er tallet over gennemsnittet for Region Syddanmark. Forebyggelse af hjertekarsygdomme er koncentreret om rygestop, kost, motion, tidlig opsporing og kontrol. Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune viser endvidere, at uddannelsesniveauet i kommunen, som helhed, er lavere end i de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Andelen af borgere med lange eller mellemlange uddannelser er her ca. 25 % lavere. Der er belæg for, at borgere med lav eller ingen uddannelse lever kortere og hyppigere frekventerer sundhedssystemet. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 4

8 Med det formål at skabe overblik over de forskellige målgrupper og indsatsområder opdeles borgerne i fire grupper: 1. Raske borgere i alle aldre 2. Borgere med kronisk sygdom 3. Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser 4. Borgere med særlige behov Udover indsatserne i forhold til KRAM er der set på borgernes sundhed i forhold til miljø og trafiksikkerhed og Nordfyns Kommune som den sunde arbejdsplads. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 5

9 4.2 RASKE BORGERE Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse handler i stor udstrækning om, at kommunen understøtter borgerne i at træffe sunde valg og sætter rammerne for en sund livsstil i daginstitutioner, på skoler og institutioner, i bymiljøet, i ældreplejen og i forbindelse med den fysiske planlægning. En sundhedsfremmende indsats kan være, at kommunen bevidst søger at fremme det generelle uddannelsesniveau i kommunen KOST Sund kost har stor betydning for at bevare et godt helbred. Sund kost kan medvirke til at forebygge overvægt og kostrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge, visse kræftformer, nedslidningsskader og knogleskørhed. Endvidere medvirker sunde kostvaner, herunder nedbringelse af indtagelse af sukkerholdige drikke, til sundere tænder og bedre koncentration. Overvægt er årsag til tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Forbruget af sukkerholdige drikke og slik blandt børn er steget de seneste år. Sukker udgør i dag 15 % af det samlede energiindtag i børns kost mod det anbefalede 10 %. Den seneste undersøgelse viser, at 1 ud af 5 af de 10-årige børn er for tykke 1. Samtidig med at flere danske børn er blevet for tykke, sælges slik, snacks og sodavand i stadigt større mængder. Er dette en naturlig udvikling? 1 Kilde: Fødevarestyrelsens nationale kostundersøgelse Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 6

10 Målet for Nordfyns Kommune: Der skal være flere borgere i alle, der spiser og drikker sundt Der skal være færre overvægtige Det vil Nordfyns Kommune: Sikre tilgængelig information om sund kost og sunde drikkevaner til alle borgere Sikre, at relevante medarbejdere har viden om sund kost, og at denne viden implementeres i kommunens aktiviteter Sikre, at der på daginstitutionsområdet, på skoler, på ældreområdet og på de kommunale arbejdspladser udarbejdes kostpolitikker Skabe mulighed for, at alle kommunens skoler kan etablere sund skolemadordning og fravælger usunde fødevarer og drikke Udbygge projekt sund skolemad til daginstitutionsområdet Understøtte muligheden for, at der etableres kostvejledning og undervisning for særligt udsatte grupper (overvægtige børn og voksne, forkert ernærede voksne og ældre) Sikre, at det sundhedsfaglige personale i familieafdelingen udarbejder og implementerer en spørgeguide i forhold til KRAM områderne (dokumentation af sundhedstilstand) Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 7

11 4.2.2 RYGNING Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune viser at 45 % af alle borgere i Nordfyns Kommune ryger dagligt, landsgennemsnittet er 34 %. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til ca dødsfald hvert år borgere dør af passiv rygning. Dødsårsagerne er primært hjertekarsygdomme, kræft og lungesygdomme. Rygere er mere syge end ikke rygere og dør tidligere. En forsker ved Institut for Sundhedsvæsen har beregnet, at en kommune med indbyggere vil have direkte årlige omkostninger på 13,6 millioner kr. forårsaget af tobaksrygning. Facts omkring rygning dødsfald pr. år som følge af rygning dør som følge af passiv rygning Primære hjertekarsygdomme, kræft og lungesygdomme Årlige omkostninger13,6 millioner for en kommune med indbyggere Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af rygere skal reduceres til landsgennemsnittet Antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres Det vil Nordfyns Kommune: Skabe røgfrie miljøer i alle kommunale institutioner og på kommunale arbejdspladser Understøtte initiativerne, der har til formål at nedbringe antallet af unge, der starter med at ryge Sikre en bred information om rygningens herunder også den passive rygnings - skadelige virkninger Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 8

12 4.2.3 ALKOHOL OG ANDET MISBRUG De sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser, der relaterer til et stort alkoholforbrug, er store, og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Andelen af mænd med et overforbrug af alkohol er næsten dobbelt så stort som hos kvinder. Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Danske unge drikker mere og hyppigere end andre europæiske unge. I Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune foreligger ikke tal for misbrugsadfærd. Skoleundersøgelse i Odense Kommune har vist: 60 % af de 14-årige har prøvet at drikke alkohol 70 % af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol Halvdelen af de 15-årige havde drukket mere end 5 genstande på én gang Den samme tendens vurderes at være til stede i Nordfyns Kommune. Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres Unges alkoholdebut skal udskydes Antallet af borgere, der eksperimenterer med, eller er afhængige af euforiserende stoffer, skal reduceres Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

13 Det vil Nordfyns Kommune: Udarbejde alkoholpolitik på alle kommunens arbejdspladser, skoler, ungdomsskoler m.m. Opfordre de frivillige organisationer, der arbejder med børn og unge, til at udarbejde en alkoholpolitik Sikre undervisning og information på de kommunale skoler Udvikle en rådgiver- og tovholderfunktion med base i kommunens Handicap og psykiatriafdeling med fokus på alkohol og euforiserende stoffer Sikre, at de kommunale medarbejdere i kontakten med borgeren tilbyder relevant information, hjælp og behandling i forhold til de forskellige målgrupper og den enkeltes behov Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 10

14 4.2.4 MOTION borgere i Nordfyns Kommune er, ifølge Sundhedsprofilen, svært overvægtige. Fysisk inaktive er ofte også belastet af andre risikofaktorer som rygning, alkohol og overvægt, dette gælder specielt mænd. Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Borgere, der er fysisk inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Motion behøver ikke at være anstrengende for, at der opnås positive effekter på krop og psyke. Motion og fysisk aktivitet handler om at ændre de daglige vaner: Tage trappen i stedet for elevatoren Cyklen i stedet for bilen Gå en ekstra omvej m.m. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og voksne skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Målet for Nordfyns Kommune: Antallet af borgere herunder specielt børn, der fysisk aktive, skal øges Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen for alle Mulighederne for fysisk aktivitet skal være let tilgængelig for alle uanset alder og fysisk formåen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 11

15 Det vil Nordfyns Kommune: Støtte op om nuværende og kommende tilbud til børn, unge, voksne og ældre, der har fokus på motion og fysisk aktivitet Arbejde for at integrere fysisk aktivitet i skolernes hverdag og i institutionernes aktiviteter (Alle børn fra 0. til 2. klasse skal tilbydes 1 times ekstra motion (i Helhedsskole regi)) Støtte initiativer, der fremmer fysisk aktivitet i et samarbejde mellem idrætslærere, personale i sundhedsafdelingerne og de lokale idrætsforeninger Udbygge stinettet på Nordfyn Motion på recept og motion i håndkøb videreføres Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 12

16 4.2.5 MILJØ OG TRAFIKSIKKERHED Borgernes sundhed kan påvirkes gennem kemiske, fysiske og/eller biologiske miljøfaktorer, hvilket kan medføre forskellige sygdomme. Miljøfaktorerne og livsstilsfaktorerne kan forstærke hinandens negative effekter på sundhedstilstanden. Danmark har en restriktiv miljølovgivning, der er til for at passe på borgernes helbred. Nordfyns Kommune satser på at forbedre de trafikale forhold således, at borgerne trygt kan dyrke den motion, de ønsker. Det er vigtigt at skabe trygge rammer for cyklisterne og skabe et sammenhængende stinet, der øger lysten til at løbe og gå og cykle lange ture i naturen. Nordfyns Kommune ønsker, at borgerne i fremtiden kan få lettere adgang til naturen. Der er allerede gennemført nogle projekter som Bogenses Grønne Hjerte og Den Grønne Sti i Otterup og der satses på en udvidelse af disse områder samtidig med at nye projekter skal startes op. En øget opmærksomhed på trafiksikkerhed kan redde liv, f.eks. viser erfaringer med bygning af rundkørsler, at antallet af trafikdræbte er faldet i Danmark. Målet for Nordfyns Kommune: Miljøfaktorernes negative påvirkning af sundheden skal forebygges Antallet af trafikulykker skal reduceres Borgerne skal have let adgang til naturen Det vil Nordfyns Kommune: Skærpe opmærksomheden på de miljø - og sundhedsmæssige konsekvensvurderinger, når der vedtages kommune og lokalplaner Skabe øget sikkerhed i trafikken for alle kommunens borgere Udbygge eksisterende stinet Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 13

17 5. KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER / DEN SUNDE ARBEJDSPLADS I visionen for Nordfyns Kommune står bl.a., at man ønsker at værdier og holdninger vægtes, beslutningerne skal ud til yderste bæredygtige led og samarbejde kendetegnes ved dialog og tillid. Den sunde arbejdsplads er kendetegnende ved et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø skaber arbejdsglæde, motivation og engagement. Det giver medarbejderne indflydelse, skaber meningsfuldhed samt styrker den personlige og faglige udvikling. Målet for Nordfyns Kommune som arbejdsplads: Skabe en god arbejdsplads og derved yde en optimal service Sikre et sundt og udviklende arbejdsmiljø Nedbringe antallet af arbejdsskader Nedbringe sygefraværet Være et eksempel for andre virksomheder i kommunen Det vil Nordfyns Kommune: Sikre en velfungerende MED-organisation Tilbyde sundhedsordningen for kommunens ansatte Sætte fokus på sygdomspolitikken Understøtte tværsektorielle arbejdsmiljøinitiativer (voldspolitikker/stresspolitikker) Dele viden med andre virksomheder i kommunen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 14

18 6. BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME Man taler om, at der i dag findes 8 folkesygdomme: Aldersdiabetes Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Kronisk lungesygdom (KOL) Forebyggelige kræftsygdomme Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser Statistiske tal fra Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune samt sammenlignelige kommuner viser: Mellem og lider af aldersdiabetes Mellem 800 og har en hjertekarsygdom Ca borgere lider af knogleskørhed Ca borgere lider af muskel- og skeletlidelser Ca borgere lider af kronisk lungesygdom KOL Forebyggelige kræftsygdomme, ingen tal i sundhedsprofilen. I forhold til sammenlignelige kommuner rammes ca af kommunens borgere Overfølsomshedssygdomme ca borgere i forhold til sammenlignelige kommuner. Tallene afviger ikke fra det øvrige Danmark Psykiske lidelser. Ca. 850 borgere har fra 2003 til 2005 været i kontakt med behandlingspsykiatrien. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet Nordfyns Kommune vil, som beskrevet i Sundhedsaftalen i samarbejde med regionen og de praktiserende læger, arbejde for bedre sammenhænge og kvalitet i tilbudene for borgere med kroniske eller langvarige sygdomme. Sundhedsaftalen er en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunen, som skal være med til at sikre det gode patientforløb. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 15

19 I Sundhedsaftalen er der fokus på 6 områder: 1. Udskrivningsforløb for svage ældre 2. Indlæggelsesforløb 3. Genoptræning 4. Hjælpemidler 5. Forebyggelse og sundhedsfremme 6. Indsatsen over for borgere med sindslidelser Der findes i dag mange indsatser i kommunen, som retter sig mod borgere med kroniske sygdomme f. eks træning og rehabilitering, aflastningsstuer, hjælpemidler, hjemmehjælp og sygepleje. Målet for Nordfyns Kommune: Efterleve Sundhedsaftalen og udvikle gode samarbejder Understøtte tilbud, der retter sig mod borgere med kroniske lidelser Det vil Nordfyns Kommune: Etablere træning for borgere med KOL, hjertesygdomme, knogleskørhed Udvikle nye træningstilbud i forhold til målgruppen Undersøge behov for akutstuer Undersøge behov for borgerskoler/sundhedsskoler Afholde livsstilscafeer i sundhedsafdelingen Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 16

20 6.1 BORGERE MED HANDICAP Borgere med handicap har behov for særligt tilrettelagte sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgernes mulighed for trivsel og sundhed og afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Det er af stor betydning for både den fysiske planlægning og den øvrige hjælp at have fokus på de handicappede borgeres mulighed for at leve et værdigt liv på egne præmisser. Handicappolitikken for Nordfyn Kommune vil understøtte dette. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 17

21 7. BORGERE MED MIDLERTIDIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser (f.eks. knoglebrud, nye led, rygproblemer, apopleksi m.m.) har behov for en tidlig og intensiv indsats for hurtigt at kunne vende tilbage til tidligere funktionsniveau. Genoptræningen er opdelt således, at ansvaret for genoptræningen af borgere under 18 ligger i Familiesektoren, mens genoptræning af borgere fra 18 år varetages i Sundhedsafdelingen. Målet for Nordfyns Kommune: Et fleksibelt træningsområde med et varieret udbud af træningsmuligheder At der hurtigt igangsættes de nødvendige tilbud for borgeren Det vil Nordfyns Kommune: Udvikle træningstilbud i forhold til målgruppen jf. træningsrapporten Sikre, at borgeren hurtigt kan modtage genoptræning på træningscentre eller i eget hjem jfr. kvalitetsstandarden. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 18

22 8. BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Langt den største del af børn, unge, voksne og ældre borgere i Danmark og dermed også på Nordfyn er altovervejende sunde. Blandt kommunens borgere findes der inden for alle aldersgrupper risikopersoner eller risikogrupper, som er særligt udsatte. De særligt udsatte borgere har ofte en hyppigere kontakt med social og sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at denne kontakt aktivt udnyttes til at sikre en tidlig indsats og forebygge forværring af problemerne. Det er vigtigt for denne gruppe at sikre sammenhæng i indsatsen. Gravide og svage unge familier: Her er risikofaktorerne misbrug (stort forbrug af alkohol, tobak eller stoffer), psykisk sygdom eller udviklingshæmmede. Indsatsen er tæt kontakt til jordmoder, sundhedsplejerske, familiehuset og den praktiserende læge. Børn: Risikofaktorerne er ulykker, trivselsproblemer så som ensomhed og mobning, omsorgssvigt, som ofte ses i misbrugsfamilier og/eller, hvor forældrene er psykisk syge eller udviklingshæmmede. Indsatsen her bygger på et tæt samarbejde mellem forældre, de praktiserende læger, familieafdelingen og social og sundhedssektoren. Skolernes specifikke indsats er primært af forebyggende og oplysende karakter: Undervisningen i de obligatoriske 7-emner og i en række af folkeskolens fag giver eleverne en bred viden om sund kost og sund levevis. Skolens personale har naturligvis en løbende dialog med børn, forældre og professionelle samarbejdspartnere for at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Unge: For gruppen af udsatte unge er risikofaktorerne ulykker, misbrug og trivselsproblemer så som selvmordsforsøg, spiseforstyrrelser, depressioner og vold. Der er behov for en indsats fra den unge selv, forældre, skole, socialog sundhedssektoren og lokalsamfundet. Skolen giver, både i den daglige undervisning og i forbindelse med specifikke kampagner, oplysning til de unge om de nævnte risikofaktorer, og om de muligheder, som findes for at søge hjælp. Endvidere er skolens personale naturligvis meget opmærksomme på at observere og reagere på de signaler, som de unge sender. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 19

23 Voksne udsatte: Voksne udsatte omfatter alkoholmisbrugere, narkomaner og de mest udsatte blandt sindslidende og udviklingshæmmede. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 kan være omfattet af gruppen. Indsatsen skal være sammenhængende og varetages af kvalificerede medarbejdere. Da opgaverne i forhold til misbrugsområdet er nye for kommunen, er der behov for yderligere opkvalificering af medarbejderne. I forhold til den dokumenterede ulighed i sundhed og det lavere uddannelsesniveau i Nordfyns Kommune, er der behov for ekstra opmærksomhed på at forøge det generelle uddannelsesniveau. Ældre: Den ældre del af befolkningen er ikke en homogen gruppe. Risikofaktorerne er manglende fysisk aktivitet, dårlig ernæringstilstand, ensomhed og depression. En stor del af gruppen af svage og udsatte ældre vil være i kontakt med hjemmeplejen. Målet for Nordfyns Kommune i forhold til borgere med særlige behov: Sikre en tidlig indsats Fokus på indsatser der er målrettet de særligt udsatte borgere Give borgene en respektfuld og kompetent hjælp Det vil Nordfyns Kommune: Tilbyde forældrekurser til gravide og deres partnere Tilbyde alle overbygningsskoler en fast børn - ungesagsbehandler med fast træffetid Tilbyde en rådgiver- og tovholderfunktion i de relevante sektorer i forhold til disse målgrupper Iværksætte projekt for svært overvægtige kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Sikre at alle borgere, der har et sagsforløb inden for Nordfyns Kommunes arbejdsmarkedsområde udspørges, vejledes og hjælpes i forhold til deres sundhedstilstand (i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofil). Implementere dele af faldforebyggelsesprojektet i daglig drift. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

24 9. SAMARBEJDE Samarbejde med borgeren, mellem faggrupper og samarbejde på tværs af sektorerne er vigtige forudsætninger for at Nordfyns Kommunes sundhedspolitik kan føres ud i livet. For gruppen af raske borgere har samarbejdet med lokalsamfundet, de frivillige organisationer og private frivillige grupper stor betydning for udvikling af folkesundheden på Nordfyn. I forhold til borgere med kroniske lidelser og borgere med midlertidige funktionsnedsættelser er det vigtigt, at samarbejdet med praktiserende læger, regionens sygehuse og patientforeninger styrkes og udvikles. Ikke mindst samspillet med almen praksis er af stor betydning. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 9

25 10. KVALILTET I INDSATSEN Intentionen i sundhedsloven er, at kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats bør baseres på en sundhedsfaglig prioritering, dokumenterede metoder og en løbende kvalitetsovervågning. Kommunerne forpligter sig til at arbejde efter Den Danske Kvalitetsmodel, der er en national anbefalet evalueringsmetode. Der eksisterer i dag en omfattende viden om risikofaktorernes (rygning, alkohol, kost, manglende fysisk aktivitet, overvægt, ulykker, miljøfaktorer) betydning for folkesundheden. Til gengæld er der kun spredt viden om hvilke interventioner, der kan ændre og fastholde en sund livsstil. Nordfyns Kommune vil arbejde for udvikling og nytænkning af sundhedsområdet gennem samarbejde med relevante institutioner i staten, regionen, Center for Videregående Sundhedsuddannelser, Syd Dansk Universitet og andre relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der er behov for, at der opbygges nye kompetencer blandt medarbejderne i forhold til de nye opgaver. Det drejer sig f. eks. om øget viden om forebyggelse og sundhedsfremme, øget viden om dokumentation og kvalitetsovervågning, projektledelse og sundhedspædagogik. Der skal arbejdes på at skabe en fælles platform og et fælles sprog i forhold til begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme med fokus på styrker, ressourcer og muligheder og det sunde liv for den enkelte, for grupper af borgere og for lokalsamfundet som helhed, kan være et fremtidigt fokus for udvikling af folkesundheden i Nordfyns Kommune. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 10

26 11. DEN VIDERE PROCES Sundhedspolitikken er en overordnet politik, der efterfølgende skal danne grundlag for den enkelte institution og afdelings operationelle mål og handlingsplaner. Sundhedspolitikken skal indgå i den enkelte institutions- og afdelings virksomhedsplan. Sundhedspolitikkens visioner og mål skal i perioden 2007 til 2010 hvert år operationaliseres inden for de forskellige sektorområder. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 11

27 12. KONKLUSION Formålet med en sundhedspolitik for Nordfyns Kommune er at formulere nogle overordnede mål og hensigtserklæringer og prioritere nogle indsatsområder i forhold til borgernes sundhed. Processen startede august 2006 med indsamling af data om allerede eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i de tre gamle kommuner samt forslag til nye indsatsområder. Indsatsområderne i forhold til at fremme folkesundheden i Nordfyns Kommune er KRAM Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Indsatsområderne er sammenholdt med de statistiske tal fra Sundhedsprofilen for Nordfyns Kommune. I sundhedspolitikken er borgerne opdelt i 4 grupper: Raske borgere Borgere med kroniske sygdomme Borgere med midlertidige funktionsnedsættelser Borgere med særlige behov For gruppen af raske borgere er der opstillet mål i forhold til risikofaktorer inden for kost, rygning, alkohol, motion, miljø og arbejdsmiljø. Der er angivet forslag til hvilke indsatser, der kan i værksættes for at nå målene. Nordfyns Kommune vil ligeledes have fokus på tiltag, som retter sig mod gruppen af borgere med kroniske sygdomme. Nordfyn kommune har som den største arbejdsplads i kommunen en særlig forpligtigelse til at være en sund kommune. Blandt kommunens borgere findes der i alle aldersgrupper risikopersoner eller risikogrupper, som er særligt udsatte. Disse borgere har brug for hjælp og støtte, der særligt er tilpasset disse grupper. Alkohol og misbrug findes ofte her, og området rummer nye opgaver, som kommunen har overtaget. Det gode samarbejde mellem borgerne, på tværs af sektorer, med regionen, de frivillige organisationer og lokalsamfundet skal være med til at sikre implementeringen af Sundhedspolitikken i Nordfyns Kommune. Sundhedsaftalen, der er en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunen understøtter dette. Dokumentationen af indsatserne og kompetenceudvikling på det sundhedsfaglige område er fremtidige udfordringer. Nordfyns Kommune Sundhedspolitik 12

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 INDHOLD 0. Indledning 3 0.1 Hvorfor skal vi have en sundhedspolitik i Stevns Kommune 3 0.2 Opbygning af sundhedspolitikken 4 1.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Udarbejdelse:

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere