BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

Transkript

1 IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik atornerluisoqarsoralugu pasitsaassaqarneq Mistanken om misbrug BENZINAMIK naamaarlunga toqungajavippunga Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING Aalakooruloorluni orlusoq annerlunilu Faldt og slog sig i kæmpe brandert Maluginiarluaraanni erseqqittarput Hvis man er opmærksom på det, er det let at se 1

2 Imai Indhold 2003-mi inuusuttut aanngajaarniutinik atuinerat misissuiffigineqarpoq. Taamanikkut paasineqarpoq inuusuttut inik ukiullit 25 procentii hashimik ikiaroortalereersimasut. Misissuinermi aamma paasineqarpoq taama amerlatigingajattut gas-imik allanilluunniit naamaarutaasinnaasunik naamaarneq misilereersimagaat. INUK una aanngajaarniutit timitsinnut inuunitsinnullu sunniuteqartarnerannut tunngasunik imaqarpoq. Tusartuarparput aanngajaarniutit qanoq ulorianartigisut, ajornerpaarlu pigaangat toqumik kinguneqartarlutik. Tamatta ataasiakkaarluta aanngajaarniutit pinaveersaarutsigit siunissatsinnut pitsaasumik iliuuseqassaagut inuusuttoqatitsinnullu maligassiuilluarluta. Ukiut 25-t qaangiupput nunarput namminersornerulermalli. Ullumikkut oqallisaaleraluttuinnarpoq namminiilivinnissaq. Inuiaqatigiinni isumalluutitut pisussaaffigaarput politikeritut, inuutissarsiortutut, ilinniartitsisutut, peqqinnissamik suliaqartutut allatullu suliffilittut siunissami akisussaaffinnik tigusinissarput. Aanngajaarniutinik atuilernitsigut ilinniarnerput inersimasutullu inuunissarput ajoqusertussaavarput. Inuusuttuulluta oqallinnermut akuulluta takorloorutitta saqqummiuttarnerisigut nunatta pitsaasumik siunissaqarnissaanut ilusilersueqataasa, aanngajaarniutit akornutiginagit. Der var i 2003 en undersøgelse af de unges vaner omkring rusmidler. I den undersøgelse viste det sig, at 25 procent af alle unge mellem år har prøvet at ryge hash. Ved samme undersøgelse kunne man se at næsten lige så mange unge havde prøvet at sniffe gas eller andre midler, der kan sniffes. Denne INUK handler om, hvordan rusmidler kan påvirke kroppen og livsførelsen. Som vi hører igen og igen kommer der aldrig noget godt ud af rusmidler. Og når det går værst til, kan det endda ende med døden. Hvis vi, hver især kan undgå rusmidlerne, kan vi være med til at forme en god fremtid for os selv og være gode eksempler for vores kammerater. Der er nu gået 25 år siden vi fik Hjemmestyre. Og det man nu hele tiden taler om er løsrivelse fra den danske stat. Vi skal som den nye generation være klar til at overtage ansvaret fra de nuværende politikere, erhvervsfolk, lærere, sundhedspersonale og så videre. Hvis vi ikke holder os væk fra rusmidler, som gør os dårligere til at klare vores uddannelse og vores senere liv, gør vi livet svært for os selv og fremtidens samfund. Lad os være med til at forme en god fremtid for vores land ved at være med i debatten og gøre vores visioner synlige, uden at påvirke vores liv med rusmidler. 3.. Aanngajaarniutinik atornerluisoqarsoralugu pasitsaassaqarneq Mistanken om misbrug 4.. Benzinamik naamaarlunga toqujangavippunga Jeg var tæt på at dø af benzinforgiftning 8.. Inuusuttut aanngajaarniutit pillugit ilisimasaat Unges viden om rusmidler 12.. Maluginiarluaraanni erseqqittarput Hvis man er opmærksom på det, er det let at se 14.. Aalakooruloorluni orlusoq annerlunilu Faldt og slog sig i kæmpe brandert 18.. Inuusuttuaqqat festertarnerallu Debutanterne og deres fester 22.. Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge 24.. Ikiueqqaarnermut siunnersuutit Råd om førstehjælp Alice Sørensen Marianne Langvardt Ilanngutassiuisut R Korrespondenter: Marianne Langvardt Alice Sørensen Kontakt INUK attavigisinnaavat: v: inuk@gh.gl S: T: U: INUK, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Akisussaasoq R Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut R Redaktion: Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S S: Sofie Jessen, PAARISA S: Ilioqqaasoq ilusiliisorlu R Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Karen Nørgaard Naqiterneqarfia R Tryk: Nørhaven A/S, Viborg Amerlassusia R Oplag: ISSN: Inusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqissutsimik Pisortaqarfik. Ungdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Pisartagaqarneq R Abonnement Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tigusaanerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse.

3 Anngajaarniutinik atornerluisoqarsoralugu Mistanken om misbrug af rusmidler melder sig hvad kan man som ven så gøre? * Husk på, at du er den person, som kender din ven. Hvis du får tanken om, at din ven bruger rusmidler, må du undersøge, hvad der er hos dig selv, og hvad der er i din vens adfærd, der giver anledning til denne bekymring. * Er der sket påfaldende ændringer i jeres fælles samvær eller i din vens reaktioner overfor dig, kan det være tegn på, at du har ret. * Spørg andre unge, som omgås din ven, om de har lagt mærke til noget. * Du skal tale med din ven om din bekymring, og om hvad det er, du ser og oplever, som giver dig anledning til disse bekymringer og tanker. * Snak med en voksen, som du kan stole på om din bekymring, det kan være dine forældre, din lærer eller din vens forældre. pasitsaassaqarneq Mistanken om misbrug Aanngajaarniutinik atornerluisoqarsoralugu pasitsaassaqaraanni kammalaatitut/ikinngutitut qanoq iliortoqarsinnaava? * Eqqaamassavat kammalaatitut kammavit pissusaanik ilisimaarinnittuugavit. Aanngajaarniutinillu kammalaativit atornerluilersimaneranik pasitsaassaqaruit misissussavat ilinni aammalu kammalaatinni pissutsit suut pasitsanninnut pissutaanersut. * Kammalaatillu ataatsimoornissinni arlaatigut malunnartumik allanngortoqarsimava, imaluunniit kammalaativit ilinnut pissusilersornerata pasitsaassaqarnerit uppernarsarpaa? * Kammat ernumassutinnik oqaloqatigissavat. Takusatit misigisatillu pillugit oqaluttuullugu ernumalerninnut eqqarsalerninnullu pissutaasunik. * Inersimasumik tatigisinnaasannik angajoqqaannik, ilinniartitsisunnik, kammalaativilluunniit angajoqqaavanik oqaloqateqarit. 3

4 ENZINAM naamaarlunga toqungajavippunga g Piitaaraq 16-inik ukioqartoq, kammalaatiminillu sunnerneqarluni naamaartaleraluarsimasoq oqaluttuarpoq. Qujanartumilli kammalaataa massakkut illoqarfimmut allamut nuussimavoq. Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt 4

5 Naamaarneq ulorianarpoq Piitaaraq Steffani massakkut 16-inik ukioqartoq benzinamik naamaarluni alaangajavissimavoq. Annerulaartumik naamaaqqilaarsimagaluaruni toqqutigisimassagaluarpaa. Massakkut ukiut pingasut Naamaarneq ulorianartuuvoq, pissutigalugu imminut qaangiupput. Piitaaraq kammalaateqarsimavoq taassumalu sunnersimavaa ikitsisip gassitaanik naamaarnissamut. aqussinnaanerup, qaqugukkut ingasaallugu pisimanerlugu aammalu pinngitsuuisinnaajunnaarnerup mut allamut nooreerpoq, Piitaaraq oqarpoq. - Kammalaatipalaavoq, qujanartumillu massakkut illoqarfim- immikkoortinneqarsinnaanerat annikitsuararsuummat. Pivallaarnissaq Annaalaarnerusimagaluaruniuk. qanittuararsuusarpoq, tassa ajutoornissamut ajornerpaamillu pisoqaspaanga, Piitaaraq 13-iniinnarnik ukioqarluni nuanniinnerpaat - Nalunngilluinnarpara ulorianartuusoq, kammammali ussersappat toqumik kinguneqarsinnaavoq. - Illoqarfiup ilaani nassaarpugut akornusersorneqarata ilaannik misigisaqarsimasoq oqaluttuarpoq. naa- Ajutooratarsinnaaneq Naamaaraanni, ulorianartut akornanniinnissaq ulorianartuuvoq, soorlu angallaffimmiinnissaq, sissiukkamiinnissaq kusserngit eqqaat allarpassuillu. Naamaajutigaluni pujortarnissaq imaluunniit innermik ikitsinissaq ulorianarpoq, naamaarutigineqartut aalamik ikummajasuusarmata. IK Anaana ataatalu unitsitsipput maarfigisinnaasatsinnik. Siullermik ullaakkut arfineqpingasunut. Tullianik ualikkut sisamanut. Aammalu unnukkut arfinermut, taamaalinerani uanga anaanama inuuissiornerani najuuttussaagaluarlunga takkutinngitsoorpunga. Mobiilinnut attavigeriaqattaaraluarpaannga, kammalaatimali tigoqqunngilaa. Taavalu naamaaqqilaarpugut. Kiisamilu angerlarama qarsungasorujussuu- vunga, isikka pullapput assullu qiulerlunga. Timiga tamarmi nillertuinnaavoq kissassinnaanngilangalu. Angajoqqaakka tupattorujussuupput, uangalu toqulersutut misigisimavunga. Meriarpunga, anaanamalu napparsimaviliaappaanga, tassanilu immuttortinneqarpunga. - Tamakku tamaasa eqqaamanngilakka. Iserninnik eqqaamasaqannginnama. Aqagukkut angerlartinneqarpunga, kisianni ullut pingasut kiaqarujussuarpunga, anillallunga niaqorlullungalu ajoqaanga, Piitaaraq oqaluttuarpoq. Toqunissamut navianartorsiorneq Tamatumali kingorna kammalaatini aapparalugu misileeqqittarpoq. Naamaarneq aamma ulorianarpoq naamaarutigineqartut sakkor- Angajoqqaavisali paasivaat. - Sivisuumik oqaloqatigiippugut, neriorsuivungalu taamaalioqqinngisaannassallunga. Angajoqqaama kamaaqateqaannga. toorujussuugamik, timillu tamakku saperpai makku pissutigalugit: Soorunami aamma ernumaqaat. Massakkut taamaalioqqinnissara takorloorsinnaanngilara, illarluni oqarpoq. Naamaarnerup anersaartorneq sakkukillisittarpaa. Pivallaaraanni Massakkut Piitaaraq ikinngutini ilagalugit fiistiataarniaraangami ikinngutimi angerlarsimaffianniittarput. ipisoqarsinnaavoq. Uummatip tillernera akornusersinnaavaa - Immiaarartulaartarpugut, qaammammulli annerpaamik ataasiarluta taamaaliortarpugut, oqarpoq. tassanngaannarlu uummat unissinnaavoq. 5

6 Jeg var tæt på at dø af BENZIN - FORGIFTNING Fortæller nu 16-årige Piitaaraq, der blev lokket af en ven, som heldigvis er rejst til en anden by. Efter en alvorlig samtale med forældrene holdt han op. Tekst og foto: Marianne Langvardt Det var på et hængende hår, at nu 16-årige Piitaaraq Steffani overlevede en rus af benzindampe. Havde han sniffet bare en ganske lille smugle mere, ville forgiftningen have taget livet af ham. Det er tre år siden. Piitaaraq havde en ven, som lokkede ham til også at prøve lightergas. - Det var en ond ven, som heldigvis er flyttet til en anden by, siger Piitaaraq. Kun en lille smule mere. - Jeg vidste godt, at det var farligt, men min ven fik mig alligevel med, fortæller Piitaaraq om et af de alvorligste mareridt i sit 13 år lange liv. - Vi havde fundet ud af, at der var et sted i byen, hvor vi uden at blive opdaget kunne sniffe. Så det prøvede vi. Første gang om morgenen klokken otte. Igen om eftermiddagen klokken 16. Og klokken 18, da jeg skulle være inde til min mors fødselsdagsmiddag, blev jeg bare væk. De forsøgte at ringe mig op på min mobiltelefon, men min ven sagde, at jeg skulle lade være med at tage den. Så sniffede vi lidt igen. Da jeg omsider kom ind, var jeg hvid som et lagen i hovedet, øjnene var hævede og jeg frøs. Jeg var iskold over hele kroppen og kunne ikke få varmen. Mine forældre blev frygtelig bekymrede, og jeg havde det som om jeg skulle dø. Jeg kastede op, og min mor kørte mig på sygehuset, hvor jeg skulle drikke en masse mælk. Mor og far satte en stopper Alt dette husker jeg ikke. Det er noget min mor har fortalt, for jeg husker intet efter jeg kom ind. Jeg blev udskrevet dagen efter, men jeg havde det forfærdeligt i tre dage efter med feber, udslet og hovedpine, fortæller Piitaaraq. Alligevel måtte han nogen tid efter også forsøge sig med lightergas sammen med vennen. Men det opdagede hans forældre også. - Vi fik en lang samtale, og jeg lovede, at jeg ikke ville gøre det igen. Mine forældre var sure på mig. De var sikkert også ret bekymrede. Nu kunne jeg aldrig drømme om at gøre det, griner han. Når Piitaaraq fester, foregår det sammen med vennerne hjemme hos dem. - Vi drikker nogle øl, men det sker højest en gang om måneden, siger han. 6

7 Snifning er farligt Snifning er farligt, fordi forskellen på, hvornår man kan styre sig selv og sine bevægelser, og hvornår man har fået for meget og dermed mister kontrollen, er meget lille. Der er altså stor risiko for at få for meget, dvs. løbe en risiko for ulykker eller - hvis det går helt galt dødsfald. Risiko for ulykker Når man sniffer,er det farligt at opholde sig risikable steder, som i trafikken, ved havnen, på fjeldskråninger osv. Det er risikabelt at ryge eller bruge ild og sniffe samtidig, fordi de fleste stoffer, der sniffes, er let fordampelige og stærkt brandbare. Risiko for dødsfald Snifning er også farligt, fordi stofferne virker så kraftigt, at kroppen ikke kan holde til det. Snifning bedøver åndedrættet. Hvis man får for meget, kan man blive kvalt. Snifning kan forstyrre hjertets rytme og forårsage pludseligt hjertestop. M M M 7

8 Inuusuttut aanngajaarniutit pillugit ilisimasaat Allattoq 1 assiliisorlu/ Tekst og foto: Alice Sørensen Taama isumaqarput Paamiuni Atuarfik Tuiisami klassini atuartut ilaat Det mener nogle af 10. og 11. klasses-eleverne i Atuarfik Tuiisaq i Paamiut Nora Rasmussen Aanngajaarniutit pillugit ilisimasakka amerlapput, nalunngilara pissusilersuutit allanngortartut arlaannik pisimagaanni. Aanngajaarniutit inuunerup sinneranut kinguneqapilussinnaapput soorlu psykoseqalernermik. Atuagassiaq Inuk atuarlugu paasisaqartarpunga, kisianni aamma atuagassiaaqqat hashi pillugu paasissutissanik imallit klubbimi atuarfimmilu atuartarpakka, kammalaa X tinnillu tusartarlunga. Jeg synes selv, at jeg ved ret meget om euforiserende stoffer. Jeg ved, hvordan stofferne påvirker én og, at man ændrer adfærd når man er på noget. Man kan få varige mén som psykoser. Jeg får rigtig mange oplysninger fra Inuk, men jeg har også læst pjecer om hash i klubben og på skolen. Ven Nora Rasmussen 15-inik ukiulik / 15 år nerne og veninderne fortæller også en del. Minik Møller Petersen Ors, aanngajaarniutit pillugit ilisimasaqarpallaanngilanga aamma soqutigisarinnginnakkit. Kammalaatinnit annerusumik aanngajaarniutit pillugit paasisaqartarpunga. Jeg ved ikke ret meget om euforiserende stoffer og det interesserer mig heller ikke. Det er nok mest vennerne der giver mig den viden jeg har om rusmidler. Minik Møller Petersen 15-inik ukiulik / 15 år 8

9 Unges viden om rusmidler i Dorthea Poulsen 15-inik ukiulik / 15 år Thomas-Kaj Frederiksen 15-inik ukiulik / 15 år Dorthea Poulsen, Nalunngilara imaluunniit tusarnikuuara qanoq ikiaroornartumik risterisoqartartoq maajugaara timimut qaratsamullu peqqinnanngimmat. Inuit oqartarput illaannalertarlutik ikiaroornartutorsimagaangamik. Kammalaatimma uanniit angajulliit aanngajaarniutit pillugit oqaluttuuttarpaannga. Ikiaroortartut akerleraakka, ikiaroorneq sumulluunniit iluaqutaanngimmat. Jeg ved godt eller har hørt hvordan man rister hash. Jeg synes, det er ulækkert, fordi det er usundt for både krop og sind. Folk siger, at de bare ikke kan lade være med at grine når de har fået hash. Det er nok mest venner, som er lidt ældre end mig selv, der fortæller mig om rusmidler. Jeg er imod, at folk ryger sig skæve, fordi det ikke er godt for noget. Thomas-Kaj Frederiksen Isumaqarpunga paasissutissat 45 procentii ilisimallugit. Ilisimasakka naammagaakka aanngajaarniutit misilinnissaat soqutiginnginnakkit. Nalunngilara ulorianartuusut, peqqinnarnatillu toqussutaasinnaasut. Paasissutissat kammalaatinnit, atuarfimmit klubbimiillu pisarpakka. Jeg tror, at jeg ved 45 procent af al information om rusmidler. Jeg er tilfreds med min viden, fordi jeg ikke er interesseret i at prøve euforiserende stoffer. Jeg ved, at det er farligt, usundt og man kan dø af det. Min viden om rusmidler har jeg fra vennerne, skolen og klubben. 9

10 Inuusuttut aanngajaarniutit pillugit ilisimasaat 2 Arnajaraq Møller 15-inik ukiulik / 15 år Arnajaraq Møller Nammineq misilinnikuunngikkaluarlugit imigassap, ikiaroornartup sniffernerullu kingunerisinnaasaat ilisimavakka. Tusartarpara hashitorsimagaanni fantarnartupilussuusoq. Paasissutissat tusagassiuutiniit kammmalaatinniillu pisarpakka paasisaqarnerorusukkumalu tamanna ajornanngitsuararsuuvoq. Jeg ved meget om hash, alkohol og snifning, selvom jeg ikke har prøvet det. Jeg ved, at man fantaserer meget når man er påvirket. Jeg får en masse viden fra medier og venner og hvis jeg vil vide mere er det jo meget nemt at få oplysninger. K Kristian-Peter Møller 15-inik ukiulik / 15 år Thomas Petersen Haship hjernecellit toqorartarpai, taamaammat misilinnissaa soqutiginngilara. Aanngajaarniutit soqutiginngilluinnarpakka, taamaammat tamakku pillugit ilisimasaqarpiannginnera ajorinngilara. Paasissutissat atuarfimmi pisarpakka, pisariaqartikkukkulu angajoqqaarsiakka aperiinnarsinnaallugit. Hash dræber hjerneceller, derfor interesserer mig det ikke. Rusmidler siger mig intet, derfor synes jeg også, at det ikke gør noget, at jeg ved så lidt om den slags. Min viden om emnet får jeg nok mest fra skolen, ellers kan jeg altid spørge mine stedforældre. Kristian-Peter Møller Nalunngiinnarpara ulorianartuusut assut. Aanngajaarniutit soqutiginnginnakkit tamakku pillugit ilisimasakka naammagaakka. Jeg ved ikke meget mere end, at det er farligt. Meget farligt. Ellers er jeg tilfreds med min viden, fordi jeg ikke interesserer mig for den slags. Thomas Petersen 16-inik ukiulik / 16 år 10

11 Unges viden om rusmidler i Najaaraq Mikaelsen Ane Dorthe Møller 15-inik ukiulik / 15 år Lars Karl Johansson 16-inik ukiulik / 16 år Najaaraq Mikaelsen Ane Dorthe Møller Najaaraq: Aangajaarniutit pillugit ilisimasaqalaarpunga, kammalaatinnit inuusuttuaqqanillu allanit klubbimiittartunit tusartakkannik. Aanngajaarniutit akerleraakka ulorianarmata peqqinnarnatillu. Lars Karl Johansson Hashi qaratsamut ajoqutaasorujussuuvoq, puigornaqigami. Ilisimasakka kammalaatinnit angajoqqaannillu paasisartakkakka naammagaakka. Angajoqqaamma oqaaqqissaartarpaannga ikiaroortassanngitsunga ajoqutaaginnarmat. Ane Dorthe: Nalunngilara aanngajaarniutit inuunermut peqqinnanngitsut. Ikiaroornerup psykoseqalerneq kingunerisinnaavaa. Najaaraq: Lidt viden har jeg da om euforiserende stoffer, som jeg får fra venner og andre unge i klubben. Det er meget farligt og usundt, derfor er jeg imod den slags sager. Ane Dorthe: Jeg synes, at jeg ved nok til at sige, at det ikke er godt for livet. Man kan blive psykotisk af at ryge sig skæv. Hash er dårlig for hjernen, man glemmer alting når man ryger hash. Jeg synes selv, at jeg ved nok og det jeg ved får jeg nok mest fra vennerne og mine forældre, der plejer at sige til mig, at jeg ikke skal ryge hash, fordi det ikke er godt for noget Taama isumaqarput Paamiuni Atuarfik Tuiisami klassini atuartut ilaat Det mener nogle af 10. og 11. klasses-eleverne i Atuarfik Tuiisaq i Paamiut Allattoq assiliisorlu/ Tekst og foto: Alice Sørensen 11

12 Maluginiarluaraanni erseqqittarput Hvis man er opmærksom på det, er det let at se Naamaarsimasut maluginiarluaraanni timaasigut erngerlugit takuneqarsinnaapput Imatut takuneqarsinnaapput: Qinngap qarnullu eqqaani aappalunnersaq ameraasallu ungilanneri. Imerpalasut tipillit atorneqarsimappata tipi inummiiginnalersarpoq. Silami naamaartoqarniarnerusarpoq; pinnguartarfinni assigisaannilu. Ikittaatit amerlasuut, imerpallassaatit puukui amerlasuut assigisaasalu amerlasuunngorlutik inuusuttuaqqat najortagaanniippata taava inuusuttuaqqat naamaarnermik misilittaasimanerinik ersiutaasinnaapput. Sunniutai: Inuusuttuaqqamiit inuusuttuaqqamut assigiinneq ajorput. Ilaat oqartarput ikiaroornartoq, ilaat aanngajaarnartoq, ilaat nuannisaarnerartarput ilaallu sukkasuumik iliuuseqarsinnaalernerartarlutik. Allat aamma oqartarput soorlu aalakoorluni, aalanissartik nangiarilertarlugu nalinginnaannarlu oqalussinnaasarlutik. Kingunipilugisinnaasai: Arrorsaatit naamaarutiginerisigut kingunipilugisinnaasaat piffissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit ulorianarluinnartuupput. Ulorianartut ilagaat pisinnaasat killeqalerneri pivallaaraannilu toqumik kinguneqarsinnaavoq. Atuiinnaraanni kingunipilugisinnaavaat peqqissutsikkut ajornartorsiuteqalerneq: eqqaamasaatsip- aamma tamaviaarussisinnaanerup ajoquserneri, qaratsakkut ajoquteqalerneq, tartukkut, tingukkut patikkullu ajoquteqalerneq. Naamaareernerup kinguneri: Naamaareernerup kingorna qasoqqaneq, niaqorlunneq nukillaanganerlu takkuttarput. Malugiuk! Inuusuttuaraaqqat naamaarniarlutik misileraasarput. Ataatsimoorlutik misileraaniartarput pissanganartorsiorniarlutik. Pisoq tassanngaannaq takkussinnaasarpoq, pingaaruteqarluinnarporlu inuusuttuaqqat pimoorussisumik oqaloqatigineqarnissaat. Man kan let se på kroppen på en påvirket person, hvis man er opmærksom på det Hvordan kan det ses: Rødme ved næsen og mund, irriterede slimhinder. Ved væsker, der har lugt, hænger lugten ved personen. Det er ofte udendørs, der bliver der bliver sniffet. Tomme lightergasdåser, fortynderflasker og lignende på disse steder kan være tegn på unges eksperimenteren med snifning. Virkning: Er forskellige fra ung til ung. Nogle siger, det er at være høj, at være euforiseret, at have det sjovt, at være hurtig. Andre siger, at det er som at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Negative konsekvenser: Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt på både kort og langt sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv. Abstinenser: Efter rusen kommer træthed, hovedpine og sløvhed. OBS! Det er ofte de helt unge, der eksperimenterer med at sniffe. Det sker oftest i grupper for spændingens skyld. Det er tit et pludseligt opstået fænomen, som det er vigtigt at tage alvorligt og få en snak med de unge om. 12

13 13

14 * * Aalakooruloorluni orluvoq annerlunilu Kammalaatit aalajangertarpaat eqqissilluni unnussiuaartoqassanersoq. Soorlu taamani tallimanngornermi Tupaarnaq Starlightimiimmat kingornalu kimmikkaaqarluni naakkiutillarmat. Imigassaq 2 Kingunipilugisinnaasai: Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Atuivallaaraanni timip iluani atortut ajoquserneqarsinnaapput, timikkut tarnikkullu pinngitsuuisinnaajunnaartoqarsinnaavoq. - Nuannisaaqaagut, qittalluta illarlutalu, imingaatsiarpungalu ullaakkut arfineq-marlup missaani ullaakkorsiutissatsinnik pisiarnissatta tungaanut. Anigatta nilleqaaq quasallunilu, saavoq, politiinngorniarnissani takorlooramiuk. Kammalaatigiinni naamaartoqarneq ajorpoq arlallilli ikiaroortarput. Ilaat fiistersinnaaneq ajorput ikiaroortigatik. - Aallaqqaammut nuannerpallaanngikkaluarpoq, uangalu kimmikkaaqarlunga naak- sungiussassaavorli, kiuteqaanga orlullungalu, Tupaarnaq oqaluttuarpoq qaaminiittorlu kilernini takutillugu. - Tamatuma kingorna eqqaamasaaruppunga. Timima ilaani allami aamma tungujornertiterpunga, imminut illaatigiutigaluni oqarpoq. Tupaarnaq annersimagaluarluni pisoqarfimmiikkusuttuaannarpoq. Weekendinilu susoqartuaannarpoq. Tupaarnaq ukiut marluk Danmarkimiissinnarluni angerlaqqammerpoq HTX-imullu isernissani takorloorpaa. Danmarkimiit angerlaqqammerluni sulilu suliffeqalerani kammalaatit initoorujussuupput. - Nalunngilara imerniaraanni ikiaroorniaraannilu mianersortariaqartoq. Aammami taamaallaat weekendini taamaaliortarpugut. Taava tallimanngornermi arfininngornermiluunniit ernguttarpugut, aqagukkullu 3 inuusuttut sukisaarsartarfianni aqaguluuttarpugut. Taamaattoqakulavorlu, oqaluttuar- Imigassaq poq. Sunniutaa: Apeqqutaalluinnarpoq qanoq isumagissaartigineq, aqarpoq Anguterniartari qanoq annertunaartigalugu Paneeqqap (18- imersimanersoq, ittoorunnaartoqartarpoq, kamak, nukillaa- Tupaarnaq nuan- inik ukiulik) nisaqatigeqalugu nganeq aamma nuannisaartoqartarpoq allarpassuillu. Piareersarfimmi massakkut karakteriminik pitsanngor- 14 Tupaarnaq peqqissaasunngorusuttoq oqarpoq. Unnuk ataaseq 600 kruuninik akeqarsinnaasarpoq, akissaqanngikkaannilu arlaat peqartuaannarpoq. - Fiisti nuannersoq suua, sumilu pisarpa? - Pingasuulluta sisamaallutaluunniit vodka immaqalu aamma allamik ilallugu kammalaatitta arlaanni aallartittarpugut. Taava Starlightiliartarpugut, tassani qittalluta illarlutalu nuannisaartarpugut, kanngunartunillu pissusilersortarluta. Tassani shottituuttarpugut, imerniartarfillu pingasunut matugaangat angerlarluta initsinnut nangikkiaasarpugut. Tupaarnap 18-inik ukiullip nalunngilaa taamatut imeqattaartarneq kingunipiloqarsinnaasoq. Soorlu aallussisinnaaneq millisarpoq, qasoqqaneq, kajumissuseerunneq avatangiisinullu attaveqarsinnaajunnaarneq. -Suup imigassaq ikiaroornartorlu taarsersinnaavai? - Angutaatitaarneq, illoorariit isumaqatigiipput. Aamma ilinniagaqarneq. Taakku marluk sammineqarnissamik pisariaqartitsipput. - Siullermilli anguterniaqqaartariaqarpugut.

15 Imigassaq 1* Qanoq takuneqarsinnaava: Apeqqutaavoq qanoq annertutigisumik pisimaneq qanorlu sukkatigisumik imersimaneq, inuup oqimaassusaa, inuup qanoq issusaa sumullu atatillugu imerneqarnersoq. Erseqqarluttumik nipeqalerneq, aalaatsikkut arriillineq, sanipoorneq, silap avatilluunniit aqukkuminaassineranik, isit aappilleqqanerat. Tupaarnaq Evaldsen tallimanngornermi aalakoortilluni orluvoq sianigisaarullunilu. Massakkut Inuusuttut sukisaarsaartarfianni Sisimiuniittumi eqqissiivilluni isersimaarujoorpoq. 4 * Imigassaq Imigassamik kingunerlutsitsineq: Imigassamik atuipilukkaanni kingunerlutsitsisoqarsinnaavoq. Sinissaarunneq, puffassimaarneq, timikkut anniakujunneq, anisineq assatsigullu sajunneq. Tupaarnaq Evaldsen slog sig slemt forleden fredag, da hun faldt og mistede bevidstheden. Her tager hun det roligt på Ungdomscenteret i Sisimiut. 15

16 * 2 Alkohol Negative konsekvenser: Ved overforbrug ødelæggelse af kroppens indre organer, fysisk og psykisk afhængighed. * 3 Alkohol Virkning: Meget afhængig af forudgående humør, hvor meget man har drukket, hæmninger forsvinder, aggression, afslappelse, man har det sjovt m.m. 16 Paneeraq Evaldsen (18-inik ukiulik saarleq) illooqqanilu Tupaarnaq isumaqarput nuannaapilunnerit ilinniagaqarnerup angutaatitaarnerulluunniit taarsersinnaagai. Paneeraq Evaldsen (18 år) (forrest) og kusinen Tuparnaaq tror, at en kæreste eller et uddannelsesforløb kan erstatte de vilde orgier.

17 Faldt og slog sig i kæmpe brandert 1* Vennerne bestemmer, om man skal nyde en stille aften i selskab med sig selv. I hvert fald den fredag Tupaarnaq alligevel endte på Starlight og bagefter snublede i sine højhælede sko. Alkohol Hvordan kan det ses: Kommer an på forbrugets størrelse, personens vægt, personens tilstand og i hvilken forbindelse, det indtages. Kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang pga. at man ikke kan styre sin forstand og sine lemmer, rødsprængte øjne. Tekst og foto: Marianne Langvardt - Vi havde det rigtig fedt, dansede, grinede og morede os, og jeg fik rigeligt at drikke, indtil vi klokken syv gik ud i kulden, for at hente morgenbrød. Da var det glat og hundekoldt, og jeg snublede på mine høje hæle og faldt, siger hun og viser os et sår midt i panden. - Jeg husker intet derefter. Jeg har også blå mærker andre steder på kroppen, siger hun og morer sig selvironisk. For selvom Tupaarnaq slog sig slemt, er hun ikke i tvivl om, at ville være med, dér hvor det sker. Og det gør det i weekenderne. Tupaarnaq, der har været i Danmark et par år, og er netop vendt hjem til Sisimiut, har ambitioner om at blive optaget på HTX. Men netop hjemvendt fra Danmark, uden arbejde endnu, er det de gamle kammerater fra før Danmark, der spiller den største rolle. - Jeg ved godt, at man skal passe på alkohol og stoffer. Vi gør det også kun i weekenden. Til gengæld drikker vi tæt fredag eller lørdag aften, og så tager vi dagen efter ud på Ungdomscenteret, hvor der er stille og roligt og plejer vores tømmermænd. Og dem er der alvorligt mange af, siger hun. Skal ud og scoore Alkohol Paneeraq (18 år), der for øjeblikket forbereder sine karakterer på Piareersarfik, fordi hun gerne vil være politibetjent, slår folderne sammen med Tupaarnaq. I deres kreds er der ingen der sniffer, men flere ryger hash. Nogen af vennerne kan ikke feste uden at fyre en fed. - Jeg synes det var ubehageligt i starten, men man vænner sig til det, siger Tupaarnaq, der gerne vil uddanne sig til sygeplejerske. En aften i byen koster let 600 kroner, og har man ikke pengene, er der altid nogen, der lægger ud. - Hvad er en god fest, og hvor foregår den? - Den starter som regel med at vi tre-fire stykker - deles om et par flasker vodka og eventuelt noget andet hjemme hos en af vennerne. Så går vi på Starlight sidst på aftenen, hvor vi danser, griner, morer os og opfører os pinligt. Her drikker vi shoots, og når diskoteket lukker klokken tre, går vi hjem og efterfester med øl på vores kollegieværelser. Som 18-årig ved Tupaarnaq godt, at de vilde drukorgier kan få ubehagelige konsekvenser som manglende koncentration, træthed og uoplagthed og en skæv social retning. - Hvad kan træde i stedet for alkohol og hash til fester? - En kæreste, er kusinerne enige om. Og et uddannelsesforløb. For begge dele vil kræve opmærksomhed. - Men inden da skal vi ud og scoore 4 * Abstinenser: Ved overforbrug fremkommer abstinenser. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. 17

18 Inuusuttuaranngorneq 13 iniit 19 it ti killugit ukioqalernermi pisarpoq. ukiut ineriartorfiunerpaat inuusuttuaqqamiillu inuusuttuaqqamut assigiinngissinnaaqisoq, tamatumalu nalaani angajoqqaat misigisi ma sarput atorfissaarukkiartorneqarlutik kammalaatinullu qaninnerulersarfiat. Taamatut ineriartorneq nalinginnaalluinnarpoq, iluatsittumillu ingerlanneqassappat angajoqqaat sukkaqatigiis sumik malinnaanissaat inuusuttuaqqallu inuune rup tungaatigut misilittaanissaanut periarfissitta riaqarpoq. Inuusuttuaqqap festinut akoorusuttarnera anga joqqaat akornanni atuarfimmilu kammalaatit akornanni assortuussutaasarsinnaavoq aporaaffi usinnaasarlunilu. Privatini festertoqarniartillugu paatsoo qatigiinnerit assigiinngitsut pinngitsoortinneqarsinnaapput makku siumoorluni isu maqa tigiis suti ginerisigut: Inuusuttuaqqat kissaataat pimoorullugit naalaarneqassapput Qaaqqusat allakkatigut makkunannga na lu naar fi gineqassapput; festi qaqugu aallartinneqassanersoq naassanersorlu, nereqati giittoqassanersoq il. il. taava qaaqqusat na lussanngilaat killissartik sumiinnersoq. Isumagissavarsi festerfimmi imalt. qanitaani inersimasumik nakkutigineqarnissaat. Inuusuttuaqqat namminneq akisussaaffilerneqassapput namminnerlu aalajangiisinnaatitaallutik. Inersimasorli attavigineqarsinnaasariaqarpoq akuliutsinneqarsinnaasariaqarlunilu. 18

19 Foto: Privat Imigassanik allanilluunniit sassaallertoqassappat nassartitsisoqassappalluunniit qaaqqusissummi tamanna erseqqissarneqassaaq. Aamma qaaqqusissummi erseqqissarneqassaaq festip nalaani imigassamik atuinngilluinnartoqassappat. Malittarisassat suliarineqarpata aamma isummerfigineqassaaq unioqqutinneqarpata qanoq iliortoqassanersoq. Qaaqqusaanngitsut : Privatini festertoqarniartillugu ajornartorsiutit takkussinnaasartut ilagaat qaaqqusaanngitsut takkussuutileraangata. Pisoq toqqissisimajunnaarnermik ilaatigullu assortuunnermik nukersornermillu kinguneqarsinnaasarpoq. Qaaqqusisoq nakkutilliisunngoriataarsinnaavoq. Taamaalisoqarnerani inersimasoq/sut akuliuttariaqalersarpoq/put ajornartorsiortoqarneranilu ikiuulluni/tik. Qaaqqusaanatik isertut erseqqissumik oqarfigisariaqarput anisariaqartut ilisimatillugillu festimut akisussaasuugassi qaaqqusaanngitsut akuerineqanngitsut. Iluaqutaanngippat qaaqqusat allat qaaqqusaan ngitsut atiinik adressenillu piniarfigisigit. Angajoqqaavi sianerfigisigit meeqqatillu aaqqullugit. Ajorluinnartumillu kinguneqassappat politiit attavigineqarsinnaapput. Inuusuttuaqqat inik ukiullit ulluinnarni weekendiniluunniit illoqarfiup qeqqaniitinneqarnaveersaartariaqarput (diskotekertarfiit imerniartarfiilluunniit eqqaanni). 19

20 Foto: Privat Teenagealderen er som bekendt årene fra man er 13 år, til man er 19. Udviklingen er meget forskellig fra ung til ung, men for alle gælder, at det er løsrivelsesår fra forældrene, og at den unge knytter sig tættere til venner. Dette er en naturlig udvikling, og det er vigtigt at forældrene mestrer at give slip i samme tempo, som den unge modnes til selv at tackle livets udfordringer. Den unges ønkse om at holde og gå til fester, er noget af det, der virkelig kan give konflikter og sammenstød familie og unge imellem, f. eks. i en klasse. For at forebygge de værste misforståelser ved afholdelse af en privat fest, kan følgende gøres: Tag de unges ønsker alvorligt. lav skriftlige invitationer med start- og sluttidspunkt, bespisning m.v., så alle kender rammerne for festen. Husk telefonnummer, så man kan ringe, hvis man er i tvivl om noget. Sørg altid for, at der er voksne til stede, enten ved festen eller i umiddelbar nærhed. De unge må gerne have eget ansvar og frirum, blot skal voksne kunne tilkaldes eller gribe ind. Hvis der serveres alkohol, eller der må medbringes alkohol, skal det tydeligt fremgå af invitationen. Ligeledes hvis man ikke acceptere alkohol ved festen. når der laves regler, skal der også tages stilling til, hvorledes disse kontrolleres samt eventuelle sanktioner ved brud på disse. Ikke inviterede gæster : Et problem, der kan opstå ved private fester, er ankomst af unge, der ikke er inviterede. En situation, som kan give anledning til uro og utryghed og til tider skænderier og vold. Værten får pludselig en kontrollantfunktion. Her må og skal de voksne blande sig og afhjælpe situationen. Snak med indtrængerne og gør dem begribeligt, at de må gå, da I har ansvaret for festen og ikke ønsker uinviterede gæster. Hvis ovenstående ikke hjælper, så spørg de andre gæster om navne og adresser på nogle af de uindbudte. Ring til deres forældre og bed dem om at hente deres unge. Hvis det hele køre op i en spids, kan I ringe til politiet og bede dem om hjælp. Unge på år bør ikke færdes i bymidtens minefelt (diskoteks- og værtshuseområde), hverken på hverdagsaftener eller i weekenderne. 20