1. OVERVÅGNING OG EVALUERING

Transkript

1

2 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning af forskellige parametre, jf. skovcertificeringens krav (FSC princip 8). 1. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). 2. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): a. Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. b. Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter, herunder andelen af ikke hjemmehørende træarter (FSC 6.9). 3. Sammensætning af observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning af ændringer og plejetiltag i; C.1. 3 områder (FSC K 8.2f) C områder C.3. Fortidsminder, C.4. Urørt skov og plejede arealer, C.5. Rødlistede arter C.6. Øvrig SHBV: natura 2000, Egekrat, OSD drikkevandsområder. 4. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) a. Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). b. Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). 5. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) PEFC/FSC-ansvarlig i Silkeborg Kommune laver årligt et kort offentligt tilgængeligt resumé over resultaterne af nedenstående overvågning beskrevet i Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som dokumentation på den eksterne evaluering, der foretages af PEFC/FSC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. skovcertificering), jf. procedure 10 Årlig gennemgang af skovdriften og FSC-system. Denne overvågning og evaluering ligger på kommunens hjemmeside og udgør sammen med folderen Information til skovgæster det offentlige resume.

3 1.1 SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER COC DOKUMENTATION (FSC K 8.2A). Kommunen opgør årligt indtægter og antal solgte enheder for en række af de primære produkter, der høstes på kommunens arealer. Produkterne (sortimenterne), der årligt vil blive kommenteret i kommunens offentligt tilgængelige resumé, omfatter; Kævletræ, juncker, sanketræ, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ, cellulosetræ, energitræ (flis). Skovnings- og tømmermængde opgøres pr. driftsår: produkt, mængde, dato for produktion, oprindelsesskov, FSC-certificeringskode, destination. Der foretages desuden indberetning til Danmarks Statistik ligeledes vedrørende salg og antal høstede enheder pr. produkt. Status for 2011 Oversigt over hugst og salg Hugst, opgjort i m Nåletræ Uafkortet tømmer Korttømmer Cellulose-, spånplade- og emballagetræ Energitræ Løvtræflis Nåletræflis Energitræ som rundtræ 90,0 638,17 508, ,0 3310,0 6,62 866, ,17 634, ,75 242,42 Hugsten i 2011 viser at der er produceret en del tømmer og energitræ. At hugsten af nåletræ er steget meget fra 2010 til 2011 skyldes, at flere afdelinger af ældre rødgran blev hugget pga. begyndende stormfald og billeangreb. Mens andelen af tømmer er steget er andelen af nåletræflis faldet. Det skyldes, at flisen hovedsagelig er blevet produceret som groot efter fældningen af rødgran. Der er således ikke tyndet nåletræ med flisproduktion for øje. Der har i 2011 ikke været hugst af løvtræ til energiformål. Det skyldes, at der ikke er blevet tyndet i løvtræsbælterne langs de større veje. Det afspejler på udmærket vis Silkeborg Kommunes skovstruktur; nemlig med mange små, spredte skove. Det medfører, at det er vanskeligt at dyrke kvalitetstræ i tilstrækkeligt omfang. Kvaliteten af træerne gør, at en stor del bliver hugget til flis. Det har den fordel, at der bliver færre kørsler på arealerne, da effekterne kan tages ud på en gang.

4 Hugsten er højere end tilvæksten. Det skyldes, at der afdrives en del af den ældre vedmasse. Dokumentation af CoC Alt træ sælges af entreprenøren dvs. HedeDanmark står for afsætningen af certificerede produkter fra skoven. De enkelte produkter registreres på faktura med mængde, kvalitet og lokalitet. Silkeborg Kommune modtager en købsafregning fra HedeDanmark. Faktura påføres FSC nummer, så de enkelte produkter kan spores tilbage til skoven. Chain-of- Custody (CoC) eller sporbarhedssystem henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. CoCkontrolsystemer og den tilhørende dokumentation tillader sporing af et produkt fra det endelige produkt på markedet råmaterialet i skoven, tilbage gennem de enkelte led i forarbejdningen og handlen og helt tilbage til den skov, træet stammer fra. 1.2 Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (FSC K 8.2b): Ajourførte kort og bevoksningslister Kommunen opdaterer dens driftsplan hvert 10. År. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for kommunens skovressourcer og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, hvoraf de mest centrale er: Udvikling i træartssammensætning - specielt er udviklingen i andelen af hjemmehørende træarter interessant Udviklingen i den stående vedmasse så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Udviklingen i antallet af 3, 28 områder og deres tilstand. Driftsplanen er udarbejdet i 2008 og skal revideres i 2018 Status i Udviklingen i træartssammensætningen ses her: Træart (i antal ha.) Gran Andet nål Pyntegrønt Fyr Eg Bøg Andet løv

5 Udviklingen i træartssammensætningen følger målsætningen om at der mindst skal være 40 % løv ved planperiodens slutning. Medvirkende til den store stigning i løvtræarealet er bl.a. tilplantning af en tidligere grusgrav (ca. 16 ha.)med løvtræ. Ved nye plantninger vil løvtræer udgøre hovedparten af bestanden. Der vil være iblandet nåletræ i mindre holme eller som rækkevis indblanding. Hovedparten af de træarter som kommunen anvender til skovrejsning eller foryngelse af den eksisterende skov er hjemmehørende. Kravet om at andelen af hjemmehørende arter skal opretholdes eller øges, overholdes derfor naturligt i kommunen (FSC K 6.3.4). 2. Med hensyn til udviklingen i den stående vedmasse viser den et mindre fald. Det skyldes, at en stor del af den ældre gran er afdrevet på grund af typografangreb og risikoen for stormfald i de svækkede rande. Tilvækst Tilvækst Hugst Vedmasseopsparring Gens.år. Gens.år. (Hugst i forhold til tilvækst) Gennemsnit år. M 3 M 3 % BØG EG ANDET LØV GRAN ANDET NÅL SUM Via kommunens direkte adgang til LandInfo opdateres kommunens kort og bevoksningslister løbende. Ved nye plantninger vil hovedtræarter, indblandingsarter og evt. nye litragrænser således bliver ajourført efter udført operation i skoven. Ligeledes vil nyopdagede feltobservationer af værdifuld natur eller nøgleelementer som vurderes at kræve beskyttelse, blive kortlagt via GPS i LandInfo s hensynskort og hensynsregister. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke i forvejen er kendt Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter, herunder andelen af ikke hjemmehørende træarter (FSC 6.9). ANVENDELSEN AF IKKE HJEMMEHØRENDE TRÆARTER Som det fremgår af træartspolitikken vil det fortsat være skovdyrkningsmæssigt optimalt, at anvende nåletræarter på kommunens magre jorder. Det drejer sig primært om arterne rødgran, douglasgran og lærk.

6 Træarterne vil under alle omstændigheder kun blive anvendt, hvor de er bedst muligt lokalitetstilpasset og hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier (FSC 6.9). Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). Overvågningen evaluerer; den arealmæssige udbredelse af de ikke hjemmehørende træarter, beliggenheden af arealer med ikke hjemmehørende træarter, påvirkningen af de omkringliggende økosystemer Der henvises til procedure 4 Registrering af kulturtiltag og -metode. Status 2012 Oversigt over hjemme- og ikke hjemmehørende arter: total Hjemmehørende 100 % 69 % 78 % 100 % Ej hjemmehørende 100 % 31 % 22 % Udviklingen i hjemmehørende arter følger målsætningen om at der mindst skal være 60 % hjemmehørende arter ved planperiodens slutning. I 2008 og 2011 er tallene for ikke hjemmehørende på 100 %. Det skyldes, at der i disse år alene er tale om selvforyngelse af nåletræ.

7 Ovenstående figur viser kulturarealer og træarter for perioden 2004 til Alle plantninger bliver lagt ind i Landinfo når plantningen er udført. Landinfo viser således altid den aktuelle træart og plantningsår for den enkelte litra. 1.3 NØGLEBIOTOPER, HERUNDER FLORA OG FAUNA (FSC 8.2 C, 9.4) Kommunens nøglebiotoper - antal, udbredelse og tilstand - evalueres overordnet i forbindelse med opdatering af driftsplanen. Driftsplanen opdateres planmæssigt hvert 10. år områder (FSC K8.2f) Her ud over ønsker kommunen at besigtige sine 3-arealer indenfor skovgærdet minimum hvert 5. år. Formålet er dels at vurdere tilstanden af naturtypen generelt, dels at vurdere den tilknyttede flora og fauna, herunder invasive arter. I forbindelse med arealgennemgangen planlægges evt. plejetiltag for den næste 5-årige periode. Hvert år gennemgås en femtedel af det samlede antal ha 3-arealer i kommunale skove. For at sikre en total gennemgang over en 5-årig periode, oprettes en samlet oversigt på skovniveau, hvor årstal for første, seneste og næste arealgennemgang fremgår. I samme skema anføres det antal ha af det samlede 3 areal på skovniveau, hvor der skal udføres plejetiltag. Der anvendes følgende arbejdsgang, jf. bilag 12; 1. Planlægning af tidspunkt for gennemgang af 3-arealer ligeligt fordelt over en femårig periode. 2. Gennemgang af 3-arealer for det pågældende år. 3. Oversigt over plejetiltag på 3-areal på baggrund af arealgennemgang. 4. Planlægning af plejetiltag i LandInfo. 5. Udarbejdede opgavebeskrivelser er dokumentation for gennemført plejetiltag i LandInfo. 6. Opdatering af gennemført pleje og det fremadrettede plejebehov i LandInfo s hensynsliste og aktivitetsliste. 7. Planlægning af næste arealgennemgang. Registrering af nøgleelementer planlægges i indeværende driftsperiode, som et supplement til nøglebiotopregistreringen. Status 2012 I skovhåndbogen, se mappe 18 bilag 12, er der en plan for hvilke skoveområder, der skal gennemgås for at følge udviklingen i 3 områdernes tilstand. Der er gennemgået følgende naturtyper (areal i ha):

8 Naturtype Eng 2,08 Hede 1,08 Mose 8,34 3,49 Overdrev 27,75 9,40 Sø 0,64 0,71 Der har været udført tilsyn med 17 bynære skovområder i 2011 med henblik på at undersøge behovet for pleje. I 2012 blev der gennemgået 8 bynære skovarealer. De gennemgåede skoves areal er på ca. 160 ha. og heraf udgør 3-naturtyperne ca. 54 ha. Overdrevene og engene plejes hovedsageligt med maskinel slåning eller afgræsning med får. For mosernes vedkommende har de ofte vandtilførsel fra trykvand fra de højereliggende områder. Det betyder, at de hovedsageligt har karakter af ellesumpe. Ellesumpene er en truet naturtype og plejen af dem består hovedsageligt i at fjerne træarter, der kan true ellene. Gennemgangen af ellesumpene viste ikke noget umiddelbart behov for plejeindgreb. Der blev ikke konstateret behov for yderligere pleje. Overdrevsarealerne slås en gang årligt eller afgræsses med får. Vandhullerne har ikke umiddelbart behov for oprensning, men da der er tale om forholdsvis små vandhuller og de dermed hurtigt vokser til, vil der inden for planperioden være behov for oprensning på udvalgte lokaliteter. Der er ikke konstateret eller anlagt nye 3 eller 28 områder i de kommunale skove i Urørt skov Målet er at 10 % af kommunens skove i løbet af en 10 års periode udlægges som urørt skov. Silkeborg Kommune har i dag ca. 600 ha. bevokset areal hvilket betyder, at der skal udlægges ca. 60 ha. Der er foreløbigt udpeget følgende områder: Navn Afdeling Litra Størrelse i ha Pøtsø grøft ,5 Ege Allè 1101 E,f,g 5,5 Hvinnigdal 1200 H og m 2,8 Langsøparken 1206 B,d,h,l 4,9 Møllebækken 4,0 Gødvad 1308 P,q,r,s 2,6 Funder krat ,0 Abildskov 1401 F og be 5,7 Gjern Bakker 3100 G og h 3,0 Gjern plantage 3105 C 2,3

9 Gjern plantage 3106 B 3,5 Gjern plantage 3107 A 2,5 Hjortholm 4401 A,b og c 8,0 Udpegningen af områder er foretaget ud fra en vurdering af områdernes sårbarhed, naturindhold og terrænmæssige forhold Rødlistearter Silkeborg Kommune har ikke en vedtaget naturpolitik, der beskriver kommunens indsats for en række dyre - og plantearter, som kræver særlige hensyn. Men der er vedtaget en udviklingsstrategi som kan ses her: Arter, beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på nationale rødlister vil altid være arter, der er genstand for særlig opmærksomhed. Bruttolisten bliver løbende udviklet på baggrund af henvendelser fra foreninger og enkeltpersoner, der rapporterer til kommunen samt egne iagttagelser. Alle fund vil blive lagt ind i nøglebiotopsregistreringen. Den driftsansvarlige for skovene indhenter oplysninger om den specifikke indsats, der skal til for at beskytte og sikre arternes overlevelse og fremgang. Forekomst af arter bliver registreret i LandInfo, så daglig beskyttelse er mulig. Efterhånden som flere arter bliver fundet i de certificerede skove, vil det blive overvejet, hvordan viden om forekomsterne bedst bliver formidlet, og om den særlige plejeindsats kan ske i samarbejde med interessegrupper eller borgere i lokalområdet. Naturteamet vil arbejde med at beskrive kommunens indsats over for en række dyre - og plantearter, som kræver særlige hensyn. Der vil blive udarbejdet en bruttoliste over de arter, der er beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på den nationale rødliste. Bruttolisten bliver løbende udviklet og bearbejdet af Naturteamet. Teamet er ansvarlig for indsamling og registrering af ansvarsarternes forekomst i Silkeborg kommune og fastlægger den specifikke og målrettede indsats, der skal til for at sikre arternes overlevelse og fremgang. Teamet vil ud fra bruttolisten udvælge nogle arter, der kan betragtes som særlige ansvarsarter for Silkeborg Kommune. Indtil videre har Silkeborg Kommune odderen som særlig ansvarsart. Forekomsten af ansvarsarter bliver registreret i Landinfo, så daglig beskyttelse er mulig, da forekomsten så vil fremgå af opgavebeskrivelsen. Status 2012 Der er sat ca. 25 odderpassager op ved vandløb ligesom bestanden er registreret i vinteren 09/10. Der er ikke observeret odder ved vandløb i skovene. Derfor er der ikke gjort særlige tiltag for at forbedre odderens levevilkår i skovene. I Hjortholm er der opsat redekasse for stor hornugle. Denne er registret i Landinfo. Skovdriftens indsats for ansvarsarter sker i samarbejde med Naturteamet.

10 1.3.4 Øvrige SHBV, Natura 2000, egekrat, OSD drikkevandsområde (FSC 9.4) Afsnit 8.3 og 8.7 fokuserer på henholdsvis overvågning af nøglebiotoper og ansvarsarter. Begge forhold er centrale dele af kommunens arbejde med SHBV. Kommunen gennemfører en årlig overvågning og evaluering af kommunens øvrige arealer med skov af høj bevaringsværd (FSC 9.4), dvs. OSD, egekrat og Natura 2000 områder. Overvågningen omfatter: 1. Vurdering af effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke SHBV. 2. Vurdering af, om gennemførte driftstiltag eller rekreative aktiviteter i SHBV har medført skade på arealerne. Vurderingen laves bl.a. ud fra de udarbejdede og tilbageleverede opgavebeskrivelser samt evaluering af evt. afholdte rekreative aktiviteter (FSC I 9.4.2). 3. Driftsopgaver udført i SHBV følges altid op med evaluering i felten i samråd med entreprenøren eller driftsmedarbejderen. Kommunen anvender evt. bilag 11 Overvågning af SHBV i forbindelsen med den årlige vurdering af SHBV. Status 2012 Egekrat plejes med hugst af selvsået gran og birk samt stævning af enkelte ege. Der er udført pleje i Gjern Bakker på ca. 3 ha. Indgrebet har medført at egekratspræget med krogede træer er genskabt samt, at der er mulighed for at se hvorledes træerne udvikler sig efter stævningen. 1.4 MILJØMÆSSIG PÅVIRKNING OG SOCIAL INDVIRKNING FRA SKOVDRIFTEN (FSC 8.2D) Miljøpåvirkning af maskinopgaver (fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). Kommunens procedure vedr. arbejdsinstruktion og udlevering af opgavebeskrivelse i forbindelse med udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver er beskrevet i afsnit 6.1 samt i procedure 3. Opgavebeskrivelsen er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Kvalitetssikringen omfatter; 1. PEFC/FSC ansvarlig (Leif Pedersen) eller HedeDanmarks (Jesper Rasmussen) registrering og udlevering af opgavebeskrivelse til entreprenøren/kommunens entreprenørgård samt tilhørende mundtlig information status før indgreb : Opgavebeskrivelsen genereres i LandInfo og indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Kortet på opgavebeskrivelsen udgør status på før indgreb for 3 områder, nøgleelementer (f.eks. redetræer) m.v. Hensynskortet i LandInfo opdateres løbende via GPS med

11 feltobservationer, der fremover skal fremgå af kortene på opgavebeskrivelserne, jf. procedure Entreprenørens tilbagelevering af udfyldt opgavebeskrivelse til PEFC/FSC ansvarlig eller HedeDanmark: Den gennemførte uddannelse indenfor skovcertificering, jf. afsnit 11, sikrer, at diverse entreprenører og entreprenørgårdens medarbejdere er i stand til at vurdere spørgsmålene på opgavebeskrivelsen kvalificeret. 3. PEFC/FSC ansvarliges evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser - status på efter indgreb : Status 2012 Evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser, der sker rutinemæssigt efter entreprenørens indlevering. Der sammenfattes en kort rapport over identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse. Stikprøveevaluering i felten efter afsluttede opgaver i skoven, jf. procedure 3, for løbende at vurdere entreprenørernes arbejde og kvalifikationer. Evalueringen af de tilbageleverede skemaer sker efter entreprenørens indlevering. De tilbageleverede skemaer har vist at maskinførerne er bevidste om værdien af skemaet som et arbejdsredskab til at følge op på skovenes indhold af naturværdier. De enkelte observationer er gennemgået og i enkelte tilfælde har det givet anledning til besøg i marken. Der har været et tilfælde af en køreskade på et fortidsminde. På opgavebeskrivelsen var der en beskrivelse af at området indeholdt stenrøser. Nogle af røserne bliver slået for at publikum kan se dem i terrænet, mens andre er skjult i græs og bregner. Maskinføreren påkørte en af disse skjulte stenrøser. Efterfølgende har den PEFC/FSC ansvarlige haft en drøftelse med entreprenøren og det er præciseret hvorledes et arbejdsområde skal gennemgås for nøgleelementer inden arbejdet sættes i gang. I det aktuelle tilfælde blev fortidsmindet ikke beskadiget. De tilbageleverede skemaer samt afvigelser indgår som bilag i skovhåndbogen SKOVFORVALTNINGENS SOCIALE BETYDNING Silkeborg Kommune ønsker at kvantificere den sociale betydning af den skovforvaltning kommunen gennemfører. For udvalgte parametre, der fokuserer på skovenes rekreative udnyttelse, overvåges derfor i hvilken grad skovene benyttes af offentligheden. Formålet er at kunne evaluere på, om de rekreative tiltag der gennemføres, er ønskede og derfor benyttede. Følgende faktorer kvantificeres: deltagere ved naturvejledningsarrangementer, se bilag 9 shelter, efterspørgsel fra brugere, (kan ikke bookes på nuværende tidspunkt) sankere, der bruger skovens restprodukter, jagtkonsortier. Foldere, antal udleveret pr. år. Opgørelse over steder med folderkasser

12 Status Naturture Natur- miljøsektionen afholder hvert år naturvandringer på de kommunale arealer. Emner spænder vidt og ofte afholdes turene på baggrund af tilkendegivelser fra deltagere på tidligere ture. Endelig er der en geografisk spredning i naturturene for at give indbyggerne i kommunen et indtryk af den mangfoldighed, der findes inden for kommunegrænsen Antal ture Antal deltagere Grunden til det større antal deltagere i 2010 skyldes overvejende markeringen af Dyrehavens 25- års jubilæum. Der blev afholdt flere arrangementer hen over året for at markere hvorledes et sådant bynært, rekreativt skovområde kan bruges af mange forskellige brugere. 2. Sankere Der har ikke været sankere i de kommunale skove i Hvis der er forespørgsel om sankning vil der blive udleveret en folder og et sankekort. Folder og sankekort indgår i skovhåndbogen 3. Jagt. Med hensyn til jagten i de kommunale skove er der indgået nye jagtlejekontrakter med følgende jagtforeninger: Bryrup-Them, Kragelund, Funder og Gjern-Fårvang. Disse foreninger har lejet jagten i de kommunale skove hvor jagt er tilladt. Jagtlejekontrakten er vist i skovhåndbogen. Kontrakten kræver at jagtlejeren oplyser om antallet af jagter, antallet af deltagere og udbyttet af vildt. Den nye jagtlejekontrakt har været gældende for 1 jagtforening siden oktober 2010, mens de 3 andre får en ny kontrakt fra oktober Jagtudbytteskemaet findes som bilag 8a. Oversigt over jagtudbyttet i 2010 gælder således kun for 1 forening. Forening Antal jagter Antal deltagere Vildtudbytte Gjern-Fårvang Oversigt over jagtudbyttet i 2011 Forening Antal jagter Antal deltagere Vildudbytte Gjern-Fårvang Kragelund Bryrup-Them Funder

13 4. Foldere. Der er ikke opsat folderkasser i nogle af kommunens skove. Der bliver trykt foldere over skove og naturområder, men de bliver udleveret til turistkontorer, museer og lign. Der udleveres ca foldere om året. Foldere udgivet af Silkeborg Kommune ligger i elektronisk form på kommunens hjemmeside. Der henvises til kapitel 10, procedure 7 Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering samt bilag 5 Registrering af borgerhenvendelser. 1.5 AFVIGELSER FRA DRIFTEN Konstaterede afvigelser ved overvågningen indarbejdes i driftsplanen og gøres offentlig tilgængelig i den årlige overvågning.