Alle har en drøm. Erfaringer fra uddannelsesforløb for socialt udsatte

Transkript

1 Erfaringer fra uddannelsesforløb for socialt udsatte Alle har en drøm SIDE 4 SIDE 12 FRIVILLIGHED FORHINDRER, DET BLIVER EN BROKKEKLUB Thomas har gjort sin førtidspension hvilende og er i dag i fleksjob. SLUT MED AT UNDSKYLDE, JEG EKSISTERER Tina er kommet videre og søger ind på sosu-uddannelsen. DE SKAL HAVE TROEN PÅ FREMTIDEN IGEN Niels Foltved, projektleder i AOF Silkeborg. SIDE 16

2 02 /03 SIDE 4 FRIVILLIGHED FORHINDRER, DET BLIVER EN BROKKEKLUB Fokus var hele tiden på det, man er god til. Hvad vil du, hvad kan du, hvilke drømme har du og hvilke af dem kan blive til virkelighed. Thomas Kronborg Hansen, deltager SIDE 6 FORANDRING SÆTTES OVER TILPASNING Du skal ville det, men så er der også nogen til at støtte op. Du kan ikke undgå at flytte dig og få afklaret nogle ting. Deltager fra Odense SIDE 7 ÅBENT FOR ALLE, DER KAN KLARE EN PRAKTIK Jeg har fundet ud af, at der også er plads til mig derude på arbejdsmarkedet. Det havde jeg næsten mistet troen på. Deltager fra Tønder SIDE 8 PERSONLIG KONTAKT ER NØGLEORDET Mange af vores medlemmer er lidt utrygge ved systemet, og derfor hjælper det i hvert fald ikke at sende dem et brev. De skal have mulighed for at få en snak med nogen, de kender og har tillid til. Ole Skou, Socialjurist, De Hjemløses Landsorganisation, SAND SIDE 10 SÅDAN KAN ET KURSUS SKRUES SAMMEN Elementerne i Next Stop Job SIDE 12 SLUT MED AT UNDSKYLDE, JEG EKSISTERER Før gik jeg hele tiden rundt og sagde undskyld. Nu har jegfået selvtillid og siger ikke hele tiden, at jeg skal et eller andet. Nu siger jeg: Jeg kan! Tina Holtz, deltager SIDE 14 KNAP HVER TREDJE KOMMER GODT VIDERE PÅ BARE 4 MÅNEDER Her er de konkrete resultater fra Next Stop Job Indhold SIDE 16 DE SKAL HAVE TROEN PÅ FREMTIDEN IGEN Deltagerne har så mange nederlag i bagagen, at det i første omgang handler om, at give dem en tro på, at det kan blive anderledes. Niels Foltved projektleder i AOF Silkeborg SIDE 18 KEMI ER AFGØRENDE FOR PRAKTIK-SUCCES Får jeg ikke job på mit praktiksted, får jeg det et andet sted, for nu har jeg bevist over for mig selv, at jeg kan. Deltager fra Odense SIDE 20 KRAVENE TIL KOMMUNERNE 15 kommuner har været med i Next Stop Job. SIDE 22 FOKUS PÅ RESSOURCER GIVER MULIGHED FOR FORANDRING Tre kommunale medarbejderes erfaring fra Next Stop Job SIDE 23 GODT TILBUD TIL DE MOTIVEREDE Det er mit indtryk, at det var den tætte kontakt til deltagerne og det stærke fokus på at komme i praktik og job, der gav resultat. Nicolai Mortensen, jobkonsulent, Jobcenter Silkeborg SIDE 24 NU KAN JEG SIGE, JEG ARBEJDER I EN CAFÉ Jeg er mest ude i køkkenet, men på mine gode dage kan jeg også godt stå ved kassen og ekspedere. Karina, deltager SIDE 26 DET GÅR IKKE UDEN FORVENTNINGER De skal bare have en lillefinger at rejse sig ved, så er de i den grad parate til at gå selv. Thoridt Allermand, underviser med brugerbaggrund og medlem af LAP SIDE 28 DILEMMAER UDEN PATENTLØSNINGER! SIDE 29 NI GODE ANBEFALINGER SIDE 30 NEXT STOP JOB ET SAMARBEJDE Alle har en drøm! Hvad skal der til for at hjælpe socialt udsatte borgere væk fra kanten? Til en forbedret livskvalitet måske med et job? Og til en større grad af social inklusion? Det har været de grundlæggende spørgsmål i de mange projekter, som har været sat i verden de sidste år for at hjælpe de socialt udsatte borgere. I 2007 udbød Servicestyrelsen en opgave med at udvikle og gennemføre et uddannelsesforløb for 500 socialt udsatte borgere som en del af Det fælles ansvar II. Et konsortie bestående af 2 brugerorganisationer LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og SAND, De hjemløses landsorgansisation 2 uddannelsesinstitutioner University College Lillebælt og AOFJOB A/S og en privat rådgivningsvirksomhed DISCUS A/S vandt udbuddet og udviklede uddannelsesforløbene Next Stop Job, som helt basalt tager sit udgangspunkt i, at alle har en drøm for deres liv. Fokus har været at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for socialt udsatte. Men i nogle tilfælde er der forhindringer, som skal overvindes, før jobbet bliver en realistisk mulighed. Derfor har konsortiet bag Next Stop Job udviklet et kursusforløb, hvor deltagerne får støtte til at tackle mange af de problemer, der kan stå i vejen for, at socialt udsatte begynder at bevæge sig væk fra deres udsatte position og får fodfæste på arbejdsmarkedet. I alt har konsortiet bag Next Stop Job fra 2007 til 2011 gennemført 22 kurser rundt om i landet. Det er i høj grad de udsatte selv, der har haft indflydelse på, hvordan kurserne blev udformet. Overordnet fordi to brugerorganisationer har medvirket til at udvikle kurserne og bidraget med undervisere på alle kurser. Men især fordi deltagerne på de enkelte kurser har været med til selv at bestemme, hvordan rammerne for kurset skulle udfyldes og dermed har fået troen på, at de havde noget at byde ind med. At de er værd at lytte til. Resultaterne har været flotte. Ikke mindst når man tager målgruppen i betragtning. Knap 30 % af de deltagere, der har gennemført kurset, har iflg. AOF opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet! Og godt 70% mener iflg. Rambøll Management Consulting, at kurset har hjulpet dem videre i en retning, de selv ønskede. Next Stop Job er nu afsluttet, men dette magasin formidler erfaringer og resultater fra 22 kurser. Vi håber, magasinet vil inspirere kommuner og jobcentre, der ønsker at støtte socialt udsatte til at komme tilbage på sporet igen. God læselyst! Titel: Alle har en drøm Erfaringer fra uddannelsesforløb for socialt udsatte Udgivet: September 2011 Oplag: 1200 stk. Idéoplæg, tekst og redaktion: DISCUS A/S Sparring på tekst: Christian Schou, STMP Fotograf: Sølvbjærg Fotografi Layout og tryk: Stærk Kan downloades fra Udviklingskonsulent Karl Bach Jensen Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) Socialjurist Ole Skou De Hjemløses Landsorganisation (SAND) Direktør Hans Bechgaard AOFJOB A/S Uddannelseskonsulent Bente Falk Nielsen University College Lillebælt (UCL) Direktør Hans Bach DISCUS A/S

3 04 /05 Efterhånden som jeg fik styr på min hverdag, blev det for kedeligt bare at gå hjemme. Jeg ville gerne have et job for at have noget at give mig til. Jeg kunne ikke holde ud at være på pension. Jeg synes, det er så nedværdigende ikke at kunne forsørge mig selv og min familie. Når man møder mennesker, så stopper samtalen, hvis du siger du er førtidspensionist. Så var det jeg fandt tilbuddet om at komme på Next Stop Job. Jeg tænkte det var en chance for afklaring og sagde ja til at være med. SLUT MED BROK Det var en stor forandring at komme der. Jeg var der 25 timer om ugen, og det er meget, når man har været gået i stå så længe. Hvis man ikke kommer ud, så går man i stå indvendig. Det var ikke let, men jeg holdt fast, fordi jeg godt vidste, at jeg nok ikke ville få en chance mere. Det gik godt og min praktik blev forlænget. Efterhånden fik jeg flere opgaver, og når kollegerne så at de blev løst og løst ordentligt, så fik jeg jo flere. Og så har vi rettet mit timetal til stille og roligt, så jeg nu er oppe på 30 timer. HAR DET IKKE GODT MED AUTORITETER Det var ikke helt lige til at få skånejobbet lavet om til et fleksjob. Jeg tror, jeg talte med 5-6 sagsbehandlere uden resultat, før min chef ringede og sagde, at jobbet var der. Det var bare papirarbejdet, der manglede. Det ville nok have været godt, hvis Next Stop Job havde været med lidt længere og kunne have været inde over, da jeg skulle have fleksjobbet på plads. Jeg bliver ved med at skulle have medicin altid. Og jeg har det ikke godt med autoriteter, eller hvis folk ikke Fokus var hele tiden på det, man er god til. Hvad vil du, hvad kan du, hvilke drømme har du og hvilke af dem kan blive til virkelighed. Men det vigtigste var nok, at de snakkede med mig om, hvad det EGENTLIG er jeg gerne vil. Thomas Kronborg Hansen, deltager For Thomas betød det alverden, at alle kommer frivilligt til Next Stop Job: FRIVILLIGHED FORHINDRER, DET BLIVER EN BROKKEKLUB Thomas Kronborg Hansen, 29 år, havde mange nederlag i bagagen og havnede allerede på førtidspension som 22-årig. Ingen havde nogensinde spurgt ham, hvad han egentligt ville. Nu har han gjort sin førtidspension hvilende og er i fleksjob 30 timer om ugen. Her er hans fortælling: Jeg var ude i noget med misbrug og kriminalitet. Jeg blev smidt ud af min ungdomsbolig og boede rundt omkring. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om noget som helst og havde kæmpestore forventninger til mig selv, men også meget svært ved at klare skuffelser. Jeg kunne ikke rigtig holde ud at være sammen med andre. Jeg var i aktivering, men jeg kom jo bare ikke og til sidst tror jeg, de opgav mig. Det endte med, at jeg fik førtidspension som 22-årig for 7 år siden. Jeg vidste selv, at der var noget galt og brugte piller og alkohol til at medicinere mig selv. Det er jo et kummerligt liv. Når man er i det, tænker man ikke så meget over det. Det handler bare om at være så påvirket, at man glemmer, hvor dårligt man har det, i det mindste for en tid. Men af mine kammerater fra den gang er der kun en, jeg kender til, der lige som mig, er kommet ud af det. Resten tager stadig stoffer, er i fængsel eller er døde. Men jeg tog mig sammen, for jeg ville ud af det. Jeg bad selv om at blive udredt og var indlagt i en periode. Jeg fik medicin, der tog tankemylderet. Til gengæld gjorde det, at jeg tog voldsomt på. Jeg fik diagnosen bordeline personligheds forstyrret, men var klar over at det ikke kun var det, der var galt. Til sidst bad jeg selv om at blive testet for ADHD. Derefter fik jeg en anden medicin, og støtte- og kontaktpersoner hjemme hos mig selv 3 gange om ugen for at få struktur på hverdagen. Vi var jo meget forskellige på holdet, men det var der plads til. Underviserne tager folk som de er og giver dem chancen. Og så er det jo vigtigt, at man også giver sig selv chancen for at det skal lykkes. Vi lavede fx mad sammen. Bare det at gå ned og købe ind sammen, er jo en øvelse i at fungere sammen med andre mennesker. Fokus var hele tiden på det, man er god til. Hvad vil du, hvad kan du, hvilke drømme har du og hvilke af dem kan blive til virkelighed. Men det vigtigste var nok, at de snakkede med mig om, hvad det EGENTLIG er, jeg gerne vil. Det betød alverden, at det var frivilligt, om man ville være med. For dem, der er på holdet, de VIL et eller andet. De brokker sig ikke så meget. Og der er ikke noget så destruktivt, som når der sidder et helt hold af mennesker, som bare ikke har lyst til at være der og bare brokker sig. Det har jeg prøvet. Jeg snakkede med underviserne om, hvad jeg godt kunne tænke mig og hvad det er, jeg kan. Jeg har altid rodet med computere. Så køre pc ere op, det kan jeg i hvert fald. Og hvis nu, det var en stor arbejdsplads, så ville de have brug for en, der udelukkende tager rundt og gør det. Kommunen er jo en stor arbejdsplads og jeg kom til samtale og fik en aftale om tre måneders praktik. Kurset var 25 timer om ugen, men da det var ovre kunne jeg mærke at jeg var meget udkørt, så jeg bad om at det ikke skulle være 25 timer, men 15. snakker ordentligt til hinanden. For nogen tid siden var der en periode, hvor alle var meget stressede på mit arbejde, og hvor folk ikke snakkede ordentligt til hinanden. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud, og en dag blev det bare for meget. Jeg gik helt ned og fik sagt, at det måtte de gøre noget ved, ellers blev det uden mig. Og så snakkede de også om det og det blev bedre. Og så kom jeg hurtigt tilbage igen. Jeg tror egentlig også det var godt for de andre, at jeg fik sagt fra. I dag bor jeg med min kone og vores søn uden for Aabenraa. Jeg arbejder 30 timer om ugen og vil gerne op på fuld tid. Jeg håber, det går i orden, så jeg kan starte på en voksenlæreplads som IT-supporter efter sommerferien. For uden en uddannelse er det svært at få job i dag. Jeg vil gerne lave noget software design på et tidspunkt. Jeg har snart været i fleksjob i 3 år, mens min pension har været hvilende. Efter 3 år med hvilende pension, skal jeg igennem hele møllen igen, hvis jeg igen får det så skidt, at jeg ikke kan arbejde. Men jeg er ikke bange for det, for jeg tror ikke det sker. Og det må bare ikke stoppe en i at søge job.

4 06 /07 Et grundlæggende princip bag Next Stop Job er at bringe de socialt udsattes erfaringer og ressourcer i spil: FORANDRING SÆTTES OVER TILPASNING Læs her om ideen og principperne bag Next Stop Job og hvorfor det er deltagernes egne drømme og ønsker, der skal drive værket. Et Next Stop Job forløb varer 4 måneder; den første måned foregår i AOF s lokaler som holdundervisning, hvor deltagerne klædes på til den efterfølgende praktik i de næste tre måneder. Rammerne for de første 4 uger er lagt af underviserne, men deltagerne har også indflydelse på, hvilke emner, der bliver taget op og hvordan rammerne bliver udfyldt. Som udgangspunkt er der 25 timer kursus om ugen, men med mulighed for at tilrette dette efter den enkelte deltagers muligheder og behov. Deltagerne finder praktikpladser sammen med deres undervisere på lokale virksomheder. I løbet af praktikperioden mødes deltagerne jævnligt med deres medkursister og underviserne. Vægtningen af kursus og praktik er fleksibel. De kursister, der ønsker det kan komme i praktik hurtigere. Men for de deltagere, der har brug for det, er det også muligt at vente et par uger mere med at gå i praktik. FRIVILLIGHED, FLEKSIBILITET OG FREMSKRIDT Kun kursister, der er motiverede og har et mål, med kurset bliver optaget. De deltager i kurset fordi de vil, ikke fordi de skal. Det er deres egne ønsker og drømme, der skal drive værket. Men de står ikke alene. Der er støtte fra undervisere, der tager dem alvorligt og har forventninger til dem. Og fra de andre kursister. Praktik og job er de vigtigste mål. Men for at nå dertil, er der barrierer, der skal overvindes. For nogle deltagere er det ikke realistisk at komme i job i løbet af bare 4 måneder. Der er simpelthen for mange barrierer. Men så er målet en afklaring af barriererne og en strategi til at overvinde dem og komme videre i den retning kursisten gerne selv vil. Hver kursist har altså et personligt projekt og indgår som medspiller i at støtte andre i deres personlige projekter. Fakta om deltagerne på Next Stop Job: ÅBENT FOR ALLE, DER KAN KLARE EN PRAKTIK Vigtigst for deltagelse på Next Stop Job er motivation til at komme videre. Der er ingen absolutte definitioner på, hvad det vil sige at være socialt udsat. De fleste deltagere på Next Stop Job har haft mere end et problem i bagagen, men ellers været vidt forskellige hvad angår alder, uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. De har dog haft et til fælles, nemlig motivationen til at komme videre. Enkelte af deltagerne har været i psykiatrisk behandling under kurset, andre skulle have en funktionspromille. for at komme i gang om morgenen. Men det har været vigtigt, at deltagerne ved kursets start havde det godt nok til at de kunne klare en praktik. Undervejs er der så deltagere, der har fået det værre eller som viste sig at have et uerkendt misbrug. Andre har haft så voldsomme sociale og private problemer, at de ikke kunne overkomme at blive på kurset. FÆLLESSKAB GIVER STYRKE Den brede sammensætning er af mange både deltagere og undervisere blevet set som en fordel, selvom det også til tider har været en udfordring at få de mange forskellige deltagere til at fungere sammen som et hold. Fx er deltagere med psykiske problemer blevet opfattet som mærkelige og lidt skræmmende af de øvrige deltagere. Eller de mest sårbare deltagere har følt sig intimiderede af deres mere slagfærdige medkursister. Underviserne har tacklet det ved fra starten at melde ud, at der skulle være plads til alle og understøtte tolerance og det sociale fællesskab på holdet. For holdet er kursisternes træning i at indgå i sociale fællesskaber og give et afsæt til at kursisterne får nye og mere positive vinkler på sig selv og dermed et øget selvværd. FOR AT BLIVE OPTAGET SKAL DELTAGERNE Være motiverede for at deltage dvs. de skal selv ønske at deltage. Have et mål med at deltage fx at få et job eller prøve nogle ting af i en praktik. Have en uddannelse eller erhvervserfaring, de ønsker at bruge igen på en eller anden måde. De socialt udsatte er dem, der er på kanten. Hverken helt ude eller helt inde. Og alle dem jeg har mødt har et ønske: at blive mindre socialt udsatte og komme væk fra kanten. Karin Fuglsang, socialfaglig konsulent, Haderslev Kommune KURSET FOKUSERER PÅ deltagernes ressourcer frem for deres svagheder påvirkning og forandring frem for tilpasning håb frem for frygt hvad der skal til for at lykkes, frem for hvorfor det gik galt FRIVILLIGHED Afhængigt af deltagernes forsørgelsesgrundlag er der forskellig praksis omkring den frivillige deltagelse. Der er ingen krav til førtidspensionister om at være aktive, tvært imod. Deltagere på førtidspension kan derfor deltage i kurset uden at det har nogen betydning for deres forsørgelsesgrundlag. Først når de kommer i job og får en lønindtægt, kan det have økonomiske konsekvenser. Hvorimod kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til at tage mod et tilbud om aktivering. I praksis betyder det, at kontanthjælpsmodtagerne kan vælge om de vil deltage i Next Stop Job eller et andet aktiveringsforløb. Uanset forsørgelsesgrundlag, kan deltagerne ikke bare komme og gå som de vil. Underviserne forventer at de møder op som aftalt og melder fra ved sygdom o.lign. Fravær registreres og hvis deltagere på kontanthjælp ikke møder op, underrettes deres sagsbehandler hurtigst muligt. Hvis kontanthjælpsmodtagerne ikke længere ønsker at deltage i Next Stop Job, aktiveres de på anden vis, men fravalg af Next Stop Job medfører ikke økonomiske sanktioner. DELTAGERNES HØJESTE GENNEMFØRTE UDDANNELSE (i %) Ingen fuldført uddannelse 14 Grundskole 22 Erhvervsuddannelse 18 Gymnasiel uddannelse 17 Videregående uddannelse 19 Anden uddannelse 5 Ved ikke 5 ALDERSFORDELING (i %) Under 30 år år år år 16 Over 60 år 3 IFLG. DELTAGERNES EGEN VURDERING 22 % har store økonomiske problemer 10 % bor på herberg, forsorgshjem eller midlertidigt hos familie og venner 16 % har fysiske gener i så høj en grad, at det begrænser dem i hverdagen Kilde: Rambøll Management Consulting Danmark MÅLGRUPPE Socialt udsatte, fx borgere på kontanthjælp (matchgruppe 3), førtidspension, sygedagpenge eller ledighedsydelse. En del har haft en psykisk lidelse og/eller misbrugsproblemer. Andre er hjemløse eller har haft økonomiske problemer. Kilde: Rambøll Management Consulting Danmark

5 08 /09 Sådan rekrutteres deltagerne til Next Stop Job: PERSONLIG KONTAKT ER NØGLEORDET Mange af vores medlemmer er lidt utrygge ved systemet, og derfor hjælper det i hvert fald ikke at sende dem et brev. De skal have mulighed for at få en snak med nogen, de kender og har tillid til. Ole Skou, Socialjurist, De Hjemløses Landsorganisation, SAND Mød to af dem, der har rekrutteret til Next Stop Job: JØRGEN BRUGTE SIT NETVÆRK Jørgen Jensen, formand for SAND i Aalborg, rekrutterede til to Next Stop kurser: Jeg blev rigtig godt modtaget rundt omkring. Jeg kommer der jo i forvejen og kender mange rundt omkring. Der har også været nogen, jeg har taget særlig fat i, fordi jeg vidste de gik og var interesserede i job. Senere har jeg hørt, at der var folk, der var i praktik og nu er kommet videre. Jeg har hørt, at en fra herberget er kommet i job. GITTE BRUGTE SIG SELV SOM EKSEMPEL Gitte Strøm er underviser med bruger baggrund. Hun har både deltaget i rekrutteringen og undervist på 3 Next Stop Job hold i hhv. Slagelse og Holbæk. Jeg tror, det hjalp ansøgerne og gav dem tryghed, at de mødte en, som selv havde gået turen. For hvis Gitte kan, så kan jeg nok også. Jeg var ude på flere institutioner og væresteder for at dele pjecer ud og vise flaget. 3 steder holdt jeg også oplæg, hvor jeg fortalte, hvad kurset gik ud på, og svarede på spørgsmål. Førtidspensionister er tit nervøse for, om de overhovedet må arbejde ved siden af pensionen eller om de risikerer at miste deres pension, hvis de kommer i praktik. Frivillig deltagelse har været et ufravigeligt princip for Next Stop Job. For deltagernes egen motivation er den vigtigste drivkraft til at komme videre også efter kurset. Men for at nå ud til så mange potentielle deltagere som muligt, har kurset aftalt med nogle kommuner, at kontanthjælpsmodtagere havde pligt til at deltage i et informationsmøde om kurset. Men det er underviserne på Next Stop Job og ansøgeren, der sammen under en samtale afgør, om kurset er det rette tilbud. Next Stop Job rekrutterer deltagerne ad mange forskellige kanaler. Fx ved informationsmøder på væresteder, i psykiatrien, eller andre steder, hvor deltagerne kommer til daglig. Udover plakater og foldere bliver der også annonceret i lokale gratisaviser og sendt pressemeddelelser til den lokale presse. Lokale medlemmer fra LAP og SAND og de lokale undervisere tager sammen ud og deler foldere ud og sætter plakater op. Ved møderne kan deltagerne få sat ansigt på underviserne og få besvaret eventuelle spørgsmål. Ligesom de også kan møde nogle af deres kommende medkursister og se lokalerne. Next Stop Job gør en del ud af at informere de kommunale medarbejdere, der til daglig er i kontakt med borgere fra målgruppen for kurset. De bedste resultater er nået, når der har været et godt samarbejde med de kommunale medarbejdere, fx sagsbehandlere, socialrådgivere og støtte- og kontaktpersoner i psykiatrien. Når de kommunale medarbejdere ved, hvad kurset kan tilbyde, kan de også sætte borgere, som kan have glæde af at være med, i forbindelse med kurset. Jeg har været rundt med plakater på alle steder, hvor vores folk kommer. Altså på alle værestederne, herberger, forsorgshjem og boformerne. Jeg snakkede med nogen, der kunne være interesseret i at komme med på et kursus. Jeg fortalte også om det til dem, der arbejder professionelt med det, socialrådgivere og sagsbehandlere osv., så de kunne fortælle det videre til de folk, de har med at gøre. Jeg var også ude sammen med Inge Lise, der var underviser. Hun har gjort et kæmpearbejde med at fortælle om kurset. Det har en hel del at sige, at det ikke var noget, man var tvunget til. Der var selvfølgelig også nogen, der sprang fra. Og nogen, som sagde de ikke ville være med. For nogen af dem arbejder allerede på deres boformer og får en dusør for det. De får også mad, og de skal jo ikke bruge penge til transport. Så hvis man vil have flere med en anden gang, kunne det være en god ide at tilbyde noget morgenmad og et tilskud til transport. Jeg var også med ved visitationssamtaler med ansøgerne. Vi startede med at sige, at alt i princippet er muligt. Det kan godt være, det viser sig at være svært, og at du måske ændrer mening undervejs. Men der er ikke noget, der er umuligt. Vi kan fx ikke love dig, at du bliver astronaut. Men vi kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad der skal til for at blive astronaut og hvordan du kan gå noget af vejen. Så spurgte vi: Hvad er din ønskedrøm? Hvad kan du i forvejen? Hvilke kvalifikationer skal der til, for at du kan få drømmen opfyldt? Og hvordan kan du få de kvalifikationer? Det var rigtig sjovt at være med til og gjorde mig til en bedre underviser at være med lige fra starten. Og så fordi jeg ved, jeg har været med til at tænde håb hos en masse mennesker. Fordi vi kom med et tilbud, hvor tingene ikke bliver trukket ned over hovedet på folk. En mulighed for at komme videre.

6 1011 / Om elementerne i Next Stop Job SÅDAN KAN ET KURSUS SKRUES SAMMEN Du får jo ikke et job, fordi du har problemer eller er udsat. Du får et job, fordi du kan noget. Så hvad er det, der er helt unikt ved dig? Og hvordan kan du gå ind i et fællesskab? Hans Jørgen Rømer Andersen, projektleder AOF Syd Et Next Stop Job forløb bygger på 6 grundelementer Next Stop Job tager udgangspunkt i deltagernes faglige kvalifikationer og personlige ressourcer. Men forholder sig også til de barrierer og problematikker, kursisterne har ifht. at komme i job. Dette giver kursisterne ro og tryghed til at arbejde hen mod egne mål og til med hjælp fra underviseren at lægge en strategi for at finde en helhedsløsning, der bringer dem videre i den retning, de gerne selv vil. Kurset tilrettelægges fleksibelt, som udgangspunkt med 25 timer om ugen, for dem, der kan klare det. Mindre for de, der ikke kan. Det løses i praksis ved at aftale at lægge de fælles timer først eller sidst på dagen, så kursister, der har brug for korte dage ikke går glip af fællesundervisningen. Det kan også gøres ved at aftale med kursister, der ikke har interesse i en bestemt aktivitet, at de laver noget andet i stedet. Bare det er i overensstemmelse med målet for kursistens deltagelse. MÅLET ER ET JOB Praktikken er en vigtig del af kurset, fordi det giver mulighed for at prøve nogle ønsker og drømme af i praksis, og fordi det giver individuelle erfaringer, som også kan bruges, selvom det måske ikke resulterer i et konkret job her og nu. Kurset giver også mulighed for, at de deltagere, der ønsker at komme i praktik med det samme, får mulighed for det. Mens de, der har brug for lidt mere tilløb, kan fortsætte nogle uger længere på kurset, inden de går i praktik. Det primære mål er altid job, men hvis ikke det lykkes i løbet af kurset, er målet at aflevere kursisten tilbage til kommunen/sagsbehandler med en handleplan/ jobplan, som kan fortsættes ud over kursusperioden. Ideelt vil det ske ved en rundbordssamtale ved kursets afslutning, hvor både deltager, underviser og sagsbehandler deltager. Hvad er din ønskedrøm? Hvad kan du i forvejen? Hvilke kvalifikationer skal der til, for at du kan få drømmen opfyldt? Og hvordan kan du få de kvalifikationer? Gitte Strøm, underviser med brugerbaggrund DE 6 GRUNDELEMENTER: Kurserne har 6 elementer, men vægtningen varierer efter kursisternes ønsker og behov: Faglig opkvalificering fokus er på at genop dage kursisternes kvalifikationer og kompetencer (og evt. afklare hvilken opkvalificering, der er behov og mulighed for). Arbejdspladskultur og arbejdsmarkedsforhold konkret viden om virksomheder og arbejdsmarkedet hjælper kursisterne til aktivt at forberede sig på praktik og job. Personlig udvikling personlig vejledning og sparring til at beskrive overfor en kommende arbejdsgiver både det, kursisten kan og de forhold, hvor kursisten har brug for, at der bliver taget særlige hensyn. Personlig fremtræden hvordan er jeg i et socialt netværk (på holdet) og hvordan virker jeg på andre. Livsstil, sundhed og motion skal være sjovt for alle at deltage i. Tilbud om gåture, boldspil mm. På nogle hold tilbud om fælles morgenmad og frokost. Sociale aktiviteter opbygning af sociale netværk mellem deltagerne, bl.a. ved at gå ud og spise eller i biografen sammen. Kurset understøtter desuden, at holdet som netværk fortsætter ud over kursusperioden. Fx på Facebook. Et eksempel på de første 4 uger på et Next Stop Job kursus UGE 1 FÆLLES OPSTART OG INDIVIDUELLE MÅL Rundvisning på kursusstedet og en runde på holdet om motivation og forventninger. Præsentation af kursusplanen frem til praktik. Forslag til ændringer? Fælles spilleregler hvordan behandler vi hinanden Tag selv styringen empowerment Oplæg v/praktikvejleder: Hvornår og hvordan Quiz Hvad er jeg god til? Arbejdsmarkedet lige nu Stress-test UGE 2 FOKUS PÅ JOB OG VIRKSOMHEDER OG JERES ERFARINGER Hvilke gode og dårlige erfaringer har I fra jeres arbejdsliv Recovery om at komme sig Virksomhedsbesøg Arbejdspladskultur og arbejdsmarkedsforhold i 2011/besøg af en personalechef Økonomiske konsekvenser, når du får et arbejde Kommunikation og samarbejde Profiltest Job databaser/jobsøgning/cv HVER UGE Hver enkelt deltager har en samtale med en personlig vejleder og/eller praktikvejleder Evaluering af ugen hver fredag hvad er der sket, hvad var godt, hvad kunne være bedre? UGE 3 FOKUS PÅ EVNER OG RESSOURCER Praktikforberedelse Oplæg: mestringsstrategier om at overvinde barrierer Oplæg fra én, der har prøvet at komme tilbage i job på trods af problemer Virksomhedsbesøg + forberedelse og evaluering IT-undervisning Ansøgninger + CV En glad dag i køkkenet fælles indkøb, madlavning og spisning Positive og negative forventninger til praktik UGE 4 FOKUS PÅ UDSYN KONKRETE HANDLINGER Praktikforberedelse/etablering Oplæg: uskrevne regler på arbejdsmarkedet Oplæg: anvisninger på, hvad man kan gøre, hvis man føler sig stresset, presset eller er i dårligt humør Oplæg fra en tidligere kursist: Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man starter i praktik? Samtale med praktikvejleder/personlig vejleder Er der en krise på vej? Hvad er min strategi? Et socialt arrangement, fx en biograftur, bowling, fællesspisning, en gåtur walk and talk Tilbud om motion, afspænding eller lign.

7 1213 / Tina fik modet til at gå i gang med en uddannelse: SLUT MED AT UNDSKYLDE, JEG EKSISTERER Jeg har haft forskellige ufaglærte job, indtil jeg blev gift og fik min søn. Derefter var det mor og kødgryder. Sådan var det lige til jeg blev skilt fra min ex. Det var hårdt og jeg var en tur omkring et krisecenter. Jeg søgte mange job dengang og var i 1½ år på et plejehjem. Jeg har været sygemeldt med min skulder og blev opereret 2 gange, så nu er den i orden. Og så har jeg været på kontanthjælp i flere omgange. Tidligere har jeg haft det sådan, at jeg var forvirret, når jeg startede på en aktivering og endnu mere forvirret, når det var slut. Så jeg var virkelig overrasket over den støtte og opbakning, jeg fik på Next Stop Job. Lige før kurset startede, mistede jeg min kæreste. Han havde været syg længe, så vi vidste godt, det ville ske, vi vidste bare ikke hvornår. Men jeg gik med på kurset alligevel, selvom min sagsbehandler sagde, jeg godt måtte lade være. Men jeg ville hellere det end at sidde hjemme og kikke ud ad vinduet. rigtig gjort før. Det gik op for mig, at man ikke bare skal sende den samme ansøgning til alle. Den skal jo skrives, så den passer til det sted, hvor man søger. Jeg lærte også, at man godt kan spørge, hvad lønnen er. Før havde jeg det sådan: DET kan man bare ikke spørge om. Vi havde om kropssprog. Hvad man kan læse ud af, hvordan folk går og står. Om de har rettet ryggen eller går og kikker ned i jorden. Vi begyndte selv at rette ryggen, hvor vi de første dage nok sad og var lidt mutte og ikke rigtig turde sige noget. Jeg var nok sådan en, der helst ikke ville sige så meget. I starten syntes vi, det var lidt spøjst, at vi gav hinanden et kram, når vi mødtes. Det er en lille ting, men det var godt. Vi kunne efterhånden se, hvis en af de andre ikke havde det så godt og så spurgte vi til det. Men det kunne også være, at man fik at vide: du ser godt ud i dag. Og selvom man måske ikke lige følte sig på toppen, så fik man det bedre. Før gik jeg hele tiden rundt og sagde undskyld. Nu har jeg fået selvtillid og siger ikke hele tiden: jeg skal et eller andet. Nu siger jeg: Jeg kan! Hvis ikke jeg var kommet med på holdet, så havde jeg bare siddet derhjemme og haft ondt af mig selv. 43-årige Tina Holtz har oplevet megen modgang, men har genvundet selvværdet. Efter mange år på kontanthjælp søger hun nu ind på sosu-uddannelsen. Her er hendes historie: Jeg gik meget og sagde, at jeg jo måtte se at komme over sorgen. Men efter et par uger på kurset knækkede jeg helt. Så tog min underviser mig med på biblioteket og vi lånte nogle bøger om sorg og om at miste og dem læste jeg. Så kunne jeg jo godt se, at man aldrig kommer over sorgen. Den vil altid være der. Men man kan komme igennem sorgen. SMÅ PUF, INGEN PISK Jeg kan huske en dag, en af underviserne spurgte på holdet: hvad har I af kvalifikationer? Og så blev der helt stille. Der var ingen, der sagde noget lige der. Men man kunne se, folk begyndte at tænke. Sådan var det hele tiden: Små puf, ikke noget med pisken over nakken. De spurgte også: Hvad vil du egentlig? Først havde jeg tænkt at blive pædagogassistent. Men så fandt jeg ud af, at med min erfaring fra ældreplejen kan jeg få merit på uddannelsen som sosu-hjælper, så den bare vil tage 11 måneder. Og hvis jeg så stadig orker det og har lyst, kan jeg jo tage pædagogassistent-uddannelsen bagefter. Så jeg var i praktik i ældreplejen. Underviserne fortalte om tingene, så man kunne forstå det. Også det tunge stof. Fx reglerne for kontanthjælp og de ændringer, der ville komme. Jeg fik hjælp til at skrive en ansøgning om praktikplads. Det har jeg ikke Jeg var træt, når jeg kom hjem. Og der var også dage, hvor jeg havde lyst til at blive under dynen en time mere. De dage, hvor jeg virkelig havde det skidt, så kunne jeg blive væk. Hvis bare jeg ringede eller sendte en sms, at jeg ikke kom. Men det endte som regel med, at jeg sagde til mig selv: Det hjælper ikke, at du bliver hjemme. Du kan sove, når du har været på kursus, og så gik jeg derned. DEM, DER KENDER MIG, SIGER: DU HAR GODT NOK FLYTTET DIG! Jeg fik en depression, efter min kærestes død og fik medicin for det. Men min læge siger, at jeg er kommet så langt, at vi allerede kan begynde at trappe ned om et par måneder. Så selvom jeg faldt i et hul, så faldt jeg ikke helt ned. Jeg har stadig fat i kanten og er sikker på, at jeg nok skal komme op igen. Jeg vil gerne ind på sosu-skolen efter sommerferien. Jeg har haft et job på plejehjem og også været vikar, men jeg har ikke nogen lønsedler, så jeg kan bevise det. Det er jeg ved at prøve at finde en løsning på, så derfor har jeg stadig kontakt med min underviser. Vi mailer og jeg får lidt råd. Samtidig søger jeg job. Som tilkaldevikar i aften- og nattevagt. Min søn er jo 17 år, så han kan klare sig. Jeg har ikke kørekort, så det skal være her i byen, og jeg skal nok finde noget.

8 1415 / Fakta: Her er de konkrete resultater fra Next Stop Job KNAP HVER TREDJE KOMMER GODT VIDERE PÅ BARE 4 MÅNEDER Målet med Next Stop Job er først og fremmest, at deltagerne opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har knap hver tredje (29% = 134 deltagere) opnået i løbet af de 4 måneder kurset varer. Der er etableret både fuldtids- og deltidsjob, støttet og ustøttet beskæftigelse. Og en stor del af deltagerne forlænger praktikken efter kursets afslutning, fordi 3 måneder ikke altid er nok til at få jobbet helt på plads. Eller fordi det ikke fungerede i den første praktikplads. Når praktikken fortsætter ud over kurset, er det med en ansættelse som mål. 134 deltageres tilknytning til arbejdsmarkedet efter Next Stop Job Fortsat i praktik 57 Uddannelse (herunder voksenlærling) 19 Ansættelse med løntilskud (privat) 13 Ordinær ansættelse deltid 12 Ordinær ansættelse fuld tid 11 Frivilligt arbejde 8 Fleksjob 6 Ansættelse med løntilskud (offentlig) 5 Afventer løntilskudsansættelse 2 Ansættelse aftalt, endnu ikke begyndt 1 ANDRE VEJE TIL MÅLET For 77 deltagere har den rigtige og mest meningsfulde løsning været at forlade kurset. Det gælder især de deltagere, der har søgt pension eller revalidering, er kommet i behandling for deres misbrug og/eller psykiske lidelse samt de deltagere, der er overgået til andre tilbud, kurser eller uddannelse. Kurset har været medvirkende til, at de kom videre i tilværelsen, selvom det ikke var i et job. AFBRUDTE FORLØB Da målgruppen for kurset er socialt udsatte, har der været deltagere, der ikke har været i stand til at gennemføre kurset. I alt 113 deltagere er faldet fra undervejs, så vidt vides uden at nå deres mål. Nogle har måttet opgive, fordi de blev sygemeldt undervejs, andre har ikke kunnet gennemføre pga. misbrug eller fordi de har måttet erkende, at de ikke lige nu var parate til arbejdsmarkedet pga. psykiske eller andre problemer. Navnlig når praktikperioden nærmede sig, var der deltagere, der følte, at det blev for stor en mundfuld for dem, selvom de følte sig klar, da de meldte sig til. Af de sidstnævnte har nogle fortsat haft kontakt til deres personlige vejleder på kurset, hvis de selv ønskede det. Andre har valgt helt at melde fra. Det gjorde de, når en praktik viste sig at være for stor en mundfuld for dem. Endelig var der enkelte, der meldte sig til, men aldrig dukkede op på kurset. Hvis de var kontanthjælpsmodtagere, gav underviserne besked om det til deltagernes sagsbehandlere. HVAD MENER DELTAGERNE 70%: Forløbet har taget udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov 79%: Omfanget af støtte og hjælp, som deltagerne har fået undervejs, er tilstrækkelig 68%: Forløbet har bragt mig tættere på de mål, jeg havde ved kursusstart. Kilde: Rambøll Management Consulting Danmark Kilde: AOF undervisernes opfølgning på deltagerne de første uger efter kursets afslutning. NEXT STOP JOB I TAL 22 kurser 457 deltagere Målgrupper er socialt udsatte, primært kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 286 deltagere har gennemført kurset med minimum 70% fremmøde 210 deltagere har været i mindst én praktik 67 deltagere har fundet job (uddannelse/ voksenlærling, ansættelse ordinært og med løntilskud samt fleksjob) 211 deltagere er udsluset til en aktivitet, der bringer dem tættere på egne mål (job, kurser, uddannelse, behandling, pensionsansøgning eller revalidering) Kilde: AOF-undervisernes registreringer under kurset samt deres opfølgning på deltagerne de første uger efter kursets 77 deltagere forlod kurset af følgende årsager: Overgået til andre tilbud, kurser eller udd. 40 Behandling misbrug, psykiatrisk m.v. 27 Pensionsansøgning 7 Revalidering 3 Kilde: AOF-undervisernes registreringer under kurset samt deres opfølgning på deltagerne de første uger efter kursets afslutning.

9 1617 / Begyndelsen på et Next Stop Job er alfa og omega for succes: DE SKAL HAVE TROEN PÅ FREMTIDEN IGEN Niels Foltved, projektleder i AOF Silkeborg, fortæller om den konkrete undervisning på Next Stop Job: Deltagerne har så mange nederlag i bagagen, at det i første omgang handler om at give dem en tro på, at det kan blive anderledes. Hvis folk oplever at blive taget alvorligt, så opper de sig også. Det er jo ikke raketvidenskab. Det er meget vigtigt, hvordan man inviterer deltagerne ind. For hvis de ikke oplever at have indflydelse på, hvad der skal ske, føler de for det første modstand mod hele projektet og for det andet har de ikke tillid til, at der kommer noget godt ud af at deltage. Men hvis de har sagt ja tak til at være med og føler sig mødt, fordi vi spørger dem, hvad de vil, og vi tager deres ønsker alvorligt, så opper de sig også. De får tillid til, at de faktisk kan noget, og så vil de også noget. Vi har haft et godt samarbejde med Silkeborg Kommune. Det er afgørende, at kommunen går positivt ind i tilbuddet. Både ved rekruttering, hvor det lykkedes at finde frem til pragmatiske løsninger mht. frivillig deltagelse. Og når deltagerne er færdige med kurset, hvor der jo gerne skulle bygges videre på den positive udvikling, deltagerne har været igennem på kurset. ENKLE, SOCIALE SPILLEREGLER Deltagerne har brugt både hinanden og os undervisere til at få ideer og støtte til, hvordan de kom videre. Det kræver, at der er åbenhed og tillid på holdet og til underviserne. Derfor opsatte vi fra starten nogle meget enkle sociale spilleregler for at være på Next Stop Job: Vi taler ordentligt til hinanden Vi har kollektiv tavshedspligt Alle har ansvar for, at der er en god stemning på holdet Det sociale er vigtigt, men kurset består også af en række elementer, som vi kommer igennem. Ikke nødvendigvis sådan at vi har en hel dag, hvor vi underviser i kostplaner og motion. Men hvis nogle af deltagerne fx klager over, at de er trætte, så tager vi en snak om, hvad de har spist til morgenmad den dag. Hvad de plejer at spise og hvordan kosten har indflydelse på, hvordan man har det. Hvordan man kan passe på sig selv. Nogle gange har vi spist sammen. Motionen kommer fx ind ved, at vi går en tur ned på museet og får en rundvisning der. Deltagerne får tillid til, at de faktisk kan noget, og så vil de også noget. Niels Foltved, projektleder i AOF Silkeborg INGEN GRAVSTENS CV ER, TAK! Vi har konsekvent fokus på det, deltagerne er gode til. Også hvis det eneste man kan komme i tanker om er, at man er god til at huske at få en plasticpose med i Rema, så man ikke behøver købe en ny til at bære varerne hjem i, så er det der, vi starter. Det er ikke de uoverskue lige drømme, men simpelthen det, de er gode til. Deltagerne interviewer hinanden om, hvad de er gode til, så de kommer i dybden med det og får sat nogle flere ord på. Hvordan er de gode til det. Det bliver tit begyndelsen til et cv. Deltagerne har ofte masser af huller i deres CV, så vi laver ikke sådan et gravstens CV. Vi laver et, hvor vi sammen får sat ord på, hvad deltagerne kan og hvad de gerne vil. For som vi plejer at sige, så får du et job, fordi der er noget, du er god til. Det drejer sig om at møde folk i øjenhøjde også hvis de ligger ned.

10 1819 / Hovedvægten i Next Stop Job ligger i tre måneders praktik: KEMI ER AFGØRENDE FOR PRAKTIK-SUCCES Nogle kan slet ikke vente på at komme i praktik. Andre er nervøse for praktiktiden. Men helt afgørende er at finde det rigtige match mellem praktikant og praktiksted. Hovedvægten i Next Stop Job ligger i de tre måneders praktik. Den første måneds kursus var en forberedelse til praktikken og en mulighed for at give deltagerne redskaber, som kunne hjælpe dem til at få mere ud af praktikken i bedste fald et job, men ellers erfaringer og netværk, der kunne lette vejen til et andet job. Og i nogle tilfælde en afklaring af, at job ikke var den rigtige løsning for kursisten lige nu. Får jeg ikke job på mit praktiksted, får jeg det et andet sted, for nu har jeg bevist overfor mig selv, at jeg kan. Deltager fra Odense Undervejs i praktikperioden mødtes kursisterne med deres hold, hvis de havde lyst til det, eller fik besøg af deres underviser, så der undervejs var mulighed for at få støtte til at få mest muligt ud af praktikken og dele deres erfaringer med andre. Nogle deltagere var utålmodige og ville bare have de 4 ugers kursus overstået. så de kunne komme i gang med praktikken. Hvis der ellers var en plads, blev praktikken etableret hurtigst muligt. Men det viste sig i flere tilfælde, at de mest utålmodige også var de mest usikre og derfor alligevel ikke var klar til en praktik, når det kom til stykket. For andre deltagerne var det en stor udfordring at kontakte en virksomhed for praktik for slet ikke at tale om at tage springet ud i en praktik. Derfor fik de, der havde brug for det, lidt elastik. fx en uge mere på kurset til at finde ud af, hvad de kunne tænke sig. Disse deltagere overraskede flere gange både deres omgivelser og sig selv, fordi de faktisk fandt et job. Andre valgte at forlade kurset, fordi praktikken var for stor en mundfuld. Andre igen valgte at holde fast og mødes med resten af holdet og underviseren et par gange om ugen i praktikperioden. Nogle kursister var på flere praktiksteder, inden det lykkedes at finde det rigtige praktiksted, hvor praktikanten faldt til og kemien var i orden. Inden praktikken blev etableret, brugte deltagerne rollespil til at øve jobsamtaler og blive mere bevidste om, hvordan de får formidlet deres ønsker og behov til deres leder og kolleger. Hvad er det vigtigt at få fortalt, så arbejdspladsen kan tage de rigtige hensyn. Og hvad behøver kursisten ikke fortælle. Next Stop Job blev planlagt, inden finanskrisen ramte, men blev gennemført i en periode, hvor mange virksomheder skar ned på aktiviteterne. Mange virksomheder gav også udtryk for, at de var praktikantmætte. så selv om virksomheden stillede en praktikplads til rådighed, blev det også klart meldt ud, at der ikke var udsigt til et job bagefter. På trods af det har ca. 3 ud af 4 deltagere, der har gennemført kurset, været i praktik. Flere har endda haft flere praktikpladser, fordi den første ikke levede op til deres forventninger. En del har også valgt at blive i praktik ud over de 3 måneder, fordi der var udsigt til et job efterfølgende. Jeg var ikke anderledes end mine kolleger. J$eg fik lov at gøre det samme som de andre. Fx fik jeg det samme arbejdstøj og ikke bare et skilt med praktikant. Det voksede jeg da lidt af. Deltager fra Odense Hvis ikke vi behandler praktikanterne ligesom vi behandler vores andre medarbejdere, bliver de jo endnu mere udsatte. Peter Buhrmann, forstander på Højskolen Østersøen PRAKTIKANTERNE SKAL MÆRKE, VI HAR BRUG FOR DEM Højskole Østersøen har været praktikvirksomhed for flere Next Stop Job deltagere. Her fortæller forstander Peter Buhrmann om sine erfaringer med praktikanter og hvad det kræver af virksomheden: Vi har flere medarbejdere ansat på særlige vilkår og vi har en del praktikanter og folk i arbejdsprøvning. Det har vi haft i flere år, så vi har erfaring med socialt udsatte og vores medarbejdere er trænede i at have kolleger, der er her på de vilkår. Så de bakker op og vi har generelt et rigtigt godt og rummeligt arbejdsklima. Det er vigtigt at have det, når man siger ja til at være praktikvirksomhed. Men det vigtigste er, at vi behandler praktikanterne, lige som vi behandler vores andre medarbejdere. Dvs. de får ros for det, de gør godt, vi snakker selvfølgelig ordentligt til dem, melder klart ud om vores forventninger og giver dem et ansvar, der passer til dem. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skrue ned for ansvaret. Men man kan ikke tage det helt væk. Praktikanterne skal kunne mærke, at der er brug for dem og at de indgår i fællesskabet på arbejdspladsen. Omvendt skal de også mærke, at det har konsekvenser, hvis ikke de holder de aftaler, vi har med dem. Vi vil gøre rigtig meget for at støtte dem i deres job, men grænsen går jo ved at gøre arbejdet for dem. På den anden side har vi faktisk også ansat praktikanter, hvis det viser sig, at de kan noget, vi har brug for.

11 20 /21 15 kommuner har været med i Next Stop Job: KRAVENE TIL KOMMUNERNE Kurserne er afholdt i 15 forskellige kommuner rundt om i landet. Konsortiet bag Next Stop Job kontaktede kommuner, hvor brugerorganisationerne har et godt lokalt netværk, der kunne bistå med at rekruttere og hvor AOF har en lokal afdeling, der kunne påtage sig undervisningen. Derefter var det op til kommunerne, om de ville være med. For selv om Next Stop Job kurserne er finansieret af Servicestyrelsen og dermed har været gratis for kommunerne, har deltagelse i projektet krævet, at kommunerne: informerede om kurset til kommunens egne medarbejdere. informerede målgruppen via kommunens medarbejdere om muligheden for at deltage på kurset til borgere. tilføjede deltagelse i Next Stop Job i jobplan for deltagere på kontanthjælp. besvarede spørgsmål fra deltagere på førtidspension om et eventuelt jobs indflydelse på deres økonomi m.m. Bl.a. ved at komme ud på kurserne. godkendte job med løntilskud til førtidspensionister, fleksjob, forlængelse af praktik mv. bevilgede transportgodtgørelse til kontanthjælpsmodtagerne jvf. LAB-loven. 1 1 ANTAL GENNEMFØRTE FORLØB I DE FORSKELLIGE KOMMUNER AARHUS SLAGELSE 1 1 SILKEBORG ROSKILDE 1 1 AABENRAA BALLERUP I HVER ENKELT KOMMUNE ER DER INDGÅET EN AFTALE OM: Tid og sted for kurset. Kontaktpersoner i både kommune og Next Stop Job. At førtidspensionister kan tilmelde sig kurset uden at miste pensionen. At kontanthjælpsmodtagere i målgruppen får tilbud om at deltage i Next Stop Job som aktivering, min. 25 timer om ugen. At underviserne på Next Stop Job informerer sagsbehandlere, hvis deltagere på kontanthjælp ikke møder op jf. de procedurer, der gælder ved alle andre af kommunens aktiveringstilbud. At deltagerne i Next Stop Job kan ophøre i projektet efter eget ønske, uden at sagsbehandleren sanktionerer vedkommende efterfølgende. Deltagere på kontanthjælp overgår herefter til anden aktivering. At underviserne orienterer deltagernes sagsbehandlere undervejs og ved forløbets afslutning. I nogle kommuner er det sket skriftligt, i andre ved et møde. Kurset fungerer efter aftale med jobcentret som akti vering for kontanthjælpsmodtagere, men giver dem en pause i at blive sendt i aktivering, de ikke selv har valgt. Mens førtidspensionister kan få afklaret, hvordan de kan bruge deres kompetencer og hvad det kan betyde for deres forsørgelsesgrundlag, hvis de kommer på arbejdsmarkedet igen HVIDOVRE HERNING TØNDER KØBENHAVN RANDERS ODENSE HOLBÆK HADERSLEV AALBORG

12 22 /23 Tre medarbejdere fra nogle af de deltagende kommuner om deres erfaringer med Next Stop Job: FOKUS PÅ RESSOURCER GIVER MULIGHED Det er mit indtryk, at det var den tætte kontakt til deltagerne og det stærke fokus på at komme i praktik og job, der gav resultat. Nicolai Mortensen, Jobcenter Silkeborg FOR FORANDRING Mine kolleger og jeg blev informeret af underviserne om kurset. Som udgangspunkt synes jeg, kurset er en rigtig god ide, fordi flere af de borgere, vi arbejder med, gerne vil prøve at snuse til arbejdsmarkedet igen. Men måske på hold med lidt færre deltagere, fordi borgerne kan have svært ved at forholde sig til så mange nye ansigter på én gang. Anne Vaughan, støtte- og kontaktperson, Haderslev Kommune. GODT TILBUD TIL DE MOTIVEREDE Nicolai Mortensen, jobkonsulent, Jobcenter Silkeborg har sendt 9 kontanthjælpsmodtagere på et Next Stop Job forløb: Karin Fuglsang, socialfaglig konsulent, Specialrådgivningen i Haderslev Kommune var glad for muligheden for at sende klienter på Next Stop Job kurser: Vi havde ca. 1½ år inden med stor beklagelse afsluttet et projekt finansieret af puljemidler. Projektet handlede om en håndholdt indsats for at hjælpe borgerne i psykiatrien i job. Så tilbuddet om Next Stop Job faldt på et tørt sted. Next Stop Job lånte lokaler her hos os. Mange af vores borgere er isolerede og oplever, at andre stigmatiserer dem. Eller de stigmatiserer sig selv. Socialt udsatte borgere kan have svært ved at tolke de uskrevne spilleregler for at omgås andre på arbejdsmarkedet, og der er ofte brug for en ekstra indsats, hvis det skal lykkes. På sigt tror jeg, at kurser som Next Stop Job kan være med til, at der bliver større åbenhed og tolerance omkring det at have en psykisk lidelse eller være socialt udsat. Jeg har hørt flere af vores brugere sige, at det er sådan noget som Next Stop Job, der skal til. Vi havde 9 kontanthjælpsmodtagere med på Next Stop Job forløbet. En af dem kom i job i løbet af kurset, og det er faktisk et godt resultat for målgruppen. Hos os foregik det sådan, at jeg var tovholder på jobcentret ifht. Next Stop Job. Vores medarbejdere gennemgik deres sagsstammer og fandt frem til de borgere, der kunne være relevante for et forløb. Det var dem, som havde en eller anden form for erhvervserfaring og hvor vi vurderede, at der var en reel mulighed for, at de kunne klare at komme i praktik. Vi indkaldte dem til et orienteringsmøde her på jobcentret, hvor underviserne kom og fortalte om forløbet. Derefter var der mulighed for individuelle samtaler med underviseren, hvis de var interesserede i at deltage. Alle deltagerne fik beregnet tilskud til transport fra deres bolig til undervisningsstedet, og når de kom i praktik, blev det genberegnet. Som tingene er i dag, er vi i jobcentret meget fokuseret på at yde en rettidig indsats inden for det driftsloft, der er fastsat i den enkelte kommune. Når jeg har kontakt til en borger, så er det fordi vedkommende skal have et tilbud. Ellers mister kommunen penge på det, sådan som reglerne ser ud i dag. Inden for de rammer gør vi selvfølgelig vores bedste for at give det bedst mulige tilbud om job og opkvalificering. Så det kan være svært at tale om frivillig deltagelse i et forløb som Next Stop Job, for borgene ved jo også godt, hvordan reglerne er. Derfor mener jeg, man skal se på motivation. Dvs. de borgere, der er motiverede til et intensivt forløb, hvor det handler om at komme i praktik. Måske tage en længere samtale med borgerne om deres motivation.