STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 1 FEBRUAR 2014

Transkript

1 Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 1 FEBRUAR 2014 Leder: Skattefradrag og nytårsfortsætter ArvBøger: Sangene fra dengang Svagt lys forude Pensionistliv: Damen er en dame Satspuljen: Svar på læserbrev: Hvorfor skal folkepensionisterne betale satspuljen? Kort om satspuljen Hjælp hinanden Den gode alderdom Håndbogen Pensionist eller efterlønsmodtager Pensionsregulering Medlemskortet udgår Politipensionisternes Landsforening, Kreds 1, generalforsamling Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling Medlemstilbud fra Danske Seniorer

2 STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Mobil Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: Skattefradrag og nytårsfortsætter 3 Arv 4 Bøger: Sangene fra dengang 7 Svagt lys forude 8 Pensionistliv: Damen er en dame 10 Satspuljen: Svar på læserbrev: Hvorfor skal folkepensionisterne betale satspuljen? 12 Kort om satspuljen 12 Hjælp hinanden 13 Den gode alderdom 14 Håndbogen Pensionist eller efterlønsmodtager 15 Pensionsregulering 15 Medlemskortet udgår 15 Politipensionisternes Landsforening, Kreds 1, generalforsamling 15 Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling 15 Medlemstilbud fra Danske Seniorer 16 Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Fax Mobil piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf Fax Bladet udkommer i uge 09/ Oplag: Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil dankau@mail.dk Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 22/ Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Povl Rasmussen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Kirkegården er traditionelt et fredfyldt sted. Men ikke altid efterlades familierne i samme fred og ro. Nogle påstår, at det mere er reglen end undtagelsen, at der bliver familiestridigheder, når arven skal deles. Men det kan undgås. Læs artiklen Arv. Foto: Povl Rasmussen. Postpensionisternes Landsforening Formand: Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf pl@postpensionisterne.dk Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf Mobil john41@live.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Ole Weikop, Jydeholmen 47 B, 1.tv., 2720 Vanløse. Mobil ojweikop@live.dk Seniorforeningen Told Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf Mobil bwjj@mail.dk Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Formand: Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf leifhammelev@hotmail.com Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf Mobil slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: k.e.lundbaek@gmail.com Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf Mobil arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr

3 Skattefradrag og nytårsforsætter Starten på det nye år giver mange af os anledning til forskellige overvejelser, og nogen pålægger sig selv nytårsfortsætter om, at der gerne skal ændres/forbedres på et eller andet i løbet af det nye år. Vi kan naturligvis ikke pålægge politikerne bestemte forslag til nytårsfortsætter, men vi har jo lov til fremsætte vore tanker, sådan at de samme politikere har noget at arbejde med. Det vedrører beskæftigelsesfradraget. Det skal slås fast, at et beskæftigelsesfradrag, det særlige fradrag til personer på arbejdsmarkedet, er ganske fornuftigt. Men som det tidligere er omtalt her i bladet, kan beskæftigelsesfradraget nærmest sammenlignes med en gøgeunge. Efter finanslovsaftalen for 2014 er fradraget forhøjet i perioden , og fra 2018 og frem til 2022 følger det satserne i aftalen fra skattereformen fra Procentsatserne stiger fra 7,65 og maksimumfradrag på kr. i 2014, til 10,65 % i 2022 og et maksimumfradrag på kr. (alle satser kan findes på skats hjemmeside). Der er både ulemper og omkostninger ved at passe et arbejde, hvor man skal hjemmefra og på arbejde hver dag. Men hvor stort et fradrag har politikerne tænkt sig, at der skal gives for den ulempe, det er at gå på arbejde? Transportudgifterne afregnes særskilt i en anden rubrik. For år tilbage fandt andre politikere, men fra de samme politiske partier, ud af, at de forskellige fradrag på selvangivelsen skulle saneres, sådan at skatteligningen blev forenklet. Den gamle vision gælder naturligvis ikke mere. Der skal nytænkning til. Vi kan alle blive enige om, at vi betaler nok i skat. Det gælder både dem, der tager på arbejde hver dag, og alle os andre, der betaler skat af andre former for indkomst, herunder pensioner. En af landets meget fremtrædende politikere, partileder og vicestatsminister, forsømmer snart sagt ingen lejlighed til at omtale forskellige forslag til at beskære folkepensionen og andre ydelser til rige pensionister. En dag får vi måske en definition på en rig pensionist. Et rigtig godt forslag til politikerne kunne være at hæve bundgrænsen ( kr. i 2014), så alle vi, der betaler skat, har samme fordel. Men hvis politikerne bevidst vil skabe forskel i skatteberegningen af almindelige indkomster, forventer vi at høre det i klar tale. Det giver pensionisterne en mulighed for en samlet vurdering, når der er valg til Folketinget. LEDER STATSPENSIONISTEN nr

4 Arv Uvidenhed om arveregler ender ofte i familiestridigheder, fortæller advokat Henriette Houmann-Hammer Af Povl Rasmussen Hver tiende dansker har oplevet, at de skal slås med forældre, søskende eller slægtninge, når de skal arve, viser en ny undersøgelse fra advokatkæden ADVODAN. Men samme undersøgelse dokumenterer også danskernes manglende viden om simple arveregler og rettigheder. Arvingerne sloges, og børnene taler ikke sammen mere, fordi der opstod jalousi og uenighed om bodelingen. Nogenlunde sådan lyder de samlede kommentarer fra en ny undersøgelse, hvor ADVODAN har spurgt gifte danskere med børn om deres brug af testamenter samt erfaringer med at arve. Her oplyser hver tiende direkte, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag. Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi for dårlige til at sikre vores efterladte, fortæller Henriette Houmann-Hammer. Skal aldrig dø Men en stor del af disse problemer kunne undgås, hvis danskerne ville interessere sig lidt mere for, hvem og hvordan de efterladte skal arve, når man dør. 84 % af de adspurgte i undersøgelsen har ikke noget testamente, og over halvdelen ved ifølge undersøgelsen ikke, hvor meget deres børn ifølge loven skal arve, når der ikke er noget testamente. - Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi for dårlige til at sikre vores efterladte, og den manglende interesse og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte, siger Henriette Houmann-Hammer, advokat med speciale i arveloven hos ADVODAN i Næstved, og tilføjer: - Men det er vigtigt at sikre sin ægtefælle og børn bedst muligt, når man ikke er her længere. Og vi ved jo ikke, om det er i morgen eller om 30 år. De fleste tror, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, men det er som regel ikke nok, fortæller Henriette Houmann- Hammer og henviser til, at arven skal deles mellem den efterladte og fælles børn, når der ikke er lavet et testamente. Huset i fare Hvis man er en sammenbragt familie, er det særligt vigtigt at få lavet et testamente. 4 STATSPENSIONISTEN nr

5 - Det er ikke sikkert, at man har råd til at blive siddende i huset, hvis man skal dele med sine børn. Og er de mindreårige, bliver pengene låst på en konto, til børnene er myndige. Man kan så vælge at sidde i uskiftet bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på forhånd at lave et testamente, hvor man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine efterladte bedst muligt, siger Henriette Houmann-Hammer. - Arvereglerne, når man er gift, tager ikke højde for den måde, vi lever på i dag med ekskoner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede forventninger og skæbner, når der ikke er lavet et testamente. Forældede testamenter Ifølge undersøgelsen er 65 % af danskernes testamenter oprettet før 2008, hvor arveloven blev ændret sidste gang. - Lovændringen betød, at der kom en lidt mere ligelig fordeling mellem børn og efterladt ægtefælle, så man bør som minimum gå sit testamente igennem for at sikre, at de efterladte kan få det, som man har tiltænkt dem, påpeger Henriette Houmann-Hammer. Der er ingen lovkrav om, at man skal bruge en advokat til at lave et testamente, og der findes på internettet mange gratis skabeloner, som man kan tage udgangspunkt i. Langt de fleste danskere vælger dog at bruge en advokat for at sikre, at testamentet lever op til ens ønsker og er juridisk i orden. Fakta om ADVODANs undersøgelse: 10% oplyser, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag. Det dækker over alt fra hvor meget halvsøskende arver, uenighed om bodeling mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi, skænderi, splittede familier m.m. 84% af de adspurgte har ikke testamente. 46% mener direkte adspurgt, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, og 24% har slet ikke overvejet et testamente. Ud af de 16%, som har et testamente, er over halvdelen (65%) oprettet før 2008, hvor arveloven senest blev ændret. De bør derfor efterses, så de efterladte får det, som de oprindelig er tiltænkt. Danskerne kender ikke arveloven. Af dem, som ikke har testamente, ved 60% ikke, hvor meget af den fælles formue, de skal dele med deres børn. Kun 40% ved, at når man har børn, skal man dele halvdelen af arven med dem, når ægtefællen dør, med mindre at der er lavet et testamente. 25% tror direkte adspurgt, at de arver det hele. 91% tror fejlagtigt, at de kan blive gift, når de sidder i uskiftet bo. Undersøgelsen er gennemført i september 2013 af Epinion for ADVODAN. Der er spurgt gifte danskere med børn fordelt med cirka 200 interviews i hver af landets fem regioner. Ifølge advokat Henriette Houmann-Hammer har arveloven fra 2008 absolut ikke gjort bestemmelserne mere overskuelige, og hun opfordrer til, at alle laver et testamente uanset ægteskabelig status eller samlivsform. Hvordan er arvereglerne, hvis man er gift Selvom man er gift, arver man ikke automatisk alt efter hinanden ved dødsfald. Ofte er det nødvendigt at oprette testamente for at sikre hinanden. Gør man ikke det, bestemmer arveloven, hvordan arven bliver fordelt. - Alle par med børn bør have et testamente. Arveloven siger nemlig, at børnene skal arve halvdelen af det, der falder i arv efter afdøde med det samme. Det kan i værste fald betyde, at din ægtefælle ikke får råd til at blive boende i jeres fælles hjem, når du dør. I et testamente kan I ændre fordelingen, så den efterladte kan blive boende i jeres fælles bolig, fortæller Henriette Houmann-Hammer. Mange overvejer at sidde i uskiftet bo frem for at oprette testamente. Ofte er det en dårlig løsning, da det blandt andet betyder, at man ikke kan gifte dig igen. Desuden udbetales livsforsikringer og pensioner uden om boet, hvis man skifter med det samme. Fortsættes på næste side STATSPENSIONISTEN nr

6 Hvor meget betales i arveafgift Boafgift kaldes også arveafgift, og er den afgift, der skal betales til staten, når man arver. Ud over boafgift skal man som arving også betale retsafgift til skifteretten. Det er også muligt, at der også skal betales dødsboskat, alt efter størrelsen på formuen i dødsboet. Der kan eventuelt også være mellemværender med Skat om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Fakta om boafgift: Ægtefæller betaler ingen boafgift. Børn, der arver fra deres forældre, stedforældre (eller plejeforældre med en særlig tilknytning) skal betale en boafgift af arven på 15 %. Det er dog kun den del af de samlede værdier, der overstiger et bundfradrag, man skal betale boafgift af. Bundfradraget er p.t. på kr. (2010-niveau). Boafgift for arvinger uden for den nærmeste familie er på 15 % plus en tillægsafgift på 25 %. Der beregnes ingen boafgift for godkendte almenvelgørende foreninger/institutioner. Forskud på arven Når ens børn eller andre slægtninge arver, skal der som minimum betales en boafgift på 15 % til staten. Denne afgift kan begrænses ved at give sine børn et forskud på arven, mens man stadig lever. Hvert år kan man forære sine børn et skattefrit beløb på kr. (tal for 2013). Ens ægtefælle skal ikke betale boafgift. Det samme gælder, hvis man vælger at begunstige visse organisationer, som, også er fritaget fra afgiften til staten. Hvem skal arve? Har man ingen børn, går formuen automatisk til ægtefællen. Når ægtefællen dør, skal arven igen fordeles. Ønsker man indflydelse på bodelingen, skal man derfor oprette et testamente. Har man ukendte børn, kan man begrænse deres arv via et testamente. Hvis man ikke tager stilling, arver børnene automatisk ens formue. Lever man i en sammenbragt familie med dine og mine børn, kan man vælge at ligestille børnene. En anden mulighed er at tilgodese egne børn frem for svigerbørn eller ægtefælles børn. Det sker ved at lave en ægtepagt, der gør ens egne børns arv til særeje. Det kan også være relevant at oprette en ægtepagt, hvis man for eksempel har en større formue, ejendele med stor affektionsværdi eller ejer en virksomhed. man er ugift Er man ikke gift, arver man ikke hinanden ved dødsfald. Det er derfor nødvendigt at oprette gensidigt testamente for at sikre hinanden. Gør man ikke det, Hvordan fordeles arven bestemmer arveloven, hvordan arven bliver fordelt. Den nemmeste vej til at sikre hinanden er ved at indgå ægteskab. - Men ønsker man ikke at blive gift, er samlivet ikke reguleret af retsregler, og dermed har man ikke automatisk fælleseje, og man arver ikke hinanden, siger Henriette Houmann-Hammer. Ønsker man at sikre hinanden, skal der oprettes et testamente. Og ifølge advokaten er det er en god idé at supplere med en samlivskontrakt, der fastlægger de økonomiske og familiemæssige rammer for samlivet. Ejer man fx en bolig sammen, er den bedste løsning en samejekontrakt. Med den kan man fastlægge, hvordan ejerforhold, finansiering og udgifter til den fælles bolig fordeles. Hvem skal arve? Har man ingen børn, arver den nærmeste familie. Ønsker man i stedet at begunstige sin samlever, skal der oprettes et testamente. Når samleveren dør, kan man selv bestemme over sin del af arven. I et te- I arveloven er arvinger inddelt i tre arveklasser. Er der arvinger i første arveklasse, arver de det hele, også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser. Første arveklasse Efterlader den afdøde sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver dennes børn, altså afdødes børnebørn, andelen. Ægtefællen arver det hele, hvis den afdøde ikke efterlader børn, ligesom arven deles ligeligt mellem børnene, hvis afdødes ægtefælle også er død. Anden arveklasse Efterlader den afdøde sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver afdødes søskende den halvdel. Er begge forældre døde, arver søskende og halvsøskende. Lever afdødes søskende ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn. Tredje arveklasse Efterlader den afdøde sig hverken forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn. Efterlader den afdøde sig ingen arvinger, og er der ikke skrevet testamente, går arven til staten. Staten modtager hvert år enorme summer i arv fra folk, der ikke har skrevet testamente. 6 STATSPENSIONISTEN nr

7 stamente kan man begunstige dem eller det, man ønsker - også efter din død. Lever man papirløst i en sammenbragt familie med dine og mine børn, arver ens egne børn alt. Med et testamente kan man omfordele arven og tilgodese partneren og dennes børn, hvis man ønsker det. Har man ukendte børn, kan man begrænse deres arv via et testamente. Gør man ikke det, arver børnene automatisk ens formue - også selvom man aldrig har kendt dem. man er samlevende Hvis man vil give sin samlever endnu bedre muligheder for at bevare sin levestandard og forsørge de fælles børn, når man dør, kan man overveje at oprette et udvidet samlevertestamente. Et udvidet samlevertestamente er en særlig form for testamente, der giver mulighed for, at man arver hinanden, næsten som om man var ægtefæller. Har man børn sammen, kan man med et udvidet samlevertestamente bestemme, at samleveren ved ens død skal have syv ottendedele af arven mod de tre fjerdedele ved et almindeligt testamente. Har man ingen børn, kan man bestemme, at ens samlever arver alt. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt for at oprette et udvidet samlevertestamente. For eksempel må ingen af parterne have oprettet et udvidet samlevertestamente til fordel for en anden samlever, og begge skal opfylde betingelserne for at indgå ægteskab. Det vil sige, at man for eksempel ikke må være gift i forvejen. For at det udvidede samlevertestamente er gyldigt, når en af parterne dør, skal man have boet sammen i to år inden dødsfaldet, eller man skal bo sammen og vente, have eller have haft barn sammen. Bøger Sangene fra dengang Hvordan er det nu lige teksten er til den der sang? Kan man ikke huske det, er der hjælp at hente i sangbogen De grå synger. Af Povl Rasmussen Der er ikke ret meget, der kan kalde svundne minder frem, som de sange, man er vokset op med i sin barndom og tidlige ungdom. Aksel Blaabjerg, der står bag udgivelserne af De grå synger, fortæller, at han i en årrække boede i både Portugal og Danmark, og at de lange køreture i bil godt kunne være noget sløvende. Som et middel mod søvnigheden gravede han i erindringen og sang sangene fra min barndoms Giro Ofte startede det med, at jeg huskede en enkelt strofe, og lidt efter lidt fik jeg gravet flere linjer frem, fortæller Aksel Blaabjerg. Senere fik han den idé at finde sangene og skrive teksterne ned. Det er dog ikke alle, der kan findes, og han har heller ikke søgt at få alle sangene med, men alene dem, som han oplever hører 50 erne til. 2 eren De grå synger 1 gav mange positive henvendelser, og den blev sidste år efterfulgt af nr. 2, der indeholder 46 schlagere. - Det er altså ikke kun er mig, men mange i min generation, der elsker de gamle sange fra barndommen. De vækker minder og spreder glæde, fortæller Aksel Blaabjerg. Både nr. 1 og 2 har en nodesamling bag i bogen, og der er også udgivet en dobbelt CD med akkompagnementsmusik til sangene. - Det ligger i luften, at der vil komme flere af De grå synger. Jeg har planlagt at udsende to bøger fra hvert årti i takt med at dem, der husker dem fra deres barndom, nærmer sig 60-årsalderen. Bind 3 og 4, som rummer 60 ernes popsange, vil således komme inden for ganske få år, siger Aksel Blaabjerg. De grå synger udgives af Blaabjergs Forlag, sider inkl. noder, 200 kr. CD en med musikakkompagnement 175 kr. STATSPENSIONISTEN nr

8 Svagt lys forude Politisk initiativ til udsættelse af det tvungne lægetjek i forbindelse med fornyelse af kørekort fra 70 til 75 år. Danske Seniorer havde gerne i stedet set et forslag til en afskaffelse. Af Povl Rasmussen Danske Seniorers høring i oktober 2013 om kørekortfornyelse med obligatoriske lægeundersøgelser af 70+ årige, har givet politisk resultat i form af fremsættelse af forslag til folketingsbeslutning om lempelse af kørekortkravet. Forslaget er fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Desværre er det ikke et folketingsflertal, der står bag forslaget, og desværre er det ikke et forslag om helt at afskaffe denne aldersdiskrimination, som Danske Seniorer ønsker. Der lægges dog i forslaget op til, at der i forbindelse med en ændring af lovgivningen bliver igangsat en grundig undersøgelse af den danske screeningsordning for at se, om der kan være belæg for yderligere lempelser af kørekortkravene for ældre. Danske Seniorers høring om kørekortfornyelse med obligatoriske lægeundersøgelser af 70+ årige blev holdt i Fællessalen på Christiansborg med Sophie Hæstrup Andersen, MF, som vært. Begrundelse I bemærkninger til forslaget skriver forslagsstillerne: Vi har pligt til at sørge for, at ældre bevarer deres mobilitet på den bedst mulige måde, så de kan opretholde deres sociale netværk og deltage aktivt i samfundet, uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden. En forringelse af de ældres velvære og mobilitet vil betyde omkostninger for samfundet på grund af øget behov for sociale og sundhedsmæssige ydelser. I de kommende år vil vi se et øget antal ældre. Det er derfor nødvendigt at kigge nærmere på den nuværende screeningsordning, så man fagligt kan dokumentere de samfundsøkonomiske konsekvenser, som den nuværende procedure for kørekortsfornyelse skaber. I Danmark har der i de seneste år være en positiv samfundsmæssig udvikling med sund aldring, der har gjort, at de ældre generelt er sundere og lever længere end før. Derudover viser nyere forskning fra DTU, at ældre bilister typisk kører både rutineret og sikkert med en meget lav ulykkesfrekvens i forhold til andre aldersgrupper. På nuværende tidspunkt siger EU-lovgivningen, at det er obligatorisk med en administrativ fornyelse af kørekort, men at det er op til det enkelte medlemsland, om det skal suppleres med en helbredserklæring fra en læge. 8 STATSPENSIONISTEN nr

9 Hvis man kigger på vores naboland Sverige, ser man en mere åben lovgivning, hvor kørekortet skal fornyes hvert tiende år uanset alder, men hvor fornyelsen ikke kræver en lægelig undersøgelse. Det forpligter både bilist, familie og venner til at holde øje med, om bilisten er i stand til at køre. Sverige har tidligere sammenlignet ulykkesstatistikker med Finland i en undersøgelse. I Finland skal man på lige fod med Danmark forny kørekortet med en lægeattest i 70-årsalderen. Trods færre reguleringer på området viste undersøgelsen ikke tegn på, at Sverige havde en højere ulykkesfrekvens blandt de ældre. Til gengæld tydede den på, at Finlands screeningsprocedure havde negative sikkerhedskonsekvenser, da deres ulykkesfrekvens blandt bløde trafikanter over 70 år var højere end Sveriges. Det tyder således på, at mange ældre dropper kørekortet og skifter til blødere transportformer, hvilket giver dem en større risiko for at komme til skade. Forslag til ændring i reglerne: Kørekortfornyelse Gammel ordning Ny ordning Herefter hvert år Herefter hvert år Ydermere har helt ny forskning fra DTU sammenlignet de forskellige lovgivninger for kørekortfornyelse for ældre og har også konkluderet, at der ikke er en bevist sammenhæng mellem aldersscreening og øget sikkerhed i trafikken. På denne baggrund foreslås en lempelse af kørekortkravene for de ældre, så fornyelse af kørekort og dertilhørende lægetjek skubbes, til bilisten fylder 75 år, og så bilister, der er over 75 år herefter gennemgår et lægetjek hvert tredje år indtil de fylder 84 år. Herefter vil et lægetjek være påkrævet hvert år. Derudover foreslås der en dybdegående undersøgelse af, hvilken effekt den nuværende screeningsmodel har. Undersøgelsen ønskes udarbejdet inden for 2 år, så der hurtigt er mulighed for yderligere ændringer i den nuværende lovgivning. Forslaget vil medvirke til, at de ældre i Danmark bliver mere mobile, så de kan opretholde kontakt til familie, venner, arbejde og færdes sikkert i trafikken, hvilket vil give dem en højere livskvalitet. Ydermere vil det spare unødig tid for både læger og patienter og spare omkostninger for samfundet, fordi behovet for sociale og sundhedsmæssige ydelser reduceres. Retsudvalget Danske Seniorer har den 23. januar 2014 haft foretræde for Folketingets Retsudvalg for over for alle Folketingets partier at redegøre for modstanden mod den nuværende ordning. Ved foretrædet var formanden, Jørgen Fischer, ledsaget af fhv. kommunalpolitiker for Socialdemokraterne i Furesø Kommune, Per K. Larsen, og aldringsforsker, dr.med. Henning Kirk. Jørgen Fischer henviste indledningsvis til konklusionen fra høringen på Christiansborg den 29. oktober 2013, der blandt andet viste, at det er en illusion at tro, at man skaber bedre trafiksikkerhed ved at tvinge ældre over 70 år til en test hos lægen, hvis de ønsker at få fornyet deres kørekort. Derudover gav han også udtryk for, at det er diskrimination af ældre, når man laver afgrænset lovgivning for en aldersafgrænset del af voksensamfundet. - Det er lovfæstet, at man ikke må diskriminere på grund af køn, race, seksuel orientering eller religion, men når det gælder alder, er det åbenbart helt ok, fx når det gælder ældre og deres ret til at køre bil, nævnte Jørgen Fischer, som også fandt det paradoksalt, at Danmark arbejder hen imod et samfund, hvor man forventer, at folk bliver på arbejdsmarkedet til op mod 75 år eller mere, og at man samtidig sætter spørgsmål ved deres evne til at køre i bil til arbejdet, når de har rundet de 70. Alder betyder kun noget, når man bliver ældre. Nu, hvor jeg har nået en høj alder, kunne jeg lige så godt være 20. Pablo Picasso ( ), spansk maler Når det nu har vist sig, at det er en myte, at ældre bilister er farligere eller kører dårligere end gennemsnitsbilisten, argumenterede Jørgen Fischer for at få en lignende ordning som i fx Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvor det er muligt at klare kørekortfornyelse med underskrift om, at helbredet kan klare fortsat bilkørsel på forsvarlig vis. Danske Seniorer opfordrer derfor til, at man afskaffer det obligatoriske lægetjek og erstatte det med en tro og love erklæring om helbred og egnethed til at køre bil - gerne kædet sammen med et krav om vedligeholdelse af rutinerne, fx at man kører et vist antal kilometre om året. - Endelig skal man jo ikke glemme, at læger jo stadig, som i dag, vil have indberetningspligt til embedslægen om de patienter, der er uegnede som bilister, men som nægter at lægge kørekortet på hylden, siger Jørgen Fischer. Selvom der er et stykke vej endnu, var foretrædet alt i alt en positiv oplevelse, men Danske Seniorer vil blive ved med at presse på for at få reglen fuldstændig afskaffet. Der skal nu skrives et brev til Retsudvalgets medlemmer med uddybende bemærkninger. STATSPENSIONISTEN nr

10 Pensionistliv Damen er en dame Livet som pensionist er meget varieret, nogle er tilfredse med god tid til kaffen og avisen, andre engagerer sig i forskellige former for frivilligt arbejde eller dyrker deres hobby i fuldt omfang, nærmest som et fuldtidsjob. En af dem er den 69-årige Tinne Lykke Christensen. Efter en lang karriere i politiet, er hun nu blandt andet arrangør af kulturrejser til Balkan-landene. Af Povl Rasmussen Det hele startede i oktober 1970, da Tinne Lykke Christensen som 25-årig blev ansat som politibetjent i Københavns Politi som den ene af tre piger, der som de første blev ansat direkte i politiet. Efter et par år flyttede hun tjenestested til kriminalpolitiet på Amager, og derefter fem år som lærer på Politiskolen. I starten af 80 erne gennemgik hun en politiuddannelse i Münster i Tyskland, og derefter blev hun af Rigspolitiet udsendt som nordisk forbindelsesofficer i Wiesbaden for alle tysksprogede lande. Derefter var Tinne Lykke Christensen tilbage i Rigspolitiet, hvor hun i forlængelse af en større ulykke i Belgien, hvor en tribune var kollapset under et sportsstævne, blandt andet fik til opgave at udarbejde vejledninger og anbefalinger til sikkerheden i forbindelse med afviklingen af internationale sportsstævner. Konceptet blev afprøvet under EM-fodbold i Sverige i juni 1992, men om det også var medvirkende til de danske spilleres succes på banen, er ikke til at vide. Hun havde også en finger med i spillet med koordineringen og afviklingen af det danske EU-formandskab i I august 1992 blev Tinne Lykke Christensen igen udsendt som nordisk forbindelsesofficer, men denne gang til Rom, hvor hun fungerede i fem år. Det var nogenlunde samtidig med, at krigen i Balkan brød ud, og i forbindelse med sit samarbejde med den danske ambassade, der også dækkede Albanien, fik hun et tæt indblik i forholdene i regionen. Tilbage i Danmark arbejdede hun i Rigspolitiets Udlændingeafdeling, hvor hun blandt andet satte fokus på det forholdsvis nye problem med indsmugling af kvinder til prostitution. Væk fra de bonede gulve Tinne Lykke Christensen tog også initiativ til at starte et politisamarbejde mellem Danmark og de tidligere Jugoslaviske lande med henblik på generel uddannelse af deres politifolk, etablere et kriminalpoliti, grænsekontrol mm. De næste 7-8 år boede og arbejdede hun i blandt andet Montenegro, Serbien og i Tirana i Albanien. Først var hun udsendt af Rigspolitiet og Udenrigsministeriet og arbejdede blandt andet som rådgiver for sikkerhedsorganisationen WEU (Western European Union). Se- 10 STATSPENSIONISTEN nr

11 nere blev dele af projekterne overtaget af Udenrigsministeriet og sluttelig af OSCE (Organization for Security and Co-operation in Europe). Jobskifte betød blandt andet, at de bonede gulve, som hun tidligere havde bevæget sig på i fx Rom, nu blev skiftet ud med en anden og mere barsk virkelighed. Fra sin tid i Rom havde hun erfaret, at den materielle fattigdom i regionen var stor, men til gengæld var der en menneskelig rigdom. Det var derfor et stort ønske, der gik i opfyldelse både at kunne bruge sine organisatoriske erfaringer, men især også bruge sine sociale færdigheder, som hun fra den allertidligste ungdom havde tilegnet sig ved at arbejde med udsatte kvinder i organisationen Die Marie Christian Heime i Kiel, Tyskland, og i Grønland, hvor hun sideløbende med sit job i Grønlandsk Handel, engagerede sig i familiernes sociale anliggender. Non profit Tinne Lykke Christensen fortæller, at der i forbindelse med ansættelsen i Balkan var en af de højt placerede herrer, der udtrykte bekymring for, om hun nu også kunne klare kulturskiftet, for, som han sagde: Damen er jo en dame! Men det kunne hun. Endda så meget, at hun efter sin pensionering i 2007 stadig har gang i forskellige aktiviteter i Balkan-regionen, hvor hun blandt andet motiverer den lokale befolkning efter hjælp til selvhjælp-princippet med at skabe sig en bedre dagligdag, Et eksempel på den smukke natur på rundrejsen i Balkan-landene. fx ved produktion af tøj, smykker, indrette butikker mm, samt inddrager dem i planlægningen af kulturindslag, som fx koncerter og temarejser. Tinne Lykke Christensen har selv etableret sig i Tirana som designer af dragter og kjoler, der fremstilles og sælges lokalt. Og for et par år siden havde hun en større udstilling med 180 beklædningsgenstande. Alt, hvad hun arbejder med, er på non profit-basis. Kulturrejser I 2003 begyndte Tinne Lykke Christensen at arrangere rejser i Balkan-landene. Hun havde erfaret, at de færreste vidste ret meget om disse landes befolkninger, natur osv., og da hun selv i forbindelse med sit arbejde havde fået et endog Tinne Lykke Christensen har etableret sig i Tirana som designer af dragter og kjoler, der fremstilles og sælges lokalt. meget stort og tæt kendskab til hele regionen, ville hun gerne udbrede dette til andre. Det første hold var på 20 tidligere udsendte danske politifolk til Albanien. Efter 10 års fravær ville de tilbage og se de områder, hvor de havde gjort tjeneste. Siden er det blevet til 3-5 rejser om året, og hun er selv arrangør og rejseleder. Der er ingen annoncering af rejserne, som kommer i stand efter mund til mund-metoden. Holdene har været mellem 20 og 48 deltagere, og har været både familier, vennekredse, foreninger eller arbejdspladser. Rejserne er en rundrejse, der fx starter i Serbiens hovedstad Beograd, derefter Kroatien, Montenegro, Albanien og Makedonien, men de kan tilrettelægges individuelt efter den enkelte gruppes ønsker. Formålet er at give et overordnet indblik i Balkanregionens historie, opleve naturens mangfoldighed, befolkningernes vilkår, karakter og overlevelsesvilje i et område, der som følge af dets geografiske beliggenhed, og indbyggernes forskellighed, gennem århundreder har været påvirket af store omvæltninger. Balkanregionen bærer på en gammel historie, også fra den tidlige kristendom. Nogle arkæologer har antydet, at Balkanhalvøen måske vil vise sig at gemme på menneskehedens vugge. Rejserne varer dage og holdes på et prismæssigt fornuftigt niveau. Al transport med henholdsvis fly og busser, hotel, helpension og lokale guider er inkluderet i prisen. Skulle nogen være interesseret i at høre mere om kulturrejserne, kan Tinne Lykke Christensen kontaktes via tinnelc@gmail.com STATSPENSIONISTEN nr

12 Af Povl Rasmussen på at få den efterbetalt. frem. med. januar 2009 stadig har krav på efterbetaling. den samlede sag. Svar på læserbrev Satspuljen nej tak Hvorfor skal folkepensionisterne betale satspuljen, spurgte Torben K. Jensen om i blad Formanden for Statspensionisternes Cen tralforening (SC), Hans Agerbo Jensen, svarer: Kære Torben K. Jensen Tak for dit indlæg. Vi er meget glade for læserbreve til vort blad. Jeg meget enig i dine betragtninger, og hvis der skal gives et meget kort svar på dit spørgsmål, så er det, at et stort flertal i Folketinget står bag loven om satspuljemidlerne. Kun Enhedslisten har hele tiden været imod. Det betyder, som du selv nævner, at 0,3 % af stigningen på overførselsindkomsterne går til satspuljen. Men som nævnt står der et stort politisk flertal bag lovgivningen. Det er formentlig også årsagen til, at det til dato ikke har været muligt at ændre på tingenes tilstand. Satspuljemidlerne anvendes til mange glimrende formål. Det er formål, der er til gavn for hele samfundet. Derfor burde midlerne til disse formål hentes i Finansloven. SC har flere gange taget sagen op blandt andet med artikler i flere numre og lederen i blad nr. 4/2011 Satspuljen før og efter folketingsvalget Og tidligere i 2008 deltog vi en høring arrangeret af det daværende Ældremobiliseringen, hvor der deltog repræsentanter for flere af de politiske partier. I de sidste dage af valgkampen i september i 2011 foreslog repræsentanter fra Dansk Folkeparti, at satspuljen blev nedlagt. Men siden er der ikke kommet nye tiltag/forslag på området. Som tidligere nævnt er der et stort politisk flertal for satspuljen. Det ændrer ikke ved vores holdning: SC arbejder fortsat for en nedlæggelse af satspuljen, og vi benytter enhver given lejlighed at fremføre det synspunkt. Kort om satspuljen Et flertal af partierne i Folketinget har indgået forlig om satspuljen for perioden på 1,2 mia. kr. igen udelukkende finansieret overførselsindkomsterne. Torben K. Jensen, Kratlodden 4, 2760 Måløv, Politipensionisterne, skriver: Her til efteråret skal de politiske partier forhandle satspuljemidlerne for 2014, et beløb der for 2012 udgjorde 660 millioner kroner. dets svageste og mest udsatte grupper og godt med det. lerne til satspuljen alene tages fra overnisterne! 0,3 % af deres i forvejen lave pensionssterne indtil videre har mistet Satspuljemidlerne gives til samfun- Det, der ikke er så godt, er, at mid- førselsindkomstpuljen, læs folkepensio- Denne gruppe mister hermed årligt ydelse og har medført, at folkepensioni- Statens ferieaftale Hvorfor skal folkepensionisterne betale satspuljen? kr. i årlig pension, og et beløb, der føl- efter år! gelig udhuler pensionen yderligere år Hvorfor skal pengene til satspuljen alene tages fra folk på overførselsindkomster, der i forvejen hører til de mest svagest stillede her i landet? Det virker spænd mellem rig og fattig i Danmark. Satspuljen burde i stedet være en seydere - og specielt dem med de mange af denne pulje. sten vil indtil videre ændre denne urimelige finansiering og tyveri af folkepensionisternes penge. ikke rimeligt, og vil skabe yderligere parat post på finansloven, så alle skatte- penge - kunne bidrage til finansiering Kun Dansk Folkeparti og Enhedsli- Læserbrev at den nuværende socialistiske regering Specielt kunne man måske forvente, ville støtte op om en ændring, men det synes ikke at være tilfældet. I stedet vil Helle Thorning og co. støtte erhvervslivet og de rige med skattelettelser, ligesom man vil forhøje beskæftigelsesfra- det burde være en selvfølgelighed. draget for at lokke folk i arbejde, selvom Statspensionisternes Centralforening vil Jeg med flere håber derfor, at tage sagen op og evt. rejse den politisk. Det er trods alt folkepensionisterne, der har skabt værdierne i vort samfund, denne regering, og må sejle deres egen sø. men har alligevel ingen bevågenhed fra Af Povl Rasmussen Af Povl Rasmussen Satspuljen så dagens lys i juni 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Senere er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indtrådt i forligsgruppen. Enhedslisten har som det eneste parti aldrig haft lod eller del i satspuljen. Satspuljen er en særlig pulje, der skal hjælpe samfundets svageste inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen er som regel årligt på et trecifret millionbeløb, men puljens størrelse varierer år efter år. Størrelsen på overførselsindkomsterne bliver hvert år reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og det er 0,3 % af denne sum, der bliver overført til satspuljen. På det sociale område er der i den seneste aftaleperiode afsat 637 mio. kr. af puljen, på beskæftigelsesområdet 195 mio. kr. og der er sat 410 mio. kr. af til psykiatri- og sundhedsområdet. De fattige betaler En analyse for et par år siden viste, at hovedparten af puljen, ca. 88 %, går til almindelig drift, det vil sige til projekter, der burde finansieres af alle via finansloven, og ydermere betaler satspuljen lønnen for 84 årsværk i Socialministeriets regi. Der er derfor heller ingen tvivl om Statspensionisternes Centralforenings holdning: Lad alle borgere betale via finansloven i stedet for at pålægge overførselsindkomsterne en ekstra skat på 0,3 %. Ifølge tal fra Finansministeriet koster det årligt en folkepensionist kr., en førtidspensionist kr. og en dagpengemodtager bidrager med kr. om året til puljen. til andre fattige Som SC s formand skriver i sit svar til Torben K. Jensen, går nogle af pengene til en række gode formål til gavn for hele samfundet, fx initiativer, der skal sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsat på handicapområdet, mere fokus på indsatsen mod hjemløse, I Statspensionisten nr var der en artikel om uenigheden mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Moderniseringsstyrelsen om for- om feriegodtgørelse, og de medlem- ældelsesfristen af tjenestemænds krav mer, der mente at have feriepenge til gode, blev opfordret til at henvende sig til deres tidligere arbejdsgiver via deres organisation med henblik på samlet at indgå i retssagen mod Moderniseringsstyrelsen. Flere læsere, blandt andre Kirsten Rasmussen fra Postpensionisternes Landsforening, har spurgt, hvad der siden er sket. Ifølge Dan Richardsen, faglig sekretær i Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), er sagen endnu ikke afsluttet. Sagen blev anlagt ved byretten, men da spørgsmålet er principielt, er den blevet henvist til landsretten. I øjeblikket sker der udveksling af papirer mellem parterne og landsretten, herunder navnelister over hvilke tjenestemænd, som kan være berørt af EU-dommen. Hvornår der foreligger en afgørelse, kan ikke siges. her i bladet. Afgørelsen vil til sin tid blive omtalt tjente ret til feriepenge under sygefraværet, hvis sygefraværet lå umiddelbart forud for afskedigelsen. Tjenesteman- 20. januar 2009 fandt EU-Domstolen, at med Centralorganisationernes Fælles- og den 17. august 2011 har Moderni- I cirkulære af den 16. august 2010 seringsstyrelsen desuden meldt ud til de statslige arbejdsgivere, at tjenestemænd, der som følge af den tidligere udbetalt sin feriegodtgørelse, har krav Moderniseringsstyrelsen har dog samtidig meddelt, at tjenestemandens Statens ferieaftale Er du tjenestemand og opsagt efter den 20. januar 2004? Og har du været sygemeldt umiddelbart forud for afskedigelsen? Så kan du have ikke-udbetalt feriegodtgørelse til gode. skæftigelsesregler. Moderniseringssty- er fratrådt mere end 3 år før, han fremsætter et krav om efterbetaling over for CFU har derfor den 17. august 2012 ansættelsesforhold. en regel om, at tjenestemænd, der blev sin arbejdsgiver. afskediget med ret til pension, ikke op- og Finansministeriet med påstand om, Afskediget inden for de seneste 3 år at tjenestemænd, der er fratrådt 5 år før 3 år, og ikke har fået udbetalt sin ferie- 2009, stadig har krav på efterbetaling. den mistede også sin ret til optjent feriegodtgørelse. gruppesøgsmål, som omfatter tjenestemænd ansat i PostDanmark, Banedan- I en dom afsagt af EU-domstolen den kan man have et krav på efterbetaling, en sådan regel var i strid med EU s beministeriet, Kirkeministeriet og SKAT. relsen har derfor og efter forhandling giver og rejse krav om efterbetaling af Også i disse sager er der nedlagt påstand om, at arbejdsgiveren skal aner- feriepengene. udvalg (CFU) ændret Statens Ferieaftale, så reglen er udgået. Uenighed om forældelsesfristen kende, at tjenestemænd, der er fratrådt CFU dog nødt til at give domstolen en regel i Statens Ferieaftale ikke har fået fristen har været sat i bero, mens CFU har forhandlet med Moderniseringsstyrelsen om ændring af ferieaftalen efter man hurtigst muligt kontakte sin orga- EU-Domstolens dom. CFU mener endvidere, at tjenestemænd er omfattet af Statens Ferieaftale indeholdt tidligere EU-Domstolens dom den 29. januar umiddelbart forud for afskedigelsen, anbefaler derfor, at man i givet fald straks kontakter sin tidligere arbejds- Det er stadigt fantastisk at være til krav er forældet, hvis tjenestemanden Hvis man er opsagt inden for de seneste godtgørelse, fordi man var sygemeldt som slet ikke er forældet endnu. CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er ikke enig med Moderniseringsstyrelsen i, at de enkelte tjenestemænds krav forældes 3 år efter deres fratrædelse. CFU mener derimod, at forældelses- ikke i mine planer. Jeg lever med de 5. Jeg skal ikke vælges til noget som 2. Jeg kan selv bestemme, hvem og emner, som jeg beskæftiger mig skavanker, som min tilværelse byder på. Jeg har noteret mig en række fordele, som jeg ikke har haft i store dele af mit hidtidige liv og som nu skal bruges: 1. Jeg har god tid til rådighed og overskud til at bruge den dejlige tid. hvad jeg vil beskæftige mig med. 3. Jeg kan selv disponere, hvornår jeg vil det ene og det andet. 4. Jeg er frisk i hovedet og kan stadig formulere mig om det, jeg vil have helst og er derfor ikke konkurrent til nogen. 6. Jeg har samlet materiale om mange den særlige 5-års forældelsesregel for anlagt sag mod Moderniseringsstyrelsen CFU har samtidig anlagt 9 konkrete mark, DSB, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forsvaret, Fødevare- 5 år før EU-Domstolens dom den 29. For at sagerne kan gennemføres, er redegørelse for, hvor mange tjenestemænd, det drejer sig om. I givet fald skal nisation, således at kravet kan indgå i 7. Jeg er ganske nysgerrig og opsøger selv informationer mange steder. 8. Jeg har en historie at fortælle af hen- mit familieliv, mit fritidsliv og mit arbejdsliv. NB. Der er også ting, som jeg ikke syntes har fungeret godt nok. Dem vil jeg tage fat på i den kommende tid. syn til mine efterkommere både om STATSPENSIONISTEN nr STATSPENSIONISTEN nr styrkelse af den frivillige sociale indsats og integrationsarbejdet i de frivillige organisationer, sommerferiepuljen til udsatte familier eller en 1-årig overgangsstøtte til RoboBraille (en tjeneste, der automatisk oversætter en skreven tekst til tale og dermed gør en ellers utilgængelig elektronisk tekst tilgængelig for mennesker med synshandicap eller læseproblemer) indtil de selv finder anden finansiering. Disse og andre initiativer er uden tvivl gode, men når der samtidig gives satspuljemidler til permanente projekter, som fx Børns Vilkårs bisidderordning, eller til ren drift af andre projekter, bør hele puljen finansieres af det samfund, som projekterne og initiativerne er til gavn for. 12 STATSPENSIONISTEN nr

13 Hjælp hinanden Ros til statsminister Helle Thorning-Schmidt for nytårstalen. Af Karin Ditlevsen, redaktør Danske Seniorer Statsminister Helle Thorning-Schmidt havde et særligt fokus på forholdene for den ældre del af befolkningen, da hun den 1. januar 2014, holdt sin nytårstale. Talen gav et meget positivt indtryk, og i Danske Seniorer lagde vi især mærke til, at statsministeren udtrykte en klar anerkendelse af de mange frivillige, som gør en stor indsats med at give en håndsrækning til andre ældre. - Vi kan ikke leve uden at hjælpe hinanden. Så enkelt kan det siges. Og det var befriende, at statsministeren så også sagde det, siger Danske Seniorers formand, Jørgen Fischer, i en kommentar til talen. Alle de frivillige i Danske Seniorer, som bruger tid og energi på at hjælpe andre ældre, fik derved indirekte et klap på skulderen via tv-skærmen. Frivillighed skal netop være frivillig. Grænser for selvhjælp Og at der er en gruppe ældre, der har brug for en ekstra støttende hånd, blev også anerkendt. Trods det, at den største hjælp, et menneske kan få, er evnen til at klare sig selv, som statsministeren så rigtigt påpegede, er der, og vil der altid være, ældre, der har behov for ekstra støtte i hverdagen. Det er et faktum. Og vi kan ikke regne med, at familie og venner kan klare hele opgaven med at hjælpe den ældste generation, trods de allerbedste intentioner. Frivillighed skal netop være frivillig. For at frivilligheden kan blomstre, må den ikke tvinges ind i faste krav, rammer og aftaler. Det erkendte Helle Thorning-Schmidt: - Der er grænser for selvhjælp. Det er ikke alle, der kan klare sig alene. Vi må ikke blive et samfund, der glemmer de, der har brug for vores omsorg, sagde hun. Knoklegenerationen Mange ældre deler en usikkerhed for fremtiden. Velfærdssamfundet er det en saga blot om ti år? Får jeg den folkepension, jeg i årevis har slidt for? Vil der være hjælp at hente for mig, når jeg får brug for den? Statsministeren imødekom usikkerheden i sin tale. - At være ældre eller gammel er mange ting. Nogle er 67 år, andre 92. Nogle har en lang uddannelse. Andre har slidt i det som specialarbejder eller rengøringsassistent, fra de var 15 år. De tilhører det, jeg kalder knoklegenerationen. Det er ikke urimeligt, at de har brug for hjælp, sagde Helle Thorning- Schmidt. Forsikring for fremtiden? Men kan vi så forvente at få den hjælp, vi har brug for? Her appellerede Helle Thorning-Schmidt til alle danskere. - Vi har stadig brug for en tryg og god ældreomsorg. Det vil vi også have i fremtiden. Men jeg tror, at mange er usikre på, om der er et velfærdssamfund, når vi selv bliver gamle. Vil der være folkepension? Vil der være hjemmehjælp? Vil der være ordentlige plejehjem? Den bekymring forstår jeg godt, sagde Helle Thorning-Schmidt og fortsatte: - Mit svar er klart: Det bestemmer vi selv! Hvis vi tænker os godt om og tager ansvar for vores økonomi, er der penge til en ordentlig omsorg for de ældre i årene, der kommer. Hvis vi forandrer og ruster vores land, vil der være råd til Danske Seniorer er glad for de positive tanker, som statsminister Helle Thorning-Schmidt udtrykte i nytårstalen. Foto: Agnete Schlichtkrull. pensioner, hjemmehjælp og sygehuse, forsikrede statsministeren. Positive toner også i praksis I Danske Seniorer er vi meget glade for ordene i statsministerens tale. Talen ramte plet i sit fokus på væsentlige forhold for en stor del af befolkningen om man kalder os seniorer, ældre eller gamle. Vi og vore mange frivillige ældre i Danske Seniorer er fortsat klar til at hjælpe og støtte hinanden. Og vi er taknemmelige for og vil bakke op om de positive tanker, som ligger bag statsminister Helle Thorning-Schmidts tale. Nu håber vi, at de gode intentioner bliver udmøntet i en konkret indsats. Det vil vi fortsat have et stort fokus på i Danske Seniorer. STATSPENSIONISTEN nr

14 Den gode alderdom Forskningsprojekt skal hjælpe tre kommuner med bedre sociale og sundhedsfremmende tilbud Af Povl Rasmussen Center for Sund Aldring på Københavns Universitet skal i fremtiden arbejde tæt sammen med tre kommuner om at udvikle aktiviteter og tiltag, der øger ældre borgeres sundhed. Målet er, at de hurtigt får glæde af ny viden og forskningsresultater på området. Er gevinsterne størst ved madklubben, diabetesskolen eller noget helt tredje? Det er spørgsmål, beslutningstagere på ældreområdet kan have svært ved at finde svar på, fordi der mangler viden på området. Forskningsprogrammerne skal give ny viden om, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og en sund alderdom, siger Lene Juel Rasmussen. Men når ældre borgere i København, Ishøj og Vordingborg i fremtiden skal hjælpes i gang med fysisk aktivitet og andre sundhedsfremmende livsstilsændringer, kan de forvente at blive en del af et nyt projekt, hvor forskningscentret Center for Sund Aldring (CESA) skal samarbejde med de tre kommuner. - Hos CESA har vi gennem snart fem år arbejdet med forskningsprogrammer, der giver ny viden om, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og 14 STATSPENSIONISTEN nr en sund alderdom. Nu glæder vi os til at komme i gang med de nye samarbejder, hvor vores forskningsresultater skal integreres i kommunernes sociale og sundhedsfremmende tilbud. Det bliver en ny måde at omsætte forskningen på til gavn for borgere og samfund. Vi inviterer simpelthen omverdenen ind på universitetet, siger professor Lene Juel Rasmussen, der er centerdirektør. Nytænkning Det nye samarbejde med kommunerne starter i 2014 og kommer til at indeholde flere faser. Først skal forskerne fra CESA kortlægge og analysere, hvad kommunerne tidligere har gjort og gør for at fremme og bevare sundhed i lokalsamfundet. Eksempler på den slags projekter er livsstilskurser om fysisk aktivitet og kost, kommunale tilbud, der understøtter frivilligt arbejde blandt ældre, og udbud af sociale aktiviteter, som støtter sundhedsfremmende aktiviteter, og til sidst skal forskere og kommunalarbejdere sammen udvikle nye tiltag. Forskerne har allerede nu forskellige ideer til, hvad man kan gøre for at skabe sunde livsstilsændringer for borgerne ude i kommunerne, fx forskellige former for fysisk aktivitet til sociale tiltag. De vil blandt andet se på, om fysisk aktivitet er den rette måde at få ældre til at blive mere velfungerende og aktive på, og følge med i, hvordan effekten af en intervention med livsstilsændringer fungerer for folk på længere sigt, også når de står på egen hånd. Fra kommunernes side ser man også frem til at få hjælp fra forskerne: - Vi glæder os til at få forskerne med på råd, og ser det som vigtigt i forhold til at nytænke fremtidens udfordringer på sundhedsområdet. For os vil det betyde, at vores praktiske erfaringer kan gå hånd i hånd med den seneste forskning, og at vores initiativer bliver fulgt af de mest kvalificerede eksperter. Vi skal hele tiden have fokus på, hvordan vi tilrettelægger indsatserne på sundhedsog ældreområdet mest hensigtsmæssigt. Her får vi stor gavn af den ekspertise, forskerne kommer med, og den viden, vi nu skaber sammen i projektet, siger sundhedschef fra Ishøj Kommune Per Tostenæs. Befolkningen i en dansk kommune er i disse år genstand for mange forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tiltag fra kommunale instanser, sundhedspersonale, private organisationer og erhvervsvirksomheder. Forskerne fra CESA skal analysere, hvordan tiltagene spiller sammen og derefter bidrage til udvikling og evaluering af en mere koordineret og sammenhængende indsats. Center for Sund Aldring blev grundlagt i 2009 med en bevilling fra Nordea-fonden på 150 mio. kr. til de første fem år. Med den femårige forlængelse til 2018, og yderligere 150 mio. kr., kan centret fortsat bidrage med viden om sundhedsfremme og aldring til den danske befolkning. Center for Sund Aldring består af et netværk af forskningsenheder, hvor størstedelen i dag har hjemme på forskellige institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. De resterende forskningsenheder er placeret på det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet samt på hospitaler. Hen imod slutningen af 2014 forventes det, at Center for Sund Aldring bliver mere samlet i det Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i den nybyggede Mærsk Bygningen på Panum.

15 Den uundværlige håndbog Håndbogen Pensionist eller efterlønsmodtager 2014 er udkommet. Bogen er et redskab for pensionister og efterlønsmodtagere til at finde rundt i lovgivningsjunglen. Den er et godt alternativ og supplement til de oplysninger, man kan finde på nettet. Bogen indeholder konkrete eksempler som gør det nemmere for den enkelte læser selv at regne ud, hvad han eller hun er berettiget til. Håndbogen indeholder vigtige oplysninger om blandt andet pensionens grundbeløb, pensionstillæg og andre indtægters betydning for disse. Personlige tillæg, varmehjælp, boligydelse, helbredstillæg, supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og efterløn bliver også berørt i bogen. Medlemmer af Danske Seniorer får håndbogen gratis. Bogen kan fås hos ved henvendelse til Danske Seniorers hovedkontor i København eller på kontoret i Sdr. Omme. Man kan også rekvirere bogen ved at indsende en frankeret svarkuvert (A5 format) med porto 22,50 kr. Samtlige klubber og foreninger i Danske Seniorer får tilsendt et eksemplar. Yderligere eksemplarer til foreningens medlemmer kan rekvireres gratis mod betaling af porto. Red. Politipensionisternes Landsforening Der indkaldelse til generalforsamling i Politipensionisternes Landsforening Kredsforening 1 - Nordjylland, tirsdag den 11. marts 2014 kl på Hobro Politistation, Digterparken 2, 9500 Hobro. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilstilles formanden pr. brev eller senest 8 dage før generalforsamlingen. Forud for mødet, kl , er foreningen vært ved en let frokost med tilbehør. Tilmelding til spisning senest den 28. februar 2014 til formanden, pr. ftiversen@gmail.com eller telefon P. f. v. Finn T. Iversen, formand Pensionsregulering Pensionen stiger pr. 1. april med 0,41 %. Som vi frygtede, bliver stigningen på lønningerne i staten og tjenestemandspensionerne pr. 1. april 2014 meget mindre end Centralorganisationerne Fællesudvalg (CFU) og Moderniseringsstyrelsen havde forventet. Der var aftalt en generel stigning på 0,8 %, men reguleringsordningen var negativ med -0,39 %, som skal fratrækkes i de aftalte 0,80 pct., hvilket giver stigningen på de nævnte 0,41 %. Detaljer kan ses på FTF s hjemmeside Red. Medlemskortet udgår Fra den 1. januar 2014 har Danske Seniorer valgt ikke at fortsætte med at udsende det årlige trykte, personlige medlemskort (tidl. udstedt af Ældremobiliseringen). Ifølge Karin Ditlevsen, Danske Seniorer, vil det fremover kun være nødvendigt at oplyse sit medlemsnummer eller adresse ved køb og bestillinger af for eksempel rejser, ture og bøger. Red. Statspensionistforeningen af 1945 Statspensionistforeningen af 1945 indkalder til generalforsamling tirsdag den 18. marts 2014 kl i FTF s mødelokale 5, Niels Hemmingsens Gade 12, 5. sal, København K. Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Indkomne forslag fra bestyrelsen (vedtægtsændring) Andre forslag? 5. Regnskab herunder fastsættelse af kontingent og godtgørelser. 6. Valg Følgende er på valg i henhold til vedtægterne: Kasserer Flemming Schandorff Bestyrelsesmedlem Søren Axel Sørensen Bestyrelsesmedlem Arne Vodstrup Thomsen Bestyrelsessuppleant skal vælges Revisor Dan Sterup Revisor Jens Chr. Smedegård Revisorsuppleant Heinrich Metz 7. Eventuelt Tilmelding til deltagelse i generalforsamlingen kan ske enten til formanden på telefon eller til kasseren på sms eller f.schandorff@gmail.com, senest den 11. marts Med venlig hilsen Flemming Schandorff STATSPENSIONISTEN nr

16 Medlemstilbud fra Danske Seniorer Magasinpost SMP ID-nr.: Rejser Den spanske sydkyst- Costa Del Sol (foto øverst på siden) maj. Afgang fra Kastrup Lufthavn. Den spanske sydkyst er et af skandinavernes absolut foretrukne rejsemål bl.a. pga. det fortræffelige klima og regionen Andalusiens smukke natur og seværdigheder. Lækkert 4-stjernet hotel og helpension, inklusive vin til frokost og aftensmad, samt tre heldagsudflugter: ANTEQUERA, typisk andalusisk landsby med kirker, antikke bygninger og en imponerende fæstning. Shoppingtur til GIBRALTAR, britisk kronkoloni på blot 6,5 kvadratkilometer (entrébilletten til reservatet er ikke inkluderet). RONDA, Flot køretur gennem det imponerende bjerglandskab, Serranía de Ronda til byen Ronda, som ligger i 700 meters højde. Dansk Rejseleder med på hele turen. Pris kr. Medlemspris inkl. helpension kr. Solskinsøen Bornholm maj. BUS. Vi kører over broen til Sverige og sejler med færgen Ystad-Rønne. Guiden møder os i Rønne, hvorfra vi kører til Bornholms største vartegn - borgruinen Hammershus. Aftensmad og overnatning på Hotel Friheden i Allinge. Næste dag kører vi til Helligdomsklipperne. Vi gør ophold i Gudhjem, og efter frokost sejler vi til Christiansø. Sidste dag besøger vi Østerlars Rundkirke og glaspusteriet Baltic Sea Glass. Efter frokost i Svaneke skal vi på besøg i Bolcheriet. Sidst på eftermiddagen kører vi til Rønne, hvorfra vi sejler til København. Specialbrochure kan rekvireres hos Danske Seniorer. Pris inkl. morgenmad og aftensmad, entreer og udflugt til Christiansø. Lokal guide og repræsentanter fra Danske Seniorer på hele turen. Pris kr kr. Medlemspris kr. Vejle Ådal-Sønderjylland-Hærvejen juni, afgang kl BUS. Vi skal bo på Røde Kro, der ligger ved Hærvejen. På turen skal vi bl.a. opleve Jellingestenene samt Randbøl Hede. Vi kører gennem Vejle Ådalen og spiser frokost i Bindeballe købmandsgård. Vi skal opleve hærvejen med de gamle kampestensbroer. Husk pas, da vi tager en tur over grænsen og ser Danmarks hyggeligste grænseovergang. Vi skal se byen Kupfermühle, som blev grundlagt af Chr. D. 4. i På hjemturen kører vi til Fredericia, hvor vi har en guidet tur på voldene. Eftermiddagskaffe indtager vi på Fyn. Pris kr. Medlemspris kr. helpension. Fester Forårsfest i Tivolis Koncertsal 5. maj kl Københavns Postorkester, Thomas Kjellerrup (troubadour, visesanger, sangskriver), Ninna Palovski (Kgl. Operasanger), Leif Maibom (fra Sønderborg Revyen). 12. maj kl Københavns Politiorkester, Kurt Ravn (kendt som Røde i Matador), Rasmus Botoft (fra Rytteriet), Lene Siel (Sangerinden der har udsendt 13 albums). Konferencier: Georg Poulsen / Kurt Rostgaard. Billetpriserne er 135 og 145 kr., og billetten gælder også som adgang til Tivoli. Vi har gode frokosttilbud på udvalgte restauranter i Tivoli, se mere på hjemmesiden Sommerfest i Cirkusteltet på Bakken 16. juni kl Ydun Koret, Bakkens Syngepiger Tina Grundwald, Anne-Karin Broberg, Dot Westmann (fra Bakkens Hvile), Ann Mette Elten (fra På Slaget 12), Flemming Jensen (fra Nissebanden i Grønland). 17. juni kl Shantykoret Capstan (Det store fantastiske mandskor fra Esbjerg), Arne Lundemann (Tusindkunstneren fra Fyn), Bente Eskesen (Æreskunstner 2013 til Revyernes Revy), Pernille Schrøder med sin gamle gymnasielærer Søren Svagin, Erik Grip (50 års scene-jubilæum). Konferencier Georg Poulsen / Kurt Rostgaard. Billetterne koster 145 kr. Bemærk: Billetterne er nummererede. Vi har gode frokosttilbud på udvalgte restauranter på Bakken se mere på hjemmesiden Sådan får du billet til forårs- og sommerfesten: Vi åbner for telefonsalg, tlf , den 12. og 13. marts, begge dage kl Disse to dage skal der trykkes 1 (hovedkontor) på telefonen for at bestille billetter. Du kan afhente de bestilte billetter fra 17. marts, eller du kan få dem sendt mod indsendelse af en check og frankeret svarkuvert eller ved betaling via Netbank (gebyr 15 kr.). Løssalg af billetter fra 17. marts kl hos Danske Seniorer, Griffenfeldsgade 58, København N. Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf Mobil dankau@mail.dk