Danskere mest imødekommende
|
|
- Arnold Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. OKTOBER 2002 INTERNATIONALT Landet med fire forbehold er befolket af de borgere, der har færrest forbehold over for andre EU-borgere. Danskere mest imødekommende Selv om Danmark som nation har forbehold over for dele af EU-samarbejdet, er danskerne det folk i EU, der har færrest forbehold over for andre EU-borgere. Siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1993 har alle EU-borgere frit kunnet bosætte sig i og arbejde i andre medlemslande, men ikke i alle lande er andre EU-borgere lige velkomne. En ny EU-rapport opgør, hvordan befolkningerne i de enkelte EU-lande stiller sig holdningsmæssigt til bl.a. tilflyttere fra andre EU-medlemslande - og her topper danskerne listen som det mest imødekommende folkefærd i EU. Rapporten The social situation in the European Union 2002 er netop udgivet af Eurostat, EU s centrale statistikenhed. Positiv grundstemning i EU Generelt tegner undersøgelsen et billede af 15 EU-nationer, der i vid udstrækning Danskere mest åbne over for andre EU-borgere Accept af andre EU-borgere, der vil bosætte sig i mit land 100 Pct. Accept med forbehold Accept uden forbehold Danmark Sverige Spanien Italien Finland Grækenl. Frankrig Irland Tyskland Østrig Portugal Luxemborg Belgien Holland GB EU-15 Kilde: The Social Situation in the European Union 2002, Eurostat. Borgere i de 15 EU-lande er blevet spurgt, om de - med eller uden forbehold - accepterer, at borgere fra andre EU-lande bosætter sig i deres land. Danskerne er den mest imødekommende nation og har også flest, der udtrykker betingelsesløs accept af EU-tilflyttere. 16 er imødekommende over for andre EUlandes borgere. Samtidig er der dog i alle landene en større eller mindre gruppe af befolkningen, der har forskellige grader af skepsis over for EU-tilflyttere. I Danmark udtrykker over 95 pct. af befolkningen åbenhed ( acceptance ) over for tilflyttere fra andre EU-lande, og 60 pct. af danskerne erklærer, at de uden forbehold ( restrictions ) er åbne over for sådanne EU-tilflyttere. Både det samlede tal og andelen af personer, der udtrykker betingelsesløs åbenhed over for EU-tilflyttere, er højest i EU. I England og Østrig, som undersøgelsen placerer i den anden ende af skalaen, er hver fjerde i befolkningen ret skeptisk over for EU-tilflyttere. Samlet er kun 75 pct. af befolkningerne åbne over for EUtilflyttere, og kun 25 pct. vil uden forbehold acceptere EU-tilflyttere til landet. Undersøgelsen går ikke ind på, hvilke forbehold det kunne dreje sig om. Rettighederne flytter med Borgernes frie bevægelighed i EU er allerede traktatfæstet, så alle EU-statsborgere i kraft af deres unionsborgerskab, har en række borgerrettigheder i de øvrige lande. Blandt andet gælder det retten til at arbejde i og stemme ved kommunalvalg og EU-parlamentsvalg i opholdslandet. Tilsvarende har alle rejsende arbejdstagere de samme sociale rettigheder i opholdslandet som andre borgere dér. En fransk statsborger, der vælger at søge arbejde i Danmark, har fx ret til at blive optaget i en dansk a-kasse og modtage ARBEJDSMARKED Kommuner lader private firmaer overtage indsatsen for at få ledige i arbejde. Side 3 Efterskoleelever tager hyppigere 10. klasse med end folkeskoleelever gør. Side 4 Kommunerne sparer kr. pr. elev, dergår på efterskole i stedet for folkeskole. Side 5
2 10. OKTOBER 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: dagpenge her, hvis vedkommende kan dokumentere den nødvendige arbejdserfaring til at blive optaget i a-kassen - lige som det gælder for danskere. Skridt i den rigtige retning ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Regeringens reformpakke Flere i arbejde er et stykke godt håndværk på flere måder. I offentligheden er det allerede blevet bemærket, at det er lykkedes at få både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til at slutte op om en helt central reform. Den brede opbakning, der også inkluderer Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, skal også høste anerkendelse fra DA. Mere vigtigt er imidlertid, at reformen på alle områder trækker i den rigtige retning. Der er naturligvis altid områder, hvor DA gerne havde set, at det var lykkedes at nå længere, men det bør ikke skygge for tilfredsheden med, at retningen er rigtig. Der er specielt grund til at glæde sig over, at der nu tages konkrete skridt til at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Det er også meget vigtigt, at der nu bliver skabt et sammenhængende og enstrenget system for både modtagere af kontanthjælp og modtagere af dagpenge. Den klare fokus på, at al indsats skal være rettet mod arbejdsmarkedet, er rigtig. Dansk åbenhed over for nye lande Undersøgelsen fra Eurostat omfatter kun de nuværende 15 EU-lande, men på nationalt plan har både den nuværende og den forrige danske regering allerede lovet også at være åben over for de nye lande, der optages i EU. Konkret har Danmark lovet at åbne sit arbejdsmarked for de nye landes borgere fra første dag, de træder ind i EU. Lige som bl.a. Sverige og Holland afstår Danmark dermed fra at etablere overgangsordninger på op til syv år, som fx Tyskland har valgt bede om. De lande, der vælger en overgangsordning, vil først efter en årrække give borgere fra de nye EU-lande ret til at tage arbejde i landet. Skulle dansk åbenhed på dette punkt vise sig at skabe forstyrrelser på det danske arbejdsmarked, har den danske regering dog allerede lovet at gribe ind. Da EF blev udvidet med Grækenland, Spanien og Portugal, var der som i dag nervøsitet for, at det ville føre til massevandringer fra de fattigere lande i syd til de rige i nord i EF. Det blev aldrig til massevandringer, og når Eurostat-undersøgelsen i dag viser en generel gensidig åbenhed i EU, tyder det på, at nervøsiteten også har lagt sig - mellem de 15 lande indbyrdes. DK mister arbejdskraft til EU-lande Selv om danskerne ifølge Eurostat er et imødekommende folk, skal der mere til for at tiltrække arbejdskraft. En særkørsel, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda sidste år fik foretaget af Eurostat, viste, at Danmark generelt set taber arbejdskraft til de andre EU-lande, fordi der er flere EU-borgere, der rejser fra Danmark til andre EU-lande, end der er trafik den anden vej. - fla For både AF og kommunerne venter der nu store udfordringer i at få udmøntet de nye principper. For arbejdsgiverne er det afgørende, at kommunerne og AF nu finder en måde at koordinere kontakten til virksomhederne på, så også arbejdsgiverne får et enstrenget system at arbejde sammen med. Regeringen har som mål, at flere skal i arbejde inden Da aldersforskydningen i samme periode vil formindske arbejdsstyrken kraftigt, skal der tages initiativer, der kan få arbejdsstyrken til at vokse med , hvis der ikke skal opstå uacceptabel mangel på arbejdskraft. Den nye aftale bidrager primært til at nedbringe ledigheden. Det er i sig selv positivt, men der er brug for, at næste skridt bidrager til at øge arbejdsstyrken. Så ud over at glæde sig over forliget, er der grund til at være tilfreds med, at regeringen holder fast i målsætningen for væksten i beskæftigelsen frem til Kun på den måde er det muligt at sikre den nødvendige arbejdskraft og undgå, at vi alle bliver fattigere.
3 10. OKTOBER 2002 SIDE 3 ARBEJDSMARKED En række kommuner har valgt at gå nye veje i forsøget på at få flere ledige i job. Private overtager kommuners jobindsats Flere og flere kommuner overlader arbejdet med at få ledige kontanthjælpsmodtagere i job til private firmaer. Slagelse, Silkeborg, Odense og en række andre kommuner har det til fælles, at de har valgt at lade private virksomheder, vikarbureauer, konsulentfirmaer og andre overtage dele af kommunernes jobindsats. Målet er at få ledige hurtigere ud på arbejdsmarkedet og i sidste ende spare penge på de kommunale budgetter. Og de seneste tal for ledigheden viser, at der er god grund til at prøve nye veje i ledighedskampen. Siden midten af halvfemserne er antallet af ledige og aktiverede kontanthjælpsmodtagere kun faldet fra godt til , mens forsikrede ledige og aktiverede har oplevet et fald fra godt til Private overtager kommunale opgaver Ifølge Kommunernes Landsforening er det i dag et sted mellem fem og 10 kommuner på landsplan, der udliciterer dele af beskæftigelsesindsatsen. Og tendensen er, at kommunerne udliciterer en større og større del af deres opgaver. Vi kan helt klart se en tendens til, at kommunerne er begyndt at udlicitere nye velfærdsområder, herunder også aktiveringsindsatsen. Flere kommuner har fået øjnene op for, at private kan løfte nogle af de opgaver, som kommunerne traditionelt har taget sig af, siger Jakob Scharff, projektleder for udbudsportalen.dk i KL. Dermed er virkeligheden i kommunerne, hvoraf flere er socialdemokratisk ledede, på forkant med hensigterne i den nye arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde, som et bredt flertal i Folketinget er bag. Et vigtigt led i reformen er netop at skabe bedre resultater ved at øge konkurrencen om kommunernes og AF s opgaver. Hurtigere ud på arbejdsmarkedet Senest er Slagelse kommune gået i gang med at undersøge markedet for mulige aftagere af kommunens jobformidling og aktiveringsindsats. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Nye aktører på banen Regeringen har indgået en ny aftale om Flere i arbejde. Aftalen lægger blandt andet op til, at private virksomheder, konsulentfirmaer, vikarbureauer, organisationer og andre skal inddrages i arbejdet med at få ledige i job. Hovedelementerne i forslaget er: - Andre aktører kan inddrages i kontakten med ledige fra 1. ledighedsdag. - Stor frihed til at tilrettelægge indsatsen. - Udbud skal være så enkelt så muligt. - Resultataflønning af nye aktører. - Mere gennemsigtige konkurrencevilkår. - Mål for, hvor meget eksterne skal inddrages. Vi har en klar forventning om, at licitationen vil få flere ledige hurtigere i job, siger Jan Christensen, leder af Jobcentret i Slagelse, og uddyber: Jeg tror, at private firmaer vil kunne bidrage med nye ideer og kompetencer, der kan løfte jobindsatsen i Slagelse. Derudover tror jeg, at der vil være en positiv jobeffekt, når det er et privat firma, der henvender sig til virksomhederne, fremfor at kommunen kommer med et nyt hold ledige. I Silkeborg har kommunens jobservice udliciteret store dele af aktiveringsopgaverne. Her forventer man både, at de ledige kommer hurtigere i job, og at de kan fastholde jobbet i længere tid. Vi har bevidst valgt at fokusere på fastholdelse af ledige i de kontrakter vi har indgået med firmaerne. Dermed har vi som noget nyt skabt et økonomisk incitament til at følge og støtte de ledige, også efter at de er kommet ud på arbejdsmarkedet, siger Jette Lorenzen, afdelingsleder for Jobservice i Silkeborg. Alle tjener på det Hvis de fremtidige resultater står mål med intentionerne, kan det blive en god forretning for alle involverede parter at udlicitere jobindsatsen, vurderer Jan Christensen. Holder vores forventninger stik, vil alle, såvel kommunen, firmaerne som de ledige, tjene på det. - anl
4 10. OKTOBER 2002 SIDE 4 Efterskoleelever tager ikke i samme omfang som folkeskoleelever en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Efterskoler sender flere i 10. klasse Eleverne på landets efterskoler vælger oftere at fortsætte fra 9. klasse til 10. klasse end elever fra folkeskolerne. Samtidig har efterskoleeleverne et anderledes uddannelsesvalg, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De vælger mindre erhvervsrettet, og flere forlader uddannelsesystemet. Selv om eleverne på efterskolerne ikke er svagere end eleverne i folkeskolen. I år har 68 pct. af 9.-klasseseleverne i efterskolerne valgt at fortsætte i 10. klasse, mens det kun gælder 59 pct. af folkeskoleeleverne. Og langt de fleste fortsætter på den efterskole, de allerede går på. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet på baggrund af tilmeldingstallene pr. 15. marts Færre til erhvervsfaglige uddannelser På landsplan fortsætter 38 pct. af folkeskolens elever i 10. klasse på en erhvervsuddannelse. Fra efterskolerne er det kun 26 pct. Samtidig vælger kun 16 pct. af efterskoleleverne en erhvervsgymnasial uddannelse, mod 21 pct. af folkeskoleeleverne. Flere forlader også uddannelsessystemet efter et efterskoleophold: Det gælder syv pct. af eleverne i 10. klasse mod fire pct. af folkeskoleeleverne. Samme mønstre gælder blandt 9.-klasseseleverne. Chef for Efterskolernes Sekretariat Sophus Bang Nielsen har ingen forklaring på, hvorfor efterskoleelever har et andet uddannelsesmønster. Der gælder forskellige regler for vejledningen (se boks) i de to skolesystemer, men Sophus Bang Nielsen tror ikke, at vejledningen er forklaringen. På efterskolerne får eleverne nogle kompetencer, man ikke altid får i folkeskolen, og vi opfordrer altid eleverne til at tænke sig godt om i forhold til deres uddannelsesvalg, siger han - uden dog at give et svar på, hvorfor efterskolernes unge af den grund har et andet uddannelsesmønster end folkeskolens unge. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Lovmæssige krav til efterskolernes vejledning Det eneste lovkrav til vejledning på efterskolerne er, at de skal vejlede om ungdomsuddannelserne. I modsætning til folkeskolen skal efterskolerne ikke give vejledning i, hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er indrettet, ligesom der heller ikke er krav om individuel vejledning. Endelig er der ingen krav til vejledernes uddannelse. En lov fra 2001 har dog indirekte tvunget efterskolerne til at udfærdige uddannelsesplaner, da disse er en forudsætning for at komme ind på en ungdomsuddannelse uden optagelsesprøve. særlig interessante i lyset af, at der - mod den almindelige opfattelse - ikke findes grundlag for at hævde, at efterskolerne tager sig af flere svage elever end folkeskolen. Elevtallet på efterskolerne har generelt været stærkt stigende gennem de sidste 10 år. I 1991 gik 79 pct. af alle 10.-klasseselever på en folkeskole, mens 21 pct. gik på en efterskole. I 2001 var de tilsvarende tal 63 pct. for folkeskolen og 37 pct. for efterskolerne. Og en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 1999 viser, at der i dag ikke er nogen nævneværdig forskel på elevernes social-økonomiske baggrund i henholdsvis folkeskolen og efterskolerne. Efterskolernes vejledning er forbedret Når der er så mange elever på efterskolerne, bliver behovet for vejledning også tilsvarende vigtigere, siger Sophus Bang Nielsen. Han mener også, at vejledningen på landets efterskoler er blevet markant forbedret de seneste år. For tre år tilbage var kritikken mod vejledningen i efterskolerne berettiget, men vi har opprioriteret området og arbejder med det mål, at vejledningen i efterskolerne skal være mindst lige så god som i folkeskolen, siger Sophus Bang Nielsen. Samme type elever i begge slags skoler Forskellene i overgangsmønstrene for elever fra folkeskolen og fra efterskolerne er -lil
5 10. OKTOBER 2002 SIDE 5 Kommunerne har en besparelse på knap kr. om året pr. elev, der går på efterskole i stedet for i en folkeskole Efterskoleelever billige for kommuner Kommunerne sparer mange tusinde kroner, hver gang en elev vælger at tage 8., 9. eller 10. klasse på en efterskole fremfor i den kommunale folkeskole. Det er nemlig staten, der betaler størstedelen af udgifterne til landets efterskoleelever. En elev i en kommunal folkeskole koster i gennemsnit kommunen kr. om året, mens en elev, der i stedet går på efterskole, i gennemsnit kun koster kommunen kr. Kommunerne sparer altså kr. for hver elev, der går på efterskole fremfor i folkeskole. Det viser en gennemgang af udgiftsforholdene på landets folke- og efterskoler, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Undervisningsministeriet har over for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda bekræftet, at tallene er korrekte. Flere og flere går på efterskole Gennem de seneste 10 år er der sket en markant vækst - næsten en fordobling - i andelen af unge, der tager de sidste år af deres grundskoleuddannelse på en efterskole - frem for en kommunal folkeskole. Selv om det samlede elevtal i grundskolen er faldet betydeligt i perioden , er antallet af elever på efterskolerne i samme tidsrum vokset over 25 pct., så det nu er oppe på godt Som vist i figuren har denne udvikling øget efterskolernes andel af den samlede elevmasse ganske markant. Flere og flere elever går i 10. klasse på en efterskole Elevbestanden i 10. klasse. Andel, pct. Efterskolen Folke-/Friskolen Kilde: Statistiske Efterretninger, Uddannelse og Kultur. Efterskolerne har øget deres markedsandel markant gennem de seneste 10 år. Her er udviklingen vist for 10. klasse, hvor den andel af den samlede elevbestand, der går på efterskole, er steget fra 21 pct. i 1991 til 37 pct. i Figuren viser tallene for 10.-klassetrin, og her er det i dag 37 pct. af den samlede elevmasse, der går i efterskole. Udviklingen er stort set identisk for 9. klasse, og der har også været en mindre stigning i andelen af unge, der tager 8. klasse på en efterskole. Billigt for kommuner - dyrt for staten En efterskoleelev koster i alt samfundet kr. om året., mens en folkeskoleelev i gennemsnit koster kr. årligt. Når kommunerne har en besparelse på knap kr., hver gang en elev vælger efterskole fremfor folkeskole, er det altså ikke, fordi efterskolernes uddannelse er billigere. Staten betaler imidlertid hovedparten af udgifterne til efterskolerne, mens kommunerne selv afholder alle udgifter til elever i folkeskolerne. Elever på efterskoler koster kun kommunerne kr. om året - et beløb, der er sammensat af kr. i direkte kommunalt elevtilskud til efterskolerne og et refusionsbeløb på kr., som kommunerne betaler til staten. Besparelse bruges hensigtsmæssigt Formanden for kommunernes børne- og kulturchefer, Per B. Christensen, mener ikke, at kommunerne kan indhente besparelsen for elever på 9. klassetrin, fordi klasserne får et samlet tilskud, uanset hvor mange elever der er gået ud. Men de kan hente besparelserne for de elever, der går på 10. klassescentre: Kommuner, der har oprettet 10. klassescentre, kan hente besparelsen, fordi de har mulighed for at omorganisere klasserne, siger han - og fortsætter: Men kommunerne har ikke for rigeligt med ressourcer på dette område, og besparelserne bliver brugt hensigtsmæssigt andre steder i skolesystemet. Per B. Christensen kan ikke forestille sig, at kommunerne spekulerer i denne typer besparelser. -lil
6 10. OKTOBER 2002 SIDE 6 NOTA BENE Mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er fortsat stor mangel på kvalificeret arbejdskraft i EU, især inden for informations- og kommunikationsteknologien, viser en ny rapport fra EU-Kommissionen. I rapporten forventes det, at situationen forværres, hvis ikke EU arbejder mere målrettet med at fremme kvalificeret og mobil arbejdskraft. Ifølge rapporten er der ikke megen mobilitet blandt EU s arbejdstagere hverken over grænserne eller inden for de enkelte medlemslande. Antallet af efterlønsmodtagere stiger Antallet af efterlønsmodtagere stiger fortsat. I juli 2002 modtog godt efterløn, hvilket er knap flere end i juli 1999, hvor efterlønsreformen trådte i kraft. Det viser tal fra Arbejdsdirektoratet. DA s egne beregninger viser, at antallet af efterlønsmodtagere ville være personer højere uden reformen. Udviklingen svarer fortsat til DA s fremskrivning i Arbejdsmarkedsrapport Stigende arbejdsløshed i Norge Efter flere år med meget lav arbejdsløshed oplever Norge nu en stigende arbejdsløshed. Tal fra European Industrial Relations Review viser, at arbejdsløsheden i juli 2002 var 3,4 pct. Dette svarer til, at mennesker var arbejdsløse i juli Forventningen er, at arbejdsløshedstallet stiger til 4,2 pct. til næste år, til 5 pct. i 2004 og vil toppe i 2005, hvor arbejdsløsheden forventes at ligge på 5,1 pct. Sidste gang, arbejdsløsheden toppede var i 1993, hvor den lå på 6,7 pct. Danske ledere er stressede Hver tiende danske leder har udviklet et helbredstruende stress-syndrom, og hver fjerde tidligere leder havde udviklet syndromet op til deres opsigelse/fyring fra lederjobbet. Det er nogle af konklusionerne i en netop offentliggjort undersøgelse fra Arbejdsmiljørådet. Stress-syndromet karakteriseres ved graden af udbrændthed og ledernes egen vurdering af deres helbredstilstand. -lil
Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen
15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDanmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereÆldre får lige så ofte arbejde som yngre
13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereIndvandrere splittes i et A- og B-hold
24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereFAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere
Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereÆldre ihærdige med at efteruddanne sig
1. MAJ 2003 UDDANNELSE I lige så høj grad som yngre på arbejdsmarkedet er ældre optaget af at udvikle deres erhvervskvalifikationer, viser ny undersøgelse. Ældre ihærdige med at efteruddanne sig Ældre
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereFlere kronisk syge beholder deres job
9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereArbejdsstyrken falder mere end forventet
5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereSvage tilbringer år i projekter uden mål
26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereBåde den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen
Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereStigende frafald på alle uddannelser
4. NOVEMBER 2004 FRAFALD Fra ungdomsuddannelserne til de lange forskeruddannelser går det samme vej: Flere og flere elever og studerende giver op undervejs, viser nye tal. Stigende frafald på alle uddannelser
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereJobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job
Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereDanmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde
31,0 30,3 28,8 27,4 27,1 26,8 25,9 24,1 23,1 21,1 21,0 20,5 20,4 19,2 19,0 18,1 16,7 15,8 15,6 14,5 13,6 13,3 13,1 37,4 Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 23. marts 2017 Michel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereØkonomisk kvartalsoversigt. 1. kvartal 2019 Udgivet: juni 2019
Økonomisk kvartalsoversigt 1. kvartal 2019 Udgivet: juni 2019 Introduktion Økonomisk kvartalsoversigt fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over økonomiske forhold af betydning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereDyre folkeskoler er ikke bedst
21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mere