Debatoplæg til ændret Skolestruktur.

Transkript

1 Debatoplæg til ændret Skolestruktur. Januar 2009

2 Indholdsfortegnelse. Indledning...4 Bærende principper:...4 Forhold der ønskes fremmet ved den ændrede skolestruktur...4 Generelle bemærkninger....5 Nuværende tildelingsmodel...5 Skoleprognosen...5 Strukturforslag Alle skoler bevares....6 Mål....6 Forslagets oplæg til fremtidig skolestruktur...6 Forslaget indebærer....7 Oversigt over økonomiske konsekvenser for hver enkelt skole...7 Konklusion....8 Strukturforslagets oplæg til strukturelle ændringer...9 Skoleprognose og skoledistriktsanalyse...9 Resultat:...12 Strukturforslag Styrkelse af overbygningerne...13 Mål Forslagets oplæg til fremtidig skolestruktur...13 Fødeskoler med årgang:...14 Overbygningsskoler med årgang:...15 Rødekro Skole...15 Løjt Kirkeby Skole Brundlundskolen, distriktsændringer Høje Kolstrup Skole, distriktsændringer...18 Rugkobbelskolen, distriktsændring...18 Tinglev Skole Felsted Skole...19 Hjordkær skole...19 Kruså Skole...19 Økonomi...20 Strukturforslag Nedlæggelse af skoler og styrkelse af overbygningen...21 Mål Forslagets oplæg til fremtidig skolestruktur...21 Hvilke skoler foreslås nedlagt?...23 De nuværende og foreslåede fremtidige skoledistrikter...24 Økonomi...25 Ressourcemæssige nøgletal...25 Bygningsmæssige forhold...25 Kollektivkørsel og skolebustransport...25 Beskrivelse af de enkelte skoler før og efter strukturændringen...26 Tinglev skole, årgang...27 Kruså Skole, årgang...29 Felsted Skole, årgang...31 Rødekro Skole, årgang...33 Hjordkær Skole, årgang...35 Rugkobbel Skole, årgang...37 Løjt Kirkeby Skole,...38 Genner Skole,...40 Side 2 af 61

3 Høje Kolstrup Skole, årgang...42 Brundlundskolen, årgang...43 Bylderup Skole,...47 Kollund Skole, årgang...49 Frøslev-Padborg Skole,...50 Kliplev Skole, årgang...51 Stubbæk Skole,...52 Fladhøjskolen, årgang...53 Skoler der i dette strukturforslag foreslås nedlagt...54 Hellevad Børnehus Bolderslev Skole...55 Bov Skole...56 Holbøl Skole...57 Hovslund Børneunivers...58 Ravsted Børneunivers...59 Varnæs Skole...60 Bilag: Uddrag af Skoleprognose udarbejdet af Kommunedata maj-juni Side 3 af 61

4 Indledning Børn og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 28. oktober 2008 at igangsætte en proces vedr. strukturelle overvejelser med udgangspunkt i et sæt bærende principper og beskrivelse af forhold, som ønskes fremmet ved en ændret skolestruktur. Bærende principper: der skal skabes robuste og bæredygtige skoler både ledelsesmæssigt, økonomisk og fagligt. der skal dannes så ensartet sammenlignelige skoler som muligt etableret inden for følgende grupperinger: klassetrin klassetrin styringsprofilen inden for skolevæsenet skal fortsat bygge på mål- og rammestyring i en udpræget decentral ledelse med en entydig ledelseskompetence. Forhold der ønskes fremmet ved den ændrede skolestruktur. mulighed for rationel ressourceanvendelse og udnyttelse af stordriftsfordele råderum til inkluderende pædagogisk udvikling og nytænkning. udviklende og attraktive arbejdspladser styrkelse af det faglige niveau kvalitet i de specialpædagogiske tilbud. et effektiv og helhedsorienteret skolevæsen med børnene i centrum sammenhæng og helhed i forhold til daginstitutionsområdet Børn og Undervisningsudvalget har endvidere drøftet oplæg til strukturdebat på møderne den 13. januar og den 26. januar Konklusionen på disse møder er at der udsendes et administrativt udarbejdet debatoplæg indeholdende 3 forslag til ændringer inden for skoleområdet: Forslag 1 Et oplæg, hvor alle skoler bevares og hvor skolerne tildeles ensartet ressourcer pr. elev uden at der på forhånd er givet en grundtildeling. Forslag 2 Overbygningsskoler styrkes på klassetrin samtlige fødeskoler bevares. Forslag 3 Overbygningsskoler styrkes på klassetrin. 7 af fødeskolerne nedlægges. Det er kun i forslag 3 de bærende principper i større eller mindre grad tilgodeses. I slutningen af hvert af de 3 forslag er det angivet, hvilke umiddelbare konsekvenser forslagene indebærer økonomisk. Side 4 af 61

5 Generelle bemærkninger. Nuværende tildelingsmodel. Den nuværende model er en lønsumstildeling baseret på skolernes elevtal. Modellen sikrer dog skolerne med en grundtildeling svarende til omkostningerne ved at drive en skole på ca. 100 elever. Derudover reguleres for store elevtal, således at ressourcen pr. elev bliver mindre jo flere elever der er på skolen. Midler til skolens øvrige drift tildeles ud fra erfaringsbeløb, men er nu fastlåst ud fra et sæt af nøgletal, f. eks. antal m 2. Der er i strukturoplæggene med distriktsændringer (Forslag 2 og 3) ikke taget stilling til den fremtidige ressourcetildelingsmodel til skolerne. En sådan model vil afhænge af, hvilken strukturmodel der bliver gældende. Der er i princippet to typer af modeller: en elevtalsbestemt model og en klassetalsbestemt model. En kombination af de to typer er mulig. Ved en elevtalsbestemt ressourcetildelingsmodel ændres den enkelte skoles budgetramme lineært sammen med udsvingene i skolens elevtal, - forudsat der ikke indbygget andre reguleringsmekanismer i modellen. Ved en klassetalsbestemt tildeling ændres den enkelte skoles budgetramme lineært sammen med udsvingene i antallet af klasser på skolen, - forudsat der ikke indbygget andre reguleringsmekanismer i modellen. Hvis ikke der kommunalt træffes lempeligere bestemmelser om klassedannelse er folkeskolelovens bestemmelser gældende, dvs. klassedeling efter elev nr. 28. Det betyder altså, at en ren klassetalsbestemt model vil give en skole med i gennemsnit 17 elever i hver klasse den samme ressource som en skolen med et gennemsnitligt elevtal på 23 i det samme antal klasser. Skoleprognosen. I april 2008 blev der udarbejdet en ny befolkningsprognose for perioden frem til Med udgangspunkt i denne befolkningsprognose er der udarbejdet en skoleprognose, idet der ud over befolkningsprognosens forudsætninger er indarbejdet yderligere forudsætninger: sene skolestartere, dvs. hvor stor en andel af børn i skoledistriktet, der får skoleudsættelse. distriktskrydsere, dvs. hvor stor en andel af eleverne i distriktet, der går på en anden skole end distriktsskolen og i hvilken skole de har valgt i stedet for. friskolefrekvensen, dvs. hvor mange elever i distriktet der typisk vælger en friskole i stedet for folkeskolen efterskolefrekvensen, dvs. hvor stor en andel af eleverne der vælger at gå på efterskole fra henholdsvis 7., 8. og 9. klasse. hvor mange elever fra distriktet, der visiteres til specialskole eller specialklasse. I skoleprognosen er der endvidere indarbejdet Aabenraa Kommunes boligbyggeprogram. Der er således foretages en beregning af, hvor mange børn/elever der fra disse nybyggerier forventes optaget på skolerne. Side 5 af 61

6 Strukturforslag 1 Alle skoler bevares. Mål. Målet med dette forslag er at undersøge konsekvenserne af en besparelse på 20 mio. kr. på normalundervisningsområdet til undervisning og øvrigt drift. Der er i dette forslag ikke indarbejdet nedlæggelse af skoler og der foretages kun skoledistriktsændringer for skolerne i Aabenraa by inkl. Høje Kolstrup. Forslaget vedr. disse distriktsændringer er taget med i den skematiske oversigt pga. den verserende sag vedr. indeklimaforholdene på Brundlundskolen. Distriktsændringerne vil flytte elever fra Brundlundskolens distrikt til de øvrige skoler over en 10-årig periode og har derfor ikke betydning i sammenligningsgrundlaget vedr. ændret ressourceberegning jf. nedenfor. Ændret ressourceberegning. Der er med udgangspunkt i en uændret skolestruktur foretaget en konkret ressourceberegning til hver skole, hvor den nuværende ressourcetildelingsmodel ændres således, at der ikke længere forlods gives en grundtildeling (svarende driftsomkostningen for en skole med 100 elever). Det vil herefter være muligt at sammenligne en skoles nuværende tildeling, hvor der gives en grundtildeling, med deres fremtidige tildeling uden grundtildeling. I sammenligningen er den årlige besparelse på 20 mio. kr. indarbejdet. Forslagets oplæg til fremtidig skolestruktur. Skole Overbygning for Distriktsændringer årgang årgang Tinglev Ja Ja Bolderslev Ingen Bylderup Ja Ja Ravsted Ingen Ravsted. Ja Ingen Bolderslev Ja Ingen Kruså Ja Ja Kollund, Bov og Holbøl Ingen Kollund Ja Ingen Holbøl Ja Ingen Bov Ja Ingen Frøslev-Padborg Ja Ja Ingen Felsted Ja Ja Varnæs og Kliplev Ingen Kliplev Ja Ingen Varnæs Ja Ingen Rødekro Ja Ja Hovslund og Fladhøj Ingen Hovslund Ja Ingen Genner Ja Ingen Fladhøj Ja Ingen Hjordkær Ja Ja Hellevad Ingen Hellevad Ja Ingen Rugkobbel Ja Ja Lille del af Brundlundskolens distrikt Side 6 af 61

7 Skole årgang årgang Overbygning for Distriktsændringer overføres. Løjt Ja Ja Genner Ingen Høje Kolstrup Ja Ja Del af Brundlundskolens distrikt tilføres Brundlund Ja Ja Dele af distriktet tilføres Høje Kolstrup Skole (Haderslevkvarteret) og en lille del af distriktet tilføres Rugkobbelskolen. (området afgrænset af Møllemærsk, Dr. Margrethesvej, Tøndervej og Kystvejen). Stubbæk Ja Ja Ingen Forslaget indebærer. at der ikke længere gives en særlig tildeling til de små skoler. at der fortsat gives en ressourcetildeling pr. elev, hvor elevtildelingsbeløbet aftrappes i takt med de flere og flere elever, der er på skolen. Det er altså indbygget, at der er et rationale ved at drive store skoler som også er indbygget i den nuværende tildelingsmodel. at der fortsat tildeles ressourcer til skolerne til rengøring, el, vand varme m.v. efter konkret fastsat nøgletal baseret på skolernes tildeling 3 år før kommunesammenlægningen. Oversigt over økonomiske konsekvenser for hver enkelt skole. Forvaltningen har foretaget beregning af en skoles tildeling af ressourcer med udgangspunkt i budgettildelingen på normalundervisningsområdet til løn og øvrig drift for efter den nuværende tildelingsmodel. 2. efter den nuværende model, men hvor grundtildelingen er undladt og med en årlig besparelse på 20 mio. kr. Konsekvenserne kan ses i tabellen: Skole Elevtal Tildeling efter nuværende model (angivet i kr.) Tildeling pr. elev (angivet i kr.) Tildeling uden grundtildeling og med samlet besparelse på 20 mio. kr. (1.000 kr.) Afvigelse i kr. (angivet i kr.) Afvigelse i % (færre midler) Bolderslev Skole ,8 Bov Skole ,8 Brundlundskolen ,0 Bylderup Skole ,6 Felsted Centralskole ,7 Fladhøjskolen ,0 Frøslev/Padborg Sk ,3 Genner Skole ,3 Hellevad Børnehus ,8 Hjordkær Skole ,7 Side 7 af 61

8 Skole Elevtal Tildeling efter nuværende model (angivet i kr.) Tildeling pr. elev (angivet i kr.) Tildeling uden grundtildeling og med samlet besparelse på 20 mio. kr. (1.000 kr.) Afvigelse i kr. (angivet i kr.) Afvigelse i % (færre midler) Holbøl Skole ,5 Hovslund Børneuniv ,0 Høje Kolstrup Skole ,2 Kliplev Skole ,9 Kollund Skole ,0 Kruså Skole ,5 Løjt Kirkeby Skole ,3 Ravsted Skole ,3 Rugkobbelskolen ,2 Rødekro Skole ,9 Stubbæk Skole ,2 Tinglev Skole ,2 Varnæs Skole ,9 I alt / Gennemsnit Som det fremgår af tabellen vil særligt de små skoler miste en meget stor procentdel af deres nuværende ressourcer. For at undersøge om det er muligt for en skole at gennemføre undervisningen på folkeskolelovens minimum, har forvaltningen foretaget en beregning af, hvor mange ressourcer en skole med bh.kl. 6. klasse skal tildeles for at kunne ansætte personale og anskaffe undervisningsmidler og -materialer m.v. En sådan skole med f.eks. 100 elever skal som minimum tildeles kr. ( kr. pr. elev). Hertil kommer omkostninger til drift af bygninger, rengøring m.m. I beregningen af tallet er der taget udgangspunkt i, at alle klasser får lovens minimumtimetal der er afsat 1 ugentlig specialundervisningslektion pr. 10 elever der ikke samlæses klasser. Små skoler med et meget lille elevtal pr. klasse har imidlertid mulighed for at organisere undervisningen ikke-fagdelt i de mindste årgange (i alle timer) og etablere holddannelse (max 49% af undervisningstiden). Da udgangspunktet således er, at ressourcebehovet styres af klassetallet, mens den økonomiske tildeling er styret af elevtal, vil skoler med lave klassekvotienter få problemer. Konklusion. Med de elevtal, der er gældende i skoleåret vil nogle skoler være ude af stand til at tilbyde minimumtimetal uden samlæsing. Skolerne er markeret med grå i nedenstående tabel. Side 8 af 61

9 Skole Økonomisk behov pr. elev Tildeling pr. elev efter forslag 1 Samlæsning påkrævet Bolderslev Bov Brundlund Bylderup Felsted Fladhøj Frøslev- Padborg Genner Hellevad Hjordkær Holbøl Hovslund Høje Kolstrup Kliplev Kollund Kruså Løjt Kirkeby Ravsted Rugkobbel Rødekro Stubbæk Tinglev Varnæs Strukturforslagets oplæg til strukturelle ændringer. Det eneste ændring der sker mht. strukturelle ændringer er - som anført i den skematiske oversigt - en skoledistriktsændring i Aabenraa byområde. Den berører skolerne Brundlund, Rugkobbel og Høje Kolstrup. Børn og Undervisningsudvalget har ønsket at få sendt et signal om at få en afklaring vedr. indeklimaproblemerne på Brundlundskolen, og udvalget har derfor behandlet sagen igen den 2. februar Her blev det anbefalet, at renovere og genanvende de nuværende bygninger i størst mulig udstrækning samtidig med en anbefaling af en ændring af skoledistrikterne, så Brundlundskolen fremover kommer til at bestå som en to-sporet skole fra årgang. Endvidere blev det anbefalet at etablere en SFO ved skolen for at løse dagpasningsbehovet. Udvalget besluttede at forslag herom til høring på berørte skoler sideløbende med høringe vedr. ændret skolestruktur. Herunder en gengivet nogle af de oplysninger, der har ligget til grund for behandling af sagen Skoleprognose og skoledistriktsanalyse. Der er udarbejdet en skoleprognose med udgangspunkt i Befolkningsprognosen af april I befolkningsprognosen er indbygget det fremtidige boligbyggeri. Boligprogrammet er Side 9 af 61

10 fastlagt ud fra kendskabet til egne planer (januar 2008) for områder udlagt til boligbyggeri og endvidere ud fra boligtyper. I skoleprognosen er der taget hensyn til sene skolestartere elevfrekvensen til friskoler. udsivning af elever i årgang til efterskoler. distriktskrydsere. Herunder vises skoleprognosens samlede elevtal for de 3 byskoler i Aabenraa uændrede skoledistrikter. Antallet af klasser er beregnet ud fra, at der skal ske klassedeling ved den 29. elev. Enkelte gange genererer prognosen 2 klasser ved 28 elever vi har valgt at gengive prognosetallene og har derfor ikke justeret i klassetallene. År Rugkobbelskolen antal klasser Brundlundskolen antal klasser Høje K. Skole antal klasser Samlet elevtal antal klasser Klassekvotient 20,8 20,6 21,4 21,0 20,7 21,4 20,8 21,1 19,6 Tabellen viser antallet af elever og klasser for normalskoleområdet. Hertil kommer et antal specialklasser og modtageklasser. Høje Kolstrup Skole. Skolens nuværende elevtal er 371 heraf 25 elever i modtageklasser og specialklasser. Antallet af klasser er 20 normalklasser, 2 modtageklasser og 2 specialklasser. Skolen er således 2-sporet med special- og modtageklasser. Klassekvotienten i normalklasserne er 17,3. Antallet af klasselokaler er 28, men der er med det nuværende elevtal kun behov for 24. Der er således ledige lokaler på Høje Kolstrup Skole (bruges i dag som matematikværksted, engelskværksted m.v.). Da klassekvotienten samtidig er væsentlig under 20 kan skolen ud over at fylde 4 klasseværelser - også opsuge elever i de eksisterende klasser. Skoledistriktsændring. Den ledige kapacitet på Høje Kolstrup Skole gør, at det vil være naturligt at undersøge muligheden for at få flere elever i klasserne. Forvaltningen har derfor udarbejdet oplæg til en skoledistriktsændring, som ses på de efterfølgende illustrationer. Illustrationer. På de to detaljerede kort (på næste side) er det vist, hvordan distrikterne i dag fordeler sig i Aabenraa by, og hvordan en ny distriktsinddeling kunne være, hvor kvarteret omkring Haderslevvej og Gamle Kongevej er flyttet fra Brundlund skoledistrikt til Høje Kolstrup skoledistrikt, og hvor et område nord for Tøndervej op til Møllemærsk er flyttet fra Brundlund skoledistrikt til Rugkobbel skoledistrikt. Side 10 af 61

11 Hovslund skole Genner skole Fladhøj skole Løjt skole Rødekro skole Rødekro skole Høje Kolstrup skole Brundlund skole Rugkobbel skole Hjordkær skole Bolderslev skole Stubbæk skole Distrikterne som de ser ud i dag. Genner skole Hovslund skole Fladhøj skole Løjt skole Rødekro skole Høje Kolstrup skole Fladhøj skole Brundlund skole Rugkobbel skole Hjordkær skole Stubbæk skole Bolderslev skole Herved fremkommer følgende elevtal Forslag til nye distrikter Side 11 af 61

12 År Rugkobbelskolen antal klasser Brundlundskolen antal klasser Høje K. Skole antal klasser Samlet elevtal antal klasser Klassekvotient 20,9 20,9 21,5 21,4 21,4 22,0 22,0 22,0 21,1 Hertil kommer et antal specialklasser og modtageklasser Resultat: Hvis man gennemfører den foreslåede distriktsændring, vil konsekvenserne være Høje Kolstrup Skole kan forblive en ren 2-sporet skole med nogenlunde konstant elevtal og konstant antal klasser. Brundlundskolen vil gå fra de nuværende 30 klasser til at være en 2-sporet skole i 2020 Denne udvikling vil ske i løbet af en 10-års periode, idet der hvert år typisk vil dannes 2 nye børnehaveklasser, mens der er 3 klasser, som går ud. Rugkobbel vil kunne rumme den lille tilføjelse til distriktet og stadig bevare størrelsen som en 2-spors skole. Side 12 af 61

13 Strukturforslag 2 Styrkelse af overbygningerne. Mål. Målet med dette forslag er i lighed med forslag 3 -, at øge elevtallet i overbygningsskolernes årgang, så disse skoler i højere grad end nu får mulighed for at etablere eller udbygge de faglige miljøer. at der for elever med behov for særlige vejledningsforløb vil kunne iværksættes særlige undervisningsforløb jf. den seneste ændring af folkeskoleloven. at bevare de små skoler i nærmiljøet. Pædagogiske konsekvenser Hvis dette forslag gennemføres vil der fortsat være to typer folkeskoler i kommunen. Skoler med årgang og skoler med årgang. Den foreslåede strukturændring vil især ændre vilkårene for de skoler, der får tilført elever i overbygningen. Der vil bl.a. være øgede muligheder for holddannelser og undervisning på tværs af årgangene. I kraft af det større antal elever i overbygningen, vil der skulle tilknyttes flere lærere til disse, hvilket styrker skolernes faglige miljøer. De skoler, der afgiver elever fra overbygningen, vil skulle omdefinere skolens undervisningsprofil til kun at omfatte eleverne i årgang, i lighed med de skoler der i den nuværende struktur rummer de samme årgange. Forslagets oplæg til fremtidig skolestruktur. Overbygningsskoler har årgang Fødeskoler har årgang Overbygningsskole Fødeskole Tinglev Skole Bylderup Skole Ravsted Børneunivers Rødekro Skole Hovslund Børneunivers Fladhøjskolen Hjordkær Bolderslev Skole Hellevad Børnehus Kruså Skole Holbøl Skole Kollund Skole Bov Skole Frøslev-Padborg Skole Brundlundskolen Rugkobbelskolen Høje Kolstrup Skole Løjt Kirkeby Skole Felsted Skole Ændring Overbygningen på Bylderup skole overflyttes til Tinglev Skole Overbygningen på Frøslev-Padborg Skole overflyttes til Kruså Skole Distriktsændringer mellem de tre skoledistrikter (der henvises til afsnit herom) Genner Skole Varnæs Skole Stubbæk Skole Kliplev Skole Overbygningen på Stubbæk Skole overflyttes til Felsted Skole Side 13 af 61

14 Fødeskoler med årgang: Bolderslev Skole. Forslaget indebærer ændring af distriktsskole for overbygningen, så den bliver fødeskole til Hjordkær Skole. Bylderup Skole Forslaget indebærer, at årgang fortsætter uændret, og at årgang overflyttes til Tinglev Skole. Ravsted Børneunivers. Forslaget indebærer ingen ændringer for årgang, og at den fremtidige overbygningsskole bliver Tinglev Skole. Hovslund Børneunivers. Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Fladhøjskolen Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Hellevad Børnehus Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Holbøl Skole. Forslaget indebærer ikke umiddelbart ændringer for skolen. Kollund Skole. Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Bov Skole. Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Frøslev-Padborg Skole. Forslaget indebærer, at årgang fortsætter uændret, og at årgang overflyttes til Kruså Skole. Genner Skole. Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Stubbæk Skole. Forslaget indebærer, at årgang fortsætter uændret, og at årgang overflyttes til Felsted Skole. Kliplev Skole. Forslaget indebærer ingen ændringer for skolen. Varnæs Skole Forslaget indebærer ingen ændring for skolen Bygningsmæssige konsekvenser. I dette forslag sker der ingen ændringer i skoledistrikterne for fødeskolernes vedkommende. Elevtalsændringer i skolerne er derfor kun afhængig af udviklingen i befolkningssammensætningen. Hvis elevtalsudviklingen følger skoleprognoserne, vil dette ændringsforslag ikke medføre behov for bygningsmæssige tilpasninger. Side 14 af 61

15 Overbygningsskoler med årgang: Rødekro Skole Løjt Kirkeby Skole Brundlundskolen Høje Kolstrup Skole Rugkobbelskolen Tinglev Skole Felsted Skole Hjordkær Skole Kruså Skole Rødekro Skole Rødekro Skole har ud over årgang også en specialklasserække. Skolen vil efter dette forslag være overbygningsskole for elever fra Hovslund Børneunivers og Fladhøjskolen Såfremt skoleprognosen holder vil Rødekro skole have mellem klasser. Skolen råder over 27 klasselokaler. Der er således ikke behov for bygningsmæssige ændringer som følge af dette strukturforslag. Løjt Kirkeby Skole. Løjt Kirkeby Skole vil efter dette forslag fortsat være overbygningsskole for Genner Skole. Såfremt skoleprognosen holder, vil Løjt Kirkeby skole have mellem 23 og 27 klasser på normalskoleområdet. Set over en tiårig periode viser prognosen, at skolens elevtal er stigende. Skolen har pt. 2 specialklasser. Skolen råder over 27 klasseværelser. Der skal ske tilbygning af klasselokaler. Såfremt skolen fortsat skal have specialklasser vurderes antallet at være 4 Det skal dog nærmere vurderes, om der kan ske en hensigtsmæssig udnyttelse af fælles lokaliteter Genner-Løjt. Brundlundskolen, distriktsændringer. Skolen har elever fra kl., en specialklasserække og en heldagsklasse. Børn og Undervisningsudvalget har ønsket at få sendt et signal om at få en afklaring vedr. indeklimaproblemerne på Brundlundskolen, og udvalget har derfor behandlet sagen igen den 2. februar Her blev det anbefalet, at renovere og genanvende de nuværende bygninger i størst mulig udstrækning samtidig med en anbefaling af en ændring af skoledistrikterne, så Brundlundskolen fremover kommer til at bestå som en to-sporet skole fra årgang. Endvidere blev det anbefalet at etablere en SFO ved skolen for at løse dagpasningsbehovet. Udvalget besluttede at forslag herom til høring på berørte skoler sideløbende med høringe vedr. ændret skolestruktur. Herunder er gengivet nogle af de oplysninger, der har ligget til grund for behandling af sagen. Side 15 af 61

16 Skoleprognose og skoledistriktsanalyse Der er udarbejdet en skoleprognose med udgangspunkt i Befolkningsprognosen af april I befolkningsprognosen er indbygget det fremtidige boligbyggeri. Boligprogrammet er fastlagt ud fra kendskabet til egne planer (januar 2008) for områder udlagt til boligbyggeri og endvidere ud fra boligtyper. I skoleprognosen er der taget hensyn til sene skolestartere elevfrekvensen til friskoler. udsivning af elever i årgang til efterskoler. distriktskrydsere. Herunder vises skoleprognosens samlede elevtal for de 3 byskoler i Aabenraa uændrede skoledistrikter. Antallet af klasser er beregnet ud fra, at der skal ske klassedeling ved den 29. elev. Enkelte gange genererer prognosen 2 klasser ved 28 elever vi har valgt at gengive prognosetallene og derfor ikke justeret i klassetallene. År Rugkobbelskolen antal klasser Brundlundskolen antal klasser Høje K. Skole antal klasser Samlet elevtal antal klasser Klassekvotient 20,8 20,6 21,4 21,0 20,7 21,4 20,8 21,1 19,6 Tabellen viser antallet af elever og klasser for normalskoleområdet. Hertil kommer et antal specialklasser og modtageklasser. Høje Kolstrup Skole. Skolens nuværende elevtal er 371 heraf 25 elever i modtageklasser og specialklasser. Antallet af klasser er 20 normalklasser, 2 modtageklasser og 2 specialklasser. Skolen er således 2-sporet med special- og modtageklasser. Klassekvotienten i normalklasserne er 17,3. Antallet af klasselokaler er 28, men der er med det nuværende elevtal kun behov for 24. Der er således ledige lokaler på Høje Kolstrup Skole (bruges i dag som matematikværksted, engelskværksted m.v.). Da klassekvotienten samtidig er væsentlig under 20 kan skolen ud over at fylde 4 klasseværelser - også opsuge elever i de eksisterende klasser. Skoledistriktsændring. Den ledige kapacitet på Høje Kolstrup Skole gør, at det vil være naturligt at undersøge muligheden for at få flere elever i klasserne. Forvaltningen har derfor udarbejdet oplæg til en skoledistriktsændring, som ses på de efterfølgende illustrationer. Illustrationer. På de to detaljerede kort (på næste side) er det vist, hvordan distrikterne i dag fordeler sig i Aabenraa by, og hvordan en ny distriktsinddeling kunne være, hvor kvarteret omkring Haderslevvej og Gamle Kongevej er flyttet fra Brundlund skoledistrikt til Høje Kolstrup skoledi- Side 16 af 61

17 strikt, og hvor et område nord for Tøndervej op til Møllemærsk er flyttet fra Brundlund skoledistrikt til Rugkobbel skoledistrikt. Hovslund skole Genner skole Fladhøj skole Løjt skole Rødekro skole Rødekro skole Høje Kolstrup skole Brundlund skole Rugkobbel skole Hjordkær skole Bolderslev skole Stubbæk skole Distrikterne som de ser ud i dag. Genner skole Hovslund skole Fladhøj skole Løjt skole Rødekro skole Høje Kolstrup skole Fladhøj skole Brundlund skole Rugkobbel skole Hjordkær skole Stubbæk skole Bolderslev skole Forslag til nye distrikter Side 17 af 61

18 Herved fremkommer følgende elevtal i normalundervisningen på skolerne. År Rugkobbelskolen antal klasser Brundlundskolen antal klasser Høje K. Skole antal klasser Samlet elevtal antal klasser Klassekvotient 20,9 20,9 21,5 21,4 21,4 22,0 22,0 22,0 21,1 Hertil kommer et antal specialklasser og modtageklasser Resultater Hvis man gennemfører den foreslåede distriktsændring, vil konsekvenserne være Høje Kolstrup Skole kan forblive en ren 2-sporet skole med nogenlunde konstant elevtal og konstant antal klasser. Brundlundskolen vil gå fra de nuværende 30 klasser til at være en 2-sporet skole i 2020 Denne udvikling vil ske i løbet af en 10-års periode, idet der hvert år typisk vil dannes 2 nye børnehaveklasser, mens der er 3 klasser, som går ud. Rugkobbel vil kunne rumme den lille tilføjelse til distriktet og stadig bevare størrelsen som en 2-spors skole. Høje Kolstrup Skole, distriktsændringer Skolen har elever fra klasse, modtageklasser og specialklasser på kl. Skolen har med sit nuværende skoledistrikt et faldende elevtal fra på 64 elever. I samme periode falder behovet for klasselokaler kun fra 20 til 18/19 (forudsat en klassedannelse efter 28 elever pr. klasse) Dette indikerer, at der kan opsuges mange elever i de bestående klasser. Derfor foreslås det, at udvide Høje Kolstrup Skoles skoledistrikt. Dette forslag lægger op til en distriktsændring, der indebærer, at kvarteret omkring Haderslevvej tillægges skolen herved styrkes skolens elevtal og de lokalemæssige forhold udnyttes optimalt. Der kan blive tale om enkelte lokalemæssige ændringer og evt. tilbygning Der henvises til foregående afsnit vedr. Brundlundskolen. Rugkobbelskolen, distriktsændring. Skolen har elever fra kl. og en specialklasserække. Skolen har med sit nuværende skoledistrikt set over en tiårig periode et nogenlunde konstant elevtal på ca. 425, og behov for 20 klasselokaler. Skolen råder over 27 klasselokaler hvoraf 7 bruges til specialklasser. Side 18 af 61

19 Dette forslag lægger op til en distriktsændring, der indebærer, at området afgrænset af Møllemærsk, Dr. Margrethesvej, Tøndervej og Kystvejen tillægges skolens distrikt. Vedr. distriktsændringer henvises til afsnit under Brundlundskolen. Tinglev Skole. Tinglev Skole har ud over elever fra kl. også en specialklasserække. Skolen vil efter dette forslag være overbygningsskole Bylderup Skole og Ravsted Børneunivers Såfremt skoleprognosen holder vil skolen have mellem 22 og 26 klasser. Set over en tiårig periode viser skoleprognosen et elevtal, der svinger mellem 501 i 2011 og 523 i Dette forslag indebærer derfor, at der vil være et behov for at etablere flere klasselokaler, idet skolen kun råder over 23. Felsted Skole Felsted Skole har ud over kl. også specialklasser. Skole vil efter dette forslag være overbygningsskole for Varnæs Skole, Kliplev Skole og Stubbæk Skole. Såfremt skoleprognosen holder vil skolen have mellem 19 og 22 klasser. Skolen råder over 24 klasselokaler. Der vil derfor ikke være behov for bygningsmæssige ændringer. Hjordkær skole Hjordkær Skole vil efter dette forslag være overbygningsskole for Bolderslev Skole og Hellevad Børnehus. Såfremt skoleprognosen holder, vil skolen have mellem 300 og 350 elever. Forslaget skønnes ikke at give bygningsmæssige konsekvenser. Kruså Skole Kruså Skole har ud over klasse også specialklasser. Skolen vil efter dette forslag være overbygningsskole for Kollund, Holbøl, Bov og Frøslev- Padborg skoler. Såfremt skoleprognosen holder, vil skolen have mellem 21 og 24 klasser samt specialklasser. Der vil derfor være behov for bygningsmæssige ændringer, idet skolen kun råder over 18 klasselokaler. Side 19 af 61

20 Økonomi. Den foreslåede strukturændring ændrer ikke på skolernes samlede budgetramme. De ressourcer som overbygningseleverne i dag udløser i de nuværende skolers egne budgetrammer, vil de også udløse i dette forslag, - blot på den nye overbygningsskole. Et økonomiske rationale ved indførelsen af den foreslåede struktur, vil enten skulle hentes i en ændring af beregningsgrundlaget for skolernes totale budgetramme, eller ved at ændre i tildelingsmodellens forudsætninger, så den bliver afhængig af klassetal i stedet for som nu, hvor den er elevtalsafhængig. Forvaltningen vurdering af, om der ved dette strukturforslag er et økonomisk rationale er foretaget ud fra et konstateret færre antal klasser. Lønomkostningen i forbindelse med undervisning af en overbygningsklasse er ca ,- kr. Hertil kommer mulige besparelser på faglokaledrift på de skoler overbygningen flyttes fra. Der etableres 6 færre klasser ved denne strukturændring. Rationaliseringsgevinsten ved dette strukturforslag vil derfor være ca. 4 mio. kr. Side 20 af 61

21 Strukturforslag 3 Nedlæggelse af skoler og styrkelse af overbygningen. Mål. Debatoplæggets forslag til strukturelle ændringer er udarbejdet med det sigte, at skabe et skolevæsen, hvor både grundskolen og overbygningen styrkes mht. at øge mulighederne for en styrkelse af de faglige miljøer, at skabe bedre vilkår for at skolerne bedre kan opfylde forpligtigelse til at tilbyde undervisning til alle elevgrupper og at skabe sådanne rammer, at undervisningen lever op til de vejledende krav. Debatoplægget er endvidere udarbejdet med det sigte at sikre, at der for elever med behov for særlige vejledningsforløb vil kunne iværksættes særlige undervisningsforløb jf. den seneste ændring af folkeskoleloven. Bæredygtighed. Pædagogisk. Det er forvaltningens opfattelse, at der bør være to spor med ca. 22 elever i klasse og at der i klasse som minimum bør være 3 spor med ca. 22 elever i klassen. Som følge af dialogen med udvalget har forvaltningen valgt ikke at se så stringent på etableringen af 2 spor i grundskolen og 3 spor i overbygningen. I strukturforslaget tages der udgangspunkt i, at et skoleforløb er todelt. Et forløb fra klasse og et forløb fra klasse. Fagligt En lærer skal besidde en stor faglig og pædagogisk indsigt og kompetence for at kunne præstere en tidssvarende undervisning. Med den foreslåede strukturændring sigtes der på, at skolerne bliver af en sådan størrelse, at lærerne får mulighed for at etablere eller udbygge eksisterende faglige miljøer. Dette være sig både inden for de enkelte faggrupper og inden for udviklingen af undervisningen, skolen og skolevæsnet som helhed. Økonomisk Det økonomiske råderum på skolerne er de seneste år blevet mindre og mindre samtidig med at behovet for iværksættelse af dyrere foranstaltninger i form af specialundervisning er øget. Det har medført, at undervisningen (kerneydelsen) generelt ligger tæt på Undervisningsministeriets minimumstimetal i stedet for på Undervisningsministeriet vejledende timetal, som er det timetal, der forventes for at opnå tilfredsstillende resultater i forhold til de fastsatte trin- og slutmål for de enkelte fag. Debatoplægget har derfor også det sigte, at opnå den ønskede fremadrettede besparelse og skabe økonomisk råderum inden for den givne ramme. Forslagets oplæg til fremtidig skolestruktur Normalundervisning Som omtalt tidligere tages der udgangspunkt i et todelt skoleforløb nemlig et forløb fra klasse og et forløb fra klasse. Herunder vises en skematisk oversigt over, hvilke skoler der i en ændret skolestruktur har de omtalte skoleforløb: Side 21 af 61

22 Skole årgang årgang Overbygning for Tinglev Ja Ja Bylderup, Ravsted, og dele af Bolderslev Kruså ja Ja Kollund, Bov, Frøslev-Padborg og dele af Holbøl skoler Felsted Ja Ja Varnæs, Stubbæk og Kliplev Distriktsændringer Nuværende Bolderslev distrikt deles mellem Tinglev og Hjordkær skoler. Bjerndrup området flyttes til Tinglev Skole Overbygningsdistriktet ændres, så en del af Holbøl Skoles distrikt flyttes til Felsted Skole. Overbygningsdistriktet udvides til også at omfatte Stubbæk Skole og en del af Holbøl Skoles distrikt. Rødekro Ja Ja Hovslund og Fladhøj Tilføres Hovslund skoledistrikt og noget af Fladhøjskolens distrikt. Hjordkær Ja Ja Hellevad og dele af Bolderslev Nuværende Bolderslev distrikt deles mellem Tinglev og Hjordkær skoler Rugkobbel Ja Ja Området afgrænset af Møllemærsk, Dr. Margrethesvej, Tøndervej og Kystvejen tilføres. Løjt- Genner Ja Ja Løjt og Genner Nuværende Løjt og Genner distrikter slås sammen til et skoledistrikt. Høje Kolstrup Ja Ja Området omkring Haderslevvej tilføres. Brundlund Ja Ja Området afgrænset af Møllemærsk, Dr. Margrethesvej, Tøndervej og Kystvejen samt området omkring Haderslevvej fragår. Bylderup Ja Overbygningen overflyttes til Tinglev Skole Kollund Ja Dele af Holbøls distrikt Frøslev-Padborg Ja Modtager klasse fra Bov Skole. Overbygningen flyttes til Kruså Skole Kliplev Ja Bjerndrup området overflyttes til Tinglev Skole. Vilsbæk-området og Holbøl by til Kliplev Stubbæk Ja Overbygningen flyttes til Felsted Skole Fladhøj Ja Østermark området overflyttes til Rødekro Skole Side 22 af 61

23 De nærmere forhold omkring de enkelte skoler beskrives senere under hver skole. Hvilke skoler foreslås nedlagt? Gennemføres ovenstående, betyder det at Varnæs, Hovslund, Hellevad, Bov, Holbøl, Ravsted og Bolderslev skoler nedlægges. Dette får bl.a. en virkning på dagtilbudsområdet vedr. pasning af skolebørn for børn fra Varnæs, Bov og Bolderslev skoler, som i dag har SFO. Skole Overflyttes til Pasningsordning Dagtilbud Varnæs Felsted SFO, kan overflyttes til SFO Felsted Skole Felsted Hovslund Rødekro Børneunivers Børneunivers Hellevad Hjordkær Børneunivers Børneunivers Bov Frøslev-Padborg SFO, Stjernen Holbøl Kollund, Kliplev og Kruså Deler indkørsel med Svalen. Kollund Børnehus, SFO på Kliplev Skole, Fritidshjemmet Ådalen Ravsted Bylderup Børneunivers Børneunivers Bolderslev Tinglev og Hjordkær SFO, kan overflyttes til Tinglev og Hjordkær. SFO på Hjordkær og Tinglev Skoler Side 23 af 61

24 De nuværende og foreslåede fremtidige skoledistrikter Oversigtskort over nuværende skoledistrikter Oversigtskort over nye distrikter strukturforslag 3. Side 24 af 61

25 Økonomi. Et økonomiske rationale ved indførelsen af den foreslåede struktur, vil enten skulle hentes i en ændring af beregningsgrundlaget for skolernes totale budgetramme, eller ved at ændre i tildelingsmodellens forudsætninger. Forvaltningen har foretaget en vurdering af et rationale ved at konstatere, at der i dette strukturoplæg skal undervises færre klasser, men med et højere elevtal pr. klasse samt sparede driftsomkostninger ved 7 færre skoler. En ugentlig undervisningslektion koster ca kr. Det gennemsnitlige lektionstimetal er sat til 26. Strukturoplægget reducerer antallet af klasser med 20: Sparet bygningsdrift: Færre medarbejdere (serviceområdet) Færre ledere naturlig afgang. 9,3 mio. kr. 7,0 mio. kr. 2,1 mio. kr. 2,0 mio. kr. Med dette som udgangspunkt vurderes rationaliseringsgevinsten til at være ca. 20 mio. kr. under forudsætning af, at der ikke etableres friskoler til erstatning for de nedlagte skoler. Såfremt der etableres friskoler vil Aabenraa Kommune skulle betale ca ,- kr. pr. elev, der vælger at gå i friskole. Ressourcemæssige nøgletal De ressourcemæssige nøgletal er beregnet ud fra tildelingsgrundlaget for finansåret Elevtal defineret som elevtal pr. 5. september Virkningen af tildelingsmodellens overgangsregulering nulstilles. For midler pr. elev på området løn og øvrig drift, er ressourcetildelingen differentieret på tildeling pr. elev i hhv. indskolingen, mellemfasen og udskolingen. Fasernes elevtal vægtes ud fra undervisningsministeriets minimumsundervisningstimetal i de forskellige faser. Bygningsmæssige forhold Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette oplæg ikke foretaget bygningsmæssige vurderinger mht. skolernes vedligeholdelsesmæssige standard og driftsmæssige forhold. Vurderingen af om en skole kan rumme det antal elever, som skoleprognosen viser, er foretaget på baggrund af de berørte skolers plantegninger. Kollektivkørsel og skolebustransport De fleste lokale busruter i Aabenraa Kommune er bygget op omkring kørslen med skolebørn. Typisk kører busserne om morgenen og om eftermiddagen og kun meget sparsomt uden for disse tidspunkter, og endelig køres der kun på skoledage. Disse ruter er kun i meget begrænset omfang egnet til brug for øvrige borgere, der f.eks. skal til og fra arbejde. Skolebussernes kørsel er tilpasset skolernes ringetider eller omvendt. Side 25 af 61

26 Det bør overvejes at betragte skolebuskørslen som en slags specialkørsel, der dog er åben for alle brugere. Med dette som udgangspunkt skal der så oprettes busruter, som bedst muligt binder kommunens byer og landdistrikter sammen. En del af disse ruter vil være anvendelige for skoleelever. Elever som ikke kan bruge disse almindelige ruter, og som kommunen har en befordringsforpligtelse over for, skal befordres med de specielle skolebusruter. Ved at planlægge en skolebuskørsel der ikke skal korrespondere med de mere bredt anvendelige busruter opnås den fordel, at det bliver lettere at justere skolebusserne når der opstår ændrede kørselsbehov. Der bør udarbejdes en ruteplanlægnings rutine for de specielle skolebusruter, der imødekommer et aktuelt kørselsbehov. Dette behov kunne eksempelvis opgøres ved hjælp af en kortlægning af alle skoleelevers bopæl set i forhold til elevernes distriktsskoler. Da der jf. ovenstående ikke skal opretholdes korrespondance mellem skolebusser og andre kollektive transportmidler, kan der inden for de gældende tidsfrister ændres i ruteforløbene, hvis elevernes adresseforhold ændres. Beskrivelse af de enkelte skoler før og efter strukturændringen. På de følgende sider er der lavet en beskrivelse af hver skole. Her vil det fremgå hvordan elevtalsudviklingen vil være frem til 2020 jf. Kommunedatas Skoleprognose. Endvidere er der foretaget en beregning på det forventede elevtal efter ændring af strukturen ud fra det samme prognosemateriale. Skoleprognosen vedlægges materialet som bilag. Side 26 af 61

27 Tinglev skole, årgang Skolens distrikt udvides i grove træk til også at omfatte: - Bjerndrup området afgrænset mod øst af Hellevad-Bovvejen, der derved overflyttes fra Kliplev skoles distrikt. - Todsbøl/Uge området afgrænset mod øst af Hellevad-Bovvejen, der derved overflyttes fra Bolderslev skoles distrikt. - Bylderup skoles distrikt overflyttes til Tinglev Skole for årgangs vedkommende. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 19,5 19,5 19,1 19,4 19,8 20,4 19,6 18,9 18,9 19,2 19 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20, ,5 20,2 20,5 20, ,9 20,2 20,5 20,6 Klassetrin, pr. 1. august klasse. Specialklasser Specialklasserække for elever i årgang. Målgruppen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, AKT-børn. Bygningsmæssige forhold Antal m² Tinglev Skole og pavillon m² Specialundervisningsafdelingen 178 m² Ungdomsskoleafdelingen 205m² Klasselokaler 23 klasselokaler 1905 bygningen bruges udelukkende til specialundervisning og SFO Faglokaler Faglokaler til natur/teknik, matematik, hjemkundskab, edb, video/lyd, musik, biologi/geografi, fysik/kemi, håndarbejde, billedkunst, idrætsfaciliteter i nærliggende hal, bibliotek/mediatek, lokaler til administration og service, medarbejder faciliteter og lager/depotrum. Grupperum ca. 15 større eller mindre grupperum, samt fællesarealer. Side 27 af 61

28 Nødvendige bygningsmæssige ændringer Skolen har søgt om, at pavillonen vil skulle erstattes af nybyggeri. SFO, skoleåret 2007/ klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse I alt Sfo børn I alt på årgang % del i SFO 100% 96% 97% 62% Ifølge prognosetallene vil børnetallet stige og dermed også antallet af børn i skolens SFO. Jf. Folkeskolelovens 3 stk.4 kan børnene tilbydes optagelse i fritidsordningen. Forvaltningen skønner, at den nuværende kapacitet i SFO en derfor skal øges. Andet Side 28 af 61

29 Kruså Skole, årgang I dette oplæg foreslås det, at skolen bliver overbygningsskole for Frøslev-Padborg skole. Skolen fortsætter som overbygningsskole for elever fra de nuværende Bov og Kollund skoledistrikter. Skolens distrikt udvides for årgangs vedkommende med den del af Holbøl skoles distrikt, der overflyttes til skolen. For dette områdets vedkommende vil Kruså Skole blive distriktsskolen for årgang. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 18,6 19,5 19,8 20,1 20,8 20,8 19,1 20,2 20,3 18,6 18,5 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 21 20,4 20,1 20,9 20,2 20, , ,6 20,4 Klassetrin, pr. 1. august årgang. Specialklasser årgang primært for elever med faglige problemer. Enkelte elever med lettere kontaktforstyrrelser. Bygningsmæssige forhold Antal m² 7764 m² Klasselokaler 18 klasselokaler inkl. lokaler til specialundervisning Faglokaler Håndgerning, billedkunst, biologi, fysik, gymnastiksal med omklædning, sløjd, hjemkundskab, bibliotek/mediatek, musik, læsehus. Lokaler til administration og service, medarbejder faciliteter samt depot og lagerrum. Grupperum 3 grupperum. Nødvendige bygningsmæssige ændringer Såfremt skoleprognosen holder, vil skolen have mellem 21 og 24 klasser samt specialklasser. Der vil derfor være behov for bygningsmæssige ændringer, idet skolen kun råder over 18 klasselokaler. Side 29 af 61

30 Andet Dagtilbud Virkningen af overflytning af elever fra Holbøl skoledistrikt skal undersøges i samarbejde med Dagtilbud. Side 30 af 61

31 Felsted Skole, årgang Varnæs skoles distrikt samt årgang fra Stubbæk Skole overflyttes til Felsted skole. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 20,9 19,4 20,2 20,5 20,7 20,9 22,6 24,1 23,7 23,6 22,5 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20,8 20,5 20,7 20,4 20, ,4 20,8 20,4 20,5 20,8 Klassetrin, pr. 1. august årgang Specialklasser For elever i klasse med faglige, sociale eller personlige problemer Indskolingsklasse for elever adfærds- og samspilsvanskeligheder og opmærksomhedsvanskeligheder. Bygningsmæssige forhold Antal m² 8454 m² Klasselokaler 22 klasselokaler fordelt i fire afdelinger Faglokaler Sløjd, bibliotek/mediatek, billedkunst/håndarbejde, musik, hjemkundskab, natur/teknik, 2 idrætssale med omklædning. Lokaler til specialklasser. Lokaler til administration og service, medarbejderfaciliteter, depot og lagerrum. Grupperum 4-5 grupperum, 3 fællesrum. Nødvendige bygningsmæssige ændringer Ifølge prognosetallene vil børnetallet stige og dermed også antallet af børn i skolens SFO. Jf. Folkeskolelovens 3 stk.4 kan børnene tilbydes optagelse i fritidsordningen. Forøgelsen af børnetallet i SFO-en vil medføre, at der skal etableres yderligere m², der egner sig til et SFO-tilbud. Side 31 af 61

32 SFO, skoleåret 2007/ klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse I alt Sfo børn I alt på årgang % del i SFO 97% 91% 91% 100% Andet Side 32 af 61

33 Rødekro Skole, årgang Skolens distrikt udvides med det nuværende skoledistrikt for Hovslund Børneunivers samt Østermark området fra Fladhøjs skoledistrikt. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 21,8 20,9 20,6 19,9 19,3 19,8 19,2 18,7 18,7 19,1 18,9 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20,7 20,8 20, ,8 20, ,7 20,8 20,7 20,3 Klassetrin, pr. 1. august årgange Specialklasser klasser primært for elever med - Generelle indlæringsvanskeligheder - Udadrettet adfærd fx ADHD og forventet normal begavelse - Vanskeligheder i forhold til trivsel i en normalklasse Bygningsmæssige forhold Antal m² 8704 m² Klasselokaler Skolen har 27 klasselokaler fordelt på tre bygninger. Der ud over har skolen en afdeling til specialklasser. Faglokaler 2 gymnastiksale med omklædning, fysik/kemi, natur/teknik, biologi, edb, sløjd, musik, bibliotek/mediatek. Lokaler til administration og service, medarbejder faciliteter, depot og lagerrum. Grupperum Fælles/samlingsrum med mulighed for at arbejde i mindre grupper. Nødvendige bygningsmæssige ændringer Ifølge prognosetallene vil børnetallet stige og dermed også antallet af børn i skolens SFO. Jf. Folkeskolelovens 3 stk.4 kan børnene tilbydes optagelse i fritidsordningen. Forvaltningen skønner, at den nuværende kapacitet i SFO en derfor skal øges. Dette skal gøres i samarbejde med Dagtilbud, idet børneuniversets børnehavedel sorterer herunder. Side 33 af 61

34 SFO, skoleåret 2007/ klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse I alt Sfo børn I alt på årgang % del i SFO 96% 96% 94% 96% Andet Dagtilbud Hovslund skole er en del af Hovslund Børneunivers. Det skal afklares om børnene også fremover skal tilbydes pasning i Børneuniverset. De elever, der indskrives i Rødekro Skole, har ret til at benytte skolens SFO. Dagtilbud skal inddrages i afklaringen af pasningstilbudet, idet børneuniversets børnehavedelen hører under serviceloven. Side 34 af 61

35 Hjordkær Skole, årgang Skolens nuværende distrikt udvides i grove træk også til at omfatte: Det nuværende Bolderslev skoledistrikt afgrænset mod vest af Hellevad-Bov vejen. Hellevad Skoles nuværende skoledistrikt. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 18,5 18,4 16,9 17, ,9 16, ,3 17,1 17,7 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20,3 20,3 20,3 20, ,4 20,5 20,6 20,5 20,2 20,9 Klassetrin, pr. 1. august årgang. Bygningsmæssige forhold Antal m² 5536 m² Klasselokaler Skolen har 19 klasselokaler. Faglokaler Fysik/kemi, biologi, billedkunst, musik, hjemkundskab, håndarbejde, natur/teknik, sløjd, læringscenter/mediatek, gymnastiksal med omklædning, edb og tvrum. Lokaler til administration og service, medarbejderfaciliteter samt diverse lager og depotrum. Grupperum 2 grupperum. Nødvendige bygningsmæssige ændringer Såfremt prognosen holder, vil der skulle etableres flere lokaler på skolen, for at kunne rumme alle klasser. SFO, skoleåret 2007/ klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse I alt SFO børn I alt på årgang % del i SFO 97% 97% 79% 63% Side 35 af 61

36 Ifølge prognosetallene vil børnetallet stige og dermed også antallet af børn i skolens SFO. Jf. Folkeskolelovens 3 stk.4 kan børnene tilbydes optagelse i fritidsordningen. Forvaltningen skønner, at den nuværende kapacitet i SFO en derfor skal øges. Andet Dagtilbud Overflytning af elever fra Bolderslev Skole vil ud fra prognosen betyde, at der kommer flere børn i SFO en. Hellevad skole er en del af Hellevad Børneunivers. Det skal afklares om børnene også fremover skal tilbydes pasning i Børneuniverset. De elever, der indskrives i Hjordkær Skole, har ret til at benytte skolens SFO. Dagtilbud skal inddrages i afklaringen af pasningstilbudet, idet børneuniversets børnehavedelen hører under serviceloven. Side 36 af 61

37 Rugkobbel Skole, årgang Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotirnt 21,1 21,4 21,8 21,4 21,4 21,6 21,4 21,1 20,8 20,5 20 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotirnt 20,4 20,9 20,2 20,1 20,3 20,5 20,6 20,5 20, ,5 Klassetrin, per 1. august årgang Specialklasser Skolen har en specialklasserække for målgruppen: Elever med adfærds- og samspilsvanskeligheder og opmærksomhedsvanskeligheder. Socialt / emotionelle vanskeligheder Bygningsmæssige forhold Antal m² 7723 m² Klasselokaler Skolen har 27 klasselokaler. 17 lokaler til alm. undervisning 7 lokaler til spec. undervisning 2 lokaler til børnehaveklasserne 1 lokale er ledigt indtil august 2009 Faglokaler Faglokalerne er placeret samlet i en fagfløj. 1 mediatek, 2 gymnastiksale, medarbejder faciliteter, administrative lokaler, servicelokaler samt diverse depotrum. Grupperum Tre af klassefløjene har hver et fællesrum på ca. 100m². Endvidere er der mødelokaler og læsestuer samt et stort skoletorv Nødvendige bygningsmæssige ændringer Andet Side 37 af 61

38 Løjt Kirkeby Skole, årgang - foreslås i dette oplæg sammenlagt med Genner Skole I dette oplæg foreslås det at Genner og Løjt Kirkeby skoler sammenlægges til én skole, placeret på to forskellige steder. Skoledistriktet vil derfor omfatte de nuværende skoledistrikter for Genner og Løjt Kirkeby skoler. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 22 21,4 22,4 22,5 23, ,2 21,8 20,5 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20,4 20,4 20,9 20,7 20,6 20, ,4 20,7 20,9 Klassetrin, pr 1. august årgang Specialklasser Specialklasse for elever Primært med faglige problemer Bygningsmæssige forhold Antal m² 8073 m² Klasselokaler 27 klasselokaler Faglokaler Sløjd, biologi, fysik/kemi, læringscenter, hjemkundskab, musik med øverum, håndarbejde, edb, læseklinik, billedkunst. Lokaler til administration og service, medarbejderfaciliteter, depot og lagerrum. Grupperum 2 grupperum, 1 multisal, 2 fællesrum. Nødvendige bygningsmæssige ændringer Der skal ske tilbygning af klasselokaler. Såfremt skolen fortsat skal have specialklasser vurderes antallet at være 4 Det skal dog nærmere vurderes, om der kan ske en hensigtsmæssig udnyttelse af fælles lokaliteter Genner-Løjt. Side 38 af 61

39 Andet I ressourcetildelingen bør skolen tildeles midler ud fra det samlede elevtal/klassetal i både Genner og Løjt skoler. Side 39 af 61

40 Genner Skole, - foreslås i dette oplæg sammenlagt med Løjt Kirkeby Skole I dette oplæg foreslås det at Genner og Løjt Kirkeby skoler sammenlægges til én skole, placeret på to forskellige steder. Skoledistriktet vil derfor omfatte de nuværende skoledistrikter for Genner og Løjt Kirkeby skoler. Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 22 21,4 22,4 22,5 23, ,2 21,8 20,5 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20,4 20,4 20,9 20,7 20,6 20, ,4 20,7 20,9 Klassetrin, pr. 1. august årgang. Bygningsmæssige forhold Antal m² 3147 m² Klasselokaler 7 klasselokaler, Faglokaler Sløjd, edb, natur/teknik, hal med omklædning, hjemkundskab, bibliotek/mediatek. Lokaler til administration og service, medarbejderfaciliteter, depot og lagerlokaler. Grupperum 2 fælles lokaler Nødvendige bygningsmæssige ændringer SFO, skoleåret 2007/ klasse 1. klasse 2, klasse 3. klasse I alt Sfo børn I alt på årgang % del i SFO 100% 100% 95% 58% Andet I ressourcetildelingen bør skolen tildeles midler ud fra det samlede elevtal/klassetal. Side 40 af 61

41 Dagtilbud Børnene i skolens SFO vil fortsat kunne tilbydes pasning i denne. Side 41 af 61

42 Høje Kolstrup Skole, årgang Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotirnt 16,8 17,4 17,4 17,4 18,3 17,2 18,1 16, ,9 15,5 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotirnt 19,9 20,6 20,2 20,8 20,1 20,4 20,6 20,4 20,8 20,3 20,7 Klassetrin, pr. 1. august årgang, modtageklasser Specialklasser 8. 9 årgang, primært for elever med faglig problemer, eller lettere kontaktforstyrrelser. Bygningsmæssige forhold Antal m² 8195m² Klasselokaler 28 klasselokaler Faglokaler Hjemkundskab, håndarbejde, musik, edb, bibliotek/mediatek, sløjd, billedkunst, biologi, fysik. Lokaler til administration og service, medarbejder faciliteter, depot og lagerrum. Grupperum Fællesaraler Nødvendige bygningsmæssige ændringer Det vurderes, at der ikke skal ske bygningsmæssige ændringer Andet Side 42 af 61

43 Brundlundskolen, årgang Skoleprognose 2008, nuværende skoledistrikt. Elevtal Klasser Klassekvotient 22,6 23,9 22,7 22,3 23,4 22,5 22,9 23,1 21,4 21,8 22,4 Ændret distrikt Elevtal Klasser Klassekvotient 20, ,7 20,6 20, ,5 20,2 20,1 Klassetrin, pr. 1 august klasse Specialklasser Målgruppe: Primært elever med faglige problemer. Enkelte elever med lettere kontaktforstyrrelser Elever med ADHD Elever med AKT-problematikker (store socio-emotionelle vanskeligheder) Bygningsmæssige forhold Antal m² 8606 m² Klasselokaler 31. klasselokaler hvoraf en del ikke anvendes pt. Der er opstillet alternative løsninger svarende til 12 klasseværelser. Faglokaler Idræt med omklædning, billedkunst, metal- og træsløjd, hjemkundskab, fysik, håndarbejde3, biologi, bibliotek/mediatek. Lokaler til administration og service, medarbejder faciliteter, lager og depotrum. Grupperum Fællesarealer og grupperum. Nødvendige bygningsmæssige ændringer Brundlundskolen har massive indeklimaproblemer. Der er udarbejdet en Arbejdsmiljørapport af Grontmijj Carl Bro i samarbejde med Teknologisk Institut. Rapporten anbefaler en omfattende renovering af bygningerne. Andet Arbejdstilsynet har fastsat en række påbud om afhjælpning af indeklimaproblemerne. Inden den 1. februar 2009 skal Arbejdstilsynet have en tilbagemelding om en langsigtet plan for, hvad der skal ske med Brundlundskolen herunder hvordan indeklimaproblemerne bliver løst. Side 43 af 61

44 Oplæg til fremtidig struktur. Børn og Undervisningsudvalget har ønsket at få sendt et signal om at få en afklaring vedr. indeklimaproblemerne på Brundlundskolen, og udvalget har derfor behandlet sagen igen den 2. februar Her blev det anbefalet, at renovere og genanvende de nuværende bygninger i størst mulig udstrækning samtidig med en anbefaling af en ændring af skoledistrikterne, så Brundlundskolen fremover kommer til at bestå som en to-sporet skole fra årgang. Endvidere blev det anbefalet at etablere en SFO ved skolen for at løse dagpasningsbehovet. Udvalget besluttede at forslag herom til høring på berørte skoler sideløbende med høringe vedr. ændret skolestruktur. Herunder en gengivet nogle af de oplysninger, der har ligget til grund for behandling af sagen Skoleprognose og skoledistriktsanalyse. Der er udarbejdet en skoleprognose med udgangspunkt i Befolkningsprognosen af april I befolkningsprognosen er indbygget det fremtidige boligbyggeri. Boligprogrammet er fastlagt ud fra kendskabet til egne planer (januar 2008) for områder udlagt til boligbyggeri og endvidere ud fra boligtyper. I skoleprognosen er der taget hensyn til sene skolestartere elevfrekvensen til friskoler. udsivning af elever i årgang til efterskoler. distriktskrydsere. Herunder vises skoleprognosens samlede elevtal for de 3 byskoler i Aabenraa uændrede skoledistrikter. Antallet af klasser er beregnet ud fra, at der skal ske klassedeling ved den 29. elev. Enkelte gange genererer prognosen 2 klasser ved 28 elever vi har valgt at gengive prognosetallene og derfor ikke justeret i klassetallene. År Rugkobbelskolen antal klasser Brundlundskolen antal klasser Høje K. Skole antal klasser Samlet elevtal antal klasser Klassekvotient 20,8 20,6 21,4 21,0 20,7 21,4 20,8 21,1 19,6 Tabellen viser antallet af elever og klasser for normalskoleområdet. Hertil kommer et antal specialklasser og modtageklasser. Høje Kolstrup Skole. Skolens nuværende elevtal er 371 heraf 25 elever i modtageklasser og specialklasser. Side 44 af 61

45 Antallet af klasser er 20 normalklasser, 2 modtageklasser og 2 specialklasser. Skolen er således 2-sporet med special- og modtageklasser. Klassekvotienten i normalklasserne er 17,3. Antallet af klasselokaler er 28, men der er med det nuværende elevtal kun behov for 24. Der er således ledige lokaler på Høje Kolstrup Skole (bruges i dag som matematikværksted, engelskværksted m.v.). Da klassekvotienten samtidig er væsentlig under 20 kan skolen ud over at fylde 4 klasseværelser - også opsuge elever i de eksisterende klasser. Skoledistriktsændring. Den ledige kapacitet på Høje Kolstrup Skole gør, at det vil være naturligt at undersøge muligheden for at få flere elever i klasserne. Forvaltningen har derfor udarbejdet oplæg til en skoledistriktsændring, som ses på de efterfølgende illustrationer. Illustrationer. På de to detaljerede kort (på næste side) er det vist, hvordan distrikterne i dag fordeler sig i Aabenraa by, og hvordan en ny distriktsinddeling kunne være, hvor kvarteret omkring Haderslevvej og Gamle Kongevej er flyttet fra Brundlund skoledistrikt til Høje Kolstrup skoledistrikt, og hvor et område nord for Tøndervej op til Møllemærsk er flyttet fra Brundlund skoledistrikt til Rugkobbel skoledistrikt. Hovslund skole Genner skole Fladhøj skole Løjt skole Rødekro skole Rødekro skole Høje Kolstrup skole Brundlund skole Rugkobbel skole Hjordkær skole Bolderslev skole Stubbæk skole Distrikterne som de ser ud i dag. Side 45 af 61

46 Genner skole Hovslund skole Fladhøj skole Løjt skole Rødekro skole Høje Kolstrup skole Fladhøj skole Brundlund skole Rugkobbel skole Hjordkær skole Stubbæk skole Bolderslev skole Forslag til nye distrikter Herved fremkommer følgende elevtal i normalundervisningen på skolerne. År Rugkobbelskolen antal klasser Brundlundskolen antal klasser Høje K. Skole antal klasser Samlet elevtal antal klasser Klassekvotient 20,9 20,9 21,5 21,4 21,4 22,0 22,0 22,0 21,1 Hertil kommer et antal specialklasser og modtageklasser Resultater Hvis man gennemfører den foreslåede distriktsændring, vil konsekvenserne være Høje Kolstrup Skole kan forblive en ren 2-sporet skole med nogenlunde konstant elevtal og konstant antal klasser. Brundlundskolen vil gå fra de nuværende 30 klasser til at være en 2-sporet skole i 2020 Denne udvikling vil ske i løbet af en 10-års periode, idet der hvert år typisk vil dannes 2 nye børnehaveklasser, mens der er 3 klasser, som går ud. Rugkobbel vil kunne rumme den lille tilføjelse til distriktet og stadig bevare størrelsen som en 2-spors skole. Side 46 af 61