Oversvømmelse. ødelagt for millioner i DR Byen N Y H E D S B R E V E T

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 11. J U L I U G E 2 8 Det helt store problem er, at der ikke er nogen afløb i DR Byens kældre. Der er heller ikke nogen alarm, som kunne melde om, at der er begyndt at komme vand ind. Og ifølge Tanja Lauridsen, der er chef for DR Visuelt Udtryk, hvor De- Oversvømmelse har ødelagt for millioner i DR Byen Ingen afløb og Ingen forsikring Klokken seks fredag morgen vågnede Tanja Lauridsen med et sæt. Udenfor stod regnvandet ned i stænger, så Tanja strøg ud af sengen: Åh nej, ikke igen!. På samme måde vågnede Berit Bøgelund: Åh nej - for vi ved jo, at når det regner på den måde, så bliver DR Byens kældre oversvømmet. Og ganske rigtigt. Efter nattens voldsomme regnvejr er kældrene oversvømmet, og det i en grad, så kostumer, dekorationer og rekvisitter for millioner af kroner er ødelagt. Vandet kom ind i et af de kælderrum i segment et, der vender ud mod Amager Fælledvej. Da det var nået lidt mere end en meter op i rummet, var der så meget tryk på, at vandmasserne pressede døren til næste rum op, hvor der stod fire Steinway-flygler, tre hammond-orgler, fire klaverer, to keyboards og en gammel lirekassevogn. Alt er ødelagt. Derfra har vandet som en flodbølge skyllet ud i den øvrige kælder - i alt ti store kælderrum, hvor Kostumen, Rekvisitten og Dekorationen opbevarer alle deres materialer. Det er forfærdeligt. Det er simpelthen forfærdeligt. Der er vand i alle kældrene. Alt det arbejde, vi har gjort for at få tingene på plads herude, kan vi gøre om igen. Alle mobilreolerne skal tømmes og have skiftet bundplader, og gulvene skal brydes op. For når vandet løber ind under, som det har gjort her, så går der skimmelsvamp i med det samme, siger Berit Bøgelund. Hun er projektleder i Revisitten, og hun fortsætter: Det allerværste er, at det er jo ikke første gang, det sker. Siden vi flyttede ud i DR Byen har der været seks oversvømmelser herude. Sidste gang var ved skybruddet for en måned siden. Det varede under ti minutter, men det var nok til, at kælderen stod under vand. 1

2 koration, Rekvisit og Kostume hører til, er der heller ikke nogen forsikring. Sidste gang vi havde en stor vandskade, blev der ødelagt for lidt over en million kroner, som jeg selv måtte dække. Vi har ikke erstattet det hele, så det har kostet omkring en halv million på vores eget budget. Resten kører som en forsikringssag mod Bygherren, fordi vandskaden dengang skyldtes et vandrør, der sprang, siger Tanja Lauridsen og forklarer, at nedløbsrørene i DR Byen løber inde i bygningen i stedet for udenpå, og derfor er der ekstra stor fare for vandskade. Hun fortæller også, at under den forrige vandskade kostede det kroner at udskifte bundpladerne på én blok mobilreoler - og denne gang er der formodentlig ti blokke, der skal skiftes. Dertil kommer gulvet, der skal brydes op, og alle de mange, mange, mange materialer, der er blevet ødelagt. Regnvejr = stressfaktor Selvsagt er det en forsamling slukørede og forfærdede medarbejdere, der går i kældrene i dag. Det er forfærdeligt, at vi skal leve med den stressfaktor det er, at man vågner hjemme i sin seng med en skræk i livet, fordi det regner. Og tænk, hvis det var sket i dagtimerne... Hvis der havde stået en rekvisitør i det rum, hvor flyglerne står, der hvor vandet kom ind, så var vedkommende blevet slået ihjel, for døren i den anden ende af rummet åbner indad, så hun ville være spærret inde. Det er uholdbart, at vi ikke kan være i kældrene, hvis det er regnvejr, siger Berit Bøgelund - og Tanja Lauridsen supplerer: Det sker den ene gang efter den anden, og selv om vi nu får sat det hele i stand hernede igen, så ændrer det ikke på, at næste gang det regner, så står det ind i stride strømme igen. Det er ikke til at holde ud at tænke på. Programdirektør Mette Bock holder ferie, men siger til DRåben, at før hun kan udtale sig om den konkrete sag, er hun nødt til at sætte sig nærmere ind i både forsikringsspørgsmålet og de tekniske årsager til oversvømmelserne.... Men hvis der er en permanent risiko for oversvømmelse, så er det klart, at vi er nødt til at gøre noget ved det. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det må være en kæmpe belastning for de medarbejdere, det går ud over. Vi kan ikke udrette mirakler, så hvis der kommer et nyt skybrud i nat, må vi kunne klare det, men vi er nødt til at støtte godt op om medarbejderne, når det sker, siger hun. mjz 2

3 Dum som en dør i DR Byen Justering i sensommeren DRåbens dør står altid åben. Sådan vil vi i hvert fald gerne kendes blandt DRs medarbejdere, og helt bogstaveligt står døren til vores kontor også altid åben, når vi er herinde. I den seneste tid har vi dog været nødt til at sætte noget tungt for døren, for at den ikke skulle lukke. Ligesom mange andre døre i DR Byen er den nemlig forsynet med en automatisk dørpumpe, der skal sikre, at den lukker ved brand, men nu var pumpen gået i stykker. Oven i købet var dørpumpe-døren til vores printerrum brudt ned samtidig, og de håndværkere, der ankom for at reparere dørene, kunne fortælle, at DR Byens døre generelt har det med at gå i stykker. Nogle steder fordi dørpumperne bliver slidt - som i vores tilfælde - og andre steder fordi dørene er så store og tunge, at karmene bliver påvirket af trykket, når døren smækker i. Flere steder har det betydet, at de omkringsiddende loftsplader har givet efter. Bygningsteknisk chef Henrik Johannesson bekræfter, at der har været en del "indkøringsproblemer" med DR Byens døre: "Der er tale om problemer af forskellig karakter, men ja, det har blandt andet handlet om, at dørene gav så stort et pres på karmen, at loftspladerne har givet sig. Det er oftest de store, tunge branddøre i segment 1 og 2, der giver problemer, fordi de nemmere går ud af justering." Henrik Johannesson fortæller, at der er sat forskellige tiltag i gang for at få styr på dørene. For det første er det aftalt med ISS, at håndværkerne to gange om året skal gennemgå alle døre, så de kan blive efterspændt og finjusteret. Første justeringsrunde blev gennemført i starten af året - den anden går i gang inden for den næste måned. For det andet skal lofter og dørkarme forstærkes de steder, hvor der er mere permanente problemer, så karmene kan holde de tunge døre. Trods de mange dør-problemer mener Henrik Johannesson dog ikke, at DR Byen er udstyret med forkerte døre: "Ting slides, og ting går i stykker. Sådan er det også derhjemme - der går radioen og vaskemaskinen også i stykker engang imellem. Og dørene her skal justeres et par gange om året, ligesom du også kører din bil til service en gang om året. Og selv om du gør det, kan den alligevel godt gå i stykker. Sådan er det også med al den mekanik og teknik, som DR Byen indeholder," siger Henrik Johannesson. mjz 3

4 Tre års oprydning i DRs flytterod Aftenshow, akvareller og Dronningens fotostater Han har ryddet op i tre år. Ryddet op og ryddet op og ryddet op i det helt enorme flytterod, som DR har efterladt sig i TV-Byen og Radiohuset, efterhånden som de københavnske DR-afdelinger er flyttet sammen i DR Byen. Han kunne nemlig ikke bære, at det hele bare skulle smides ud, så selv om Bent Erik Hansen egentlig stillede sine DR-træsko og gik på pension sidste sommer, er han blevet ved med at rydde op som selvbestaltet enmandshær. "Jeg synes, det er så vigtigt - også for DRs rygte - at vi har gjort det her på en pæn og fornuftig måde. I stedet for bare at smide en masse ting ud, som andre virksomheder har gjort det, så er DRs flytterod blevet brugt til genbrug, velgørenhed og penge," siger han. Som Bent Erik Hansen fortæller det, har den store rømning fra TV-byen og Radiohuset været kæmpestor og meget uoverskuelig. Mange har glemt alle mulige ting, som man senere stod og skulle bruge. Fx har Bent Erik Hansen kunnet eftersende tonsvis af reoler, stiger, sækkevogne og elefantfødder, som var efterladt i TV-Byen - men som nu gør gavn i DR Byens kældre. Seneste eksempel er de borde, der er blevet sat op som buffet i den nye cafe i DR Byens Indre Gade. De var egentlig smidt i containeren, men Bent Erik fiskede dem op igen: "De var da for gode til at smide ud, og jeg vidste jo at man ville få brug for dem. Ligesom de cafeborde, der nu bliver brugt til fredagsbar og andre arrangementer. De var også på vej ud," siger han. Og når først han kommer i gang, vælter eksemplerne frem. Ud over de mange, mange effekter, der er solgt på de loppemarkeder, der har været holdt i TV-Byen og Radiohuset, er masser af ting blevet genbrugt internt i DR. Da Aftenshowet fx skulle indrette sit studie på Rådhuspladsen, var de på vej i Ikea for at købe møbler - indtil Bent Erik fik nys om det: "Vi havde faktisk alt, hvad de skulle bruge herude, så der fik vi reddet en masse ting... Og da Radiocontinuity var flyttet ud, manglede de pludselig en masse kabler til strømforsyning. Dem fandt jeg også til dem. Den største aftager har nok været DRama, som både har fået ting til deres produktioner - Mille og Livvagterne - men også til deres kontorer ude i TV-Byen," siger han. Ud over hvad der er sparet i nyindkøb, har Bent Erik også kunnet sælge en del ting fra. Musikkonservatoriet og Sjællands Symfoniorkester, der flytter ind i Radiohuset, har fx købt en masse inventar derindefra. Og så har han desuden sikret en stor mængde DR-værdier for eftertiden: 4

5 "Jeg fandt en gammel, meget fin akvarelserie på 140 billeder, som er malet af den tidligere dekorationschef Jørgen Mathiesen. De lå og flød i en kælder. De er faktisk mange penge værd, og det viste sig, at hans enke havde retten til dem, så det var sgu godt, at de ikke røg ud," fortæller han - og fortsætter: "Der var også nogle store flotte fotostater, som jeg blev spurgt om de skulle ud eller sælges. Men de skal ingen af delene. Det er nogle meget flotte billeder fra dengang Dronningen lavede kostumer. Jeg ved ved ikke, hvad de skal bruges til, men jeg har dem endnu." Godgørenhed og gode penge Pensionsmoden med lange arme Alt hvad der hverken har kunnet genbruges eller sælges, har Bent Erik Hansen givet til velgørenhed. 50 sække tøj er fx sendt til Østeuropa - via en annonce, som Bent Erik havde set i en lokalavis, og efter det seneste loppemarked i TV- Byen i juni i år, ringede han til Mændenes hjem, som kom ud og samlede et helt læs tøj, service og møbler. "De blev kisteglade, og den 3x34-mand, som jeg har ligget og kørt rundt med, han syntes, at det var sådan et godt formål, så han kørte det gratis ud for dem. Vi har også givet en masse til Læger Uden Grænser, Grevinde Danner-fonden, Røde Kors, Kofoeds Skole - alle de der organisationer. Jeg synes, det er så vigtigt for DR, at vi hjælper en masse fattige mennesker og ikke bare smider ud," siger Bent Erik - og bemærker, at der også har været god økonomi i arbejdet: "På det seneste loppemarked tjente vi kroner til Seniorklubben og DR Museet, og jeg har regnet ud, at det ville have kostet DR kroner, hvis man skulle have betalt for at få de ting kørt væk og smidt ud. Så i stedet for at have en kæmpe udgift, har vi fået en indtægt. De tidligere loppemarkeder har Idrætsforeningen stået for. Her er pengene bl.a. gået til indretningen af DR Byens fitnesscenter. Men bortset fra loppemarkederne, hvor andre frivillige kræfter har hjulpet til, så er det Bent Erik Hansen, der stort set ene mand har stået for det kæmpestore oprydningsarbejde - og det har ikke været helt nemt: "Jeg har jo selv været rundt og slæbe flyttelæs, så mine arme er blevet lange. Og det har da også været lidt af en linedans, fordi der er så mange skrappe regler for, hvordan alting skal se ud i DR Byen. Det hele skal passe ind. Men det er jo åndssvagt, når vi har tonsvis af reoler, stiger, glas, kopper og service osv. Det kan man da ikke bare smide ud!" Ved udgangen af august, når DR forlader funktionærboligen 5

6 og villaen i Radiohuset, går Bent Erik Hansen efter mere end 40 år i DR på pension for alvor (altså borset fra sin post som formand for DRs seniorklub). Han er så småt også ved at nå sit mætningspunkt: "Nu gør jeg arbejdet færdigt, fordi jeg synes, det er så vigtigt. Men så vil jeg heller ikke have mere med "gammelt lort" at gøre. Det er jo bare svært at lade andre at overtage. Det kræver et vist kendskab - og jeg har overblikket, fordi jeg har været her så uforskammet længe...". mjz kostumer i Alladins hule En rigtig eventyrverden De færreste DR-medarbejdere har været nede og kigge sig omkring i den verden af farver og fantasi, som man finder bag en stor, knirkende ståldør i kælderen under DR Byen. For fra gammel tid er det tradition blandt kostumeafdelingens medarbejdere at vogte årvågent over de mange smukke ting, så de ikke tager skade eller forsvinder. Men før fredagens oversvømmelse af DR Byens kældre inviterede kostumekoordinator Henning Thorsen DRåben indenfor for at vise, hvor langt han og kollegerne er nået med at genskabe DRs kostumelager efter flytningen fra TV-Byen. De er ikke helt i mål endnu, for selv om der er solgt kostumer fra på markedsdagene, og selv om der på et tidspunkt i flytteprocessen blev talt om, at der skulle reduceres voldsomt i DRs store kostumesamling - så er der stadig kostumer at bruge løs af. Kostumekældrene er fyldt med store reoler og tøjet hænger fra gulv til loft - inddelt efter hvilken historisk periode eller funktion, det hører hjemme i. Rokoko her - uniformer der - og tøjdyr bagest til højre... Da det under indflytningen viste sig, at pladsen i de nyindkøbte reoler så langt fra slog til i forhold til kostumesamlingen, kørte Henning Thorsen resolut til TV-Byen og hentede nogle af de gamle reoler. "Når man arbejder med de her ting, får man en stor glæde og kærlighed til dem - og meget af det er skabt i de gode tider, da vi havde en stor systue, og der var råd til at ofre mange arbejdstider på at sy smukt og detaljeret. De skal da bevares - vi får nok aldrig mulighed for at få noget tilsvarende," siger han. Hvert enkelt kostume er forsynet med et identitetskort med foto, der viser størrelse, hvilken udsendelse det er fremstillet til, og hvem der har brugt det - ligesom hvert klædningsstykke er registreret på computer, så man også kan få 6

7 den form for overblik. "Men det er jo stadig sådan, at man skal hen og røre ved stoffet og se hvert kostume an, før man ved, om det nu også er det helt rigtige til den aktuelle sammenhæng," siger Henning Thorsen. Derfor er mange af væggene også beklædt med tilbehør. Her er en hel væg med slips, en anden med tørklæder, en tredje med tasker - og slet ikke at tale om alle skoene, der gemmer sig på hylder i en speciel afdeling. Når man går igennem rummene, fanger øjet hele tiden noget nyt, så det kan være svært ikke at falde i staver og liiige skulle se nærmere på det ene eller det andet. Næsten ligesom i en rigtig eventyrverden. kit Ugens debat Sommerferien sætter sit præg på DRåbens debat. I den forløbne uge har vi kun modtaget få indlæg. Emnerne var: Parkering: En medarbejder mente, at DR er sunket meget lavt, når man vil have de ansatte til at betale for at parkere på vores egen grund. Det næste bliver vel, at vi skal betale for at have fast adgang til skrivebord og stol, skrev han. En anden medarbejder henledte opmærksomheden på alle de DR-ansatte, som ikke får tildelt en p-tilladelse, men alligevel har behov for at køre i bil til arbejde. De kommer til at betale dagbilletter á 60 kroner = 1200 kroner om måneden for 20 arbejdsdage. Langt mere end de 500 kroner FØR skat, som kolleger med p-tilladelse skal betale. Et tredje indlæg i parkeringsdebatten opsummerede en lang række spørgsmål, som den nye p-ordning rejser. Debattøren mente bl.a. at til den pris, må vi forvente at den kommende p-plads får ny asfalt en gang om året og males med guldstriber. Netsikkerhed: Teknologisikkerhedschef Carsten Stenstrøm svarede på sidste uges debatindlæg, hvor en DR-freelancer kun kunne få fornyet sin mailadgang, hvis en chef bekræfter hans tilhørsforhold, at det skyldtes DRs høje sikkerhedskrav på nettet. Jazz: Et par medarbejdere fra DR Musik kritiserede DR for at udsende en pressemeddelelse om, at man dækker jazzfestivalerne i København og Århus massivt med to timers jazz om dagen, når der reelt ikke nyproduceres et eneste liveminut fra festivalerne. Debattørerne mener, at de programmer om jazz, som sendes, kun er kreative nødløsninger, fordi DRs ledelse må have fået ondt i public service- 7

8 samvittigheden efter at være blevet kritiseret af Politiken for den manglende jazz-dækning. Udviklingsredaktøren svarede, at der er masser af god jazz i DR, både i forbindelse med festivalerne og i programplanen i øvrigt - nu og på sigt. Han henviste både til net, tv og radio for eksempler. En anden debattør sluttede sig til kritikken, fordi han som ung jazzentusiast mener, at DR svigter sit ansvar for at oplyse om jazz og at støtte unge danske jazzmusikere. Stillingsopslag Eksterne opslag: Medarbejder til DRs ejendomsområde DR TES Ejendomme søger med snarlig tiltrædelse en medarbejder med flair for både byggeri og økonomi og med gode analytiske og kommunikative evner. Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse med generalistbetonede kompetencer (f.eks. HD i regnskab, cand.merc. eller tilsvarende). Du har også erfaring med og interesse for at arbejde med økonomi og budgetter i relation til drift og vedligehold af ejendomme samt at deltage i projekter i en stor og levende medievirksomhed, hvor det i vores område drejer sig om at understøtte TV- og radio-produktionen med de fysiske rammer. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ejendomschef Eyvind Lindboe, eller konsulent Helene Thorsen, Skriv 179/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 14. august kl. 12. Personlig assistent DR Teknologi og Service (TES) søger personlig assistent, hovedsagelig som højre hånd og support for chefen for Forretningsudvikling og Service. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller evt. tilsvarende erfaring med arbejdsområdet. Hovedvægten i jobbet ligger på at understøtte afdelingschefen og være den, der sikrer, at dagligdagen fungerer og glider ved hele tiden at være ét skridt foran. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningsudviklings- og servicechef Bettina Jensen, / eller btn@dr.dk. Ansættelsessamtaler finder sted 11. og 13. august 2008, og der vil muligvis blive anvendt analyser i forbindelse med ansættelsen. Skriv 181/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest onsdag den 6. august kl

9 Studentermedhjælp DR HR Løn søger en studentermedhjælp timer ugentligt frem til 31/ Dine opgaver: ad hoc indenfor fagområdet løn- og rejseafregning. Vi forventer, at du er glad, udadvendt, imødekommende, lærenem og nysgerrig. Til gengæld tilbyder vi et arbejde i et nyt, moderne og uformelt kontormiljø. Vi håber, du kan begynde snart. DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte lønchef Brian Tranholm Nielsen, brtr@dr.dk. Skriv 180/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 21. juli kl. 12. Lønbogholder DR HR søger en faglig stærk lønbogholder til vores lønafdeling, der arbejder med en bred vifte af lønadministrative opgaver. Stillingen er nyoprettet med det formål at styrke vores lønbogholderi og udvikle samarbejdet til vores kollegaer i DRs Økonomicenter. Derudover påbegynder vi i DR HR Løn planlægningen af et generationsskifte, hvor den, vi ansætter, får mulighed for et længere oplæringsforløb og opbygning af et solidt kendskab til den samlede opgaveportefølje. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte lønchef Brian Tranholm Nielsen, brtr@dr.dk. Skriv 182/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 25. juli kl. 12. DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen , mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 9