ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

Transkript

1 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK Glenda Napier & Sofie Rasmussen REG X - Det Danske Klyngeakademi

2 INDHOLD Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet Markedet for klyngens produkter og services Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen Iværksættere og små innovative virksomheder skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder Stærkt netværk mellem økosystemets aktører 35 Interviewliste Idé & layout: Trine Vu, ØKOSYSTEMET ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN FOR DESIGN I OG REGION KREATIVE SYDDANMARK ERHVERV I REGION SYDDANMARK

3 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK FORORD Klynger er vækstmotorer og kan under de rette forhold skabe øget innovation, iværksætteri og beskæftigelse. Stærke klynger består af dynamiske økosystemer med tætte samarbejder mellem klyngens aktører. Det er bl.a. tilstedeværelsen af samarbejdsvillige virksomheder og deres netværk til andre virksomheder, vækstiværksættere, videnaktører, investorer og rådgivere, der skaber et velfungerende økosystem. Formålet med denne analyse er at undersøge styrker og udviklingspotentialer i økosystemet omkring Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark og på den baggrund fremsætte fremadrettede erhvervspolitiske anbefalinger til videreudvikling af klyngen og dens økosystem. Analysen er baseret på interviews med 45 centrale aktører i økosy stemet. Interviewpersonerne repræsenterer forskellige virksomheder og aktørgrupper i økosystemet. Analysearbejdet er foregået forud for fusionen af Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster i maj 2014 til en ny national klyngeorganisation CLEAN. Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energieffektivisering kan bruges i det forestående strategiog udviklingsarbejde i CLEAN. Anbefalingerne er udformet således, at de kan medvirke til at styrke det stærke syddanske klyngefundament i fusionsøjemed og endvidere bruges som input til en forsat regio nal erhvervspolitisk indsats på området. I analysen bliver en såkaldt økosystemmodel anvendt. Modellen er også udgangspunkt for analyser af økosyste merne i Region Syddanmarks øvrige klynger inden for Velfærdsteknologi, Design & Kreative Erhverv og Offshore.1 REG X, Det Danske Klyngeakademi, ved Syddansk Universitet i Kolding har gennemført analysen for Region Syddanmark i Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energi effektivisering kan bruges i det forestående strategi- og udviklingsarbejde i CLEAN. 1: Se f.eks. analyse af det velfærdsteknologiske økosystem: 3 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

4 RESUMÉ Analysen af økosystemet i Lean Energy-klyngen viser, at klyngen er en veletableret klynge med mange store virksomheder. Der har været tradition for, at nogle af de store virksomheder har involveret sig i klyngeudviklingen, men det er under forandring. Mens de mest aktive virksomheder grundet strategiskifte ændrer deres rolle som klyngemotor, så begynder andre, større virksomheder at øge deres engagement i klyngen. Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens øko system, men de kan spille en større og mere strategisk rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgivningsinitiativer i klyngen har til formål at styrke udviklingen af Lean Energy-iværksættere. Videnaktører bidrager til klyngeudviklingen og bør fremadrettet spille en større rolle som leverandører af den nyeste viden og forskning på Lean Energy-området. Der investeres venture kapital i Lean Energy-virksomheder. Det er især investorer med en regional tilstedeværelse i klyngen, som kender klyngens virksomheder og er aktive investorer. Økosystemet er kendetegnet ved, at der er stor tillid mellem klyngens virksomheder, hvilket viser sig ved, at de gerne sam arbejder og deler viden. Med fusionen til CLEAN bliver der mulighed for at fremme nationalisering og internationalisering af klyngen og Lean Energy-området via et stærkere cleantech-brand. I det fremadrettede strategiske arbejde med klyngeudvikling er der behov for at fastholde fokus på klyngens erhvervsmæssige specialisering og kernekompetencer inden for Lean Energy. Klyngen bør synliggøre og udvikle større, kommercielle successer, der kan medvirke til at tegne og profilere klyngen både nationalt og internationalt. Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens økosy stem, men de kan spille en større og mere strategiske rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgiv ningsinitiativer i klyngen har til formål at styr ke udviklingen af Lean Energyiværksættere. 4 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

5 ANBEFALINGER En fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster er netop tilvejebragt og har resulteret i etableringen af en ny national klyngeorganisation for cleantech CLEAN. Anbefalingerne fremsættes som input til den videre strategiske udviklingsproces med særlig vægt på styrkelse af økosystemet i Lean Energy-klyngen. De er formuleret med udgangspunkt i tre følgende forhold: A Fastholde og styrke det strategiske fokus på Lean Energyspecialiseringen i CLEAN og lade Lean Energy-klyngen være CLEANs nationale og regionale hub for energieffektivisering og integrerede energisystemer. B Fortsat prioritere tværgående erhvervssamarbejder med aftagere af Lean Energy-løsninger. CLEAN kan styrke udvikling og fornyelse gennem nye strategiske samarbejder med andre erhvervsområder f.eks. virksomheder i klynger som design, offshore, fødevarer eller velfærdsteknologi. A Energieffektiviseringsområdet har et stort globalt vækstpotentiale. Region Syddanmark er den danske region med den stærkeste erhvervsmæssige specialisering inden for energi effektivisering. Lean Energy-klyngen er en moden og veludviklet klynge. ANBEFALING 1: Byg videre på Lean Energy-specialiseringen. Der er store uudnyttede globale vækstpotentialer på området for energieffektivisering. Den fortsatte vækst i Lean Energy-klyngen bør fortsat bygge på klyngens særlige erhvervsmæssige spidskompetencer. Det anbefales at: ANBEFALING 2: Involver flere større etablerede virksomheder som motor i klyngeudviklingen. Lean Energy-klyngen er en moden klynge med mange etablerede virksomheder. Analysen viser, at Danfoss rolle som klyngemotor er under forandring. Det sker, imens andre store virksomheder er ved at påtage sig rollen som klyngemotor i mindre lokale økosystemer. Det anbefales at: Udvide samarbejder med større etablerede Lean Energyvirksomheder ved at invitere dem med i det strategiske arbej de med udvikling af Lean Energy-specialiseringen i CLEAN. B Nedsætte en evt. klyngeambassadørgruppe bestående udelukkende af større etablerede Lean Energy-virksomheder, der på forskellig vis forpligter sig til aktiviteter inden for klyngeudvikling. ANBEFALING 3: Styrk Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheders rolle som agenter for innovation og forretnings udvikling i klyngen. Fremtidens marked for energieffektive løsninger vil i højere grad efterspørge systemløsninger og intelligente/integrerede energisystemer fremfor salg af enkeltkomponenter. For at kunne realisere klyngens fremtidige vækstpotentiale og sikre forretningsudvikling kan innovative iværksættere og mindre virksomheder fra Lean Energy-området - og mere digitale iværksættere - spille en afgørende rolle som innovationsagenter. I dag er iværksættere og mindre innovative virksomheder ikke tilstrækkelig synlige i Lean Energy-klyngens økosystem. Det anbefales at: A Etablere et vækstprogram for potentielle vækstiværksættere i tæt samarbejde med bl.a. den etablerede industri i klyngen, Accelerace, Green Tech Centeret og klyngeorganisationen. Formålet er at udvikle nye super Lean Energy- (og digitale) iværksættere i klyngen, der kan skubbe på klyngens fremtidige udvikling. Det foreslås at indsamle viden og erfaringer fra klyngens nye rådgiverinitiativer og Living Labs, der arbejder med at fremme samarbejde mellem Lean Energy-iværksættere og den etablerede industri. Til programmet bør der knyttes erfarne virksomhedsledere fra klyngen som mentorer. Programmet bør også indeholde et solidt globaliseringsforløb. B Udvikle en årlig Lean Energy-iværksætterpris for klyngens innovative iværksættere. Der kan evt. lægges vægt på samarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og strategiske designiværksættere, der kan hjælpe med at udvikle anvendelsesorienterede Lean Energy-teknologier. C Etablere en Lean Energy-Platform bestående af erhvervsledere fra etablerede virksomheder fra klyngen, der er villige til at dele nogle af deres større fremtidige Lean Energy- (eller relaterede) udfordringer og behov set fra den enkelte virksomhed og fra et klyngeperspektiv. Udfordringerne/behov præsenteres for en gruppe af nye og erfarne Lean Energy- (og digitale) iværksættere fra vækstprogrammet, der skal samarbejde omkring udvikling af løsningerne. Den etablerede industri skal have en interesse i at samarbejde med iværksættere, ligesom de bør have en interesse i eventuelle løsninger. 5 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

6 ANBEFALING 4: Gennemfør et pilotprojekt for udvikling af en løsning på en stor udfordring med globalt markedspotentiale, hvor klyngens kompetencer bidrager til udvikling af en løsning. Den offentlige og private sektor i ind- og udland efterspørger i stigende grad nye innovative løsninger, der kan medvirke til at reducere energiforbruget markant. Fusionen mellem LEC og CCC giver mulighed for videnoverførsel fra CCC til LEC vedrørende konkrete erfaringer gjort med innovationsmodeller og platforme, der er anvendt til at facilitere udviklingen af nye større løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Disse erfaringer og denne viden kan bringes i spil i Lean Energy-regi og tilpasses, så de kan bidrage til udvikling af større energieffektive løsninger. En sådan proces i Lean Energy-klyngen kan også være katalysator for, at sådan ny viden spredes til andre klynger i Region Syddanmark. Det anbefales at: A Indsamle og systematisere viden om CCC-innovationsmodeller, og på den basis udvikle en tilpasset model til Lean Energy-klyngen. Afholde et eller flere informationsmøder med centrale aktører i Lean Energy-klyngen for at indsamle input til mulige udfordringer. B Igangsætte et pilotprojekt (bestående af flere faser) i Lean Energy-klyngen baseret på en tilpasset innovationsmodel. C Efterfølgende dele denne viden og erfaring med relevante parter i Region Syddanmark, herunder evt. regionens øvrige klynger, så erfaringerne kan komme til gavn for virksomheders vækst. ANBEFALING 5: Styrk universiteternes strategiske rolle i klyngen. SDU er det mest fremtrædende universitet i Lean Energyklyngen på grund af dets placering i klyngens epicenter. Det anbefales at: A Fortsat arbejde på at tiltrække højt kvalificeret viden/ forskningskompetencer til området både via aktiviteter på SDU og tættere samarbejder med nationale og internationale videninstitutioner, der besidder førende viden på Lean Energy-området. B Bygge videre på SDU s aktiviteter og afholde årlige Lean Energy-forskningsuger i klyngen, hvor virksomheder, studerende og forskere fra hele landet mødes i klyngen og udveksler viden og erfaring. Ligeledes anbefales det at udbygge aktiviteten ved også at inkludere førende universiteter og forskningsenheder fra udlandet. ANBEFALING 6: Foretag en egentlig undersøgelse af kapitalbehov blandt klyngens iværksættere. Interview har vist, at der ikke investeres meget venturekapital på Lean Energy-området. Det er umiddelbart svært at vurdere, om der ligefrem mangler kapital for klyngens iværksættere og små innovative virksomheder. Det anbefales at: A Kortlægge finansieringshullet for Lean Energy-virksomheder ved at undersøge, hvilke specifikke finansieringsbehov og kapitaludbud, der er for Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheder i klyngen. 6 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

7 INDLEDNING VOKSENDE GLOBAL EFTERSPØRGSEL PÅ ENERGIEFFEKTIVITET I det tyvende århundrede er den globale efterspørgsel på energi mere end tidoblet, samtidig med at forbruget af fossile brændstoffer er steget tilsvarende. Et voksende energiforbrug (og tilsvarende afhængighed af fossile brændstoffer) har store uhensigtsmæssige økonomiske, politiske og klimamæssige konsekvenser, hvilket bl.a. skyldes svingende priser på fossile råstoffer, den demografiske udvikling og energirelaterede CO2-udledninger med fatale miljø- og klimamæssige udfald. Den voksende globale efterspørgsel på energi berører altså lande og befolkninger over hele kloden. Vores energiforbrug skal derfor være klogere. Det vil sige, at økonomisk vækst skal gå hånd-i-hånd med en fortsat udvikling af samfunds- og velfærdsmæssige opgaver, der skal leveres til en voksende verdensbefolkning samtidig med at energiforbruget holdes nede eller allerbedst reduceres. Det kan gøres ved at effektivisere det globale energiforbrug. VÆKSTEN SKABER MULIGHEDER I DANMARK Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden, og klogere energi er absolut en spidskompetence. Det danske energiforbrug er ikke steget trods en økonomisk vækst på omtrent 70 procent i de sidste 30 år.2 Udviklingen er blevet bakket op af udformning af krav om grønne omstillinger, strammere miljølovgivning og regulering. Det betyder, at danske virksomheder i dag har udviklet særlige kompetencer og viden omkring optimal udnyttelse af energien. Det afspejles også i tallene. I 2012 eksporterede danske virksomheder energiteknologi for 61 mia. kr.3, og den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde ca. 250 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i alle danske virksomheder.4 Der investeres forsat massivt i udvikling på området. På globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod Med Regeringens Energiplan 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod ENERGIKLYNGER OG REGIONALE SATSNINGER De danske spidskompetencer på energiområdet er forankret som bl.a. viden, kompetencer, teknologi og systemer i danske virksomheder, universiteter, investorer, rådgivere og den offentlige sektor. Tætte samarbejder mellem aktørerne er med til at bane vej for fornyelse og vækst på området. Med andre ord er stærke klynger6 en væsentlig faktor for fastholdelse og udvikling af den danske styrkeposition inden for energi. På regionalt plan er der stort politisk fokus på at udnytte de erhvervsmæssige vækstpotentialer. De danske regioner arbejder i disse år med at identificere og udvikle hver deres cleantech-specialisering. Regioner investerer på forskellig vis i strategiske projekter, som understøtter spidskompetencerne til stede i regionen og skaber regional vækst og arbejdsplader. F.eks. er der i Region Sjælland et særligt fokus på forretningsområdet inden for genanvendelse af affald i form af Symbiose Centeret. I Region Midtjylland er vind og biomasse to store energiområder, som der prioriteres, mens vind også er et stærkt fokusområde i Region Nordjylland. UDVIKLING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I REGION SYDDANMARK Energi bliver også prioriteret højt i Region Syddanmark. Regionen har en særlig erhvervsmæssig specialisering inden for energieffektivisering7, dvs. effektiv udnyttelse af energiforbruget, og Lean Energy-klyngen (se boks 1 for nærmere beskrivelse af klyngen) har sit epicenter i Syddanmark, hvor også klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC) er lokaliseret. Ifølge den Syddanske Erhvervsstrategi 2020 er det ambitionen, at regionen skal blive en internationalt førende region med vægt på teknologi- og forretningsudvikling inden for effektiv energiudnyttelse. Konkret er målet at øge eksporten og vokse til et produktivitetsniveau 10 pct. over OECD-gennemsnittet samt opnå en erhvervsfrekvens på 2: Less Energy, More Growth, : Til sammenligning eksporterede det samlede danske fødevareerhverv for omkring 70 mia. i 2012 og den samlede danske beklædningsbranche for 21,8 mia. i : Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : REG X klyngedefinition: En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene. 7: Lean Energy-klyngen i REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

8 niveau med OECD s Top 58. Region Syddanmark arbejder med at understøtte det stærke erhvervsmæssige potentiale på området bl.a. ved at investere i klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC), styrke rekruttering af relevant arbejdskraft og med at fremme den regionale og kommunale efterspørgsel på energieffektive løsninger. Der er stor bevågenhed på de syddanske spidskompetencer inden for energieffektivisering. Senest har FN og Verdensbanken lanceret et samarbejde med Danfoss og Lean Energy-klyngens virksomheder og klyngesekretariatet for at sikre adgang til viden og kompetencer, der kan hjælpe med at realisere FNs målsætning om, at bæredygtig energi skal være for alle i En stor del af dette samarbejde vil omfatte eksport af viden og kompetencer inden for systemløsninger (i modsætning til salg af enkelte komponenter). Systemeksport har et stort vækstpotentiale og forudsætter, at virksomhederne i klyngen kan samarbejde omkring udvikling af energi systemer. DEN ERHVERVSMÆSSIGE SPECIALISERING I REGION SYDDANMARK Region Syddanmark er den mest specialiserede danske region inden for Lean Energy9. Lean Energy dækker over aktiviteter, der bidrager til udvikling, fremstilling eller implementering af nye processer og produkter, der effektiviserer energiforbrug eller brug af fossile brændstoffer. I Lean Energy -klyngen er der særligt fokus på forretningsudvikling inden for tre hovedområder: intelligente energisystemer, energieffektivisering og dele af den grønne energiproduktion. En nærmere analyse af klyngens virksomheder viser, at 48 procent af klyngens virksomheder arbejder inden for følgende fire underområder: fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik, fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder10. Klyngens tre hovedområder og fire underområder udgør kernen af klyngens erhvervsmæssige specialisering. inden for energieffektivisering. Sammenlignes Lean Energyrelateret beskæftigelse på tværs af regioner i Danmark, Tyskland, Finland og Østrig, så kommer Lean Energy-klyngen og Region Syddanmark ud som nummer fire region i forhold til regionernes specialisering på tværs af landene. Kun tyske regioner er mere specialiserede i energieffektivisering end Region Syddanmark.11 DENNE ANALYSE Trods den positive udvikling og det stærke erhvervsmæssige fundament i Danmark er det vigtigt ikke at tage for givet, at danske Lean Energy-virksomheder forsat er konkurrencedygtige om 10 år, når virksomheder i resten af verdens lande også har opbygget særlige spidskompetencer på energiområdet. Grundet den voksende politiske opmærksomhed på energieffektivisering vil også offentlige efterspørgere og kunder fylde mere som forbrugere af energieffektive løsninger i fremtiden. Som konsekvens vil der være øget fokus på helt eller delvist at anvende lokale virksomheder til løsning af offentlige udbud, hvis muligt, eller at indgå samarbejde med de globalt førende virksomheder. Det er afgørende, at danske Lean Energy-virksomheder formår at forny sig og være attraktive samarbejdspartnere på den globale scene. For at styrke og bygge videre på det store erhvervsmæssige potentiale og realisere de globale vækstpotentialer er det afgørende forsat at udvikle Lean Energy-klyngen. Til det formål undersøges det regionale økosystem i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. På baggrund af analysen af Lean Energy klyngens økosystem fremsættes en række anbefalinger for klyngens fortsatte udvikling. Også internationalt er Lean Energy-klyngen højt specialiseret inden for energieffektivisering. Blandt europæiske lande er særligt Tyskland, Finland og Østrig erhvervsmæssigt stærke 8: Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

9 BOKS 1 FAKTA OM LEAN ENERGY-KLYNGEN Lean Energy-klyngen er udviklet på baggrund af en stærk efterspørgsel på videndeling og samarbejde blandt klyngens virksomheder, som dengang hovedsageligt var placeret i det sønderjyske. Virksomheder som Danfoss har været en stor driver på udviklingen af klyngen. Fælles for klyngens virksomheder er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektivisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. I 2009 bestod Lean Energy-klyngen af omkring 182 virksomheder med en samlet beskæftigelse på og en omsætning på 24 mia. kr. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i Det vurderes, at der samlet er Lean Energy-arbejdspladser i Danmark, hvoraf 48% er lokaliseret i Region Syddanmark. Af de omkring Lean Energyarbejdsplader i Region Syddanmark står Danfoss for omkring halvdelen. I 2010 blev Lean Energy Cluster (LEC) etableret som formel klyngeorganisation med det formål at styrke sam arbejdet mellem klyngens virksomheder og understøtte virksomhedernes udvikling inden for energi- og klimateknologi via forskellige typer af aktiviteter. I dag har klyngen 251 medlemmer i klyngeorganisationen LEC. I 2013 blev LEC etableret som et nationalt innovationsnetværk og fik i 2014 status som europæisk guld-klynge. I maj 2014 indgik Lean Energy Cluster et tæt samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster og fusionerede til en national klyngeorganisation CLEAN. KILDE TIL TALMATERIALE: Lean energy klyngen I Region Syddanmark - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ANALYSEMODELLEN: ET ØKOSYSTEM Et økosystem er tilstedeværelsen af aktører i en klynge, der alle understøtter vækstskabelsen i klyngens virksomheder. Økosystemet afspejler netværket og samarbejdet mellem klyngens aktører herunder bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, videnaktører, offentlige institutioner og myndigheder, investorer og rådgivere.12 FIGUR 1 Kapital EN KLYNGES ØKOSYSTEM Værdiskabelse i en klynge Succesfulde virksomheder re investerer i klyngens økosystem Værdiskabelse Værdiskabelse RÅDGIVERE ETABLEREDE VIRK- SOMHEDER NETVÆRK (KLYNGEORGANISATION, BROBYGGERE, SERIEIVÆRKSÆTTERE / DEALMAKERS) IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ VIRKSOMHEDER VIDEN Værdiskabelse RISIKOVILLIG KAPITAL Værdiskabelse Værdiskabelse Talenter Markedet KILDE: EGEN FREMSTILLING BASERET PÅ NAPIER OG HANSEN, SE MERE: 12: Napier og Hansen, Ecosystems for Scalable Firms, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

10 Ifølge økosystemsmodellen består stærke klynger af et økosystem, hvori der findes: Et marked for klyngens produkter og services. En klynges marked udgøres af enten en privat eller offentlig drevet efterspørgsel, eller begge dele. Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen. Det medvirker til at trække andre virksomheder med i mulige vækstforløb. Iværksættere og små innovative virksomheder, der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder. Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder. Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder. Der skal gerne være en stærk involvering af private venture-investorer. Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder. I Danmark er rådgiverne ofte advokater, revisorer, GTS-institutter, væksthuse mfl. Stærkt netværk mellem økosystemets aktører. Netværket kan faciliteres af forskellige aktører, både private og offentlige aktører. Af private aktører er det bl.a. serieiværksættere og dealmakers, mens de offentlige aktører ofte er klyngeorganisationer og forskellige slags netværks organisationer. VÆSENTLIGE KLYNGEBEGREBER En klynge En klynge er en koncentreret gruppe af relaterede virksomheder, der er lokaliseret tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.13 En klynges styrke kan variere. Der er således ikke tale om en stærk klynge, blot fordi virksomheder er lokaliseret tæt på hinanden, men først når klyngeaktørerne sammen skaber, udvikler og udnytter værdikædens potentiale. Den geografiske koncentration af økosystemets aktører (virksomheder, videnaktører og andre) kan beskrives som klyngens epicenter. Epicenteret er ofte en by eller region, men er på ingen måder afgrænsende. Et epicenter kan godt være forankret i en by, mens selve klyngen arbejder med og tiltrækker virksomheder fra hele landet og udlandet. En stærk klynge er åben og har samarbejde og udviklingsrelationer til klynger og markeder i resten af verden. Klyngeorganisation En klyngeorganisation er en enhed, der faciliterer samarbejdet mellem aktørerne i klyngens økosystem for at styrke og udnytte de synergier, der er imellem aktørerne. Mange klynger har en klyngeorganisation, som klyngens forskellige aktører kan blive medlem af. En klyngeorganisation tegner klyngens profil og synliggør klyngens spidskompetencer og erhvervs- og videnmæssige specialisering. Klyngeorganisationer opdyrker også nye muligheder og samarbejder til gavn for klyngens aktører. I arbejdet med klyngers økosystemer er tesen, at jo større kendskab til klyngens økosystemaktører og deres dynamikker, jo større potentiale er der for at videreudvikle klyngens styrker og udfordringer. Alle økosystemets aktører bidrager på forskellige måder til at skabe vækst i virksomheder. Det vigtigste er dog netværket og samarbejdet i mellem dem, idet det medvirker til at øge innovation og forretningsudvikling i klyngen. Umiddelbart vægtes tilstedeværelsen af økosystemaktørerne ens, selvom nogle af aktørerne såsom f.eks. store etablerede virksomheder og iværksættere er helt afgørende for en stærk klynge og derfor kan fylde mere i analysen. Økosystemsmodellen er udviklet på baggrund af studier i USA og er tilpasset i en dansk sammenhæng. F.eks. er der ikke særlig stærk offentlig involvering i udvikling af klynger og vækstvirksomheder i USA, mens dette i højere grad er tilfældet i Danmark. 13: REG X klyngedefinition. 10 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

11 ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I den følgende analyse undersøges økosystemets aktører og elementer i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. MARKEDET FOR KLYNGENS PRODUKTER OG SERVICES Alle klynger har en efterspørgsel, der driver klyngens udvikling af produkter og services. En konkurrencedygtig klynge er oftest målrettet en global efterspørgsel, mens selve udviklingen af klyngen kan være igangsat i kraft af en national efterspørgsel på klyngens spidskompetencer. En solid forståelse af klyngens marked er afgørende for realisering af klyngens vækstpotentiale og udvikling af klyngens økosystem og dens positionering i forhold til omverdenen. I Lean Energy-klyngen arbejder flere virksomheder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi, der særligt har fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. FIGUR 2 KLYNGENS MARKED PRODUKTION DISTRIBUTION FORBRUG ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDER OG SEKTORER Energieffektive teknologier bidrager overordnet til at reducere energiforbruget. Lean Energy dækker over energieffektivisering, intelligente energisystemer og dele af den grønne energiproduktion (i særdeleshed bioenergi og sol, idet det er aktiviteter, der bidrager til at reducere forbruget af de fossile brændstoffer). Inden for den grønne energiproduktion er der fokus på decentrale løsninger, f.eks. solceller på taget.14 Klyngen er en eksportintensiv klynge, og flere af virksomhederne er globalt førende inden for deres område. Det gælder f.eks. Danfoss, Lodam og OJ Electronics, men også mindre niche/specialiserede virksomheder som f.eks. Banke Accessory Drives, der afsætter deres produkter på verdensmarkedet. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i Det er typisk andre europæiske lande som Tyskland og Sverige, som er hovedaftagere af klyngens produkter, men der eksporteres også til USA og Asien. Klyngens virksomheder producerer produkter og løsninger til forskellige kundesegmenter. De er skitseret nedenfor: Private forbrugere (B2C) En del af klyngens aktiviteter er drevet af en efterspørgsel fra private forbrugere. Produkter som køle-, varmeog ventilationsprodukter til husstande samt elektroniske kontrolkomponenter, software og el- og fibernetsystemer bliver udviklet i klyngen. F.eks. producerer og sælger Danfoss varmepumper, gulvvarme og radiatorer til private forbrugere, mens energiselskaber som SE og TRE- FOR leverer bl.a. strøm til private forbrugere. Andre virksomheder (B2B) En anden del af klyngens efterspørgsel er drevet af direkte salg til andre virksomheder, hvor klyngens virksomheder er underleverandører og leverer løsninger til industriel brug inden for et bredt spektrum bl.a. transport, bygning og infrastruktur, eldistribution og transmission, køleinventar, industriel procesautomatisering og elektroniske kontrolsystemer og pumper. F.eks. leverer Danfoss kølesystemer og varmereguleringsudstyr til industriel brug, Vestfrost Solutions udvikler køle- og fryseløsninger til biomedicinalindustrien, og Saceco sælger softwareløsninger til energimanagement og energistyring til el-, vand- og varmeselskaber. Den offentlige sektor (B2P) Den offentlige sektor er også en del af klyngens marked. Kommuner, regioner og stat efterspørger i stigende grad løsninger, der kan understøtte deres energieffektivisering og reducering af CO2-udslip. Der er i de senere år igangsat samarbejdsprojekter, der har til formål at finde intelligente kommercialiserbare løsninger med den offentlige sektor som kunde. F.eks. udvikler Banke Accessory Drives energieffektive el-skraldebiler, som sælges til landets kommuner og offentlige aktører i udlandet. KLYNGENS FREMTIDIGE MARKEDER Markedet for energieffektive løsninger er i vækst. Der foretages store globale og nationale investeringer på området, hvilket vil skabe en voksende efterspørgsel på klyngens kompetencer og viden. Som resultat af det voksende politiske og økonomiske fokus på mere energieffektive løsninger vil både private forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor i ind- og udland blive mere opmærksomme på at efterspørge mere energieffektive komponenter, samtidig med at efterspørgslen må forventes at blive mere individua- 14: Baseret på LECs egen definition af energieffektivisering. 15: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

12 liseret og sofistikeret i takt med større oplysning om energi og klima til forbrugerne. Seneste tal viser, at på globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod Med Energiplanen 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod Nye energieffektive løsninger bliver også i stigende grad efterspurgt i udviklingslandene i dag. Det er et markedssegment, som må forventes at få voksende betydning for klyngens virksomheder fremover. Danfoss og klyngens øvrige virksomheder er netop inviteret til at samarbejde med FN og Verdensbanken omkring udvikling af nye systemløsninger til udviklingslandene. Det samarbejde skal sikre, at også udviklingslande kan bidrage til reducering af det globale energiforbrug. Det må forventes, at klyngens virksomheder vil fortsætte med at producere og specialisere sig i det, som de er globalt markedsførende inden for f.eks. varmestyringssystemer, køleanlæg, varmepumper mm. En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens markeder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter.17 Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. En anden væsentlig del af klyngens specialisering er udvikling af intelligente energisystemer. Intelligente energisystemer er integrerede systemer, som kan sikre optimal sammenhæng mellem produktionen og forbruget af energi i en fremtid, hvor de vedvarende energikilder (vind, sol, bølger o.a.) leverer en stadig større del af energien. Produktion som vind- og bølgeenergi skaber en fluktuerende el-produktion, som skal håndteres teknologisk. Det sker samtidig med, at private forbrugere i stigende grad også bliver producenter af el (via solceller, vind og andet i hjemmet). Det stiller krav om, at flere decentrale el-producerende enheder skal kunne spille sammen, opbevare den fluktuerende energi, sikre at forbrugernes energiforbrug optimeres, digitalisering og ikke mindst hjælpe med de rette interface-løsninger (applikationer til ipad, android mfl.). En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens markeder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter. Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. Samlet set stiller markedsudviklingen krav til klyngevirksomhedernes evne til at indgå i komplimentære samarbejder med hinanden på tværs af specialiseringer i og uden for klyngen. Derfor er samarbejde på tværs af virksomheder i klyngen også meget væsentlige. Det er en udvikling, som allerede er godt i gang og præger mange af de udviklingsaktiviteter, der finder sted i klyngen. Det kræver også en åbenhed blandt virksomhederne i forhold til nye eksterne innovative løsninger, som skal kunne integreres i deres egne systemer. Det stiller krav til klyngens teknologitunge virksomheder at forstå deres kundebehov og omsætte dem til brugervenlige løsninger, der kan imødekomme ovenstående behov. Danske virksomheder er allerede opmærksomme på udviklingen og specialiserede i at udvikle sammenhængende systemer. Der er ingen tvivl om, at klyngens virksomheder må forvente at møde konkurrence fra nye og måske uventede sider. Virksomheder, der ikke tidligere har været betragtet som Lean Energy -virksomheder, kan komme til at spille en ny rolle grundet markedsudviklingen og behovet for integrerede systemløsninger. F.eks. er Googles strategiske opkøb af termostatvirksomheden Nest Labs et eksempel på, at virksomheder som Danfoss kan blive udfordret af hightech-virksomheder på sin udvikling af varmestyringssystemer (se boks 2 på næste side). 16: Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : Baseret på interview med virksomheder, samt Copenhagen Cleantech Cluster rapport: Smart Energy Systems, 20 samt Mandag Morgen rapporten: Less Energy, More Growth, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

13 BOKS 2 OPKØB AF NEST LABS - EKSEMPEL PÅ TENDENSER I FREMTIDENS MARKED Nest Labs er en IT-virksomhed etableret i 2010 af to tidligere Apple-ingeniører. På 2 år er virksomheden vokset til mere end 130 medarbejdere. Nest Labs designer og producerer sensor-styrede, Wi-Fi, selvlærende, programmerbare termostater og røgdetektorer. De har udviklet en intelligent termostat, der er forbundet til nettet, og som gradvist lærer af brugernes præferencer. Eksempelvis skruer Nest automatisk ned for varmen, hvis man ikke er hjemme eller når man går i seng. Nest-termostaten giver løbende feedback om, hvor meget energi man har sparet. Og så er energiforbruget og termostaten naturligvis bundet op på en applikation til brugerens smartphones og tablets. I januar 2014 blev Nest Labs opkøbt at Google for 1.7mia kr. Det er en vigtig strategisk beslutning og Google næststørste køb kun overgået af opkøbet af Motorola i Med dette køb søger Google at skabe sig en vinderposition i fremtiden digitaliserede hjem. Opkøbet ses som en del af Googles strategiske sats ning på at integrere internet i fysiske hverdagsobjekter. Det forudses, at Google kan udnytte Nets Labs tekniske kompetencer og medarbejdere til at udvikle den næste generation internetstyrede hjemme-gadgets og accelerere udviklingsprocessen. Dermed kan Google få en first mover-fordel på markedet af internetstyrede produkter. Med købet af Nets erhverver Google sig komponenter og teknologi, som meget vel kunne blive vigtige komponenter i denne grønne omstillings smart-grids. Hvorvidt opkøbet af Nest Labs får en strategisk afgørende betydning for klyngens virksomheder, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Men det viser, hvor væsentligt det bliver at integrere bl.a. internet og trådløse løsninger, ap plikationer og lækkert brugerdesign i nye produkter, og muliggør at mange produkter kan samarbejde i systemløsninger i f.eks. hjemmet. I og med at opkøbet er i det offentliges søgelys, kan det medføre en større opmærksomhed blandt klyngens virksomheder på udviklingen. Det kan muligvis resultere i en fremskyndelse af lignende udviklinger drevet af klyngens virksomheder selv. Der er f.eks. behov for, at de mere traditionelle forsyningsselskaber (el- vand Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde flagskibsprojekter dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. og varmeselskaber) får større incitamenter til at investere i udvikling af nye løsninger, der kan medvirke til at reducere spild og samtidigt skabe bedre brugeroplevelser og ændret brugeradfærd. VIDEREUDVIKLING AF EFTERSPØRGSLEN OG KLYNGESKABTE FLAGSKIBE Den globale og nationale efterspørgsel på energieffektive løsninger er kun lige begyndt, og udvikling af større kommercielle løsninger vil være centralt for Lean Energy-klyngens udvikling. Udvikling af store kommercielle løsninger medvirker positivt til klyngeudvikling. Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde flagskibsprojekter dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. Mange af Lean Energy-klyngens virksomheder er opmærksomme på det og vurderer, at klyngen står over for udfordringen med at udvikle større succesfulde løsninger, der kan samle klyngens virksomheder og agere flagskibe for klyngen i dag. En måde at styrke udviklingen af større løsninger på er ved at gøde jorden for en slags lokal 18 offentlig efterspørgsel på nye løsninger, der også kan kommercialiseres globalt. Der findes en række forskellige initiativer i klyngen, som har til formål at fremme først en lokal og derefter global efterspørgsel på energieffektive løsninger. F.eks. er Project Zero etableret i 2007 med formålet at markedsmodne og bevidstgøre virksomheder og lokalbefolkning i Sønderborg-området om vigtigheden af at minimere CO2-udslip og energiforbrug. Project Zero er forankret i ProjectZero Fonden, som er etableret i samarbejde med SE, Bitten & Mads Clausens Fonden, Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea Fonden. Udover at bidrage til at forbedre syddanske kommuners energieffektivisering har 18: Lokal kan forstås som kommunal, regional og national. 13 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

14 Project Zero også bidraget til at sætte klyngens energieffektiviseringsteknologier på verdenskortet. Baseret på lokale erfaringer blev der indgået et EU-Kina by-samarbejde i Konkret skal Sønderborg og Haiyan (en by med ca. en halv million indbyggere) samarbejde omkring udvikling af en ny bydel på m2., hvilket betyder eksport af viden og teknologier fra syddanske virksomheder. Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbejde med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energi- og varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsyning. De syddanske kommuner befinder sig på meget forskelige stadier med hensyn til omstillingen. Regionen og LEC har igangsat en proces for at kortlægge kommunernes energiforbrug samt undersøge, hvilke ressourcer der er optimale i forhold til omstillingen. Desuden samarbejder Region Syddanmark med 14 kommuner i regionen med det formål at investere 560 mio. kr. i energieffektive løsninger primært i energirenovering af offentlige bygninger. Dette sker i samspil med EU s inve steringsbank og deres program for investeringer i bæredygtig energi (ELENA). De syddanske offentlige aktørers investering går bl.a. til etablering af et fælles regionalt/kommunalt sekretariat, som skal arbejde med udvikling og implementering af intelligente udbud i perioden Projektet er designet til at igangsætte offentlig-privat innovation i forhold til udvikling af de markedsefterspurgte energieffektive teknologier.19 Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbej de med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energi- og varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsyning. I Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), i dag CLEAN, har klyngeorganisationen siden 2012 anvendt en særlig innovationsmodel til at styrke efterspørgslen på energirigtige løsninger og udviklingen af større flagskibe. Fokus er at udvikle nye innovative kommercielle løsninger med globale markedspotentialer på miljøområder, hvor der er store samfundsmæssige udfordringer, som markedet ikke selv umiddelbart løser. Modellen bygger både på samarbejde og konkurrence. Det er en afgørende egenskab ved modellen, at den eller de organisationer, der er afgørende for, at en ny løsning i den sidste ende også gennemføres, deltager i hele processen og undervejs forpligter sig til at implementere en ny løsning. Modellen består af fire faser. I første fase undersøges det, om en konkret samfundsudfordring på miljøområdet kan løses på en ny måde, der både giver en miljømæssig forbedring og en større økonomisk aktivitet (fordi den nye løsning er innovativ og interessant for det globale marked). I anden fase undersøges det, om og hvordan der kan laves en idekonkurrence med et udbud om en ny innovativ måde at løse den konkrete samfundsudfordring på. Tredje fase er selve idekonkurrencen mellem udvalgte konsortier, der har kompetencer til at løse opgaven. Idekonkurrencen udformes som et offentligt udbud, hvor der er dialog mellem udvalgte konsortier og de interessenter, der både ønsker og kan gennemføre en ny løsning. I fjerde fase findes vinderen, og de interessenter, der ønsker og kan gennemføre den nye løsning, laver kontrakt om gennemførelse af vinderforslaget med det vindende konsortium om at gennemføre løsningen. Siden udviklingen af CCC-modellen har den været anvendt inden for forskellige cleantech-områder. På området for genbrugsplastik er der f.eks. en udfordring med, at der skal udvikles helt nye processer for affaldshåndtering, idet kun halvdelen af den brugte plastik i fremtiden skal afbrændes.20 I dag understøtter kommunestrukturen ikke dette. Kommunerne er hver for sig for små til at levere de nødvendige plastmængder, og kildesorteringer i bl.a. hjemmene er ikke gode nok. Kommunerne har i øvrigt andre interesser som ansvarlige for forbrænding af affald. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynligt, at opgaven løser sig selv. CCC har derfor kortlagt området via kontakter til relevante aktører. Kortlægningen har afklaret, at der skal være ét stort plastsorteringsanlæg på Sjælland med en særlig teknologisk evne til at omsætte plastikken til granulater. Der eksisterer ikke et sådan anlæg i Danmark i dag. CCC forbereder på baggrund heraf et EU-udbud med formålet at bygge et højteknologisk anlæg, der kan sortere og omsætte genbrugsplastik til granulater. Anlægget skal have en genanvendelsesprocent højere end 50 procent, hvilket er 19: Grøn erhvervsvækst maj : Regeringens ressourcestrategi, Danmark uden Affald, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

15 det højeste, som kendes i dag i Østrig. Projektet har fået 2 mio. kr. af markedsmodningsfonden til at forberede de tekniske analyser. Analyserne udarbejdes af FORCE og skal danne grundlag for udbuddet. Udarbejdelsen af juridiske dokumenter er også i gang. Når aftalen om den videre finansiering er plads, kan EU-udbuddet igangsættes. Et andet eksempel er inden for udvikling af smart city. Københavns Kommune stiller kommunens omfattende datamateriale om teknik, miljø og energi til rådighed for virksomheder, så de kan udvikle nye smart city -løsninger til gavn for befolkningen og miljøet. Udfordringen er, hvordan det gennemføres på en måde, som sikrer, at virksomheder reelt vil anvende dataene og innovere på området. Kommunen har besluttet, at man ikke vil etablere en kommunal enhed til at bringe orden i datamaterialet, så virksomheder kan bruge det. CCC har etableret en dialog med interessenterne, defineret udfordringerne og formuleret et udbud, som er sendt i EU-udbud. Nogle af de største globale ITvirksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. De tre konsortier er ledet af henholdsvis Hitachi, Accenture (med underleverandører som bl.a. Intel og CISCO) og IBM. Konsortierne har indleveret deres tilbud d. 5. september 2014, og den endelige aftale om udvikling af en big data -løsning forventes at blive indgået i efteråret Igennem projektet bliver de offentlige data tilgængelige og mere værdifulde for virksomheder og miljøet, hvis de parres med private data fra f.eks. energiselskaber, private parkeringsanlæg mm., som samlet set kan medvirke til at skabe innovation, vækst og beskæftigelse. Processerne er komplekse, og det tager tid før resultater som nye løsninger, og ikke mindst vækst og beskæftigelse, i danske virksomheder viser sig. KONKLUSION Succesfulde klynger er altid målrettet et eller flere markeder. Klynger med globale markeder har som udgangspunkt større vækstpotentialer. Lean Energy-klyngens marked er kendetegnet ved at være både lokalt, nationalt og globalt. Samtidigt kan anvendelsen af energieffektive løsninger bruges inden for mange forskellige områder, og på den måde kan klyngens marked beskrives som diffust. Markedet for energieffektivisering vil vokse i fremtiden. Der foretages massive globale og nationale investeringer på området, som resulterer i en voksende efterspørgsel på klogere energiløsninger. Men markedet er også under stor udvikling. Tendensen er, at løsninger skal udvikles i systemer fremfor enkeltstående komponenter, og der skal laves mere intelligente og integrerede energisystemer. Nogle af de største globale IT-virksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. Klyngens virksomheder har en erhvervsmæssig specialisering, viden og kompetencer, der er så stærk, at de kan konkurrere på det globale marked i fremtiden. Der er en række førende komponentleverandører inden for forskellige aspekter af Lean Energy i klyngen. Men markedsudviklingen stiller krav om tættere samarbejde mellem klyngens virksomheder, hvorigennem de kan udvikle nye totale systemløsninger i fællesskab. Viden om systemeksport er også en forudsætning for, at det kan lykkedes for klyngens virksomheder. STØRRE SAMARBEJDSVILLIGE VIRKSOMHEDER, DER AGERER FLAGSKIBE, SAMARBEJDER OG REINVESTERER DERES SUCCES I KLYNGEN Stærke klynger har ofte en eller flere store etablerede og sam arbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskib i klyngen og medvirker til at profilere og udvikle klyngen. Lean Energy kan beskrives som en veletableret klynge bestående af mange virksomheder, hvoraf en række store virksomheder har valgt at lokalisere sig inden for samme geografiske område og arbejder inden for samme eller beslægtede teknologiske områder. Der er f.eks. virksomheder som Danfoss, LINAK, Lodam, Eegholm og OJ Electronics, der arbejder med elektroniske styresystemer (termostater, varme, ventilation, mm.). Fælles for virksomhederne er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. Ifølge interview med Lean Energy-virksomheder betragter de store virksomheder ikke hinanden som konkurrenter. Der er en høj grad af tillid mellem virksomhederne, hvilket skyldes mange personlige relationer og bånd, der er imellem ledere og medarbejdere i virksomhederne. Der finder en del videndeling og formelle og uformelle samarbejder sted mellem virksomhederne. Der eksisterer f.eks. mange 15 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK