Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen. Afslag på akkreditering

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Afslag på akkreditering Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har 2. november 2012 truffet afgørelse om afslag på akkreditering for bacheloruddannelsen i entreprenørskab og forretningsudvikling, jf. akkrediteringslovens 9, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet samt Copenhagen Business Schools høringssvar. ACE Denmark har udarbejdet akkrediteringsrapporten ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afslaget betyder, at uddannelsen ikke kan godkendes, jf. akkrediteringslovens 10. Akkrediteringsrådets afgørelse er en konsekvens af rådets faglige helhedsvurdering. Rådet finder, at akkrediteringsrapporten overbevisende har påvist, at universitetets proces med udvikling af uddannelsen har været mangelfuld, og derfor ikke har medvirket til at sandsynliggøre et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. 9. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr Rådet lægger i denne sammenhæng særlig vægt på, at universitetet ikke har tilrettelagt en proces, hvor aftagerne har forholdt sig til muligheden for at opnå kompetencer inden for entreprenørskab og forretningsudvikling ved at kombinere eksisterende beslægtede uddannelser. Universitetet har heller ikke indgået i dialog med aftagerne om, hvorvidt der er behov for den dybere specialisering i entreprenørskab og forretningsudvikling, universitetet foreslår påbegyndt allerede på bacheloruddannelsen. Rådet læg- 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 ger også vægt på, at uddannelsens jobfunktioner ikke har et klart defineret niveau, hvilket betyder, at erhvervssigtet ikke fremgår tydeligt. Rådet noterer sig samtidigt, at akkrediteringsrapporten fremhæver, at uddannelsens struktur og indhold samt den reviderede kompetenceprofil og de reviderede læringsmål understøtter bachelorniveauet, og at uddannelsen bygger på et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. I Akkrediteringsrådets helhedsvurdering og afgørelse må det imidlertid veje tungest, at Copenhagen Business School ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et behov for en ny uddannelse på området. Klagevejledning ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. 3 Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk 3 Jf. akkrediteringslovens 14. Side 2/3

3 I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på hvis I har spørgsmål eller brug for mere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

4 Bacheloruddannelse i entreprenørskab og forretningsudvikling Copenhagen Business School Ny uddannelse, 2012

5 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i entreprenørskab og forretningsudvikling består af: Kernefaglig ekspert Åsa Lindholm Dahlstrand, Lund Universitet, Sverige Åsa Lindholm Dahlstrand (f. 1964), civilingeniør i maskinteknik fra Chalmers Tekniska Högskola 1986, PhD fra Chalmers Tekniska Högskola i 1994 og professor i virksomhedsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Högskolan i Halmstad siden Siden 2011 professor i Innovation Studies ved Lunds Universitet. Forskningsområde: virksomhedsøkonomi med særlig fokus på små og nye tekniske virksomheders rolle i den økonomiske udvikling. Hendes doktorafhandling behandlede emnet om et økonomisk system, hvor små og store tekniske virksomheder samarbejder via opkobling og opkøb. Aftagerrepræsentant Mads Søndergaard, Direktør i NIRAS A/S Mads Søndergaard (f. 1963), Executive Director, NIRAS A/S i Allerød. Ingeniøruddannelse med speciale i bygningskonstruktion fra Aalborg Universitet. Executive Management program fra Insead, Frankrig. Hovedområde: bred erfaring med alle aspekter og udfordringer omkring byggeindustrien. Stor erfaring og viden om samarbejdsformer samt optimering af innovationsprocesser. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 1. juni 2012 supplerende dokumentation modtaget vedr. Ledelsens rolle i uddannelsens udvikling Inddragelse af relevante interessenter Anvendelse af aftagerdialog Sammenhæng mellem forskningsmiljø og fagelementer Sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil Adgangskrav Prøveformer 12. juni 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark vedr. CV for 3 tilrettelæggere Publikationsliste for 1 tilrettelægger 20. juni 2012 supplerende dokumentation modtaget vedr. Inddragelse af relevante interessenter Uddannelsens niveau Udformning af læringsmål 5

9 26. juni 2012 supplerende dokumentation modtaget vedr. Uddannelsens erhvervssigte Udviklingsprocessen 22. august 2012 supplerende oplysninger modtaget vedr. Uddannelsens titel Kandidatuddannelser uddannelsen giver adgang til Mangler i studieordning 5. september 2012 supplerende oplysninger modtaget vedr. Uddannelsens udviklingsproces Uddannelsens titel Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 17. september 2012 Høringssvar modtaget 1. oktober 2012 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil ikke levede op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Vurderingen er ændret, idet universitetet har fremsendt en revideret kompetenceprofil, der lever op til kvalifikationsrammen. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 3 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det forekom urealistisk, at uddannelsens studerende forventedes at opfylde læringsmål på fagelementer, der på andre uddannelser er normeret til dobbelt så mange ECTS-point. Vurderingen er ændret, idet universitetet har fremsendt reviderede læringsmål for de pågældende fagelementer, der i højere grad er tilpasset antallet af ECTS-point. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling Bacheloruddannelsen i entreprenørskab og forretningsudvikling er indstillet til afslag på akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 19. oktober 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november 2012 Bemærkninger Når der henvises til universitetets ansøgning benyttes universitetets egne sidetal. Når der henvises til bilag benyttes dokumentationsmaterialets samlede sidetal. 6

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i entreprenørskab og forretningsudvikling på Copenhagen Business School indstilles til afslag på akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet panelet konstaterer, at der er en række beslægtede uddannelser, der beskæftiger sig med entreprenørskab og forretningsudvikling, og at universitetet ikke har sikret en proces, hvor interessenterne har forholdt sig til muligheden for at imødekomme behovet for dimittender med kompetencer i entreprenørskab og forretningsudvikling ved at kombinere eksisterende uddannelser. Panelet vurderer ligeledes, at kvaliteten af den information interessenterne har modtaget om uddannelsens faglige indhold, ikke har været tilstrækkelig høj. Interessenterne har derfor ikke haft et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at vurdere behovet for uddannelsen. Endelig vurderer panelet, at der ikke er et tydeligt beskrevet niveau i de anførte jobfunktioner. Det bidrager til at gøre erhvervssigtet uklart. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at universitetets udviklingsproces ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for den ansøgte uddannelse. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen og vurdering af det samfundsmæssige behov for uddannelsen. Universitetet har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der er et behov for en ny uddannelse i entreprenørskab og forretningsudvikling. Panelet lægger særligt vægt på, at universitetet ikke har tilrettelagt en proces, hvor aftagerne har forholdt sig til muligheden for at opnå kompetencer inden for entreprenørskab og forretningsudvikling, ved at kombinere eksisterende beslægtede uddannelser. Universitetet betoner i ansøgningen, at de studerende skal opnå et dybere niveau i entreprenørskab og forretningsudvikling ved at starte en specialisering allerede på bacheloruddannelsen. Det fremgår dog ikke, at universitetet har haft en dialog med aftagere om hvorvidt, der er behov for en sådan dybere specialisering. Derudover har jobfunktionerne ikke et klart defineret niveau. Det betyder, at erhvervssigtet ikke fremstår tydeligt, og at en mulig dialog med aftagere om behovet for den ny uddannelse er vanskelig. Interessenternes grundlag for at vurdere behovet fremstår derfor mangelfuld og udviklingsprocessen fremstår ikke tilstrækkelig solid. Uddannelsens struktur og indhold samt den reviderede kompetenceprofil og de reviderede læringsmål understøtter bachelorniveauet, og uddannelsen bygger på et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 60 (minimum 40) Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Formålet med HA i entreprenørskab og forretningsudvikling er at uddanne bachelorer med en bred vifte af kompetencer og viden om innovations processer, iværksætter processen, og færdigheder der forbereder dem på at varetage opgaver relateret til entreprenørskabs aktivitet. (Bilag, s. 224). Uddannelsens kompetenceprofil Viden om: - Teoretiske samt videnskabsmetodiske refleksioner over identifikation, udvikling og evaluering af forretningsmuligheder - Praktisk viden om markedspenetration - Grundlæggende teoretisk forståelse for finansiering af små opstartsvirksomheder - Reflektere over metodiske samt teoretiske juridiske perspektiver for iværksætteraktivitet Færdigheder, der gør bacheloren i stand til at: - Anvende teoretiske redskaber samt metoder til at identificere, udvikle og evaluere forretningsmuligheder - Anvende teoretiske redskaber samt metoder til at lede og skabe værdi af intellektuelle rettigheder (IPR) - Anvende teoretiske redskaber samt metoder til at drive og opstille regnskaber i små virksomheder/enheder - På baggrund af teoretiske problemstillinger vurdere og værdisætte entreprenørielle muligheder - På baggrund af praktiske problemstillinger identificere og udvælge entreprenørielle muligheder. - Formidle evalueringer samt resultater af kvantitative og kvalitative analyser til både fagfæller samt ikkespecialister. Kompetencer i: - Selvstændigt kunne indgå i fagligt løsningsorienteret samarbejde om innovationsøkonomiske og videns ledelsesmæssige problemstillinger. - Kunne håndtere udvikling af forretningsplaner. - Mestre fagene på en sådan vis at den studerende kan identificere og evaluere videre uddannelsesmuligheder. - Selvstændigt kunne indgå i tværfagligt løsningsorienteret samarbejde om strategisk ledelse i forbindelse med allokeringer af begrænsede ressourcer. - Kunne håndtere udviklingen af afsætningsøkonomisk modeller for nyetablerede enheder eller nye produkter. (Høringssvar, s. 4) 9

13 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af fire kerneområder og et område som dækker mere generelle kompetencer. De fire kernefagområder er: Entreprenørskab og Innovation Organisation og Strategi Finansiering Afsætningsøkonomi Hvert af disse områder er repræsenteret med en række obligatoriske fag. De 3 første er ligeledes repræsenteret i valgfagene. Ud over uddannelsens kernefagområder indeholder uddannelsen ligeledes generelle fag (mikroøkonomi, regnskab, erhvervsjura, statistik, metode og metodologi). Uddannelsens struktur kan ses nedenfor (Ansøgning, s. 20). 10

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen CBS nedsatte i februar 2012 en udviklergruppe bestående af 5 personer, 1 fra hvert af de 5 centrale forskningsmiljøer og institutter, som udgør det forskningsmæssige fundament for uddannelsen. Denne gruppe har udarbejdet ansøgningen og involveret aftagere bl.a. gennem en aftagerundersøgelse (Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012 og d. 5. september 2012). I aftagerundersøgelsen er udvalgte aftagere interviewet telefonisk. De fik inden interviewet tilsendt materiale i form af et udkast til kompetenceprofil og beskrivelse af beslægtede uddannelser. Universitetet har indarbejdet dele af tilbagemeldingerne fra aftagerne i uddannelsen. Udviklergruppen har løbende holdt møder (Supplerende dokumentation modtaget d. 26. juni 2012). Repræsentanter fra udviklergruppen har bl.a. holdt et møde med studielederne for de tre kandidatuddannelser/linjer, som bacheloruddannelsen i entreprenørskab og forretningsudvikling er direkte adgangsgivende til. Formålet var at sikre, at uddannelsens indhold opfylder de adgangskrav, der er gældende på kandidatuddannelserne (Bilag, s.129f). Det fremgår, at dekanen har drøftet uddannelsesforslaget med direktionen i forhold til markedsføring, finansiering og bemanding samt konsulteret sit advisory board (Bilag, s. 78f). Endelig har universitetets bestyrelse d. 12. april 2012 drøftet uddannelsens oprettelse på baggrund af en række kriterier, der samlet skal sikre, at universitetet kan udbyde uddannelsen, og at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen (Supplerende dokumentations modtaget d. 1. juni 2012 og d.5. september 2012). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Det fremgår af ansøgningen, at universitetet allerede udbyder en række HA-uddannelser, og at formålet med denne nye HA-uddannelse er: at tilbyde studerende en skræddersyet uddannelse, som specifikt fokuserer på emner der relaterer sig til entreprenørskab, uden at miste fodfæstet i den traditionelle HA uddannelse. ( ) Uddannelsen vil dække traditionelle erhvervsøkonomiske fag, men sætter specifikt fokus på områder, der vedrører iværksætter aktivitet, innovation, markedsevaluering, forretningsmodeller, forretningsplaner, og kreativitet. (Ansøgning, s. 1-2). Ifølge universitetet forventes hovedparten af uddannelsens bachelorer at fortsætte deres studium på CBS eksisterende udbud af kandidatuddannelser. Universitetet nævner cand.merc.-linjen Management of Innovation & Business Development (MIB), cand.soc.-uddannelserne Organisational Innovation and Entrepreneurship (OIE) og Management and Creative Business Processes (CBP) (Ansøgning, s. 7). Dette underbygges af, at omkring 90 % af de studerende på HA Almen i 2009 fortsatte deres uddannelse på en af CBS kandidatuddannelser. Universitetet anfører dog, at individer med specifik interesse indenfor selvstændige erhverv, vil modtaget kompetencer der er yderst anvendelige for netop dette karrierevalg (Supplerende dokumentation modtaget d. 26. juni 2012). Universitetet skriver videre, at det ofte er disse studerende, der vælger at forlade uddannelsessektoren efter bachelorgraden (Supplerende dokumentation modtaget d. 26. juni 2012). Ifølge ansøgningen er formålet med uddannelsen at uddanne bachelorer med en bred vifte af kompetencer og viden om innovations processer, iværksætter processen, og færdigheder der forbereder dem på at varetage opgaver relateret til entreprenørskabs aktivitet. (Ansøgning, s. 224). 11

15 Uddannelsen sigter ifølge universitetet bredt: Entreprenørskab og forretningsudvikling finder sted i såvel store som små virksomheder, samt blandt enkeltstående individer, der ønsker at etablere egen virksomhed. Men kompetencerne indenfor entreprenørskab og forretningsudvikling vil også være relevante for individer der står overfor at skulle vurdere og sammenligne investeringsmuligheder. Det kunne eksempelvis være i form af venture kapitalister, business angels, eller større kapital fonde, der søger rentable investeringsprojekter. (Ansøgning, s. 3). Ifølge ansøgningen skal dimittenderne udfylde jobfunktioner indenfor følgende områder: - Iværksætter/Selvstændig - Konsulent/Investor i iværksætter aktivitet - Portefølje ledelse for venture kapitalist/investeringsfond - Projektledelse - Innovation/Forskning - Produkt- og Forretningsudvikling - Salg/Marketing/Reklame - Risiko Analyse for entreprenør aktivitet (Ansøgning, s. 6) Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at de studerende vil opnå viden, færdigheder og kompetencer indenfor de fleste af de områder, der nævnes ovenfor. Om jobfunktioner inden for Produkt- og forretningsudvikling fremgår det eksempelvis af kompetenceprofilen, at de studerende opnår færdigheder i at anvende teoretiske redskaber samt metoder til at identificere, udvikle og evaluere forretningsmuligheder og på baggrund af praktiske problemstillinger identificere og udvælge entreprenørielle muligheder samt kompetencer i at kunne håndtere udvikling af forretningsplaner. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at universitetet kun nævner de otte overordnede områder ovenfor. Universitetet beskriver ikke niveauet og indholdet i de jobfunktioner de studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Erhvervssigtet fremstår på den baggrund ikke helt klart. Akkrediteringspanelet bemærker desuden kritisk, at universitetet ikke har redegjort for, hvad kombinationen mellem den ansøgte uddannelse og forskellige kandidatuddannelser vil betyde for det videre erhvervssigte. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Beslægtede uddannelser CBS har identificeret tre beslægtede uddannelser på andre universiteter, én bacheloruddannelse og to kandidatuddannelser. Bacheloruddannelsen er HA i erhvervsøkonomi entreprenørskab og innovation på SDU, der ifølge universitetet indeholder mange af de samme emner som den ansøgte uddannelse. Imidlertid anfører universitetet, at De to adskiller sig ved at CBS uddannelse i videre omfang fokuserer på værdisætningen og risikoevaluering ved brug af finansieringsværktøjer. Derudover lægges der større vægt på forholdet mellem iværksætteren og investorerne. På innovationssiden fokuseres der i større omfang på intellektuelle ejendomsrettigheder, markeder for teknologi og teknologisk samarbejder. Derudover forsøges der at skabe en større forståelse for hvorledes eksisterende virksomheder bedst organiserer sig til at forfølge en succesrig innovativ og entreprenøriel strategi. (Ansøgning, s. 7-8). Derudover identificerer universitetet to kandidatuddannelser på Aalborg Universitet; kandidatuddannelsen i Innovation, Knowledge and Economic Dynamics og kandidatuddannelsen i Innovation, Knowledge and Entrepreneurial Dynamics. Ifølge universitetet adskiller den ansøgte bacheloruddannelse i entreprenørskab og forretningsudvikling sig fra disse ved i videre omfang [at] bygge på den traditionelle økonomiske og organisatoriske teori. CBS stiler imidlertid efter at opnå et tilsvarende niveau i forretningsudvikling og inno- 12

16 vation allerede på bacheloruddannelsen. Dette giver mulighed for at de studerende kan udmærke sig yderligere på deres overbygning. Derudover vil der i videre omfang blive fokuseret på finansieringsdelen af innovationsprojekter og entreprenante aktiviteter. (Bilag, s. 100). Universitetet bemærker, at der er stor forskel på entreprenørskab på hhv. en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse. Ifølge universitetet har en bacheloruddannelse til formål at give de studerende anvendelsesorienterede kompetencer og en generel forståelse for praksis, mens en kandidatuddannelse i højere grad er videnskabelig og sigter på at give de studerende stærkere kognitive kompetencer og evne til at drage selvstændige beslutninger baseret på analyse af empiri (Høringssvar, s. 3). Universitetet betoner desuden i dokumentationsmaterialet, at de studerende forventes at opnå et dybere niveau i entreprenørskab og forretningsudvikling ved at starte en specialisering allerede på bacheloruddannelsen (Bilag, s. 100). Universitetet skriver, at HA i entreprenørskab og forretningsudvikling adskiller sig betragteligt fra eksisterende HA-uddannelser på CBS, idet kun få af de `traditionelle fagelementer er ens for uddannelserne. Universitetet skriver: HA i entreprenørskab og forretningsudvikling specialiserer sig indenfor innovation og entreprenørskab i en sådan grad, at eksisterende uddannelser skulle omstruktureres betragteligt for at imødekomme den samme efterspørgsel. Der er ingen anden HA uddannelse på CBS, som kan tilbyde en tilsvarende sammensætning af kurser, eller sågar tilbyde blot nogle få af de kernekurser, som udbydes på linjen ( ) Derved vurderes det, at det ikke er muligt at skabe en tilsvarende HA uddannelse ved at justere en eksisterende. (Ansøgning, s. 8). Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet har forholdt sig til en række beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid samtidigt, at der er flere beslægtede uddannelser, som universitetet ikke har medtaget i redegørelsen. Det gælder bl.a. kandidatuddannelsen i Economics and Business Administration Strategic Entrepreneurship og kandidatuddannelsen i Economics and Business Administration Enterprise Development, begge på Syddansk Universitet, samt kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi - Innovation Management på Aarhus Universitet. Akkrediteringspanelet anerkender, at der er forskel på entreprenørskab, afhængigt af om det indgår som del af en bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse. Panelet vurderer dog, at universitetet ikke har forholdt sig til, i hvor høj grad en lignende samlet profil kan opnås ved at kombinere en traditionel HA-uddannelse med en kandidatuddannelse, der indeholder fagelementer indenfor entreprenørskab og forretningsudvikling. Det kunne eksempelvis være en af CBS tre kandidatuddannelser/linjer; cand.merc.-linjen Management of Innovation & Business Development (MIB), cand.soc.-uddannelserne Organisational Innovation and Entrepreneurship (OIE) og Management and Creative Business Processes (CBP) eller AAU s to kandidatuddannelser i hhv. Innovation, Knowledge and Economic Dynamics og Innovation, Knowledge and Entrepreneurial Dynamics. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet ikke har redegjort for overvejelserne bag, dels at entreprenørskab og forretningsudvikling skal introduceres på bacheloruddannelsen fremfor på kandidatuddannelsen, og dels at de studerende skal opnå et dybere niveau indenfor forretningsudvikling og innovation. Arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser I redegørelsen for beslægtede uddannelsers ledighedsfrekvens redegør universitetet dels for ledigheden for universitetets HA-uddannelser og dels for de kandidatuddannelser/linjer, som uddannelsen er direkte adgangsgivende til. Det fremgår af UI s statistiske oplysninger, at der for HA-dimittender på CBS (4-19 måneder efter endt studium) i perioden fra var en ledighed på 0 % (Bilag, s. 80). Beskæftigelsessituationen for cand.merc.-uddannelser på landsplan fremgår af ledighedstal fra UI s statistiske oplysninger: 13

17 Det samfundsvidenskabelige hovedområde Landsgennemsnittet på det samfundsvidenskabelige hovedområde Alle danske cand.merc. uddannelser År % 4 % % 3 % % 2 % % 5 % (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af UI s statistiske oplysninger) Ledigheden for cand.merc.-uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Som tidligere nævnt giver den ansøgte uddannelse adgang til to cand.soc.-uddannelser, som begge falder ind under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Universitetet henviser til deres egen dimittendundersøgelse, hvor det fremgår, at cand.soc.-uddannelserne på CBS tilsammen havde en ledighed på 9 % i 2009 (Bilag, s. 81). Akkrediteringspanelet bemærker, at den opgjorte ledighed i dimittendundersøgelsen er betydeligt højere end på hovedområdet i UI s statistikker. Panelet bemærker samtidigt, at undersøgelsen bygger på et andet datagrundlag end UI s statistikker, og derfor ikke uden videre kan sammenlignes med UI s landsgennemsnit på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet konstaterer, at ledigheden for de danske cand.merc.-uddannelser og cand.soc.- uddannelser ligger på niveau med landsgennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det er derfor panelets vurdering, at det generelt er sandsynliggjort, at der er behov for dimittender på området. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid samtidigt, at universitetet ikke har redegjort for muligheden for, at en lignende kompetenceprofil kan opnås, ved at kombinere eksisterende beslægtede uddannelser på CBS eller andre universiteter. Involvering af interessenter Universitetet har inddraget 3 forskellige aftagergrupper i udviklingen af uddannelsen: 1) udvalgte aftagere gennem en aftagerundersøgelse, 2) universitetets advisory board, og 3) studielederne fra de tre kandidatuddannelser/linjer, som uddannelsens bachelorer forventes at fortsætte på. Derudover har ledelsen været inddraget i enkelte faser i processen. Universitetet har gennemført en aftagerundersøgelse, hvor 23 udvalgte aftagere er blevet kontaktet. Heraf indvilligede 13 aftagere i at deltage. Universitetet skriver, at aftagerne er udvalgt med henblik på at dække et bredt udsnit af erhvervslivet, og derfor både tæller store og små virksomheder. I udvælgelsen er der således taget hensyn til virksomhedernes branche og størrelse. Det afspejles i, at der er inddraget repræsentanter fra højteknologiske virksomheder, der er karakteriseret ved omfattende innovations relaterede aktiviteter samt interesse i intellektuelle ejendomsrettigheder, markedspenetration og dannelsen af nye markeder. Derudover er netop disse industrier kendetegnet ved en relativ høj risikoprofil, hvorfor omfattende kendskab til værdisætning under usikkerhed er af enorm vigtighed. ( ) Aftagerundersøgelsen har ligeledes inkluderet individer eller organisationer, der har specifik fokus på at investere i små nyetablerede virksomheder eller aktivt ønsker at tage del i at starte en ny virksomhed. (Ansøgning, s. 4). Aftagerne fik tilsendt et udkast til kompetenceprofil og en beskrivelse af beslægtede uddannelser (jf. bilag, s. 99f). Dette materiale dannede baggrund for et efterfølgende telefoninterview, hvor aftagerne bl.a. blev spurgt om deres vurdering af behovet for uddannelsen, hvilke kompetencer de som aftagere efterspørger, kommentarer til kompetenceprofilen og input til uddannelsen ud fra et aftagerperspektiv (Bilag, s. 102). Universitetet skriver hertil, at det er et bevidst valg, at aftagerne har fået tilsendt et kortfattet materiale. Ifølge universitetet vil et for omfattende materiale gøre det svært at mobilisere interesse blandt aftagerne, hvilket vil medføre lave svarprocenter (Høringssvar, s. 2). 14

18 De 13 interviews blev gennemført i perioden fra d. 12. marts til d. 20. april (Bilag, s. 103ff; Supplerende dokumentation modtaget d. 26. juni 2012), mens den samlede afrapportering af undersøgelsen fandt sted d. 30. april. Universitetet oplyser, at studieleder d. 3. maj holdt et møde med dekansekretariatet, hvor uddannelsen blev drøftet på baggrund af aftagerundersøgelsen. Det blev fulgt op af et møde i udviklergruppen d. 4. maj (Supplerende dokumentation modtaget d. 26. juni 2012). Tilbagemeldingerne fra de 13 aftagere viser, at de generelt har udtrykt sig positivt om behovet for uddannelser med fokus på entreprenørskab og forretningsudvikling. Universitetet citerer i ansøgningen flere aftagere/virksomheder for, at uddannelsen er et godt initiativ, og at der generelt er brug for dimittender inden for dette område (Ansøgning, s. 4f, 9; Bilag, s. 90ff). Aftagerne fik under interviewet desuden mulighed for at bedømme behovet for uddannelsen på en skala fra 1-10, hvor 1 er intet behov og 10 er et stort behov. Størstedelen af aftagerne angav et behov på mellem 7 og 10, mens den laveste behovstilkendegivelse var 5. Flere aftagere fremhævede desuden, at behovet for uddannelsen er betinget af, at bachelorerne læser videre på en relevant kandidatuddannelse (Bilag, s. 111, 126). Derudover kan aftagernes tilbagemeldinger ifølge universitetet overordnet inddeles i 2 diskussioner: - Alternative adgangskrav med fokus på de studerendes personlighed - Behov for en større grad af praksis på uddannelsen For så vidt angår alternative adgangskrav fremgår det af ansøgningen, at universitetet kort har forholdt sig til aftagernes kommentarer, men har valgt at fastholde de adgangskrav, der er fastsat af adgangsbekendtgørelsen (Ansøgning, s. 19; Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012). Ifølge universitetet har aftagerundersøgelsens konklusioner medført, at praksis har fået en mere fremtrædende rolle på uddannelsen. Det kommer specielt til udtryk på entreprenørskabsfagene. Her vil der løbende blive inddraget iværksættere, både studenteriværksættere og etablerede entreprenører, der har stor erfaring inden for feltet (Ansøgning, s. 12). For så vidt angår uddannelsens indhold skriver universitetet bl.a.: Bacheloruddannelsen vil indeholde opgaver af projektkarakter, hvor de studerende skal tage udgangspunkt i eksisterende virksomheders produkter eller forretningsmuligheder og behandle dem som cases i henhold til et givet fags teoretiske indhold. Derved skabes et samspil mellem praksis og teori, som giver den studerende mulighed for at afprøve og belyse den teoretiske viden ud fra virkelighedens verden. ( ) Projekterne vil derved skabe synergier i de studerendes behov for at komme nærmere praksis, og samarbejdspartnerens behov for at få anden indsigt i den entreprenørielle problemstilling. (Ansøgning, s. 13). Derudover anfører universitetet, at både kompetenceprofilen og læringsmålene på baggrund af aftagernes kommentarer er blevet justeret, så der er mere fokus på handlingskompetencer og evne til at kunne håndtere praksisnære problemstillinger (Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012; Supplerende dokumentation modtaget d. 20. juni 2012). Eksempelvis er kompetenceprofilen blevet uddybet, så det nu fremgår, at den studerende på baggrund af praktiske problemstillinger [kan] identificere og udvælge entreprenørielle muligheder. Det fremgår af aftagerundersøgelsen, at enkelte aftagere havde reservationer i forhold til uddannelsens kompetenceprofil. Det stod ikke disse aftagere helt klart, hvad kerneområder og begreber som iværksætteri, entreprenørskab og forretningsudvikling reelt set dækker over. Det gør, at uddannelsen virker bred og uden et klart fokus (Ansøgning, s. 5; Bilag, s. 93). Universitetet skriver, at der er taget højde for dette i formuleringen af læringsmålene for de enkelte fagelementer: Vi har forsøgt at være nøjagtige og specifikke samt sikre, at de enkelte læringsmål ikke ville kunne misforstås. Læringsmålene giver indsigt i hvilke specifikke kerneområder der er tale om i de enkelte fag og hvorledes uddannelsen som helhed favner hele entreprenørskabsprocessen og inddrager såvel iværksætterlitteraturen som innovationslitteraturen (Supplerende dokumentation, modtaget d. 1. juni 2012). 15

19 Uddannelsesforslaget er ligeledes blevet drøftet i dekanens advisory board på et møde 11. april 2012, hvor medlemmerne på forhånd fik tilsendt det samme materiale, som deltagerne i aftagerundersøgelsen. En repræsentant fra udviklergruppen præsenterede uddannelsen, hvorefter medlemmerne kommenterede og spurgte ind til forskellige aspekter af uddannelsen. Det fremgår af referatet, at et medlem vurderede et stort samfundsmæssigt behov for uddannelsens dimittender, mens et andet medlem spurgte ind til forskellen mellem denne uddannelse og de uddannelser bachelorerne forventes at fortsætte på. Repræsentanten fra udviklergruppen fortalte, at denne uddannelse er tænkt mere grundlæggende, og at den som følge af tilbagemeldingerne i aftagerundersøgelsen vil være mere fokuseret på praksis. Endelig foreslog et medlem, at man skulle overveje at ændre titlen og benytte ordet innovation i stedet for entreprenørskab. Hertil skriver universitetet, at uddannelsen i lige så høj grad handler om iværksætteraktivitet, som udviklingen af nye produkter, og man har derfor valgt at bibeholde den nuværende titel (Ansøgning, s. 7). Repræsentanter fra udviklergruppen holdt 27. marts 2012 et møde med studielederne fra de tre kandidatuddannelser/linjer (MIB, OIE og CBP), som uddannelsens bachelorer forventes at læse videre på (Ansøgning, s. 8). Intentionen med mødet var at sikre, at uddannelsens indhold lever op til kandidatuddannelsernes adgangskrav. Det blev bekræftet af studielederne (Bilag, s. 129f). Bestyrelsen har vurderet, at der eksisterer et samfundsmæssigt behov for uddannelsen, og at universitetet har de fornødne faciliteter og kompetencer til at udbyde uddannelsen. Bestyrelsen har derfor truffet beslutning om at oprette uddannelsen. Det fremgår imidlertid ikke af dokumentationsmaterialet, hvilket informationsgrundlag bestyrelsen har lagt til grund for vurderingen af det samfundsmæssige behov, herunder hvorvidt bestyrelsen har modtaget tilstrækkelig information om beslægtede uddannelser. Dekanen har holdt et møde med CBS Evalueringsenhed for at drøfte udvælgelseskriterierne for aftagervirksomheder og udviklingen af de spørgeskemaer, der udgør fundamentet for aftagerundersøgelsen. Studielederen, der er en del af udviklergruppen, har ligeledes været inddraget i udvælgelsen og har stået for detailformuleringen af spørgsmålene (Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012 og d. 5. september 2012). Det fremgår desuden, at dekanen og dekansekretariatet har været involveret i tilrettelæggelsen og opfølgningen på aftagerundersøgelsen. Endelig har studielederen været en del af den udviklergruppe, der har haft hovedansvaret for den konkrete udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har inddraget relevante interessenter i uddannelsen, og at de udtrykker et generelt behov for uddannelser med fokus på entreprenørskab og forretningsudvikling. Akkrediteringspanelet anerkender også, at det kan være problematisk for aftagere at forholde sig til et for omfattende materiale i en aftagerundersøgelse. Panelet vurderer imidlertid, at aftagerne ikke har haft grundlag for at forholde sig til muligheden for at opnå en tilsvarende entreprenørskabs-profil ved at kombinere eksisterende beslægtede uddannelser, på CBS eller andre universiteter. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet ikke har redegjort for, hvordan interessenter har været inddraget i en drøftelse af behovet for dels at entreprenørskab og forretningsudvikling skal introduceres på bacheloruddannelsen fremfor på kandidatuddannelsen, og dels at de studerende skal opnå et dybere niveau indenfor forretningsudvikling og innovation. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet, at aftagerne ikke har haft et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at vurdere behovet for uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har tilrettelagt en proces, der har involveret relevante interessenter i udviklingen af uddannelsen. Ledelsen og særligt dekanen har haft en aktiv rolle i udviklingsprocessen. Universitetets samlede udviklingsproces fremstår imidlertid mangelfuld, fordi universitetet ikke har forholdt sig til, i hvor høj grad en lignende samlet profil kan opnås ved at kombinere en eksisterende HA-uddannelse med en kandidatuddannelse, der indeholder fagelementer inden for entreprenørskab og forretningsudvikling. Universitetet har heller ikke redegjort for overvejelserne bag, at entreprenørskab og forretningsudvikling skal 16

20 introduceres på bacheloruddannelsen fremfor på kandidatuddannelsen, og hvorfor de studerende skal opnå et dybere niveau inden for forretningsudvikling og innovation. Det fremgår heller ikke, at interessenterne har forholdt sig til dette. I forlængelse heraf vurderer panelet, at der ikke er et tydeligt beskrevet niveau i de anførte jobfunktioner. Det bidrager til at gøre erhvervssigtet uklart. Tilrettelæggelsen af udviklingsprocessen har generelt ikke været tilstrækkelig solid, fordi involveringen af interessenter er sket på et utilstrækkeligt grundlag. Universitetet har ikke givet interessenterne et tilstrækkeligt, udførligt materiale om uddannelsens indhold, og universitetets redegørelse for beslægtede uddannelser har ikke været fyldestgørende. Aftagere og andre interessenter er generelt enige om, at der er brug for dimittender med kompetencer indenfor entreprenørskab og forretningsudvikling. Men det fremgår ikke klart, om der er behov for en ny uddannelse indenfor området. Særligt er det ikke sandsynliggjort, at behovet for kompetencerne ikke kan imødekommes ved kombinere en eksisterende bacheloruddannelse med en eller flere kandidatuddannelser, herunder de tre kandidatuddannelser/linjer på CBS med fokus på entreprenørskab og forretningsudvikling. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at universitetets udviklingsproces ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for den ansøgte uddannelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt. Panelet konstaterer, at der er en række beslægtede uddannelser, der beskæftiger sig med entreprenørskab og forretningsudvikling, og at universitetet ikke har sikret en proces, hvor interessenterne har forholdt sig til muligheden for at imødekomme behovet for dimittender med kompetencer i entreprenørskab og forretningsudvikling ved at kombinere eksisterende uddannelser. Panelet vurderer ligeledes, at kvaliteten af den information interessenterne har modtaget om uddannelsens faglige indhold, ikke har været tilstrækkelig høj. Interessenterne har derfor ikke haft et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at vurdere behovet for uddannelsen. Endelig vurderer panelet, at der ikke er et tydeligt beskrevet niveau i de anførte jobfunktioner. Det bidrager til at gøre erhvervssigtet uklart. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at universitetets udviklingsproces ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for den ansøgte uddannelse. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: Advisory board referat d. 11. April 2012 Bilag: Ledighedstal HA Bilag: Ledighedstal Cand.soc Bilag: Læringsmål Bilag: Aftagerundersøgelsen for BSc in Entrepreneurship april 2012 Bilag: _referat_studielederne Bilag: Studieordningen_ha (ent) Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012 Supplerende dokumentation modtaget d. 20. juni 2012 Supplerende dokumentation modtaget d. 26. juni 2012 Høringssvar modtaget d. 1. oktober

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af ansøgningens side 10, at uddannelsen er forankret i følgende 5 forskningsmiljøer på CBS, der alle har deltaget i uddannelsens udvikling, jf. uddannelsens tilrettelæggelse nedenfor: - Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) - Institut for Finansiering (FIN) - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) - Institut for Organisation (IOA) - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ) Universitetet redegør i supplerende oplysninger for sammenhængen mellem uddannelsens konstituerende fagelementer, de forskere der skal undervise og deres forskningsfelter. Nedenfor er et udsnit af den fremsendte oversigt: Kursets navn Underviser Underviserens forskningsfelt Entreprenørskab II Ester Brinaga, Associate Professor, LPF Social Entrepreneurship - - Organization of civil society initiatives Bottom-up initiatives for the dissolution of the immigant condition - Ethinic boundary - Policies for immigration of people of immigrant backgrounds - Micro-finance in Western Societies - High-tech based regional development policies Intellektuelle ejendomsrettigheder Daniel Hjorth, Professor, LPF Lee Davis, Associate Professor, INO Intellektuelle ejendomsrettigheder - Entrepreneurship and innovation - Organisational Creativity - Philosophy of Management - Methodology - Experince Economy - Erhvervsøkonomiske aspekter af immaterielle rettigheder - Incitamenter til opfindelse og innovation - Virksomhederes strategiske brug af patenter, varemærker og ophavsrettigheder - Appropriering og innovation - Danske akademiske forskeres arbejde med erhvervslivet samt patentering indenfor life sciences (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012). 18

22 Det fremgår af oversigten, at underviserne er tilknyttet forskningsområder med relevans for de fagelementer de skal undervise på. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet anfører i ansøgningen, at flere af de tilknyttede institutter har et tæt samarbejde med forskellige virksomheder, bl.a. i henhold til intellektuelle ejendomsrettigheder, innovation, innovationsaktiviteter og organisering af innovationsrelaterede gøremål. Konkret fremgår det af ansøgningen, at der er forskningsprojekter i samarbejde med Coloplast, Grundfoss, Lundbeck, Novozymes og Lego (Ansøgning, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Som tidligere nævnt (jf. kriterium 1) har universitetet nedsat en udviklergruppe på 5 forskere, der står for udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen. Tilrettelæggerne repræsenterer de 5 forskningsmiljøer, der udgør uddannelsens forskningsmæssige fundament, jf. ovenfor. - Toke Reichstien, Professor (mso), INO - Ken L. Bechmann, Professor (mso), FIN - Daniel Hjorth, Professor, LPF - Martin Kornberger, Professor (mso), IOA - Flemming Cumberlad, Lektor, AØ (Ansøgning, s. 14). Der er endnu ikke nedsat et studienævn for uddannelsen, da uddannelsen først bliver udbudt fra 1. september Universitetet anfører, at det forventes, at studienævnet kommer til at bestå af ovenstående tilrettelæggere (Ansøgning, s. 14). Det fremgår af ansøgningen, at ansvaret for de enkelte fag alene vil blive varetaget af VIP er. De fagansvarlige kommer til at stå for udviklingen af pensa, fagbeskrivelser og læseplaner, som herefter skal godkendes af studienævnet. Universitetet har vedlagt CV er og publikationslister for enkelte af tilrettelæggerne, mens der er link til de resterende. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Ifølge universitetet vil uddannelsen fortrinsvis blive bemandet af VIP er, og DVIP vil blive benyttet i forbindelse med vejledning af projekter og på udvalgte kurser med henblik på at skabe en tæt kobling til praksis (Ansøgning, s. 14). Udover de 5 tilrettelæggere anfører universitetet yderligere 11 VIP er, som kommer til at bidrage til uddannelsens undervisning (Ansøgning, s ). Universitetet oplyser hertil i uddannelsesoplysninger, at der forventes et optag på omkring 60 studerende. Akkrediteringspanelet vurderer ud fra antal VIP og forventet optag, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet redegør i ansøgningen for forskningspublikationerne i perioden for de institutter, der er involverede i uddannelsen (Ansøgning s. 16f). 19

23 Antal publikationer på udvalgte institutter og centre opgjort for (Ansøgning, s. 16). I tabellen nedenfor redegør universitetet for antal artikler opgjort ud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer for : (Ansøgning, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets opgørelser at forskningsmiljøerne, som vil blive tilknyttet uddannelsen, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1: CV-lister HA i entreprenørskab Bilag 2.2: Publikationslister HA i entreprenørskab Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark d. 12. juni

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet oplyser, at uddannelsen giver ret til den danske titel: Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomientreprenørskab og forretningsudvikling, HA (ent.) og den engelske titel: Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Entrepreneurship and Business Development (Supplerende dokumentation modtaget d. 5. september 2012). Det fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende både opnår kompetencer indenfor erhvervsøkonomi, entreprenørskab og forretningsudvikling, hvilket også afspejles i de fagelementer, der indgår i uddannelsen. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at de studerende kan anvende teoretiske redskaber samt metoder til at identificere, udvikle og evaluere forretningsmuligheder, og af uddannelsens sammensætning fremgår det, at fagelementet forretningsplaner (15 ECTS-point) indgår på uddannelsens 3. år. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Tabellen nedenfor belyser sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse og uddannelsens reviderede kompetenceprofil Bachelor Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen Viden - Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. - Skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige metoder og praksis. Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene Viden om: - Teoretiske samt videnskabsmetodiske refleksioner over identifikation, udvikling og evaluering af forretningsmuligheder - Praktisk viden om markedspenetration - Grundlæggende teoretisk forståelse for finansiering af små opstartsvirksomheder - Reflektere over metodiske samt teoretiske juridiske perspektiver for iværksætteraktivitet Færdigheder - Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. - Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt be- Færdigheder, der gør bacheloren i stand til at: - Anvende teoretiske redskaber samt metoder til at identificere, udvikle og evaluere forretningsmuligheder - Anvende teoretiske redskaber samt metoder til at lede og skabe værdi af intellektuelle rettigheder (IPR) - Anvende teoretiske redskaber samt metoder til at drive og opstille regnskaber i små virk- 21