Hvad du ønsker skal du få Blæreskanneren til afdelingen som har alt!

Transkript

1 Nr. 6 ecember års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S 9. årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTE KNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK I NFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT Hva u ønsker skal u få Blæreskanneren til afelingen som har alt! læs ine i blaet Det er kolt erue Af forman for Dansk Meicoteknisk Selskab Kim Dremstrup Rejserapport fra RSNA kongressen i Chicago af Ansv. fysiker Hans Bomholt Rasmussen Vi ønsker alle en glæelig Jul & et got Nytår. Kontakt os for yerligere information og afprøvning! De beste hilsner Nikolaj & Thomas Møllehaven 9. DK-4040 Jyllinge Tlf.: info@blmeical.k Valiering af metoe Af Can.scient.me., Ph.D.-stuerene Steven Brantlov Pacemaker til nerve kan nesætte blotrykket Af journalist Naia Bang

2 Morgenagens sengeafeling Se FILMeN Hjerteafelingen på Herlev Hospital har fået systemerne til at hænge sammen. Se filmen om en røe trå i effektive arbejsgange, lyløse alarmer, bere arbejsmiljø, større patientsikkerhe og meget mere. Scan og se filmen om Morgenagens Sengeafeling her: Eller på:

3 Reaktionen Meicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavene John Vabø, can. polit. Ansvarshavene fagreaktør - DMTS Calle Thøgersen, Meicoteknisk chef Region Syanmark meicoteknik calle@ctmail.k Ansvarshavene fagreaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sunhesteknologi pbe@hst.aau.k Ansvarshavene fagreaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph., Freeriksberg Hospital phanareth@alnet.k Salg: Niels Ruolfsen nr@scanpublisher.k Ugiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekilevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 ugaver (incl.moms): Kr. 225,- abonnement@scanpublisher.k Aresseænringer m.v. bees mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.k Ve henvenelse bees abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Aministration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.k INDHOLD 6/2012 Det er kolt erue Af forman for Dansk Meicoteknisk Selskab Kim Dremstrup 4 Rejserapport fra besøg på RSNA kongressen i Chicago i perioen november 2012 af Ansv. fysiker Hans Bomholt Rasmussen, Billeiagnostisk sektion, Meicoteknik Region Syanmark 6 Valiering af metoe (bioimpeans-spektroskopi) til non-invasiv bestemmelse af kroppens foreling af van og fet hos raske og syge børn Af Meicoteknisk Rågiver, Can.scient.me. (Biomeicinsk Teknik), Ph.D.-stuerene Steven Brantlov, Forsknings- og uviklingssektionen, Inkøb og Meicoteknik, Region Mitjyllan 10 Pacemaker til nerve kan nesætte blotrykket Af journalist Naia Bang / Texthuset 14 Kan simple kliniske mål supplere CT hos patienter me KOL? Af Lars Pilegaar Thomsen, Respiratory an Critical Care Group (RCARE), Center for Moel-Base Meical Decision Support, Aalborg Universitet 16 Tværfagligt samarbeje vejen til innovation i sunhesteknologi Meicin og Teknologi kaniatstuerene fra DTU/KU, Hanan Yiliran 18 Status for enhespatent omstolen og EU-patentet af European Patent Attorneys Jan Simonsen og Ulla Klinge, Inspicos A/s 20 Nye muligheer for at tiltrække risikovillig kapital Af avokat Karin Absalonsen og avokat Henriette la Cour, Nyborg & Røram AvokatfirmA 23 Hvoran fjerner vi sammen forhinringerne? AF MAJA RASMUSSEN / BIOMED community 25 Inkalelse til generalforsamling 26 Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2966 i perioen 1. januar juni 2011 Prouktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning Meical Devices Sikkerhe og tryghe for kuner og brugere Prouktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring me renrumsprouktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO SP Meical A/S Møllevej 1 DK-4653 Karise Tel: Fax MTI 6 3

4 leer Det er kolt erue Af forman for Dansk Meicoteknisk Selskab Kim Dremstrup Men i DMTS kan vi got hole varmen. I bestyrelsen har vi netop behanlet evalueringerne fra vores lansmøe i september, og et gav os ung-pige røe kiner at læse om en opbakning vores eltagere giver arrangementet. Naturligvis er er ting er skal rettes, ringe internetækning, årlig projektor i salen, trang ustillerplas i et af lokalerne, for kort postersession osv. Men en overvejene stemning er at et var et kanonarrangement me en go blaning af høj faglighe, goe ustillinger og go kommen-hinanen-ve stemning. Vores unge melemmer er begejstree for møet og vores ælre melemmer og ustillere synes et er got at have vores stuentermelemmer me. Så vi gør et nok igen til september. Altså afholer lansmøet i Bræstrup, sæt krys i kaleneren september Jeg vil got lige væle lit ve vores melemstal. Vi er nu 535 personlige melemmer og 77 firmamelemmer i DMTS. Den seneste tis melemsvækst er i særeleshe sket ve at vi får mange stuentermelemmer. Det er særeles glæeligt og er en irekte effekt af vores beslutning om strategisk at Melemsstatistik gå efter en foryngelse af selskabet. Vi har nu stuentermelemmer i bestyrelsen fra e fire uannelsesinstitutioner som uanner ingeniører til vores branche: AAU, ÅU, SDU og DTU/KU. Det giver os en fortrinlig platform til kommunikation me vores kommene kollegaer. Jeg venter mig meget af et uviee samarbeje me vores stuerene fremover. Af ieer som uspringer af e stuerenes insats og som vil blive forfulgt og implementeret fremover vil jeg nævne: Specielt stuenterspor/ erfa-gruppe på lansmøet, face-book gruppe, lansmøe-apps til iverse smart-phones og tablets osv. Her mo slutningen af 2012 går mine tanker til.., nej et bliver vist for majestætisk. Men jeg tænker på næste år som et helt specielt år for DMTS. Vi har nemlig run føselsag og fyler 40 år. 27. november Det fejrer vi me en særustilling på Meicinsk Museion og festforelæsninger og miag på Den Sorte Diamant. Sæt krys i i n kalener også på en ag. Tak for i år og på gensyn i Fig 1. Uvikling i DMSTmelemmer fra 1974 til Blå viser personlige melemmer, rø firmamelemmer. 04/12/12 DMTS Sie 1

5 Vi har uviet vores sortiment til operationsstuen, som nu omfatter ERBE og operationslamper og -lejer Vien gør en forskel Meiplast A/S Valhøjs Allé DK-2610 Røovre Telefon Telefax

6 Rejserapport fra besøg på RSNA kongressen i Chicago i perioen november 2012 af Ansv. fysiker Hans Bomholt Rasmussen, Billeiagnostisk sektion, Meicoteknik Region Syanmark Chicagos højhuse spejler sig i Bønnen i Milleniumparken Philips inbø til morgenmøe i Parmer House Chicago møte e besøgene fra en vejrmæssigt kølige sie, efter at er i e foregåene age have været op til 20 graer. Vejret skifter hurtigt og varmen vente tilbage. Den fantastiske atmosfære me enorme højhuse, glae mennesker, og en storby er summer af kongres og julehumør, have alleree bret sig. En tur gennem byen me oplevelsen af højhusene og e store boulevarer er alti spænene, og juleusmykningen i Chicago er storslået. Men et var en store årlige raiologiske kongres, som vi var kommet for at opleve. Denne rejserapport vil beskrive nogle af e intryk, er kom u af besøget me en prioritering, at er uelukkene er fokuseret på røntgenustyr. Der bliver sålees ikke omtalt MR og ultralysproukter i enne rapport. Den primære årsag til kongressen er uveksling af ny vien og erfaringer blant læger, raiografer, sygeplejersker, teknikere, fysikere, ingeniører og anre interessegrupper, foruen et meget stort unervisningsubu. Denne el af kongressen er got besøgt og giver et løft i vien, som man kan anvene erhjemme i agligagen. Og så er et alti spænene at se og høre guruerne inen for e forskellige områer. En af em er prof. W. Kalener fra Erlangen, som var uvikleren af spiralscanneren. Hans forerag er alti et stort tilløbsstykke, og han skuffer alrig. På kongressen i Chicago benytter bogforlagene lejligheen til at præsentere nye ugivelser. Det rejer sig bl.a. om Thieme, Elsevier og Lippencott Wiliams. Det er hovesageligt lægeligt orienteree områer er vises, men in imellem kan man være helig at møe nye goe fysiske/tekniske fagbøger, som ineholer e siste tekniske uviklingsområer. Denne gang var ubuet esværre meget begrænset, så kufferten blev ikke yerligere belastet på hjemrejsen. Også posterområet er meget besøgt, og ineholer et væl af interessante postere omhanlene stort set alt inenfor et raiologiske og lignene områer. Der var i år uvalgt 1257 postere u af næsten 6000 tilsente. I en røntgentekniske el var et især CT og Conebeam, er var hotte emner men også e japanske stråleproblemer blev behanlet. En meget væsentlig el af kongressen er naturligvis ustillingsområet på m 2, hvor over 600 ustillere fra et meste af veren viser nyheerne for e over eltagere. Der er båe små firmaer, som kun har et enkelt apparatur at fremvise, og store firmaer som Siemens, GE og Philips, er forsøger at overgå hinanen i plas. Derfor var e store firmaer blevet forelt på forskellige områer, så man minimeree enne konkurrence. Kongressen startee som alti me et Philips morgenmøe for e noriske gæster, hvor alle e morgenuelige var til stee. Det var let for e fleste eltagere på grun af jetlag. Philips gav morgenmaen, og til gengæl lyttee vi alle

7 Joystickbetjening på Ziehm C-buen Hologic Selenia Dimensions mammografiapparat til nyheerne fra Philips i Al Capones tiligere magtcenter. Der blev fortalt om Iose4 til CTscannere, som anvener en iterative beregning hvorve støjniveauet nesættes betyeligt og om IMR, er er Philips kommene system til støjunertrykkelse. Der blev enviere nævnt fremtiige Wie coverage etektor me en støjreuktion på op til 90%. Enelig blev spectral imaging omtalt. Det er Philips fremtiige metoe til visning af monokromatiske kv-spektre. Der anvenes samme princip som i knoglescannere, hvor kv-spektret filtreres. På mammografiområet var er en nyhe, iet Philips har overtaget forhanlingen af Sectras scanner, er arbejer efter photocounter princippet. Samtiig arbejer man på spectralimaging af mammografibilleer me filterseparation. Det er ennu meget nyt og er work-in-progress. En væsentlig etalje ve Philips scanneren er at stanar AGD-værien er betyeligt lavere en for anre scannere på markeet. Åbninngsceremonien er alti et besøg vær, iet temaet for kongressen bliver bekentgjort. I år var temaet patienten i centrum. Præsienten for ette års RSNA George S. Bisset gav goe eksempler på vigtigheen af, at patienten ikke kun møer raiografer og sygeplejersker men at også lægen er til stee og ikke kun ser patienten gennem røntgenbilleer. Hans postulat var, at en go kontakt mellem læge og patient kunne være beforrene for helbreelsen. De fleste firmaer kan efterhånen vise C-buer me igitale receptorer. Man kan og staig levere billeforstærkere, men et varer ikke mange år før e går over i historien som et skete me røntgenfilmene. Alle firmaerne konkurrerer om at levere en mest mobile C-bue, og et er erfor anre etaljer er fanger. Båe Siemens og Ziehm (Santax) kunne vise fjernbetjente C-buer og et bliver sikkert hurtigt en tren, for et forberer betjeningen af C-buen meget. Og så er er naturligvis inbygget kollisionssikring. Der er muligt på e to firmaers C-buer at fjerne rasteret ve f.eks. børneunersøgelser. På monitorområet var er ikke specielle nyheer, men uviklingen har meført, at farveskærme efterhånen har en lysstyrke, er gør, at e kan anvenes som iagnostiske monitorer i e fleste situationer. Mammografiskærmene er og staig monocrome. Hologic præsenteree eres mammografiapparat hvor man bemærkee e lette trykplaer, er var uen tunge metalafstivninger. En etalje hos Hologic, ligesom et også ses hos Giotto er, at er anvenes sølvfiltrering foran røret. Sølv har en go filtrering for røntgenstrålingen og er et alternativ til Wolfram og Rhoium. Hitachi præsenteree eres Scenaria 64-slice CT-scanner, hvor lejet kan forskyes sieværts, så hjertet kan bringes i centrum. Det giver lavere stråleosis og en bere billekvalitet, en me en asymmetrisk placering. Nogle vil nok fine et ærgerligt at betjeningen kun kan foregå fra forsien af scanneren, iet er ikke er betjeningspaneler på bagsien. Der blev præsenteret mange tråløse flat-panel etektorer. Væsentligst er følsomheen, opløsningen og vægten. Der er efterhånen ikke så store forskelle mellem e forskellige fabrikater, iet alle efterhånen har skiftet fra Gaolinium til e mere følsomme CsI-scintillatorer. Fuji viste som e første en tråløs etektor i samme format som e faste etektorer, nemlig 43x43 cm. En nyhe på RSNA var et at se Samsung me eres røntgenanlæg, som besto af et leje me loftstativ og et thoraxstativ. Receptoren var fra Konica. Samsung har ikke tiligere prouceret røntgenanlæg. Men et var bestemt et anlæg, er var betjeningsvenligt og have et flot yre, så er er sikkert mere Philips nye Mammografiapparat Ziehm C-bue Vision FD Hitachi Scenaria 64-slice CT-scanner MTI 6 7

8 Lungman fantom fra Kyoto Kagaku Samsung me leje, loftstativ og thoraxstativ. Usnit af Toshibas etektor. Bemærk størrelsen af Iphonen i venstre sie Motorstyring til CT-Dose profiler Moul til kontrol af asymmetrisk osismoulation på Catphnan i vente fra firmaet på næste års ustilling. Hos Fuji kunne man se eres DRanlæg, er kunne tilkobles et eksternt røntgenanlæg, hvorve ælre anlæg kunne blive igitaliseret. Desuen have man en mammomat Aspire HDplus me nyuviklet DR-receptor hvor opløsningen var nee på 50um. Siemens præsenteree en ny etektorstruktur baseret på en krystallinsk silicon struktur i forhol til en kente amorphous silicon struktur. Der blev vist goe billeresultater og man påsto at kunne halvere gennemlysningsosis. Siemens præsenteree enviere eres nye rør, er ikke have gløetrå men erimo en fla emitterglø, er har mulighe for at øge elektronstrømmen. På mammografiområet har Siemens arbejet me at fjerne raster fra receptoren, ve at anvene en støjreuktionsalgoritme kalt Prime. Sammen me en ny Volex-etektor, og skift af filtermateriale vil brystosis kunne nebringes. Toshiba har staig føringen me antal receptorer på eres største CT-scanner, hvor scanfeltet i z-retningen per rotation er 16 cm i centrum af gantryet. Det kan lae sig gøre, når etektorens bree er ca. 28cm. Det svarer næsten til en conebeam scanner. Som flere anre scannere på markeet har Toshiba nu mulighe for at forskye lejet i x-retningen, så hjertet kommer i centrum. Hos GE blev man præsenteret for eres nye støjunertrykkelsessoftware. Man har i nogle år anvent ASIR svarene til Siemens IRIS software og Philips IDose. Der er nu uviklet en ny moelbaseret iterativ software kalet VEO. GE viste esuen CT750 HD, er er en CT-scanner me Gemstone etektoren, er kan anvenes til spectral analyse. Inenfor osemåleustyr og fantomer til kontrol af røntgenanlæggene have flere firmaer forskellige nyheer. RTI have taget konsekvensen af et voksene antal conebeam-scannere, hvor lejeplaen er fast og have uviklet en motorstyring til z-akse måling til eres CT-Dose Profiler. Den kan ligelees anvenes til osismåling gennem lange fantomer. Kyoto Kagaku have viereuviklet Lungman fantomet me forskellige insatser, og ligelees forskellige materialer til simulering af abnormaliteter. Hos Catphan præsenteree man et nye Catphan700 fantom me en insats til registrering af billeforvrængning på tværs af gantryet, og ligelees en uvielse til Catphan, som kan anvenes til kontrol af osismoulation ve asymetriske emner. Rejserapporten beskriver blot et lille urag af e oplevelser, man fik ve en gennemgang af kongressen og ustillingsområet. Den samlee mænge af oplevelser og intryk, man kunne få fra kongressen er langt større en et beskrevne. Og uviklingen inenfor et raiologisk områe mefører, at man om et år igen vil kunne få minst lige så mange nye intryk. Denne uvikling stopper ikke, og er er erfor go grun til at rejse til næste års kongres i Chicago, hvor temaet bliver Opbygning af samarbejsrelationer.

9 fast. Noric Service Group er: Eneforhanler af Fluke Biomeical i Danmark, Norge og Finlan. Fleksibel og ressourcestærk servicepartner når tien er knap. Leveranør af teknisk rågivning, træning og salg af testustyr, samt kalibrering. Mange kener ESA612 eren. Nu er storebror lanet: ESA615 Me en nye elektriske sikkerhestester kan I køre automatiske testsekvenser på få minutter. SD-kort muliggør fejlfri tests ue på steet uen tilkobling af PC SPOT Light er en nyeste SpO2 tester på markeet Den er let, fleksibel og specielt esignet til at uføre jobbet hurtigt og nemt. Det genoplaelige batteri holer i minst 10 timer. Fluke anbefaler at kalibrering af testustyr foretages årligt. Spørg os fx om emo-ustyr. Se mere på: Learn more

10 Valiering af metoe (bioimpeans-spektroskopi) til non-invasiv bestemmelse af kroppens foreling af van og fet hos raske og syge børn Af Meicoteknisk Rågiver, Can.scient.me. (Biomeicinsk Teknik), Ph.D.-stuerene Steven Brantlov, Forsknings- og uviklingssektionen, Inkøb og Meicoteknik, Region Mitjyllan TVÆRFAGLIGT FORSKNINGSPROJEKT I marts 2012 blev er etableret et tværfagligt Ph.D.-projekt mellem Forsknings- og Uviklingssektionen, Inkøb og Meicoteknik i Region Mitjyllan, Børneafeling A, Aarhus Universitetshospital samt Nuklearmeicinsk Afeling, Aalborg Sygehus. Projektets overornee formål er at valiere brugen af en noninvasiv teknik, baseret på kroppens bioelektriske egenskaber (kroppens evne til at lee strøm), til bestemmelse af kroppens foreling af van og fet hos raske og syge børn. Projekteltagere Børneafeling A, Aarhus Universitetshospital: Aksel Lange (hovevejl.), Overlæge, Ph.D, Søren Rittig (mevejl.), Professor, Overlæge, Dr.me., René Fryensbjerg Anersen (mevejl.), Læge, Ph.D. Nuklearmeicinsk Afeling, Aalborg Sygehus: Lars Jøal (mevejl.), Hospitalsfysiker, can.scient (fysik) BAGGRUND FOR PROJEKTET Når vi føes består vi af 75% van. Denne anel aftager i løbet af få måneer til 50-60%, som er et normale for voksne. Inholet af van er afhængigt af kroppens fetinhol. Det meste af vanet befiner sig intracellulært (ine i cellerne). Resten befiner sig ekstracellulært (uen for cellerne), som igen foreler sig hhv. intra- og ekstravaskulært (hhv. ine i og uenfor blokarrene). Vanets funktion er bl.a. at opløse og transportere stoffer runt i kroppen, og uner normale forhol opretholer kroppen selv en balance mellem vanet i og uenfor cellerne. Fetets funktion ingår bl.a. i kroppens opbygning af celler og er nøvenig for en lang række vigtige funktioner i kroppen (fx energiepot). Visse patologiske (sygelige) tilstane kan meføre forstyrrelser i forelingen af van og fet, og som i værste fal kan føre til forværree sygomsforløb/ø. Børn er mere sensitive over for såanne forstyrrelser en voksne, hvorfor et er særligt vigtigt at oprethole en balance, er er så tæt på et normale som muligt. De veletableree invasive referencemetoer til bestemmelse af kroppens foreling af hhv. van og fet er isotopfortyningsmetoerne D 2 0 (tungt van) og bromi samt DEXA-skanninger (Dual-energy X-ray absorptiometry), for bare at nævne nogle enkelte teknikker. Desværre er isse metoer yre, tiskrævene, invasive og/eller kræver specialuannet personale. Derfor er e ikke egnet til rutinemæssige børneunersøgelser eller i akutsituationer (fx hjerteoperationer). For at kunne foretage rutinemæssige unersøgelser af van- og fetinhol, er er behov for en non-invasiv metoe, er er brugervenlig, billig, og som er hurtig. En såan metoe vil kunne birage me væriful information til klinikeren. Bioimpeans-spektroskopi (BIS), er er baseret på multifrekvens-spektrum analyse, er en mest avanceree teknologi på markeet, er har potentialet til at kunne bestemme forelingen af van og fet non-invasivt, og som er båe ufarlig, brugervenlig, skånsom og billig. BIS-teknologien måler nøjagtigt og præcist, når er måles på raske, normalvægtige voksne, hvilket og er uafklaret, når et gæler børn. Denne uafklarethe er netop motivationen for at påbegyne ette forskningsprojekt. LIDT OM BIS-METODEN OG BRUGEN AF REFERENCE- METODER BIS-teknologien bygger på råata og matematisk moellering. Dataopsamlingen består basalt set i påsætning af fire elektroer, er parvis placeres på hhv. højre hån og højre fo (se figur 1). Et eksempel på et BIS-apparat ses på figur 2. For at sikre optimale målinger, stilles en række krav til måleopstillingen. Dette er typisk krav til faste, ingen bevægelser uner målingen, ingen fysisk kontakt til personale/pårørene/metal mv., hvilket og er en uforring, når er arbejes me børn. Teorien bag BIS-teknologien kan forklares ve at et elektrisk felt påtrykkes og en vekselstrømsimpeans (Z) opstår. Resistansen (R), reaktansen (X c ) samt fasevinklen (θ) af vekselstrømmen måles. Z er en frekvensafhængige mostan mo bevægelsen af en elektrisk strøm gennem kroppens væv og kan beskrives som en vektor me to komponenter (R og X c ). Sammenhængen mellem resistans (R), reaktans (X c ), impeans (Z) og fasevinkel (θ) er illustreret på figur 3. Ve at måle R og X c ve en række forskellige frekvenser (typisk fra 5 khz khz), kan BIS-teknologien bl.a. beregne total kropsvan (eng. TBW), intra- og extracellular van (eng. ICW, ECW) samt fetfri masse (eng. FFM). Der er og en række uafklaretheer, hva angår brugen af volumenata (TBW, ICW, ECW og FFM) og råata (R, X c, θ og Z). Enkelte forskere mener, at brugen af råata er at foretrække frem for brugen af volumenata, a isse er

11 Figur 1: Placering af e fire elektroer på barnet. baseret på råata, vs. moelleree, og erme ineholer en vis usikkerhe. Fortolkning af råata sker typisk på baggrun af figur 3. Anre forskere mener og ikke, at råata kan benyttes som mål for forelingen af van og fet, men først giver mening, når e benyttes i specielle ligninger, er erme giver konkrete fysiologiske værier. Referencemetoerne i ette projekt til bestemmelse af TBW og ECW er hhv. isotop-fortyningsmetoerne D 2 O og bromi. Begge stoffer er ikke-raioaktive sporstoffer og koncentrationen af et pågælene sporstof i bloet vil blive analyseret vha. gaskromatografi. For yerligere information om bioelektrisk impeans analyse, se kile 1-3. aleren 0 til 14 år. Resultaterne fra ette stuie vil blive anvent som referencemateriale på hjertesyge børn, er gennemgår en hjerteoperation, hvor væskeregulering ofte er et stort problem samt på børn me nefrotisk synrom, er er en sygomstilstan, er skyles tab af store mænger af bloets proteiner i urinen og som mefører samling af væske i kroppen (øem). Begrunelsen for at vælge isse to sygomsgrupper er, at sygomsforløbene ofte er langvarige og ofte uløser en el komplikationer, særligt i forhol til væskeforeling. FORSKNINGSPROJEKTETS AMBITION For at BIS-teknologien kan blive betragtet som en vali metoe i klinisk sammenhæng på syge børn, er et nøvenigt me en øget forståelse af nøjagtighe, præcision og biologisk variation (reng/pige, etnicitet mv.) af teknologiens målemetoe. Desuen er et vigtigt at få bestemt referenceværier (råata el. volumenata) for børn, er kan benyttes som sammenligningsgrunlag for stuier på syge børn. På baggrun af isse forhol, er projektet overornet set bygget op omkring tre stuier. Det første stuie består i at valiere teknologien på raske børn i Figur 2: Eksempel på et bioimpeansspektroskopi (BIS) apparat, er er koblet til et barn i kuvøse. MTI 6 11

12 Reaktans, X c (Ohm) f = 50 khz Figur 3: Angivelse af forholene mellem resistans (R), reaktans (X c ), impeans (Z) og fasevinkel (θ). Z Stigene frekvens, f θ Resistans, R (Ohm) R R 50 R 0 Ambitionen for et samlee Ph.D.- projekt er, at resultaterne fra e tre stuier vil birage til els større vien om en unersøgelsesmetoe, BIS-teknologien, og els mulighe for at forbere behanlingen af børn me alvorlige sygomme, hvor en non-invasive unersøgelsesmetoe kan vise sig at give bere retninglinier for intensiv væskebehanling. REFERENCER Kyle UG et al, Bioelectrical impeance analysis part I: review of principles an methos, Clinical Nutrition, Oct;23(5): , 2004 Kyle UG et al, Bioelectrical impeance analysis part II: utilization in clinical practice, Clinical Nutrition, Dec;23(6): , 2004 Lars Jøal, Unervisningsnoter om elektrisk teori bag måling af kropsvæsker me bioimpeans-spektroskopi (BIS), Eget forlag, 2008

13 Ny Defibrillator XL+ Afløseren for HP CoeMaster AED funk:on :l spæbørn Besøg os i Bræstrup Se også vores nye Philips EKG Kariografer, samt vores velkente IntelliVue Pa:entmonitorer ViCare er istributør for Invivo/Philips MR sor:ement For yerligere informa:on kontakt: Peter Thorsen Mobil pt@vicare- meical.k Mere information på eller kontakt ViCare Meical A/S på

14 Pacemaker til nerve kan nesætte blotrykket Norjysk forskningsprojekt vil sansynligvis kunne hjælpe millioner af mennesker me forhøjet blotryk forskerne vil alleree nu gerne i ialog me virksomheer og klinikere, er kan hjælpe me et næste skrit Af journalist Naia Bang / Texthuset Proof of Concept-projektet arbejer me svin i narkose her en figurant fra et tiligere epilepsi-forskningsprojekt. (Privatfoto) Omkring 1 milliar mennesker på verensplan lier af forhøjet blotryk. I en vestlige veren regner vi me, at hver treje voksne har for højt blotryk. For e fleste af os kan problemet afhjælpes me en pille og måske lit omlægninger af livsstilen. Men omkring 10 procent 100 millioner mennesker veren over har resistent hypertension; et vil sige at selv en cocktail af flere forskellige blotrykssænkene præparater ikke virker. Derfor er er også et enormt markespotentiale for en virksomhe, er uvikler en effektiv behanling til enne målgruppe. Og på Aalborg Universitet er en lille gruppe forskere me post. oc. Thomas Nørgaar Nielsen i spisen i gang me at tage e første spæe skrit til et, er måske kan blive en epokegørene behanling af isse patienter. Ikke me piller men erimo me elektrisk stimulation. Han har netop motaget miler til et såkalt Proof of Concept-projekt, er over e næste 15 måneer skal påvise, hvoran man, ve at stimulere vagusnerven, er sier på sien af halsen me et automatiseret program, kan stimulere baro-refleksen, er er me til at regulere blotrykket. Kan man få bloårerne til at slappe af og uvie sig, sænkes blotrykket. Det er er såan set ikke noget nyt i et har man principielt vist sien 1956, hvor e første forsøg me nervestimulation blev lavet og opgivet, fori er engang var for mange bivirkninger. Men teknologien er blevet langt bere sien, hvilket gør et interessant at genoptage isse forsøg. Desuen har vi uviklet og søgt patent på en metoe til at utrække information om et arterielle blotryk fra nerveaktiviteten. Vi forventer at ette vil kunne forbere behanlingen ve at stimulere uner systolen, ligesom en naturlige refleks, og regulere stimulationsstyrken afhængigt af blotrykket, forklarer Thomas Nørgaar Nielsen. Uforringer me strømbesparelse og opsamling af ata Baggrunen for projektet er et forskningsprojekt omkring etektion af epileptiske anfal ve at måle på vagusnerven et projekt som Thomas Nørgaar Nielsen også eltog i. Når vi lyttee på e optagelser, vi lavee af nerveaktiviteten, kunne man, på optagelserne fra nerven i venstre sie af halsen, høre hjerterytmen. Vi kan skrive et u som et kariogram, hvor vi separerer blotryksinformationen, forklarer Thomas Nørgaar Nielsen. Ve at lave et såkalt close loop, et automatiseret program, er stimulerer, når baro-receptorerne peaker, kan man sansynligvis stimulere mest effektivt og samtiig spare strøm. Ligesom pacema-

15 kere og anre elektroniske implantater er baro-stimulatoren afhængig af en strømkile, og et er ikke hensigtsmæssigt at skulle skifte batteri for tit. Samtiig er et en uforring, hvoran man opsamler og vieregiver informationer om blotrykket. Det kræver også strøm Vil gerne lave forsøg me mennesker At påvirke nerverne til at styre blotrykket er ikke noget nyt. En metoe arbejer me at øelægge en nerve fra nyrerne. En anen arbejer ligesom projektet fra Aalborg Universitet me stimulation af baro-receptorerne. Firmaet bag, CVRx, Inc., har for nylig fået gokenelse til at benytte eres apparat i Europa. Men et er et helt lukket system, er stimulerer blint, og patienten skal in på sygehuset for at måle effekten og evt få reguleret apparatet. Teknologien muliggør løsninger, er gør et muligt at måle og regulere akut, og et er et, Thomas Nørgaar Nielsens projekt sigter mo. I forbinelse me Proof of Conceptprojektet arbejer forskergruppen uelukkene me svin, er er lagt i narkose. Her arbejer vi me vagusnerven, fori et er mest hensigtsmæssigt på svin. Men ve et forsøg på mennesker ville vi foretrække at arbeje me caroti sinusnerven, er også sier på sien af halsen, og som giver et mere nøjagtigt output. Den er blot for svær at få agang til på svin, fortæller Thomas Nørgaar Nielsen og fortsætter: Derfor er vi også alti interesseree i at komme i ialog me virksomheer og klinikere, er kan søge gokenelse til, at vi laver akutte stuier me mennesker, når PoC-projektet er afsluttet me ugang af Og efterfølgene skal er naturligvis laves kroniske stuier. Proucerer virksomheen alleree ustyr, er benyttes til elektroniske implantater, vil et uen tvivl være en forel. Enormt markespotentiale Thomas Nørgaar Nielsen er først og fremmest interesseret i sin forskning. Men aspurgt er han ikke i tvivl om markespotentialet: I USA alene ugør e årlige ugifter til behanling af patienter me forhøjet blotryk 43,5 mia. ollars. I 2007 blev knap 8,8 millioner amerikanere inlagt på sygehus, og 46,3 mio. var i ambulant behanling på grun af iagnosticeret for højt blotryk. Forestil ig at man ville kunne inoperere en effektiv baro-stimulator uner lokalbeøvelse så ville et ikke uelukkene være interessant for e 100 millioner mennesker me resistent hypertension men også for anre patientgrupper me for højt blotryk. Og markeet er ret åbent er er som sagt ikke så mange, er beskæftiger sig me ikke-meicinsk behanling, slår Thomas Nørgaar Nielsen fast. THREE MAQUET DIVISIONS ONE GOAL - OPTIMAL WORKPLACES I et kommene års ti er post.oc. Thomas Nørgaar Nielsen optaget af sit Proof of Concept-projekt, men alleree nu er han på ukig efter virksomheer, som han kan viereuvikle løsningen sammen me. Og han er ikke i tvivl om, at er er et enormt markespotentiale. The MAQUET bran has three Divisions: Critical Care, Cariovascular an Surgical Workplaces. These represent a full prouct portfolio for meical workplace equipment, clinical solutions an comprehensive therapeutic concepts for ICU an OR as well as for the areas of emergency rescue an emergency amissions immeiately preceing the process chain. MAQUET The Gol Stanar. MAQUET Danmark A/S MAQUET Danmark A/S Inustriparken 44B Firskovvej 23 DK 2750 Ballerup 2800 Lyngby, Danmark Phone Phone: Mobile Fax: michael.groenbaek@ michael.groenbaek@maquet.com maquet.com MEMBER OF THE GETINGE GROUP MTI 6 15

16 Kan simple kliniske mål supplere CT hos patienter me KOL? Af Lars Pilegaar Thomsen, Respiratory an Critical Care Group (RCARE), Center for Moel-Base Meical Decision Support, Aalborg Universitet Kronisk obstruktiv lungesygom (KOL), populært også kalet rygerlunger, er en sygomstilstan, er er karakteriseret ve en kronisk betænelsestilstan i luftvejene (Kronisk Bronkit) samt/eller varigt tab af lunge parenkym (Emfysem). Den primære risikofaktor associeret me KOL er rygning og me tien uvikler minst 25% af faste rygere KOL. I Danmark skønnes et, at personer har KOL og at en stor el af isse ennu ikke er iagnosticeret me sygommen [1]. Diagnosen KOL stilles primært ve hjælp af spirometri, hvor patientens maksimale ekspiratoriske volumen i et første sekun af uåningen (FEV 1 ) måles. Dette mål refereres ofte til som lungefunktion og er enne uner 80% af en forventee væri, uregnet u fra patientens høje og vægt, er karinal kriteriet for KOL opfylt. KOL graeres u fra lungefunktionen i fire klasser I-IV eller mil, moerat, svær og meget svær, hvor moerat til meget svær KOL betegnes klinisk betyene og erme behanlingskrævene. Én af e store styrker ve FEV 1 som mål for lungefunktion er en simple og billige uførsel, men a KOL præsenterer sig me et meget heterogent sygomsbillee samt forløb, er er som oftest brug for yerligere unersøgelser for at kortlægge komorbiiteter og tilrettelægge en beste behanling for en enkelte patient. En komplet beskrivelse af en patient kan best opnåes, hvis kliniske ata, fysiologiske målinger og raiologiske beskrivelser kombineres [2] en samlet beskrivelse samt forståelse af isse tre omæner kan og være vanskelig. Fysiologiske ata beskriver ofte e mekaniske egenskaber ve lungen eller uvekslingen af gasser her i, hvor raiologien beskriver e patoantomiske egenskaber såsom vævsegenerering associeret me emfysem eller fortykkelse af bronkier og bronkioler som et ses ve kronisk bronkit. De kliniske ata omfatter niveauet af yspnø, antallet af eksacerbationer, og hvoran en enkelte patient opfatter virkningerne af sygommen. Tiligere er bayesianske netværk eller kausale probabilistiske netværk blevet benyttet til at beskrive et problem samt tage beslutninger om mulige løsninger u fra ata af forskellig type og fra forskellige omæner. I ette projekt har et været målet at konstruere og benytte et kaulsalt netværk me input fra simple klinisk tilgængelige målinger til at beskrive patoanatomien ve KOL. En beskrivelse, som ellers kun ville være tilgængelig ve brug af raiologi. Dette er konceptuelt vist i figur 1. Simple kausale sammenhænge i flok (mange bække små...) I esignet af vores kausale netværk har vi har taget ugangspunkt i to af e målinger er alleree benyttes i klinisk praksis: lungefunktionen målt me FEV 1 samt omfanget og typen af opspyt hos patienterne. FEV 1 beskriver, som alleree nævnt, en mekaniske obstruktion er hinrer patienten i at trække vejret problemfrit. Beskrivelsen af opspyt giver et billee af tilsteeværelsen af kronisk bronkit, eller i et kausale probabilistiske netværk et billee af fraværene kronisk bronkit og erme en øget sansynlighe for emfysem. Foruen en mekanisk beskrivelse og et klinisk parameter har vi ønsket at vurere hvoran KOL funktionelt manifesterer sig i en enkelte patient. Her benyttes i aglig klinisk praksis spørgeskemaer eller gangtests og i nogle tilfæle kvantificeres funktionstabet som et problem me iffusion af ilt i lungerne (måling af DL CO ). Vi har ønsket at ungå en høje gra af subjektivitet, er følger me spørgeskemaer samt gangtest. Samtiig har anre stuier vist, at ilt iffusions problemer spiller en minre rolle hos patienter, er lier af KOL [3] og erfor ser vi bort fra ette mål. Samme stuier har erimo påpeget, at forholet mellem ventilation og perfusion i lungen (V/Q forhol) hænger sammen me graen af funktionstab samt me hvilken patoanatomi, kronisk bronkit eller emfysem, er primært ligger til grun for tabet. Til måling af ventilations/perfusions forholene i lungen har vi benyttet ALPE systemet (figur 1, venstre). U fra en kort proceure hvor inspiratorisk ilt varieres mellem 15% og 35% i 3-5 skrit, beskrives patientens funktionstab me to parametre: et inex for lav V/Q og et inex for høj V/Q. Områer me lav V/Q relaterer primært til mængen af funktionstabet og kan erme benyttes til at grauere sværhegraen af KOL. Områer me høj V/Q birager også til grauering samt afspejler forskellene i en unerligene patoanatomi, a høj V/Q oftest ses ve emfysem.

17 Figur 1: Konceptuel fremstiling af klassifikationsprocessen. De simple kliniske mål (ALPE, spirometri og registrering af opspyt) benyttes som input til et kausale probabilistiske netværk, er på baggrun heraf klassificerer patienten svarene til klassificationen er kan opnåes ve brug af CT skanning. Et kausal probabilistisk netværk til klassificering af KOL Det konstrueree netværk benytter erme e fire input FEV 1, beskrivelse af opspyt, lav V/Q inex og høj V/Q inex. De kausale relationer i netværket tillaer, at isse input kan beskrive tilsteeværelsen af enten kronisk bronkit eller emfysem samt en graering af en af e to, er primært er tilstee. Netværket ientificerer erve ikke blanee sygomsbilleer, men giver et bu på hvilket, er primært forårsager funktionsnesættelsen hos patienten. I tilfæle hvor emfysem (egenereret væv) er et primære sygomsbillee, beskriver netværket yerligere to ting. Den første er mønstret for egenerering, et værene koncentreret til store huller (bullae) eller iffust spret som små bullae. Dette kan være vigtigt for viere behanling af patienten, a store samlee bullae kan behanles ve aflukning af lungenlapper. Den anen er en primære lokation af egenereringen i lungen, enten centralt eller perifert. Dette kan især vise sig vigtigt i iagnosticeringen af tilige og mile tilfæle af KOL, hvor en perifere placering af egenereringen ikke forårsager en stor invirken på FEV 1, men hvor funktionen hos patienten staig er nesat. I en nuværrene graering af KOL ve brug af lungefunktion vil en patient me perifær egenerering af lungevævet ikke blive iagnosticeret tros en tilsteeværene funktionsnesættelse. Kan KOL beskrives bere me hjælp fra kausale netværk og simple målinger? For at verificere et konstrueree netværk og herigennem e kausale antagelser, har vi opsamlet ata fra 25 patienter henvist til lungemeicinsk agafsnit til KOL urening. Uover stanar klinik har vi foretaget en ALPE unersøgelse samt en high resolution CT skanning af patienternes lunger. De 25 CT skanninger er vureret af 2 uafhængige raiologer samt en lungemeiciner efter en stanar-protokol til beskrivelse af KOL u fra CT. Resultatet er lovene, a sammenligningen mellem klassifikationen fra netværket og fra CT skanningerne peger imo en høj gra af overensstemmelse. Hva er et så hensigten netværket skal kunne birage me? Det skal ikke kunne erstatte en CT skanning, a er her samtiig kan unersøges for ifferentialiagnoser, som for eksempel kræftsvulster samt karielle misforhol. Netværket er tænkt som et supplement til CT skanningen i iagnosticeringen og behanlingen af KOL. Patienter er lier af KOL er ofte tilknyttet e lungemeicinske agafsnit i en årrække, hvor opfølgene unersøgelser og monitorering af sygommens uvikling foregår. Hertil er gentagne CT ikke ieel på grun af en relativt høje stråleosis patienten usættes for, men erimo kunne e simplere kliniske mål og et konstrueree netværk benyttes til at følge uviklingen. 1. Løkke A, Fabricius P, Vestbo J, Marott J, Lange P: Forekomst af kronisk obstruktiv lungesygom i København. Ugeskr Laeger 2007, 169(46): Frielaner AL, Lynch D, Dyar LA, Bowler RP: Phenotypes of chronic obstructive pulmonary isease. COPD: Journal of Chronic Obstructive Pulmonary Disease 2007, 4(4): Wagner PD, Dantzker DR, Dueck R, Clausen JL, West JB: Ventilation-perfusion inequality in chronic obstructive pulmonary isease. J Clin Invest 1977, 59(2): Det enkle liv fransk laniyl i smukke omgivelser Se MTI 6 17

18 Tværfagligt samarbeje vejen til innovation i sunhesteknologi Coming together is a beginning; keeping together is progress; working together is success Henry For Meicin og Teknologi kaniatstuerene fra DTU/KU, Hanan Yiliran Automatiseret logistik system til sygehuse > Automatiseret meicinforsyning > Automatiseret lagersystem > Rørpost system > Førerløse robotter healthcare.noric@swisslog.com Telefon: Samarbeje mellem forskellige fagområer skaber et grunlag for succes. Hvis Danmark skal fortsætte føringen inenfor forskningsområet, må vi sikre os vækst gennem mere og bere innovation. Ve at samarbeje på tværs, opnås er en større forståelse for komplekse situationer og problemer, som fører til bere resultater en hvis er arbejes alene. Begrebet tværfagligt samarbeje blev introuceret i 1980 erne me et formål at løse økonomiske og kvalitetsmæssige problemer i sunhesvæsenet. Man uviskee faggrænser me henblik på et øget samarbeje som blev vureret til at være en måe at give en effektiv kvalitetsservice til borgerne og me et ønske om at skabe en balance mellem ugifter og kvalitet. Det er altså et spørgsmål om båe en effektiv ressourceunyttelse, men også en samfunsøkonomisk gevinst ve, at forskellige iscipliner lærer at arbeje bere sammen. Entreprenørskab er per efinition tværfagligt (og flerfagligt), a et fines inen for alle niveauer i samfunet, og inkluerer forskellige fagområer. Samspil mellem f.eks. læger, ingeniører, økonomer, humanister og esignere kommer i større ustrækning frem til interessante og nyannene koncepter, hvis e får lov til at fokusere på eres egne kompetencer og kombinere em me anres. Det er erfor afgørene at kunne samle personer me forskellig faglig vien og synspunkter og få em til at arbeje sammen frem mo nye løsninger og mål for at opnå succes, sålees at er i bre forstan kan profiteres af en synergi, er opstår ve tværfaglighe og iversitet. Denne tankegang har inspireret uannelsesinstitutioner og inustri til at samle stuerene fra forskellige uannelser me baggrun i meicinsk, naturvienskabelig, samfunsvienskabelige og økonomiske iscipliner og bringe em sammen i fælles forløb, hvor e kan samarbeje omkring konkrete projekter usprunget af faktiske behov. Det er nøglen er skaber fremtiens vækstpotentiale. Samarbejsmoeller i Danmark me fokus på Sunhesteknologi Bio-X Denmark, som er uner uvikling, er et nyt interisciplinært forsknings-, uannelses- og innovationscenter som er inspireret af Stanfor Universitets Bio-X koncept. Bio-X Denmark bliver et konsortium mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Region Mitjyllan og MTIC i samarbeje me virksomheer og anre partnere. Fokus er uvikling af kommercielt og klinisk relevante proukter til sunhessektoren, og vil blant anet have et 1-årigt uannelsesforløb BioMeical Design som kerneaktivitet. Forløbet er målrettet kaniatstuerene eller nyuannee fra forskellige iscipliner som meicin, ingeniørvienskab og samfunsvienskab som sættes sammen på små hol,

19 er får til opgave at ientificere forskellige behov på hospitalsklinikker for erefter at fine en løsning som har kommercielt potentiale. fremme e stuerenes evner og lyst til at omsætte eres faglighe til væri i samfunet. Iéen er også kommet til hovestasregionen. KU er i samarbeje me DTU og Region Hovestaen i gang me at uvikle et semesterkursus som er støttet af Fonen for Entreprenørskab og Copenhagen Entreprenurship an Innovation Lab (CIEL). Kurset Health Innovation Health Zup er for kaniatstuerene og ph.. stuerene og bygger på principperne bag Stanfors Bioesign kursus hvor er unervises i bogen Bioesign The Process of Innovating Meical Technologies. Denne bog er en grunlæggene lærebog bag Stanfors Bioesign program. Dr. Garrett Cale Smith, en alumne fra Stanfor Bioesign kommenterer Det er afgørene at have alle brikker på plas fra et kliniske behov, til løsningen og til at implementere et på markeet og et er her et tværfagligt team kan føre til succesfule vækstvirksomheer. På samme måe bringer et anske kursus stuerene fra forskellige fagiscipliner sammen i små grupper er ientificerer centrale problemstillinger i sunhessektoren og karakteriserer isse me henblik på at uvikle nye innovative løsninger. Dette kursus er blot et af e mange projekter som er støttet af CIEL - en alliance mellem KU, DTU og CBS, og som arbejer målrettet på at få entreprenørskab til at være en naturlig el af universiteternes virke ve at igangsætte forsknings-, uannelses- og stuenteraktiviteter. Dette skal fremme e stuerenes evner og lyst til at omsætte eres faglighe til væri i samfunet. Det skal ske gennem et øget fagligt samarbeje på tværs for at skabe grobun for nye, erhvervsrettee og innovative uannelser og forskningsresultater i tæt samarbeje me erhvervslivet. Direktør Mikkel Trym fra CIEL fortæller: Det er meget væsentligt at temaerne kobler til virkelige innovationsuforringer som samfunet og virksomheerne står me. Der arbejes me en moel hvor e stuerene er ansvarlige for at bringe eres faglighe i spil så vi ingår at kompromittere fagligheen. Der konkurreres internationalt på en anske faglighe og en bør vi hole fast i men samtiigt er er er stort behov for at træne e breere kompetencer i et tværfagligt samarbeje og me virkelighesnære cases. KU og DTU har i forvejen et succesfult samarbeje om to uannelser i krysfeltet for sunhesteknologi og meikoteknik. IT og Sunhe, samt Civilingeniør i Meicin og Teknologi, som i år var lanets mest søgte civilingeniøruannelse og har 10 års jubilæum i Her ingår fag fra begge uannelsesmiljøer og er sker viensuveksling på tværs af båe uannelser og også tværfaglig forskning er på agsoren. Visionen bag isse tværfaglige uannelser er altså at skabe en bro mellem sunhessektoren, og e tekniske uannelser. Et initiativ som har været i gang i et par år er elitekurset Biobusiness an Innovation Program (BBIP) som nu også tilbyes som en kaniatuannelse fra efteråret BBIP er et succesfult samarbeje mellem KU, DTU og CBS me go støtte fra farmainustrien. Der er en rigtig stor interessere fra stuerene, universiteterne og virksomheerne og fremtien kommer til at bringe flere af enne type uannelsesprogrammer. Det vil højst sansynligt også være et element er kommer til at ingå i regeringens kommene nationale innovationsstrategi som ukommer i ecember måne. La e stuerene se THE BIG PICTURE Det er vigtigt, at man som stuerene kan opnå en specialisering inen for et vist områer, men at vi også i høj gra kan samarbeje me anre fra anre fagområer. Det miner citatet Coming together is a beginning; keeping together is progress; working together is success af Henry For os om. Det er uen tvivl at Henry For, grunlægger af For Motor Company Inc., var en innovatør og entreprenør som var foru sin ti, og citatets baggrun og buskab lægger goe rammer om at samarbeje fører til succes. Som stuerene kan man alleree i sit stuieforløb skabe en større forståelse for tværfagligt samarbeje. Man vil uen tvivl blive bere til at italesætte, tyeliggøre og legitimere egen monofaglighe, men også få større insigt i anres faglighe. Alt et vil være me til at skabe et bere virkelighesbillee af hva er venter os efter ent uannelse, så man bere er rustet til at gribe en komplekse fremti er venter os. Vi kan lære af hinanen og vi må huske ikke blot at grave os selv ne i vores egen lille baghave og erme gå glip af et store billee, men prøve at lære hinanens sprog. Det er klart mere effektiv men også sjovere! Det vil være tværfaglige initiativer som e beskrevet her er kan sikre ansk vækst og fortsætte føringen på verensmarkeet. Hospitalsservice Køleservice Desinficerene opvask Enoskopvasker Autoklaver Valiering Storkøkken maskiner KEN A/S, Brobyværk tlf MTI 6 19

20 Status for enhespatentomstolen og EU-patentet af European Patent Attorneys Jan Simonsen og Ulla Klinge, Inspicos A/S Den europæiske patentkonvention (EPK) er et fælles system for inlevering, nyhes- og patenterbarhesunersøgelse samt usteelse af patenter i 38 europæiske lane. Systemet giver også mulighe for central behanling af insigelser og en appelproces til juriisk behanling. Efter usteelse af et europæisk patent valieres patentet i e ønskee lane, sævanligvis ve at inlevere oversættelser og betale trykningsgebyrer. Derefter overtager en nationale lovgivning i e kontraherene stater, og krænkelse og gylighe af patentet afgøres af e relevante omstole i hvert enkelt lan. Det mefører ikke kun, at omkostningerne ve at hånhæve et europæisk lan er høje (eftersom en patenthaver typisk skal sagsøge potentielle krænkere og forsvare sit patent i flere lane samtiig), men et betyer også, at forskellige nationale omstole kan træffe forskellige afgørelser verørene en samme sag, f.eks. på grun af lokale forskelle i fortolkning af patentkrav og lokal praksis i øvrigt. Derfor er en række europæiske lane i fær me at generere basis for en EU-patentomstol, så man ungår en usikkerhe, at forskellige nationale omstole når forskellige resultater på ientiske grunlag. Denne omstol skal have enekompetence til at behanle båe patentkrænkelse og gylighe i e kontraherene lane. En om fra enne omstol får umielbart virkning i samtlige kontraherene lane. For at få en såan omstol til at fungere har man og behov for, at e europæiske patenter også har samme virkning inen for hele EU. I ag valierer patenthavere typisk kun patenterne inen for et minre antal lane, a omkostningerne ve at sætte et europæisk patent i kraft og veligehole et stiger me antallet af lane. Sammen me lovgrunlaget for en EU-patentomstol uarbejes erfor også grunlaget for et EU-patent, som skal have samme effekt i alle kontraherene lane, og som eruover vil blive billigere at få sat i kraft. I ette samarbeje har sprog-regimet været et strispunkt båe i forbinelse me patenterbarhesbehanlingen af EU-patenterne, men også i forbinelse me en tilhørene omstol. Mange lane var fortalere for at bibehole patenterbarhesbehanlingen på engelsk, tysk eller fransk, som et er tilfælet i ag for Den Europæiske Patentmynighe, men især Italien og Spanien mente, at eres nationale sprog skulle tilføjes som officielle sprog. Alternativt skulle alle lane acceptere kun ét behanlingssprog, nemlig engelsk, hvilket Frankrig imilerti ikke kunne gå in for. Da såanne forhanlinger inen for EU giver samtlige lane vetoret, falt forhanlingerne til joren, og samtlige EUlane uen Italien og Spanien ansøgte erefter EU-Parlamentet om at føre arbejet viere i et såkalt forstærket samarbeje uen Italien og Spanien. Dette samarbeje blev gokent. Én af forelene ve et forstærket samarbeje er, at ingen lane har vetoret. Spanien og Italien har begge inklaget ette forstærkee samarbeje for EUomstolen. Der blev erfor gjort fremskrit hen mo et EU-patent uen Spanien og Italien, et såkalt enhespatent ( unitary patent ), inen for ette forstærkee samarbeje. Det foreliggene forslag giver mulighe for, at en patenthaver kan vælge et gamle system, ve at valiere et EP-patent i e valgte lane, eller et nye system, hvori en patenthaver vælger et patent for hele EU (bortset fra Spanien og Italien) eller en blaning heraf, såfremt er ønskes patentbeskyttelse i alle 38 lane. Den europæiske patentmynighe (EPO) Fortsættes sie 22

21 T I E R INSPIRATION COMMITMENT S IMPLICITY FaenoDesign.k For femte år i træk har et ansete britiske tisskrift Managing Intellectual Property placeret Inspicos i Tier 1, et vil sige blant Danmarks absolut mest anbefalelsesværige patentrågiver firmaer. Inspicos beskæftiger i ag 30 mearbejere i København og Aarhus og rågiver en række af lanets førene teknologivirksomheer i patentsager. Inspicos A/S København og Aarhus T