Udvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark
|
|
- Bjarne Stefan Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark Konkurrencen på det globale marked for vind har aldrig været større end nu. Derfor er teknologiudviklingen i den danske vindmølleindustri også vigtigere end nogensinde før. Men teknologiudvikling handler ikke kun om virksomhedernes konkurrenceevne, det handler også om danske arbejdspladser og dansk eksport. For de over 200 virksomheder i vindmølleindustrien i Danmark er det altafgørende at være førende på teknologi og hele tiden udvikle nye løsninger. Det meste af virksomhedernes udvikling, test og demonstration foregår i Danmark, og det vil de gerne fortsætte med i fremtiden. Det har en lang række samfundsmæssige fordele, at vindmølleindustrien har gjort Danmark til vindkraftens globale udviklings- og kompetencecentrum. Store investeringer i udvikling Hvert år investerer de private virksomheder i vindmølleindustrien store beløb i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er penge, der går til både produktudvikling og teknologi- og kompetenceudvikling. Selve produktudviklingen foregår inden for murene hos de enkelte virksomheder, mens teknologiudviklingen og videnopbygningen ofte foregår i samarbejde med forskningsinstitutioner og universiteter. Grundforskningen på vigtige områder for vindmølleindustrien f.eks. aerodynamik og meteorologi finder sted på danske universiteter, og det betyder meget for den danske vindmølleindustri, at der er stærke offentlige forskningsmiljøer, som er med til at tilvejebringe ny viden. I 2009 fik vind 130 mio. kr. sammenlagt fra diverse offentlige forskningspuljer, dvs. fra EUDP, Energinet.dk, ForskEL, Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden 1. De to største danske vindmøllefabrikanter alene brugte til sammenligning i omegnen af 1,56 milliarder til forskning og udvikling i Dertil kommer en række danske og Vidste du at Danmarks to største vindmøllefabrikanter, Vestas og Siemens Wind Power, i 2009 sammenlagt investerede 12 gange så meget i forskning og udvikling som de forskellige offentlige forskningspuljers samlede tilskud til energiforskning på vindområdet! 1 Energi 2010 forskning, udvikling, demonstration. Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer 2 Tallet er baseret på årsrapporter set i forhold til antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere i Danmark 1
2 udenlandske virksomheders forsknings- og udviklingsinvesteringer i Danmark, som vil øge tallet for de private investeringer betydeligt helt op til en fordobling. Teknologi- og produktudvikling ER arbejdspladser I Danmark arbejder i dag ca mennesker i vindmølleindustrien. 11 pct. af medarbejderne i vindmølleindustrien arbejder med udvikling og test af nye produkter, mens ca. 50 pct. arbejdere med produktion resten arbejder med service og vedligeholdelse, salg, marketing etc. Udviklingen i vindmølleindustrien med globalisering og øget konkurrence betyder, at de medarbejdere, som virksomhederne i vindmølleindustrien ansætter nu, er videnmedarbejdere, typisk ingeniører, til udvikling og afprøvning af nye produkter og ny teknologi. Dvs. at vi i fremtiden vil se vægten fordele sig mere over mod denne type jobs. Så længe, Danmark er det foretrukne land for forskning og udvikling af nye produkter og ny teknologi, vil vindmølleindustrien være et vigtigt omdrejningspunkt for beskæftigelsen i Danmark. Både på videnarbejdspladser og produktionsarbejdspladser. Når f.eks. vindmøllefabrikanter kan forske, udvikle og afprøve deres møller i Danmark, vil de også producere de første møller i hver ny serie her. Der er nemlig behov for en sammenhængende proces fra de første prototyper af møllerne over de første 0-serie-møller til de møller, der senere bliver serieproduceret. Udviklingsmedarbejderne skal let kunne komme ud til møllerne og have hands on undervejs, og der skal kunne følges med helt over i den første produktion af nye møller. Dermed er det også logisk at producere til nærmarkederne herfra. 8,5 pct. af dansk eksport er vind Vindmølleindustrien eksporterede i 2009 for 41,7 mia. kr. Det svarer til mere end 70 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi. Samtidig stiger vindmølleindustriens eksport af vindmøller, komponenter og tjenesteydelser som andel af den samlede danske eksport, så vindmølleindustrien i dag står for 8,5 pct. af den totale danske eksport. Megavinds offshorestrategi Megavind, som er et offentligtprivat partnerskab, har sat sig målet, at det fremadrettet handler om at få prisen ned på energien fra havvindmøller. Dermed har man et fælles mål for den private og offentlige forskning og udvikling, selvom der herefter sker en naturlig arbejdsdeling i forhold til at realisere målet. Mia. kr Eksport og andel af samlet eksport Eksport fra Danmark %-del af den samlede danske eksport 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2
3 Vindmølleindustrien har vist sig forholdsvis stabil under finanskrisen og holdt i 2009 det rekordstore niveau af eksport fra det hidtil bedste år i En stor dansk eksport af vindteknologi og viden er det sidste led i kæden fra udvikling af løsninger over produktion til produkterne sælges ud af landet. Undervejs har en masse danske kompetencer og mennesker været i spil. Vi kan fastholde vores førertrøje Lige nu er der en god cirkel i gang i det danske forsknings- og udviklingsmiljø. Det bidrager bl.a. det nationale testcenter i Østerild til samt de fabrikantdrevne testpladser, man i øjeblikket er ved at finde områder til. Det er vigtigt, at den til enhver tid siddende regering og Folketing i samarbejde med vindmølleindustrien og forskningsverdenen holder den gode cirkel kørende. Den er en løftestang til vækst i Danmark. Dansk vindkraftcentrum hvordan? Læs Vindmølleindustriens anbefalinger til, hvordan vi fastholder det danske kompetencecentrum for vindenergi Læs partnerskabet Megavinds rapport om Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft (pdf) Den danske vindmølleindustri har i dag en position, hvor de danske kompetencer, know how, testfaciliteter og de danske virksomheders styrkepositioner trækker udenlandske investeringer til Danmark. Senest har den kinesiske fabrikant, Envision, valgt at placere netop deres innovationscenter i Danmark pga. af, at Danmark regnes for at være det sted, man skal placere sig for at kunne konkurrere med de bedste på verdensmarkedet. Det gælder om at fastholde vores førerposition så længe som overhovedet muligt. Det kan vi gøre bl.a. ved fortsat at være det land i verden, som integrerer den største mængde vind. I dag har vi 20 pct. vind i elsystemet. Hvis man politisk kan blive enige om, at der sættes et mål om 50 pct. vind i elsystemet i 2020 og 80 pct. i 2050, kan det drive teknologiudviklingen. Derudover er der løbende brug for de rette testfaciliteter og et velfungerende hjemmemarked, som kan fungere som udstillingsvindue udadtil. 3
4 Black Box: Vestas Wind Systems I Vestas Wind Systems investerer de stort i forskning og udvikling. I 2010 ansætter de desuden 500 nye udviklingsmedarbejdere globalt. De skal i bund og grund udvikle løsninger, der kan få prisen på strøm fra vindmøllen ned. Vestas bliver ofte kaldt Danmarks folkeaktie. Det er den danske aktie, danskerne oftest handler på Børsen og investerer det største beløb i. Det er dermed også en virksomhed, der i medierne og hos danskerne er meget fokus på, når nye produkter bliver lanceret, eller de står overfor andre ændringer. Mærsk B er den næstmest købte aktie, men står kun for ca. halvt så meget som Vestas i nettokøb. Dermed er det tydeligt, at danskerne med stor tiltro investerer i deres flagskib for vedvarende energi. Vidste du at der arbejder 22 forskellige nationaliteter i Vestas Technology R&D Center i Århus? Det er vigtigt at få de rigtige kompetencer og det fordrer, at Vestas kan rekruttere globalt. Vestas investerer stort i forskning og udvikling. Det handler om at øge konkurrenceevnen. Siden 2004 er Vestas investeringer i forskning og udvikling globalt steget 330 pct. fra 58 mio. euro til 249 mio. euro i Der var ca ansatte i forsknings- og udviklingsafdelingerne i 2009, hvoraf ca. 900 er placeret i Danmark. I 2010 ansætter Vestas ca. 500 nye medarbejdere i deres Technology R&D globalt, og dermed fortsætter antallet af forsknings- og udviklingsmedarbejdere med at stige støt. Teknologi og kunder bestemmer udvikling Hos Vestas består udviklingsprocessen af to overordnede faktorer: De teknologiske muligheder og kundeforventningerne. Kunden kender ofte ikke de teknologiske muligheder, men har altid en række krav til, hvad møllen skal kunne. Vi kobler de teknologiske muligheder og kundeforventningerne sammen til en kravspecifikation, hvor vi definerer, hvad møllen skal kunne, og hvilken pris per kilowatttime møllen skal producere til. På den baggrund designes møllen, hvorefter vi tester designet og verificerer, at møllen lever op til det forventede, forklarer Finn Strøm Madsen, direktør i Vestas Technology R&D. 4
5 Finn Strøm Madsen fremhæver, at det ikke handler om at udvikle den billigste vindmølle, men derimod en mølle, som producerer strøm til den laveste pris. Cost of Energy, som det populært hedder, er i fokus. Møllen skal være pålidelig og kunne producere en stabil, forventet mængde energi over en min. 20-årig periode. Vestas udvikling af den nye V MW mølle, der blev lanceret i 2009, er et godt eksempel på udviklingsstrategien hos Vestas. Det er en model, som skal sælges globalt, og derfor er møllen designet efter de vigtigste globale markedskrav. V MW møllen er designet, så den støjer mindre end mindre møller på markedet, hvilket er et stigende krav på det globale marked. Samtidig er der lagt stor vægt på nettilslutningskravene fra markedet i designet af den nye mølle, siger Finn Strøm Madsen. Vestas arbejder på flere forskellige platforme for at udvikle møller, der kan producere mest energi for pengene. F.eks. kigger de på, hvordan man kan hive mere energi ud af den samme størrelse rotor. Et andet vigtigt område er styring og kontrol af møllen. Her arbejder de med software udvikling, så de kan kontrollere den større mængde energi, som møller i dag kan absorbere og omdanne til strøm. Dvs. at de med den rette software kan undgå, at møllen i stedet ville skulle have et tungere fundament og tårn for at kunne bære den øgede mængde energi. Fremtidens møller skal være smartere og ikke bare større. Der er mange forskellige håndtag, man kan dreje på teknologisk, når man som Vestas udvikler nye møller og forbedrer nuværende designs. På visse områder samarbejder Vestas med forskningsinstitutioner som f.eks. Risø-DTU på teknologiudviklingen. Men som Finn Strøm Madsen pointerer, kan man kun samarbejde på grundforskning og frem til og med stadiet for anvendt forskning, som har en ca. 5-årig tidshorisont - derefter bliver arbejdet for produktnært. Generisk viden er til gavn for alle, så derfor kan vi samarbejde med Risø-DTU om f.eks. det at forstå vinden i 200 meters højde. Et sådant samarbejde gavner alle virksomheder, men hvordan man herefter anvender det i sit arbejde med at udvikle sine egne unikke løsninger er op til den enkelte virksomhed og foregår indenfor murene. Danmark er Vestas spydspids for teknologi Vestas V MW mølle er udviklet og testet på dansk grund. Danmark fungerer som vugge for meget af den nye teknologi- og produktudvikling, som Vestas opfostrer. Her er det vigtigt at have testfaciliteter og områder til afprøvning af prototypemøller i nærheden af hovedudviklingsafdelingen, så udviklingsmedarbejderne kan komme ud at teste og måle på møllerne og hurtigt vende tilbage til skrivebord og laboratorium for at justere på møllen. 5
6 Fremgangsmåden herefter er, at man udvikler best practice i Danmark, dvs. at de første møller i en ny produktionslinje produceres i Danmark, hvorefter produktionen kan foregå lokalt hos Vestas-afdelingerne på de globale markeder. Planen er derfor, at også Vestas kommende 6 MW mølle til havparker skal testes og afprøves i Danmark inden længe. Vi har store forventninger til såvel det britiske offshore-markeds runde 3 som det tyske offshore marked. Det er her vores 6 MW mølle skal gøre sig gældende. Specielt fra og frem i tiden vil det europæiske offshore marked blive stort og styrende for produktudviklingen. Finn Strøm Madsen pointerer samtidig, at selvom det danske marked ikke er af afgørende størrelse, så har det en yderst vigtig funktion for de fremtidige udviklingsaktiviteter. Det fornægter sig ikke. Vestas tager flest patenter hjem Vestas er den virksomhed, der globalt tager flest patenter hjem på vindområdet. Samlet set har Vestas indgivet 787 patenter hos Intellectual Property Office. Hos Vestas anses føringen i patentkampen som et vigtigt konkurrenceparameter. Til sammenligning har nr. to på listen, amerikanske GE, taget 666 patenter hjem. Danmark er væsentlig som udstillingsvindue for de bedste teknologier og produkter. Mange af vores kunder besøger os her, både fordi vores hovedkontor og forsknings- og udviklingsafdeling er placeret her og for at se vores løsninger fungere ude i de virkelige omgivelser. Test på Århus Havn Før i tiden satte fabrikanterne vindmøller op hos kunden, og så testede de dem der. I dag testes både komponenter som f.eks. gear, generatorer og vinger og hele nacellen i testcentre, hvor det er billigst at finde fejl. Herefter opstilles prototyper af møllen til afprøvning og test i omgivelser med nøje udvalgte vindforhold det er dyrere at opdage fejl her. Når møllen først er sat i produktion, er det på alle måder dyrest at finde fejl og mangler. I Vestas testcenter på Århus Havn tester de hovedkomponenter, hele nacellen og møllens samspil med elnettet. De kan f.eks. teste, hvordan møllen reagerer på strømsvigt i elnettet. Der er fokus på, at testene hele tiden optimeres, og derfor udarbejdes tykke logbøger, hver gang der udføres tests. Det er vigtigt, at testfolkene får sammensat den rette kombination af udfordringer til møllen. De kan i dag ret nøjagtigt simulere de udfordringer, som møllen møder ude i omgivelser, dvs. store temperaturudsving, ændringer i fart/omdrejninger og start-stop af møllen gerne masser af dem for at stresse møllen maksimalt. Vi udfører Highly Accelerated Lifetime Tests (HALT) for at kunne verificere, at nacellen og komponenterne lever op til specifikationerne og den forventede levetid på min. tyve år. Det tager typisk 6 måneder for en HALT at simulere tyve års brug af møllen, forklarer Finn Strøm Madsen. Kunderne kræver dokumentation for, at deres mølle kan præstere det forventede mht. levetid og ydeevne, så det er afgørende, at man som Vestas kan levere gennemprøvet teknologi og vise tallene af møllens tests frem. I øjeblikket står en 3 MW nacelle og kører løs på en testbænk i en af testhallerne larmen fortæller, at møllen lige nu bliver presset til det yderste. Umiddelbart ser det ikke ud til at genere den. 6
7 Black box: Siemens Wind Power Siemens Wind Power har fundet inspiration hos Toyota. Den har de bl.a. brugt til at udvikle den nye gearløse 3 MW vindmølle. Det vil Henrik Stiesdal, teknologichef hos Siemens Wind Power, fortælle om i denne artikel, hvor han også afslører, at de har en 6 MW prototype klar til opstilling næste år. I produktionen er det let at se, at Siemens Wind Power har mere end skelet til The Toyota Way, som Toyotas Lean-system bliver kaldt. Her regerer enkeltheden. Alt er meget rent, og alt har en plads intet ligger og flyder. Produktionen kører efter det, Siemens kalder TAKT princippet. Det fungerer umiddelbart som i bilreklamerne. Nacellen kommer ind i den ene ende af hallen, og alt dens indhold indeni og udenpå bliver herefter tilføjet og samlet på bedste samlebåndsmaner. Alle de komponenter, der kan samles, inden de kommer ind i selve produktions/samle hallen, er allerede blevet samlet. Tiden i selve produktionshallen er nemlig dyr. Inde i hallen er et antal arbejdsstationer, og hvert arbejdshold har nøjagtigt samme tid til at udføre netop deres stations opgave på nacellen. Alle hold skifter på et slag efter et fastlagt antal minutter. Efter sidste arbejdsstation er nacellen klar til at rulle ud i verden mod sit næste opholdssted. Fra teknisk hjernespind til tonstung virkelighed Der er 660 ansatte i Siemens Wind Powers udviklingsafdelinger globalt, hvoraf de 490 sidder i ingeniørafdelingen i Brande. Det hedder ingeniørafdelingen, fordi de ikke kun arbejder med forskning og udvikling, men også møllens drift. Danmarksmester i nye jobs Da Børsen i september kårede årets gazellevirksomheder, løb Siemens Wind Power af med 1. pladsen som den bedste jobskaber nye jobs er det blevet til siden Dengang var der 1600 ansatte i Danmark, mens antallet af medarbejdere nu er steget til Globalt beskæftiger Siemens Wind Power ca medarbejdere. Tankesættet bag Siemens tilgang til produktudvikling er blevet inspireret af Toyotas princip om at opstille processer, der sikrer, at man forbedrer produktet kontinuerligt. Dvs. at der foregår mere end blot produktudvikling i Siemens udviklingsarbejde. Der er en plan for, hvilke møller der skal udvikles, hvornår de skal være klar til at blive testet, og hvornår de skal være klar til serieproduktion. Når ingeniørerne har udviklet en ny møllemodel helt til ende, bliver den igen ført tilbage i den fase, hvor møllen opfindes, så den enkelte model hele tiden optimeres og tilpasses de respektive kundekrav. Dermed foregår der hele tiden udvikling på mange forskellige niveauer. 7
8 Henrik Stiesdal, teknologichef hos Siemens Wind Power, forklarer, at målet for alt udviklingsarbejde i fremtiden kan skæres ned til én ting, nemlig energiprisen. Den pris, som energien fra en vindmølle koster, set over hele møllens levetid, skal være så billig som mulig. På langt sigt er der ingen tvivl. Vindenergi såvel på land som på hav skal være ligeså billig som fossile energiformer. Det er vores succeskriterium, at folk skal sige: Vi har ikke råd til at lade være med at anvende vindenergi. I stedet for at de spørger: Har vi råd til det? Således er det energiprisen, der bestemmer, hvad der skal udvikles på teknologisk. Der skal f.eks. ikke udvikles lettere møller, hvis ikke det resulterer i en gevinst på energiprisen. Den gearløse mølles udvikling Den nyeste succes hos Siemens Wind Power er deres Direct Drive mølle, dvs. en vindmølle uden gear. Gearet er typisk en af de dyreste komponenter i en vindmølle. Op gennem 1990 erne oplevede flere fabrikanter problemer med gearene, og allerede i 1999 kastede Siemens (dengang Bonus) sig over arbejdet med at udvikle en gearløs vindmølle. Dengang regnede vi med, at vi skulle udvikle en havvindmølle til at stå på dybt vand. Derude kan man leve med, at møllerne er lidt tungere og dyrere, da de producerer tilsvarende mere energi, siger Henrik Stiesdal. Den helt store fordel ved en gearløs mølle er jo, at der uden gearet er et meget lavere antal bevægelige dele i møllen og dermed mindre risiko for fejl i møllen og mindre at vedligeholde. Det er især en stor fordel til havs. Direct Drive møller har været kendt i mange år, men har traditionelt været kendt for at være tungere, større og dyrere pga. generatoren. I en mølle uden gear er rotoren direkte forbundet med en generator, som roterer med samme fart som rotoren. Det kræver en helt speciel generator, der kan omdanne rotorens lave fart til elektricitet, der passer til elnettet. Arbejdet med den gearløse mølle holdt pause i en periode, hvor Bonus blev solgt til Siemens, men fra gik teamet omkring den gearløse mølle systematisk til sagen. De valgte at lave et par forsøgsmøller for at lære mere om direct drive teknologien, inden de udviklede den endelige Siemens model. Disse proof of concept møller blev brugt til at måle og teste en række særlige forhold på gearløse møller. For at gøre resultaterne direkte anvendelige, blev den største Siemens-mølletype brugt som udgangspunkt, og forsøgsmøllerne havde standardrotor og tårn fra 3.6 MW mølletypen. Forud for opstillingen af forsøgsmøllerne blev generatorerne afprøvet i lang tid på en prøvestand i Siemens testcenter i Brande. 8
9 Vores evaluering viste, at vi i høj grad har løst et af de vigtige problemer ved direct drive teknologien. Vi har løst vægtudfordringen i en sådan grad, at vores nye gearløse 3 MW mølle har en lavere vægt end vores standard 2,3 MW nacelle. Derfor har vi valgt at udvikle både en direct drive landmølle på 3 MW og en 6 MW mølle til havmølleparker, forklarer Henrik Stiesdal. Ifølge Henrik Stiesdal har processen med at udvikle direct drive møllen været kendetegnet ved, at de har brugt meget tid på at lære teknologien at kende og gennemtænke eget koncept, men så snart de har udviklet modellen, handler de hurtigt. Vi har arbejdet efter princippet: Make your mind up slowly and then act fast. Allerede i 2012 går vores 3 MW Direct Drive i serieproduktion, og 3 MW prototypen står allerede og kører. Vi stiller en prototype af vores 6 MW Direct Drive mølle op til næste år. Dermed bliver det en efterfølger til den første 6 MW Direct Drive mølle eller en evt. storesøster, der i sin tid vil skulle testes på Østerild nationale testcenter, som efter planen bliver taget i brug fra januar Vidste du.. at vinger bliver testet både på udholdenhed og i maks-test? En vinge skal kunne holde til at blive strakt helt ud i en bue på langs og på tværs. Derudover bliver vingen sat i en teststand, hvor den sættes i svingning op og ned, indtil den efter ca. 6 mdr. har gennemlevet bevægelser svarende til en levetid på 20 år. Samme procedure foretages på møllen i side til side bevægelser. Testen sluttes af med endnu en maks-test, hvor vingen igen strækkes på kryds og tværs. Herefter kan vingen typegodkendes. Hvorfor testes vindmøller på land? I forbindelse med placeringen af det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild, Thisted, stillede flere mennesker spørgsmålet: Hvorfor tester man ikke vindmøller til havet på havet? Henrik Stiesdal forklarer, at der er mange ret tunge grunde til at teste møller på land. For det første er det ikke tilstrækkeligt at afprøve møllen under samme forhold, som den skal stå i senere. Hvis møllen derimod står et sted som Østerild med høj turbulens, så testes møllen under hårdere forhold, og dermed accelerer ingeniørerne afprøvningen. Møllen får hurtigere nogle dage på bagen så at sige. Den høje og varierende vind, som samtidigt er målbar, kan kun opnås onshore. Høje vindhastigheder ses naturligvis også offshore, men vindens turbulensintensitet er væsentlig mindre offshore, og veldefineret turbulens er vigtigt i et testforløb. Derudover vil det være vanskeligt for ingeniørerne at komme ud at måle og teste på havet. Der er mange dage, hvor bølgehøjderne ikke tillader adgang til møllerne, og sikkerhedsprocedurerne på havet er generelt en barriere for hyppige besøg. Da prototyper opstilles med henblik på afprøvning af møllens evne til at leve op til en række forskellige krav, kræver det, at der løbende skal foretages en række målinger på prototypen, herunder effektkurvemålinger, lastmålinger, elektriske og mekaniske test m.v. Derfor er det nødvendigt med let adgang til møllerne. Det er helt essentielt for ingeniørerne at have hands on, når vi tester møllerne. Det er også en af grundene til, at vi gerne vil blive ved med at kunne afprøve og demonstrere vores vindmøller i Danmark, da vores centrale udviklingsafdeling ligger i Brande. Der er en tæt sammenhæng mellem, hvor vi tester møllerne, og hvor vi har vores udviklingsaktiviteter. 9
Velkommen til Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild
Velkommen til Høvsøre og Østerild 1 Havvindmøller testes på land Havsøre Både Høvsøre og Østerild ligger ved den jyske vestkyst Høvsøre Østerild Østerild DTU Lyngby Campus DTU Risø Campus Historien går
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereNye globale krav til virksomheder
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mererapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi
rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereKlima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?
Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,
Læs merePrøvepladser til forsøgsmøller
Prøvepladser til forsøgsmøller April 2009/Vindmølleindustrien Behov for prøvepladser til forsøgsmøller i Danmark Det skal være attraktivt for den danske vindmølleindustri at bibeholde udviklingsafdelinger
Læs mereHøring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller
Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker
Læs mereF AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller
F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning
Læs mereVækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund
Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereArbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien
Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren - VIND Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Behovet for arbejdskraft i vindindustrien Redegøre for vækstforventningerne offshore og globalt generelt Vise
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereKriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller
Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller Dato: 07.06.10 Kriterier Behov for fabrikantdrevne områder frem til 2020 Hvad skal/bør afprøves på et fabrikantdrevet testområde Beskrivelse
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereÅbent hus på DTU Risø Campus
Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1
Læs merejobcamp 12 Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark Hvad skal der til? Jan Kjærsgaard CEO Siemens Wind Power A/S
jobcamp 12 Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark Hvad skal der til? Jan Kjærsgaard CEO Siemens i Danmark ca. 6.600 ansatte Siemens A/S Nokia Siemens Networks A/S Siemens Høreapparater A/S
Læs mereForedrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU
Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs merePotentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.
Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er
Læs mereSiemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power
Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000
Læs mereVI s Regionsmøde i Ikast
VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Ikast Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Ikast 9.Marts 2010 Markeds status
Læs mereSiemens 2011. Siemens globalt og i Danmark
Siemens 2011 Siemens globalt og i Danmark Siemens Aktiv i tre sektorer Omsætning efter region Healthcare 93 mia DKK Energy 190 mia DKK 16% 29% 7,7 % 33% 6% 45% 49% Cross-Sector aktiviteter 36 mia DKK Industry
Læs mereHøjtydende, effektiv husstandsmølle
Højtydende, effektiv husstandsmølle Gaia-Wind: en etableret designer og producent af husstandsmøller for husstande i landzonen og eventuelt tilknyttet virksomhed samt ikke-kommercielle institutioner www.gaia-wind.com
Læs mereKomponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU
Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Hvad og hvor er videncenter for vindmøllekomponenter? Initiativ til dannelse af videncenter for 4 år siden
Læs mereVersions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic
Versions - seminar Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Tommy Gundelund Jespersen PERSONAL DATA Tommy G. Jespersen CEO, kk-group A/S. Managing Director kk-electronic A/S Age: 55 Family: Married,
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereOFFSHORE PÅ VINGERNE
OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereJ.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:
Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale
Læs mererapport fra megavind juni 2008 Vindkraftværker i energisystemet Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft
rapport fra megavind juni 2008 Vindkraftværker i energisystemet Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft Foto: LM Glasfiber A/S 1 Anbefalinger og initiativer Udviklingen af fremtidens intelligente
Læs mereBrancheforeningen for Husstandsvindmøller foretræde for Energipolitisk Udvalg
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller 6.12.2012 foretræde for Energipolitisk Udvalg 1 Hvordan er vi som branche kommet ind i dette
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereLindoe Offshore Renewables Center. Navn
Lindoe Offshore Renewables Center Navn email Billede Vision LORC skal være verdens førende center for viden, test og demonstration på området for vedvarende, offshore energi. Mission LORC skaber vækst
Læs mereVindmølleindustriens branchestatistik 2006
Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om etablering af yderligere testpladser til prototypevindmøller
Læs mereVindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy
Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15
Læs mereVindkraft i Det Fremtidige Elsamfund
Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Henrik Stiesdal, 26.02.16 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 1 Bonus, 1981 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 2 Den første brochure, 1981 Stiesdal 2016, All Rights
Læs mereHøvsøre. Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i. Planlægning og byudvikling. Indkaldelse til ideer og forslag
Indkaldelse til ideer og forslag Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i Høvsøre Marts 2017 Planlægning og byudvikling Indledning Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtig
Læs mereDemokrati i miljøvurderinger bør: Demokrati og miljøvurdering Østerild testcenter casen. Testcentret og fugletrækket 31-10-2011
Demokrati og miljøvurdering Østerild testcenter casen 2011 Frede Hvelplund Department of Development and Planning Aalborg Universitet Demokrati i miljøvurderinger bør: 1. Skærpe problemformuleringen. (i
Læs mereKaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5
KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne
Læs mereTekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker. Præsentation af Vestas Wind Systems A/S
Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker Præsentation af Vestas Wind Systems A/S 4 Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker 10. juni 2004 Hans Michael Hansen Technical Manager M.Sc.
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereIntroduktion til vindkraft
DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy
Læs mereCIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller
CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000 Temadag om mini- og husstandsmøller Evance Winds Historie Grundlagt i 1999 stor vind fra Carter, alle arbejder stadig hos Evance. Forskning og udvikling
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mereWEIB. WEIB 2014 Wave Energy Innovation and Business2Business event
WEIB WEIB 2014 Wave Energy Innovation and Business2Business event Danmarks største, nationale klyngeorganisation med mere end 280 medlemmer National kompetencecenter & innovation netværk for dansk offshore
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereMorten Victor Petersen
husstandsvindmolle.org Husstandsvindmøller Morten Victor Petersen Brancheforeningen for Husstandsvindmøller 6. april 2011 DGF Gastekniske dage 2011 Indholdsfortegnelse Brancheforeningen Lovgivning Godkendte
Læs mere* Projektet har et samlet udgiftsbudget på kr. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilken midler der søges tilskud fra. Ridge Wing Turbine
Bilag 21e Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden * kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden * kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C
Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 danish@windpower.org www.windpower.org Bemærkninger til nye
Læs mereScandinavian Micro Biodevices
Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices har fra begyndelsen haft fokus på at være datadrevne, og det har bragt dem til, hvor de er i dag. For at kunne tilbyde de bedst mulige produkter
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereDanske Havne præsentation fra Invest in Denmark
Danske Havne præsentation fra Invest in Denmark Merete Juhl Svendsen & Peter J. Plesner We speak business Invest in Denmark around the world Invest in Denmark in Danish Regions Asiaterne kommer Handels
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereJagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?
Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble
Læs mere2. Afsnit Vurdering af de miljømæssige konsekvenser på globalt, regionalt og nationalt niveau
2. Afsnit Vurdering af de miljømæssige konsekvenser på globalt, regionalt og nationalt niveau Sammenhæng til klimaog energipolitikken Vindkraft indgår som et meget vigtigt element i Danmarks klima- og
Læs merePræsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation
Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereSpørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 30 Bilag 6 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 18. november 2015 Vedr. L 30 Forslag
Læs mereHusstandsmøller & Solcelleanlæg
Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger
Læs mereForundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen
Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereFRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020
FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI
Læs mereVI s Regionsmøde i Aalborg
VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Aalborg Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Aalborg 8.Marts 2010 Markeds status
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereErhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl
SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det
Læs mereJyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk
VINDMØLLE-JOB Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 26. juni 2018 På tværs af partiskel opfordrer borgmestre i Jylland nu kraftigt
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereRegeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEnergi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen
Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereNotat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk
Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Dato Århus N, den 09. september 2014 Forord Med et tilbageblik på tidligere tiders udvikling af møller, hovedsageligt
Læs mereHORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER
HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV
Læs mereDansk udbygning med vindenergi 2014
MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede
Læs mere4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 300 Offentligt Miljø- og planlægningsudvalget 4. februar 2009 Milj iljøteknologisk Udviklings dviklings- og Demonstrations emonstrationsprogram rogram
Læs mereVindmøller i dag og i morgen. SVP Product Management Johnny Thomsen Vindtræf 2015. 7. November 2015 i Aarhus
Vindmøller i dag og i morgen SVP Product Management Johnny Thomsen Vindtræf 2015. 7. November 2015 i Aarhus Mølleejere eller aktionær interessen i et stærkt Vestas 2011, 3. kvartal 2015, 3. kvartal 2 Name
Læs mereAnbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon
Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o
Læs mereTyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin
Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021
Læs mereHvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?
Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mere