Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S

Transkript

1 Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S 1 Januar

2 Indkaldelse til ordinært interessentskabsmøde. Hermed indkaldes interessenterne i Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S til ordinært interessentskabsmøde. Tid og sted for mødet er torsdag den 25. marts 2010, kl på Vester Hassing Kro. Dagsorden for mødet i.h.t. vedtægterne. 1. Valg af dirigent 2. Kontrol af stemmeberettigede. 3. Forretningsføreren af lægger årsberetning. 4. Godkendelse af forretningsførerens årsberetning. 5. Bestyrelsen aflægger revideret årsregnskab. 6. Godkendelse af årsregnskab. 7. Bestyrelsen forelægger det kommende års budget. 8. Godkendelse af det kommende års budget. 9. Orientering om driften af møllerne 10. Valg af medlemmer til bestyrelsen 11. Behandling af indkommende forslag 12. Eventuelt. Ad. 10 Følgende medlemmer er på valg. Jes Erik Stautz (forretningsfører) (modtager genvalg) Kjeld W. Johansen (sekretær) (modtager genvalg) Ledelsens beretning 2009 Året bød på vind under normalen og dermed mindre produktion end forventet. Elpriserne har været lave, og det har bevirket at vi langt de fleste måneder har fået udbetalt det fulde pristillæg på 10 øre pr. kwh, og indtjeningsmæssigt gik det lidt bedre end budgetteret. Der har i løbet af året været et antal kortvarige driftsstop uden den store betydning, selvom ethvert stop automatisk betyder mindre indtjening og oftest en eller anden form for faktura på service efterfølgende. Vi havde forventet et stille og roligt år, men allerede i maj begyndte problemerne at melde sig. Den ene mølle fik skiftet nogle gearkasselejer, og den anden var i så dårlig stand, at den fik skiftet gearkasse og hovedleje. Disse reparationer bevirkede at vi måtte tære kraftigt på vores opsparing, hvilket vil fremgå af årsregnskabet. Vi var i den situation at vi fik forsikringsdækket en del af vores omkostninger og driftstab, men det er småpenge i forhold til de samlede reparationsomkostninger. Da vi fik overblik over de forventede omkostninger, besluttede vi at udsætte udlodninger til andelshaverne indtil vi kunne se at alle regninger var betalt og vi var begyndt at tjene penge igen. Der gik derfor meget lang tid mellem 2 udlodninger, april/december, og de som var tilmeldt med -adresse, blev orienteret. Vi har ikke ment, at det var nødvendigt at udsende yderligere orientering og man er naturligvis altid velkommen til at kontakte den daglige ledelse, hvis man føler, at man mangler information. Forventningerne til 2010 er lidt blandede. Vi tror på at møllerne generelt er i bedre stand efter de ovennævnte reparationer, men naturligvis er den mølle der ikke har fået den store tur, et 2

3 usikkerhedsmoment. Samtidig er det en kendsgerning, at elpriserne fortsat er lave grundet finanskrisen, så vi kan kun håbe på lave omkostninger og rigtig god vind. På Christiansborg er der ikke sket det helt store, selvom der var et meget omtalt klimatopmøde, men de energiske politikere har dog løst problemet med, at folk ikke kunne forstå at de skulle betale CO2-afgift selvom de købte grøn strøm. Løsningen er meget simpel og elegant: Man har omdøbt CO2-afgiften til Elspareafgift! REVISIONSPÅTEGNING Jeg har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2009 for Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S. Udført revision. Jeg har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler. Under revisionen har jeg ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Jeg har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn. Jeg har desuden foretaget en vurdering af, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion. Det er min opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Sæby, den 18. Februar 2010 Revisionsfirmaet HONUM & DYG A/S Registreret revisor Per Dyg 3

4 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Bruttoomsætningen vedrører årets produktion af elektricitet. Der foretages periodisering pr. balancedagen af alle væsentlige indtægter og omkostninger samt renteindtægter og renteudgifter. Vindmøllerne optages i regnskabet til anskaffelsespris. Møllerne afskrives lineært med 5 % p. a. over deres forventede brugstid på 20 år. RESULTATOPGØRELSE FOR ÅRET NOTE BRUTTOOMSÆTNING Andre eksterne udgifter: Målerleje Kontorartikler, porto og gebyr Revision Konsulenthonorar Vejpenge og jordleje Generalforsamling og møder Bestyrelsesgodtgørelse Forsikring Service og vedligeholdelse Overvågning og telefon Småanskaffelser Eget elforbrug Kontingenter m. v RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter ÅRETS RESULTAT

5 BALANCE PR. 31. DECEMBER AKTIVER NOTE Vindmøller MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT ANLÆGSAKTIVER I ALT Andre tilgodehavender Tilgodehavende for salg af el Periodeafgrænsningsposter (Forsikring) TILGODEHAVENDER I ALT LIKVIDE BEHOLDNINGER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT BALANCE PR. 31. DECEMBER PASSIVER NOTE Kapitalindestående, primo Årets resultat Udlodning KAPITALINDESTÅENDE I ALT Merværdiafgift Anden gæld KORTFRISTET GÆLD I ALT PASSIVER I ALT EVENTUALFORPLIGTELSER: 5

6 Ingen. BESTYRELSE: Jes Erik Stautz Forretningsfører Kjeld W Johansen Sekretær Karsten Sjælland Regnskabsfører NOTER Anlægsaktiver. 1 Saldo pr. 1/ Årets tilgang Afhændelser Saldo pr. 31/ Afskrivninger pr. 1/ Årets afskrivninger Samlede af- og nedskrivninger pr. 31/ BOGFØRT VÆRDI pr. 31/ Renteindtægter. 2 Jyske Bank, driftskonto Jyske Bank, opsamlingskonto Jyske Bank, opsparingskonto Dronninglund Sparekasse, garantbevis Dronninglund Sparekasse, garantkonto Renteindtægter i alt Renteudgifter. 3 Jyske Bank, driftskonto Jyske Bank, opsamlingskonto

7 Dronninglund Sparekasse, garantkonto Renteudgifter i alt Likvide beholdninger. 4 Jyske Bank, driftskonto Jyske Bank, opsamlingskonto Jyske Bank, opsparingskonto Dronninglund Sparekasse, garantbevis Dronninglund Sparekasse, garantkonto(opsparingk.) Likvide beholdninger i alt NOTER Udlodning. PR ANDEL Marts April August Oktober Februar Marts Maj September Marts April December December Udlodning i alt (250) (260) (230) Anden gæld. 6 Revision Skyldig One Com Webhotel Vestas Jordleje Energinord Tilbageholdt udbytte Anden gæld i alt Supplerende oplysninger. 7 Andel af anskaffelsessum pr. andel

8 Andel af bruttoomsætningen pr. andel Andel af renteindtægter pr. andel Andel af renteudgifter pr. andel Andel af overskud før afskrivninger pr. andel Andel af afskrivninger pr. andel DRIFTSBUDGET BRUTTOOMSÆTNING Andre eksterne udgifter: Målerleje Jordleje Kontorartikler, porto og gebyr Revision Konsulenthonorar Generalforsamling og møder Bestyrelsesgodtgørelse Forsikring Service og vedligeholdelse Overvågning og telefon Småanskaffelser Eget elforbrug Kontingenter m. v RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER Hensættelser RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter ÅRETS RESULTAT Forventninger og budgetforudsætninger til 2010: Indtjening. Der er budgetteret med et 90 % vindår og afregningsprisen er sat til ca. 0,36 kr. /kwh. for hele året. 8

9 Service og vedligeholdelse. Budgetbeløbet er anslået under hensyntagen til de afholdte udgifter i årene 2007, 2008 og 2009 samt under hensyntagen til møllernes alder. Hensættelser/ Opsparing. Budgetbeløbet er afsat til fortsat forøgelse af opsparede beløb for at imødekomme større reparationsudgifter. Driften: I år kan jeg ikke skrive, at der ikke er sket noget særligt, for det er der. Det startede midt i maj, da Vestas stoppede Mølle 1, på grund af dårlige lejer i gearkassen. Der blev lavet en kikkert undersøgelse, hvor der blev konstateret at lejerne var i stykker. Vi fik også lavet en undersøgelse af Mølle 2. Her så det værre ud. Der var problemer med tandhjulene. De var meget slidte, så det var kun et spørgsmål om, hvornår der ville brække nogle tænder. Mølle 1 blev lavet med det samme af Vestas, og vi var heldige at forsikringen betalte en del af reparationen. Værre var det med mølle 2 det var så slemt, at der skulle en anden gearkasse til. Der blev indhentet tilbud på udskiftningen, og det blev DMP, der var billigst og kunne gøre det hurtigst, så midt i august blev gearkassen skiftet. Næste års møde er planlagt til torsdag d. 24/ Referat af ordinært interessentskabsmøde d. 26/ kl på Gandrup Kro Ad. 1) Forretningsføreren fungerede som dirigent. Det kunne konstateres, at forsamlingen var lovligt indkaldt. Ad. 2) Det kunne konstateres, at alle fremmødte var stemmeberettigede. Ad. 3) Forretningsføreren aflagde beretning. Se skriftlig beretning. Forretningsføreren kunne tilføje, at grunden til at der ikke var kommet nyheder på i løbet af året var, at han ikke ville komme med positive (eller negative) udmeldinger som alligevel ikke kunne holde. F.eks. gav de 3 første måneder næsten et halvt års produktion, hvorefter vinden forsvandt, og at der ikke havde været så meget at berette om. Og at der ville blive fortalt om fastprisordningen under eventuelt. Ad. 4) Forretningsførerens beretning blev godkendt. Ad. 5) Kasseren, som ikke var på ferie i år, valgte at starte sin fremlæggelse med at læse ledelsens beretning op. Rigtig godt for dem der ikke kan læse de små bogstaver. Derefter fremlagde han revideret årsregnskab for 2008, se skriftlig beretning. De gode renteindtægter blev fremhævet. Momsbetaling er udskudt som en del af regeringens krisepakke. Ad. 6) Årsregnskabet blev godkendt. Ad. 7) Bestyrelsen fremlagde det kommende års budget. Ja, vi har fortsat tillid til Dronninglund Sparekasse og fastholder engagement på nuværende niveau og mener at risikoen er acceptabel. Efter fremlæggelsen af budgettet startede en ret fri diskussion om fremtiden. a) Finde ud af hvad møllerne kan sælges for og fremlægge det. Så slipper man for risikoen og besværet. b) Udskifte møller. Se bilag til referat. Ad. 8) Det kommende års budget blev godkendt med henstilling om evt. at reducere opsparingstakten. Se bilag til referat.. 9

10 Ad. 9) Sekretæren orienterede om driften, dvs. at der var ikke så meget at orientere om efter et år uden store reparationer og uden uplanlagte driftsstop. Der er lavet centralsmøring af generatorlejer, og vingeeftersyn med reparationer. Der er ikke status på vingernes stand grundet problemer med kommunikationen med Vestas eller mellem Vestas og deres underleverandør. Møllehattene er begyndt at ruste. Olievagt er ikke lavet, da vi har ventet (forgæves) på en løsning fra Vestas, som nu er begyndt at henvise til en alternativ leverandør. Ad. 10) Valg til bestyrelse. Kassereren var på valg efter gældende regler. Karsten Sjælland blev genvalgt. Finn Oxholm fortsætter som eneste suppleant. Ad. 11) Der var ikke nogen forslag at behandle. Ad. 12) Faste priser: Forretningsføreren kunne berette, at man gerne ville tale om faste priser, da den daglige ledelse mente at det var et stort ansvar at lave fast afregning for et eller flere år. I 2008 havde det ikke gjort den store forskel hvis man ikke havde valgt faste priser. Den daglige ledelse mener at det er vanskeligt at vide hvornår man skal vælge at prissikre, specielt efter 2008, hvor priserne har haft meget store udsving. For 2009 ser det foreløbig ud til at det er godt at der er prissikret. Der er ikke prissikret for Bilag til referat Efter den årlige forsamling, har den daglige ledelse prøvet at sammenfatte lidt at det der er blevet fremlagt og forsøge at belyse situationen som vi ser den og måske være med til at skabe lidt mere debat. Dette bilag er skrevet fordi der på det årlige møde er blevet talt om hensættelser og salg af møller, altså noget der påvirker nutiden og har med fremtiden at gøre. Der kommer fra tid til anden tilkendegivelser fra andelshavere om at de ikke går så højt op i økonomien og som mener, at det også er tanken der tæller. Man kan også sige, at en investering på kr. betyder, at man har gjort sin husstand grøn med hensyn til elforbrug, selvom man skal betale lidt ekstra hvis man også vil have leveret den grønne strøm. Nogen har måske har valgt at tage lidt afslappet på den økonomiske side af sagen, men har i årenes løb fået pengene tilbage og lidt til. Den grønne side af sagen er i orden og det har ikke kostet en formue. Der har også været enkelte tilfælde med personer som direkte har følt sig snydt og bedraget, fordi de mente at de var blevet lovet et meget stort afkast af deres mølleinvestering. At man som enkeltperson gerne vil tjene så meget som muligt på sin investering foretaget i 1996 eller senere er fuldt ud forståeligt, og selvom der ikke er nævnt noget i vedtægterne om det, er det naturligvis det man stræber efter. Argumentet om at man skal kunne vælge om man vil have penge i hånden nu gennem et salg af møllerne eller vente en årrække for at se om pengene kommer hen ad vejen er vel i orden, men det må i første omgang være et individuelt valg, et valg som f.eks. kan være at sælge sine andele til højestbydende, hvilket relativt få personer har valgt. 10 Vi har for et par år siden redegjort for, at vi ikke vil ud og indhente tilfældige tilbud for indirekte at få vurderet møllernes værdi, og de uopfordrede tilbud vi har fået, har været så dårlige, at vi ikke har overvejet dem seriøst. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at

11 hvis vi skulle komme ud i en krise, er der adskillige som er parate til at overtage møllerne til en passende lav pris, og vi vil derfor gøre hvad vi kan for at undgå den situation. Hvad er det for en situation? Det er f.eks. hvis der ikke er nogen der vil lave det daglige arbejde med driften eller hvis pengekassen er tom. Bortset fra de første driftsår, hvor rub og stub blev udbetalt af hensyn til de mange der havde lån i andelene, så er der efter vi begyndte at hensætte til reparationer, fortsat udbetalt maksimalt, så det er ikke tilfældet, at vi prøver at lave en skjult opsparing, da vi som udgangspunkt forventer, at den enkelte andelshaver bedst kan anvende og forrente pengene. Det kunne ellers være meget fristende at lave den skjulte opsparing, for f.eks. i 2009 har vi indtil videre allerede udbetalt ca i udbytte. Tænk på hvor langt det beløb ville række hvis vi hensatte det til reparation og vedligehold! Vi kunne tage det hele nu og stoppe med yderligere hensættelser. I den almindelige snak regner man med at en ny gearkasse koster en halv million og at der sandsynligvis skal laves andre arbejder når en mølle er ude af drift, men at der er andre på markedet, der kan lave en udskiftning lidt billigere. Derefter kigger man på regnskabstallene og ser at der er mindst til 1 gearkasse og runder lidt ned og op igen, og pludselig er der penge til 2 gearkasser, men det er der ikke. Problemet er måske, at man ikke direkte kan se, hvor meget der er hensat til reparationer, da en stor del af vores beholdning ved årsskiftet er udlodninger på vej, hensættelser til moms og andre omkostninger. På den anden side, så forventer vi ikke noget større driftstab i forbindelse med en møllereparation og vi må gå ud fra, at vi har en anden mølle der fortsat producerer, så vi har mulighed for at klare større reparationer uden at vores hensættelser skal være ret meget større end de er nu, så det vil vi tage til efterretning. Hvad kan vi gøre anderledes, som gør det bedre økonomisk for den enkelte? Vi kan f. eks. styre vores cashflow bedre og udbetale tidligere, hvad der kan være meget svært, når hver måneds produktion svinger meget. Hvis man f.eks. ser på 2008, var vi heldige at starte året med 3 måneder med produktion og afregning over middel, efterfulgt af 6 måneder med produktion under middel og ret dårlig afregning. Vi kan vente med at betale regningerne, hvis vi er kommet i underskud en enkelt måned eller at vælge at køre på en kassekredit. Det vi har gjort hidtil, er at gemme lidt ekstra for at udjævne, sådan at vi altid kan betale vores regninger, hvor reparation og vedligehold stort set er de eneste udgifter vi ikke kan forudsige. Hvor mange gearkasser skal vi udskifte? Vi skal naturligvis forvente at udskifte mindst to ved fortsat drift. Et godt argument for at lave en hensættelse til det er, at vi kan skifte gearkasserne uden at det påvirker udlodningerne ret meget. Det betyder, at den enkelte medejer stort set ikke oplever andet end at hans møller er blevet forbedret og dermed mere værd. Det er dog samtidig helt klart, at hvis vi skal udskifte 2 gearkasser inden for kort tid, vil det kunne mærkes på udlodningerne. I runde tal koster en gearkasse 5 års hensættelser eller et halvt års driftsindtægter har været turbulent. Rekordhøje energipriser og tilsvarende høje indlånsrenter, og hvis man havde aktier, burde de have været solgt inden og pengene puttet under madrassen. Nu ser vi senere, at energipriser og renter kan komme i bund. For 2008 har møllerne givet et afkast på 6,8 % målt på udlodninger i forhold til oprindelig investering. Ikke godt, og det kan vel ikke konkurrere med en bankrente på over 5 %, men fint med de fleste aktieafkast. Og hvad vil bankrenten typisk være i 2009? Et gæt kan være 2-3 % med et års binding. 11

12 Hensættelser til reparation er jo penge man ikke har fået udbetalt og måske aldrig får. Budgettet til det formål vil koste knap 40 kr. pr. andel. Hvis hensættelsen ikke foretages, svarer det til ca. 1 % mere i udbetalt afkast. Vi mener, at hensættelsen er fornuftig. Man kan sove mere roligt om natten, og for dem der ønsker at sælge deres andele, kan en stor hensættelse kun være med til at trække salgspriserne opad. Store hensættelser kan være med til at friste til et salg, for hvis vi skulle sælge møllerne, så kan vi jo udbetale hensættelserne. Det er i teorien korrekt, men man må antage at de reparationer, der ikke er lavet, er med til at trække en eventuel salgspris ned. Fremtiden vil sandsynligvis medføre højere energipriser, og dermed bedre forudsætninger for at drive vindmøller. Hvis der ikke sker noget uforudset, kan vi drive møllerne frem til år 2026, hvor de fleste af de nuværende ejere vil være borte eller forsvarligt anbragt af de sociale myndigheder, men derfor kan møllerne vel godt fortsætte med at producere? Hvis man har købt aktier i en virksomhed eller ejer sin egen virksomhed, forventer man vel ikke, at den skal lukkes den dag, man ikke selv kan være med mere? På et tidspunkt bliver det nødvendigt at tage en beslutning om fremtiden og som vi ser den, er de to bedste muligheder enten at fortsætte med at vedligeholde og drive møllerne så længe det økonomisk hænger sammen eller helt at udskifte møllerne med nye og bedre typer. Vi håber, at ovenstående er med til at give mere klarhed end uklarhed, selvom mange emner er blevet berørt og den røde tråd kan være svær at følge. Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S April 2009 Køb vindmøllestrøm for 2,19 øre læs mere på 12