Indholdsfortegnelse. Abstract

Transkript

1 Abstract This project is about the Danish asylum system and how being an asylum over time can have psychological consequences. To illustrate our focus we have conducted interviews with two people living in the Danish asylum system and an interview with a staff member of the asylum centre. Through the interviews we analyse the living conditions of Death, Isolation, Freedom and Meaninglessness. These living conditions form the basis of anxiety and through our analysis we show how asylums experience anxiety. In the discussion we present the different aspects from the analysis and how the psychological consequences of asylums affect their condition through the uncertain time at the asylum. Through the living conditions we also discovered that social relationships, environmental surroundings, and political boundaries are due to the fact that asylums in Denmark meet anxiety. Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 - GRUNDFORUDSÆTNINGER... 4 INDLEDNING... 4 MOTIVATION... 5 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 7 AFGRÆNSNING... 7 BEGREBSAFKLARING... 8 VIDENSKABSTEORI Fænomenologi Metode FREMGANGSMÅDE Valg af interviewpersoner Personer og Omstændigheder Forberedelse og Teknik Det etiske aspekt Tolkens rolle Transskriptionsguide Reliabilitet og Validitet REZA OG ARASHS BAGGRUND Revolutionen og et nyt styre Nyere udvikling RESUMÉ AF INTERVIEW Resumé af interviewet med Reza Resumé af interviewet med Arash Resume af interviewet med Jannich ASYL Asylansøgerne Asylcentrene i Danmark Asylansøgernes levevilkår Asylprocessen Sagsbehandlingen af asylansøgninger Tålt ophold TEORI Rollo May The Meaning of Anxiety Angst som fænomen Fødselstrauma Sigmund Freud Udvikling af frygt og angst Yalom

2 Døden Liv, død og angst Død og angst Frihed Ansvar frihed under ansvar Den frie vilje Isolation Eksistentiel isolation Meningsløsheden Forskellige former for mening med livet KAPITEL 2 - ANALYSE ANALYSE Reza og de fire eksistentielle grundvilkår Døden Friheden Isolation Meningsløsheden Delkonklusion Reza Arash og de fire eksistentielle grundvilkår Døden Friheden Isolation Meningsløshed Delkonklusion KAPITEL 3 - DISKUSSION DISKUSSION Tabet af værdi Stabilitet Sociale relationer Omgivelser Aktivering Troen Uvished Tiden KONKLUSION LITTERATURLISTE DIMENSIONS FORANKRING RESUME Kapitel 1 - Grundforudsætninger Indledning I en velfærdsstat som Danmark, vil man formode, at man har et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød, men gør dette sig også gældende for fremmede, såsom asylansøgere? Disse mennesker må ses som værende i en særskilt situation idet, at de er flygtet fra deres hjemland. De er alle grundlæggende flygtet på grund af frygt for deres eget eller deres families liv og sikkerhed. Enten på grund af forfølgelse, krig eller på baggrund af race, religion, nationalitet, socialgruppe eller politisk anskuelse (Flygtningenævnet, 2012). Mange asylansøgere, der ankommer til Danmark, har oplevet forfærdelige forhold og dermed en lang række traumatiske oplevelser. FN s Menneskerettighedserklæring sikrer, at alle mennesker har ret til at søge asyl, hvis de er forfulgt eller oplever trusler på eget liv (Amnesty International, 2012). Tages der hensyn til disse menneskers forhold, når de ankommer til Danmark, og hvordan modtages de af det danske asylsystem? Der har i de sidste 10 år været en stigning i antallet af ansøgere i det danske asylsystem. Inden for de sidste tre år (2009, 2010 og 2011) har over 3500 personer hvert år søgt asyl i Danmark, men kun ca. halvdelen af ansøgerne får opholdstilladelse (Bilag 1). Dette kan skyldes den tidligere VK-regerings stramme udlændingepolitik, der blandt andet medførte en afskaffelse af de factoflygtninge 1, afskaffelse af retskravet på familiesammenføring (Bak, et. al, 2010, s. 111). Asylsystemet i Danmark har været nødt til at adaptere sig selv til nye 1 De facto-flygtninge: person, der ikke opfylder betingelserne i FNs Flygtningekonvention, men hvis forhold er sådan, at andre lignende eller tungtvejende grunde tilsiger, at vedkommende ikke bør sendes tilbage til sit hjemland (Den store danske, 2012). 3 4

3 tider (Rasmussen & Villaume, 2007, s. 420). Ikke alene nye tider, med nye konflikter og nye strømninger, men også til nye politiske vinde. Motivation Der var en fælles undren over, hvordan beboerne har det på et dansk asylcenter? I gruppen havde vi en formodning om, at det er et lukket sted, hvor asylansøgerne ikke har nogen forbindelse til omverdenen, og derfor ville vi gerne undersøge, hvordan et ophold påvirker disse menneskers psyke. Vi forstillede os, at et asylcenter skal være til asylansøgernes fordel og hjælpe dem videre i systemet, fra start til slut, men typisk oplever vi, fra mediernes side, en negativ omtale af asylcentrene. Det var vores indtryk, at asylansøgerne har det hårdt ud fra de forhold og den situation, de er havnet i. Derfor mente vi, det ville være spændende at undersøge, hvilke forhold beboerne lever under. I forlængelse af dette undrede vi os over, hvordan et ophold på et asylcenter påvirker asylansøgerne og hvilke psykologiske processer, der sættes i gang. Her var det spændende at se nærmere på, hvad hverdagens gøremål, muligheder og skærpede omstændigheder egentlig betyder for det enkelte individ i en situation som denne. Kan man måske direkte tale om psykiske mén af opholdet på et asylcenter? For at kunne se nærmere på dette, ønskede vi at tale med personer, som står i situationen, sådan at vi kunne danne os en reel indsigt. Men vi ønskede ikke kun at interviewe personer, som var i situationen som asylansøger, men også en ansat inde for et asylcenter, da vi ønskede at få et balanceret og nuanceret syn på området. Asylsystemet og asylansøgernes situation og helbrede ligger derfor til grund for denne opgave. Problemfelt På baggrund af de forudgående tanker som nævnt i motivationen, udarbejdede vi nogle spørgsmål såsom, hvad er asyl? Hvad er et asylcenter, og hvad foregår der? I forhold til vores ønskede empiri, spurgte vi os selv, hvordan man kunne foretage et produktivt og effektivt interview, så vi kunne få et brugbart resultat til vores analyse og diskussion. Udover dette stillede vi os selv spørgsmålet om, hvordan man skal forstå menneskets psykiske processer i en situation som asylansøgernes? Danmark er et velfærdssamfund, og må derfor være i besiddelse af ressourcer som gør, at de kan sikre en hurtig og retfærdig behandling af asylansøgerne. Men er det også det, som sker? Og hvordan påvirker behandlingen af asylansøgningerne, og opholdet på asylcentrene, de mennesker som gennemgår en asylansøgning? Hvad betyder det for dem, at de er afsondret fra omverdenen? For at kunne besvare disse spørgsmål fandt vi frem til, at angst ligger til grund for mange psykiske lidelser, herunder neuroser (May, 1979, s. 84), og derfor finder vi det nødvendigt at definere dette begreb for at kunne kigge på asylansøgernes psykiske helbred. Spørgsmålet bliver så, hvad angsten kommer af, og hvordan man kan sige, at en person lider af angst? Den eksistentielle psykolog og psykoterapeut Rollo May (1958) beskæftigede sig med begrebet angst og meningen bag dette fænomen. Han diskuterer i bogen The Meaning of Anxiety ud fra flere forskellige filosoffer og teoretikere begrebet, og fremlægger dermed et varierende syn på angst, som vi vil anvende som en grundforståelse for angst. For hvordan kan man se, om denne angst kommer til udtryk, og hvor kommer angsten fra? Professor i psykiatri og fortaler for eksistentiel psykologi, Irvin Yalom (1998) diskuterer og forklarer i sin bog, Eksistentiel Psykoterapi, psykoterapeutiske modeller for mennesker i forbindelse med de grundlæggende levevilkår, vi uundgåeligt kan afskrive os fra. Disse fire levevilkår er døden, isolation, frihed og meningsløshed. Men hvad betyder disse levevilkår for asylansøgerne, og hvordan indgår og påvirkes vilkårene i deres situation? Med en forståelse af Mays forklaring på begrebet, og Yaloms fire menneskelige grundvilkår, vil vores opgave kredse om oplevelsen 5 6

4 og betydningen af det danske asylsystem for individet. Alt dette udmunder sig i vores problemformulering, som er det følgende. Problemformulering Hvilke psykiske følger kan livssituationen som asylansøger medføre? Afgrænsning For at besvare vores problemformulering har vi foretaget diverse afgrænsninger i vores projekt. Vi har kun fokus på asylprocessen i Danmark, selvom det også kunne være interessant at undersøge andre landes asylforhold. I forhold til metode har vi valgt at benytte os af den kvalitative metode for derved af få en større indsigt i hver enkel interviewperson. Derfor har vi afgrænset os til at interviewe tre personer; to asylansøgere og en medarbejder på Center Sandholm, for at se hvilket syn de har på det at være asylansøger. Vi kunne muligvis have interviewet flere personer, for at få en bredere forståelse, men dette ville også begrænse indsigten, vi kunne få i asylansøgernes liv, og derfor vurderede vi, at tre interview var passende. Da vi begyndte at arbejde med projektet, ville vi have fokus på Center Sandholm, men idet at det er et modtage- og udrejse center, og beboerne hovedsagligt kun opholder sig der i omkring 10 dage (Interview Jannich, 2012), har vi valgt ikke at lægge så stort fokus på selve asylcenteret, men mere på det at opholde sig på et asylcenter generelt. Vi har valgt at interviewe unge/voksne og dermed afholder os fra at interviewe børn, idet at vi vurderer, at de ikke i lige så høj grad er i stand til at beskrive, hvordan opholdet på asylcenteret har påvirket dem, som en ung eller voksen person har mulighed for. Kriterierne for valget af vores to interviewpersoner, der er asylansøgere, var, at de begge skulle være eller have været tilknyttet Center Sandholm for bedre at kunne stille deres udsagn op imod det, der bliver sagt i interviewet med medarbejderen på Center Sandholm. Dette resulterede i, at begge vores interviewpersoner tilfældigvis var iranere. Derfor finder vi det relevant med en kort redegørelse for Irans udvikling, senere i projektet, for bedre at forstå den situation de to asylansøgere har været i. Dette afgrænser os fra en redegørelse af andre asylansøgeres baggrund, idet at vi som udgangspunkt fokuserer på vores to interviewpersoner og dermed også deres kultur. Vi benytter os af en eksistenspsykologisk tilgang, og ikke den psykoanalytiske tilgang som har afsæt i refleksionen af indre konflikter (Leksikon, 2012). Dog er der en forståelse af symbolsk karakter, som indgår i psykoanalytisk eksistentialisme, som Freud også arbejder med. Men hovedfokus er en eksistenspsykologisk tilgang, da vi arbejder med en her-og-nu oplevelse af interviewpersonernes eksistentielle situation (Store norske leksikon, 2012). I vores teorimateriale har vi afgrænset os betydeligt, idet at der findes omfattende mængder af litteratur, som omhandler angst. Vi afgrænser os fra at definere psykiske lidelser, men viser hvordan de kan komme til udtryk. Yderligere vil vi, som nævnt i problemfeltet, undersøge om asylansøgernes særskilte situation kan påvirke individets grundvilkår, ud fra Yaloms teori, der kan skabe grundlag for angst. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i Mays definition af angst for at få en alsidig forståelse af begrebet. Begrebsafklaring I det følgende vil vi beskrive begreberne, der har en central betydning i vores projekt og er brugt gentagende gange. Disse begreber kan have flertydige betydninger og kræver derfor en definition af, hvordan de skal forstås i vores projekt. Vores opgave handler om asylansøgeren og asylsystemet, hvorfor vi bør nævne, at når vi henviser til afsnittet om asyl refererer vi direkte til afsnittet omhandlende: Asyl, Asylansøgerne, Asylcentrene i Danmark, Asylansøgernes levevilkår, Asylprocessen, Sagsbehandlingen af asylansøgere og Tålt ophold. 7 8

5 Asyl i Danmark En asylansøger er en person, der søger om opholdstilladelse i et andet land end sit eget og som ønsker beskyttelse (Ny I Danmark, 2012). Et asylcenter er et center, som indkvarterer asylansøgere, mens deres sag om opholdstilladelse bliver behandlet. Udlændingestyrelsen placerer asylansøgerne på centrene, afhængigt af hvor de er i sagsbehandlingen. Størstedelen af asylansøgerne i november 2011 kom fra Afghanistan, Syrien, Iran og Rusland (Røde kors, 2012). Udlændingenes ret til opholdstilladelse bliver vurderet ud fra tre hovedkategorier, som er, at de oprindeligt skal komme fra udvalgte geografiske områder, at de har særligt behandlingskrævende sygdomme, at de risikerer tilbage sendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (Ny i Danmark, 2012). Tallet for boende asylansøgere skifter hele tiden, da behandlingstiden varierer, og eftersom nogle får opholdstilladelse, og andre får afslag og rejser hjem. Psykiske følger Når der i projektet tales om psykiske følger, skal det ikke forstås som, at vi vil konstatere hvilke specifikke psykiske lidelser, vores interviewpersoner har, men det skal i stedet ses i en bredere forstand. Derfor vil der kun blive taget udgangspunkt i, hvad interviewpersonerne siger, og ikke hvordan de agerer under interviewet. De psykiske følger skal ses ud fra Rollo Mays begreb om angst, idet at han mener, at angsten ligger til grund for mange psykiske lidelser (May, 1996, s. 96). Angst er en reaktion på den frygt, som opstår, når individet oplever en trussel mod en værdi, som vedkommende oplever som værende central i tilværelsen. Mennesket har ifølge Irvin Yalom (Yalom, 1998, s. 18) fire grundlæggende livsvilkår; døden, friheden, isolation og meningsløshed. Når disse vilkår bliver sat i en særskilt situation og bliver udfordret, som for eksempel på et asylcenter, kan det resultere i det, som May definerer som angst. Ud fra det vil vi undersøge, hvordan interviewpersonernes grundvilkår bliver påvirket af deres situation, som asylansøgere, og om disse livsvilkår kan skabe grundlag for fremkaldelse af angst. Videnskabsteori Vi vil i det følgende forklare vores valg af erkendelsesteori og metode. Begge vil kort blive forklaret med baggrund i bogen Humanistisk videnskabsteori (2009) af professor i filosofi Finn Collins (2008) og lektor i humanistisk videnskabsteori Simo Køppe (2008). Løbende vil vi inddrage Steinar Kvales (2009) forståelse af fænomenologien og valg af metode, med udgangspunkt i hans bog Interview Introduktion til et håndværk. Endvidere bruger vi artiklen Den Fænomenologiske metode i museologisk forskning af lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet Bjarne Funch (2003), for at belyse sammenhængen mellem erkendelsesteorien, fænomenologi og den kvalitative metode. Fænomenologi I de følgende vil vi gøre rede for vores anvendelse af erkendelsesteori, som er fænomenologi. Det har vi valgt at gøre, da det spiller en afgørende rolle for den viden, vi producerer, og den måde vi producerer vores viden på. Vi har valgt at arbejde ud fra en fænomenologisk tilgang, for at kunne besvare vores problemstilling, da det er relevant for vores projekt at undersøge, hvordan vores interviewpersoner forstår den verden, de lever i. Dette bliver belyst i vores kvalitative interviews, som har til formål, at undersøge asylansøgernes livssituation. For at gøre dette, er det vigtigt at se på den personlige forståelse, og deres individuelle følelser og oplevelser, kort sagt deres livsverden. Det er netop vores interviewpersoners verdensforståelse, som giver os mulighed for at undersøge asylsystemets påvirkninger. Fænomenologien handler nemlig om menneskets livsverden (Kvale, 2009, s. 44). 9 10

6 Vores livsverden er den verden, vi lever i, vores dagligdag, og hvor erfaringer dannes (Collin & Køppe, 2008, s ). Fænomenologien inddrager subjektiviteten, da man for at forstå et fænomen, altid ser det i forhold til det subjektive. Måden jeg ser på en given ting, skal ses i forhold til mine tidligere erfaringer og nuværende interesser. Collin og Køppe (2008) inddrager et interessant eksempel. Hvis man ser en kuffert i et værelse, vil man altid have ubevidste forestillinger om, hvad en kuffert er, og hvad den indeholder. For det første kan man ikke se hele kufferten på en gang, top, bund og siderne. Det vil sige, at man skal forestille sig resten. Oven i det kan lyset på kufferten spille en rolle. Er det mørkt eller lyst. Er der skygger, som får én til at se den på en anden måde. Til sidst begynder man at forestille sig, hvad kufferten kan indeholde. Er den fyldt med breve fra rejser? Er den fra 40 ernes deporteringer? Eller er det noget helt andet? (Collin & Køppe, 2008, s ). Det vil sige, at det syn man har på kufferten afhænger af, hvad man tror og ved. Hermed er mennesket ikke en vej til virkeligheden, men virkeligheden er det, vi forstår den som. Collin og Køppe uddyber dette ved at tilføje, Kroppen er ikke en skærm mellem mig og verden, men vores primære væren-i-verden (Collin & Køppe, 2008, s. 130). Det vil sige, at vi ikke skal undskylde vores subjektivitet, når vi i projektet forsøger at afdække asylcentrenes rolle, som det kunne tænkes at positivismen ville gøre, men bruge det som et værktøj. Dette indebærer dog, at man igennem fænomenologien og kvalitative forskningsinterviews har et åbent sind. Man skal være modtagelig overfor nye fænomener, men også være i stand til at sætte sine egne forudsætninger for interviewet i parentes, således at ny viden om informantens livsverden får plads til udfoldelse. Ved det kvalitative interview handler det om for intervieweren at være nysgerrig og have følgespørgsmål for dermed at få en deskriptiv og nuanceret udlægning af det, informanten oplever (Kvale, 2009, s ). Fænomenologien kan ses i forhold til naturvidenskaben. Naturvidenskaben forklarer en genstand eller tilstand ved brug af videnskabsteori, som omhandler det man kan måle og veje, hvorimod fænomenologien inddrager subjektets livsverden for at forklare objektet (Collin & Køppe, 2008, s. 137). For at undersøge noget tilskriver fænomenologien først og fremmest at forstå eksistensen af det, der undersøges. Men tesen om, at fysikken er enerådig dommer over, hvad der er virkeligt, og at alle de begreber vi ønsker at tage alvorligt, skal kunne reduceres til det begrebsapparat, som de eksakte videnskaber betjener sig af, afvises af fænomenologien. For fænomenologien behandler de eksakte videnskaber ikke en ny og anderledes verden. Derimod behandler de den verden vi i forvejen kender med en ny metode, og gør os således i stand til at erhverve mere præcis viden herom. Den matematiserede virkelighed er ikke den virkelige virkelighed, men netop resultatet af en sekundær og funderet idealisering (Collin & Køppe, 2008, s. 136). Den matematiske virkelighed, som Collin og Køppe (2008) beskriver, vil ikke kunne besvare vores problemstilling. Da det netop er, hvordan en situation opleves og ikke en måling af situationen, som er vores fokus. Fænomenologien giver os, i vores projekt, mulighed for at se på følelser. Da man må tænke at i en matematisk forståelse, er følelser ikke virkelige, da disse ikke har en masse, vægt eller fysisk rum. Men følelser spiller en stor rolle hos os som mennesker, og derfor må disse ikke bortkastes. Det må dog siges, at vi i løbet af projektet vil krydse grænsen mellem fænomenologien og objektivismen, noget som dog ikke stritter imod Collins og Køppes (Collins & Køppe 2008, s. 132) forståelse af begrebet. For, for dem, er det netop en del af fænomenologien at bruge forskellige metoder til at belyse et område. Én videnskabs metode skal ikke 11 12

7 være den sande, da verdenen er kompleks. Vi vil krydse grænsen i vores diskussion, da vi vil forsøge at inddrage statistiske fakta. Det må siges, at disse fakta mangler det som den kvalitative metode, i samarbejde med fænomenologien, kan give os. Der er ingen historie i statistikken, men derimod en mulighed for at bevæge projektet væk fra kun at handle om det personbundede og over til en hypotetisk generalisering. Men hovedfokus i vores projekt vil dog være en fænomenologisk tilgang, og vi vil undersøge asylansøgernes oplevelse og livsverden. Som sagt tidligere vil vi for at kunne indfange disse livsverdener benytte os af kvalitative interviews. Metode Kvalitativ metode benyttes i human og samfundsvidenskaben. Der findes en lang række måder at anvende kvalitativ metode, her kan blandt andet nævnes casestudier, fortolkninger, diskursanalyser, deltagerobservation og interview (Collin & Køppe, 2008, s. 280). I vores opgave benytter vi os af den sidste, nemlig interviews. Den kvalitative interviewmetode kan være baseret på hermeneutik, fænomenologi, postmodernisme og dialektik. Og som forklaret foroven, er det den fænomenologiske indgangsvinkel, som er relevant for os. Det vigtigste man skal have for øje, når man anvender kvalitativt interview er forskeren og forskningen, da begge spiller en rolle i skabelsen af viden. Interviewets omdrejningspunkt er altså den interviewede/subjektets livsverden. Subjektet ses som betydningsproducerende, og målet er at afdække denne betydning. Men for at kunne gør dette, spiller forskeren/intervieweren forholdet en rolle i betydningsdannelsen (Collin & Køppe, 2008, s. 279) Vi har altid allerede kategoriseret verden og det genstandsområde, som vi ønsker at undersøge. Det er således ikke muligt at gå til verden uden at kategorisere den (Collin & Køppe, 2008, s. 279). Dette kan uddybes ved at se på forskerens mulighed for at forstå forskningen, eller mere konkret interviewpersonen. Det er et grundvilkår i et interview, at man ikke kun forstår ordene, men også fænomenet bag ordene. Med andre ord kan man selv opleve det, som der tales om, sådan at man kan konstruere spørgsmål, som kan afdække fænomenet (Funch, 2003, s ). Er det for eksempel muligt for forskeren, og dermed os selv, at forstå det at flygte fra det velkendte, for derefter at havne i noget fremmed. Eller er vi for begrænset i vores forskellige erfaringsgrundlag til at kunne forstå hinanden. Svaret må ligge et sted i mellem. For ligesom med film og bøger har vi, som mennesker, mulighed for at indleve os i en begivenhed uden selv at have oplevet det (Funch, 2003, s. 31). Dog må det antages at den bedste situation, en umulig utopi, vil være at vi alle havde oplevet den samme begivenhed, og på baggrund af dette kunne tale sammen. Dermed må vores kvalitative metode være opbygget omkring en forudgående hypotese, vores følelser omkring hvad vi tror, som i løbet af interviewet kan udvides, blandt andet ved åbne spørgsmål. Spørgsmålene kan udvikles afhængigt af svaret, men på baggrund af hypotesen. Dette kaldes for et semistruktueret interview (Collin & Køppe, 2008, s. 291), og det er den fremgangsmåde, som vi har forsøgt at holde os til. Men før vi kunne finde frem til vores fremgangsmåde, var vi nødt til at se på vores overordnet mål. Ifølge Kvale (Kvale, 2009, s. 125) bliver man nødt til at beslutte interviewets emne og formål, før man kan beskæftige sig med metoden, da dette skal ske for blandt andet at kunne holde en rød tråd i en senere analyse. Han mener, at de to spørgsmål om hvorfor og hvad skal være besvaret og efter dette, kan man se på metode og spørgsmålet om hvordan. Vores formål med interviewet er, at få vores interviewpersoners individuelle oplevelser og følelser omkring, det at være asylansøger og bo på et asylcenter. Der er derfor tale om en form for et biografisk interview i forhold til deres livssituation som asylansøger. Kvale (Kvale, 2009, s ) taler yderligere om to former for interviews, et eksplorativt interview og et der tester hypoteser. Vores interviews består af begge dele, da vi på forhånd havde gjort os nogle tanker og overvejet nogle 13 14

8 hypoteser. Vi havde derfor udarbejdet nogle spørgsmål inden for det emne, som vi var interesserede i at få besvaret, men alligevel var det også et eksplorativt interview, da vi var åbne overfor ny information og nye vinkle. I forhold til spørgsmålet om hvordan, fandt vi relevant teori, som kunne give os en forståelse for vores emne, så vi kunne stille relevante spørgsmål og få tilføjet, bekræftet eller ændret vores viden. Da vi nu har beskrevet hvorfor og hvad, kan vi finde frem til hvordan og dermed metoden. Som tidligere nævnt, valgte vi at lave et semistruktueret interview med en fænomenologisk tilgang, da vi som sagt søgte at afdække interviewpersonens individuelle oplevelser og følelser. Funch (Funch, 2003, s. 29) mener at et fænomenologisk interview, den afart af kvalitativ metode, som vi benytter os af, ikke arbejder med færdige spørgsmål, men derimod et fleksibelt spørgsmålsgrundlag, som har til formål at rette fokus på oplevelsen. Vi kunne dog ikke helt følge denne model og valgte i stedet at arbejde ud fra nogle faste spørgsmål med nogle spontane underspørgsmål, som skulle uddybe de faste. Det gjorde vi på baggrund af vores erfaringsgrundlag. Som nybegynder, ville vi muligvis ikke kunne omdanne os hurtigt nok til situationen, og dette kunne påvirke kvaliteten af vores empiri. Kvale (Kvale, 2009, s. 105) udbygger den erfaring ved at se på interviewet som et håndværk, og det dermed tager tid at lære at gøre det rigtigt. Derfor valgte vi at inddrage faste spørgsmål for at sikre, at alle ønskede vinkler bliv belyst. Kvalitativ metode kan ses i modsætning til kvantitativ metode, da man i kvantitativ metode på forhånd definerer og konstaterer fænomenerne i forhold til de begreber, man vil undersøge (Collin & Køppe, 2008, s. 301). Ved kvalitativ metode ikke gør dette på forhånd, men derimod undervejs finder frem til betydningen. Hvor den kvantitative metode forudsætter, at begreber som indgår i projektet, på forhånd skal være operationaliserede, dvs. at det præcist skal være angivet, hvordan de pågældende fænomener kan konstateres, så er det en forudsætning for de fleste kvalitative metoder, at dette ikke lader sig gøre, eller rettere, at det netop ikke er gjort på forhånd (Collin & Køppe, 2008, s. 301). Spørgsmålet er så, om dette metodevalg ville kunne besvare vores problemstilling? Det virker det ikke til. Kvantitativ metode giver en mulighed for en bredde i resultaterne, men da vores fokus er at komme i dybden med oplevelserne vil denne metode ikke opfylde vores ønsker. Helt konkret kan man påpege, at i kvantitative metoder, har man ikke mulighed for at følge op på svar, og man ville derfor ikke kunne komme nærmere ind på et fænomen end de startspørgsmål, som var ens udgangspunkt. Dermed er det ikke muligt at komme ind på, hvad der forstås ved et fænomen. Fremgangsmåde I det følgende afsnit vil vi gøre rede for den praktiske anvendelse af vores metode. Vi vil se på: Valg af interviewpersoner, Personer og Omstændigheder, Forberedelse og Teknink, Det etiske aspekt, Tolkens rolle, Transskriptionsguide samt Reliabilitet og Validitet. Valg af interviewpersoner I dette afsnit ønsker vi at præsentere vores fremgangsmåde for vores valg af interviewpersoner til vores interview. Det er vigtigt først og fremmest at vælge dem, der er interessante i forhold til problemformuleringen, og derfor har det været vigtigt for os at bruge personer, som bor på et asylcenter. Inden vi foretog vores interviews havde vi gjort os en række overvejelser, blandt andet om hvordan, vi kom i kontakt med vores interviewpersoner. Først og fremmest skulle vi havde fat i en person, der vidste noget om asylcentre, og i første omgang var vores fokuspunkt Center Sandholm. Derfor henvendte vi os til 15 16

9 Center Sandholm, og fik efter et stykke tid kontakt til afdelingsleder Jannich Bisp. Vi foretog herefter et interview med ham, hvor vi stillede ham en række spørgsmål, som vi havde forberedt og skrevet ned et par dage før. Da vi havde foretaget dette interview var vores næste skridt at komme i kontakt med nogle asylansøgere. Jannich rådede os til at sætte en seddel op, med en forespørgsel på et interview, for ikke at fremstå anmassende. Vi skrev derfor hurtigt en rekrutteringsseddel, som han satte op på en opslagstavle på Center Sandholm. Vi fik dog ingen henvendelser på den måde, og var derfor nødsaget til at skabe kontakt med en eller flere asylansøgere på anden vis. Vi fik herefter kontakt til Reza igennem en personlig kontakt. Reza ville gerne deltage i et interview og introducerede os for Babak, som var hans tolk under interviewet. Herefter kontaktede Babak os og meddelte, at han havde kendskab til en anden asylansøger, Arash, som også gerne ville deltage i et interview. Vi interviewede herefter Arash, og også her fungerede Babak som tolk. Begge interviews foregik på en lokalitet, som de selv havde valgt, idet at vi gerne ville prioritere deres følelse af tryghed og at de ikke skulle bruge penge på transport. Vi interviewede Reza på hans skole og Arash i den frikirke, han går i. Personer og Omstændigheder For at danne baggrund for, at vores informanter kan forholde sig til vores spørgsmål, har vi udformet nogle kriterier for vores interview. Kriterierne for vores interviewpersoner er således: Interviewpersonerne har alle i nogen grad været i kontakt med Center Sandholm, som beboer eller i arbejdsregi. Dette gør, at alle kan tale om det danske asylsystem med referencer til ét bestemt sted. At de har været i kontakt med andre asylcentre eller lignende gør i vores tilfælde intet, da asylcentrene i det store hele kan afspejles sammen og dermed give et samlet overblik over danske asylforhold. Interviewpersonerne skal optages på diktafon, således at vi kan koncentrere os om det, der bliver sagt og dermed følge op på svar frem for at skrive ned. Yderligere er lydoptagelsen for at vi kan transskribere det sagte. Interviewpersonerne må gerne være anonyme (dog har ingen ytret ønske om dette). Forberedelse og Teknik Strukturen i interviewet og måden spørgsmålene er forberedt, er afgørende for interviewets resultat. Som forklaret ovenfor, skal man ifølge Kvale (Kvale, 1994, s. 131), have gjort sig tanker om hvad interviewet skal handle om, hvorfor man gerne vil have svar på netop disse spørgsmål, der stilles, og hvordan man ønsker, sit interview skal forløbe. For at imødekomme vores interview på bedst mulige vis informeres interviewpersonerne omkring formålet for interviewet. De får ikke problemstillingen at vide da dette kan påvirke deres svar, men de får, hvad Kvale (Kvale, 1994, s. 132) kalder en Briefing inden, dvs. at vi fortæller dem, at vi gerne vil undersøge asylansøgere og deres tilværelsesforhold, og yderligere hvad vi ønsker af interviewet, og hvordan de gerne må komme med eksempler, hvis de kan. Dette har til opgave at hjælpe os i analysen, således at vi kan drage paralleller mellem teori og konkrete eksempler. Som nævnt i vores metodeafsnit, har vi en interviewteknik, hvorpå vores spørgsmål er åbne i en sådan grad, at de giver mulighed for forskellige indfaldsvinkler alt efter, hvad interviewpersonen ønsker at tale om. Et eksempel på dette kan ses i spørgsmålet om: Hvordan oplever du Danmark i forhold til det du kommer fra?, som giver et væld af svarmuligheder, men hvorpå spørgsmålet er konstrueret sådan, at den enkelte interviewperson selv kan tage stilling til, hvordan vedkommende vil svare

10 Det etiske aspekt I forhold til resultaterne af vores interviews er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er et etisk aspekt. Vi søger det bedste resultat, hvorfor det er vigtigt, at man ikke stiller for personlige spørgsmål. Den interviewede skal have lyst til at svare og ikke føle sig presset. Ud over dette, er det vigtig at holde øje, at vi arbejder med mennesker og derfor har vi et etisk ansvar. Vi skal derfor undgå at fremkalde smertefulde erindringer hos de interviewede ved at rive op i noget, som er ubehageligt for dem (Kvale, 2009, s. 94). I vores interview stillede vi dem nogle spørgsmål om deres fortid, men vi gjorde spørgsmålene åbne, så de selv kunne svare, som de havde lyst til. Reza og Arash svarede meget begrænset på nogle af vores baggrundsspørgsmål. For at få det grundigste empiri kunne vi have fortsat med at stille uddybende spørgsmål omkring deres baggrund indtil de havde forklaret det på en måde, som vi følte var fyldestgørende. Vi valgte dog ikke at gøre dette, da det etiske aspekt bremsede vores interesse, da det overtrådte deres grænse. Tolkens rolle Da vores to asylansøgere ikke har så stort et kendskab til det danske sprog, er der en tolk indover, til at oversætte undervejs i interviewene. Inden interviewene har vi bedt tolken om at oversætte så ordret som muligt, hvilket han indvilligede i. Dog har vi undervejs i interviewene, undret os over tidsintervallet mellem hvad interviewpersonerne siger, og hvad tolken siger. Det fremgår nemlig, at flere af svarene fra interviewpersonerne varer mere end et minut, hvor svaret fra tolken muligvis kun varer et halvt minut. Da vi er opmærksomme på denne problematik, er det væsentligt at forklare herom. Funch (Funch, 2003, s. 29) beskriver præsten og psykologen Adrian van Kaams seks forhold for et fænomenologisk interview. De første to forhold går ud på, at informanten, eller interviewpersonerne i vores sammenhæng, skal have let tilgængelighed til sproget og skal kunne udtrykke sig, uden at føle sig hæmmet eller føle skam. Som forklaret ovenfor er dette ikke tilfældet for os, da vi ikke har haft mulighed for at have en direkte samtale med asylansøgerne, og det er netop interviewpersonernes status som asylansøger, og dermed det udefrakommende, som er interessant for os. Det kunne tænkes, at den sproggrænse der er imellem interviewpersonerne og os har betydet, at forklaringsmuligheden hos vores interviewpersoner har været begrænset, og de har derfor ikke har kunnet udtrykke sig så klart som muligt. Dermed vil de ikke kunne give os et fuldstændigt billede af, hvordan deres situation er. Dette vil så betyde, at vores empiri vil lide under en afgørende begrænsning, og dette ville være en begrundelse for brugen af en tolk. Brugen af en tolk indebærer dog en problematik. Funch (Funch, 2003, s. 29) mener, at interviews indebærer en proces, hvor en given oplevelse omdannes til ord og dermed gives videre. Det må tænkes, at den bedste empiri vil være den hvor, en oplevelse omdannes til ord hos interviewpersonen, at disse ord derefter bliver opfanget af forskeren, og at han omdanner ordene til en oplevelse. For os var der dog et mellemled i denne proces. Vores tolk opfangede de ord, som vores interviewpersoner fortalte ham og oversatte dem herefter til dansk. Men denne oversættelsesproces indebærer to konverteringer. Den første er det sproglige, hvor det kunne tænkes, at visse ord og følelser vil være svære at oversætte og at brugen af disse ord dermed kunne forsvinde under oversætningen. Det vil sige, at et udtryk på farsi ikke direkte kan konverteres til dansk, uden at essensen vil forsvinde. Det andet er, at vores tolk, som alle mennesker, har sin egen verdensforståelse. Her kunne det tænkes, at hans liv, interesser, erfaringer og uddannelse kunne spille en rolle. Det vil sige, at i vores empiri vil en oplevelse hos interviewpersonerne blive omdannet til ord og sendt videre til vores tolk, som dermed konverterer det til en oplevelse. Efter denne konvertering bliver denne oplevelse konverteret tilbage til ord, og derefter sendt 19 20

11 til os. Det vil sige, at oplevelsens renhed bliver påvirket, og dermed kan vi ikke udelukke, at svarene fra vores tolk har været lidt forenklede eller forskellige fra intentionen. Vi valgte dog at bruge tolk og vælger at se svarene som reelle, dog muligvis uden den dybde vi kunne have håbet på. Da tolken undervejs i oversættelsen forklarer, hvad der siges fra asylansøgeren, som efterfølgende forklarer videre, styrker dette vores antagelse at informationen indeholdt en høj grad af troværdighed. Transskriptionsguide At transskribere et interview indebærer at man træffer nogle valg og vurderinger. Kvale (Kvale, 1994, s. 170) forklarer det, som analysens første trin, at få det mundtlige data ned på papir, for at skabe overblik. At transskribere er både teknisk udfordrende og tidskrævende, og med et større materiale, som i vores tilfælde med 3 interviews er man nødt til at træffe nogle valg i form og struktur. I vores interview handler det om, hvad der siges. Vi har derfor valgt at transskribere således: Alt det sagte skrives ned Lyde uden betydning tages ikke med Gestikulationer undlades Forstyrrelser som kaffekopper, kopimaskinelarm m.v. undlades Intern kommunikation mellem interviewperson og tolk undlades da det anses som forklarende for interviewperson Personer får initialer, typisk med deres forbogstav i fornavn Uforståelige ord og ord der går tabt skrives uforståelig tale Pauser der ikke direkte har betydning for det sagte undlades Som Kvale (Kvale, 1994, s. 171) understreger, er stil en vigtig del at holde sig for øje under transskriptioner, især hvis man skal lave krydssammenligninger mellem flere interviews, hvorfor vi i vores interviews forsøger at holde én samlet stil. Reliabilitet og Validitet Reliabilitet handler om at gøre resultaterne af vores undersøgelse gennemsigtige, og samtidigt at gøre forskningens undersøgelse så forklarende, fyldestgørende og præcise som muligt. Det handler om, for os, at gøre det klart for læseren, at hvad der står, rent faktisk blev udtalt, uden læseren sår tvivl om spørgsmålene og svarenes oprigtighed. Kvale refererer blandt andet til Sigmund Freuds terapeutiske sygehistorier, der har været så levende og overbevisende beskrevet, at de til dags dato anses for at være aktuelle tilfælde (Kvale, 1994, s ). Validitet tilstræber sandhed og korrekthed. Hænger teori og empiri sammen med det, man har til formål at undersøge, og drages der fornuftige konklusioner ud fra disse, der afspejler fænomenet? Hvis dette er tilfældet, kan man tale om validitet. Kvale (Kvale, 1994, s. 233) spørger, om det er overbevisende, stærkt, velbegrundet og forsvarligt. Disse spørgsmål stilles der i validitetsspørgsmålet, når man forsker med kvalitative metoder. Opfyldes ovenstående kriterier kan der tales om et validt grundlag for undersøgelsen og dermed gyldig videnskabelig viden. Reza og Arashs baggrund En stor del af de asylansøgere, som nu er i Danmark, kommer blandt andet fra Iran, som i dag er en islamisk republik, hvor der igennem de seneste år er sket en stigning i regerings forfølgelse af politiske modstandere (Den Store Danske, 2012). Idet at asylansøgernes fortid uundgåeligt er med til at karakterisere asylansøgernes tilværelse på asylcenteret, vil der i det nedenstående kort blive 21 22

12 redegjort for Irans udvikling, for bedre at forstå Rezas og Arashs baggrund. Vi vil blandt andet undersøge hvilken politisk udvikling, der er sket fra den iranske revolution i 1979 (Bekker-Nielsen et. al., 2009, s. 287) og frem til i dag. Med vores redegørelse af den politiske udvikling i de seneste 10 år ønsker vi at belyse de samfundsmæssige og mulige årsager til, at Arash og Reza er flygtet. Det skal dog nævnes, at denne forklaring på hvorfor de er flygtet, kun er hypotetisk. Dette skyldes, at hverken Reza eller Arash kommer nærmere ind på de præcise årsager til deres flugt fra Iran ud over politiske og personlige problemer (Interview Reza; Interview Arash, 2012). Revolutionen og et nyt styre Shahen 2 Reza Pahlavis styre prøvede i 25 år at ændre Iran til et mere vestligt orienteret land. Dog må det antages, at denne proces slog fejl, da der stadig er udbredt fattigdom i landet. Fire år før revolutionen, som skete i 1979, gennemgik landet en politisk ændring og Iran blev til et étpartisystem (Bekker- Nielsen et. al., 2009, s. 287). Dette kunne tolkes som et ydereligere skridt på vejen til revolution. Der opstod en kraftig kritik af shahen og hans styre, og de religiøse lærde kritiserede shahen for at undergrave islam. En af shahens hårdeste kritikere var teologen og politikkerne ayatollah 3 Ruhollah Khomeini (Den Store Danske, 2012). Utilfredsheden førte til revolutionen, som medførte enden på shahens styre og starten på en islamisk republik (Den Store Danske, 2012). Khomeini kom tilbage fra eksil i Frankrig i 1979, da revolutionen begyndte, og blev lederen bag den islamiske stat. Men det var ikke kun religiøse kræfter, der støttede revolutionen, men også studerende og arbejderklassen bakkede op. Det var en samling af de religiøse kræfter, de studerende og 2 Shah: (af pers. shāh 'konge'), allerede i før-muslimsk tid den almindelige betegnelse for en hersker i Iran (Den Store Danske, 2012) 3 Ayatollah: (arab. ayatullah 'Guds tegn'), shiitisk øverste gruppe af teologer og retslærde, der har dokumenteret påkrævede faglige og intellektuelle kvalifikationer i afhandlinger, der er gennemført på direkte foranledning af en teolog eller en retslærd, der allerede er anerkendt som ayatollah (Den Store Danske, 2012). arbejderne, der sammen væltede shahens styre og dannede et helt nyt styresystem. Det må antages, at der ikke var politisk og religiøs enighed mellem disse grupper, da der i årene kort efter revolutionen udbrød en magtkamp. De studerende og arbejderne, som havde været imod shahens styre, blev senere i stor udstrækning forfulgt og henrettet, så efterhånden var det kun de religiøse kræfter, som sejrede i revolutionen. Efter at have redegjort for styrets dannelse i Iran, er det relevant at se på de seneste års udvikling for bedre at kunne forstå, hvordan systemets udførelse kan tolkes (Bekker-Nielsen et. al., 2009, s. 287). Nyere udvikling Man kan i de seneste års udvikling se en stigning i regeringens antidemokratiske metoder. Michael Axworthy (2010), som er professor på Institute of Arab and Islamic Studies på University of Exter, har beskrevet Irans historie og prøvet at ændre nogle af vestens fordomme over for Iran. For eksempel ved at vise Irans fordømmelse af terrorangrebet i New York i 2001 (Axworthy, 2010, s. 284). På trods af denne optimisme mener Axworthy stadig, at der er problemer i Iran: There are many bleak aspects to the current situation in Iran. The arrests of women and visiting academics in the spring of 2007 were yet another retrograde step (Axworthy, 2010, s. 289). I 2009 accelererede den negative udvikling på baggrund af gennemgående demonstrationer i landet. Disse demonstrationer skyldtes en mistillid overfor præsidentvalget, som fandt sted samme år. Nogle mente, at valget var korrupt. De mente også, at landets leder ønskede, at præsidenten blev på posten, da de troede at landets leder ikke ville risikere, at de reformvenlige kræfter trådte til (Axworthy, 2010, s ). Så selvom Axworthy ønsker at give et balanceret syn på historien, erkender han også, at der er problemer i Iran. Det var ikke alene valgsvindel, som fik demonstrationer i gang, men også statens behandling af demonstranterne. Et eksempel på dette er d. 20. juni 2009, 23 24

13 hvor en ung dame blev skudt, da hun steg ud af sin bil. Regeringen blev beskyldt for at stå bag drabet, og episoden blev filmet og lagt på Youtube, hvor den gik verden rundt som et bevis på landets tilstand (Axworthy, 2010, s. 299). Dette var ikke det eneste drab på modstandere af regeringen (Den Store Danske, 2012). Den 25. juni 2009, cirka to uger efter demonstrationerne startede, blev den regeringsloyale milits Basij beskyldt for at have dræbt siv personer i de forgående uger. Arash beskriver, de problemer han har haft med Basij i løbet af vores interview (Interview Arash, 2012), og det er derfor interessant at se på deres rolle i samfundet. Det beskrives som, at de gør et umoralske eller politiske farlige arbejde: ( ) udføre det 'beskidte arbejde' og som regimets moralske vogtere og sættes ind for at overvåge borgernes opførsel, håndhæve islamiske påklædningspåbud og kvæle demonstrationer som dem ( ) (Prasz, 2012). Det er ikke kun drab, som militsen udfører, men også opgaver, som har til formål at beskytte staten. I 2010 blev Basij beskyldt for at have angrebet oppositionsmedlemmer efter, at de var mødt op til en mindehøjtidelighed for revolution i (Ritzau, 2012). Axworthy (Axworthy, 2010, s. 300) opsummerer tilstanden i landet ved at sige, at de demokratiske kræfter anno 2010 er sat på en hård prøve, og landet styres af naked force. Landets tilstand er heller ikke blevet bedre i Der har været valg, og denne gang mente styret, at valget var frit. Dog har oppositionen været ødelagt i de sidste 3 år, og mange af oppositionens medlemmer havde ikke lov til at stille op til valget (Dehghan, 2012). Det vil sige, at der ikke har været lige adgang til valget. Kombineret med den vold som oppositionen kan udsættes for, må dette ses som et tegn på de vilkår, som politisk uenige personer har i landet. Som tidligere nævnt ser man i nyere tid en tendens til oprør og demonstrationer over for det meget religiøse styre og ikke kun over for præsidentvalget, men også de mange love og regler, som præger samfundet. Nogle mener, at man skal se bort for Irans kultur og islam og i stedet indrette samfundet i en vestlig retning, især iranske studerende, som har været i vesten, blev fortalere for dette. Ydermere mener nogle, at man skal lade sig inspirere af vestens teknologi, kultur og sociale forandringer dog uden at ødelægge den Iranske kultur. Men der er stadig den meget konservative del af befolkningen, som mener, at man skal holde fast i love og regler og slet ikke lade sig præge af vesten (Iran Chamber Society, 2012). Det må siges, at kultur og politik ikke er de eneste aspekter i det iranske samfund. Økonomi spiller også en vigtig rolle. Olie og gas er Irans vigtigste indtægtskilde, og oliepriserne på verdensmarkedet påvirker i stor grad Irans økonomi. Olieeksporten er statens største indtægt og har været det siden, olieindustrien blev nationaliseret ved en lov i midten af 1970 erne. Iran lider under en dårlig økonomi, og det har været nødvendigt for dem at optage lån i Den Internationale Valutafond (Central Intelligence Agency, 2012). En af årsagerne til Irans dårlige økonomi, kan skyldes den handelsembargo mod Iran, som allerede startede med USA i Årsagen til embargoen har både været mistanken om et iransk atomvåbenprogram, og mistanken om at Iran støtter den libanesiske shiamuslimske militære organisation Hizbollah. En anden årsag til den dårlige økonomi kan være, at Irans økonomi er præget af en stat, der arbejder ineffektivt (Globalis, 2012), store underskud i den offentlige sektor og dårlig offentlig forvaltning. Iran har en meget høj arbejdsløshed og en høj andel af fattige (Central Intelligence Agency, 2012). Det vil sige, at samfundet er præget af rigdom og fattigdom på samme tid

14 Vi har nu dannet et grundlag for nogle af de problemstillinger, som der findes i Iran, blandt andet styrets kamp for at få kontrol over landet, Basijs udførelser af styrets ønsker og et land præget af fattigdom trods dets rigdom på olie. Set i forhold til den manglende retssikkerhed, pressefrihed og velstand, som Danmark derimod har, kunne disse problemstillinger danne et grundlag for at flygte til Danmark. Især de unge søger et mere vestligt samfund, men islam og et stærkt konservativt styre præger stadig Iran med hård hånd. Resumé af interview Vi har i nedenstående afsnit lavet resuméer for vores interview. Det har vi gjort for at skabe et overblik over vores empiri. Interviewene er beskrevet i grove træk og mange detaljer vil senere blive vist og inddraget i analysen og diskussionen. Dette er udelukkende for at læseren kan se, hvordan vores samtale med interviewpersonerne har taget form. Resumé af interviewet med Reza Reza er næsten 17 år. Han kommer fra Iran og kom til Danmark for fem måneder siden sammen med sin mor. Reza fortæller, at det var hans mor, der tog beslutningen om at flygte, fordi hun havde et politisk problem. Både Reza og hans mor bor i dag på Center Sandholm. Rezas bror kom aldrig med til Danmark, da han var et andet sted i Iran, da beslutningen om at flygte blev taget. Planen var at flygte til England, men den danske paskontrol stoppede dem i Danmark med falsk pas, hvilket gjorde, at de ikke kunne rejse videre. Reza er ellers tilfreds med Danmark, rent politisk, da det er meget mere demokratisk end i Iran. Også myndighederne har været effektive i hans sag, og han er glad for, at man får et svar inden for seks måneder, da det værste for mennesket er at gå i uvished. Han nævner samtidigt, at mange andre steder, får man lov til at vente et år, før man overhovedet bliver interviewet. Men for Reza er det alligevel svært at bo på et asylcenter. Han fortæller, at det tager psykisk hårdt på folk at være i den situation, og dem som bor på Center Sandholm ikke foretager sig særligt meget. De sover og spiser. Dog fortæller han også, at hans situation er lettere at være i, fordi han blandt andet bor sammen med sin mor. Dem som er flygtet alene deler værelse med op til tre til fire andre enlige, er dette er ifølge Reza en svær situation, da man har forskellige holdninger, vaner og meninger. Dette resulterer i rastløshed hos beboerne, og mange af dem prøver derfor at finde en kæreste for at komme ud af ensomheden. Reza fortæller, at hans far døde, da Reza var meget ung, og selvom problemerne som asylansøger ophober sig, prøver han ikke at underligge sig dem, men i stedet komme videre i livet og opnå de mål han har sat sig. For han mener, at et liv uden mål er meningsløst, og rent statistisk set grunden til, at folk begår selvmord. Hans eget mål i livet er at læse medicin i Danmark. Han fortæller, at hele turen fra Iran til Danmark var som at lege med døden, da der blandt andet allerede i Tyrkiet var chancer for at blive skudt af grænsebetjente. Reza fortæller, at kirken og troen på Kristus især har hjulpet hans mor. Men for ham er det anderledes, da han mener, religion er anledning til problemer, da han har oplevet, hvordan islam medfører konflikter i sit hjemland. Reza forklarer, at begrænsningerne som asylansøger kan være svære at takle. Det ikke at kunne sproget kan være svært at abstrahere væk fra, og det kan være til stor irritation (Interview Reza, 2012). Resumé af interviewet med Arash Arash er 40 år og kommer fra Iran. Arash arbejder frivilligt for en frikirke, hvor han underviser i farsi og trommer. Han kom til Danmark for omkring syv år siden og han flygtede, fordi han havde personlige og politiske problemer. Planen var som Reza, at flygte til London, men med falsk pas, blev han tilbageholdt af den danske paskontrol. Arash blev herefter fængslet i Ellebæk fængsel og efterfølgende indlogeret på Center Sandholm. Kort efter blev han flyttet til et andet asylcenter. I fem af de syv år han har været i Danmark, har han boet i en lejlighed uden for asylcentret og arbejdet ulovligt. Da han for to år siden blev 27 28

15 kristen, flyttede han tilbage på et asylcenter, hvor han har boet siden hen. Dog bryder han sig ikke om, at det ligger øde. Arash fortæller, at det er svært, at bo på et asylcenter, da mange er deprimerede, og det er først efter, at han er begyndt at tro på Gud, at han er blevet afklaret med sin situation som asylansøger. Han tilføjer yderligere, at Gud har en vilje for alle mennesker. Som asylansøger føler Arash sig stresset, og han fortæller, at jo længere tid der går, jo mere begynder man at tænke og blive bekymret. Yderligere er det et problem for Arash, at alle ikke kan kommunikere sammen pga. sprogbarrierer. Arash kalder livet for en slags bro, altså en mellemfase. Arash fortæller, at han ikke længere frygter fremtiden, da hans liv er i Guds hænder (Interview Arash, 2012). Resume af interviewet med Jannich Jannich er afdelingsleder på Center Sandholm og har arbejdet der i ca. 20 år. Jobbet på Center Sandholm er et fuldtidsjob. Han er håndværksmæssigt uddannet og bruger også dette i hans arbejde som altmuligmand, som han selv formulerer det. Han fortæller, at jobbet egentlig var et vikarjob, men med tiden fangede det hans interesse, og han sætter i dag stor pris på sit job. Ud over sine praktiske arbejdsopgaver har Jannich også kontakt med beboerne, for eksempel i form af interview. Jannich fortæller, at Center Sandholm er det første sted asylansøgere kommer til, når de søger asyl i Danmark og siger, at centeret har omkring 600 beboere Jannich forklarer, at Center Sandholm fungerer som både indrejse og udrejse center. Derfor er der også nogle, der bor på centeret, som er blevet afvist og skal udsendes. Hvis Danmark ikke har en udsendelsesaftale med det pågældende land, kan asylansøgerne, ifølge Jannich, ikke tvinges til at rejse, og bliver derfor i mange tilfælde boende på Center Sandholm. Disse beboers hverdag er meget ensformet, da de fleste ikke gider tage del i de forskellige aktiviteter, der er på centeret. De får frataget deres lommepenge, hvis de ikke deltager i daglige pligter, og dette begrænser dem også. Jannich henviser til undersøgelser, der viser, at beboernes tilstand bliver dårligere, jo længere tid de opholder sig på centeret. Beboerne lever med en følelse af usikkerhed, idet at de ikke ved, hvad der vil ske med dem i fremtiden. Når personalet ser, at en beboer ikke har det godt, prøver de bedst muligt at hjælpe vedkommende, men de går ikke rundt og tjekker, hvordan hver enkel beboer har det. Ifølge Jannich har de total frihed. Asyl I dette afsnit ønsker vi at give et indblik i asylansøgernes leveforhold i Danmark under behandlingen af deres asylansøgning og de processer, de bliver underlagt ifølge dansk asylpolitik. Med dette indblik ønsker vi at kunne sammenholde de informationer, vi bliver præsenteret for med vores tre interviewpersoners oplevelser og erfaringer for dermed at kunne forholde os til, hvordan disse forhold påvirker asylansøgerne. Asylansøgerne Der er mange forskellige årsager til, at en person vælger at flygte fra sit land og søge asyl i for eksempel Danmark. Men grundlæggende skyldes det, at de frygter for deres eget eller deres families liv og sikkerhed (Amnesty International, 2012). Ifølge Flygtningekonventionen (UNHCR, 2012) er en flygtning en person, der er flygtet fra sit land på grund af forfølgelse på baggrund af race, religion, nationalitet, socialgruppe eller politisk anskuelse (Ny I Danmark, 2012). Mange asylansøgere har oplevet krig, fængsling og tortur og dermed en lang række traumatiske oplevelser (Røde Kors, 2012). Asylcentrene i Danmark Et asylcenter er det første sted, en asylansøger møder, når vedkommende har søgt asyl i Danmark. Asylcentrene drives af enten Røde Kors, som er en humanitær hjælpeorganisation eller kommuner. Forskellen på de kommunaldrevne centre og Røde Kors centrene er, at kommunecentrene alene 29 30

16 er opholdscentre og de er ikke udsendelsescentre, hvorimod Røde Kors centrene er mere specialiserede centre (Rosado, 2012). Røde kors centrene er for eksempel både modtager- og udsendelsescentre, børnecentre mv., og de huser blandt andet afviste asylansøgere og mennesker, der har store problemer som for eksempel asylansøgere på tålt ophold, psykisk og fysisk syge, bekymringsfamilier, beboere med misbrugsproblemer og uledsagede børn. På udsendelsescentre gælder særlige forhold. Her bor hovedsageligt asylansøgere, som ikke samarbejder med politiet om deres udrejse efter, at de har fået afslag på deres asylansøgning, og som har overskredet fristen for udrejsen. På Center Sandholm og Center Avnstrup, der er udsendelsescentre for afviste asylansøgere, gælder der nogle særlige forhold, som adskiller sig fra forholdende på de almindelige opholdscentre. For eksempel er der ekstra vagtbemanding, som skal sikre adgangen til centrene, og der kan være politi til stede på centrerne for at sikre rolige forhold for asylansøgerne (Ny I Danmark 2012). Flere af Røde Kors centre er døgnbemandede, hvilket er meget ressourcekrævende. Det skyldes blandt andet, at centrene har et 24-timers beredskab, idet alle nye asylansøgere modtages i et af Røde Kors centre, hvor de får lægehjælp, psykologhjælp og hjælpes i gang med livet i et asylcenter. Meningen med asylcentrerne er at give asylansøgerne en meningsfuld og værdig ventetid (Ny I Danmark, 2012). Asylansøgernes levevilkår En asylansøger, der ankommer til et asylcenter, får stillet et værelse til rådighed. Asylansøgernes boligforhold afhænger af, om de er familie eller enlige. En familie får stillet to værelser til rådighed med et lille køkken og et bad. Enlige asylansøgere må bo sammen med andre af samme køn, to til fire personer per værelse. Værelserne er møbleret med de mest basale ting. Ved ankomsten får de også udleveret en linnedpakke og et antal point, som de kan bruge til at købe det mest basale tøj og sko i tøjshoppen på for eksempel Center Sandholm. I mere sjældne tilfælde kan myndighederne give asylansøgerne tilladelse til at bo udenfor centeret i anneksboliger, lejligheder eller i et klubværelse (Røde Kors, 2012). En asylansøger må ikke arbejde, mens vedkommende søger asyl i Danmark. Asylansøgeren vil derfor modtage en kontant ydelse til at dække udgifter til mad, hygiejneartikler mv. I nogle situationer gives der ikke penge til kost men adgang til at spise på et fælles cafeteria på centret i stedet. Derudover kan asylansøgere med børn modtage et forsørgertillæg. Asylansøgeren vil også få tilbudt sundhedsbehandling, hvis det bliver nødvendigt, og tilbudt transport til og fra samtaler med myndighederne eller hospital (Ny I Danmark, 2012). Asylansøgerne skal tilbydes undervisning og aktivering under deres ophold. Asylansøgerne er forpligtet til at gøre rent på deres værelse og være med til at gøre rent i for eksempel køkken og badeværelser. Derudover må asylansøgeren også hjælpe personalet på centeret med at udføre andre opgaver som for eksempel let kontorarbejde, reparation af ting eller være med til at forbedre bygningerne inkl. inventar. Hvis asylansøgeren indgår en kontrakt med asylcenteret om, hvilken undervisning eller aktivering vedkommende ønsker at deltage i, og hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres på centeret, kan der gives et økonomisk tillæg for dette. Konsekvensen ved ikke at følge aftalerne i kontrakten er, at asylansøgeren vil blive trukket i sine kostpenge (Ny I Danmark, 2012). Udlændingestyrelsen stiller krav om, at der højest må gå tre måneder fra asylansøgerens ansøgning til, at vedkommende skal modtage undervisning, som gennemsnitlig har et omfang på 10 timer om ugen. Når asylansøgeren er 31 32

17 ankommet til asylcenteret, skal vedkommende deltage i et asylansøgningskursus, som foregår på modtagercenteret. Da en stor del af asylansøgerne i dag får et afslag på deres asylansøgning, kan vedkommende modtage undervisning i Danmark, som for eksempel indeholder engelskundervisning, modersmålsundervisning og i fag der kan hjælpe vedkommende med at starte sin egen virksomhed eller få et job i sit hjemland (Ny I Danmark, 2012). Hvis asylansøgeren har fået afgjort, at deres asylsag skal behandles i Danmark, må de derudover også deltage i ekstern aktivering som for eksempel ulønnet praktik på en virksomhed eller arbejde frivilligt med for eksempel humanitært arbejde (Ny I Danmark, 2012). Asylprocessen I Danmark er det Udlændingestyrelsen, der administrerer den del af udlændingeloven, der har med ansøgningerne om asyl at gøre (Ny I Danmark, 2012). I princippet består asylprocessen af tre faser: Fase 1 Indrejse. Myndighederne afgør, om asylsagen skal behandles i Danmark. Det skal den ifølge Dublin-konventionen kun, hvis Danmark er asylansøgerens første indrejseland. Det er Rigspolitiets Udlændingeafdeling, som afgør det spørgsmål. Fase 2 Asylsagen. Asylansøgeren afventer den endelige afgørelse fra henholdsvis Udlændingeservice, Flygtningenævnet og Integrationsministeriet, som behandler sager om humanitær opholdstilladelse. Fase 3 Udrejse. Asylansøgeren skal rejse ud af Danmark, hvis han får afslag på asyl. I dag har de fleste asylansøgere med afslag ikke forladt landet. Mange oplever selv, at de er i fare, hvis de vender tilbage til hjemlandet, og i for eksempel Irak vil myndighederne ikke modtage landsmænd, som bliver udvist med tvang. (Rosado, 2012) Det danske asylsystem kan således opdeles i flere forskellige trin: ankomst, afhøring af politi, ansøgning om asyl, behandling af asylsag hos Udlændingestyrelsen, som kan følge tre forskellige procedurer: Normal procedure (Kan få sagen behandlet i løbet af få uger) Åbenbart grundløs procedure (Opfylder ikke betingelserne for asyl) Særligt hastende åbenbart grundløs procedure (Ingen risiko for forfølgelse i hjemland) (Ny I Danmark, 2012). Herefter kan asylansøgere få tilladelse eller afslag. Når en asylansøger ankommer til Danmark, er det politiets opgave at finde ud af asylansøgerens identitet og nationalitet. Hvis asylansøgeren først har søgt asyl i et andet EU land, vil vedkommende ikke kunne få sin asylsag behandlet i Danmark. Det er ikke muligt at få behandlet sin asylansøgning i mere end et EU land, så ansøgeren vil blive sendt tilbage til det første land, vedkommende har søgt asyl i (Ny I Danmark, 2012). Under asylprocessen vil asylansøgeren blive placeret på et asylcenter, som i første omgang er Center Sandholm eller Center Avnstrup, da disse som tidligere nævnt, er modtager og afrejse asylcenter. Hvis asylansøgeren får lov til at ansøge om asyl i Danmark, skal vedkommende udfylde et asylansøgningsskema og fortælle hvorfor, vedkommende søger asyl i Danmark. Udlændingestyrelsen holder et interview med asylansøgeren for at finde ud af, hvorfor der bliver ansøgt om asyl. Udover samtalen kan Udlændingestyrelsen også indhente oplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland. Både samtale og landeoplysninger bliver lagt til grund for den konkrete vurdering af asylansøgerens sag (Ny I Danmark, 2012). Oplysningerne indsamles blandt andet gennem såkaldte factfinding-missioner, hvor der indsamles informationer 33 34

18 gennem møder med relevante landes myndigheder, internationale organisationer og nationale NGO er eller danske organisationer som for eksempel Dansk Flygtningehjælp. Dokumentations- og Projektkontoret, som står for indsamlingen af oplysninger, er adskilt fra den konkrete sagsbehandling i Udlændingestyrelsen og er ikke med til at træffe afgørelser i asylsager (Ny I Danmark, 2012). Sagsbehandlingen af asylansøgninger Når ansøgningen om asyl behandles i Udlændingestyrelsen, kan det ske ved normal procedure, hvor et evt. afslag på asylansøgerens ansøgning kan ankes til Flygtningenævnet, som træffer den endelige afgørelse i sagen. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, som træffer afgørelse ved flertal. Der er tre personer, der medvirker ved behandlingen af de enkelte sager. En formand som er dommer, et medlem udpeget af Integrationsministeriet og et medlem udpeget af Advokatrådet (Ny I Danmark, 2012). Der kan også være sager, de såkaldte grundløse sager, hvor det efter Udlændingestyrelsens opfattelse er helt klart, at asylansøgeren ikke kan få asyl i Danmark (fordi de ikke opfylder betingelserne). Her sendes sagen videre til Dansk Flygtningehjælp, som herefter vil afgive en udtalelse til sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen er uenige om et afslag, kan sagen blive sendt videre til Flygtningenævnet, som så skal træffe den endelige afgørelse. Endelig er der sager, der følger proceduren, særligt hastende åbenbart grundløse procedure, hvor asylansøgeren kommer fra et land, hvor der efter Udlændingestyrelsens opfattelse ikke er risiko for forfølgelse. Her kan der gives afslag, hvis Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp er enige om afslaget (Ny I Danmark, 2012). Hvis asylansøgeren får afslag, skal vedkommende rejse ud af Danmark inden syv dage eller i særlige tilfælde, straks. Det endelige afslag kan ikke ankes. Det er politiets opgave at eskortere asylansøgeren ud af landet, hvis ikke de rejser frivilligt. I meget særlige situationer kan Justitsministeriet give asylansøgerne midlertidig opholdstilladelse af humanitære grunde, men det sker kun meget sjældent (Ny I Danmark, 2012). Justitsministeriet lægger ved vurderingen vægt på ansøgerens personlige forhold, om ansøgeren er alvorlig syg, psykisk eller fysisk mm. Her vil det indgå i bedømmelsen, om ansøgeren kan få den fornødne behandling i det land, vedkommende kommer fra (Ny I Danmark, 2012). Det er Udlændingestyrelsen, der bestemmer, hvilket center asylansøgerne skal bo på, og de bliver placeret efter hvor langt, de er i deres sagsbehandling (Røde Kors, 2012). Tiden på en sagsbehandling varierer en del fra asylansøger til asylansøger. De asylansøgere, der får deres sag betragtet som åbenlyst grundløse, kan få deres sag behandlet i løbet af meget få uger, mens andre asylansøgere kan vente mange måneder på at få en endelig afgørelse i deres sag. Ifølge Udlændingestyrelsen går der i gennemsnit 600 dage, fra en asylansøger kommer til Danmark og til, at vedkommende rejser hjem eller forlader centrene for at blive en del af det danske samfund (Røde Kors, 2012). Ifølge Flygtningenævnets årsrapport 2011 har de haft en sagsbehandlingstid på163 dage og 186 dage for behandling af spontan sager. For behandling af anmodninger om genoptagelse er sagsbehandlingen 292 dage (Flytningenævnet, 2012). Hvis en asylansøger får tilladelse til asyl, bestemmer Udlændingestyrelsen hvor i landet, at vedkommende skal bo. Efter en periode vil vedkommende selv kunne bestemme, hvor vedkommende ønsker at bosætte sig (Ny I Danmark, 2012)

19 Tålt ophold En person kan få tildelt tålt ophold i Danmark, hvis vedkommende har fået afslag på sin asylansøgning. Eller hvis personen har fået frataget retten til ophold i Danmark blandt andet på grund af kriminalitet, men ikke kan sendes hjem fordi vedkommende er forfulgt i sit hjemland eller ikke har et hjemland at blive sendt tilbage til. Tålt ophold betyder, at vedkommende har ret til at blive i Danmark, men at vedkommende ikke har de samme rettigheder, som en asylansøger der har fået asyl. Der er to former for tålt ophold. Den første er udlændinge, der er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde, der bl.a. omfatter personer, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at de pågældende har begået krigsforbrydelser eller en forbrydelse mod menneskeheden. Den anden er udlændinge, der enten er udvist administrativt eller ved en dom for kriminalitet begået i Danmark, og som på grund af udvisningen ikke kan få opholdstilladelse eller, hvor en allerede opnået opholdstilladelse bortfalder (Ny I Danmark, 2012). I 2011 var der 41 personer på tålt ophold. Personer på tålt ophold har pligt til at bo på Center Sandholm, og de skal melde sig to gange ugentligt til politiet. De må ikke arbejde eller uddanne sig under opholdet og kan højst modtage 10 kr. om dagen til personlige fornødenheder (Ny I Danmark, 2012). Ifølge Flygtningekonventionen (UNHCR, 2012) har Danmark en forpligtigelse til at give opholdstilladelse til de asylansøgere, hvor der ikke er en hjemsendelsesaftale og hvor vedkommende har risiko for umenneskelig behandling (Amnesty International, 2012). Teori I det følgende vil vi redegøre for Rollo Mays teori om angst for at få en forståelse af begrebet. Efterfølgende vil vi beskrive Irvin Yaloms fire grundvilkår, der ifølge ham er essentielle for individets tilværelse. Rollo May The Meaning of Anxiety Vores problemstilling har til formål at undersøge psykiske følger af opholdet som asylansøger. Som nævnt i problemfeltet ligger angst til grund for mange psykiske lidelser, hvorfor vi i de kommende afsnit vil prøve at definere begrebet som det er fremstillet af Rollo May (1950). Anxiety is the fundamental phenomenon and the central problem of neurosis Sigmund Freud (May, 1996, s. 96). Dette har vi valgt, da May inddrager flere forskere på området, hvilket danner grundlag for en dybere forståelse. Angst som fænomen Rollo May (May, 1979, s. 180) inddrager flere teoretikere, eksempelvis psykoanalytikeren Sigmund Freud, som i denne forbindelse beskriver, at angst er et svært fænomen at beskæftige sig med, men alligevel er det et fænomen, som er alment, og et som man kender til i hverdagen. Der argumenteres for, at der er en central forskel på frygt og angst, som skal forsøges at defineres, for at angst kan defineres. Der kan dermed ikke gives en endelig definition på angst, da angst viser sig i mange henseender, og fænomenet kan derfor virke noget diffust. Mens frygt er en reaktion på en specifik situation, som vi er bange for, er angst derimod uspecifik, da det er en følelse af uvidenhed og hjælpeløshed og derfor diffus og objektløs. Angsten forbliver, som en længere og vedvarende tilstand i os, og kan forekomme i vores drømme, hvorimod frygten forsvinder igen. Der skelnes derfor mellem at have frygt og at være angst. Frygten ses altså som en midlertidig tilstand, hvorimod angsten er en subjektiv dybere følelse skabt af en trussel. Truslen, som påvirker individets angst, er kernen i skabelsen af angst. Personligheden bliver mere påvirket af angsten, da angsten ligger 37 38

20 dybere i individet, end frygten gør. Fordi angst som fænomen er diffus, betyder det ikke, at den er mindre smertefuld end frygt. Angst kan skyldes en trussel af det psykiske (May, 1979, s.180), som følelsen af uvished, hjælpeløshed og frihedsberøvelse, samt truslen om den fysiske død. Her er der ikke udelukkende tale om den fysiske død, men også tabet af en værdi, der er altafgørende for individets eksistens. Truslen, der fremkalder angst, rammer individet på et dybere niveau, da den påvirker personligheden og dermed er på et mere fundamentalt plan. May beskriver angst som et udspring af en trussel mod individets værdier, som er essentielle for individets personlighed. Anxiety is the apprehension cues off by a threat to some value that the individual holds essential to his existence as a personality (May, 1979, s. 180). Hvad vi imidlertid må forholde os til er, at imens den eksistentielle tankegang hovedsagligt udspringer i ovenstående, er Freud (Yalom, 1998, s. 18) i sin første teori af den opfattelse, at driften i mennesket er den grundlæggende årsag til angsttilstande. May argumenterer endvidere, at truslen kan være mod andre værdier, som individet identificerer sig med, og som er essentielle for personligheden. Det er altså individets sikkerhedsnet, som bliver truet, og dermed frembringer angst. Angsten angriber kernen af vores personlighed (May, 1979, s. 181), og vi er ikke i stand til at konfrontere angsten, da vi ikke kan kæmpe imod noget, vi ikke kan erkende. Da alle mennesker har iboende værdier, men værdsætter dem individuelt er angsten dermed subjektiv. Hermed er angst altså ikke af generel karakter. Alle mennesker oplever en eller anden form for trussel mod deres eksistens i løbet af deres liv. Det, der varierer, er om individet er i stand til at takle truslen, og hvordan dette gøres. May referer til filosoffen og teologen Søren Kirkegaard (May, 1979, s. 182) i forlængelse af angsten som subjektiv, da Kirkegaard beskriver angst som en indre tilstand. Han beskriver angst i forbindelse med frygten for ikke at være til rent eksistentielt, altså en psykisk tilstand af meningsløshed. Den mest universelle form for angst, ifølge May (May, 1979, s ), er tanken om døden men også psykiske tanker om individets selv, som trues af meningsløshed. Angst kan både være neurotisk og naturlig. May inddrager Freud (May, 1979, s. 184), der kalder den naturlige angst for objektiv, da denne form for angst altid følger individet som en skygge. I de fleste tilfælde har individet en god blanding af naturlig angst og neurotisk angst. Det kan være svært at lægge mærke til, om folk har en naturlig angst, men der skelnes mellem intensiteten af reaktionen på angsten. Den naturlige angst, som typisk er hyppig blandt voksne, viser sig ikke hos individet i dramatisk form ved eksempelvis at være panisk. Naturlig angst er et udtryk for individets kapacitet til at reagere på trusler. Det er derfor afhængigt af, hvordan individet har lært at takle trusler, da det vil være i den grad, der reageres på truslerne (May, 1979, s. 185). Ifølge Freud (May, 1979, s. 189) skyldes naturlig angst eksterne trusler, mens neurotisk angst er frygten for egne ubevidste tanker. Naturlig angst kan derimod også bruges som en motivation. Eksempelvis hvis et individ er bange for at miste sine nærmeste, kan det i stedet vælge at se angsten som en motivation til at lære sine nærmeste endnu bedre at kende og bruge tiden fornuftigt med dem. Det at individet kan vælge, at bruge den naturlige angst som en motivation har medført, at mange ser sådanne situationer som potentielle angst skabende og ikke udelukkende angstfremkaldende. Ifølge May (May, 1997, s ) oplever individet allerede angst, da potentiel angst også er angst. May (May, 1979, s ) søger svar på spørgsmålet, om angst er tillært og i så fald i hvor høj grad. I forlængelse af dette beskriver han, at menneskets organisme har en kapacitet til at reagere mod trusler, og det er derfor afhængigt af værdien, som bliver truet, der afgør individets kapacitet til at reagere. Han svarer derfor, at kapaciteten ikke kan være tillært, men at det er kvantitet og formen af angsten, der tillæres afhængig af individet. Dette mener han også afhænger af individets familiekreds og den kultur, individet er påvirket af. I 39 40