AjourSpots. Revision, rådgivning og skat. Marts Læs bl.a. om: Derfor har vækstvirksomheder succes

Transkript

1 Revision, rådgivning og skat AjourSpots Marts 2008 Læs bl.a. om: Derfor har vækstvirksomheder succes Beskatning af tab og fortjeneste på aktier og investeringsbeviser Tænk klima ind i forretningen Baby Dan A/S fik styr på omkostningerne Derfor er medarbejderobligationer så populære

2 Leder Der har været betydelig uro på finansmarkederne med markante kursfald på aktier til følge og kreditkrise er et ord, der har været brugt flittigt det seneste halve år. Likviditet er for alvor blevet en nøglefaktor. Det gælder også for pengeinstitutterne. Mange virksomheder oplever, at de får ændrede vilkår for deres låntagning, og nogle oplever sågar, at deres engagementer bliver opsagt, eller at betingelserne bliver strammet betydeligt. Prisen på penge er blevet en væsentlig faktor. For pengeinstitutterne betyder ethvert engagement, at man stiller ressourcer til rådighed for den pågældende kunde. Det koster penge, og der er naturligvis kun kunderne til at betale. Det er opfattelsen, at pengeinstitutterne i langt højere grad end tidligere fokuserer på indtjeningsbidraget fra den enkelte kunde, og dermed bliver prissætningen over for den enkelte kunde også langt mere differentieret. Med andre ord, den enkelte kundes opførsel eller risikoprofil har en direkte effekt på den pris, kunden skal betale for finansieringen. For et par år tilbage blev revisionspligten ophævet for de meget små virksomheder. Erfaringerne har vist, at færre virksomheder end forventet har valgt revisionen fra. Det skyldes primært, at for disse meget små virksomheder, er der i realiteten ikke forskel på revision og de opgaver, revisor alligevel udfører, når de assisterer virksomheden med at udarbejde regnskab og selvangivelse. Der ville således ikke være nogen synderlig besparelse ved at vælge revisionen fra. Nu rumles der om at udvide kredsen af virksomheder, der kan undlade revision. Vi forventer, at de beløbsgrænser, der gælder for revisionspligt, forhøjes, så betydelig flere virksomheder kan undlade revision. Hvor mange, der vil fravælge revision, er ikke til at sige, men det er vores forventning, at de fleste vil fastholde revisionen, blandt andet for at sikre troværdigheden omkring virksomheden, og ad den vej måske også få reduceret prisen på penge. Claus Kjær Poulsen Statsautoriseret revisor Redaktion: Ansvarshavende: Claus Kjær Poulsen. Redaktør: Knut Sigurd Hansen. Redaktion: Inge Hviid Jensen, Kent Hedegaard, Jørgen Rønning Pedersen, Sussi Kristine Andersen, Søren Bech. Layout: PwC M&C Tryk: Kailow Graphic. Oplag: eks. ISSN AjourSpots 2 er Spots en PricewaterhouseCoopers publikation, der behandler forhold omkring regnskab, skatter og afgifter.

3 Indhold 4 Derfor har vækstvirksomheder succes 6 Beskatning af tab og fortjeneste på børsnoterede aktier og investeringsbeviser 4 9 Hvornår kan SKAT korrigere den aftalte overdragelsessum for ejendomshandler mellem interesseforbundne parter? 12 Tænk klima ind i forretningen 14 Vi skal nå længere på literen Deltag i årets Climate Cup 15 Forældre kan ikke aftale en fast pris med barn ved fremtidig salg af ejendom 16 Baby Dan A/S fik styr på omkostningerne Derfor er medarbejderobligationer så populære 20 Ændringer og udfordringer i årsrapporten for 2007

4 Derfor har vækstvirksomheder succes Af Lasse Skov Kristensen Det er ikke tilfældigheder, der gør, at nogle ejerledede virksomheder har større vækst en andre. Grundlæg gende står alle opstarts virksomheder over for de samme ud fordringer med kapital fremskaffelse, strategifastlæggelse, etable ring af organisa tionen, risiko styring, identifikation af markeds mæssig muligheder mv. Hvad er det, der afgør, om en virksomhed lider den samme skæbne som ca. 50 procent af alle nye virksomheder? Nemlig at den lukker inden for de første 2½ år af dens levetid? Eller om virksom heden overlever og bliver en af de virk somheder, der bidrager til Danmarks økonomi gennem innovation, nye arbejds pladser og eksport? Fokus på de rigtige udfordringer Som nævnt handler det ikke om tilfældigheder. Jo bedre forberedt virksomhedens ledelse er, jo større chance er der for succes. I stort omfang handler det om fokusering på få, men væsentlige områder i virksomheden, og selv om der er brancheforskelle, findes der vækstvirksomheder i alle brancher. Og fokuspunkterne er ikke så forskellige. Håndtering af risici En del af forberedelsen går ud på at identificere de risikoelementer, virksomheden vil komme til at stå overfor, og forholde sig til hvordan virksomheden skal agere, når disse risici opstår. På den måde kan virksomheden tage aktiv kontrol over risikoelementerne og lære af dem. Alt efter virksomhedens udviklingsstadie vil der være tale om forskellige niveauer af risici. Kapitalfremskaffelse og fastholdelse af medarbejdere En af hovedhjørnestenene i opbygningen af en vækstvirksomhed er kapitalfremskaffelse. Mange vækstvirksomheder bruger væsentlige ressourcer på at styre deres oprindelige kapitalkilde, samt skaffe ny kapital til fremtidig udvikling. Dette skyldes, at forskellige kapitalkilder har forskellige rapporteringskrav, og ikke alle former for finansiering passer nødvendigvis med den konkrete virksomheds udfordringer. Her kan det allerede i etableringsfasen godt betale sig at gøre sig klart, hvilken form for finansiering, der passer bedst med virksomhedens aktiviteter. Disse finansieringsbehov bør virksomheden tage hensyn til forretningsplanen, der skal tilpasses de behov, den relevante form for kapital stiller til dokumentation og fremtidig rapportering. For nystartede teknologibaserede virksomheder kan en afgørende faktor for virksomhedens fortsatte overlevelse være sikring af rettighederne til de innovative elementer i virksomhedens produkt eller serviceydelser. It-sikkerhed er ligeledes en væsentlig faktor. Senere i virksomhedens udvikling kan styring af finansielle risici i forbindelse med etablering i udlandet være en vigtig risikofaktor, ligesom virksomhedens fortsatte overlevelse også knytter sig til udviklingen af virksomhedens strategi. Alle virksomhedsledere ved, at der er en sammenhæng mellem risiko og udbytte, hvorfor styring af virksomhedens risici også kan være nøglen til højt udbytte. Fastholde og tiltrække medarbejder Specielt med den nuværende medarbejdersituation i Danmark er det en vigtig forudsætning for en ny vækstvirksomhed at være i stand til at tiltræk ke og fastholde medarbejdere. I denne fase kan etablering af fleksible aflønningsmodeller være med til fastholde og gøre virksomheden attraktiv for nye medarbejdere og dermed sikre tilstrækkelige ressourcer. I den tidlige 4 Ajour Spots

5 fase har vækstvirksomheder stort fokus på kommunikation med medarbejderne. Ledelsen kan i denne fase lægge grunden for virksomhedens værdier og corporate identity gennem verbal kommunikation, men det er her vigtigt at udvikle de ledelsesmæssige kompetencer til at styre en mere kompleks organisationsstruktur. I Danmark har vi en lang række af virksomheder, der vokser til de har en kritisk masse på omkring ansatte, hvor væksten så stopper. Ejeren har her fortsat overblik over virksomheden og kan let kommunikere med alle i organisationen, men har ikke planlagt organisationsstrukturen for en større virksomheden, og dermed stopper væksten. Kunderelationer, effektivisering og netværk Succesrige vækstvirksomheder forstår at imødekomme kundernes behov og arbejde med kunderelationerne, samt at bevare fokus på virksomhedens core business. Ledelsen har en god forståelse for kundernes behov og kender konkurrenternes styrker og svagheder. Specielt er det vigtigt for en vækstvirksomhed ikke at love mere, end den kan holde. Hvis man i den tidlige fase ødelægger virksomhedens omdømme og skaber utilfredse kunder f.eks. på grund af leveranceproblemer, kan det blive en umulig opgave at tiltrække nye kunder, der skal være med til at sikre virksomhedens fremtidige vækst. En virksomhedsejer, der har et klart billede af virksomhedens kærnekompetencer og position i kundernes værdikæde, kan bedre effektivisere virksomheden, tilpasse organisationen, trække på nødvendige leverandører og i det hele taget opbygge en skalerbar virksomhed. Fra ejerne hører man tit bemærkningen: her hos os har vi en flad organisation. Denne bemærkning kan betyde, at alle medarbejdere tager ansvar, deltager i beslutningsprocessen og bidrager med nye ideer, eller den kan betyde, at alle beslutninger træffes af ejeren selv og ingen andre dermed har indflydelse på beslutningsprocessen og idéskabelsen i virksomheden. Samarbejdspartnere Vækstvirksomheder skal tidlig i etableringsfasen etablere samarbejder og alliancer med strategiske leverandører og sikre sig de rigtige samarbejdspartnere også på rådgiversiden. Samarbejdspartnerne skal kunne hjælpe virksomheden med at identificere og udnytte fremtidige vækstmuligheder. Typisk bør samarbejdspartnere vælges ud fra deres kompetencer og netværk og ikke kun ud fra pris. Brug netværket til at identificere nye forretningsmuligheder og åbne døre til nye kunder. Praktiske erfaringer omkring vækstvirksomheder fortæller både dårlige og gode historier. Kun 1% af de virksomheder, der startede for 6 år siden har i dag 10 eller flere ansatte, men på den anden side er 40% af de virksomheder, der i dag er at finde blandt Danmarks største virksomheder, virksomheder der er vækstet ind på listen inden for de seneste 5 år. Lasse Skov Kristensen Telefon lak@pwc.dk Ajour Spots 5

6 Beskatning af tab og fortjeneste på børsnoterede aktier og investeringsbeviser Af Søren Bech Reglerne for opgørelse af tab og gevinst på aktier er blevet enklere efter lovændringen i 2006, men dermed ikke sagt, at det er blevet nemt at opgøre tab og gevinst I forbindelse med lovændringen i 2006 blev der indført en del overgangsordninger, som f.eks. de skattefrie aktier, hvor grænsen for beholdningen af børsnoterede aktier blev ændret, mulighed for en lavere beskatning ved salg af aktier ejet under 3 år, hvor fortjenesten beskattes som var det kapitalindkomst, o.s.v. Det er alle regler, som gør det vanskeligt at overskue de skattemæssige konsekvenser ved salg af aktier og investeringsbeviser. Vi vil i denne artikel ikke komme yderligere ind på overgangsordningerne, men beskrive de almindelige regler for personers beskatning af børsnoterede aktier og investeringsbeviser i udbytteudloddende afdelinger ved investering for frie midler. 6 Ajour Spots

7 Børsnoterede aktier Investeringsområde Aktieudbytte Afståelse af aktier Beskatningsmåde Aktieindkomst Aktieindkomst Udbytte Udbytte på aktier beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med: 28% af de første kr. (2008) 43% af aktieindkomst mellem og , 45% af det overskydende beløb. For ægtefæller skal disse beløbsgrænser ganges med to. Under aktieindkomst indgår også skattepligtig fortjeneste ved salg af aktier. Afståelse Som det fremgår af skemaet, skal alle gevinster, uanset beløbsstørrelse og ejertid, beskattes som aktieindkomst. Har du tab på børsnoterede aktier, kan dette modregnes i det aktuelle års positive afkast (udbytter og gevinster) af andre børsnoterede aktier uanset ejertid på aktierne. Kan tabet ikke modregnes i det aktuelle års positive afkast, kan det fremføres tidsubegrænset og modregnes i de følgende års udbytter og gevinster på børsnoterede aktier. Er du gift, kan det overskydende tab, der ikke kan modregnes i egne gevinster, modregnes i din ægtefælles udbytter og gevinster på børsnoterede aktier. Nyt lovforslag Det foreslås i et nyt lovforslag, fremsat den 27. februar 2008, at personer som hovedregel har fuldt fradrag i tabsåret tab fragår i aktieindkomsten og skatteværdien af negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst. Dette betyder, at fradragsretten for tab på børsnoterede aktier ændres til fuldt fradrag i tabsåret, som er gældende for unoterede aktier. Vedtages lovforslaget i den nuværende form, skal ændringen have virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2009 eller senere. Opgørelse af gevinst og tab Gevinst og tab opgøres altid efter gennemsnitmetoden. Det betyder, at har du anskaffet flere aktier i samme selskab, beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum på alle aktier, du har i selskabet uanset anskaffelsestidspunkt. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Handelsomkostninger henholdsvis fragår i salgssummen og tillægges købesummen. Der gælder dog særlige regler for de aktier, som den 31. december 2005 er under den skattefri kr. grænse samt aktie- og tegningsretter. Overgangssaldo i forbindelse med nedsættelse af selskabsskatten Selskabsskatten blev nedsat fra 28 til 25% i I denne forbindelse blev der indført en overgangssaldo for at modvirke, at den samlede skat på indkomst optjent og beskattet hos selskabet før selskabsskatten blev nedsat til 25%, bliver beskattet hos aktionæren med 45%. Er du aktionær, som den 1. januar 2007 har børsnoteret aktier, skal der på dette tidspunkt opgøres en overgangssaldo ud fra den værdi aktierne havde på dette tidspunkt fratrukket anskaffelsessummen for aktierne. Anvender du en anden anskaffelsessum end den faktiske anskaffelsessum, f.eks. kursen den 19. maj 1993 for aktier anskaffet før denne dato, skal den højere skattemæssige anskaffelsessum fragå i værdien af aktieposten pr. 1. januar Bliver din kursværdi af en aktiepost mindre end anskaffelsessummen (der er et tab pr. 1. januar 2007), skal du ikke medregne aktieposten ved opgørelse af overgangssaldoen. Hvis din overgangssaldo ikke overstiger kr , sættes den til kr. 0. For ægtefæller sættes overgangssaldoen til kr. 0, hvis summen af ægtefællernes overgangssaldo ikke overstiger kr Du skal først selvangive overgangssaldoen, når noget af din aktieindkomst skal beskattes med 45%, men den skal løbende nedskrives med aktieindkomst, f.eks. aktieudbytte og fortjeneste ved salg af aktier i 2007 og følgende indkomstår. For unoterede aktier gælder der særlige regler. > side 8 Ajour Spots 7

8 Investeringsbeviser Investeringsområde Løbende afkast Afståelse Danske obligationer Kapitalindkomst Kapitalindkomst Skattefrie kursgevinster Udenlandske obligationer Kapitalindkomst Kapitalindkomst Aktier Aktieindkomst Kapitalindkomst Behandles som aktier Beskatning af udbytte ved investering i et aktiebaseret investeringsbevis Alle udbytteudloddende aktiebaserede investeringsbeviser behandles skattemæs sigt som børsnoterede aktier, se venligst ovenfor. Gevinsten i obligationsbaserede udbytteudloddende afdelinger samt i afdelinger, hvor investeringen er blandet, er altid skattepligtig uanset ejertid. Du har ikke fradragsret for tab, medmindre foreningen investerer i fordringer i fremmed valuta, f.eks. udenlandske obligationer. Gevinst og tab opgøres altid efter gennemsnitmetoden, dvs. er der anskaffet flere investeringsbeviser i samme afdeling i samme investeringsforening, beregnes den gennemsnitlige anskaffelsessum på de investeringsbeviser, investor har i investeringsforeningen uanset anskaffelsestidspunkt. Handelsomkostninger henholdsvis fratrækkes salgssummen og tillægges købesummen. Herudover gælder der særlige regler for aktier i investeringsselskaber, hvor investor bliver beskattet af gevinst og har fradrag for tab. Gevinst og tab opgøres her efter lagerprincippet, så også urealiseret gevinst og tab indgår i indkomsten. Vi kommer ikke yderligere ind på disse regler i denne artikel. Beskatning af udbytteudloddende investeringsforeningsbeviser Beskatning af udbytte ved investering i danske obligationer Udbytte fra en udbytteudloddende investeringsforening, som investerer i danske obligationer, består af renteindtægter og kursgevinster. Renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst, mens kursgevinsterne er skattefrie, da der er tale om kursgevinst på blåstemplede obligationer. Beskatning af udbytte ved investering i udenlandske obligationer Udbytte fra en udbytteudloddende investeringsforening, som investerer i udenlandske obligationer, består også af renteindtægter og kursgevinster. Både renterne og kursgevinsterne beskattes som kapitalindkomst, da reglerne om blåstemplede obligationer kun gælder danske obligationer. Beskatning af udbytte ved investering i et aktiebaseret investeringsbevis Udlodning fra en aktiebaseret udbytteudloddende investeringsforening er sam mensat af foreningens modtagne aktie udbytte, nettofortjeneste på aktier samt renteindtægter. Den del af udlodningen, som vedrører aktier, beskattes som aktieindkomst, mens renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst. Investeringsforeningerne indberetter årligt fordelingen af udbyttet til SKAT, så det automatisk kan indgå i selvangivelsen, men det er selvfølgelig altid en god ide at kontrollere tallene. Beskatning ved afståelse Danske obligationer Fortjeneste ved salg af et udbytteudloddende investeringsbevis, hvor investeringsforeningen har investeret i danske obligationer, beskattes som kapitalindkomst. Årsagen er, at den største del af værdistigningen på investeringsbeviset skyldes ikke udloddede renter. Er der et tab, kan tabet ikke trækkes fra. Investeringsforeningerne udlodder normalt udbytte to gange årligt. Hvis man overvejer at sælge investeringsbeviset, kan det være hensigtsmæssigt at sælge investeringsbeviset før en udlodning, hvis man efter udlodningen konstaterer et tab ved salg (udbyttet går fra i værdien af investeringsbeviset). Man skal dog være opmærksom på, at sælger man investeringsbeviset før en udlodning, bliver de skattefrie kursgevinster på blåstemplede obligationer skattepligtige, da hele fortjenesten beskattes som kapitalindkomst. Udenlandske obligationer Fortjeneste ved salg af et udbytteudloddende investeringsbevis, hvor investeringsforeningen investerer i udenlandske obligationer, beskattes som kapitalindkomst. Til forskel fra investeringsbeviser i danske obligationer, kan tab på udbytteudloddende investeringsbeviser i udenlandske obligationer trækkes fra i kapitalindkomsten. Her er det således ikke nødvendigt med en overvejelse om investeringsbeviset skal sælges før eller efter en udlodning, da et tab er fradragsberettiget. Fortjeneste ved salg af et udbytteudlod dende investeringsbevis, hvor investe rings foreningen investerer i aktier, be handles efter de samme regler som aktier, jf. ovenfor. Søren Bech Telefon sbc@pwc.dk 8 Ajour Spots

9 Hvornår kan SKAT korrigere den aftalte overdragelsessum for ejendomshandler mellem interesseforbundne parter? Af Heidi Nygaard Brøgger Udgangspunktet er, at alle ejendomshandler mellem interesseforbundne parter, som forældre/børn eller hovedaktionær/selskab, skal ske til markedsprisen, som er den pris, en uafhæn gig tredjepart ville have betalt for ejen dom men. SKATs muligheder for at korrigere overdragelsessum? SKATs muligheder for at foretage korrektion afhænger af, hvem sælger og køber er, samt hvordan de er forbundet med hinanden. Er der tale om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter, og sælger og/eller køber er et selskab, så skal handlen foretages til markedspris efter særlige regler i ligningslovens 2 og et cirkulære fra SKAT TSS-cirkulære 2000, 5. Er der tale om handel mellem nærtstående personer (forældre/børn), fastsættes markedsprisen i overensstemmelse med reglerne i det gamle gavecirkulære fra Handel mellem selskab/hovedaktionær Finder ejendomshandlen sted mellem et selskab og en hovedaktionær, er der tale om interesseforbundne parter, men ikke nærtstående parter inden for gavemiljøet. Disse handler mellem et selskab og en hovedaktionær er omfattet af Ligningslovens 2 og TSS-cirkulære 2000, 5. Ajour Spots 9

10 Ligningslovens 2 I henhold til Ligningslovens 2 skal der ved handler mellem et selskab og dets hovedaktionær anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. TSS-cirkulære 2000, 5 I TSS-cirkulære 2000, 5, er angivet, at den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kan anses for udtryk for ejendommens handelsværdi. Der er således ikke tale om, at den senest offentliggjorte ejendomsvurdering er bindende for hverken de implicerede parter eller for SKAT. Dette har konkrete sager også vist. Korrektionsmuligheder for SKAT og +/- 15% af ejendomsvurderingen Der kan med andre ord ske korrektion fra SKAT, hvis de implicerede parter ikke kan godtgøre, at ejendommen er solgt til markedsprisen. Det er desværre en udbredt misforståelse, at handler mellem selskab og hovedaktionær ikke kan korrigeres af SKAT, hvis der handles til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering +/- 15% af denne værdi. Denne misforståelse skyldes formentlig, at det, før indførelsen af TSS-cirkulære 2000, 5, var fast praksis, at SKAT normalt ikke korrigerede den aftalte pris, når denne lå inden for +/- 15% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. Men efter indførelsen af TSS-cirkulære 2000, 5 er denne skatteadministrative praksis bortfaldet. Kun ejendomshandler mellem nærtstående personer, som f.eks. forældre/børn, er omfattet af 15% s grænsen. Konklusion selskab/hovedaktionær Vi kan konkludere, at ejendomshandler mellem selskab og hovedaktionær ikke er omfattet af det gamle gavecirkulære og heller ikke er omfattet af den gamle skatteadministrative praksis omkring +/- 15% i forhold til senest offentliggjorte ejendomsvurdering. SKAT har derfor mulighed for at korrigere den aftalte pris, hvis de interesseforbundne parter ikke kan godtgøre, at deres handel er gennemført på markedsvilkår, når de ikke er nærtstående inden for gavemiljøet. En eventuel korrektion vil blive foretaget til markedsværdien. Antager SKAT, at selskabet har solgt en ejendom til hovedaktionæren til under markedsprisen, vil differencen mellem markedsværdien og den aftalte pris blive beskattet som merpris hos selskabet og som skattepligtig udlodning hos hovedaktionæren. Udlodningen beskattes som aktieindkomst. Hovedaktionærens anskaffelsessum for ejendommen forhøjes tilsvarende til markedsprisen. Nærtstående personer indenfor gavemiljøet Handel mellem nærtstående personer inden for gavemiljøet, hvilket svarer til handler mellem personer inden for den gaveafgiftspligtige kreds, er omfattet af det gamle gavecirkulære fra Det gamle cirkulære fra 1982 I henhold til det gamle cirkulære ansættes aktiverne til deres værdi i handel og vandel, som er det beløb, aktivet vil indbringe ved et salg i det åbne marked. Hvad angår ejendomme, er det i cirkulæret anført, at ligger værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst 15% højere eller lavere end den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, skal værdiansættelsen lægges til grund. Hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi ligger mere end 15% over eller 10 Ajour Spots

11 under den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, bør værdiansættelsen ændres, så den holdes inden for denne ramme, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde afvigelsen. Korrektionsmuligheder for SKAT ved handel inden for 15% s grænsen I en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2007 fremgår, at selv om markedsværdien for en ejendom er højere end den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, så har SKAT ikke mulighed for at tilsidesætte parternes værdiansættelse, når der er tale om handel mellem personer, der er omfattet af det gamle gavecirkulære, og den aftalte pris ligger inden for rammen på de +/- 15% af ejendomsvurderingen. Korrektionsmuligheder for SKAT ved handel udenfor 15% s grænsen Hvis der indgås ejendomshandler mellem nærtstående personer, der er omfattet af det gamle gavecirkulære, og den aftalte pris ikke holder sig inden for +/- 15% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, er spørgsmålet herefter, om SKAT kan foretage korrektion til henholdsvis 85%, 100% eller 115% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering eller en alternativ markedsværdi. I det gamle gavecirkulære er anført, at værdiansættelsen bør ændres, så den holdes inden for rammen af de +/- 15%. Korrektion op til 85% af ejendomsvurderingen godkendt af Højesteret I en konkret sag, hvor der var tale om en ejendomshandel mellem to brødre, foretog SKAT korrektion af den aftalte pris. Højesteret har i denne konkrete sag fra 2003 givet SKAT medhold i, at SKAT kunne ansætte handelsværdien til ejendomsvurderingen med fradrag af 15%. Denne dom fra Højesteret er dog ingen garanti for, at der ikke kan foretages korrektion til en højere markedsværdi, idet SKAT fik fuldt medhold i at foretage en korrektion op til de 85% af ejendomsvurderingen. Det er så vidt vides, ikke afprøvet om SKAT kan foretage korrektion til 100% af ejendomsvurderingen eller alternativt en anden vurdering, hvis en ejendomshandel mellem nærtstående personer inden for gavemiljøet er aftalt til en kontantpris, der ikke holder sig inden for +/- 15% af den seneste bekendtgjorte ejendomsvurdering. Konklusion nærtstående personer indenfor gavemiljøet Vi kan således konkludere, at SKAT ikke kan korrigere den aftalte pris, når ejendomshandlen finder sted mellem personer, der er omfattet af det gamle gavecirkulære, og kontantprisen holder sig inden for +/- 15% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. Vi kan endvidere konkludere, at SKAT kan korrigere den aftalte pris, når den pågældende ejendomshandel ikke holder sig inden for +/- 15% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. Det er dog ikke fuldt ud afklaret, til hvilken værdi SKAT kan foretage korrektion. Kan korrektionen alene foretages, så kontantprisen holder sig indenfor 85% af den seneste bekendtgjorte ejendomsvurdering, eller kan korrektionen foretages op til markedsprisen? Heidi Nygaard Brøgger Telefon hnb@pwc.dk Ajour Spots 11

12 Tænk klima ind i forretningen Af Pernille Risgaard og Peder Michael Pruzan-Jørgensen Klimaudfordringerne er en realitet, som kræver, at vi tager stilling og ansvar. Også af hensyn til forretningen. At tænke klima ind i forretningen er noget flere og flere virksomheder i Danmark gør. Mange forsøger at finde hoved og hale i, hvad al den snak om klimaforandringer indebærer ud over varmere luftstrømme og et spirende forår, der melder sin ankomst, før vinteren i traditionel forstand er forbi. Netop uvisheden om klimaforandringernes forskellige påvirkninger af natur, samfund og marked er en udfordring i forhold til at tænke klima ind i forretningen. Og det kan godt lade sig gøre. Denne artikel giver et bud på, hvordan du kommer i gang. Start med de fire indgangsvinkler Ser vi på de forretningsmæssige klimaovervejelser som præsenteret i figur 1, er der fire umiddelbare indgangsvinkler, der hjælper til at tænke klima ind i forretningen. De fire typer af forhold, der kan påvirke virksomheden, er: 1. Lovmæssig regulering 2. Fysiske påvirkninger 3. Markedsforhold 4. Omdømme Alle fire forhold lægger op til en vurdering af risici og muligheder, f.eks. hvordan vil ændrede energipriser påvirke forretningsmodellen? Hvordan vil ændrede fysiske forhold påvirke leverandørernes sikkerhed for leverancer af landbrugsvarer? Og hvordan vil forbrugernes efterspørgsel på energieffektive produkter påvirke virksomhedens markedsposition? De fleste virksomheder, store som små, vil blive påvirket, men hvornår, hvordan og hvor meget vil variere fra industri til industri og fra forretningsmodel til forretningsmodel. Det vil også afhænge af, hvor parat virksomheden er til at imødekomme de ændrede forhold. Vær parat til nye forretningsvilkår Klimaforandringerne kommer og de vil få forretningsmæssige konsekvenser for de fleste virksomheder. For alle virksomheder er der det økonomiske aspekt. Hver gang, man reducerer sit energiforbrug, bliver virksomheden mere miljøvenlig, og besparelsen vil hver gang afspejle sig positivt på bundlinjen. Et oplagt sted at starte med at reducere virksomhedens eget bidrag til klimaforandringer er gennem de udledninger af CO2 (kuldioxid) og andre drivhusgasser 1, som virksomhedens drift medfører. 12 Ajour Spots Forretningsmæssige klimaovervejelser Lovmæssige reguleringer Reguleringer af emissioner ved drift Produktstandarder Skatter, tilskud, fradrag CO2-markeder Omkostninger relateret til overholdelse, kapacitetsog driftsomkostninger (capex og opex) Offentliggørelse Risiko for søgsmål. Markedsforhold Stigende og svingende energipriser Ændringer i forbrugerholdninger og efterspørgsels- og forbrugsmønstre Nye teknologier samt nye produkter og markeder. Virksomhedens position og forretningsudvikling Omdømme Ændringer i holdninger blandt kunder, medarbejdere, investorer og samfundet generelt Brand- og imagepåvirkning. Fysiske påvirkninger Fysiske aktivers sårbarhed Forstyrrelser i forsyningskæden Påvirkning af arbejdsstyrken Driftstab Omkostninger relateret til risikohåndtering, forsikring samt tilpasning.

13 Overvejelserne vedrørende udledninger går på, om de er: Direkte hvad kommer der ud af skorstenen? Indirekte hvor meget energi leveres af energiselskabet? Hvor meget udleder virksomhedens underleverandører? Med hvor meget bidrager transport? Reduktionerne kan ske på flere forskellige måder fra energieffektivisering over alternative transportmidler til brug af energi fra vedvarende energikilder frem for fossile kilder som kul og olie. Her kan det være en god ide at se på, hvad det nuværende forbrug af energi er og sætte sig mål i forhold til dette. Så har virksomheden noget at styre efter og mulighed for at vurdere fremskridt, hvis udledningerne følges løbende. En anden og supplerende tilgang er at fokusere på virksomhedens produkt eller produktportefølje. Lever disse op til nye forventninger om klimavenlige produkter, og kunne der være muligheder for nye og afledte produkter? Sæt klimaindsatsen i system At tænke klima ind i forretningen bliver ikke blot et spørgsmål om at tage stilling og ansvar her og nu. Det bliver også en forretningsbetingelse og konkurrenceparameter for mange virksomheder fremadrettet. En del virksomheder er gået i gang med at udarbejde egentlige klimastrategier for at sætte klimaindsatsen i system. Med en klimastrategi kan virksomheden mere konkret fastsætte en række målsætninger og virkemidler for bl.a. CO2-udledning og øvrige indsatsområder, som der kan følges løbende op på. PwC rådgiver dig gerne om, hvordan din virksomhed kan komme i gang med en klimastrategi. Inspiration finder du bl.a. på Pernille Risgaard Telefon pri@pwc.dk Peder Michael Pruzan-Jørgensen Telefon ppj@pwc.dk Ud over CO 1. 2 er der fem andre drivhus gasser nemlig: CH4 (metan), N2O (nitrogenoxider), PFC (perfluorcarboner), HFC (hydrofluorcarboner) og SF6 (svovlhexafluorid). Ajour Spots 13

14 Vi skal nå længere på literen Alle kan gøre en forskel, når det handler om reduktion af CO2 og energieffektivisering. Også en revisions- og rådgivningsvirksomhed som PwC. I 2008 har PwC vedtaget en klimastrategi. Det betyder, at vi skal reducere vores udledninger af CO2 gennem en række tiltag som f.eks. samkørsel og mere miljøvenlig transport. På sigt ønsker vi at blive CO2-neutrale. Selv beskedne udledninger forpligter PwCs årlige CO2-udledning er på tons. Det svarer til ca. 2,4 tons pr. medarbejder. Det er lidt mere end en tredjedel af den gennemsnitlige danskers private udledninger. Selv om det i det store billede kan virke ubetydeligt, kan og skal vi gøre en forskel. Vi vil nå længere på literen PwC sætter ind for at reducere CO2- udledningerne på kontor- og bygningsdrift, transport og forbrug af ressourcer som papir. I løbet af de næste par år vil vi reducere vores forbrug af energi med mindst 10% gennem energibesparende tiltag og vi vil ændre vores energiforsyning til 100% vedvarende energi. CO2-udledninger fra vores transport vil vi nedsætte ved bl.a. at stille miljøkrav til vores firmabiler og taxakørsel. Vi skal køre og flyve mindre. Og vi skal effektivisere samkørsel, så vi når længere på literen. Klima tænkes sammen med skat og revision Et er at reducere vores egne CO2-udledninger. Noget andet at hjælpe andre til at nedbringe deres. PwC vil som en del af klimastrategien se på, hvordan vi kan bruge vores kompetencer og erfaringer inden for bl.a. revision og skat til at skabe nye løsninger, som kan bidrage til at mindske udledningen af CO2 hos andre aktører. Kontakt os Vil du vide mere om PwCs klimastrategi, eller har du en god ide til, hvordan vi kan mindske udledningen af CO2, så lad høre fra dig. Skriv til klima@pwc.dk Deltag i årets Climate Cup Sæt sejl og vær med i konkurrencen om Climate Cup 2008-priserne, som uddeles dette efterår. Climate Cup er for alle, større som mindre danske virksomheder, private som offentlige, der ønsker at vise, at de gør en aktiv klimaindsats. Priserne vil bl.a. anerkende virksomheder, som: tager forretningsmæssig stilling til, hvad klima betyder for dem laver en strategi for, hvordan de reducerer direkte og indirekte udledninger af CO2 sætter kvantitative mål for deres CO2- udledninger opnår reduktioner gennem forskellige markante initiativer og tiltag udvikler og markedsfører nye klimavenlige produkter. Alle deltagere vil blive profileret via Climate Cup-initiativet, som PwC står bag i samarbejde med Berlingske Tidende og Ugebrevet Mandag Morgen. Sammen vil vi anerkende og skabe opmærksomhed om de deltagende virksomheder og organisationers klimaindsatser og motivere og inspirere andre til at følge trop for at modvirke klimaforandringerne. Vil du gerne vide mere om Climate Cup? Så skriv til climatecup@pwc.dk Climate Cup08 14 Ajour Spots

15 Forældre kan ikke aftale en fast pris med barn ved fremtidig salg af ejendom Af Søren Bech SKAT har sagt nej til, at en forælder kan indgå en aftale med sit barn om, at barnet ud i fremtiden kan købe en ejendom til en fastsat pris. Tanken var ellers, at datteren skulle kunne købe ejendommen til en fast pris på ud i fremtiden. Prisen blev aftalt her og nu, uanset hvad markedsprisen ville være på det tidspunkt, hvor retten til at købe ejendommen indtræder. De kr. lå inden for den såkaldte +/-15% af salgssummen regel på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået. Reglerne ved salg af ejendom til egne børn Som reglerne er i dag, kan man sælge en ejendom til sit barn til en kontantpris, som ligger inden for +/- 15% af den seneste bekendtgjorte ejendomsværdi. Er ejendomsværdien f.eks kr., kan salgsprisen variere mellem kr. og kr. Da ejendomsværdien ændrer sig over tid, ændrer +/- 15% prisen sig selvfølgelig også. Nutidsværdi og fremtidsværdi Når det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at retten til at købe ejendommen først er mulig ud i fremtiden, og ikke på tidspunkt hvor aftalen er indgået, kan der blive et misforhold mellem værdien af ejendommen på salgstidspunktet og den pris, som er aftalt mellem parterne. Hvis det er aftalt, at ejendommen på et givet tidspunkt ud i fremtiden kan købes for kr. og ejendomsværdien på salgstidspunktet er steget til kr., sælges ejendommen kr. billigere end +/-15% rammen tillader. Ifølge værdien på salgstidspunktet, som er kr., skulle prisen ligge i intervallet og kr. Beskatning ved salg udenfor +/-15%-rammen Forældre der sælger en ejendom til et barn, hvor kontantprisen ligger under 85% af den seneste bekendtgjorte ejendomsværdi, falder udenfor de gunstige skatteregler. I sådanne tilfælde risikerer forældrene, at markedsprisen i stedet skal bruges som salgssum, hvilket kan betyde, at sælger skal betale mere i skat, fordi ejendomsavancen bliver større, og barnet skal betale en større gaveafgift, hvis barnet ikke betaler merprisen. Forældre kan dog vælge at betale gaveafgiften, uden at det får konsekvenser for barnet. Har barnet beboet ejendommen efter købet, kan ejendommen normalt sælges skattefrit, uanset hvilken pris ejendommen er købt til. Nyt forslag om købsaftaler der rækker længere en 12 måneder Regeringen har ønsket at få skabt mere klarhed over reglerne, og har derfor fremsat et lovforslag, der vil betyde, at indgås der mellem familiemedlemmer en køberet til en fast ejendom, der rækker ud over 12 måneder, behandles køberetten skattemæssigt som en finansiel kontrakt. Det betyder en løbende lagerbeskatning af kontrakten for ejeren af ejendommen (den potentielle sælger typisk forældrene) og køberetsindehaveren (den potentielle køber typisk barnet). Alt afhængig af hvorledes værdien af ejendommen udvikler sig, bliver der således løbende tale om gevinst eller tab. Problemet er bare, at tab kun kan modregnes i gevinster på lignende finansielle kontrakter, mens gevinst skal beskattes. Der er således ikke symmetri mellem beskatning og fradrag. Bliver de nye regler vedtaget, vil det givet begrænse antallet, der ønsker at indgå køberetter på ejendomme mellem familiemedlemmer. Reglerne er komplicerede og det kan være vanskeligt at beregne de økonomiske konsekvenser. Søren Bech Telefon sbc@pwc.dk Ajour Spots 15

16 Baby Dan A/S fik styr på omkostningerne Af Henrik Gudiksen og Erik S. Andersen En lønsomhedsanalyse efter ABC-metoden (Activity Based Costing) gav Baby Dan A/S større forståelse af omkostningssammen hængene og dermed et meget bedre beslutningsgrundlag for forretningsmæssige dispositioner. 16 Ajour Spots

17 Et ejerskifte gav anledning til oprydning I forbindelse med et ejerskifte havde den nye ejerkreds og ledelse bag Baby Dan A/S behov for et dokumenteret indblik i de enkelte kunder og produkters lønsomhed. Ledelsen havde generelt en god fornemmelse af, hvilke kunder og produkter der var lønsomme og hvilke der ikke var. Men i relation til de beslutninger, der skulle tages i forbindelse med virksomhedens fortsatte udvikling, var sammenhængene i omkostningsstrukturen og værdikæden i hele virksomheden ikke gennemskuelige endsige dokumenteret. Som en del af ejerskiftet blev det derfor besluttet at initiere en række strategiske initiativer for at sikre, at Baby Dan A/S kunne genoptage den positive udvikling, virksomheden tidligere har udvist. Et af dem var at få gennemført en lønsomhedsanalyse. En lønsomhedsanalyse krævede indsigt i omkostningsstrukturen. Anbefalingen var at anvende ABC. Den nye ledelse i Baby Dan A/S havde allerede gjort sig en række overvejelser om behovet for styringsinformation. Valget faldt på en lidt forenklet ABCmodel, der var tilpasset virksomhedens aktuelle behov for hurtig implementering og tilgængelighed af data. Vi drøftede undervejs, hvilke implikationer en modellering af vores omkostningsstruktur ville have for analyseresultaterne. Vi havde brug for en lønsomhedsanalyse, der gav det fornødne beslutningsgrundlag, samtidig med at vi minimerede opgavens omfang af hensyn til de medarbejdere, der skulle bidrage med informationer, fortæller Torben S. Frandsen, adm. direktør hos Baby Dan A/S. Vi måtte undervejs vælge mellem forskellige alternative tilgangsvinkler, efterhånden som projektet skred frem. Med den indsigt, PricewaterhouseCoopers havde i ABC-modellers opbygning, kunne vi let træffe disse valg, hvor beslutningsrundlaget var en viden om den effekt, modellen ville have. Vi oplevede, at PricewaterhouseCoopers med velrettede spørgsmål fik os guidet igennem til at tilskære analysen, således at den var gennemførlig inden for den relativt korte tidshorisont, vi havde til rådighed. Opgaven blev løst i et komprimeret forløb, hvor modeldesign og informationsindsamling foregik sideløbende. Dermed kunne lønsomhedsanalysen under hele forløbet tilpasses de behov, der opstod, dels i forhold til modellering og dels til tilgængeligheden af data. PricewaterhouseCoopers var i forbindelse med gennemførelsen af projektet særdeles fleksible omkring arbejdsdelingen og sikrede sig hele tiden, at vi var med i beslutninger angående ABC-modelleringen fortsætter Torben S. Frandsen. Forankring = overdragelse af analysens resultater Overdragelse af viden til de berørte medarbejdere er afgørende for, at en ABC-model overlever også efter implementeringen. Som en central del af projektet blev viden om modellens sammenhænge derfor overdraget, dels med fokus på anvendelsen af analysens resultater, dels for at sikre, at virksomheden også fremadrettet kan drage nytte af ABC-modellen. Efterfølgende har vi haft lejlighed til at drøfte fremtidig anvendelse af den etablerede model, og det har givet en række ideer til, hvordan vi fremover kan drage nytte af og udbygge den model der er etableret nu, fortæller Torben S. Frandsen. En lønsomhedsanalyse giver viden, der kan ageres på Nogle kunder trækker mere på kapacitetsapparatet end andre. Vi var vidende om, at vores kapacitetsomkostninger var påvirket af bestemte kunders adfærd. Nu kender vi omfanget og kan tage den viden med, når vi forhandler med vores kunder om fremtidige vilkår. Activity Based Costing udgør for mange virksomheder en ny måde at anskue omkostninger på. Det bryder med black-box princippet og giver detaljeret viden helt ned på kunde- og produktniveau. Som en del af projektet er virksomhedens omkostningssammenhænge blevet mere synlige. Efter lønsomhedsanalysen Torben S. Frandsen lægger ikke skjul på, at han har fået øjnene op for de fordele, en ABC analyse kan tilbyde også mellemstore virksomheder. Activity Based Costing opfattes af mange som en tung og tidskrævende opgave, som kun store virksomheden har ressourcer til at arbejde med. PricewaterhouseCoopers tog udgangs- Ajour Spots 17

18 punkt i en simplificeret udgave af deres ABC-metodeapparat og hjalp os med at gennemføre et projekt, der var overkommeligt både tidsmæssigt og økonomisk. Jeg er ikke i tvivl om, at rigtig mange mindre og mellemstore virksomheder vil have stor glæde af Activity Based Costing. Resultaterne af lønsomhedsanalysen bekræftede for os en række formodninger og gav tillige en ny indsigt, der på mange måder var tankevækkende og i visse tilfælde overraskende. Det centrale resultat af gennemførelsen af projektet er dog, at vi nu ikke længere skal diskutere vores beslutningsgrundlag vi holder os ganske enkelt til den dokumenterede indsigt, lønsomhedsanalysen har givet os. På baggrund af analysens resultater har vi igangsat en række forbedringsaktiviteter primært i forbindelse med håndteringen af kunder og produktporteføljen. Alt i alt har analysen givet os et værdifuldt grundlag for at træffe de strategiske beslutninger, der var nødvendige, slutter Torben S. Frandsen. Henrik Gudiksen Telefon hgu@pwc.dk og Activity Based Costing (ABC) hvad er det og hvad er fordelene? Activity Based Costing (ABC) er et ledelses- og økonomistyringsværktøj, der udgør en integreret løsning på de opgaver, der traditionelt blev løst af de formålsrettede interne regnskaber: ordreregnskabet, afdelingsregnskabet og bidragsregnskabet. ABC giver et detaljeret kendskab til virksomhedens aktiviteter, aktiviteternes omkostningsind-hold og deres karakteristika. Det omkostningsbillede, som ABC frembringer, bruges i Activity Based Management (ABM) som grundlag for ledelsens beslutninger. Med ABC opnås viden om omkostninger på produkt- eller kundeniveau, der gør virksomhedslederen i stand til at træffe beslutninger om bl.a. prisfastsættelse, produkt- og kundeportefølje, procesoptimering og minimering af omkostninger. Metoden anvender modellering af virksomhedens processer og fordeling af omkostninger til aktiviteter, processer og omkostningsobjekter på tværs af virksomhedens funktions- og ansvarsområder. Begreber og sammenhænge De grundlæggende byggesten i modelleringsprocessen er: Omkostningspuljer: Opdeling af virksomhedens ressourcer i form af mennesker og faciliteter Aktivitet: Beskriver en afgrænset del af værdikæden, hvilke omkostninger der anvendes, og hvad aktivitetsenheden er Omkostningsobjekt: De objekter, som man ønsker at kende omkostningsindholdet for. Objekter kan være produkter eller services, ordrer, markeder, kundegrupper eller lignende Nøgler: Betegner de sammenhænge, der beskriver en aktivitets træk på en ressource eller et omkostningsobjekts træk på en given aktivitet. Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Erik S. Andersen Telefon tlf esa@pwc.dk Aktivitet Omkostningspulje Omkostningsobjekt Nøgle Nøgle 18 Ajour Spots

19 Derfor er medarbejderobligationer så populære Af Birgitte Bøgelund Medarbejderobligationerne har indtil for nylig været et overset personalegode, men vinder nu hastigt indpas i de danske virksomheder og hos deres medarbejdere. Og i modsætning til tidligere er det også mindre og mellemstore virksomheder, der tilbyder dette personalegode, og det benyttes i dag af medarbejdere i alle indkomstklasser. Den stigende popularitet skyldes, at skattemyndighederne har accepteret, at medarbejderobligationerne kan finansieres via en bruttolønsnedgang, på samme måde som det anvendes ved andre personalegoder, som firmabil, medarbejderbredbånd eller pendlerkort. Skattefordel for medarbejderne For medarbejderne er medarbejderobligationer en mulighed for at reducere skatten fra op til 63% (topskatten) til maksimalt 31%, for det beløb medarbejderen indskyder i ordningen. For at opnå denne skattefordel, skal medarbejderen afstå en del af sin løn som et lån til virksomheden i minimum fem år. Medarbejderen kan maksimalt skyde 1/11 af sin årsløn ind i ordningen. I denne forbindelse har SKAT accepteret, at årslønnen beregnes som den faste løn med tillæg af pension, bonus, værdi af fri bil, samt evt. overtidsbetaling, tillæg o.l. Deltagelse i medarbejderobligationsordninger påvirker ikke længere pensionsindbetalinger, overtidsbetalinger og størrelsen af andre elementer, som beregnes på grundlag af lønnen. Dette har lettet virksomhedens administrative opgaver og tilgodeser medarbejderne i langt højere grad end tidligere. Det er blevet let for virksomheden Ved at finansiere medarbejderobligationerne via en lønnedgang kan omkostningerne for virksomheden stort set begrænses til de administrative udgifter i forbindelse med etablering og administration, og udgifterne hertil er fradragsberettigede. Medarbejderobligationer er efterhånden så udbredt, at virksomheder tilbyder ordningerne til deres medarbejdere for at kunne være en del af et konkurrencedygtigt marked, hvor både lønpakke og image er afgørende. Betingelser for medarbejderobligationer For at ordningen kan behandles efter de gunstige skatteregler skal flere betingelser være opfyldt. Det er et krav, at ordningen tilbydes alle medarbejdere i virksomheden. Der er dog mulighed for at opstille objektive begrænsninger som anciennitetskrav e.l. Det er desuden et krav, at obligationen, som medarbejderen modtager ved udløbet af opsparingsåret, båndlægges i fem hele kalenderår. Dette betyder, at medarbejderen er afskåret fra at råde over obligationen, og at obligationen ikke kan indfris i båndlæggelsesperioden. Ved båndlæggelsesperiodens ophør indfries obligationerne ved, at pålydende beløb udbetales skattefrit til medarbejderen. Herudover skal virksomheden indbetale en afgift på 45% af obligationens pålydende, hvilket finansieres ved, at en del af det beløb, medarbejderen har opsparet i løbet af året, anvendes til at betale afgiften, mens det resterende beløb udstedes som obligation. Desuden er det en betingelse, at lønnedgangen, som aftales mellem medarbejderen og virksomheden, er reel, hvilket vil sige, at den kun kan indgås fremadrettet og for minimum en 12 måneders periode. Realitetskravet betyder også, at lønreduktionen skal gennemføres ved hver lønudbetaling, dvs. hele beløbet kan ikke tilbageholdes på en gang. Herudover gælder særlige formkrav og praksisbestemte rammer, som alle skal overholdes, for at den ønskede skattebesparelse kan opnås. Birgitte Bøgelund Telefon bib@pwc.dk Ajour Spots 19

20 Ændringer og udfordringer i årsrapporten for 2007 Af Tina Pedersen Med de første tegn på forår kommer også tiden for udarbejdelse af årsrapporten for En stor del af disse danske årsrapporter skal aflægges efter årsregnskabsloven. Vi vil derfor i denne artikel dels se på, hvilke ændringer der skal implementeres, dels se på, hvilke forhold der tidligere har givet anledning til spørgsmål. Ændret lovgivning eller vejledning med virkning for 2007 årsrapporten Årsregnskabsloven (ÅRL) har med den nye paragraf 107a fået krav om, at der skal være flere oplysninger i årsrapporten for at sikre gennemsigtighed i virksomhedens forhold ved grænseoverskridende overtagelsestilbud. Ændringen vedrører kun de børsnoterede selskaber (selskaber optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads). Der henvises til Fagligt Fokus nr for yderligere information om ÅRL 107a (se Ændringen af aktieselskabslovens (ASL) 69b rammer også kun de børsnoterede selskaber. For at indgå aftaler med bestyrelse og direktion om deres incitamentsaflønning skal generalforsamlingen forinden have godkendt de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i virksomheden. For de ikke børsnoterede virksomheder er der ikke foretaget ændringer i lovgivning, der har konsekvenser for 2007-regnskabsaflæggelsen. Områder hvor rapporteringen kan forbedres i 2007 årsrapporten Årsregnskabsloven er siden sin ikrafttræden i 2002 blevet ændret en del gange. De spørgsmål, der jævnligt dukker op til ÅRL, er derfor ikke overraskende inden for områder, der har været genstand for ændringer. Herunder har vi i oversigtsform samlet de spørgsmål, der giver anledning til spørgsmål eller kommentarer. Oversigten er ikke fuldstændig. Vi skal opfordre til, at oversigten alene bruges til en drøftelse mellem virksomhed og revisor om, hvorvidt de pågældende forhold skal afspejles anderledes i 2007 årsrapporten end tidligere. For de ikke børsnoterede selskaber stiller lovgivningen ingen krav til ændringer for 2007-årsrapporten, hvilket giver mulighed for at bruge ressourcer på at forbedre og/eller tydeliggøre den information, der gives i årsrapporten for Under alle omstændigheder vil vi afslutningsvis ønske God årsrapport for Tina Pedersen Telefon tip@pwc.dk 20 Ajour Spots