KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010
|
|
- Pernille Marianne Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2010
2 2010 FORORD Når vi siger, at København skal være en af verdens bedste byer at leve i, betyder det også, at København skal være Verdens Bedste Cykelby. Vi tror på, at der er en tæt sammenhæng mellem gode cykelforhold og et levende og mangfoldigt byliv, hvor mennesker trives og nyder deres by. Vi ved også, at cykling er et fremragende middel til renere miljø, sikrere trafik og mindre trængsel og ikke mindst en bedre folkesundhed. I København har vi førertrøjen på og ligger forest i feltet blandt alverdens storbyer. Fra New York til Australien 'copenhagenizer' man byerne i et forsøg på at leve op til Københavns forbillede. Vi ligger i top på internationale målinger og er blevet kåret af den internationale cykelunion som den første UCI Bike City i verden. Det er flot, men vi er ikke i mål. Skal vi leve op til vores høje ambitioner for cykelbyen København, skal vi fortsat og vedholdende forkæle cyklisterne med nye investeringer og initiativer. Det arbejder vi på. Med cykelregnskabet følger vi hele tiden op på, hvor langt vi er nået i forhold til vores målsætninger. Årets cykelregnskab viser, at de københavnske cyklister føler sig tryggere end tidligere i trafikken, og at der er god grund til det. Cykelhjulene snurrer 4,4 millioner kilometer eller 110 gange rundt om jorden - mellem hver alvorligt tilskadekommen cyklist. Der er en høj sikkerhed og ro i maven hos de forældre, der sender deres børn afsted på cykel til skole og en følelse af tryghed hos alle cyklister. København har et fantastisk brand som en af verdens bedste cykelbyer det skal vi værne om og gøre endnu bedre! Ayfer Baykal Teknik- og miljøborgmester indhold Forord 2 STATUS Det mener københavnere på cykel 4 Mål og nøgletal 6 Tryghed, sikkerhed og adfærd 8 TILTAG Nettet bredes ud 10 service og Innovation 12 Fremtidens cyklister 14 FORDELE en sundere og renere by 16 cykling i kroner og øre 18 bidrag til grøn vækst 20 Fremtidens cykelby
3 DET MENER KØBENHAVNERE PÅ CYKEL københavnernes Grunde til at cykle Det er hurtigst 55 % Det er det mest bekvemme 33 % Det er sundt 32 % Det er billigt 29 % Det giver en god start på dagen 21 % Har fået kortere til arbejde 10 % Af miljø- /klimahensyn 9 % tilfredshed i procent udvikling København som cykelby Mængde af cykelstier Kombination af cykel og kollektiv trafik Cykelstiernes tilstand Cykelstiernes bredde Cykel parkering generelt Vejenes tilstand De københavnere, der cykler, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med forskellige forhold i København. Ovenfor kan du se, hvor mange procent der har svaret, at de var tilfredse eller meget tilfredse. En københavnsk cyklist defineres i undersøgelsen som en person, der enten har cyklen som sit foretrukne transportmiddel eller som minimum benytter cyklen en gang om ugen. 718 af de 1025 interviewede betegnes på den baggrund som cyklister i undersøgelsen. Overordnet tilfredshed med cykelbyen De københavnske cyklisters tilfredshed er steget på næsten alle områder siden Den største stigning med otte procentpoint gælder den overordnede tilfredshed med København som cykelby. Her synes hele 93 %, at byen er meget god, god eller rimelig at cykle i. Cyklen med i toget ja tak! Der er også stigende tilfredshed med muligheden for at kombinere cykler med kollektiv trafik. Her er 55 % tilfredse eller meget tilfredse mod 49 % i Stigningen på seks procentpoint hænger sandsynligvis sammen med, at DSB i 2010 gjorde det gratis at tage cykler med i S-toget. Det sætter københavnerne pris på ved at cykle Jeg føler mig veltilpas 26 % Det er afstressende 20 % Jeg opdager byen 19 % De mange cykelstier 18 % Jeg oplever årstiderne 18 % Flere cyklister fylder op Det eneste område, hvor tilfredsheden er faldet siden 2008, er cykelstiernes tilstand. Her er en mulig årsag de hårde vintre, der har taget hårdt på cykelstibelægningen mange steder. Selvom tilfredsheden generelt er steget siden 2008, er der yderligere et par områder, hvor tilfredsheden generelt er lav og endda er faldet, siden vi begyndte at måle i 1996, nemlig cykelparkering og cykelstiernes bredde. Dette skyldes sandsynligvis, at der er kommet flere cyklister i byen, som fylder cykelstativer og cykelstier op. 4 5
4 mål og nøgletal De tre cykelmål fra 'Miljømetropolen vores vision CPH 2015' Mindst 50 % cykler til arbejde eller uddannelse i København. Antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister er mere end halveret i forhold til Mindst 80 % af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken. Hårde vintre sætter sine spor Cyklens andel af ture til arbejde og uddannelse i København er faldet fra 37 % i 2008 til 35 % i Dette skyldes primært de hårde vintermåneder først og sidst i 2010, hvilket understreges af, at tallet for det samlede antal kilometer, der cykles er steget. Cykelandelen opgøres nemlig på baggrund af hele årets trafik, mens det samlede antal kilometer, der cykles, bliver opgjort ud fra tællinger på vejene i foråret og efteråret. Ser man bort fra vintrene, blev der med andre ord cyklet mere i 2010 end i tidligere år. Ud over de 35 % der cykler hele turen til arbejde eller uddannelse, er der desuden et procentpoint af de 32 %, der bruger kollektiv transport, som cykler det sidste stykke af deres tur. Tryggere og sikrere i trafikken Trygheden er steget markant fra 51 % i 2008 til 67 % i 2010, hvorved det er lykkedes at vende en ellers entydigt negativ udvikling med faldende tryghed siden Kun 5 % af byens cyklister svarer i dag, at de føler sig meget utrygge. Samtidig er sikkerheden for cyklister historisk høj med 92 alvorligt tilskadekomne cyklister i 2010 mod 252 i Denne positive udvikling skyldes en struktureret indsats for at forbedre sikkerheden og trygheden i trafikken. Tilbagetrukne stopstreger og flere og bredere cykelstier har gjort det sikrere og tryggere at færdes på cykel i trafikken. Det kræver dog en fortsat skærpet indsats at nå målet om, at 80 % af byens cyklister skal være trygge i Næsten alle cykler Blandt københavnerne har 84 % adgang til en cykel, og 68 % cykler mindst en gang om ugen. Selv blandt dem, der angiver bil eller offentlig transport som foretrukket transportmiddel, cykler 15 % mindst en gang om ugen. Af københavnere, der arbejder eller studerer i København, tager hele 50 % cyklen for at komme til arbejde eller uddannelse. fordeling af ture i 2010 gang / biler / bus, tog og metro / cykel 7% 35% 26% 13% 13% 50% 24% 33% 32% 27% 40% Alle ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune Ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune foretaget af borgere i Københavns Kommune Alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune Miljømetropolen mål Andel, der cykler på arbejde (%) Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal pr. år) Andel cyklister, der er trygge (%) Øvrige nøgletal Cyklede kilometer (mio. km pr. hverdag) 0,93 0,92 1,05 1,11 1,13 1,15 1,17 1,21 Cyklede km mellem hver alvorlig ulykke (mio. km) 1,2 1,8 2,4 2,4 3,0 4,0 3,2 4,4 Cyklisternes hastighed (km/t) 15,3 16,0 16,2 15,8 Cykelstier (km) Cykelbaner (km) Grønne cykelruter (km) Cykelparkeringspladser på veje og fortov (1000 stk)* * Ny opgørelsesmetode, hvorfor tallene er justeret i forhold til cykelregnskaberne fra 2006 og
5 kilder til uheld Knallert 3 % Cykel 2 % Andet 1 % Bus 1 % Lastbil 2 % Varebil 7 % Taxa 5 % MC 0 % Personbil 78 % Modpart i uheld med cykler i Københavns Kommune i 2009 fordelt på % (fodgængere ikke medtaget) TRYGHED, SIKKERHED OG ADFÆRD Tryghed vs. sikkerhed Københavns Kommune skelner mellem sikkerhed og tryghed i trafikken. Sikkerheden er de faktuelle tal på, hvor mange cyklister der kommer alvorligt til skade i København. Trygheden er den enkeltes subjektive oplevelse af, hvor sikkert det er at cykle. Begge forhold er vigtige i indsatsen for at blive verdens bedste cykelby. Historisk sikkert at cykle I 2010 blev antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister reduceret til 92 om året, heraf 3 dødsulykker. Sammenlignet med 1996, hvor der var 252 alvorligt tilskadekomne cyklister, er antallet nu mere end halveret, samtidig med at der er kommet flere cyklister på vejene. Dermed er den aktuelle risiko for den enkelte cyklist reduceret med trefjerdedele og er nu nede på, at der er 4,4 mio. cyklede km pr. alvorlig ulykke. Hvad skaber tryghed? 22 % af alle, der har adgang til en cykel, ville cykle mere, hvis de følte sig mere trygge som cyklister. Når vi spørger dem, hvad der ville gøre dem mere trygge, er svaret primært bredere cykelstier, men mere hensyntagen i trafikken er også vigtigt. Specielt folk, der ikke er cyklister i dag, savner mere hensyntagen fra cyklister. Plads til flere I takt med at flere københavnere benytter cyklen, bliver mangfoldigheden på cykelstierne også større, og byen skal kunne rumme alle. Især børn, ældre og nye cyklister kan være sårbare i trafikken og kræver særligt trygge forhold. En anden konsekvens af de mange cyklister i byen er trængsel på cykelstierne, hvilket både stiller krav til byens infrastruktur og medcyklister, ikke mindst i myldretiden. For eksempel mener mere end hver tredje cyklist, at det i nogen eller høj grad er vigtigt at kunne cykle to og to og tale sammen på cykelstien, og 39 % angiver, at bedre muligheder for samtalecykling vil gøre det til en bedre oplevelse generelt at cykle i byen. Hvad ville få københavnerne til at føle sig mere trygge og dermed cykle mere? Ikke-cyklister Cyklister Mere plads på cykelstien 33 % 37 % Mere hensyntagen fra cyklister 55 % 35 % Mere hensyntagen fra bilister 29 % 34 % Flere almindelige cykelstier 29 % 31 % Mere adskillelse mellem biler og cykler 21 % 29 % Mere cyklist venlige lyskryds 14 % 26 % Færre huller i cykelstier og veje 10 % 19 % Hvad kan andre cyklister gøre for at genere mindre? Give tegn 40 % Holde til højre 32 % Respektere rødt lys 24 % Lade være med at bruge mobiltelefon 23 % Holde sig til cykelstien 21 % Bruge ringeklokken 21 % Køre i den rigtige side af vejen 20 % 8 9
6 NETTET BREDES UD Cykelparkering i nyt byggeri Kommuneplan 2009 definerer følgende normer for cykelparkering i nyt byggeri. Erhverv: 0,5 cykelparkeringsplads pr. ansat. Boliger: 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2. Nye og bredere cykel stiers effekt for trygheden Investeringer i infrastruktur Aktivitetsniveauet på cykelområdet har været historisk højt i En lang række projekter er udført, og der er alene i 2010 afsat over 150 mio. kr. til nye cykelprojekter. Nettet af cykelstier er blevet udvidet og i stigende grad tilpasset de store mængder cyklister, der især fylder godt i myldretiden. Mange krydsombygninger har forbedret cyklisternes fremkommelighed og tryghed med førgrønt, cykelsti helt hen til krydset og tilbagetrukne stopstreger for bilerne. Cykelstierne i starten af Nørrebrogade og Østerbrogade er blevet udvidet, der er blevet anlagt ny cykelbane på steder som Vennemindevej og Danneskiold-Samsøes Allé, og der er lagt helt ny cykelsti på utrygge strækninger såsom Øresundsvej, Stormgade og Reventlowsgade. Giv et praj Byens cyklister ved allermest om, hvor der trænger til at blive lappet et hul og opsat en rampe - små tiltag med stor effekt for den daglige komfort. Derfor har Københavns Kommune styrket borgernes mulighed for at melde ind med praj om, hvor der er behov for mindre reparationer. Hjemmesiden Giv et praj har siden oprettelsen i maj 2010 modtaget 1016 cykelrelaterede praj, hvoraf 393 er blevet udført, 52 er igangværende og 82 venter på at blive behandlet. De resterende 489 praj falder uden for kategorien for, hvad der kan løses under Giv et praj - ordningen, men giver i stedet input til den overordnede prioritering, da de omfatter forslag til større løsninger som for eksempel nye cykelstier eller krydsombygninger. Giv et praj om en mindre reparation gå ind på Ny cykelsti i Stormgade. Stormgade: Ny cykelsti får trygheden til at stige fra 3,3 til 7 på en skala fra 1 til 10 point. Østerbrogade: Bredere cykelsti får trygheden til at stige fra 5,2 til 6,2 på samme skala. Bredere cykelstier på Østerbrogade og på Nørrebrogade. En kantstensrampe som reaktion på et praj via Giv et praj -ordningen. befærdede strækninger i københavn på et hverdagsdøgn, sept Nørrebrogade Langebro Amagerbrogade Østerbrogade Bryggebroen Antal cyklister i alt Heraf ladcykler Heraf ladcykler i spidstimen v 10 11
7 Copenhagen Wheel er et hjul, der kan lagre bremseenergi. Den første prototype er blevet udviklet i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT). SERVICE og INNOVATION To ladcykelbiler har været opstillet som forsøg, hver med aflåst og overdækket parkering til fire ladcykler. I 2009 og 2010 har Københavns Kommune introduceret en række nye tiltag, som skal gøre livet lettere for cyklisterne i byen. Ud over tiltagenes praktiske funktion har de en lige så vigtig kommunikativ funktion, nemlig at fortælle københavnerne hvor meget vi sætter pris på, at de cykler. Ved fem Metrostationer har et hold cykelbutlere smurt kæder og pumpet dæk og samtidig ryddet op i de parkerede cykler, så de ikke spærrer for vigtige redningsveje. Ved fire kryds med fare for højresvingsulykker er der opsat detektorer, som med LED-lys advarer lastbilchaufføren om cyklister, der nærmer sig. I et unikt samarbejde mellem 18 kommuner og Region Hovedstaden er der udviklet plan og koncept for et net af 300 km såkaldte Cykelsuperstier i hovedstadsområdet. To fodhvilere er blevet sat op ved kryds, hvor cyklister før skulle stige ned af pedalerne, mens de ventede på grønt. 12 Fire cykelskraldespande er sat op rundt om i byen, så forbikørende cyklister let kan ramme dem i forbifarten. Forsøg med stativløs parkering hjælper cyklisterne med at finde plads til deres cykler. Sms-feedback om fodhvileren 'Super fedt koncept for os der cykler meget. Sæt den op i hele byen, tak!" 'Man føler sig meget imødekommet og velkommen som cyklist i Kbh med sådan et tiltag, og det spreder glæde!' 'Det er for vildt. Elsker fodhvileren. Hviler på den lige nu.' 13
8 FREMTIDENS CYKLISTER BØRN OG UNGE Børnene er fremtidens trafikanter, og det er vigtigt, at de har trygge rammer til at lære gode cykelvaner fra starten. børn cykler til skole 96 % af de københavnske skolebørn har en cykel. Omkring 55 % af alle skolebørnene cykler jævnligt enten selv eller med en forælder til skole. Når børnene har 1-2 km til skole, cykler de oftest. Når de har kortere, går de. Og når de har længere, bliver de kørt i bil eller bruger offentlig transport. De fleste børn i 0. og 1. klasse bliver fulgt til skole af en forælder. Alderen er derfor også afgørende for, om barnet selv cykler eller følges med en forælder. I 0. klasse cykler 6 % selv jævnligt, og fra 3. til 4. klasse sker der en drastisk stigning fra 13 % til 30 %. Sammen med en forælder cykler 46 % af børnene i 0. klasse jævnligt til skole. I 3. klasse falder tallet til 33 %, mens det kun er 2 % i 9. klasse. Ladcykler og anhængere bruges mest til de yngste skolebørn. 30 % af børnene i 0. klasse bliver jævnligt transporteret i ladcykel og anhængere, mens tallet falder til 14 % i 1. klasse, 7 % i 2. klasse og 1 % i 3. klasse. Oplevelse af skolevejen Forældre er en vigtig faktor for skolebørns transportvalg. 25 % af forældre til skolebørn finder, at deres barns skolevej er sikker, og kun 8 % angiver, at deres barn føler sig usikker i trafikken. Forældre opfatter i højere grad deres barns skolevej som sikker, hvis det har under en km til skole, end hvis det har længere til skole. Barnets alder er også afgørende for trygheden. Jo ældre barnet bliver, jo mere tryg er forælderen ved, at barnet cykler alene. Sikre Skoleveje prioriteres København satser på at gøre det endnu mere trygt og sikkert for børnene at cykle og gå til skole og investerer derfor 50 mio. kr. frem til 2012 i projekt 'Sikre Skoleveje'. De første 39 ud af ca. 100 anlægsprojekter, der forbedrer skolevejene, er klar til skolestart Hvor meget cykler Københavns skolebørn? i procent Cykler med forældre Transporteres i ladcykel eller trailer Cykler selv kl 3. kl 6. kl 9. kl Da den enkelte families transportvaner varierer, er det muligt at angive flere svar
9 EN SUNDERE OG RENERE BY 30 minutter om dagen er nok Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet dagligt, og det vil en stor del af københavnerne kunne opfylde alene ved at cykle til og fra arbejde. Ved at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan man forvente at leve fem år længere og tilmed have flere leveår uden belastende sygdom. Selv moderat fysisk aktivitet har stor effekt på sundheden. Et studie viser, at dødeligheden reduceres med 30 % for voksne, der cykler til og fra arbejde hver dag. På grund af de store sundhedsfordele ved cykling indgår bedre cykelforhold som element i Københavns Kommunes nye sundhedspolitik , Længe Leve København. Ældre er mest fysisk inaktive Som det fremgår af faktaboksen, er ældre relativt mindre fysisk aktive, og der er derfor et stort potentiale i at få ældre til at cykle mere. Cykling øger ældres mobilitet, ikke blot i form af bedre kondition, fysisk funktionsniveau og bedre mental sundhed, men også ved at cyklen kan bringe den ældre fra A til B. Cykling kan altså gøre det lettere for ældre at leve et aktivt liv både fysisk, psykisk og socialt. borgere, som er fysisk aktive i mindre end 30 min. om dagen Region Hovedstaden i procent Støj- og luftforurening Ud over CO2-besparelser er cyklerne med til at mindske støjniveauet og luftforureningen i København. Støj fra trafikken øger risikoen for søvnforstyrrelser, stress, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Der er p.t stærkt støjbelastede boliger i København, og på landsplan estimeres mellem 120 og 500 for tidlige dødsfald pr. år på grund af trafikstøj. Også partikelforurening fra lastbiler og store varebiler er skadelig for københavnerne. En reduktion af luftforurening fra trafikken vil mindske københavnernes risiko for at udvikle kroniske luftvejssygdomme. For eksempel anslås det, at indførelsen af miljøzonen i København vil medføre 150 færre dødsfald pr. år som følge af reduceret partikelforurening. CO2-udledning fordelt på transportmidler pr. passager (2005) gram CO2 pr. km Personbil 170 Bus 118 S-tog 20 Metro 45 Cykel/gang 0 Luftforurening ikke grund til at stoppe med at cykle Modsat hvad mange tror, indånder man mindre forurening på en cykel, end når man sidder inde i et køretøj, og sundhedseffekten ved at cykle opvejer både faren for luftforurening og for trafikuheld. 'Motionsgevinsten ved cyklen mere end opvejer skadevirkningerne af luftforureningen. Derfor må man endelig ikke holde op med at cykle. Desuden udsættes bilister også for luftforurening, der kan fanges inde i kabinen, hvorved bilisterne kan risikere at indånde meget mere luftforurening end cyklisten', siger ekspert i luftforurening Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D., HD(A) fra Det Økologiske Råd. Klimaneutral KBH 2025 København har som ambition at blive verdens første klimaneutrale hovedstad i Transport udgør p.t. 22% af Københavns samlede CO2-udledning, i alt tons. Hvert år sparer Københavns cyklister byen for tons CO2, idet cykling sammen med gang er den eneste 100 % klimaneutrale transportform. At få flere til at cykle er derfor en væsentlig del af målsætningen om at blive klimaneutral
10 cykling i kroner og øre Cykelkultur giver godt byliv 67 % af alle borgere synes, at cykelkulturen påvirker bylivet og atmosfæren i København positivt eller meget positivt. Kun 9 % synes, at cykelkulturen har en negativ eller meget negativ indvirkning på bylivet. officielle nøgletal Københavns Kommune tog i 2008 initiativ til at udvikle en metode til samfundsøkonomisk analyse af anlægsprojekter for cykelinfrastruktur. Analysen er baseret på principperne i Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske analyser og beregner omkostninger og gevinster forbundet med en kilometer foretaget på cykel. Her opgøres fordele og ulemper både for samfundet og for den enkelte bruger. Analysens resultater kan således bruges til meget andet end at vurdere anlægsprojekter, for eksempel ved en beregning af konsekvenserne ved en stigning eller et fald i cykeltrafikken og helt ned på specifikke ture og enkeltpersoners transportvaner. Effekt for den enkelte og for samfundet En række faktorer indgår i regnestykket såsom kørselsomkostninger, tryghed, komfort, branding/turisme, transporttid og sundhed. Når alle faktorer regnes sammen, ender samfundet med at tjene 1,22 kr. pr. cyklet kilometer. Til sammenligning har samfundet et nettotab på 0,69 kr. pr. kilometer kørt i bil. Det er især i forbindelse med sundhed, at cykling har en markant samfundsøkonomisk effekt. Ved at cykle sparer vi os selv og samfundet for helbredsomkostninger, bl.a. sparede omkostninger til behandling og øgede skatteindtægter som følge af mindre sygdom. Omvendt er der også en risiko for at komme til skade, når man er aktiv, hvorfor uheldsomkostninger i form af omkostninger til behandling og tabte skatteindtægter modregnes sundhedsgevinsterne. Sundhedseffekter ved cykling kroner pr. cyklet kilometer Effekt for samfundet Effekt for cyklisten I alt Sundhedsgevinster 1,74 3,77 5,51 Uheldsomkostninger 0,54 0,25 0,79 Sundhedseffekter i alt 1,20 3,52 4,72 stor sundhedsgevinst Med en sundhedsgevinst på i alt 5,51 kr. pr. km er den årlige gevinst ved københavnernes sunde cykelvaner ca. 2,0 mia. kr. værd. Når vi fraregner udgifterne til uheldsomkostninger, er den samlede sundhedseffekt på 4,72 kr. pr. km. i alt 1,7 mia. kr. værd. Hvis det lykkes at nå den politiske målsætning om, at 50 % skal cykle til og fra arbejde i 2015, vil den rene sundhedsgevinst alene ved disse ekstra ture være omkring 500 mio. kr, og den samlede sundhedseffekt vil være ca. 440 mio. kr. Cykelinfrastruktur er en god forretning Samfundsøkonomiske analyser af to cykelrelaterede anlægsprojekter, nemlig Bryggebroen og en ombygning af krydset i Gyldenløvesgade til forbedring af trafiksikkerheden for cyklister, har vist, at begge investeringer har givet et stort samfundsøkonomisk afkast. Bryggebroen cyklister krydsede Bryggebroen på en gennemsnitlig hverdag i 2010 og sparede dermed i gennemsnit 3,31 km svarende til omkring 12 minutters transporttid i forhold til situationen før, broen blev bygget. De 12 minutter hver cyklist sparer, bliver på et år til over en ½ million timer. For de cyklister, der nu bruger Bryggebroen som genvej, har Bryggebroen en negativ effekt på sundheden, da de nu cykler kortere, end de ellers ville have gjort. Når man cykler kortere og er adskilt fra biltrafikken, er risikoen for uheld til gengæld mindre. Samtidig har Bryggebroen også genereret nye cyklister, hvis sundhed er blevet forbedret af at begynde at cykle. Den samlede samfundsøkonomiske effekt af Bryggebroen - vel at mærke eksklusiv gevinsten for fodgængere - er meget positiv og svarer til en forrentning af samfundets ressourcer på 12,6 %, hvilket er markant over statens minimumskrav på 5 % for infrastrukturprojekter
11 Ladcyklen er kommet for at blive I København har mere end hver sjette af alle børnefamilier en ladcykel eller en cykelanhænger. Det skønnes, at der p.t. er ladcykler i København, svarende til en nyværdi af 285 mio. kr. I udlandet er der stigende efterspørgsel efter danske ladcykler. Den københavnske ladcykelproducent Nihola sælger blandt andet ladcykler til USA, Canada, Spanien, Frankrig, Tyskland og Holland. bidrag til grøn vækst Den høje cykelandel i København udgør ikke kun en direkte samfundsøkonomisk gevinst. En afledt effekt af byens gode cykelforhold er omsætning og arbejdspladser knyttet til de mange virksomheder, der sælger og producerer cykler, eller som på anden vis udnytter deres medarbejderes øgede mobilitet på cykelstierne. Salg i cykler Hvad angår salg og reparation af cykler, er der registreret 309 virksomheder i Storkøbenhavn, heraf 267 cykelhandlere, 22 firmaer, der forhandler cykler engros samt 20 firmaer, der fremstiller, designer og sælger cykler. Disse virksomheder genererer omkring 650 fuldtidsstillinger og en samlet omsætning, der anslås til 1,3 mia. kr. om året. Hertil kommer andre firmaer såsom cykeludlejningsfirmaer, cykeltaxaer, cykelbude og virksomheder med medarbejdere, der benytter cykel i arbejdstiden som for eksempel postbude, politi og hjemmehjælpere. Endelig anskaffer flere og flere firmaer medarbejdercykler til brug i arbejdstiden. Investeringer i cykelinfrastruktur med mere er grundlaget for, at Københavns borgere og virksomheder kan drage nytte af cyklen i byen. Pendlere sparer tid, budfirmaer, kaffecykler, Post Danmark med flere sparer omkostninger og kan give deres kunder et bedre produkt, og medarbejdere kommer hurtigt til og fra eksterne møder uden uforudsete forsinkelser i trafikken. Cykelbyen København et værdifuldt brand København er ikke verdens bedste cykelby endnu men vi er blandt de bedste i verden. Vores gode cykelforhold skaber opmærksomhed i udlandet og er et effektivt redskab til markedsføring af København som en moderne, sund og attraktiv storby. For eksempel gav Times Magazine København en 5. plads som verdens mest attraktive turistattraktion i 2010, blandt andet på grund af de gode cykelforhold. Ligeledes kårede det amerikanske livsstilsmagasin Monocle i både 2009 og 2010 København som verdens 2. mest attraktive by at bo i, med byens cykelkultur som en af grundene. Det er svært at fastsætte den præcise økonomiske værdi ved Københavns førerposition på cykelområdet, men byens stærke cykelbrand vurderes bl.a. at have positiv effekt på at få internationale konferencer til byen, på at tiltrække højtuddannede tilflyttere og i forhold til antallet af overnattende gæster
12 FREMTIDENS CYKELBY Cyklens markedsandel har været nogenlunde stabil de sidste fem år. Det er imponerende i en periode med stigende bilejerskab og åbning af Metroen. Det ændrer imidlertid ikke på, at der skal en styrket indsats til, hvis markedsandelen skal øges væsentligt. Hvem kan vi få til at cykle? For at nå den politiske målsætning om at få andelen af cyklister op fra 35 % til 50 % i 2015, skal en befolkningsgruppe på størrelse med alle indbyggere i Roskilde begynde at cykle, ca Der er i dag personer, der dagligt kører i bil mellem 2 og 10 km til arbejde i København, de fleste bosiddende uden for Københavns Kommune. Overflyttes halvdelen af de ture og en tredjedel af bilturene på km til cykel, stiger cyklens markedsandel til ca. 45 %. nye cyklisters grunde til at begynde at cykle Det er hurtigst 51 % Det er det mest bekvemme 32 % Det er sundt 31 % Det er billigt 30 % Det giver velvære / en god start på dagen 20 % 9 % af de eksisterende cyklister er begyndt at cykle indenfor de sidste to år, og 19 % begyndte at cykle for mere end 2 år siden. 70 % har altid cyklet. Ny cykelstrategi I 2011 udkommer Københavns Kommunes nye cykelstrategi for Strategien udarbejdes med input fra Københavns cyklister, men allerede nu ligger den overordnede målsætning fast: Det skal være hurtigt, trygt og komfortabelt for alle at cykle i byen fra A til B. Tidligere cyklisters grunde til at holde op med at cykle til arbejde og uddannelse Tidligere cyklisters bud på, hvad der kan få dem til at cykle igen Cykler kun i sommerhalvåret 29 % 50 % tilskud til at købe en god cykel, evt. en elcykel 17 % For langt til arbejde 23 % Gratis vedligeholdelse af cyklen på arbejdspladsen 15 % Fik bil 16 % God cykelparkering (tørt og aflåst) 9 % På grund af helbred 10 % Befordringsfradrag for at cykle fra 0 km 9 % 12 % af de københavnere, der ikke cykler til arbejde eller uddannelse i dag, har gjort det inden for det sidste halve år og 19 % inden for det sidste år. 48 % af de københavnere, der er holdt op med at cykle til arbejde eller uddannelse, har gjort det inden for det sidste år. Personer, der tager til arbejde eller uddannelse i København fordelt på transportafstand og transportmiddel i runde tal < 2 km 2-4,9 km 5-9,9 km 10-14,9 km >15,0 km Alle Gang Cykel Bil Bus Tog Andet Alle
13 Hvad er cykelregnskabet? Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i Københavns Kommune. Regnskabet omhandler derfor både kommunens indsats på cykelområdet, københavnernes oplevelse af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på området. Cykelregnskabet udkommer hvert andet år. Dette års cykelregnskab baserer sig på tal fra 2010 og bygger blandt andet på telefoninterview med 1025 tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport. Cykelregnskabet 2010 er det niende cykelregnskab i rækken. Cykelregnskabet henvender sig blandt andet til københavnerne, der forhåbentlig kan bruge det som en inspirerende kilde til indsigt. For Københavns Kommune er cykelregnskabet et vigtigt værktøj i arbejdet med at gøre København til en endnu bedre cykelby. På kan du finde flere analyser og tal vedrørende cykling i København. Udgivet i maj 2011 af Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Design TMF Grafisk Team Foto Troels Heien, Klaus Hjerrild, Max Tomasinelli og Gitte Lotinga Trykt på Cocoon % genbrug
København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereKom sund frem! 25. maj 2016
Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016
KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 2016 København er igen i år kåret som verdens bedste cykelby. Åbningen af den rekreative rute Havneringen har rejst verden rundt. Ligesom nyheden om, at der
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1
Læs mereRegion Hovedstaden 2016
Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD
Læs mereRegion Hovedstaden 2016
Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB 2016 INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 Indhold
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSupercykelsti får flere pendlere i sadlen
PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereCykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereFodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse
Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereTrafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Læs mereCYKLERNES MOBILITETSSTYRKE KLAUS BONDAM, DIREKTØR, CYKLISTFORBUNDET KØBENHAVN, 29. JANUAR 2018
CYKLERNES MOBILITETSSTYRKE KLAUS BONDAM, DIREKTØR, CYKLISTFORBUNDET KØBENHAVN, 29. JANUAR 2018 KLAUS BONDAM Født 1963 Skuespiller og teaterchef Medlem af Københavns Borgerrerpæsenatation.2002 2010 Teknik-
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereCyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015
Cykelkonference 18. maj 2015 Plan ogkoncept Samarbejde 22 kommuner og Region Hovedstaden Identitet Forankring og godkendelse af C logo og regionale rutenumre i Vejdirektoratet Supercykelstier pålandkortet
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereIntern Q&A dansk 2015
Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereCykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mere