Arktis fortsat samarbejde mellem de fem arktiske kyststater?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arktis fortsat samarbejde mellem de fem arktiske kyststater?"

Transkript

1 2013 Arktis fortsat samarbejde mellem de fem arktiske kyststater? Udarbejdet af KL Jes Hultquist Forsvarsakademiets stabskursus , Vejleder MJ Michael Jedig Jensen, Institut for Strategi Antal ord:

2 Abstract Based on neoliberal institutionalism this essay will argue that cooperation between the five arctic coastal states will dominate the situation in the Arctic region. The current regime provides the legal framework which facilitates a unique possibility of settling territorial disputes in a peaceful and orderly manner. At the same time the Arctic coastal states are faced with the challenges of an increased accessibility to the area which calls for improved surveillance and capability to handle search and rescue, environmental protection and sustainable development. Given the distances and the level of infrastructure in the area the arctic coastal states are dependent on each other s behavior. The essay will argue that it is possible to maintain and develop cooperation despite the huge amount of natural resources. Interdependencies between the coastal states and the merging of national interests with common interests in the area suggest that the present peaceful and stabile development will continue. 1

3 Resumé Det arktiske område tiltrækker sig i stigende grad opmærksomhed. Dette skyldes, at isens udbredelse i det Arktiske Hav gradvist reduceres. Dermed opstår en særlig og sjælden situation, hvor et nyt område på kloden bliver tilgængeligt for menneskelig aktivitet. Fem stater har kystlinjer, der grænser op til det Arktiske Hav. USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark skal fremadrettet forholde sig til de muligheder og udfordringer, denne øgede tilgængelighed vil medføre. Området vurderes at indeholde store mængder af olie og gas, hvilket har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt den fremtidige udvikling i Arktis vil blive præget af en form for guldfeber, der kan medføre konflikt mellem stater i jagten på naturressourcer. Områdets udstrækning er endvidere enormt, og den etablerede infrastruktur er yderst begrænset. Situationen er dog fortsat præget af stabilitet og fredeligt samarbejde. Dette speciale tager udgangspunkt i denne fredelige situation og søger efter forklaring på hvordan og hvorfor, dette samarbejde kan finde sted. Specialet ønsker at besvare spørgsmålet; Er forudsætningerne for et fortsat fredeligt samarbejde om fordelingen af ressourcer og ansvar i det arktiske område til stede? Spørgsmålet søges besvaret ved anvendelse af neoliberal institutionalisme som teoretisk tilgang. Dette valg indebærer, at specialet må undersøge de institutioner, der faciliterer samarbejdet og staternes motivation for deltagelse i samarbejdet. Havretskonventionen af 1982 og Arktisk Råd udgør de to væsentligste institutioner i relation til Arktis. Specialet undersøger den ramme, de to institutioner stiller til rådighed for samarbejdet, og derefter analyseres de fem arktiske kyststaters motivation for samarbejde gennem de to institutioner. De to undersøgelser er indbyrdes afhængige og tegner tilsammen et billede af det nuværende samarbejdes styrke og udgør dermed et svar på spørgsmålet. Konklusionen er, at forudsætningerne i høj grad er til stede. Forhold som interdependens, udsigt til absolutte gevinster og fælles interesser gør, at de fem arktiske kyststater forventeligt vil søge at fastholde den nuværende stabile og fredelige situation gennem samarbejde. Der kan ligeledes identificeres områder i samarbejdet, der kan styrkes yderligere. Konklusionen viser også, at Havretskonventionen har formået at opstille en regelbaseret referenceramme til afklaring af territorielle uenigheder, men at fortolkningsspørgsmål fortsat primært afklares gennem bilaterale forhandlinger og ikke ved de instanser, Havretskonventionen stiller til rådighed. Den seneste udvikling i Arktisk Råd viser endvidere, at rådet tillægges værdi og kan forventes at spille en væsentlig rolle i det videre samarbejde mellem de fem arktiske kyststater. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Resumé Indledning Motivation og relevans Problemformulering Metode og valg af teori Afgrænsning og definitioner Empiri Struktur Operationalisering af teori Neoliberal institutionalisme Det arktiske regime UNCLOS Arktisk Råd Vurdering Motivation til samarbejde USA Rusland Canada Norge Danmark Vurdering Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 1. Indledning Denne indledning har til formål at definere opgavens struktur. Indledningen vil gennemgå de overvejelser, der ligger til grund for valg af emne og problemformulering. Herefter opstilles opgavens metode og valg af teori. Undervejs træffes en række argumenterede til- og fravalg, der er nødvendige for kapitlets helt overordnede målsætning. Nemlig at opstille en relevant og håndterbar problemformulering, der kan besvares med et relevant analyseværktøj, og som samtidig er hensigtsmæssig i relation til de formelle krav, der er stillet til specialet Motivation og relevans Klimaforandringer og den deraf følgende reduktion af isforekomster i det Arktiske Hav vil medføre en øget tilgængelighed i det arktiske område. Områder, der tidligere var dækket af is, vurderes at kunne besejles inden for en overskuelig fremtid. Dette vil medføre en markant reduktion i distance for de kommercielle fragtruter mellem Asien, USA og Europa. Allerede på nuværende tidspunkt anvendes Nordøstpassagen af civil skibsfragttrafik med assistance fra russiske isbrydere. Det danske rederi Nordic Bulk Carriers gennemførte således i 2012 ti sejladser mellem Europa og Kina via Nordøstpassagen. 2 Besparelsen er til at få øje på. Sejladsen kan gennemføres på dage mod 45 dage, hvis sejladsen gennemføres som hidtil gennem Suezkanalen. 3 Meget tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. National Aeronautics and Space Administration (NASA) og National Snow and Ice Data Center konkluderede i august 2012, at isens udbredelse i Arktis var på det laveste niveau, der hidtil var målt. 4 Samtidigt vil adgang til ressourcer i undergrunden blive en reel mulighed. Det præcise omfang af olie- og gasforekomster er fortsat ukendt, men United States Geological Services anslog i 2008 i 1 Stabskursus , Vejledning i udarbejdelse af speciale, Forsvarsakademiet juni Nordøstpassagen fremgår af indsat kort med rød farve. Kort stammer fra journalist Martin Breums hjemmeside Civil Engineering, October 2012, p. 32 4

6 den første offentligt tilgængelige rapport over forventede olie- og gasforekomster for det samlede arktiske område, at omkring én femtedel af verdens endnu ikke opdagede olie- og gasforekomster befinder sig i det arktiske område. 5 Dertil kommer muligheden for fiskeri i takt med, at afsmeltningen giver afgang til hidtil ikke benyttede områder. Der er således mindst to oplagte årsager til, at Arktis tiltrækker sig øget opmærksomhed i disse år. Nye og kortere ruter for skibstrafikken samt adgang til nye områder for udnyttelse af naturressourcer. Kongeriget Danmark er direkte involveret i denne udvikling i kraft af rigsfællesskabet med Grønland. Dermed er Danmark én af de aktører, der må forholde sig til de muligheder og udfordringer, som en øget tilgængelighed i det arktiske område vil medføre. Som officer i søværnet har jeg ligeledes en faglig interesse i denne udvikling. Da jeg tilmed er planlagt til at forrette tjeneste i inspektionsskibe af THETIS-klassen 6 efter gennemgang af stabskursus, var det overordnede valg af emne til specialeprocessen ikke vanskelig. En række interessante spørgsmål rejser sig umiddelbart, såfremt isen periodisk forsvinder helt eller delvist i det arktiske område. Hvem kan og vil udnytte denne øgede tilgængelighed? Indeholder denne udvikling sikkerhedspolitiske udfordringer og for hvem? Vil disse udfordringer kunne håndteres gennem fredeligt samarbejde, eller rummer Arktis potentialet til en militær konflikt? Min egen umiddelbare opfattelse forud for skriveprocessen var, at udviklingen tilsyneladende forløber fredeligt og reguleres gennem et institutionelt samarbejde. Denne opfattelse bliver kun understøttet ved at læse de gældende officielle strategier, som de fem arktiske kyststater USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark har udgivet. Overalt understreges behovet for et fredeligt samarbejde i det arktiske område. Det ændrer dog ikke på, at alene sammensætningen af arktiske kyststater er interessant både i historisk perspektiv og i en nutidig kontekst. De fem arktiske kyststater udtrykker officielt enighed om, at fordelingen af territorier og adgang til ressourcer skal følge de konventioner, de Forenede Nationer (FN) har defineret gennem Havretskonventionen af 1982 (United Nations Convention on the Law of the Sea, UNCLOS). Ganske vist har USA ikke ratificeret UNCLOS, men har ved sin tiltrædelse af The Ilulissat Declaration i 2008 tilkendegivet, at USA ikke ser nødvendigheden af, at der udvikles særlige regler for det arktiske område, samt at eventuelle uenigheder skal afklares i rammen af eksisterende konventioner. 7 5 Tallet er justeret jævnligt, men illustrerer størrelsesordenen. 6 Søværnets enheder af THETIS-klassen udøver suverænitetshåndhævelse og fiskerikontrol i grønlandske farvande 7 The Ilulissat Declaration kan læses i sin helhed på Udenrigsministeriet hjemmeside ( 5

7 Udviklingen i Arktis kunne således ved første øjekast opfattes som et godt eksempel på, hvordan afklaring af territorielle spørgsmål og fordeling af ressourcer håndteres på en fredelig måde i rammen af et institutionelt samarbejde. Det vil derfor være interessant at se nærmere på, hvad der ligger bag denne tilsyneladende enighed om samarbejde blandt de arktiske kyststater. Specialet er således helt overordnet tiltænkt at give læseren en øget forståelse for udviklingen i Arktis med særligt fokus på samarbejdet. Hvad motiverer de respektive stater til samarbejde, og hvordan understøttes dette samarbejde gennem eksisterende institutioner? Dette er relevant i forhold til at kunne vurdere, hvilken styrke det eksisterende samarbejde har og dermed forholde sig til specialets titel: Arktis fortsat samarbejde mellem de fem arktiske kyststater? Problemformulering I det følgende diskuteres relevante overordnede problemstillinger med det sigte at indsnævre problemfeltet og derved komme en opstilling af problemformulering nærmere. Som anført ovenfor indeholder situationen i Arktis en lang række af relevante sikkerhedspolitiske spørgsmål. Jævnligt publiceres artikler og litteratur, der forudser fremtidige konfliktscenarier i det arktiske område som følge af jagten på ressourcer, men indtil videre er der ikke tegn på, at disse profetier omsættes til virkelighed. Præmissen for dette speciale er derfor, at der finder et samarbejde sted mellem de lande, der har kystlinjer i det arktiske område. Det er dette samarbejde, der udgør kernen for specialets problemfelt. Afsmeltningen og den deraf følgende øgede tilgængelighed er virkelig og målbar, men det er vanskeligt at forudsige i hvilket tempo denne udvikling vil fortsætte. Det er naturligvis en nøgleparameter i denne situation, idet samarbejdet må antages at afhænge af det reelle behov. Endvidere er de potentielle ressourceforekomster baseret på skøn. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at den fremtidige udvikling i Arktis vil være afhængig af de faktiske forekomster og den faktiske tilgængelighed. Dette speciale kan således ikke beskæftige sig med en prognose af denne udvikling, men må forholde sig til den konkrete nuværende situation og de parametre, der lader sig analysere. Valg af problemformulering er styrende for opgavens metode og valg af teoriapparat. Som beskrevet i motivationen for opgaven søges en forklaring på, hvilken styrke det nuværende samarbejde har. Dermed rettes fokus mod en nærmere undersøgelse af hvilken institutionel ramme, der understøtter dette samarbejde. Opgaven dykker dermed ned i den nuværende situation baseret på en analyse af det eksisterende samarbejde og kyststaternes motiv til at deltage i samarbejdet for at kunne give en vurdering af, hvorvidt det nuværende fredelige 6

8 samarbejde i Arktis har potentialet til at fortsætte. Med andre ord søger specialet et svar på hvordan og hvorfor. Dette fører frem til opgavens egentlige problemformulering; Er forudsætningerne for et fortsat fredeligt samarbejde om fordelingen af ressourcer og ansvar i det arktiske område til stede? Denne problemformulering danner i det følgende den styrende ramme for valg af metode og teori Metode og valg af teori Problemformuleringen er styrende for valg af metode og teori. Specialets titel og problemformulering indeholder implicit en påstand om, at der faktisk foregår et fredeligt samarbejde mellem de involverede arktiske kyststater USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark. Denne tilgang kan kritiseres for på forhånd at opstille en præmis, der favoriserer visse teoretiske tilgange. I det følgende argumenteres for, hvorfor dette valg er truffet samt betydningen for valg af metode og teori. Specialet benytter den kvalitative metode og bygger videre på eksisterende viden. Analysen anvender teori fra disciplinen international politik som værktøj og søger dermed ikke at validere eller udfordre det teoretiske grundlag. Formålet med specialet er at forklare og beskrive det eksisterende samarbejde i Arktis gennem en argumenteret teoretisk tilgang. Specialet kan dermed ikke angive et endegyldigt svar på problemformuleringen, men kan give en mulig forklaring baseret på den udvalgte teori. Nedenfor følger en diskussion af mulige teoretiske tilgange til besvarelse af problemformuleringen. En realistisk tilgang vil fokusere på faktorer som anarki, magtbalance og sikkerhedsdilemmaer. Men det konkrete udgangspunkt for den nuværende situation i Arktis er tilsyneladende præget af samarbejde og enighed om regulering gennem fælles regler. En neorealistisk tilgang vil hævde, at staten ultimativt søger at sikre sin egen overlevelse gennem sikkerhed. 8 Denne sikkerhed kan overordnet set opnås ved at søge en balancering af systemets stærkeste stat. Staten vil i dette system have fokus på relative gevinster. Samarbejde gennem institutioner vil naturligt forekomme, men det er den stærke stat, der definerer samarbejdets indhold. Kenneth N. Waltz beskriver det således; Strong states use institutions, as they interpret laws, in ways that suit them. 9 Neorealismen underkender således ikke, at samarbejde gennem institutioner forekommer, men påpeger at det vil foregå som en delproces i et system af stater, der ultimativt fortsat vil søge mod balancering. 8 Waltz, 2008, p Ibid, p

9 Et institutionelt samarbejde kan dermed eksistere så længe den respektive stat ser en egen relativ fordel ved dette. Med USA som eneste supermagt i systemet, vil det være USA, der overordnet set definerer indholdet af samarbejdet. Denne meget brede systemiske tilgang kunne levere forklaringskraft til det arktiske område set i forhold til det øvrige system, men giver et mindre nuanceret værktøj til at forklare drivkraften bag samarbejdet. Det tidsmæssige perspektiv har ligeledes en betydning for valg af teori. Der kan argumenteres for, at de relative fordele, de respektive aktører kan opnå, endnu er ukendte. Dermed kan den nuværende situation være en overgangsfase, hvor aktørstaterne ikke ser nødvendigheden af at påvirke magtbalancen i det arktiske område, eller vurderer at de relative gevinster ikke står mål med de eventuelle konsekvenser for det samlede system. Neorealismen forholder sig også til disse perioder, hvor supermagten ikke er udfordret; In the absence of counterweights, a country s internal impulses prevail, whether fueled by liberal or other urges. 10 Neorealismens hegemoniske tilgang tilskriver den stærkeste stat den største indflydelse på et samarbejde. Samtidigt understreger denne teoretiske tilgang, at samarbejde ikke kan betragtes fragmenteret afhængigt af område, men må ses i en systemtilgang, hvor hegemonen udstikker de fælles spilleregler. Anvendelse af neorealismen som analyseværktøj ville således give forklaringskraft til en mere overordnet tilgang, hvor fokus var rettet mod det arktiske område betragtet i en større systemisk sammenhæng, hvor en regional magtbalance nok bliver påvirket som følge af øget tilgængelighed, men hvor hegemonens opmærksomhed er rettet mod den globale magtfordeling. En neorealistisk teoretisk tilgang ville derfor kunne belyse andre aspekter omkring den arktiske region. Bekymringen er, at analysen i for høj grad vil få en spekulativ karakter baseret på en vurdering af, hvordan USA på sigt kan fastholde sin status som eneste supermagt (status quo) og dermed fortsat kunne definere samarbejdets indhold. Usikkerheden omkring de faktiske forekomster og den tidsmæssige horisont for en øget tilgængelighed gør ligeledes, at den neorealistiske tilgang vælges fra. Der vil være en risiko for, at analysens resultat i nogen grad er givet på forhånd. Hvis de relative gevinster er store nok, vil én eller flere aktører for egen vindings skyld søge at balancere USA. Specialet søger ikke at modvise neorealismens logik, men besvarelsen af problemformuleringen tilsiger muligheden for en mere nuanceret tilgang. En anden teoretisk tilgang til besvarelse af en problemformulering, der indeholder begrebet samarbejde, kunne være den engelske skole. Institutioner defineres her som sæt af vaner og praksisser, der kan realisere fælles mål. I modsætning til neorealismens systemtilgang, opererer 10 Waltz, 2008, p

10 den engelske skole med et internationalt samfund, hvor staterne handler gennem institutioner. Institutioner er her ikke fysiske størrelser, men adfærdsmønstre der regulerer staters handlinger og adfærd. Som repræsentant for den den engelske skole fremhæver Hedley Bull betydningen af regler for opretholdelse af orden mellem stater. Regler opstår som følge af fælles interesser. Bull fremhæver eksempelvis UNCLOS som et eksempel på et regelsæt, der er opstået som resultat af, at samfundet af stater kan indgå aftaler om regler, der ikke er absolut påkrævede for sameksistens. Dermed mener Bull at kunne påvise, at det ikke er den stærkeste stat, der nødvendigvis sætter dagsordnen, men at samfundet i sin stræben efter at etablere orden søger fælles spilleregler. 11 Disse fælles regler opstår således, når et system af stater er bevidst om, at de deler fælles interesser og fælles værdier. Herved opstår en udvikling af systemet i retning af et samfund. Det er derfor samfundet, der leverer orden og på sigt retfærdighed. De ordensskabende institutioner er magtbalance, folkeret, diplomati, stormagtsstyring og magtanvendelse. Den engelske skole ville være anvendelig, såfremt opgavens primære fokus var rettet mod en mere global og overordnet tilgang til ordensbegrebet, men specialet søger bevidst efter en forklaringskraft på det specifikke samarbejde mellem de fem stater i Arktis og styrken af de eksisterende institutioner, der udgør rammen for samarbejdet. Der søges dermed fortsat et analyse- og begrebsapparat, der kan medvirke til at forklare, hvorfor og hvordan et samarbejde inden for et specifikt område fungerer, og hvorvidt dette samarbejde indeholder forudsætningerne til at fortsætte. Neoliberalismen forkaster ikke realismens logik, men anfører at realismen ikke i tilstrækkelig grad kan give forklaringskraft til den institutionalisering, der konkret eksisterer og fortsat udvikles. Neorealisterne vil hævde, at det er et udtryk for amerikansk dominans, der på nuværende tidspunkt ikke udfordres af andre stater eller alliancer af stater. Den amerikanske professor Robert O. Keohane anvendes i dette speciale som repræsentant for den neoliberale institutionalisme. Keohane forholder sig til modsætninger og sammenhænge mellem realismen og neoliberal institutionalisme. En væsentlig pointe fra realismen er ifølge Keohane, at institutioner er kendetegnet ved: Institutions rest on power and changes in power generate changes in institutions. 12 Neoliberal institutionalisme bygger dermed videre på neorealismens opfattelse af magt og dens betydning i et anarkisk system, hvor hver stat følger egne mål. Men neoliberal institutionalisme tillægger samarbejde gennem institutioner en større betydning og hævder samtidigt, at stater kan sætte sig ud over den konsekvente forfølgelse af egoistiske mål på bekostning af andre staters mulighed for opnåelse af mål. Institutioner kan spille en vigtig rolle for 11 Bull, 1995, pp Keohane, 2012, p

11 statens adfærd, idet institutionen giver staten en mulighed for at handle anderledes, end den ville have gjort, hvis ikke institutionen eksisterede. 13 Det er ikke relevant at tro, at anvendelsen af én teoretisk tilgang kan give svar på alt. Men teorien må udvælges og anvendes på baggrund af det spørgsmål, der søges besvaret. I dette tilfælde søges efter forklaringer på, hvorvidt forudsætningerne for et fortsat fredeligt samarbejde mellem de fem arktiske stater er til stede. Neoliberal institutionalisme forkaster som sagt ikke neorealismens udgangspunkt, men forholder sig mere nuanceret til betydningen af samarbejde i rammen af institutioner. Da specialet netop søger en forklaring på det eksisterende samarbejde i form af hvordan og hvorfor, er det min vurdering, af neoliberal institutionalisme vil kunne give mere forklaringskraft til den opstillede problemformulering, end en neorealistisk eller engelsk skole tilgang ville kunne. Et yderligere argument for anvendelse af neoliberal institutionalisme er, at denne teoretiske tilgang forholder sig til og understøtter muligheden for, at samarbejde kan foregå på ét område mellem to eller flere stater samtidigt med, at de samme stater ikke kan samarbejde om andre spørgsmål. Netop denne opfattelse er relevant i forhold til sammensætningen af de arktiske kyststater, hvor Rusland på andre områder ikke udviser den store lyst til at indgå i samarbejde med USA. Neoliberal institutionalisme behandles yderligere i afsnit to med henblik på at udfolde teoriens indhold og udvælge det fra teorien, der kan belyse problemstillingen. Valget af neoliberal institutionalisme som specialets teoretiske værktøj medfører samtidigt en begrænsning i de aspekter, der kan belyses gennem analysen. Fokus vil blive rettet mod de elementer, der kan forklare samarbejdet, og tilgangen vil være præget af, at institutionerne tillægges en værdi i relation til staternes adfærd. Dette gøres bevidst, men i erkendelse af at det kan sløre for en mere kritisk tilgang Afgrænsning og definitioner En række øvrige aktører har udvist interesse for at påvirke udviklingen i Arktis, herunder Kina og EU. 14 Denne vinkel indgår kun perifert i forbindelse med argumentationen i analyseafsnittet og behandles ikke som en selvstændig problemstilling. Dette valg er truffet ud fra den valgte problemformulering, valg af teori samt krav til specialets omfang. Dog vil perspektiveringen indeholde en kort diskussion af de udfordringer, det nuværende samarbejde blandt de arktiske kyststater kan blive udsat for på lang sigt. 13 Keohane, 1989, p Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , p

12 Denne afgrænsning er samtidig delvis styrende for valg og fravalg af de institutioner, specialet behandler. Min vurdering er, at de to mest relevante udgøres af FN (specifikt UNCLOS) og Arktisk Råd. Denne vurdering understøttes af teoriens operationalisering i afsnit to. En række øvrige institutioner er beskæftiget med det arktiske område, men behandles ikke i dette speciale. Et eksempel på fravalg er Barentsrådet, der er et koordinerende forum mellem EU (Europakommissionen) og en række af lande med interesser i det arktiske område. Danmark er permanent medlem ligesom Norge og Rusland, mens USA og Canada har observatørstatus. Barentsrådet har som overordnet formål at sikre bæredygtig udvikling i Barents-regionen og har arbejdsgrupper, der behandler emner som eksempelvis transport, turisme og kultur. Barentsrådet har endvidere et formaliseret samarbejde med Arktisk Råd. 15 Barentrådet inddrages ikke i dette speciale, idet ikke alle fem arktiske kyststater deltager som permanente medlemmer, og da rådets arbejde er rettet mod en delregion i Arktis. Arktis anvendes som betegnelse for det geografiske område, der er placeret nord af den nordlige polarcirkel (66 34 N). Der eksisterer ikke en endelig definition af Arktis, men i den indhentede empiri og litteratur anvendes som oftest denne definition. 16 Dette udgør ikke et egentligt problem, idet opmærksomheden er rettet mod de fem arktiske kyststater, der besidder kystlinjer i direkte forbindelse med det Arktiske Hav. Arktis anvendes som en bred betegnelse og inkluderer således både landområder og det Arktiske Hav. En præmis for opgaven er, at afsmeltningen rent faktisk fortsætter i et sådant omfang, at kommercielle aktører finder det interessant at investere i og anvende det arktiske område. Specialet forholder sig ikke til klimapolitik som en selvstændig størrelse, men klimapolitik indgår som en faktor i analysen af staternes strategi for Arktis. Det er specialets ambition at være rettet mod såvel læsere med specifik indsigt i det arktiske område som personer, der har en almen interesse i emnet. Derfor er det relevant at give en ganske kort simplificeret introduktion til den tekniske ramme, som UNCLOS bidrager med i forbindelse med grænsedragning til havs samt en nærmere definition af de nøglebegreber, som vil indgå i analyseafsnittene. UNCLOS fastsætter, at enhver kyststat kan etablere sit territorialfarvand i en afstand af maksimalt 12 sømil 17 fra land, hvor staten har jurisdiktion. Den enkelte stat har endvidere ret til at kontrollere et område på yderligere 12 sømil fra kystlinjen med henblik på at hindre overtrædelse af regler, der Forsvaret i Arktis, Center for militære studier, Københavns Universitet, januar 2012, p UNCLOS, Artikel 3 11

13 gælder i territorialfarvandet. Denne kontrol må omfatte regler for told/skat, fiskeri, immigration og sanitære forhold. Denne zone fra 12 til 24 sømil fra kystlinjen benævnes den tilstødende zone. 18 Som udgangspunkt kan øvrige stater gennemføre uskadelig passage af en stats territorialfarvand. 19 Derudover definerer konventionen den eksklusive økonomiske zone (EEZ), hvor kyststaten har eneret på eftersøgning og indvinding af ressourcer fra havbunden. Denne zone strækker sig maksimalt 200 sømil fra land. 20 Hertil kommer begrebet kontinentalsokkel. Konventionens artikel 76 definerer kontinentalsoklen som den naturlige forlængelse af kyststatens landmasse. Kyststaten kan således gøre krav på rettigheder ud til 350 sømil fra land. Indholdet af disse rettigheder er fastsat i UNCLOS artikel 77 og omfatter eftersøgning og indvinding af olie og gas. UNCLOS er en omfattende og teknisk tung konvention. UNCLOS forholder sig ikke til Arktis som et særligt område. Ovenstående er medtaget med henblik på at lette læsning, idet terminologien anvendes i analyseafsnittet. Af litteraturlisten fremgår internetadresse til konventionens komplette indhold via FN hjemmesiden Empiri Specialet anvender udelukkende materiale, der er publiceret og udgivet uden klassifikation. For at tilsikre nyeste og opdaterede versioner af eksempelvis strategier og referater fra afholdte møder, har anvendelsen af internet til indsamling af empiri været et vigtigt værktøj. Ved at anvende de respektive institutioners officielle hjemmesider, vurderer jeg ikke, at denne metode stiller sig i vejen for den indholdsmæssige validitet af dokumenterne. Ved siden af officielle dokumenter inddrager specialet videnskabelige artikler, bøger, lærebøger samt enkelte avisartikler. Da udviklingen i Arktis er dynamisk, har det været nødvendigt med en kritisk tilgang i relation til tidsmæssig relevans og dermed kvalitet af inddraget empiri. Dette er gjort med henblik på at levere et opdateret og aktuelt billede af situationen i Arktis. Litteraturlisten indeholder link til alt internetbaseret kildemateriale. Link er kontrolleret for funktionalitet den 29. april UNCLOS, Artikel UNCLOS, Artikel UNCLOS, Artikel 57/58 12

14 1.6. Struktur Som afslutning på dette indledende afsnit opstilles opgavens overordnede struktur. Indledningen har diskuteret problemfeltet og opstillet en problemformulering. Herefter blev opgavens metode og valg af teori behandlet. Andet afsnit uddyber og operationaliserer den valgte teoretiske tilgang, således teorien kan anvendes på empirien. Herefter følger tredje afsnit, hvor første del af analysen gennemføres med henblik på at vurdere styrken af det institutionelle samarbejde, der regulerer samarbejdet mellem de fem kyststater. Anden del af analysen følger i afsnit fire, hvor motivationen for de respektive stater til samarbejde analyseres. Begge analyseafsnit afsluttes med en vurdering, der skal udgøre grundlaget for analysens samlede konklusion i afsnit fem. Afslutningsvist perspektiveres konklusionen i relation til øvrige relevante problemstillinger, som analysen har identificeret. Figuren nedenfor illustrerer opgavens overordnede struktur og udgør overgangen til operationaliseringen af teorien. Som det vil fremgå af næste afsnit kan de to analysedele ikke adskilles. Neoliberal institutionalisme fremhæver netop sammenhængen mellem eksistensen af et institutionelt samarbejde og tilstedeværelsen af motivation for deltagelse. Denne opfattelse uddybes i det følgende. 13

15 2. Operationalisering af teori Dette afsnit vil uddybe og præcisere den valgte teoretiske tilgang til den opstillede problemformulering. Dette gøres med henblik på at identificere de nøglebegreber, teorien benytter sig af samt at omsætte disse til en praktisk anvendelig analysemodel ved udvælgelse af de elementer fra teorien, der giver forklaringskraft til specialets problemformulering Neoliberal institutionalisme Som nævnt i den indledende diskussion af teorivalg forkaster den neoliberale institutionalisme ikke realismens grundlæggende antagelse om, at verden er et anarkisk system, hvor staten må kæmpe for sin overlevelse. Til gengæld baserer neoliberal institutionalisme sin tilgang på, at staternes adfærd i betragteligt omfang kan påvirkes af internationale institutioner. De internationale institutioner påvirker ifølge Keohane statens adfærd på tre områder: 21 The flow of information and opportunities to negotiate. The ability of governments to monitor others compliance and to implement their own commitments hence their ability to make credible commitments in the first place Prevailing expectations about the solidity of international agreements Denne påvirkning af staters adfærd gennem institutioner indeholder en selvforstærkende effekt, idet staterne vil finde institutionerne attraktive, såfremt mekanismerne i institutionen virker efter hensigten. At indgå i et institutionelt samarbejde reducerer omkostningerne for tilvejebringelse af information og understøtter muligheden for forhandling. Institutionen giver samtidigt mulighed for at iagttage de øvrige staters vilje til at efterleve deres forpligtelser samt at demonstrere egen vilje. Et institutionelt samarbejde vil således over tid reducere staternes usikkerhed, idet staterne opbygger en forventning om, at de øvrige følger de aftaler, institutionen træffer beslutning om. Usikkerheden omkring forventninger til andre staters adfærd reduceres derfor, og tilliden til at indgå aftaler styrkes. En forudsætning for samarbejde er, at staterne har en grad af fælles interesser, samt at institutionerne ikke er statiske, men udvikler sig i overensstemmelse med det behov, der skabes af fælles interesser. De to parametre er afgørende for, hvorvidt en institutionel tilgang overhovedet er relevant. 22 For at omsætte dette teoretiske begrebsapparat til en arktisk kontekst må én primær sammenhæng fra neoliberal institutionalisme fremhæves. Et samarbejde mellem stater eksisterer kun, såfremt staterne har fælles interesser. Hvis denne forudsætning er til stede, er der mulighed 21 Keohane, 1989, p Ibid, p. 3 14

16 for samarbejde gennem internationale institutioner. For at samarbejdet i den internationale institution omkring de fælles interesser skal kunne fortsætte kræves (foruden den fortsatte tilstedeværelse af fælles interesser), at staterne kan påvirke og udvikle institutionen i en retning, der understøtter såvel statens interesser som fælles interesser. Relevans og dermed eksistens af en institution afhænger derfor med andre ord af, hvorvidt staten ser sine interesser varetaget i et samarbejde samt statens mulighed for at påvirke dette samarbejde. Denne helt overordnede opstilling af neoliberal institutionalisme kræver en nærmere definition af begrebet samarbejde. Som anført ovenfor, er en forudsætning for samarbejde altså et sammenfald af interesser. Dette påvirker ligeledes definitionen af samarbejde. Keohane gør opmærksom på, at samarbejde ikke opstår uden et behov, men at samarbejde kan forstås som en tilstand, der befinder sig mellem en tilstand af harmoni (intet behov for samarbejde) og en tilstand af strid (intet hensyn til andre staters mål). 23 For at kunne tale om samarbejde i denne begrebsmæssige sammenhæng, er det således en forudsætning, at staternes adfærd påvirker hinanden, og at samarbejdet har en grad af nødvendighed. Et samarbejde er dermed karakteriseret ved, at staten bevidst vælger samarbejdet til velvidende, at statens adfærd vil blive påvirket, men også i forvisningen om, at staten kan påvirke de øvrige staters adfærd. Denne sammenhæng fører videre til begrebet reciprocitet. Keohane diskuterer den reciprocitet, der kan føre til udvikling af institutioner og regimer. Denne noget for noget antagelse belyses ved at opstille to yderpunkter på et kontinuum, der spænder fra specifik reciprocitet til diffus reciprocitet. Reciprocitet som begreb søger at forklare, hvordan stater kan sætte sig ud over mistillid til øvrige stater gennem en adfærd, hvor staterne er opmærksomme på den påvirkning, deres adfærd har på andre stater. Forenklet set består det i, at hvis stat A gør noget, der gavner stat B, vil stat B på et senere tidspunkt gøre noget, der gavner stat A. 24 Hvorvidt specifik reciprocitet fører til egentligt samarbejde reguleres ifølge Keohane af tre forhold; 25 the extent to which the players have interests in common the shadow of the future the number of players in any given game I den anden ende af dette kontinuum befinder sig diffus reciprocitet, der kræver relativt stærke regimer. Her eksisterer en tilstand, hvor staten har tillid til, at noget for noget princippet gælder mere generelt. I modsætning til specifik reciprocitet er der således ikke en entydig sammenhæng 23 Ibid, p Ibid, p Ibid, p

17 mellem en konkret handling, der forventes besvaret med en tilsvarende konkret handling. Men derimod en forventning om, at en konkret handling vil blive belønnet på et senere tidspunkt og muligvis i en helt anden sammenhæng. Pointen er, at begrebet reciprocitet dækker over, at stater bevidst overvejer konsekvenserne af deres adfærd i relation til andre stater og opbygger en forventning om og tillid til, at statens adfærd vil påvirke andre staters adfærd. Begrebet regime, som blev anvendt ovenfor i forklaringen af reciprocitet, er tæt forbundet med interdependens. Keohane udtrykker det således; Interdependence affects world politics and the behavior of states; but governmental actions also influence patterns of interdependence. By creating or accepting procedures, rules or institutions for certain kinds of activity, governments regulate and control transnational and interstate relations. We refer to these governing arrangements as international regimes. 26 Disse regimer kan bestå af internationale institutioner, der enten hver for sig, eller tilsammen udgør et regime. Et regime er denne sammenhæng defineret af Keohane: Regimes are institutions with explicit rules, agreed upon by governments, that pertain to particular sets of issues in international relations. For at adskille regimer fra institutioner, definerer Keohane samtidigt hans opfattelse af en institution: persistent and connected sets of rules (formal and informal) that prescribe behavioral roles, constrain activity, and shape expectations. 27 Hvor regiment indeholder eksplicitte regler, kan institutionen omfatte såvel eksplicitte som implicitte regler. For at kunne etablere en stringent anvendelse af terminologi og analyseapparat, er det hensigtsmæssigt med en mere indgående diskussion af begreberne institution og regime. Stephen D. Krasner redigerede en samling af artikler omkring regimeteori i bogen International Regimes, 28 der blev udgivet i Blandt bidragyderne var Robert O. Keohane. Krasner definerer i denne sammenhæng et regime som bestående af; sets of implicit or explicit principles, norms, rules and decision-making procedures around which actor expectations converge in a given issue-area. 29 Krasner har ligeledes opstillet en præcisering af, hvad begreberne principper, normer, regler og procedurer dækker over. Principper, beliefs of facts, causation and rectitude Normer, standards of behavior Regler, specific prescriptions or proscriptions for action Procedurer, prevailing practices for making and implementing collective choise 26 Keohane/Nye, 2001, p Ibid, p Krasner, Ibid, p

18 Krasner henleder opmærksomheden mod Keohanes pointe om, at et regime definitionsmæssigt adskiller sig fra aftaler mellem stater. 30 Et regime faciliterer indgåelse af aftaler. Samtidigt understreger Krasner en skelnen mellem på den ene side principper og normer og på den anden side regler og procedurer. I Krasners definition er principper og normer de to størrelser, der definerer et regimes karakteristika. Principper og normer kan og vil afspejles i regler og procedurer, men ændringer til regler og procedurer i regimet er en intern proces. I hvilket omfang, ændringer i regler og procedurer forekommer, kan dermed kædes sammen med i hvor høj grad regimets medlemmer har en fælles opfattelse af principper og normer. Der er således ikke én endegyldig definition af regimer og institutioner, men til brug for dette speciale, er det nødvendigt at operationalisere en definition, der dermed leverer analysens målepunkter. Fælles for de to definitioner er tilstedeværelsen af regler og påvirkning af statens adfærd. Sammenfaldene mellem Krasners definition af et regime og Keohanes definition af en institution, gør det muligt at udlede en hensigtsmæssig fællessum til analyse af relevante institutioner i den arktiske kontekst, specialet bevæger sig i. Samtidigt vurderes denne fællesmængde at være tro mod en neoliberal institutionalistisk tilgang til vurdering af et samarbejdes styrke, hvilket er dette speciales formål. Analysens første del vil derfor søge at identificere følgende for det arktiske samarbejde; Principper og normer Regler og procedurer Dette medfører for den arktiske region, at det bliver relevant at se nærmere på de regimer og institutioner, der kan bidrage med principper, normer, regler og beslutningsprocedurer. UNCLOS kan i denne sammenhæng betragtes som et regime, der leverer eksplicitte regler og procedurer til et specifikt område. Arktisk Råd bliver dermed også relevant at undersøge nærmere i kraft af normer for adfærd og i mindre grad eksplicitte regler. UNCLOS og Arktisk Råd er i definitionsmæssig sammenhæng en del af et Arktisk regime for den aktørgruppe, problemformuleringen har opstillet. Interdependens anvendes i dette speciale med forsigtighed. I sin mest simple betydning, kan interdependens udlægges som gensidig afhængighed i bred forstand. I rammen af neoliberal institutionalisme anvender dette speciale begrebet interdependens som værende en del af forudsætningen for et regime. I modsætning til neorealismen fremhæver neoliberal institutionalisme, at der eksisterer en tilstand af gensidig afhængighed mellem staterne. Denne tilstand kan udvikle sig til kompleks interdependens, såfremt omkostningerne ved at bryde med en 30 Keohane/Nye, 2001, p

19 eksisterende tilstand vurderes at være for høj. 31 Keohane og Nye karakteriserer idealtilstanden for kompleks interdependens; Multiple channels connect societies Absence of hierarchy among issues Military force is not used by governments toward other governments within the region, or on the issues, when complex interdependence prevails Neoliberal institutionalisme leverer hermed en analyseramme, der til forskel fra neorealismen gør det muligt at betragte en specifik regional situation ud fra en mere nuanceret tilgang. En tilgang der opstiller en mulighed for at se nærmere på et samarbejde ud fra andre kriterier. Analysen af de fem arktiske kyststaters motivation for deltagelse i samarbejdet gøres på baggrund af de kriterier, den neoliberale institutionalisme opstiller for samarbejde. Tilstedeværelsen af fælles interesser, der kan understøtte statens nationale interesser er en forudsætning for samarbejde. Hvorvidt det er tilfældet, vurderes gennem en analyse af den betydning, som de fem arktiske kyststater tillægger det arktiske regime. Dette gøres ved at se på staternes officielle strategier sammenholdt med deres faktiske adfærd. På baggrund af dette kan analysen belyse i hvilket omfang, staterne opfatter, at deres nationale interesser er i overensstemmelse med de fælles interesser. Tilsvarende analyseres graden af interdependens mellem de fem arktiske kyststater med henblik på at vurdere styrken af samarbejdet. Den valgte teoretiske tilgang har dermed defineret de områder af samarbejdet, der skal analyseres nærmere; Lever staterne op til samarbejdets principper, normer, regler og procedurer Hvilke absolutte fordele drager staterne af samarbejdet I hvilken grad eksisterer en tilstand af interdependens mellem staterne Neoliberal institutionalisme giver dermed specialet to håndterbare tilgange til besvarelse af problemformuleringen. Dels må styrken af det eksisterende samarbejde analyseres. Dels må de deltagende staters motivation for deltagelse i samarbejdet analyseres. Samtidigt er det nødvendigt at være opmærksom på den indbyrdes afhængighed, der med den valgte teoretiske tilgang eksisterer mellem de to elementer i analysen. Hvis analysens anden del finder frem til, at staterne ikke lever op til de normer, regler og procedurer regimet definerer, vil dette svække styrken af regimet. På tilsvarende vis vil styrken af samarbejdet afhænge af, i hvilken grad analysen kan påvise, at alle fem kyststater opnår absolutte gevinster ved et samarbejde samt i hvilket omfang, der kan siges at eksistere en tilstand af interdependens. 31 Keohane/Nye, 2001, p

20 Umiddelbart kan det virke omfattende for et speciale af dette omfang at analysere alle fem kyststaters strategi for Arktis. Der kan være en reel bekymring for, at analysen ikke bliver tilstrækkelig grundig. Dette søges imødegået ved konsekvent at rette analysen mod aspekter, der indeholder potentielle udfordringer til samarbejdet. Dette vurderes at være i overensstemmelse med den valgte teoretiske tilgangs definition af samarbejde. Derfor vil specialet ikke beskæftige sig med de dele af samarbejdet, hvor der reelt set eksisterer en grad af harmoni, men derimod målrettet gå efter de områder, der allerede nu udgør en udfordring for samarbejdet. I det følgende analyseres UNCLOS og Arktisk Råd. Det er oplagt, at en udtalt fokusering på samarbejde kan sløre øvrige tendenser i regionen. Dette kan udgøre en svaghed ved specialet, der søges imødegået ved en kritisk tilgang til det eksisterende samarbejde. 19

21 3. Det arktiske regime I det følgende analyseres regimet UNCLOS og institutionen Arktisk Råd med henblik på at belyse i hvilket omfang og hvordan, de stiller principper, normer, regler og procedurer til rådighed for det eksisterende samarbejde UNCLOS Analysen af UNCLOS er styret af problemformuleringen. Det er således ikke hensigten at præsentere konventionen i sin helhed, men derimod at slå ned på de specifikke afsnit i konventionen, der direkte har indvirkning på samarbejdet mellem de fem arktiske kyststater. Det vil sige, at analysen er målrettet mod det indhold i UNCLOS, der kan udgøre problemområder for samarbejdet mellem de fem arktiske kyststater. Det er dog indledningsvist nødvendigt med en ganske kort præsentation af forløbet frem mod vedtagelsen af UNCLOS. Principper og normer Den hollandske jurist Hugo Grotius introducerede begrebet Mare Liberum tilbage i begyndelsen af 1600-tallet. 32 Begrebet har været rammesættende for tilgangen til regulering af havområder og anvendes fortsat i en nutidig kontekst. Freedom of the Seas eller Frit Hav kom til at spille en grundlæggende rolle i den tankegang, der ligger til grund for diskussioner omkring regulering af adfærd til søs, grænsedragning og udnyttelse af naturressourcer. I takt med den teknologiske udvikling gjorde det muligt at udvinde olie og gas fra havbunden, og det kommercielle fiskeri tog til, opstod et behov for en nærmere regulering. UNCLOS er resultatet af en meget langstrakt proces. Den amerikanske præsident Harry S. Truman proklamerede i 1945, at USA havde eneret på udvinding af olieforekomster, der befandt sig inden for den amerikanske kontinentalsokkel. Denne opfattelse blev formelt vedtaget i kongressen under Outer Continental Shelf Land Acts i Dette kan betragtes som en tidlig indikation af et opgør med princippet om frit hav. Den amerikanske tilgang medførte, at en række andre nationer gjorde krav på søterritorier ud fra deres kystlinje. 34 I 1967 fremlagde Maltas FN ambassadør Arvid Pardo et forslag om, at etablere en overnational regulering af krav. Pardo efterspurgte; "an effective international regime over the seabed and the ocean floor beyond a clearly defined national jurisdiction". It is the only alternative by which we can Holmes, Stephanie, Breaking the Ice: Emerging Legal Issues in Arctic Sovereignty, Chicago Journal of International Law, Vol. 9, No. 1, 2008, p Perspective 20

22 hope to avoid the escalating tension that will be inevitable if the present situation is allowed to continue". 35 Dette vidner om en forståelse af, at regulering gennem fælles regler er nødvendigt. Dette arbejde blev formelt indledt i 1973 og resulterede ni år senere i UNCLOS. Denne udvikling kan opfattes som en enighed om, at området skal reguleres gennem en international lovgivning. UNCLOS kan samtidigt hævdes at repræsentere et delvist opgør med Frit Hav tankegangen, idet området nu søges reguleret via fælles spilleregler. En pointe Keohane og Nye fra et amerikansk perspektiv allerede inden konventionens færdiggørelse tilskriver en øget grad af kompleks interdependens. 36 Den amerikanske tilgang behandles nærmere i analysens anden del. I Krasners definition af normer tales om en standard for adfærd. UNCLOS afspejler dette i kraft af, at konventionen netop opstiller krav til staternes adfærd. Konventionen leverer således ikke kun rettigheder, men pålægger ligeledes staterne et ansvar. Beskyttelse af miljøet, pligt til at informere andre stater om farer samt udveksling af forskningsresultater er blot enkelte uddrag af konventionens ambition om et øget samarbejde. Støtte til udviklingslande behandles eksempelvis specifikt i konventionens artikel 202 og 203 omkring beskyttelse af havmiljø, hvor stater skal stille videnskabelig og teknisk assistance til rådighed for udviklingslande med henblik på at forhindre eller reducere konsekvenserne af forurening af havmiljøet. Konventionen kan dermed siges at adressere en fælles international interesse for at skabe et fælles regelsæt, men på samme tid at forholde sig til, at de respektive lande har forskellige udgangspunkter. Nogle stater må bære en større byrde i kraft af deres relative forspring til gavn for mindre udviklede stater. UNCLOS konkretiserer et ønske om fælles normer, men med et differentieret ansvar mellem staterne. UNCLOS fremstår derfor som en fordel for den mindre og svage stat, idet konventionen direkte adresserer de stærke staters særlige ansvar. Samtidigt definerer konventionen et fælles regelsæt for et meget bredt område, der spænder fra havmiljø til grænsedragning. I denne sammenhæng er det relevant at se nærmere på, hvilke regler og procedurer der regulerer de områder, hvor de fem arktiske stater har uafklarede spørgsmål. Regler og procedurer Der kan primært identificeres tre områder, der bidrager til uenighed blandt de fem arktiske kyststater. Fastsættelse af grænser til havs, krav vedrørende udvidet EEZ under kontinentalsoklen 35 Perspective 36 Keohane/Nye, 2001, p

23 samt status for farvandsafsnit. I denne sammenhæng er det derfor relevant at se nærmere på reglerne inden for disse tre områder. UNCLOS symboliserer en bred accept af, at behovet for regulering af territorielle stridigheder er til stede. UNCLOS opstiller de tekniske forudsætninger for staternes krav. Dermed leverer UNCLOS den referenceramme, de enkelte stater skal forholde sig til, når det kommer til at gøre krav gældende. UNCLOS definerer begrebet territorialfarvand som et område ud til 12 sømil fra land 37, hvor den pågældende stat har jurisdiktion og eneret til ressourcer. Konventionen søger ligeledes at opstille regler for, hvordan stridigheder kan løses i tilfælde af, at stater ikke er enige om spørgsmål, der reguleres via UNCLOS. Denne del af konventionen er særligt interessant, idet stringensen fra opstillingen af de tekniske regler for opstilling af krav ikke i samme grad afspejles i konventionens afsnit om håndtering af stridigheder. Konventionens artikel 280 og 281 illustrerer denne problemstilling. Artikel 280 omhandler staternes ret til at indgå andre individuelle aftaler og slår fast, at Nothing in this Part impairs the right of any States Parties to agree at any time to settle a dispute between them concerning the interpretation or application of this Convention by any peaceful means of their own choice. Stridsspørgsmål omhandlende emner, der søges reguleret gennem konventionen kan altså afgøres direkte mellem to eller flere stater. Dette medfører, at selvom konventionen opstiller regler, har FN reelt ikke jurisdiktion til at håndhæve disse regler. Der kan omvendt argumenteres for, at dette er sund fornuft. Hvis staterne kan blive enige på fredelig vis og indgå en aftale, de begge er tilfredse med, kan dette være at foretrække. UNCLOS regulerer ligeledes gennem artikel 76, hvordan stater kan gøre krav på at udvide statens EEZ. For at kunne gøre krav gældende for kontinentalsoklen, skal staten have underskrevet og ratificeret konventionen. Krav skal fremsættes senest ti år efter, staten har ratificeret konventionen. Fremsendte krav behandles af UN Commision on the Limits of the Continental Shelf (CLCS). CLCS er primært optaget af tekniske spørgsmål i forbindelse med opstilling af krav og besidder ikke beslutningskompetence i tilfælde af, at to eller flere stater har overlappende krav. 38 En anden udfordring i reglerne for afklaring af uenigheder er, at staterne skal være enige om, hvordan stridigheden skal afgøres. Såfremt de ikke kan blive enige, er konventionen reelt ude af stand til at opstille det juridiske udgangspunkt for en afgørelse. 39 Der kan altså opstå en situation, hvor to stater, der begge har underskrevet og ratificeret konventionen kan udskyde og eventuelt helt 37 UNCLOS, Artikel 3 38 Holmes, 2008, p Traner, 2011, p

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Andreas Arent Jespersen & Jeppe Vestergaard De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Afgrænsning af overlappende krav på den

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om erhvervsmæssige aktiviteter på det grønlandske søterritorium Afgivet til forslagets 2. behandling Erhvervsudvalget

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere

FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS):

FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS): FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS): Havets Grundlov omfatter 320 artikler, 9 bilag og en tillægsaftale af 1994. Deltagerkreds: ¾ af verdens stater + EF Kodificering af alle aspekter af havretten.

Læs mere

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Forslag til inddeling af landet i geografier

Forslag til inddeling af landet i geografier Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere 2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

Målrettet forvaltning i små forvaltninger Målrettet forvaltning i små forvaltninger Implementering af Ramsar konventionen og Biodiversitetskonventionen i nordiske små samfund 11 12. september 2014 i Tórshavn Lars Dinesen, STRP member Ramsar Convention

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2016 COM(2016) 413 final 2016/0192 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/ Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 29, 2019 Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/11-2013 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Bilag: Social- og Sundhedshedudvalget den 4. september 2018

Bilag: Social- og Sundhedshedudvalget den 4. september 2018 Bilag: Social- og Sundhedshedudvalget den 4. september 2018 Notat om udviklingen i sygefraværet Dette notat giver en kort status på udviklingen i sygefraværet for de udvalgte enheder for 2018 i forhold

Læs mere

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina 29. januar, 2012 Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina?Der er en indbygget konflikt i de enorme økonomiske muligheder i Arktis. Enhver ressourceudvinding er kombineret med høj risiko?, siger

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Samskabende udviklingsarbejde

Samskabende udviklingsarbejde Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere