Frivilligpolitikker og samarbejde - midtvejsudgivelse i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner.

Transkript

1 Frivilligpolitikker og samarbejde - midtvejsudgivelse i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner. Dorte Nørregaard Gotthardsen

2 Kolofon: Frivilligpolitikker og samarbejde - midtvejsudgivelse i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner. Dorte Nørregaard Gotthardsen 2009 Tegninger: Niels Poulsen Lay-out: Berit Jepsen Center for frivilligt socialt arbejde ISBN: Center for frivilligt socialt arbejde Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C. Tlf info@frivillighed.dk 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Om projektet Rapportens opbygning 5 2. Frivilligpolitikker Hvad er en frivilligpolitik og hvad indeholder den? Typiske elementer i en frivilligpolitik De ikke så typiske elementer i en frivilligpolitik 8 3. Samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale foreninger Samarbejdstyper Hvorfor samarbejde? Debat barrierer og muligheder i samarbejdet Kommunerne og de kommunalt ansatte Kommunernes interne organisering Holdning til og viden om det frivillige sociale arbejde Foreningerne og de frivillige Foreningerne og de frivillige Kontakten til kommunen Sammenfatning hvad er sammenhængen mellem frivilligpolitik og samarbejde? Hvad skal vi så med frivilligpolitikkerne? 29 Bilag 1: Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale 31 organisationer og kommuner Bilag 2: Profil af de deltagende kommuner i udviklingsprojektet 33 Bilag 3: Undersøgelse af danske kommuners frivilligpolitikker 41 Bilag 4: Udvidet litteratur- og kildeliste 46 Litteraturliste 55 Litteratur 55 Link og henvisninger 55 3

4 1. Indledning Denne rapport handler om samarbejde mellem frivillige sociale kræfter i lokalområdet og kommunen. Rapporten henvender sig til dig, der ønsker at blive klogere på, hvad der kan være på spil, når to så forskellige størrelser som en lokal frivillig social forening og kommunen vil samarbejde om en indsats for en målgruppe, de har til fælles. 1.1 Om projektet Rapporten er en midtvejspublikation i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner (herefter udviklingsprojektet), som Center for frivilligt socialt arbejde (herefter CFSA) indledte i 2007 og som løber frem til Udviklingsprojektet har til formål at undersøge måder, hvorpå kommuner og frivillige sociale foreninger kan indgå i konkret samarbejde om opgaver, som kan komme både kommune, foreninger og ikke mindst borgere til gavn (se bilag 1 for nærmere præsentation af projektets baggrund). I projektet deltager Gribskov, Jammerbugt og Tønder kommuner. De tre deltagende kommuner i udviklingsprojektet Jammerbugt: ca indbyggere. Kommunen er ved at vedtage en frivilligpolitik, og der er et frivilligcenter. Der er ikke noget frivilligråd. I udviklingsprojektet er der fokus på udviklingen og vedtagelsen af en frivilligpolitik. I denne proces ønskes både frivillige, politikere og kommunalt ansatte inddraget. Gribskov: ca indbyggere. Kommunen har vedtaget en frivilligpolitik. Der er et frivilligråd, som er en selvstændig sammenslutning af foreninger (Frivilligt Forum). Der er to frivilligcentre i kommunen. I udviklingsprojektet er der fokus på forskellige aktiviteter, der samler frivillige og kommunalt ansatte. I foråret 2009 skal en frivillig-campingvogn køre rundt og besøge de geografisk adskilte forvaltninger. Møderne skal danne grobund for fremtidigt samarbejde og udvikling af partnerskaber. Tønder: ca indbyggere. Kommunen har vedtaget en frivilligpolitik og der er et frivilligråd. Der er ikke et frivilligcenter. I udviklingsprojektet er der tidligt i forløbet blevet fastsat et tema for fremtidigt samarbejde mellem foreninger og kommunen. Både frivillige og kommunale repræsentanter har været med til at udpege temaet: Unge og misbrug. Der har herunder været afholdt møder, hvor aktører fra kommunen og foreningerne, der er i berøring med temaet, har talt om muligheder for samarbejde. Se bilag 2 for en nærmere præsentation af kommunerne 4

5 Udviklingsprojektet har fokus på både frivilligpolitikker og konkret samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og kommuner om en fælles målgruppe. Projektet handler blandt andet om at afdække sammenhængen mellem disse to det vil sige, hvorvidt og i så fald hvordan konkret samarbejde og en frivilligpolitik gensidigt influerer og understøtter hinanden. I denne rapport er især der fokus på, hvorvidt frivilligpolitik kan være en frugtbar vej til at skabe samarbejde. 1.2 Rapportens opbygning På de næste sider præsenterer vi de foreløbige erfaringer og analyser fra udviklingsprojektet. Vi inddrager også viden fra en undersøgelse af danske frivilligpolitikker og vores øvrige erfaringer fra samtaler og møder, vi løbende har med foreninger og kommuner rundt omkring i landet. Selv om lokale virkeligheder er forskellige, og ethvert samarbejde må tilpasses de lokale vilkår og forhold, oplever vi, at der er nogle udfordringer og erfaringer, der går igen. Med denne rapport ønsker vi at sætte fokus på nogle af disse erfaringer og udfolde dem nærmere i en debat. Den viden og de erfaringer vi præsenterer her, skal ikke betragtes som endelige konklusioner eller svaret på den gode vej til et tilfredsstillende samarbejde. Der er derimod tale om opmærksomhedspunkter eller spørgsmål, som vi mener det er værd at overveje, når man som forening eller kommune ønsker at igangsætte et samarbejde. Når projektet slutter i 2010, forventer vi mere fyldigt at kunne formidle projektets erfaringer og konklusioner. Rapporten består ud over indledningen af fire kapitler. Først to korte introduktionskapitler: Kapitel 2 der introducerer til frivilligpolitikker, baseret på undersøgelsen af danske frivilligpolitikker og kapitel 3 om samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale foreninger. I kapitel 4 debatterer vi sammenhængen mellem frivilligpolitikker og konkret samarbejde i forhold de erfaringer og den viden, vi indtil videre har opbygget i projektet. Dette gøres ved at se på sammenhængen mellem frivilligpolitikker og konkret samarbejde under to overskrifter: 1. Kommunerne og de kommunalt ansatte og 2. Foreningerne og de frivillige. I kapitel 5 samles trådene og nye spørgsmål til det videre projekt stilles. 5

6 2. Frivilligpolitikker Som et led i udviklingsprojektet gennemførte CFSA i 2008 en undersøgelse af frivilligpolitikker, som tog udgangspunkt i en rundspørge til kommunerne. Målet var at undersøge omfanget, indholdet og brugen af frivilligpolitikker i Danmark. I dette afsnit vil de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen blive præsenteret (se bilag 3 for data og mere information om undersøgelsen). 2.1 Hvad er en frivilligpolitik og hvad indeholder den? En frivilligpolitik er i denne sammenhæng en kommunes udmelding om, hvilke rammer den ønsker at sætte for det lokale frivillige sociale arbejde og for samarbejdet mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger 1. Der har fra landspolitisk hold været fokus på vigtigheden af frivilligpolitikker ud fra en formodning om, at det var et godt udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunerne og det lokale frivillige sociale arbejde. Der findes dog ikke noget krav om, at kommunerne skal vedtage frivilligpolitikker, ej heller nogen retningslinjer for hvilke punkter en frivilligpolitik skal indeholde, eller hvem der skal indgå i udformningen af den på nær at den selvfølgelig i sidste ende skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen for at være gældende. I den tidligere omtalte rundspørge angav 63 ud af 98 kommuner, at de havde vedtaget en skriftlig frivilligpolitik 2. Derudover angav 8 kommuner, at de var i gang med at udarbejde en frivilligpolitik. Samlet set giver analysen indtryk af, at der ikke er store variationer i indholdet i de aktuelle danske frivilligpolitikker. I gennemlæsningen var det desuden ikke unormalt med en oplevelse af deja vu, når vi stødte på næsten enslydende passager i forskellige politikker. Har man de negative briller på, kunne man få indtryk af, at nogle kommuners politikker har været rent skrivebordsarbejde, hvor man har klippet her og der fra. I et tilfælde var frivilligpolitikken kopieret fra en anden kommunes politik helt ned til borgmesterens forord, hvilket ikke umiddelbart efterlader en tro på, at engagementet bag udviklingen af politikken har været synderligt stort. Ser vi bort fra dette ene tilfælde, kan en mindre mistænksom forklaring dog være, at der faktisk ikke er de store forskelle i ønsker og vilkår for det frivillige sociale arbejde lokalt, samt at nogle kommuner og de frivillige foreninger, der indgår i udarbejdelsen måske derfor skeler til og bliver inspireret af andre i udarbejdelsen af deres frivilligpolitikker. Samtidigt har kommunalreformen også haft en betydning for udarbejdelsen af frivilligpolitikkerne, da der i løbet af kort tid 1 Begrebet frivilligpolitik kan også bruges om en frivillig organisations interne politik for frivillige. 2 Se bilag 3, afsnit 3.2 for oversigt over kommuner med en frivilligpolitik i foråret

7 blev udviklet politikker for mange forskellige indsatsområder i de nye kommuner. I gennemgangen af de 63 frivilligpolitikker har vi set på, hvad de indeholder og kategoriseret elementerne i dem i typiske emner. Vi vil her udpege nogle eksempler på typiske elementer i en frivilligpolitik og nogle eksempler på elementer, der ikke så typisk optræder i politikkerne. 2.2 Typiske elementer i en frivilligpolitik De tre mest hyppige elementer i en frivilligpolitik er: Vision for det frivillige arbejde i kommunen Samarbejde mellem kommunen og frivillige sociale foreninger Kriterier for uddeling af 18 midler 3. Disse tre elementer udgør det typiske grundskelet i en dansk frivilligpolitik anno De to første elementer vision og samarbejde er udformet som politiske hensigtserklæringer for kommunens arbejde på området, men det tredje omhandler de konkrete rammer for uddeling af økonomisk tilskud. Samtlige aktuelle frivilligpolitikker indeholder en beskrivelse af kommunens vision for det frivillige sociale arbejde. Der er store forskelle på, hvor meget visionen fylder, men generelt udtrykker de en ramme for, hvordan man vil skabe gode vilkår for det lokale frivillige arbejde. Vision for området: I Gribskov Kommune ses det folkelige og demokratiske engagement i det frivillige sociale arbejde som en social kapital, der styrker sammenhængskraften i kommunen og lokalsamfundene. Det er dermed et vigtigt supplement til den kommunale indsats. Byrådet ønsker at styrke dialogen og samarbejdet mellem det frivillige sociale arbejde og kommunen med henblik på udvikling og nytænkning i og imellem de to sektorer. Den kommunale støtte til det frivillige sociale arbejde skal sikre dette. Gribskov Kommunes frivillighedspolitik Når man ser på formuleringerne omkring samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger er det tydeligt, at der er flere forskellige måder at behandle emnet på. I de fleste frivilligpolitikker er det ikke klart defineret, hvad der menes med samarbejde, men læsningen efterlader ofte det indtryk, at samarbejde er tæt knyttet til uddeling af økonomiske midler eller andre ressourcer, f.eks. udlån af lokaler eller gennem afholdelse af temadage. Dette kan måske skyldes, at samarbejde 3 Se en oversigt over, hvilke elementer der optræder i de danske frivilligpolitikker i bilag 3, afsnit

8 i 18 i Lov om social service som regel forbindes med mulighed for fordeling af økonomiske ressourcer: 18 i Lov om social service: 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Velfærdsministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Lovbekendtgørelse nr. 979, 1. oktober 2008 Undersøgelsen viser, at størstedelen af frivilligpolitikkerne beskriver samarbejde på et symbolsk niveau. Her tilkendegiver kommunerne et ønske om nærmere samarbejde, men uden at forholde sig til, hvordan et samarbejde kan realiseres. En stor del af politikkerne omtaler dog samarbejde lidt mere konkret og lægger vægt på, hvilke metoder f.eks. partnerskaber der kunne være relevant at anvende i samarbejdet mellem kommuner og frivillige sociale organisationer. Kun en meget lille del af politikkerne beskriver på helt konkret niveau, hvordan samarbejde kan opstå, forslag til konkrete projekter eller konkrete institutioner, som kan indgå i et samarbejde 4. Det tredje mest typiske element er som nævnt kriterierne for tildeling af 18 midler, eller hvad man med Serviceloven in mente kan betegne som: samarbejde om økonomiske midler. Oftest findes en henvisning til lovteksten om 18 i Lov om Social Service. Modsat hensigtserklæringerne omkring visioner og samarbejde er 18 området ofte mere konkret, klart beskrevet og indeholder som oftest kriterier for uddeling og oversigt over procedurer. 2.3 De ikke så typiske elementer i en frivilligpolitik På nær kriterierne for 18 tilskud er de mest gængse elementer i en politik, som vist ovenfor, hensigtserklæringer, der ofte er mindre konkrete, klare og handlingsorienterede. Når man vender blikket mod de ikke så typiske elementer i de danske frivilligpolitikker, bliver det klart at det, der optræder mindst, er elementer, hvor frivilligpolitikken bliver særlig konkret om, hvordan kommunen vil handle på baggrund af politikken. Således er det kun under en tiendedel af politikkerne, der opstiller konkrete mål for, hvad der skal ske på det frivillige sociale område, og 4 Se bilag 3, afsnit 3.4 for oversigt over behandling af samarbejde i danske frivilligpolitikker. 8

9 hvordan kommunerne vil søge at opfylde målene 5. Målsætning 6: At sikre synlighed og viden om det frivillige sociale arbejde i Tønder Kommune og dermed fremme rekruttering af nye frivillige det sikres ved udgivelse af en oversigt over frivillige sociale foreninger, og ved at medvirke til at formidle de gode historier i relevante sammenhænge. Tønder Kommunes frivillighedspolitik På samme vis er der meget få frivilligpolitikker, der identificerer, hvordan kommunen vil implementere frivilligpolitikken som sådan. Det vil sige, hvordan man vil sikre, at der skabes kendskab til frivilligpolitikken i kommunen, og hvordan den anvendes. Undersøgelsen viser, at de danske frivilligpolitikker indeholder mange gode formuleringer om hensigter, men få konkrete anvisninger på, hvilke handlinger politikken skal følges op af, hvem der har ansvaret for udførelsen eller hvilke Er frivilligpolitik bare varm luft? 5 Et mål kan f.eks. være, at man ønsker at synliggøre det frivillige sociale arbejde, og at man vil søge at opfylde det mål ved at etablere en særlig hjemmeside, bruge den lokale presse eller udforme en social vejviser over foreningerne. 9

10 mål, der skal nås. Groft sagt kunne man hævde, at der er meget varm luft og mindre handlingsorienteret indhold i politikkerne. Spørgsmålet er dog på den anden side både, hvad man vil med en frivilligpolitik, og hvor handlingsorienteret det er hensigtsmæssigt at den er. En frivilligpolitik er jo ikke det samme som en handlingsplan, og man kan hævde, at der er risiko for, at en meget konkret politik kan opleves så snæver, at den modvirker handling, der ikke præcist er beskrevet. Omvendt kan en bred overordnet politik være så generel, at den ikke i sig selv opleves som et redskab, der kan anvendes i det daglige og i bedste fald er ligegyldig. Derudover er det væsentligt at understrege, at der ikke er noget et til et forhold mellem graden af handlingsorientering i frivilligpolitikken og det arbejde, kommunen gør på området. I kapitel 4 og 5 vil vi komme nærmere ind på disse problematikker i diskussionen af de erfaringer, der indtil videre er gjort med frivilligpolitikkers betydning for samarbejde i de tre kommuner i udviklingsprojektet. 10

11 3. Samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale foreninger Der er i årenes løb gjort mange erfaringer med samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer både på det sociale, folkeoplysende og sundhedsmæssige område. Nogle af disse er sammenfattet i rapporter og publikationer (se bilag 4 for en udvidet litteraturliste), mens andre samarbejdsprojekter lever et godt, men ikke opsigtsvækkende liv. Når vi fra CFSA præsenterer praktikere fra foreninger og kommuner for tanker, erfaringer og gode råd omkring samarbejde, oplever vi til tider, at de udbryder: Er det bare det? Det har vi da gjort i årevis. Samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale foreninger er hverken noget nyt eller revolutionerende, men dog noget der til stadighed genopfindes i konkrete samarbejdsprojekter 6. I dette kapitel giver vi en kort introduktion til, hvad vi taler om, når vi taler om samarbejde, hvilke typer samarbejde der eksisterer og hvad argumenterne for at indgå i et samarbejde kan være. 3.1 Samarbejdstyper Som nævnt i kapitel 2 er mange frivilligpolitikker ikke så klare i mælet om, hvad samarbejde konkret består i, men knytter det ofte til uddeling af økonomiske midler. Det er således ikke i frivilligpolitikkerne, man finder nogen klar definition af, hvad konkret samarbejde kan være. Bredt set kan samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale foreninger udformes på mange forskellige måder og have mange forskellige udtryk. Det kan være mere eller mindre formelt og mere eller mindre konkret. Et samarbejde kan betegnes som uformelt, når der er en mundtlig aftale om f.eks. lån af lokaler. Et mere formelt samarbejde er kendetegnet ved nedskrevne politikker og aftaler. Graden af konkretisering af samarbejdet kan være alt fra åben dialog til helt konkrete samarbejder nedfældet i samarbejdsaftaler eller partnerskaber. Udviklingsprojektet beskæftiger sig groft sagt med to typer samarbejde: Konkret samarbejde som en eller flere frivillige sociale foreninger indgår med kommunens medarbejdere og institutioner. Det er samarbejde, hvor der er konkrete og formulerede intentioner og mål om at arbejde sammen om en 6 Dette understøttes af Velfærdsministeriets 18 redegørelse for Her er alle kommuner blevet spurgt om deres samarbejde med de frivillige foreninger. Næsten ¾ dele angiver, at de har en form for fast samarbejde med de frivillige foreninger (Ankestyrelsen 2008:16). Dette er eksempelvis: driftsoverenskomst mellem kommunen og frivillige, samarbejdsforum med kommunen og frivillige, frivilligråd, frivilligcentre, dialogmøder og udviklingsprojekter (Ibid. 17). Ifølge redegørelsen ser det således ud til, at der i høj grad foregår en hel del mere og mindre konkret samarbejde ude omkring i kommunerne. 11

12 specifik målgruppe, som både kommune og forening ønsker at gøre noget for f.eks. en fælles indsats omkring udsatte unge. Overordnet samarbejde eller hensigtserklæringer om udviklingen af det lokale frivillige sociale arbejde. Det vil sige samarbejde om frivilligpolitik, fastsættelse af kriterier for 18, dialog og andre typer samarbejde, der foregår på overordnet plan med flere foreninger i kommunen. Når vi i rapporten her taler om samarbejde, tænker vi på det konkret i fællesskab at arbejde for en særlig målgruppe 7. Når vi her taler om frivilligpolitik, tænker vi på frivilligpolitik som en ramme for kontakt og konkret samarbejde mellem frivillige foreninger og kommuner. 3.2 Hvorfor samarbejde? Der kan være mange grunde til at indgå et formelt og konkret samarbejde mellem en kommune og en frivillig forening. Den grund som oftest fremhæves er, at kommuner og foreninger ønsker at skabe en bedre indsats og flere muligheder for den målgruppe, brugere eller borgere, som foreningen arbejder for. Eksempelvis har man i Jammerbugt Kommune et samarbejde omkring brugere i socialpsykiatrien. Her har frivillighuset og frivillige herfra været involveret i at igangsætte aktiviteter for brugere og pårørende f.eks. selvhjælpsgruppe for pårørende. For kommuner gør det sig ofte gældende, at de ønsker et supplement til de offentlige ydelser, fordi de kan se behov hos borgere, som ikke dækkes af det offentlige tilbud. I eksemplet fra Jammerbugt har kommunen dermed mulighed for at gøre brugere og pårørende, som har brug for yderligere støtte end den kommunen kan stille til rådighed, opmærksom på tilbud i frivilligt regi. På den måde opnås en mere helhedsorienteret indsats for borgeren. Ud over hjælp til målgruppen kan der også være andre vægtige grunde til at indgå i et samarbejde. For foreningerne kan samarbejdet styrke de personlige kontakter til kommunens ansatte og eventuelt også til politikerne. Dette kan både være med til at synliggøre foreningen og give anledning til en anerkendelse af det arbejde, som foreningen udfører. Synligheden kan samtidigt være en vej til senere at få faglige og fysiske ressourcer, hjælp og økonomi til at lave andre projekter, påvirke kommunens politik eller arbejde på området. Samarbejdet betyder også, at der bliver skabt opmærksomhed omkring den målgruppe, foreningen arbejder for. Når der i udviklingsprojektet i Tønder Kommune bliver sat fokus på unge og misbrug er samarbejdet mellem kommunen og frivillige foreninger potentielt med til at sætte fokus på netop de unges vilkår blandt kommunens ansatte, lokalpolitikerne og befolkningen (gennem eksempelvis lokalmedierne). I 2005 gennemførte CFSA 7 At vi har fokus på det konkrete samarbejde betyder, at vi i resten af denne publikation har mest fokus på de kommunale medarbejdere og de frivillige ikke på de politikere, der måske nok udstikker visioner og strategier for samarbejde, men oftest ikke er involveret i det praktiske samarbejde. 12

13 en partnerskabsundersøgelse, hvor en frivillig deltager understregede netop dette: Der hvor partnerskabet har haft den største betydning indtil nu, har faktisk været over for brugerne. På det frivillige sociale område arbejder vi mange gange med mennesker, som i forvejen er hårdt ramt eller som har problemer, og her kan et partnerskab være med til at få disse menneskers problemer gjort synlige. Politikerne er langt mere opmærksomme på deres problemer, fordi de har kendskab til partnerskabet. Så i den forstand kan man sige at partnerskabet har givet mere gennemslagskraft (Hjære 2005:45). I et samarbejde kan kommunen og foreningen i fællesskab være med til at sætte fokus på en særlig målgruppe For kommunerne giver samarbejde ikke kun mulighed for et supplement til de offentlige ydelser. Samarbejdet kan også betyde, at kommunen lettere får adgang og kontakt til udsatte grupper, der f.eks. allerede deltager i et foreningstilbud. For kommunen kan der også være et reelt økonomisk incitament til at samarbejde med frivillige måske kan der spares penge her og nu, eller forhåbentligt kan den frivillige indsats fungere forebyggende og hindre eventuelle kommende udgifter. I Gribskov Kommune er der et samarbejde mellem en forening for fleks- og skånejobbere og kommunens jobcenter. Samarbejdet indebærer, at foreningen laver et særligt kursus for fleks- og skånejobbere og støtter dem i at finde et job. Fra begge parters side betegnes samarbejdet som positivt, og det er lykkedes at få næsten alle kursusdeltagere i arbejde. Foreningen opnår at hjælpe fleks- og skånejobberne og samtidigt være med til at påvirke rammerne for den kommunale indsats på området. For kommunen har samarbejdet den betydning, at den særlige viden om fleks- og skånejobbere, som findes i foreningen, sættes i spil og medvirker til, at kursisterne ender i arbejde. For kommunerne kan samarbejde også betyde, at en gruppe borgere bliver inddraget i det sociale arbejde i kommunen. På den måde opnås ikke kun en bredere og bedre indsats for den udsatte borger, men også at udfordringen bliver synlig for borgerne i kommunen. 13

14 4. Debat barrierer og muligheder i samarbejdet Som nævnt i indledningen fokuserer udviklingsprojektet både på frivilligpolitik og konkret samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale foreninger, samt på sammenhængen mellem de to. Skaber en frivilligpolitik gode muligheder for at få et konkret samarbejde op at stå? Eller er frivilligpolitikken helt unødvendig i forhold til etableringen af samarbejde? Er det muligt at udforme en frivilligpolitik, der med særlige greb kan facilitere og understøtte samarbejdet på bedste vis? Som beskrevet i kapitel 2 udtrykker frivilligpolitikkerne ofte et formelt ønske om samarbejde, men i praksis garanterer en frivilligpolitik selvfølgelig ikke, at det udmønter sig i et konkret samarbejde. Der skal handling til. Men betyder det, at gode handleplaner skaber samarbejde? Kan man sige, at jo mere konkret en politik er, jo bedre kan den anvendes som faktisk redskab og rettesnor i dagligdagen? Kan en frivilligpolitik skabe gode muligheder for at få et samarbejde op og stå? For at diskutere og udfolde disse spørgsmål vil vi undersøge dem nærmere under to overskrifter: kommunerne og de kommunalt ansatte og foreningerne og de frivillige. Her præsenterer vi de erfaringer og observationer, vi har gjort med de to typer af aktører, der indgår i udviklingsprojektet. 4.1 Kommunerne og de kommunalt ansatte I dette afsnit vil vi se nærmere på spørgsmålet om sammenhængen mellem frivilligpolitik og konkret samarbejde i et kommunalt perspektiv. Med eksempler 14

15 fra de deltagende kommuner i udviklingsprojektet vil en række problematikker og opmærksomhedspunkter, som har vist sig at have indflydelse på muligheder og begrænsninger for samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og kommuner, blive behandlet inden for to overordnede temaer: 1. Kommunernes interne organisering 2. Holdning til og viden om frivillige foreninger Kommunernes interne organisering I de fleste kommuner er der udpeget en kontaktperson til det frivillige sociale arbejde. I Velfærdsministeriets 18 redegørelse for 2007 angiver 95% af kommunerne, at de har udpeget en kontaktperson til det frivillige sociale arbejde (Ankestyrelsen 2008:14). Der er dog meget store forskelle i de ressourcer, den tid og den opmærksomhed, den enkelte kontaktperson har at gøre godt med. Fra CFSA s Netværk for kommunalt ansatte med kontakt til det frivillige sociale arbejde ved vi, at der tidsmæssigt kan være afsat alt fra få timer om måneden til fuldtidsstillinger. I vores undersøgelse af frivilligpolitikker viser det sig også, at kun knap 50 % af de kommuner, der har en frivilligpolitik, har indskrevet kontaktpersonen heri (se bilag 3, afsnit 3.3). Det tyder på, at ikke alle har så meget fokus på kontaktpersonens arbejde med at være i kontakt og dialog med de frivillige sociale foreninger lokalt. De ser det måske mest som et administrativt spørgsmål om uddeling af 18 midler. Fra deltagerne i kommune-netværket hører vi ofte, at arbejdet som kontaktperson til tider kan være en ret ensom tilværelse. De sidder oftest alene med området og oplever ikke stor opmærksomhed fra politisk eller ledelsesmæssig side. Dog er der også eksempler på det modsatte. Kontaktpersonen i Gribskov oplever, at der er meget fokus på området og dermed på hendes arbejde: Formanden for sundhedsudvalget er vældig interesseret i det frivillige sociale arbejde og har en stor del af sine vælgere i det segment, så (han) er politisk strategisk interesseret i det, men også oprigtigt personligt tror jeg. Alt hvad jeg har lavet på det område, er blevet kraftigt bakket op, derudover er der også direktionen, og de er også meget optagede af samarbejdet med de frivillige. Så der er stor opbakning til det ( ), hvis der ikke var så mange andre opgaver, kunne jeg bruge meget mere tid på det. Kommunesammenlægningerne i 2007 har ikke kun betydet, at mange kommuner er blevet større geografisk og i antal af indbyggere. Kommunesammenlægningen har også haft en betydning for det lokale foreningsliv, det sociale arbejde og ikke mindst for de mange ansatte i de kommunale forvaltninger, der nu skal arbejde sammen på nye måder. I alle tre kommuner i udviklingsprojektet gør det sig gældende, at man ved projektets begyndelse kun var i den spæde start af livet som storkommune, og at man endnu ikke til fulde havde fået overblikket over hvem, hvor og hvordan, der arbejdes inden for de forskellige områder, som kommunen varetager. Ydermere gør det sig i alle tre kommuner gældende, at kommunens forvaltninger er spredt ud over forskellige fysiske steder ofte de tidligere rådhuse i de gamle kommuner. I praksis betyder det flere ting for det første kender de ansatte i kommunen ikke 15

16 nødvendigvis til arbejdsopgaverne i andre forvaltninger. For det andet kender de ikke de personer, der arbejder med disse arbejdsopgaver. For det tredje mødes de ikke umiddelbart til personalemøder eller på gangen og lærer hinanden at kende. Umiddelbart en ret banal konstatering, men det får stor betydning, når kommunen skal forpligte sig til et samarbejde med en frivillig forening 8. Det manglende kendskab internt i kommunen kommer især til udtryk i, at den udpegede kontaktperson ikke kan kende alle de forskellige områder og ansatte, som det kunne være interessant for de frivillige foreninger at være i kontakt med. Samtidigt kender få af kommunens ansatte kontaktpersonen og dennes samarbejde med de frivillige sociale foreninger. Det manglende fokus på kontakten til det frivillige sociale arbejde internt i kommunen måske især fra kollegaer er ofte til frustration for kontaktpersonerne, der kan se masser af potentiale for kontakt og samarbejde kommune og frivillige imellem. Kontaktpersonen i Tønder Kommune siger: jeg synes foreninger er blevet mere obs på det her samarbejde med kommunen, og så skal vi bare lige have kommunen med på banen( ). Der er mange muligheder. ( ) Vi skal og så skal vi bare lige have kommunen med på banen 8 Selv om dette især bliver tydeligt i de nye sammenlagte kommuner, har disse udfordringer ganske givet også gjort sig gældende i de gamle kommuner. Ydermere kompliceres dette af det forhold, at i nogle kommuner er opgaver udliciterede til private firmaer. Det betyder i f.eks. Gribskov kommune, at ældreplejen ikke bare befinder sig i sin egen afdeling i en forvaltning, men i et eksternt privat firma. Visiteringen sker dog fortsat i kommunalt regi. 16

17 have noget mere information ud til vores kolleger i kommunen sagsbehandlere og socialrådgivere det er ikke alle, som er opmærksomme på, at der findes frivillige sociale foreninger, som man kan henvise til. Dette billede gør sig også gældende i mange kommuner, både de der har fokus på de frivillige foreninger og de der ikke har et sådan fokus. Dette tydeliggør, at der kan være langt fra politiske prioriteringer til implementering blandt kommunens ansatte, og at en kontaktperson ikke er lig med, at kommunen i bred forstand får viden og kendskab til frivillige og muligheden for samarbejde. I forhold til frivilligpolitikken har det manglende kendskab internt i kommunen også en betydning. På samme måde som de mange ansatte i kommunen ikke kender til kontaktpersonen eller den etablerede kontakt til de frivillige foreninger, kender de oftest heller ikke til kommunens frivilligpolitik og kan derfor ikke handle i forhold til den. I nogle kommuner forsøger man at sætte yderligere fokus på det frivillige sociale arbejde ved at inkorporere opmærksomheden på samarbejde i kommunens områdespecifikke politikker. I Tønder Kommunes sundhedspolitik er et af fokusområderne nye samarbejdsformer i sundhedsarbejdet. Herunder fastsættes det, at kommunen vil arbejde for at: udvikle nye former for samarbejde med frivillige foreninger, private virksomheder og organisationer, f.eks. faste dialogmøder med patientorganisationerne (Tønder Kommune 2008:17) 9. På den måde forsøges samarbejdet med frivillige foreninger inkorporeret i den generelle sundhedsindsats. Det er dermed en måde at forsøge at tænke samarbejde med frivillige mere ind i en specifik områdepolitik. Dette kan være med til at give en større sandsynlighed for, at de ansatte på sundhedsområdet i kommunen læser, at frivillige er på dagsordenen og kan inddrages og deraf måske får nye ideer og tager initiativ til samarbejde. Der er dog stadig ingen garanti for, at der sker noget, eller at kommunens ansatte gør noget. Inkorporeringen i eksempelvis en sundhedspolitik kan dog være et skridt i den rigtige retning og en måde ledelsesmæssigt at sende et signal og gøre området relevant for flere fagområder. For at undgå frivilligpolitikkens anonyme eksistens bør kommunens ansatte måske også medtænkes i udarbejdelsen af politikken. Ifølge Velfærdsministeriets 18 redegørelse er socialudvalget og socialforvaltningen de lokale aktører, der oftest har indflydelse på udformningen af frivillighedspolitikken (tabel 3.2, side 21). Herefter kommer frivillige foreninger og frivillige fora i kommunen. Selv om socialforvaltningen dvs. oftest kontaktpersonen og socialchefen er inddraget er der ikke noget, der tyder på, at andre ansatte i kommunen får ret meget at gøre med en frivilligpolitik, før den ligger klar og skal danne grundlag for samarbejde mellem dem og frivillige. I Jammerbugt Kommune har man forsøgt at tænke kommunens ansatte med i udformningen af politikken i en anerkendelse af, at de ansatte er vigtige medspillere i skabelsen af konkret samarbejde med frivillige. Kommunens 9 Også Gribskov og Jammerbugt kommuners sundhedspolitik, hvor inddragelsen af frivillige også omtales (Gribskov 2006 og Jammerbugt 2008). 17

18 medarbejdere vil således i højere grad blive inviteret med til dialogmøde omkring politikkens udformning, og de får mulighed for at kommentere på politikken i en høringsrunde. Hvis målet er konkret samarbejde, er det måske værd at tænke videre i medarbejdernes involvering for at sikre tilstrækkelig information og styrket kendskab hos de ansatte, der skal ud og samarbejde i praksis. Det, at man ikke kender hinanden internt i kommunen, kan også få betydning i det konkrete samarbejde. Det er nemlig ikke kun kontaktpersonen og de ansatte inden for et fagområde, der ikke kender hinanden. Også inden for et fagområde, der måske tilmed er spredt ud over forskellige geografiske placeringer, er det ikke sikkert, at man kender hinanden. Erfaringerne viser, at man i et tematisk samarbejde, som det om unge og misbrug i Tønder, kan komme til at bruge en masse tid og energi på at lære hinanden at kende internt i kommunen. Til møder, hvor det var planen, at kommunens ansatte skulle stifte bekendtskab med frivillige fra det lokale foreningsliv og få viden om deres arbejde, viste det sig, at der blev brugt en del tid på, at de kommunalt ansatte internt lærte hinanden at kende og blev klogere på, hvad de hver især lavede. Kontaktpersonen beskriver mødet sådan her: Mange af dem, som var med på opstartsmødet, kender jeg ikke mange af de frivillige kender jeg, men de kommunale kender jeg ikke. De frivillige er blevet orienteret om det her projekt, men det er de kommunale ikke ( ). Det var da et problem, at de kommunale ikke vidste så meget og de frivillige gik nok derfra med en dårlig fornemmelse, tror jeg. Kommunalreformen har også indflydelse på os, og vi kender jo heller ikke hinanden så godt endnu. Det er meget nemmere, hvis de kommunale havde kendt hinanden men det skal nok komme efterhånden ( ) når de først finder ud af, hvad de frivillige kan bruges til. På mødet blev de frivillige til tider sat De kommunale medarbejdere skulle først lære hinanden at kende! 18

19 lidt uden for debatten om kommunens mange forskellige og til tider overlappende indsatser. Forsøgene på at skabe dialog om samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger kom således i projektet også til at resultere i en tilsyneladende tiltrængt mulighed for de ansatte i kommunens forvaltninger og institutioner til at møde hinanden og få et overblik over arbejdet på området Holdning til og viden om det frivillige sociale arbejde Ud over mangel på viden om, hvad der foregår internt i kommunen og manglende viden om, at kommunen har kontakt til og samarbejde med frivillige foreninger, oplever vi i udviklingsprojektet, at det også handler om holdninger. Blandt nogle kommunalt ansatte kan spores en afstandtagen fra, mistillid til eller mangel på accept af den frivillige sociale verdens arbejde, ressourcer og muligheder. Dette kan have mange årsager: manglende viden, faglig stolthed, bekymring for kommunens ansvar i forhold til frivillige og borgere, begrænsninger som følge af lovkrav, bekymring for eget job eller måske hos nogle også en ulyst til at involvere frivillige, der kan opfattes som besværlige. Afstandtagen til de frivillige foreninger kan have mange udtryk. Kontaktpersonerne til det frivillige sociale arbejde i kommunerne beretter ofte, at kollegaer i kommunen er tilbageholdende med eksempelvis at anbefale tilbud fra foreninger i f.eks. en social vejviser. Kollegaerne stiller spørgsmål til, om man kan stå inde for tilbuddene, og hvad det betyder, når man som kommunal ansat går ind og anbefaler et privat tiltag som en forening? Denne bekymring bunder oftest i de ansattes bevidsthed om ansvaret og pligterne over for den enkelte borger og dennes rettigheder: f.eks. omkring myndighedsansvar, tavshedspligt, behandling af personfølsomme oplysninger, redelighed og manglende mulighed for at stille krav til udbyderne. Ansvar og pligter som er grundpiller i kommunens arbejde. Kan man som kommunalt ansat stå inde for de frivilliges tilbud? 19

20 Særligt tydelig bliver denne bekymring i det mere konkrete samarbejde. De kommunalt ansatte på flere niveauer stiller spørgsmålstegn ved opgaveløsningen og ansvar, når opgaver løses sammen med frivillige eller stiller sig tvivlende over for, hvordan eksempelvis tavshedspligt og oplysningspligt skal håndteres i sådanne situationer 10. Selv om det er reelle og relevante bekymringer og spørgsmål, som må afklares, erfarede vi dog også, at bekymringerne kan få for meget fokus og blive en barriere for overhovedet at tænke på samarbejde og finde den bedste løsning for borgerne i målgruppen. I konkret samarbejde viser det sig ofte, at bekymringerne er unødvendige, da samarbejde ofte kan foregå uden at berøre kommunernes ansvarsområder. Det er eksempelvist ikke nødvendigt at udveksle personfølsomme oplysninger eller informationer, der på anden vis berører borgernes rettigheder, når man samarbejder om et kursus for skåne- og fleksjobbere. Samtidigt vidner bekymringerne også ofte om uvidenhed, som skyldes manglende indsigt i det lokale frivillige arbejde. I praksis viser det sig ofte, at et bedre kendskab til det frivillige tilbud kan være med til at afmystificere det frivillige tilbud og gøre, at den ansatte bedre kan fortælle borgerne, hvad de frivillige foreninger kan tilbyde uden at det af borgeren opfattes som en officiel anbefaling eller henvisning. Eksempelvis introducerer en sagsbehandler i Gribskov Kommune på uformel vis særligt udsatte borgere til de lokale frivilligcentre og tilbuddene der. Spørgsmålene om myndighedsansvar og kommunens rolle i et samarbejde med frivillige medfører som en naturlig konsekvens et krav om klarhed over rammerne for samarbejdet. Hvis kommunen skal forpligte sig i et formelt samarbejde må spørgsmål omkring ansvar, pligter, love og regler således afklares fra begyndelsen. En sådan klarhed kan være et rigtig godt udgangspunkt for at få tydeliggjort rammerne og ansvarsfordelingen for samarbejdet. Ved CFSA har vi dog også erfaret, at dette kan være en af grundene til, at rammerne for samarbejde meget ofte bliver på kommunens præmisser (Hjære 2005). Samarbejdet skal så og sige passe ind i kommunernes virkelighed og sprogbrug. I udviklingsprojektet er der endnu ikke indgået formelle samarbejdsaftaler mellem kommuner og foreninger. Alligevel ser vi tendensen til, at samarbejdet sker på kommunens præmisser. Først og fremmest er det generelt tydeligt, at ikke alle repræsentanter fra de frivillige foreninger har lige gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen af samarbejdet. Rammerne for samarbejdet bliver hurtigt lagt ind i kommunale rammer, hvor kommunale begreber, fagtermer, paragraffer og lignende kommer på bordet. Samtidigt kan kommunens måde at arbejde på blive dominerende, hvis kommunens ansatte ikke oplæres til at arbejde sammen med de frivillige. Lederen af Frivillighuset i Jammerbugt fortæller: Det handler meget om kommunikation og hvis ikke de (de kommunale medarbejdere red.) har det bindeled, som hedder mig eller frivillighuset, så skal de uddannes til at kunne tale med frivillige ( ). Det er vigtigt at vide, at man ikke opnår resultater ved at henvende sig til frivillige, som man henvender sig til en anden kommunal samarbejdspartner, som man ved, er forpligtet til 10 Se eksempelvis Hjære 2005:

21 at indgå i et samarbejde. Man kan ikke ringe til en frivillig organisation og sige når nu du ikke har tid til at hjælpe mig med det her, kan du så ikke sende mig en medlemsliste så ordner jeg det selv. Eller ringe og sige: vi har det her projekt, det skal I være med i. For det skal de ikke. De frivillige løser en opgave, fordi de har lyst eller føler sig specielt engageret i netop den opgave. ( ) Det er nogle helt andre metoder, der skal i spil: involvering, motivation, ejerskab, anerkendende kommunikation, oplysning og formidling. De frivillige løser opgaver på deres egne præmisser. Fra de kommunale kontaktpersoner hører vi også ofte, at de udfordres af kollegaer, der enten ignorerer henvendelser fra frivillige eller ikke forstår at samarbejde med repræsentanter fra foreningerne. På kommunens præmisser? Kendskabet til det frivillige arbejde er et vigtigt grundlag for, at kommunalt ansatte kan videreformidle frivillige tilbud eller samarbejde mere konkret med frivillige foreninger. Erfaringerne fra projektet viser, at når kommunalt ansatte deltager i udarbejdelsen af en frivilligpolitik styrkes deres kendskab til det lokale frivillige arbejde. De kommunalt ansatte oplever at få et indblik i de ressourcer og muligheder, som de frivillige foreninger har. Samtidig anvender især kontaktpersonerne frivilligpolitikken som en generel vejledning i, hvordan de skal agere for kommunen i deres daglige kontakt til og samarbejde med frivillige. Kontaktpersonen i Tønder Kommune ser frivilligpolitikken som et relevant dokument, som bruges konkret i kommunen og i frivilligrådets arbejde, hvor de fastsatte mål skal omsættes til handling. Frivilligpolitikken i Tønder er kendetegnet ved meget konkrete anvisninger for handling i form af en række målsætninger, som er understøttet af en beskrivelse af, hvordan målsætningen nås (se side 5). I Gribskov Kommune, hvor politikken er formuleret mere overordnet, har kontaktpersonen anvendt den til internt i kommunen at vise, at frivillighed er et prioriteret område og at man derfor bør 21

22 tage det alvorligt. På den måde kan frivilligpolitikken være med til at fjerne noget af den tilbageholdenhed, der kan gøre sig gældende blandt kommunens ansatte. Frivilligpolitikken vidner nemlig om, at kommunalbestyrelsen ønsker at prioritere dette område og legitimerer dermed kontaktpersonen og hans/hendes arbejde. Dermed bruger kontaktpersonerne både frivilligpolitikkernes hensigtserklæringer og de mere handlingsorienterede dele i deres arbejde internt i kommunen og eksternt med de frivillige foreninger. Samarbejde med frivillige er et prioriteret område Erfaringerne fra kommunerne giver anledning til spørgsmål som: Hvordan understøttes kommunens vilje til samarbejde med frivillige blandt kommunens ansatte? Hvordan kan ledelsen både den politiske og den administrative sikre, at medarbejderne bliver bekendt med politikker og strategier for kontakt og samarbejde med det frivillige sociale arbejde? Skal kommunalt ansatte forberedes, inden samarbejde med frivillige påbegyndes sådan at de eksempelvis har lært hinanden at kende internt og kender til det frivillige sociale arbejde lokalt? Så hvordan styrkes kendskabet til og accepten af de frivillige foreninger blandt kommunens ansatte? Det er spørgsmål, som vi vil forsøge at afdække i det videre projekt 4.2 Foreningerne og de frivillige I dette afsnit vil vi se nærmere på spørgsmålet om sammenhængen mellem frivilligpolitik og konkret samarbejde set i forhold til de frivillige foreninger. Med eksempler fra frivillige foreninger og frivilligcentre i de deltagende kommuner i 22

23 udviklingsprojektet vil en række problematikker og opmærksomhedspunkter blive behandlet inden for de to overordnede temaer: foreningerne og de frivillige, samt kontakten til kommunen Foreningerne og de frivillige Som de fleste med kendskab til området ved, er de frivillige sociale foreninger og organisationer meget forskellige, både hvad angår ressourcer, arbejdsområde, størrelse og de involverede frivillige. Når vi som her taler om det lokale frivillige sociale arbejde, er der således også store forskelle foreningerne imellem. Nogle er små og måske drevet af brugerne (eller tidligere brugere), andre er store, har egne lokaler, mange frivillige og måske også en ansat projektleder. Disse har vidt forskellige muligheder for at indgå i samarbejde med kommunen. I udviklingsprojektet kommer disse forskelle til udtryk ved, at det oftest er de større og mere ressourcestærke foreninger, der indgår i styre- og arbejdsgrupperne omkring projektet, mens de mindre foreninger deltager i arrangementer og måske ikke har tiden og ressourcerne til at deltage lige så aktivt. Derudover kan nogle af de mindre foreninger føle sig koblet af den debat, som kører i projektet. Forskelligheden handler også om, at foreningerne arbejder på vidt forskellige områder og kan noget forskelligt. I mulighederne for samarbejde kan en af udfordringerne være, at en særlig type foreninger f.eks. foreninger for ældre dominerer det lokale foreningsudbud. I Tønder har valget af fokus på unge og misbrug betydet, Det er vigtigt at have typen af lokale sociale foreninger for øje 23

24 at en begrænset gruppe foreninger kan være med i projektets videre færd, da størstedelen af de frivillige sociale foreninger i kommunen beskæftiger sig med ældre eller mennesker berørt af særlige sygdomme eller handicap 11. I Gribskov har repræsentanterne for de frivillige foreninger været meget gode til at minde styregruppen om, at det er vigtigt at huske at spørge de frivillige foreninger om forskellige beslutninger, der vedrører dem. På den måde er de blevet mindet om, at de frivillige foreninger er en meget heterogen gruppe, der kan have forskellige holdninger og ønsker til at deltage eller ej. Når man udvikler det lokale samarbejde mellem kommuner og de frivillige sociale foreninger er det således vigtigt at have øje for, hvilke foreninger der er i kommunen, for at det vil blive opfattet som vedkommende Kontakten til kommunen På samme måde som der blandt nogle kommunalt ansatte findes en tilbageholdenhed eller manglende accept af frivillige, findes også en forbeholdenhed over for kommunen, kommunens ansatte og deres motiver hos de frivillige. I udviklingsprojektet er vi således også fra de frivilliges side stødt på en vis tilbageholdenhed, omend de frivillige, der indgår i styregrupperne generelt er positivt stemt. I andre sammenhænge møder vi en mere udtalt skepsis og eventuel modstand over for kommunen. Foreningerne ser skræmmebilleder af frivillige, der nu skal gøre rent for ældre og erstatte socialog sundhedsassistenter 12. Ligesom hos de kommunalt ansatte kan en sådan skepsis have mange forskellige årsager, men er ikke nødvendigvis usund. Som beskrevet i afsnit risikerer samarbejde at ske på kommunens præmisser, hvilket kan føre til, at kommunen bliver den styrende part i samarbejdet. Hvis målet er samarbejde mellem ligeværdige parter, kan der derfor være god grund til, at foreningerne har en vis skepsis og stiller spørgsmål som: Hvad forpligter man sig til? Hvor meget må kommunen blande sig i? Kommer man i lommen på kommunen ved at samarbejde? Risikerer man bare at blive billig arbejdskraft for kommunen? En repræsentant fra en frivillig forening reflekterer: men jeg kan godt se gråzonerne igen for hvornår er det bestillingsarbejde for kommunen? Hvornår placerer de noget hos os frivillige, som de ikke har penge eller ressourcer til at løse?. Skepsissen kan dog overvindes af det personlige kendskab, så hun fortsætter: men det er også personer igen har man tillid til den forvaltningsperson, som henvender sig? Holger ville jeg gerne samarbejde med, for ham kender jeg. Hvis det var en, jeg ikke kendte, ville jeg have svært ved at sige ja, i hvert fald ikke før jeg havde talt meget ved vedkommende. Som nævnt i afsnit kender mange kommunalt ansatte ikke kommunens 11 Bemærk dog at disse foreninger også har været med til at vælge emnet unge og misbrug. 12 Selv om sådanne skræmmebilleder kan være overdrevne, findes der også flere eksempler på at kommuner vitterligt ønsker at bruge frivillige som erstatning for ansatte. Se eksempelvis Odsherred kommunes planer for, at frivillige skal hjælpe ældre (Kommunernes Landsforening 26/1 09 Frivillige skal ikke hjælpe ældre ). 24

25 kontaktperson, frivilligpolitikken eller det frivillige sociale arbejde. For de frivillige betyder det manglende kendskab, at de med kontaktpersonen som repræsentant både oplever kommunen som en enhed, der har vedtaget frivilligpolitikken, uddeler midler mm. og som en størrelse med rigtigt mange forskellige ansigter, når mere Hvad forpligter man sig som frivillig til i et samarbejde med kommunen? konkret arbejde skal iværksættes. Før man i Tønder Kommune besluttede sig for temaet unge og misbrug sad de frivillige repræsentanter til projektmøde med kommunens kontaktperson og sundhedschefen fra Sundhedsafdelingen. Da først temaet var valgt og meldt ud var de relevante aktører fra kommunen mangedoblet og de frivillige sidder pludselig over for repræsentanter fra næsten ti forskellige kommunale institutioner, der gør og forstår tingene på helt forskellige måder. Selv om det selvfølgeligt er positivt, at mange vil være med, gør det mulighederne, relationerne og rammerne for samarbejde meget mere komplekse. Selv om der findes en vis tilbageholdenhed hos frivillige, møder vi også mange eksempler på, at samarbejde med kommunen fungerer i praksis også uden at parterne har nedskrevet de overordnede overvejelser om ansvar og rammer. Et eksempel uden for projektet er en lokal afdeling af Hjerneskadeforeningen, der har udviklet samarbejde med Hedensted kommunes bo- og træningscenter for hjerneskadede. De lokale frivillige ser det ikke som et egentligt formelt samarbejde, men mere som noget de bare gør, og som fungerer til alles tilfredshed: de ansatte på bo- og træningscenteret henviser brugere til foreningen og foreningen bruger centerets lokaler og faciliteter. Samarbejdet eksisterer direkte mellem frivillige og de 25