SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

Transkript

1 Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave

2

3 Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave

4 Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) SATS SL grafik (slgrafik.dk) TRYK Specialtrykkeriet Viborg A/S TRYKT BOG ISBN E-BOG ISBN Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLD FORORD TIL 2. UDGAVE 7 KAPITEL 1 INTERNATIONALT SOCIALT ARBEJDE SOM NYT PRAKSISFELT? 11 Internationale dimensioner i socialt arbejde 12 Definitioner af internationalt socialt arbejde 15 Mangfoldighed og diversitet 23 Et fag med holdninger men på usikker grund 25 Opsamling 27 KAPITEL 2 GLOBALISERING OG DET MULTIKULTURELLE SAMFUND 31 Hvad er globalisering? 32 Den kulturelle og sociale globalisering 51 Globalisering og det sociale arbejde 60 Opsamling 75 KAPITEL 3 DET SOCIALE ARBEJDES MANGFOLDIGHED 79 Sociale problemer 80 Samfundsmæssig organisering af det sociale arbejde 83 Indsatsniveauer og metoder i det sociale arbejde 85 Opsamling 91 KAPITEL 4 HVORDAN KAN SOCIALT ARBEJDE I DANMARK INSPIRERES AF SOCIALT ARBEJDE ANDRE STEDER I VERDEN? 93 Socialt arbejde i den danske velfærdsstat 94 Metoder og indsatsniveauer i socialt arbejde 98 Inspirerende tilgange i socialt arbejde 113 Opsamling 123

6 KAPITEL 5 NYE KRAV TIL SOCIALARBEJDERENS KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER 127 Kvalifikationer og kompetencer 128 Hvad er kultur? 130 Kulturkompetence og interkulturel kommunikation 137 En interkulturel kompetencemodel 141 Kulturopmærksomhed, kulturbevidsthed og kulturrefleksivitet 143 Viden 147 Kultursensitive og ikke-diskriminerende praksisformer 192 Opsamling 204 KAPITEL 6 GLOBALE UDFORDRINGER OG NATIONALE SVAR: OPFORDRING TIL EN OFFENSIV PROFESSIONSSTRATEGI 207 LITTERATURLISTE 215 FORKORTELSER 223

7 FORORD TIL 2. UDGAVE 7 FORORD TIL 2. UDGAVE Når vi har besluttet os for at revidere 1.-udgaven fra 2007, skyldes det først og fremmest de positive tilbagemeldinger, bogen har modtaget fra undervisere og studerende, der fortsat finder den relevant for uddannelsen og for det sociale arbejde, selvom meget er forandret siden bogen blev udgivet første gang. Den verden, vi beskriver, er ikke længere den samme efter den globale finanskrise og de økonomiske, politiske og sociale spor, den har trukket også i Europa og i Danmark. Den anden grund til revideringen er et ønske om at bidrage pædagogisk og didaktisk til uddannelsen af kommende socialrådgivere. Du sidder således med et eksemplar af vores bud på en dynamisk lærebog, der er understøttet af en elektronisk platform, hvor der findes materiale til inspiration for tilrettelæggelsen af læringsforløb og konkrete undervisningsgange. For opbygningen og mulighederne på platformen, se www. socialtarbejdeietglobaliseretsamfund.dk. Her finder du cases, opgaver, filmklip, forslag til supplerende litterattur osv., som løbende vil blive opdateret. Her vil det også være muligt at dele erfaringer og ideer til anvendelse af bogen i undervisningen. Finanskrisen har demonstreret, at globalisering ikke blot er et teoretisk og politisk fænomen, men en del af den virkelighed, der omgiver socialrådgivernes arbejde. Som et eksempel er de senere års stramninger i lovgivningen på beskæftigelsesområdet i forhold til aktiveringskrav, dagpengeperiode og ydelsesniveau delvist begrundet i den globale konkurrence. Et andet eksempel i forlængelse heraf er den øgede indvandring af arbejdsmigranter fra de østeuropæiske lande, der har påvirket arbejdsmarkedet, skabt nye brugere af den sociale service og sat gang i en grundlæggende diskussion af vandrende arbejdstageres rettigheder med hensyn til sociale ydelser som kontanthjælp, dagpenge og børnecheck. Globaliseringen er med andre ord med til at ændre karakteren af de

8 8 FORORD TIL 2. UDGAVE sociale problemer, ligesom den påvirker de velfærdsstatslige rammer og politiske løsninger, der regulerer det sociale arbejde. Med bogen forholder vi os til udviklingen af konkurrencestaten (Pedersen 2011) og til centrale tendenser og udfordringer for professionen, såsom den øgede procesregulering, standardisering og metodestyring (Leth Svendsen 2005, Johansen 2013, Hansen 2014), til krav om dokumentation og evaluering (Johansen 2013, Bundesen og Falcher 2014), helhedssyn og tværprofessionelt samarbejde (Jepsen, Pedersen og Rasmussen 2012, Hansen 2014) og til diskussioner om vidensbasering og evidens i socialt arbejde (Posborg Michelsen 2014). En anden følge af globaliseringen er en øget kulturel diversitet og mangfoldighed i de enkelte samfund ikke kun pga. migration, men også som resultat af kulturel frisættelse og den tiltagende individualisering, der ifølge sociologer som Ulrich Beck (1999, 2000), Anthony Giddens (1999, 2007) og Zygmunt Bauman (1998a og b, 1999, 2005, 2014) kendetegner de senmoderne risikosamfund. Det rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan man som fag og profession håndterer de nye økonomiske og politiske rammer samt den øgede etniske og kulturelle mangfoldighed. Og om de kvalifikationer og kompetencer det forudsætter hos socialarbejdere og andre professionelle. Det er en væsentlig pointe og bærende idé bag arbejdet med bogen, at socialt arbejde må løftes ud af sin nationale spændetrøje og tænkes ind i en bredere sammenhæng end den, den hjemlige social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden sætter. På denne baggrund håber vi at kunne interessere og inspirere ikke kun dem som i forvejen beskæftiger sig med interkulturelle og internationale aspekter af socialt arbejde men også studerende og undervisere på de sociale uddannelser generelt samt praktikere, som er optaget af fagets og professionens udvikling. Det er vores ambition at opfylde et hidtil udækket behov for en lærebog, som bidrager med viden om og analyse af udviklingen inden for socialt arbejde som praksisfelt og som profession. Det gør vi bl.a. gennem teoretisk analyse kombineret med praktiske erfaringer. Vi har bestræbt os på at formidle bogens emne socialt arbejde i et globaliseret og multikulturelt samfund på et niveau og i et sprog, som retter sig mod både studerende, undervisere og praktikere.

9 FORORD TIL 2. UDGAVE 9 Bogen tager afsæt i en aktuel diskussion af socialt arbejde i en globaliseret og multikulturel verden. Det er en diskussion som bl.a. er rejst af Lyons (1999), Healy (2001) og Dominelli (2004), og som fortsat fylder på internationale konferencer og i tidsskrifter og bogudgivelser. Vi undersøger, hvad der ligger i begrebet internationalt socialt arbejde, der har affødt mange drøftelser og definitionsforsøg med henblik på at afgrænse det fra nationalt socialt arbejde. Som vi forstår internationalt socialt arbejde, er det et samlebegreb for en række meget forskellige dimensioner ved den aktuelle udvikling af socialt arbejde mere end et særligt genstandsfelt. Socialt arbejde vil altid foregå lokalt; et konkret fysisk sted med konkrete mennesker. Det er og bør derfor være kontekstbundet (Lorenz 1994). Da de lokale indsatser samtidig er under stærk påvirkning fra en række globale processer, forekommer det mere præcist at tale om en glokalisering af socialt arbejde for at understrege koblingen mellem globale processer og de lokale aktiviteter. Pointen er, at det sociale arbejde på den ene side er under kraftig påvirkning af globale tendenser og derfor på den anden side har brug for inspiration udefra til udvikling af de lokale indsatser. På baggrund af en teoretisk analyse af globaliseringens økonomiske, politiske og kulturelle elementer vil vi konkretisere konsekvenserne for det sociale arbejde i relation til tre forskellige dimensioner: 1) Globaliseringens betydning for fremkomsten af sociale problemer, 2) dens påvirkning af de økonomiske, juridiske og politiske rammer og 3) de udfordringer og krav, det stiller til professionen. Den omtalte stedbundethed i Danmark og Norden udtrykt ved den velfærdsstatslige indlejring, betyder, at vi kan blive blinde for andre måder at forstå og praktisere det sociale arbejde på, og dermed også kan have svært ved at møde de aktuelle udfordringer. Det er her, bogens komparative blik på socialt arbejde ude i verden kommer ind. Socialrådgiveruddannelserne i Danmark samarbejder med en lang række organisationer i udlandet, der modtager danske studerende i praktik. Ser man på deres virke, tegner der sig et langt mere nuanceret og mangfoldigt billede af, hvad socialt arbejde er for en størrelse, end vores hjemlige praksis giver indtryk af. Det er rettet mod andre typer problemer og indsatsniveauer, og det er

10 10 FORORD TIL 2. UDGAVE anderledes organiseret end i Danmark. De udenlandske eksempler repræsenterer derudover en række alternative tilgange og metoder til det sociale arbejde, som aktuelt dominerer i Danmark og i Norden. Bogen er bygget op på følgende måde: Efter de to første kapitler om internationalt/interkulturelt socialt arbejde og globalisering følger en systematisk og teoretisk baseret analyse af andre måder at bedrive socialt arbejde på uden for Danmarks grænser i kapitel 3. Analysen er struktureret omkring følgende temaer: Sociale problemer, samfundsmæssig organisering samt metoder og indsatsniveauer. Efter at have kigget ud i verden vender vi blikket mod Danmark i bogens anden del. Under overskrifterne metoder, indsatsniveauer og tilgange uddyber kapitel 4 erfaringer fra udlandet, der forhåbentlig kan inspirere ikke kun socialarbejdere, men også beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og andre aktører på det sociale område. Tanken er, at vi ved at holde udlandserfaringerne op som et spejl for vores hjemlige praksis kan få et kritisk og konstruktivt blik på, hvordan det sociale arbejde bliver tilrettelagt og implementeret i Danmark i disse år. I forlængelse heraf diskuterer bogens kapitel 5, hvilke krav globaliseringen stiller til kommende socialarbejderes kvalifikationer og kompetencer. Med afsæt i diskussionen om kulturel kompetence og interkulturel kommunikation gives et bud på en interkulturel kompetencemodel. I det afsluttende kapitel 6 gives et bud på en offensiv professionsstrategi. Afslutningsvis skal vi rette en stor tak først og fremmest til de mange studerende, vi gennem årene har fulgt på uddannelsen og i deres praktikophold. I har været vores primære inspirationskilde og drivkraft i dette projekt. En særlig tak skal lyde til vores praktikafdeling, der har bidraget konkret til bogen. Dernæst ønsker vi at takke vores kolleger på socialrådgiveruddannelsen, Metropol, der har givet inspiration i det daglige arbejde. Til sidst en stor tak til vores redaktører, uden hvis professionelle hjælp denne bog ville have set meget anderledes ud.

11 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 11 KAPITEL 1 INTERNATIONALT SOCIALT ARBEJDE SOM NYT PRAKSISFELT? Er internationalt socialt arbejde et nyt praksisfelt, der adskiller sig fra det nationale sociale arbejde, som det har udviklet sig primært i den vestlige verden? Går man til litteraturen og diverse seminar- og konferenceprogrammer, er svaret tilsyneladende ja. Gennem de sidste 30 år har vi været vidne til et boom i udgivelsen af artikler og bøger om internationalt socialt arbejde (Midgley 2001, Lyons 1999, Halvorsen 1999, 2000, Healy 2001, 2008, 2012, Dominelli 2004, Payne 2005, Døhlie og Askeland 2006, Hugman 2010, Lyons m.fl. 2012, Cox og Pawar 2013). Det internationale dækker imidlertid over mange forskellige ting lige fra en øget bevidsthed om globale processers påvirkning af menneskers levevilkår til ønsket om en fælles global etik for socialarbejdere over hele verden. I dette kapitel undersøger vi, hvad der ligger i begrebet internationalt socialt arbejde: Beskriver det et nyt praksisfelt, som adskiller sig fra det klassiske nationale sociale arbejde? Eller er begrebet et forsøg på at indfange en række globale forandringsprocesser, der påvirker og udfordrer socialt arbejde i de enkelte lande? Inden for socialt arbejde har der altid været en fælles bevidsthed om internationale sammenhænge. Der er blevet afholdt internationale konferencer om emnet helt tilbage til den første internationale konference i socialt arbejde i Orienterer man sig i fagets historie, vil man kunne finde artikler om emnet, der daterer sig tilbage til 1937 bl.a. i Social Work Yearbook. Der er mange gode grunde til, at der de senere år er gjort en fornyet indsats for at tegne en profil af internationalt socialt arbejde som en ny og anderledes praksis, som kan bringe det sociale arbejde ud af den nationalstatslige spændetrøje og på omgangshøjde med

12 12 Kapitel 1 globaliseringen af de senmoderne samfund. Historikere, sociologer og andre, der beskæftiger sig med den generelle samfundsudvikling, taler om et skifte fra traditionelle til moderne og senmoderne samfund. Der er imidlertid ikke enighed om den præcise definition af det senmoderne. Her bruges begrebet som betegnelse for perioden fra slutningen af 1960 erne frem til i dag. Eftersom globaliseringen er en af de tendenser, der karakteriser det senmoderne, bestemmes begge begreber nærmere i bogens andet kapitel. Det følgende er en introduktion til nogle af de vigtigste forsøg på at beskrive, indkredse og afgrænse internationalt socialt arbejde, primært i den engelsksprogede litteratur. Som det vil fremgå, er det ikke nogen enkel sag. Der hersker nemlig stor begrebsmæssig forvirring og uklarhed om, hvad man skal forstå ved internationalt socialt arbejde, ligesom der er stor faglig og politisk uenighed om, hvad internationalt socialt arbejde er eller bør være. De aktiviteter, som man i litteraturen relaterer til internationalt socialt arbejde, er af så forskellig karakter, at det er spørgsmålet, om det ikke skaber mere forvirring end afklaring at forsøge at samle dem under en fælles hat. I hvert fald er det begrebsmæssigt en tvivlsom øvelse, der ikke synes at fremme analytisk klarhed og stringens. Et alternativ er derfor i første omfang at identificere de forskellige internationale dimensioner af socialt arbejde, der gør sig gældende i dag. INTERNATIONALE DIMENSIONER I SOCIALT ARBEJDE En af de ting, der bidrager til den begrebsmæssige uklarhed, er, at termerne global, international og transnational ofte bruges synonymt. Og dem, der forsøger at bruge begreberne mere stringent, tager typisk udgangspunkt i en sproglig og ikke en begrebshistorisk indholdsbestemmelse af termerne. Et eksempel er Healy (2001: 5), der ud fra Webster s College Dictionary finder frem til en række forskellige betydninger af de tre termer. Den sproglige bestemmelse bidrager dog ikke direkte til en afklaring, fordi betydningerne i ordbogen blot afspejler den synonyme eller overlappende brug af termerne. Alternativt kunne man se

13 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 13 på, hvordan international, transnational og global har fået betydning inden for international politisk teori. I det perspektiv er det internationale en modsætning til det nationale eller nærmere nationalstaten dvs. at der ikke er tale om et særligt geografisk rum, men om relationer mellem stater. Traditionelt har man tænkt på kontakten mellem regeringer, hvorfor man også inden for international politisk teori taler om mellemstatslige relationer. Ifølge denne forståelse er det internationale med andre ord ikke et bestemt geografisk eller fysisk sted som sådan. Begrebet transnational refererer også til relationer, men i to forskellige betydninger. Når det handler om samarbejde på tværs af grænser, vil der typisk være tale om samarbejde mellem organisationer og persongrupper på subnationalt niveau (dvs. under regeringsniveau). Begrebet transnational bruges altså især til at beskrive regionalt samarbejde som fx Den Europæiske Union, hvor kun en del af samarbejdet foregår på regeringsniveau. Derudover refererer transnational til grænseoverskridende forhold, såsom transaktioner i form af varer, kapital, arbejdskraft, teknologi, kultur og ideer. Som det vil fremgå nedenfor, er det i relation til denne transnationale dimension, vi ser nye sociale problemer som fx handel med kvinder og børn til prostitution og andre former for tvangsarbejde. Også de aktuelle problemer i Sydspanien og Italien, hvor desperate flygtninge sætter livet på spil for at nå til det forjættede Europa, skal forstås i et transnationalt perspektiv. I modsætning til de to foregående begreber har global en noget bredere betydning. Ligesom det er tilfældet med begrebet transnational, bruges begrebet global også om relationer og forhold på tværs af nationale grænsedragninger men disse relationer er af verdensomspændende karakter. Men derudover har global i modsætning til de andre begreber også en rumlig betydning. Med global refereres således til hele verden som sted. På den baggrund giver det ikke megen mening at relatere internationalt socialt arbejde til en aktivitet, der foregår et bestemt sted. Til gengæld vil internationalt socialt arbejde kunne forstås som arbejdet med sociale problemer af en bestemt transnational karakter. Ud over den uklarhed, der indimellem ligger i brugen af de ovennævnte begreber, bruges internationalt socialt arbejde til beskrivelse

14 14 Kapitel 1 ikke bare af en lang række meget forskellige aktiviteter, men også tænkemåder. I gennemførte IASSW 1, som er de sociale højskolers internationale organisation, en undersøgelse, der forsøgte at indkredse begrebet internationalt socialt arbejde. IASSW skrev ud til medlemmer fra 200 skoler over hele verden og bad dem udpege kerneelementer i begrebet internationalt socialt arbejde. Det kom der ikke overraskende et meget broget og komplekst billede ud af. I fri oversættelse fra Healy (2001: 7) nævnte besvarelserne elementer som: Tværkulturel forståelse. Komparativ social politik. Globale sociale problemer. Globalt udsyn. Bevidsthed om en fælles verdensomspændende profession. International praktik. Mellemstatslig velfærd. Oplevelse af kollegialitet med socialarbejdere i andre lande. Her er elementerne listet efter tilslutning, men det samlede resultat tegnede et billede med meget varieret grad af tilslutning til de enkelte elementer. Ikke alene associerer man mange forskellige ting med internationalt socialt arbejde. Der er også stor uenighed om, hvad der er det mest centrale. Det har fået nogle til helt at afskrive indsatsen for at nå en fælles forståelse, mens andre har diskuteret fordele og ulemper ved henholdsvis en bred og en snæver definition (Kimberly 1984, Sanders og Pederson 1984, Healy 2001, 2008, 2012). Det er ikke denne bogs formål at fortsætte diskussionen med henblik på at finde en fælles definition. Vi har i stedet forsøgt i det følgende at analysere os frem til, hvilke relevante perspektiver, der ligger i de forskellige forslag til afgrænsning og definition af internationalt socialt arbejde. 1 Forkortelse for the International Association of Schools of Social Work.

15 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 15 DEFINITIONER AF INTERNATIONALT SOCIALT ARBEJDE Geografisk definition Internationalt socialt arbejde beskrives ofte som noget, der praktiseres af socialarbejdere professionelle og frivillige et andet sted end deres hjemland, oftest i ngo-regi uden for den vestlige verden. Men den geografiske definition giver ikke megen mening; for det internationale jf. sondringen mellem global, international og transnational eksisterer ikke i rumlig forstand, men har altid konkrete nationalstater som territorium. Der er ikke tale om en særlig aktivitet eller praksis, når en tysk socialarbejder udøver sin profession i Indien, eller en dansk studerende fx arbejder med aids i Sydafrika eller unge kriminelle i New Yorks fattige kvarterer. Organisatorisk definition Den organisatoriske definition ser internationalt socialt arbejde som knyttet til internationale organisationer som eksempelvis UNAIDS, UNDP, UNHCR, UNICEF i FN-systemet, WHO, internationale ngo er eller til nationalt baserede organisationer, der beskæftiger sig med nødhjælp eller udviklingsarbejde i bred forstand. Selvom den organisatoriske definition giver mere mening end den geografiske, er den stadig problematisk i forhold til at kunne afgrænse et professionsspecifikt felt. Det er den, både fordi det organisatoriske arbejde typisk varetages af andre end socialarbejdere, og fordi de udsendte netop arbejder lokalt rundt om i verden. Samtidig er der i disse organisationer en høj grad af overlap med andre professioner, hvorfor internationalt socialt arbejde ikke kan monopolisere området som led i en professionskarakteristik. Alternativt fremhæves det sociale arbejdes egne organisationer som fx International Federation of Social Workers (IFSW). Men til trods for, at denne internationale organisering af professionen bidrager til en udveksling og til en følelse af kollegialitet, har det ikke meget at gøre med en definition af et nyt praksisfelt for socialt arbejde. Politisk definition En tredje forståelse relaterer internationalt socialt arbejde til såkaldt

16 16 Kapitel 1 solidaritetsarbejde mellem lande, som man bl.a. kender det fra arbejderbevægelsen og fra det sociale arbejdes egen historie. Eksempelvis taler Healy (2001) om International Policy Development and Advocacy, hvor professionen som verdensomspændende bevægelse formulerer og promoverer holdninger til vigtige sociale spørgsmål i internationale fora. Problemet med den politiske definition er, at internationalt solidaritetsarbejde ikke nødvendigvis er socialt arbejde. Det kan også være politisk arbejde, nødhjælpsarbejde, udviklingsbistand m.m. Det er med andre ord en noget upræcis definition, som ikke giver et specifikt indhold til en selvstændig international socialarbejderpraksis. Definition ud fra genstandsfelt En fjerde forståelse af feltet internationalt socialt arbejde ser det som rettet mod et særligt genstandsfelt; altså socialt arbejde rettet imod nogle særlige sociale problemer. Men hvordan adskiller sociale problemer ude i verden sig fra sociale problemer herhjemme eller i andre nationalstater? Ser man nærmere på de sociale problemer, som de studerende arbejder med i deres udlandspraktik, tegner der sig et broget billede. Den største forskel er, at sociale problemer i det, man i udviklings- og bistandssammenhæng kalder den tredje verden men også i lande som USA, i Østog Centraleuropa og lokale steder i den rige nordvestlige verden relaterer sig til absolut fattigdom. Fattigdom og fattigdomsrelaterede sundhedsproblemer har her en helt anden dybde og et helt andet omfang end den fattigdom, vi eksempelvis kender fra Europa. I den rigeste del af verden ser man til gengæld en stigende udbredelse af en anden type af sociale problemer. De er både af psykologisk og identitetsmæssig karakter såsom ensomhed, isolation, spiseforstyrrelser hos unge samt forskellige former for social og politisk marginalisering, der alle optræder på en bestemt kulturel og samfundsmæssig baggrund. Som det vil blive uddybet i næste kapitel, bliver sociale problemer oplevet forskelligt alt efter tid og sted. Til trods for denne forskel er der imidlertid ikke tale om noget skarpt skel, hvorudfra vi kan differentiere mellem nationalt og internationalt socialt arbejde som to væsentligt forskellige genstandsfelter.

17 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 17 Definition ud fra sociale problemers transnationale karakter En femte forståelse, der også knytter sig til et bestemt genstandsfelt, diskuterer socialt arbejde i forhold til særlige grænseoverskridende problemer det, vi også kalder transnationale sociale problemer. Disse transnationale problemer adskiller sig fra de sociale problemer, som blev defineret ovenfor, ved, at de ikke optræder i særlige regioner eller områder, men opstår på og/eller flytter sig over nationale grænser. Nogle af de eksempler, som bliver diskuteret i litteraturen, og som man også kender fra nyhedsmedierne, er handel med kvinder og børn, arbejdsløshed som følge af internationale konjunkturer eller udflytning af arbejdspladser, diskrimination og stempling af hjemløse grupper som romaerne i Europa, illegal indvandring og flygtninge på flugt fra krig, undertrykkelse og fattigdom og heraf afledte sociale problemer. Det er karakteristisk for arbejdet med den type problemer, at det ikke kun er selve problemet, men også rammerne og den konkrete indsats for at løsne problemet, som er transnational og derfor forudsætter et samarbejde på tværs af grænser. Det gælder både samarbejdet mellem overordnede myndigheder, vedtagelse af fælles lovgivning i EU eller koordinering af national lovgivning, samarbejde mellem forskellige landes politi, og det gælder samarbejdet mellem socialarbejdere. I dette tilfælde kunne det derfor give mening at tale om internationalt socialt arbejde som en praksis knyttet til særlige transnationale problemer og deres løsning. Når der her ikke umiddelbart gives tilslutning til en sådan definition og afgrænsning af internationalt socialt arbejde, er det fordi, denne forståelse er relativt snæver og dermed udgrænser andre vigtige dimensioner i den aktuelle udvikling, der udfordrer den traditionelle nationale professionsopfattelse. De transnationale sociale problemer og betingelserne for deres løsning hænger således sammen med den mere grundlæggende forandring af de nationale samfund, som del af den meget omdiskuterede globalisering, der er emnet for det næste kapitel. Definition ud fra metoder Hvor de fem første opfattelser knytter sig til sted (geografi og organisa-

18 18 Kapitel 1 tion) eller genstandsfelt (sociale problemer), er der en sjette forståelse, der relaterer sig direkte til internationalt socialt arbejde som praksisform. Her er fokus på de særlige kollektive metoder, man arbejder med i andre dele af verden end i de vestlige velfærdsstater. Historisk set er socialt arbejde knyttet til udviklingen af først nationalstaten og siden opbygningen og udbygningen af de europæiske velfærdsstater efter 2. verdenskrig. Af den grund er der både lighedstræk (fordi arbejdet foregår inden for nogle velfærdsstatslige rammer) og forskelle (fordi landene lægger sig op ad forskellige velfærdsmodeller), når man anlægger et komparativt perspektiv på det sociale arbejde i denne del af verden (Shardlow og Payne 1998, Lorenz 1994). De centrale lighedstræk er dels, at socialt arbejde er professionaliseret i en eller anden grad, dels at individuelt sagsarbejde, rådgivning og forvaltningsbaseret myndighedsarbejde er meget udbredt. Det sidste er selvfølgelig særligt for de lande, hvor den offentlige sektor spiller en stor rolle, og hvor det sociale arbejde i høj grad er politisk og retligt reguleret. I modsætning hertil er socialt arbejde i andre dele af verden ikke så professionaliseret som i de vestlige velfærdssamfund. Det hænger bl.a. sammen med de samfundsmæssige, økonomiske og politiske forhold, der karakteriserer perifere og postkoloniale statstyper og andre ikkedemokratiske eller såkaldte svage stater. Begreberne perifere og postkoloniale stater refererer til stater primært i Afrika, Latinamerika og Asien der har været under koloniherredømme. Karakteristisk for disse stater er en manglende eller svag kobling mellem stat og samfund dvs. at det politiske styre har meget lidt legitimitet og derfor må regere på andre præmisser. Staterne kaldes også svage stater eller ballonstater for at antyde, at de er delvist fritsvævende i forhold til samfundet og befolkningen. Se bl.a. Martinussen (1994). I de lande er sociale og velfærdsmæssige forhold i langt mindre grad på den politiske dagsorden; der er altså ingen eller kun en begrænset politik formuleret på området, ligesom de økonomiske ressourcer og juridiske rammer for at bakke en sådan politik op kun er til stede i yderst begrænset omfang. Samtidig er der heller ikke de samme kulturelle og uddannelsesmæssige forudsætninger for at etablere en professionel praksis.

19 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 19 Det betyder, at de metoder, man arbejder med, er meget forskellige. Frem for individuelt sagsarbejde, rådgivning og forvaltningsbaseret myndighedsarbejde er det sociale arbejde uden for de vestlige velfærdsstater overvejende baseret på kollektive metoder rettet mod grupper, lokalsamfund eller myndigheder og andre beslutningstagere på nationalt eller internationalt niveau. Når et metodisk perspektiv heller ikke er velegnet til at skelne mellem internationalt og nationalt socialt arbejde, er det dels fordi, de kollektive metoder er meget forskellige indbyrdes. De tegner med andre ord ikke et klart og afgrænset billede af en ny profession, men åbner for en mangfoldighed af professionelle indsatser i det sociale arbejde. Det er denne mangfoldighed eller pluralisme bogens kapitel 3 beskriver og systematiser med henblik på i kapitel 4 at udfordre den nationale professionsopfattelse og det aktuelle sociale arbejde i Danmark. Definition ud fra et universelt værdigrundlag Den syvende og sidste forståelse er samtidig, med sin umiddelbart sympatiske intention, også på nogle måder den mest kontroversielle. Det er den forståelse, der definerer internationalt socialt arbejde som en praksis forankret i et særligt universelt (dvs. almengyldigt) værdigrundlag, der bygger på menneskerettighederne og social retfærdighed forankret i internationale deklarationer og konventioner. Af særlig relevans for socialt arbejde er følgende: Universal Declaration of Human Rights. The International Covenant on Civil and Political Rights. The International Covenant on Economic Social and Cultural Rights. The Convention on the Elimination of all Forms of Racial Discrimination. The Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women. The Convention on the Rights of the Child. Indigenous and Tribal Peoples Convention (ILO Convention 169).

20 20 Kapitel 1 Det skal understreges, at pointen her ikke er at anfægte hverken princippet om social retfærdighed eller de internationale menneskerettigheder. Men det er vigtigt at være opmærksom på faren ved at henvise ukritisk til nogle (påståede) universelle værdier som det faste holdepunkt, en bestemt praksis kaldet internationalt socialt arbejde ultimativt kan begrundes i. Ud over at der ligger en form for nyimperialisme i tankegangen, forstået som en promovering af nogle bestemte værdier med en vestlig oprindelse, er der en fare for, at socialt arbejde, som bygger på et sådant værdigrundlag, kan få utilsigtede undertrykkende konsekvenser: A model of social work that is assumed to apply universally is likely to be oppressive in the sense that it claims to derive its criteria from a level above the traditions of practise, personal preferences and cultural norms which prevail in specific local contexts. (Lorenz 1994: 181) Som det ofte er fremført, er menneskerettighederne et produkt af en vestlig historie og samfundsudvikling, hvor det enkelte individs værdi og selvbestemmelse er helt central. Uanset hvor sympatisk, rigtig og progressiv denne tanke forekommer ud fra en vestlig tankegang, er det vigtig at være opmærksom på, at menneskerettighederne er vokset frem under nogle bestemte samfundsmæssige og historiske betingelser. Det er disse betingelser, som giver dem legitimitet blandt såvel ledere som befolkning i en (mindre) del af verden. Menneskerettighederne udtrykker hverken en oprindelig kerne eller essens i menneskelig eksistens eller en historisk drevet ensretning af verdens samfund og befolkninger i retning af en fælles identitet, kultur og interesse. De normer og værdier, der opleves som naturlige og legitime for nogle mennesker, kan forekomme unaturlige og fremmede for andre. Fra forskellige dele af verden har der da også gennem årene været rejst kritiske røster i forbindelse med udarbejdelsen af en fælles definition af socialt arbejde og dets etiske grundlag. Et eksempel er dette forslag til en alternativ formulering af den hidtil gældende definition (ændringsforslagene står med kursiv):

21 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 21 The social work profession promotes social change as well as social stability, problem solving as well as harmony in human relationships and the empowerment and liberation of people to enhance well-being. Utilising theories of human behaviour and social systems and respecting unique traditions and culture in different ethnic groups, social work intervenes at the points where people interact with their environments and where individuals go well with their significant others. Principles of human rights and social justice as well as responsibility and collective harmony are fundamental to social work in various countries. (IASSW/IFSW 2004) Også socialarbejdere med afrikansk baggrund har udtrykt lignende forbehold; de har påpeget, at traditionel afrikansk kultur med vægt på kollektivisme, fællesskab og stærke gruppeidentiteter understøtter centrale værdier som samarbejde, gensidig afhængighed, loyalitet og kollektiv ansvarlighed (Silavwe 1995). Det er oplagt, at disse værdier nemt kommer i modsætning til værdier i den mere individualistiske, senmoderne, vestlige kultur bl.a. værdier som selvbestemmelse og selvrealisering. Dermed sker der et værdisammenstød: Når det enkelte individ sættes i centrum, kan det være på bekostning af kollektivet, det være sig familien, slægten, landsbyen, klanen, minoriteten m.m. Ser man eksempelvis på den tårnhøje skilsmisserate og kernefamiliens deroute gennem de sidste år, er den i hvert fald på overfladen en sejr for den individuelle selvbestemmelse og selvrealisering, men samtidig er den et nederlag for den kollektive eksistens og den integrerende funktion, som en familie kan tilbyde. Den seneste definition vedtaget i fællesskab af IASSW og IFSW på organisationernes generalforsamling i Melbourne i 2014 har forsøgt at indarbejde nogle af de rejste kritikpunkter: Social work is a practice-based profession and an academic discipline that promotes social change and development, social cohesion, and the empowerment and liberation of people. Principles of social justice, human rights, collective responsibility and respect for diversities are central to social work. Underpinned by theories of social work, social sciences, humanities and indigenous knowledges, social work engages people and

22 22 Kapitel 1 structures to address life challenges and enhance wellbeing. ( org/get-involved/global-definition-of-social-work) Trods forsøget på at imødekomme de kritiske røster ved at indføje social sammenhængskraft, kollektiv ansvarlighed og respekt for diversitet som en afbalancering af principperne om social forandring og individuelle rettigheder, er det stadig problematisk at definere internationalt socialt arbejde ud fra forestillingen om et universelt etisk grundlag, jf. citatet af Lorentz ovenfor. Det vil med andre ord sige, at uanset om man tager udgangspunkt i et geografisk, organisatorisk, politisk, metodisk eller etisk perspektiv, er det vanskeligt at afgrænse og definere internationalt socialt arbejde som et nyt og selvstændigt praksisfelt. Derfor vil svaret på det spørgsmål, vi indledte dette kapitel med, være et nej; internationalt socialt arbejde dækker ikke over et kvalitativt nyt praksisfelt, som adskiller sig fra det klassiske (nationale) sociale arbejde. Til gengæld har diskussionen blandt forskere og praktikere afdækket en række internationale dimensioner, der alle på forskellig vis har relevans for udviklingen af socialt arbejde i dag. En af de forskere, der har formået at samle disse dimensioner og omsætte dem i en definition, der kobler internationalt socialt arbejde til en lokal (national) praksis, er Hugman (2010). International social work is concerned with the broader processes and realities of globalization as they affect human well-being and how social work interfaces with glocal realities to enhance the quality of life. (Hugman 2010: 631) Eller sagt på en anden måde: Det interessante i diskussionen om internationalt socialt arbejde er spørgsmålet om, hvordan globale og lokale forandringsprocesser spiller sammen og skaber nye udfordringer og udviklingsbehov for socialt arbejde i de enkelte lande. I det følgende vil vi gå nærmere ind i, hvad det er for udfordringer, og hvilke udviklingsbehov de skaber for socialt arbejde.

23 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 23 MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET De mange samfund verden over er selv på denne side af årtusindeskiftet stadig kendetegnet af pluralisme, mangfoldighed og diversitet trods stærke internationaliserings- og globaliseringstendenser. Der er ikke kun forskel mellem øst og vest eller mellem nord og syd. Der eksisterer også store lokale forskelle internt i den vestlige verden mellem de enkelte lande og regioner og også når vi går ned i en endnu mindre skala som fx Europa eller internt i lande som Frankrig eller Spanien, ja, selv Danmark. Disse forskelle har dels deres udgangspunkt i, at de enkelte nationalstater historisk set er sammensat af forskellige kulturer, identiteter og interesser på tværs af køn, klasse, generation, by/ land, forskellige minoritetsgrupper og subkulturer. Dette har sammen med den øgede indvandring og flygtningebevægelserne siden 1960 erne skabt mere multikulturelle samfund. Multikulturel skal her forstås som betegnelse for mangfoldighed. Som bogens kapitel 5 går i dybden med, ligger der ikke heri en forestilling om skarpt afgrænsede og statiske kulturelle grupperinger baseret på etnicitet. Kultur er dynamisk størrelse under konstant forandring, der indbefatter en lang række andre elementer end etnicitet (Gullestrup 2007). Denne mangfoldighed gør, at diversitet er et grundvilkår i socialt arbejde. Diversitet kan her relateres til tre forskellige områder. For det første som kulturelle, identitets- og interessemæssige forskelle mellem grupper i befolkningen. For det andet som forskellige oplevelser og opfattelser af sociale problemer blandt klienter/brugere, politikere og professionelle. Og endelig, for det tredje, når man laver komparative sammenligninger mellem lande, som forskelle i økonomiske, politiske og juridiske rammer for det sociale arbejde. Selvom diversiteten udgør en stor udfordring, kan der muligvis også ligge en gevinst for det sociale arbejde heri: The diversity of social work approaches which, despite all efforts at international harmonisation has not been levelled to one standard norm, might turn out to be one of the profession s greatest assets in facing up to the diversity of the newly emerging welfare scenario. Above all it might

24 24 Kapitel 1 be a crucial factor in allowing the profession to examine critically its own racist tendencies, which can show itself for instance in a fixed boundary towards the work of volunteers and towards the inherent methodology of spontaneous social action campaigns and self-help initiatives, which mostly involve more members of minority groups than can be found in the ranks of the professions. (Lorenz 1994: 181) Med andre ord så kan forskelligheden inden for professionen vendes til en styrke i mødet med de udfordringer, den aktuelle samfundsudvikling stiller professionen over for. På dansk grund har også Uggerhøj (2001) argumenteret for, at kernen og styrken i socialt arbejde er bredden og pluralismen. Dette er en af de væsentlige pointer, der begrunder bogens kapitel 3 og 4, hvor pluralismen i metoder og tilgange udfoldes i konkrete eksempler for at udfordre professionen, som den praktiseres i Danmark og andre vestlige lande anno Den anden væsentlige pointe omkring den positive udnyttelse af forskelligheden handler om gevinsten ved at inddrage frivillige kræfter, spontane aktiviteter og initiativer, der kommer nedefra i det sociale arbejde. Dels for at skabe lydhørhed for borgernes egne ønsker og ideer, dels for at give plads til aktører fra de forskellige minoritetsgrupper, der hverken er professionelle eller specielt bekendte med eksempelvis den danske måde at lave socialt arbejde på. Det kunne eksempelvis være konkrete projekter i lokalområder, hvor socialrådgivere arbejder sammen med fædregrupper og andre frivillige initiativer omkring løsningen af sociale problemer. Men betyder anerkendelsen af diversitet og kulturel mangfoldighed så, at der slet ikke kan tales om holdninger eller udstikkes etiske retningslinjer for det sociale arbejde? Nej, som nævnt ovenfor er det for det første primært menneskerettighedernes universalitet, der anfægtes. Som sagt udspringer menneskerettighederne af nogle bestemte samfundsmæssige og historiske betingelser, der giver dem legitimitet i nogle samfund og blandt bestemte grupper af mennesker, mens de for andre forekommer at være for individualistiske og dermed nedbrydende for fællesskabet og den kollektive ansvarlighed. Det er derfor afgørende, at socialarbejdere er bevidste om den latente etnocentrisme, der ligger i enhver social indsats baseret på såkaldte universelle værdier, og at de

25 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 25 besidder, hvad kapitel 5 beskriver som interkulturel kompetence. For det andet forudsætter diversiteten og mangfoldigheden netop en kritisk professionsudøvelse, der tør have og formulere holdninger. ET FAG MED HOLDNINGER MEN PÅ USIKKER GRUND Et af de grundlæggende principper i IFSW og IASSW s definition af socialt arbejde ovenfor handlede om social retfærdighed. I organisationernes etiske kodeks omtalt ovenfor er princippet oversat til følgende fem konkrete principper: At udfordre negativ diskrimination. At anerkende etnisk og kulturel diversitet. At arbejde for en lige fordeling af ressourcer efter behov. At udfordre uretfærdige politikker og praksisformer, som skaber fattigdom, ulighed og undertrykkelse. At udvise solidaritet og udfordre sociale betingelser, der bidrager til social eksklusion og stigmatisering, og at arbejde for et inkluderende samfund. Socialt arbejde er med andre ord forpligtet på at bekæmpe fattigdom, ulighed, eksklusion, undertrykkelse og racisme eller positivt omskrevet: Socialt arbejde må være lighedsorienteret, inkluderende, frigørende, antiracistisk og ikke-diskriminerende i teori og praksis. Udfordringen er imidlertid, at problemerne med fattigdom, ulighed og undertrykkelse osv. kan have meget forskellige udtryk i de enkelte samfund, hvorfor det også er svært at udlede klare og entydige svar på handlingsplanet i de overordnede principper. Socialarbejderne er derfor tvunget til at handle på et usikkert grundlag. Løsninger må søges og begrundes i lokale og konkrete forhold; og i sidste ende vil det derfor altid være op til den enkelte socialarbejder at retfærdiggøre og stå til ansvar for sine handlinger på baggrund af etisk og kritisk refleksion. Til brug for denne refleksion kan de internationale etiske retningslinjer være et udmærket vejledende red-

26 26 Kapitel 1 skab. Ikke mindst, når de omsættes til etiske problemstillinger frem for universelle normer. I den forstand kan man sige, at den øgede refleksivitet, som kendetegner det senmoderne menneske, jf. Giddens, Bauman, Beck og andre moderniseringsteoretikere, stiller et større krav til en refleksiv kompetence for socialarbejdere i det internationaliserede og multikulturelle samfund. Den refleksive kompetence er således et af de vigtige elementer i den interkulturelle kompetencemodel, bogens kapitel 5 udfolder. Det betyder, at socialt arbejde, stillet over for de senmoderne samfunds diversitet og fragmentering, ikke nødvendigvis må kapitulere og dermed ende i relativisme, som det ofte fremføres blandt tilhængere af at basere professionen på et universelt værdigrundlag. Ifølge Lorenz, der har forholdt sig kritisk til denne position, kan et fælles udgangspunkt ikke bestå i en tilbagevenden til the ethical, rationally grounded certainties of the classical social work period (Lorenz 1994: 182). Dette skyldes, at professionen har været blind for sin egen bias, dvs. forforståelse baseret på vestlige værdier. Hans forslag til en position mellem den relativistiske (enhver partikulær sandhed om det sociale arbejde er lige god) og den objektivistiske (der findes en universel sandhed) er dannelsen af et fælles fundament for professionen som et kommunikativt fællesskab. Tanken er, at der på trods af forskelle i den måde, socialt arbejde udføres på, er mulighed for at dele bekymringer og ikke mindst for at diskutere med hinanden, at være uenige om mål og antagelser, at give gensidig kritik og dermed påvirke hinandens praksis. En idé, der tydeligvis er inspireret af den tyske filosof og samfundsforsker Jürgen Habermas og hans teori om den kommunikative handlen og den magtfri samtale (Habermas 1987). Pointen er, at frem for at overgive sig til postmodernismens relativisme, kan socialt arbejde funderes på et fælles, kritisk teoretisk grundlag. Ligesom marxismen tog parti for arbejderklassen i sin analyse af uligheden og undertrykkelsen i det kapitalistiske samfund, må socialt arbejde i en verden karakteriseret ved diversitet, kulturel mangfoldighed og konfliktende interesser stille sig solidarisk med de fattige, de undertrykte og de marginaliserede. På baggrund af en specifik analyse

27 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 27 af lokale og konkrete forhold kan man forestille sig socialt arbejde ud fra forskellige perspektiver; men som diskussionen ovenfor tydeliggør, er det vigtigt, at enhver indsats bygger på en konkret og grundig analyse, som tager højde for rammerne, inddrager klientens egne overvejelser over problemer og ressourcer og endelig forholder sig til en afbalancering af forholdet mellem individ og kollektiv. Som socialarbejder er det vigtigt at være opmærksom på legitimiteten eller mandatet til at handle. Formelt ligger der naturligvis et demokratisk mandat, når man handler som myndighedsperson på baggrund af den vedtagne lovgivning. Reelt kan dette mandat denne retfærdiggørelse imidlertid være tvivlsom i tilfælde, hvor lovgivningen udspringer af autoritære politiske regimer eller krænker individers eller gruppers rettigheder. Dertil kommer, at der i forhold til en given socialpolitik og dennes eventuelle udmøntning i konkret lovgivning oftest vil være konkurrerende eller uforenelige interesser, holdninger og værdier på spil. Eksempler fra dansk politik er de økonomiske stramninger i socialpolitikken og aktivlinjen over for ledige, der begge er omdiskuterede i forhold til deres konkrete konsekvenser, ikke kun blandt socialarbejdere og den almindelige befolkning, men også blandt embedsmænd og eksperter, der har forsket i konsekvenserne (Bredgaard m.fl. 2011, Graversen 2011, 2012, Jensen 2014, Rigsvisionen 2010, Skipper 2010, Rosholm og Vejlin 2007). Skaffer de folk i arbejde og er dermed en vej ud af den økonomiske marginalisering, eller fører de til fattigdom og social marginalisering? På grund af fraværet af et universelt værdigrundlag og et entydigt handlingsgrundlag i en mangfoldig og usikker verden forudsætter enhver social intervention derfor både medinddragelse af klienten/borgeren i en kritisk dialog og en selvstændig faglig og etisk refleksion hos socialarbejderen. OPSAMLING Kapitlet lagde ud med at stille følgende spørgsmål: Er internationalt socialt arbejde et nyt praksisfelt, der adskiller sig fra det nationale sociale arbejde, som det har udviklet sig primært i den vestlige verden?

28 28 Kapitel 1 Som det forhåbentligt er fremgået ovenfor, er konklusionen, at begrebet internationalt socialt arbejde er så komplekst og omdiskuteret, at det er tvivlsomt at forsøge at samle alle perspektiver og aktiviteter under et. Derfor kan der heller ikke udskilles et nyt og selvstændigt praksisfelt. Diverse forsøg på at definere internationalt socialt arbejde som et praksisfelt med udgangspunkt i henholdsvis et geografisk, organisatorisk, politisk, metodisk eller etisk perspektiv viste sig alle at være problematiske af forskellige grunde. Konklusionen på spørgsmålet er derfor: Nej, der er ikke tale om et nyt og selvstændigt praksisfelt, som adskiller sig fra det klassiske (nationale) sociale arbejde. Til gengæld er det nødvendigt at udfordre og udvide opfattelsen af det klassiske sociale arbejde og genfinde den mangfoldighed, der træder så tydeligt frem, når man ser ud over Danmarks grænser, for at matche de aktuelle udviklingstendenser. Som analysen af de forskellige definitions- og afgrænsningsforsøg ovenfor viser, findes der nemlig en række internationale dimensioner, der alle på forskellig vis har relevans for socialt arbejde i dag. Det er derfor også nødvendigt, at det klassiske sociale arbejde gentænkes og videreudvikles som konsekvens af, at de nationalstater og samfund, der har været professionens historiske udgangspunkt, forandres. I diverse globaliseringsanalyser lægges der ofte vægt på den såkaldte homogenisering eller ensretning af de enkelte samfund; i form af udbredelsen af vestlige forbrugsgoder og kultur gennem samhandel, elektroniske medier og menneskers øgede mobilitet over grænser. Som der argumenteres for i næste kapitel, er det imidlertid en forenklet fortolkning af globaliseringen, der frem for én fremadskridende bevægelse nærmere består i en række forskellige tendenser og modtendenser på det sociale, kulturelle, økonomiske og politiske område, der alle får betydning for socialt arbejde. En af de vigtige forandringer, der går imod homogeniseringen, er som nævnt udviklingen af mere multikulturelle samfund. Diversitet og mangfoldighed er således ikke noget, vi udelukkende finder ved komparative sammenligninger på tværs af lande og verdensdele, men noget, der også kendetegner de enkelte lande. Dermed er diversiteten et

29 Internationalt socialt arbejde som nyt praksisfelt? 29 grundvilkår for socialt arbejde. Dette koblet til iagttagelsen af, at socialt arbejde altid foregår et konkret fysisk sted og aldrig frit svævende i et internationalt eller globalt rum betyder, at den konkrete socialarbejderpraksis nødvendigvis altid må være lokalt forankret. Parallelt til indvendingen mod den overdrevne globaliseringsretorik og fremstillingen af verden som en homogen kultur, ville det være mere præcist et tale om en glokalisering (Ruigrok og Van Tulder 1995, Bauman 1998a) af socialt arbejde for at understrege den vigtige kobling mellem det globale og det lokale. Denne kontekst- eller stedbundethed betyder imidlertid også, at vi kan blive blinde for andre måder at forstå og praktisere det sociale arbejde på. Gennem årene er der gjort mange forsøg blandt fagpersoner og professionelle på at definere det klassiske sociale arbejde også på dansk grund; dvs. at finde ind til en kerne eller essens i faget og professionen. Det kan der være gode faglige og strategiske grunde til, såsom at skabe bevidsthed om faget og dets metoder eller styrke professionens status i samfundet. Denne bog går den anden vej ved at sætte fokus på mangfoldighed frem for kerne. Det var således en anden vigtig pointe ovenfor, at et af professionens karakteristika er pluralismen i tilgange og metoder. Med systematiseringen af de empiriske eksempler i kapitel 3 tegnes der således en bred profil af professionen, der, hvad mangfoldighed angår, ikke lader de multikulturelle samfund noget tilbage. Svaret på kapitlets andet spørgsmål forfølges i bogens kapitel 4 og 5, hvor de internationale erfaringer bruges til at udfordre, perspektivere og forhåbentlig inspirere den nationale professionsopfattelse og det sociale arbejde i Danmark. Det er også her, det diskuteres, hvilke kvalifikationer og kompetencer nutidens og fremtidens socialarbejdere skal besidde for at matche behovene og kravene i det globaliserede og multikulturelle samfund. Da socialt arbejde udviklede sig som en del af etableringen af den moderne nationalstat, bidrog det sociale arbejde til nationalstatens stabilitet, integration og sammenhængskraft. I første omgang frem til 2. verdenskrig, primært som et civilsamfundsanliggende med sit udspring i humanistiske, demokratiske og religiøse idealer funderet i kir-