Tættere på og boligområder i balance

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats: Tættere på og boligområder i balance Områdets navn: Kløver-/Hvedemarken, Stenbjergparken, Nørager og Søstjerne-/Søgræs-/Koral og Konkylievej. Aftalens parter: Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1. september august 2021 Underskrifter: Sønderborg Andelsboligforening Direktør, Jimmy Povlsen Dato Navn Formand, Vivian Engelbredt Dato Navn Sønderborg Kommune Borgmester Erik Lauritzen Dato Navn 1

2 Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen 2

3 1. Formål med den boligsociale indsats Helhedsplanen skal sætte rammen for en helhedsorienteret boligsocial indsats i årene fremover. Den skal være katalysator for et godt samarbejde med beboerne om udvikling af tryghed og trivsel, og den skal være medvirkende til at der skabes positive dokumenterbare forandringer der bringer os tættere på endemålet om boligafdelinger i balance. Formålet med den boligsociale indsats er at; Understøtte og styrke beboernes evne til at bryde fri fra negative handlemønstre og livssituationer. Vi vil optimere samspillet med og omkring beboeren og fremme den enkeltes handlemuligheder for på sigt at mindske den negative sociale arv. 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre- /følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Med henvisning til vedlagt organisationsdiagram og kommissorium følger en kort skitsering af projektorganiseringen: Bestyrelsen Boligsocialt team, projektledelse Projektgruppen: Samtlige ansatte under helhedsplanen Faglig følgegruppe (mellemledere) Beboerdemokratisk følgegruppe (afd. og hovedbestyrelse) Bestyrelsen sammensættes af direktionsrepræsentanter, henholdsvis; Direktøren for Erhverv, Sundhed og beskæftigelse Sønderborg Kommune (ved ansøgningens udarbejdelse, Helle Mønsted Nielsen) Direktøren for Børn og Uddannelse Sønderborg Kommune (ved ansøgningens udarbejdelse, Carsten Lund) 3

4 Direktøren for Sønderborg Andelsboligforening Salus Boligadministration (ved ansøgningens udarbejdelse, Jimmy Povlsen) Boligsocialt team med projektledelse som skal arbejde på tværs af samtlige projektindsatser. De skal opsøge samarbejder og etablere nye partnerskaber. Teamet er katalysator for at bringe flest mulige ressourcer i spil og skabe merværdi til den boligsociale indsats. De øvrige projektmedarbejdere indgår sammen med teamet i den samlede projektgruppe. Medarbejderne er projektansat dér hvor projektets erfaringer ventes implementeret efter endt projektperiode. På den måde sikrer vi et fællesskab omkring den boligsociale indsats, samtidig med at vi opnår tæt samspil og ejerskab af projektet hos henholdsvis kommunen og boligorganisationen. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Der er stadig udfordringer og ulighed blandt beboersammensætningen i de 4 almene boligafdelinger (med i alt 1224 boliger) og borgerne bosat i kommunen i øvrigt. På beskæftigelses og uddannelsesområdet er der en ubalance på uddannelsesniveau og andelen af selvforsørgende. Vores Sundheds- og trivselsundersøgelse viser en høj grad af ensomhed blandt beboerne og negative handlemønstre der går igen fra forældre til børn. Med helhedsplanens indsatser er der mulighed for at skabe positive forandringer og gribe til metoder, der kan bryde uhensigtsmæssige handlemønstre for beboeren i dagligdagen. På sigt skal den helhedsorienterede indsats bidrage til at bryde den negative sociale arv, så børn og unge opnår lige udviklingsmuligheder i livet. På den ene side - Vi ved at beboerne er tilfredse med at bo hvor de bor! Ved seneste Sundheds- og trivselsundersøgelse angiver hele 88 % at være tilfredse med hvor de bor. I et af områderne er hele 97 % tilfredse. Både den oplevede og målte tryghed er høj flere kommer og deltager udefra og omtaler i stigende grad boligområderne positivt. Der er dog stor forskel på de enkelte boligafdelinger, hvor enkelte afdelinger har en noget lavere tryghedsmåling. På den anden side - Der er dokumenterbar negativ ulighed blandt beboerne i boligafdelingerne og i forhold til borgerne i den øvrige kommune. Boligsociale nøgletal (se vedlagte) viser bl.a. en høj andel af beboere på overførselsindkomst, uden uddannelse og/eller lavindkomst familier. Det er meget børnerige områder med en høj andel af beboere med anden etnisk oprindelse. Etniciteten alene udgør ikke et problem, dog kan vi ved denne gruppe, se en overrepræsentation blandt de der er udenfor arbejdsmarkedet eller uden uddannelse. Særlige problemstillinger der ligger til grund for valg af indsats Unge og uddannelse - Dobbelt så mange der er visiteret til EGU kommer fra boligafdelingerne (særlige uddannelsesvilkår for unge der ikke er uddannelsesparate til at følge de ordinære uddannelsessystemer). 3,5% af de unge under 25 år er i gang med en AVU (9./10. klasse på VUC) imod 1,1% fra hele kommunen. 4

5 Karaktergennemsnittet blandt dem der aflægger 9. klasses afgangseksamen er markant lavere end både lands- og kommuneniveau og flere unge har boglige udfordringer. For unge i boligområderne, der forlod 9. klasse i 2016, var karaktergennemsnittet 5,16 % mod 7,17 % for resten af kommunen. Andelen af unge under 25 år, der ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse udgør 2,5% imod 1,2% i den øvrige kommune. Hele 21,9 % har udelukkende fuldført 9. klasse og er ikke i gang med uddannelse imod 14,5% i hele landet og 18,7% i Sønderborg. For gruppen af årige udgør det hele 26%, som ikke er i gang med uddannelse og har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. For gruppen af de årige, der er bosiddende i boligområderne, har 12 % afbrudt en uddannelse eller et tilbud i 2015 mod 9,5 % for resten af kommunes unge i aldersgruppen. Unges misbrug og uhensigtsmæssige adfærd I afdelingerne er der flere unge sigtede i alderen år, hvor hele 2 % er sigtet mindst en gang, imod 0,7% af kommunens øvrige unge. Boligområderne er præget af hærværk og utryghedsskabende adfærd. Senest er én af afdelingerne igen plaget af en gruppe unge, til dels unge udenfor arbejdsmarkedet, i alderen år. De opholder sig i og omkring boligafdelingerne. Udover ikke at have positive fritidsinteresser og gøremål skaber gruppen utryghed. Lokale undersøgelser i kommunens forebyggende indsats viser også en særligt udsathed blandt unge på ungdomsuddannelserne med fravær. Her ser man en sammenfald mellem de unge der angiver at have haft hashforbrug indenfor de seneste 30 dage, og de der angiver at have haft mere end 5 dages ulovligt fravær. Ulovligt fravær og unge der afbryder uddannelsesforløbet udgør også en udfordring blandt gruppen af unge bosiddende i afdelingerne. Familier med komplekse problemstillinger udfordrer familiens trivsel. Det er uoverskuelige problemstillinger som ledighed, sociale, fysiske og økonomiske udfordringer. Situationer og en mistrivsel i hverdagen der breder sig til hele familien som helhed. Det kommer bl.a. til udtryk med udfordringer i barnets trivsel og adfærd. Den særlige udsathed blandt familier bosat i afdelingerne sammenlignet med den øvrige kommune ses bl.a. ved: Børn og Ungeforvaltningen oplyser at have mange aktive sager. Ved seneste måling i efteråret 2016 var der i alt 78 sager. Der er flere foranstaltninger og behov for særlige tiltag for børn og unge i afdelingen. Det ses bl.a. ved at, der er procentvis flere børn og unge (0-17 årige), der har tilknyttet en psykolog, 12,79 % imod 8,99 i det øvrige Sønderborg. Andelen af 11 (forebyggende foranstaltninger) udgør 3,11 % af børn og unge blandt 0-17 årige, der bor i en af de almene afdelinger imod 2,51 % i det øvrige Sønderborg. Familiernes børn er udsatte og lokale undersøgelser viser en markant negativ ulighed ved bl.a. at flere børn fra boligafdelingerne, hvor kommunen vurderer at 5,8 % af børnene i afdelingerne, imod 2,9% i den øvrige kommune har behov for særlige tiltag for at bryde fri fra en given negativ situation. Det er særlige tiltag inden for kategorien vedr. barnets kognitive trivsel, fysisk og sansemotorisk trivsel, psykisk trivsel og social trivsel. Andelen af voksne ledige, der er bosat i afdelingerne, varierer mellem 48 til 63% mod 26 % i kommunen. Hele 37 % af de ledige angiver at lide af en psykisk lidelse, mod kun 5,1 % af de, der er i arbejde. 36,3 % af de ledige føler sig ofte/meget ofte 5

6 stressede. Blandt de ledige beboere udtrykkes lav tillidsgrad til Jobcentret. Familiens fritidsliv og netværk anses også som særligt udfordret. Der ses en øget andel af unge, der har fået bevilget særlige fritidstilbud, med i alt 1,24 % imod 0,17% for den samlede kommune. Ud fra beboernes egne vurderinger, er der 23,9 % af de beboere, der har angst og depression som også føler sig ofte uønsket alene. Kilde register niveau; UU vejledning, Børn og Familieafdelingen, Sønderborg politi Forebyggende enhed, Jobcentret og Boligsociale nøgletal. Kilde i øvrigt; SSP samarbejde, Sundheds og trivselsundersøgelsen (sammenholdt med SUSY) 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. 6

7 Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Formålet er at fremme at boligområderne er et godt og trygt sted at bo og leve. Og at understøtte den enkelte beboer til at tage aktiv del i eget liv og det øvrige lokalområde og samfund. Delmål: At fastholde den positive udvikling på antallet af straffelovsanmeldelser At fastholde den positive udvikling i antallet af sigtede Vores tilgang og metodevalg bygger videre på fra erfaringer med empowerment. Vi har dobbelt blik på den boligsociale indsats. Det skal forstås på den måde, at vi arbejder målrettet med beboerens egne handlemuligheder og det system som beboeren møder. Beboerperspektivet går efter, at den enkelte beboer (herunder ung, voksen og familie og børn) opnår et målrettet løft af egne kompetencer sådan så vedkommende bliver i stand til at handle og agere positivt i eget liv. Beboeren skal kunne se, kende til og finde det muligt, at håndtere de udviklinger og handlinger der kan medføre en hverdag med øget trivsel. Systemperspektivet går efter optimering af samspillet med og omkring beboeren helhedsplanens sigte er løbende at udlede best practice for og facilitere videndeling fra det boligsociale felt. Ved at implementere de positive erfaringer fra projektet vil vi fortsat, efter endt projektperiode, kunne arbejde 7

8 med at fremme beboernes vilkår i særligt udsatte livssituationer. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): At reducere antallet af straffelovsanmeldelser 10 % Datakilde: Politiets registertal OPA Der leveres baselinetræk ved opstart samt én gang årligt. Datatræk foretages i juni 2017, /18/19/20 og 21. At reducere antallet af sigtede med 10% Politiets registertal OPA Der leveres baselinetræk ved opstart samt én gang årligt. Datatræk foretages i juni 2017, /18/19/20 og Kriminalpræventiv indsats Formål: Ikke et særskilt indsatsområde Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Formålet er at de unges handlemuligheder og kompetencer styrkes, og at der skabes et realistisk match mellem den unge og arbejdsmarkedet. På den måde vil vi øge uddannelses- og beskæftigelsesgraden blandt de unge beboere mellem 18 og 25 år. Delmål: At flere unge vælger en erhvervsuddannelse. At øge uddannelses- og beskæftigelsesgraden At øge de unges boglige kompetencer 8

9 Vores tilgang og metodevalg bygger videre fra erfaringer med empowerment. Vi har dobbelt blik på den boligsociale indsats. Det skal forstås på den måde, at vi arbejder målrettet med beboerens egne handlemuligheder og det system som beboeren møder. Beboerperspektivet går efter, at den enkelte beboer (herunder ung, voksen og familie og børn) opnår et målrettet løft af egne kompetencer sådan så vedkommende bliver i stand til at handle og agere positivt i eget liv. Beboeren skal kunne se, kende til og finde det muligt, at håndtere de udviklinger og handlinger der kan medføre en hverdag med øget trivsel. Systemperspektivet går efter optimering af samspillet med og omkring beboeren helhedsplanens sigte er løbende at udlede best practice for og facilitere videndeling fra det boligsociale felt. Ved at implementere de positive erfaringer fra projektet vil vi fortsat, efter endt projektperiode, kunne arbejde med at fremme beboernes vilkår i særligt udsatte livssituationer. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): At øge andelen af unge der vælger uddannelse indenfor brancher med efterspørgsel på arbejdskraft med en stigning på 20 % blandt unge fra boligområderne. Alle beboere, der tilknyttes indsatsen, kommer i en virksomhedsrettet aktivitet eller påbegynder ordinært uddannelsesforløb eller job. Efter endt kompetenceløft påbegynder minimum 80 %, af de beboere der er tilknyttet indsatsen, et uddannelsesforløb på ordinære vilkår. At øge andelen af unge mellem år, som afslutter 9. klasse, med 5 %. Datakilde: Datatræk fra UU ift. andelen af unge med en handleplan på EUC. Baseline ved opstart Datatræk fra Jobcenter og Kompetencecenter UU registertal (Det er ikke muligt at dokumentere og følge beboerens gennemførelse af en ungdomsuddannelse går ud over projektperioden) Baseline juni 2017, tal trækkes fra UU og årlige træk i samme periode. 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet er at bidrage til at bryde den negative sociale arv. For den enkelte familie vil vi understøtte til øget trivsel og aktiv deltagelse i samfundet ved at fremme handlemulighederne og kompetencen til at bryde fri fra negative handlemønstre. Delmål: At børn og unge trives og klarer sig bedre i skolen 9

10 At styrke forældrekompetencerne At flere beboere rykker tættere på arbejdsmarkedet Vores tilgang og metodevalg bygger videre fra erfaringer med empowerment. Vi har dobbelt blik på den boligsociale indsats. Det skal forstås på den måde, at vi arbejder målrettet med beboerens egne handlemuligheder og det system som beboeren møder. Beboerperspektivet går efter, at den enkelte beboer (herunder ung, voksen og familie og børn) opnår et målrettet løft af egne kompetencer sådan så vedkommende bliver i stand til at handle og agere positivt i eget liv. Beboeren skal kunne se, kende til og finde det muligt, at håndtere de udviklinger og handlinger der kan medføre en hverdag med øget trivsel. Systemperspektivet går efter optimering af samspillet med og omkring beboeren helhedsplanens sigte er løbende at udlede best practice for og facilitere videndeling fra det boligsociale felt. Ved at implementere de positive erfaringer fra projektet vil vi fortsat, efter endt projektperiode, kunne arbejde med at fremme beboernes vilkår i særligt udsatte livssituationer. Med forældrene som nøglen til en helhedsorienteret familieindsats vil vi fremme børn og unges muligheder og rammer og bidrage til at bryde negative social arv. Vi vil styrke forældrene til at føle sig kompetent og kunne ansvar og del i barnets positive udvikling og hverdag. Vi vil fremme forældreevnen, og forældrenes mulighed for at klare egen hverdag og aktiv deltagelse i samfundet generelt alt sammen med målet om at familierne trives og bryder fri fra negative handlemønstre. Lokalt opstillede målinger Datakilde: (succeskriterier): At familiernes børn og unge har øget fremmøde i dagtilbud svarende til fremmødet i kommunens dagtilbud generelt. At 80 % af de familier der indgår i indsatsen, går ned ad den såkaldte indsatstrappe. Registrering/datatræk fra Børn og Uddannelse. Registrering/datatræk fra Børn og Uddannelse (Hvilket betyder et fald i antallet af foranstaltninger hos barnet/børnene). At minimum 60 % af de voksne i indsatsens 10 familier er i virksomhedsrettede tilbud. Registerdata fra Kompetencecentret (før, under og efter endt projektgennemførelse). 6. Lokal evaluering Jf. 6 stk. 4,6 i regulativet skal det beskrives, hvordan der lokalt ønskes evalueret på indsatsen. Der udarbejdes løbende evalueringer på tre niveauer og gennemføres med formålet 10

11 at se på forandringer og udlede læring. Boligområder Målgrupper og individer/effekten hos den enkelte. Se evt. seneste evalueringsramme og formidling Evaluering og videndeling (pixie version vedhæftes som bilag) - Der udarbejdes særskilte evalueringsdesign for de enkelte aktivitetsskemaer evalueringen er ikke udelukkende en indsats for at måle forandringen, men også et aspekt i den samlede indsats, hvor målet er at udlede best practice og optimere samarbejdet med og ind til beboeren. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering - SAB Lokal medfinansiering - Sønderborg kommune Samlet budget for den boligsociale indsats Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Her beskrives, hvilke øvrige aftaler og områdebaserede indsatser som påvirker de opstillede mål jf. regulativets 6 stk Ud fra positive erfaringer vil den boligsociale helhedsplan arbejde områdebaseret med afsæt i samtlige potentielle og eksisterende samarbejdspartnere. De fysiske omgivelser i og omkring boligafdelingerne og de kommunale grønne arealer i nærområderne bringes i spil til midlertidige og blivende initiativer. Omgivelserne en er god ramme for at skabe sociale fællesskaber på tværs af aldersgrupper, villaveje og sociale skel. Oplagte samarbejder såsom initiativer under renoveringssagerne og samspil omkring både snusepraktik, kompetenceløft og lommepengeinitiativer med støtte fra kommunen, ønskes fortsat gennemført. 11

12 9. Underretning Ved væsentlige uforudsete ændringer med indflydelse på den strategiske samarbejdsaftale eller på de enkelte indsatsområder, kan der indkaldes ad hoc i henholdsvis bestyrelsen eller i følgegrupperne. Hvert medlem tager direkte kontakt til projektledelsen, der indkalder til møde eller orienterer via mail. Den løbende videndeling sker på de aftalte møder mellem projektparter og de to basisorganisationer på henholdsvis Bestyrelses-, og følgegruppemøderne ud fra hver deres indflydelse sfære. 10. Konflikthåndtering Projektorganiseringens følgegrupper forventes at kunne opløse og agere i forhold til evt. konflikter opstået omkring samarbejds-/ og eller opgaveløsninger i projektaktiviteternes fremdrift. Skulle der mod forventning opstå en konflikt der ikke opløses i følgegrupperne med repræsentation af den daglige drift er følgende besluttet: Konflikthåndtering: Udfordring/barriere beskrives af projektleder (evt. med medlemmernes forslag til løsning/håndtering) punktet behandles i bestyrelsen, hvorfra der træffes beslutning om handling. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 12