KATASTROFENS LOKALE NOTAT20 13 DIMENSION 1:8. Kort fortalt. København, februar 2013

Transkript

1 Kort fortalt KRIG OG KONFLIKT er hovedårsagen til, at familier må flygte fra deres hjem. I 2011 blev knap 43 millioner mennesker drevet på flugt på grund af krig og langt størstedelen blev flygtninge i deres eget land. Antallet af internt fordrevne er steget dramatisk siden 1997 fra 17 millioner til 26,4 mio. mennesker. Flygtningelejre er sidste løsning, også fordi lejrene ofte er overfyldte, og familier må bo meget tæt på hinanden under forhold, hvor der ofte mangler både adgang til rent drikkevand og til sundhedstiltag. Det er naturligvis afgørende vigtigt at sikre, at alle, såvel flygtninge som internt fordrevne, får den bedst mulige hjælp, bl.a. gennem målrettet hjælp til de mest sårbare i flygtningelejre som der er flere eksempler på i denne rapport. Men det allervigtigste er at fokusere på, hvordan det kan lykkes at styrke befolkningens egne strategier for overlevelse i situationer, hvor de ofte har meget lidt gavn af de internationale retsgarantier. Ifølge udsatte folk selv afhænger deres overlevelse og beskyttelse først og fremmest af deres egne handlinger og kræfter, og enhver form for hjælp skal og bør tage den kendsgerning med i betragtning, allerede i planlægningsfasen. Som et minimum bør man sikre, at hjælpen ikke gør nogen skade som et maksimum fokusere på, at den hjælp man yder, udvider befolkningens valgmuligheder f.eks. ved at støtte med penge, mad eller andre letomsættelige goder. Fremtidens naturkatastrofer kommer især til at finde sted i de såkaldt skrøbelige og konfliktramte stater, og her vil det blive afgørende, at vi tager de særlige lokale sammenhænge i betragtning, hvad enten det drejer sig om det ludfattige nordlige Mali, Ugandas Karamoja-region eller Haiti og Myanmar. København, februar :8

2 Kønsroller under flugt og fordrivelse Kønsroller skifter hurtigt i forbindelse med konflikte. Ens køn påvirker på flere måder både behov og roller i krisetider. På kort sigt Familier adskilles kvinder er sårbare over for voldtægt og andre overgreb. Især piger ryger ud af skolen. Mænd risikerer militærtjeneste. Piger bortføres som budbringere, sexslaver, spioner. Ændringer på langt sig Ofte overlever flere kvinder end mænd. Ny arbejdsdeling mellem mænd og kvinder mænd kan miste rollen som familiens forsørger, kvinder i mandejobs. Kvinders sårbarhed i f.t. voldtægt, seksuel udnyttelse og vold i hjemmet øges. Ofte deltager kvinder mere i politiske beslutninger og organisering. Kvinder får større selvtillid i nogle tilfælde. International lovgivning Menneskerettighederne. CEDAW 1979 (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women) FN s Vejledende Principper om Internt Fordrevne: Beskyttelse mod overgreb, adgang til mad, uddannelse og bistand på lige fod. FN- resolution 1325 Beskyttelse af civile under væbnet konflikt og nødvendigheden af at tænke kønsspørgsmål ind i alle fredsopbyggende og bevarende operationer. Hjælpen til sårbare grupper skal bygge på deres egne kræfter Globalt set står verden over for en række udfordringer, der bl.a. skyldes, at fordelingen af ressourcer er voldsomt ulige, samtidig med at krig og konflikt forstærkes i en række af disse mest sårbare områder. Beskyttelse af civile, der lever i konfliktområder, hvor regeringer ikke kan eller vil forhindre overgreb eller ligefrem begår dem selv, er en international opgave, udtrykt bl.a. i FN s Responsibility to Protect 1. Men i realiteten har interventioner i humanitære kriser og komplekse katastrofesituationer langt fra altid været nok til at beskytte og afgørende hjælpe truede befolkninger. I fremtiden vil der med overvejende sandsynlighed være mindre finansiel og politisk kapital til rådighed for store interventioner. De store aktioner, som vi har set, hvor henvisning til menneskerettighederne spiller en rolle for legitimiteten, vil dermed blive færre. Menneskerettighederne er afgørende for både det humanitære arbejde og det langsigtede udviklingsarbejde, men der er samtidig brug for i langt højere grad at tænke det lokale aspekt med og støtte civilbefolkningens egne initiativer til beskyttelse. a) Det internationale samfund, herunder humanitære organisationer, bør forbinde det globale og det lokale arbejde langt tættere. Globalt fortalerarbejde er afgørende for at stoppe målrettede overgreb på civilbefolkningen, men det skal forbindes tæt med støtte til civilbefolkningens egne beskyttelses-initiativer, der erfaringsmæssigt er langt de vigtigste for folks overlevelse. b) Vi skal fokusere på at støtte lokalsamfund med hjælp, der udvider deres valgmuligheder og tilbud (eks. penge, mad og andre let-omsættelige goder). c) De mest sårbare lokalsamfund ser selv beskyttelse som tæt forbundet med muligheden for at skaffe sig nok til den daglige overlevelse. Når man støtter folks evne til at overleve ved egne kræfter, er man på den måde også med til at styrke deres muligheder på langt sigt og forebygge nogle af de mest skadelige konsekvenser af kriser d) Indsats med udviklingsarbejde kan forebygge og i nogle tilfælde afværge sultkatastrofer. e) Hvor det er muligt, bør man anerkende og styrke civilsamfundets og andre ikke-statslige gruppers vigtige rolle i beskyttelsen af lokalbefolkningen. Her er det også vigtigt at anerkende betydningen af lokale både religiøse og administrative ledere, der i en række tilfælde kan afværge de værste angreb langt mere effektivt end indgreb udefra. 2:8

3 Flere katastrofer flere konflikter Fra viser opgørelser, at flere end halvdelen af de mennesker, der blev ramt af naturkatastrofer, boede i skrøbelige og konfliktramte lande. I de senere år har en række katastrofer i disse lande øget opmærksomheden på sammenhængen mellem katastrofer og konflikter. Fattigdom forventes omkring år 2025 at være koncentreret i skrøbelige konflikt-ramte lande 2. I 1990 boede fire femtedele af verdens fattige mennesker i lande, der ikke blev anset for at være skrøbelige stater. I 2011 stod det cirka fifty-fifty 3. Og det er ikke sådan, at man kan give én opskrift på, hvordan den sprængfarlige kombination af konflikter, katastrofer og klimaforandringer skal løses. Kompleksiteten i konflikt og katastrofeindsats kan kun forstås, når man tager de særlige lokale sammenhænge i betragtning, hvad enten det drejer sig om det ludfattige nordlige Mali, Ugandas Karamoja-region eller Haiti og Myanmar. Eksemplet Mali I den voldsomme konflikt i Mali fokuseres der ofte på konfrontationen med islamister og tuareger, men reelt er netop Mali-konflikten et arketypisk eksempel på, hvordan den giftige kombination af sult, konflikt, klimaforandringer og en meget skrøbelig stat kan eksplodere. Ifølge Folkekirkens Nødhjælps oplysninger 4 har islamister gennem længere tid tilbudt lokale unge mænd omkring 75 dollar om måneden for at følge dem og bære en Kalashnikov. Det repræsenterer en særdeles god månedsløn for en ung mand uden uddannelse og fremtidsmuligheder. I 90 erne lagde Mali ud med et ambitiøst og på mange måder vellykket program for decentralisering af magt og ressourcer. Selv om det nordlige Mali også dengang var isoleret fra resten af landet, lykkedes det faktisk at skaffe ressourcer til skoler og sundhedsvæsen. Men tuaregerne fik ikke opfyldt deres krav om en separat stat, og samtidig forfaldt det centrale styre med udbredt korruption. Da militante fundamentalister samtidig iværksatte en ambitiøs plan for at udbrede en stat over det nordlige Afrika, slog Tuareg-oprørerne sig sammen med den fundamentalistiske bevægelse og greb lejligheden. Men oprøret er ikke specielt etnisk islamisterne kommer fra mange forskellige stammer som f.eks. Fula, Songhai og Tuareger sammen med udenlandske arabere. Lokale bud på, hvordan situationen kan løses op i stedet for at opløses totalt, når franskmændene om kort tid drager hjem, lægger vægt på tre ting: 1. En plan skal være langsigtet for at bringe det nordlige Mali tilbage til resten af landet. Ikke blot et år, men fem eller ti års konsekvent og sammenhængende indsats. 2. Planen skal tilbyde økonomiske og sociale muligheder og reel udvikling ikke blot militære løsninger, som ingen kan leve af. 3. De lokale konflikter må og skal tackles med udbredt støtte til lokalsamfund til freds-opbyggende initiativer. Og det hele skal gøres i stor stil, på samme tid og virkelig målrettet i tæt samarbejde med de lokale. En hel generation af unge mænd fra år har ingen eller meget lidt uddannelse; de er ugifte uden udsigt til at kunne ændre på det, og de har meget dårlige fremtidsudsigter. Derfor bliver tilbuddet fra islamisterne om at indgå i en sammenhæng og se en mening med tilværelsen så forlokkende kombineret med muligheden for at skaffe sig en levevej. Det betyder ikke, at de unge mænd egentlig ser en fundamentalistisk totalitær stat som løsningen med dens ekstreme sharia-love, undertrykkelse af kvinders rettigheder og forbud mod musik, dans og stort set enhver form for kultur uden for det religiøse felt. Kvinder og børn på flugt fra krig Mere end 72 millioner mennesker er drevet væk fra deres hjem på grund af krig og naturkatastrofer. Krig og konflikt er hovedårsagen til, at familier flygter. I 2011 blev knap 43 millioner mennesker drevet på flugt på grund af krig 5. Kvinder og børn er blandt de mest sårbare grupper, når en familie bliver tvunget til at flygte fra sit hjem. Familier bliver ofte skilt under en kaotisk flugt. Kvinder og børn er i stor risiko for overgreb som for eksempel voldtægt og anden vold og børnene er i fare for at blive rekrutteret som børnesoldater af militser. Det er også under flugten, at især børn og gravide kvinder risikerer at sætte deres helbred på spil, fordi der ikke er adgang til mad, rent drikkevand og lægehjælp. Langt størstedelen bliver flygtninge i deres eget land. Antallet af internt fordrevne er steget dramatisk siden 1997 fra 17 millioner til 26,4 millioner 6. De fordrevne søger ofte tilflugt hos lokale værtssamfund eller ender i lejre for internt fordrevne. Afrika huser en tredjedel af verdens internt fordrevne og har dermed det højeste antal af mennesker, som er flygtninge i deres eget land. De, der flygter over deres lands grænser, ender oftest i nabolandet 7. Sundhedsfarer i en flygtningelejr Selvom det er mere trygt, og der er bedre mulighed for at få adgang til mad, vand og sundhedsydelser i en etableret flygtningelejr eller lejr for internt fordrevne, hvor internationale nødhjælpsorganisationer er til stede, er der også mange sundhedsfarer. Ofte er lejrene overfyldte og familier må bo meget tæt på hinanden. Det øger smittefaren markant og er tæt forbundet med spørgsmålet om adgang til rent drikkevand, og hvor meget vand en familie har til rådighed. Hvis en familie kun har få liter vand om dagen, og de sanitære forhold i lejren ikke er gode, øges smittefaren for især kolera og Hepatitis E. Særligt i regnsæsonen er der stor risiko for sygdom, hvor mange lejre bliver forvandlet til mudderpøle, hvor blandt andet malariamyg har gode udklækningsmuligheder. 3:8

4 Kvinders sårbarhed både og! En række studier af lokalbefolkningens egne oplevelser af, hvad der styrker og svækker deres beskyttelse mod overgreb i kriser og krige, viser et kompliceret billede. Kvinder er særligt sårbare på nogle områder som f.eks. i forbindelse med voldtægt men er samtidig de stærkeste og bedste og overlevere på andre områder. Studier viser, at f.eks. voldtægt af kvinder er blevet brugt målrettet i krige som et våben mod hele lokalsamfundet. 8 Når man ser bort fra tilfælde, hvor det var muligt at gøre væbnet modstand, havde kvinder ingen muligheder for at beskytte sig selv mod overgreb og voldtægt. Nogle gange, når vi gik efter vand, vidste vi, at fjendens soldater måske lå på lur for at voldtage os. Men vi havde intet valg. 9 Omvendt er kvinderne også på flere områder bedre end mænd til at tackle modgang i forbindelse med krigen uden at spilde energi på at blive vrede eller deprimerede. 10 Det siger kvinderne selv de oplever sig selv som bedre i stand til at leve under konflikt uden at spilde energien med at blive vrede eller deprimerede. Dermed er de også i stand til bedre at fokusere på deres opgave med at sørge for familien. Mænd, der blev interviewet om kvindernes rolle, indrømmede, at de var afgørende for familiens overlevelse. Gentagne gange i undersøgelsen giver folk udtryk for, hvor afgørende mad og levebrød er for overlevelsen og evnen til at beskytte sig mod farer. Det betyder også, at de f.eks. tvinges ud i nogle helt urimelige valg som at hente vand, selv om det udsætter dem for voldsomme overgreb. Flugt er sidste udvej Almindelige mennesker fokuserer på overlevelsen fra dag til dag, når deres lokalsamfund pludselig befinder sig i krise. Og selv om konflikten, de befinder sig i, har politiske dimensioner, som måske berører også deres samfund, er det konsekvenserne for levebrød, sult og overlevelse, som føles mest akut og kræver hele deres opmærksomhed. Under alle omstændigheder skal flygtningelejre og flugt ses som en sidste udvej på samme måde som lokalbefolkningen selv gør det. Og en indsats på stedet, f.eks. med at forebygge sultkatastrofer og opbygge lokalsamfundets modstandsdygtighed, er afgørende for også at forebygge vold og konflikt. Selv når konflikten raser i lokalområdet, og det er vanskeligt at skaffe nødhjælp frem, har det vist sig, at der er en række muligheder for på anden måde at støtte folks egne muligheder for at beskytte sig. Det har Folkekirkens Nødhjælp oplevet både i Burma/ Myanmar og i Sudan. Disse initiativer skal selvfølgelig kombineres med en indsats på det internationale plan for at stoppe krigsførelse og overgreb rettet mod civilbefolkningen med pres på krigsherrer og regeringer. Generelt gøres der internationalt for lidt for at forudse og forebygge katastrofer, selv om forebyggelse, bl.a. i form af målrettet udviklingsarbejde, reelt er langt billigere og bedre end de store katastrofe-interventioner. Kvinder og børn er sultens første ofre Generelt er kvinder i udviklingslandene langt mere udsat for sult end mænd. Over 60 procent af verdens kronisk sultende er kvinder og piger. 11 Det skyldes især, at kvinder ikke har den samme adgang til ressourcer og magt som mænd, og de deltager også i mindre grad i beslutninger. Kvinders uforholdsmæssige sårbarhed over for sult rammer også børnene. Under- og eller fejlernærede kvinder føder ofte børn med en lav fødselsvægt. Disse børn har en 20 procent større sandsynlighed for at dø, før de fylder fem år. 12 De som overlever har en større sandsynlighed for at forblive fejlernærede og få indlæringsproblemer samt sundhedsproblemer resten af livet. Hvert sjette barn i udviklingslande er underernæret. Det svarer til ca. 100 millioner børn. 13 Undernæring medfører, at 2,6 millioner børn under fem år dør hvert eneste år. 14 Dødeligheden hos flygtninge er størst for børn under fem år. 15 Er barnet mindre end et år, øges dødelighedsprocenten yderligere. Ved komplekse katastrofer er årsagen til dødelighed den samme som i lande med en høj børnedødelighed. Det er diarré, pludseligt opståede luftvejssygdomme, mæslinger og alvorlig underernæring. Folkekirkens Nødhjælps indsats i flygtningelejre Flygtningelejren er på flere måder sidste station når mennesker måtte vælge flugten for at overleve. Her sætter Folkekirkens Nødhjælp typisk ind med den mest akutte nødhjælp, som er mad, særligt kosttilskud til underernærede børn og gravide, vand, tag over hovedet, tæpper og diverse husholdningsting. Folkekirkens Nødhjælp har en bred indsats over for kvinder og børn i en flygtningesituation. Forebyggelse og behandling af sult og underernæring handler om meget mere end mad. Hvis ikke der er adgang til blandt andet rent drikkevand og basale sundhedsydelser, hjælper det ikke, at der er nok ernæringsrigtig mad. I længerevarende flygtningesituationer har Folkekirkens Nødhjælp sundhedsprogrammer, som mere systematisk hjælper underernærede børn under fem år og gravide kvinder samt giver adgang til basale sundhedsydelser. Overvågning af ernæringstilstanden hos de mest sårbare flygtningegrupper kan mindske dødeligheden med op til 75 procent i løbet af de første seks måneder. 16 Forbedrede sanitetsforhold og hygiejneundervisning er også blandt de forebyggende aktiviteter, som gør en stor forskel. I en lejr i Malawi var der 27 procent færre tilfælde af diarré hos flygtninge, som havde modtaget sæbe. Antallet af børn under fem år, som fik diarré, blev nedsat med 31 procent, efter at familierne begyndte at opbevare vand i en vandbeholder med et låg og en hældetud. 17 4:8

5 Pr. 1. februar 2013 har Folkekirkens Nødhjælp følgende sundhedsindsatser over for kvinder og børn, som er blevet drevet på flugt på grund af krig og konflikt: AFRIKA SUDAN: DARFUR Etnisk udrensning i Sudans vestlige Darfur provins og en efterfølgende borgerkrig har drevet over to millioner mennesker på flugt i Sudans vestlige Darfur provins. Størstedelen er blevet flygtninge i deres eget land og bor i lejre for internt fordrevne. Folkekirkens Nødhjælp var i samarbejde med den globale ACT Alliance og Caritas blandt de første internationale nødhjælpsorganisationer, som i 2004 gav akut nødhjælp til civilbefolkningen, som havde overlevet bombe- og milits angreb på deres landsbyer. I dag knap ti år senere er Folkekirkens Nødhjælp stadig i Darfur. Ifølge FN har 3,4 millioner mennesker brug for humanitær bistand, hvoraf 1,4 millioner mennesker er i de internt fordrevne lejre registreret til at få mad fra FN s Verdensfødevareorganisation (WFP). 18 Selvom krigshandlingerne er aftaget i forhold til i begyndelsen af konflikten, er der fortsat kampe, som driver folk på flugt, og behovet for hjælp er stadig stort. Andelen af børn, som lider af akut underernæring, ligger stadig over den internationale katastrofegrænse i størstedelen af Darfur. I slutningen af var der et voldsomt udbrud af gul feber. 19 I 2013 vil Folkekirkens Nødhjælp sammen med ACT Alliance og Caritas hjælpe over fordrevne med at få adgang til rent drikkevand og forbedre de sanitære forhold i lejrene ved blandt andet at bygge og renovere fælles latriner ved blandt andet skoler. Undervisning i hygiejne og overvågning af sanitetsforholdene er også med til at nedbringe sygdom i lejrene. Lokale komiteer bliver trænet i at vedligeholde vandsteder og underviser de andre i lejren i god hygiejne. Der er særligt fokus på underernærede børn, gravide og ammende kvinder. De kan blive behandlet i ernæringscentre, hvor de modtager kosttilskud og bliver fulgt nøje, ind til behandlingen er succesfuld. Folkekirkens Nødhjælp vil igennem indsatsen hjælpe underernærede børn under fem år og underernærede gravide og ammende kvinder. Derudover vil omkring kvinder modtage undervisning i, hvordan man kan forbedre sundheden hos ens barn, og kvinderne vil også modtage neonatale tilbud. 20 Derudover gives der støtte til ni sundhedscentre, hvor både værtssamfund og fordrevne i lejrene kan få behandlet basale sygdomme, som uden behandling kan være dødelig. Det er også i sundhedscentrene, at der bliver vaccineret mod smitsomme sygdomme særligt sygdomme, som rammer de mindste. GRÆNSEOMRÅDET MELLEM SUDAN OG SYDSUDAN Borgerkrig mellem oprørsgrupper og den sudanesiske hær har drevet titusindvis af mennesker på flugt. Folkekir kens Nødhjælps lokale partnere arbejder for at sikre basale livsvilkår for de mange internt fordrevne og flygtninge. Det drejer sig primært om støtte til mad og andre livsfornødenheder inklusiv støtte til sundhedsarbejde. DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO (DRC) Mere end en million mennesker er drevet på flugt fra de nordlige provinser Nord- og Sydkivu på grund af kampe mellem regeringshæren og oprørere. I begyndelsen af 2013 var mere end i NordKivu fordrevet. Mange søger tilflugt hos værtslandsbyer i DR Congo. Omkring mennesker er vendt hjem til deres landsbyer igen, fordi kamphandlingerne i deres område er drevet over. 21 Igennem ACT Alliance støtter Folkekirkens Nødhjælp flygtninge med mad, hjælp til underernærede børn og psykosocial støtte til dem, der har været udsatte for seksuelle og andre krigsrelaterede overgreb. De flygtninge som har kunnet vende hjem til deres landsbyer, har modtaget hjælp til at købe husholdningsting, såsæd og modtaget tre måneders forbrug af mad og hygiejnebind til piger og kvinder. UGANDA Titusinder af congolesere er flygtet over grænsen til Uganda, hvor Folkekirkens Nødhjælp hjælper i flygtningelejren Rwamwanja, som ligger ca. 300 kilometer vest fra hovedstaden Kampala. I slutningen af var der knap flygtninge i lejren, men hver dag strømmer der nye desperate flygtninge til. I lejren modtager flygtningene mad fra internationale nødhjælpsorganisationer, men det er meningen, at de på sigt skal dyrke deres egne afgrøder og blive selvforsynende i lejren, som består af ti små landsbyer. Hver familie modtager et stykke jord på 50x100 meter, hvor de kan bygge en hytte og dyrke jorden. I august var 40 procent af børnene i lejren underernæret 5:8

6 ifølge Folkekirkens Nødhjælps lokale partner. Men med maduddeling samt med støtte fra et sundhedsteam fra Kampala er andelen af underernærede faldet til 8,5 procent. 22 I lejren fokuserer Folkekirkens Nødhjælp på at skaffe rent drikkevand til flygtninge, bygge latriner og undervise i hygiejne for at undgå sygdomme. Der bliver boret efter vand og installeret vandpumper. Der bliver taget hensyn til, at vandstederne ikke ligger afsides, så kvinder og piger kan blive udsat for overgreb, når de skal hente vand. Vandkomiteer får træning i at vedligeholde pumperne. I slutningen af var der over 1000 flygtninge om at dele en vandpumpe. For at sikre en god hygiejne blive der udleveret hygiejnepakker, som indeholder vandcontainere og sæbe. Flygtningene får også udleveret redskaber til at grave deres egne latriner og dermed minimere risikoen for smitsomme sygdomme af de mest sårbare familier får såsæd og markredskaber samt et kursus i dyrkningsteknikker, så de kan dyrke afgrøder på markerne omkring lejren og dermed forebygge underernæring og sult. MALI Borgerkrig i det nordlige Mali har ramt det i forvejen tørkeramte folk ekstra hårdt. Siden har borgerkrigen tvunget knap mennesker på flugt. Omkring mennesker er flygtet til nabolandene. 23 Folkekirkens Nødhjælp har siden hjulpet den tørkeramte befolkning i det nordlige Mali, men måtte i begyndelsen af januar 2013 sætte arbejdet på midlertidig hold på grund af den forværrede sikkerhedssituation. Når det er muligt, vil hjælpearbejdet fortsætte i bl.a. Gao-provinsen med uddeling af fødevarehjælp til mennesker, hygiejnesæt og moskitonet til fordrevne, såsæd til 1600 familier og adgang til rent drikkevand til En af indsatserne, som Folkekirkens Nødhjælp også gennemfører i lande som Sudan, Libyen, DRC Congo, Angola og Myanmar, er rydning af ueksploderet ammunition og landminer, der udgør en meget alvorlig fare for civilbefolkningen. Der er i øjeblikket udsendt to eksperter og en paramediciner til Mali BATTLE - GOVERNMENT REGAINS TERRITORY BATTLE - NO CHANGE OF TERRITORY BATTLE - REBELS OVERTAKE TERRITORY RIOTS/PROTESTS VIOLENCE AGAINST CIVILIANS NUMBER OF EVENTS JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR 2013 På denne graf ses, hvordan volden mod civile i Mali (sort) stiger til højeste niveau i januar, hvor sikkerhedssituationen forværres alvorligt. KILDE: ACLED, Conflict Trends no. 10, Januar :8

7 MELLEMØSTEN SYRIEN Voldsomme kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgrupper i Syrien har siden 2011 drevet over 2,5 millioner mennesker på flugt. I begyndelsen af 2013 vurderer FN, at omkring tre millioner mennesker har brug for humanitær hjælp i Syrien. Mere end er flygtet til nabolandene Jordan, Libanon, Irak og Tyrkiet. 24 Folkekirkens Nødhjælp hjælper de mange flygtninge i Syrien og i nabolandet Jordan. JORDAN I Jordan arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Za atari-lejren, hvor FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) vurderer, at der er flygtninge. De fleste familier består af kvinder og børn samt ældre. UNHCR har registreret over syrere i Jordan, men den jordanske regering vurderer, at antallet er over Lejren ligger i det nordøstlige Jordan i et ørkenplateau. Om sommeren kan temperaturen nå op på 40 grader, men om vinteren er der frostgrader. Ifølge UNICEF er mere end 75 procent af flygtningene kvinder og børn. Folkekirkens Nødhjælps lokale partner har særligt fokus på unge, familier som består af kvinder og børn, handicappede, ældre og familier med mange børn. Flygtningene vil først og fremmest få husly, modtage mad og husholdningsting, så de kan klare sig i lejren. Sundhedspersonale vil få træning til bedre at kunne hjælpe de syge i lejren. De skal blandt andet kunne give psykosocial støtte til traumatiserede flygtninge. På grund af den hårde vinter har børn fået udleveret varmt tøj, og 1000 familier har fået deres telte isoleret og udleveret tæpper. ASIEN MYANMAR En våbenhvile i mellem etniske minoriteter i Myanmar og regeringen har givet håb til burmesiske flygtninge i Thailand og tusindvis af internt fordrevne om at kunne vende hjem efter en mangeårig borgerkrig. Folkekirkens Nødhjælp har i flere år hjulpet fordrevne burmesiske familier på begge sider af den burmesiske/thailandske grænse i flygtningelejre, lejre for internt fordrevne i Myanmar og i områder med landminer. I 2013 vil Folkekirkens Nødhjælp hjælpe 145,000 burmesiske flygt ninge i Thailand og op mod internt fordrevne i Myanmar. Sårbare familier vil modtage mad, husly og husholdningsting i lejrene, og når de kan vende hjem, får de adgang til sundhedsydelser i form af mobile sundhedsteams og klinikker. Det samme gør de internt fordrevne og lokalbefolkningen, som bor i det østlige Myanmar. Over vil få adgang til sundhedsydelser. OM FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Folkekirkens Nødhjælp arbejder for en verden uden sult og fødevareusikkerhed ved at støtte lokale partnerorganisationer i deres arbejde for at ændre de politiske, strukturelle og sociale barrierer, der forhindrer fattige mennesker over hele verden i at kræve deres ret til mad. Den rettighedsbaserede tilgang, som Danmarks udviklingspolitik gerne vil fremme, er en vigtig komponent, der skaber en klar sammenhæng mellem de politiske og strukturelle årsager til fattigdom, sult og klimaændringer og de metoder, der skal til for at opnå FNs internationale målsætning om at halvere andelen af mennesker, som lever med ekstrem sult, senest i Notatet er udarbejdet af Malene Haakansson og Stine Leth-Nissen stine@dca.dk 7:8

8 Noter 1 FN-princippet om det fælles ansvar for at beskytte civilbefolkningen mod overgreb som folkemord, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden, vedtaget i ODI: Horizon 2025, Creative Destruction in the Aid Industry, July 3 Ibid 4 Mali s Only Hope 5 World Disaster Report, International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies (IFRC) 6 World Disaster Report, International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies (IFRC) 7 ¾ af verdens flygtninge bor i nabolandet. Kilde: FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) 8 HPN Network Paper: Local to Global Protection in Myanmar (Burma), Sudan, South Sudan and Zimbabwe. Number 72, February Ibid 10 Ibid.. 11 FN s Verdensfødevareorganisation (WFP), wfp.org/hunger/stats 12 Progress for Children: A World Fit for Children, UNICEF, FN s Verdensfødevareorganisation (WFP), wfp.org/hunger/stats 14 FN s Verdensfødevareorganisation (WFP), wfp.org/hunger/stats 15 Child health in complex emergencies, Bulletin of the World Health Organization, World Disaster Report, IFRC 17 Child health in complex emergencies, Bulletin of the World Health Organization, Darfur Appeal 2013, ACT Alliance, 19 Darfur Appeal 2013, ACT Alliance, 20 Darfur Appeal 2013, ACT Alliance, 21 Assistance to Internally Displaced People in Eastern DRC COD121, ACT Alliance Appeal, 2013, resources/appeals/cod121_idps_eastdrc.pdf 22 ACT Alliance, 23 internal Displacement Monitoring Centre (idmc), 24 BBC News, 25 UN News Center, 26 ACT Alliance Appeal: Assistance to the Affected in Syrian Conflict - SYR 121 (revision 3), 8:8