Kiel sikrer skolesocialarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kiel sikrer skolesocialarbejdet"

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Børnehaver Flytteplaner De danske mindretalsorganisationer er principielt positivt indstillet overfor en mulig flytning af Hostrup Danske Børnehave til Satrup. Nu skal de lokale indblandes for at høres om deres ønsker. Mere på side 3 Børnehaver Voksenundervisningen I Voksenundervisningen i Sydslesvig har man et ønske om at være mere synlig. Derfor deltager man i år med en bod ved de danske årsmøder i Flensborg og i Egernførde. Mere på side 5 Sprog og læsning Indsatsområde Dansk Skoleforening har sprog og læsning som et fast indsatsområde. Mange forskellige projekter beskæftiger sig med emnet, samtidig med at pædagogere og lærere konstant kan udbygge deres faglige viden. Mere på midtersiderne Kunstprojekt Unge kunstnere Foto: Martina Metzger Elever fra otte danske skoler og daginstitutioner har deltaget i kunstprojektet B-Art. De har sprayet, malet, filmet og lavet collager, men frem for alt har de haft en rigtig god kunstnerisk oplevelse. Mere side 7 Kiel sikrer skolesocialarbejdet Finansiering KIEL. Den slesvig-holstenske landsregering stiller i år 13,5 millioner euro til rådighed til skolesocialarbejdet i delstaten. Mens regeringen i første omgang kun havde givet tilsagn om pengene for indeværende år, har politikerne i Kiel nu besluttet, at der bliver tale om en fast post på budgettet. - Det gør vi, så kredsene kan være sikre på, at de projekter, der kører lige nu er fremtidssikret, siger SSWs gruppeformand i landdagen, Efterskoleophold i Danmark Undersøgelse En rapport bestilt af Sydslesvigudvalget belyser, hvordan unge fra mindretallet klarer sig i uddannelseslivet i Danmark. SYDSLESVIG. Sydslesvigerne har de samme chancer på arbejdsmarkedet i Danmark som danskerne. Det viser en rapport, som Sydslesvigudvalget bestilte i efteråret. Formanden for Sydslesvigudvalget, socialdemokraten Benny Engelbrecht, siger på baggrund af rapporten, at der ikke er væsentlige barrierer for sydslesvigske studerende i Danmark. - Der er ikke noget, der tyder på, at der er noget i vejen med kvaliteten af den uddannelse, som de unge har fået i det danske skolevæsen i Sydslesvig. Og der er ikke noget, der tyder på, at der er noget i vejen med de unge sydslesvigeres danskkundskaber, siger Benny Engelbrecht. Lars Harms. Finansieringen igennem delstaten har været nødvendigt, efter at en forbundstysk finansieringsmodel udløb i 2013 og ikke blev forlænget. - Vi håber selvfølgeligt, at forbundsregeringen skifter holdning og vender tilbage til at finansiere dette vigtige arbejde i skolerne. Indtil da gør vi det i hvert fald, siger Lars Harms og tilføjer: - Forbundsregeringen har meldt ud, at den vil bruge 5 milliarder euro på uddannelse, men ingen ved, hvad pengene skal gå til. Skolesocialarbejdet ville være et oplagt emne. Et skulderklap Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, tager det som et skulderklap for det arbejde, pædagogerne og lærerne i Sydslesvig udfører. - Det er godt, at undersøgelsen afliver nogle myter, siger Anders Molt Ipsen. Han er godt tilfreds med, at rapporten viser, at de unge sydslesvigere får den lærdom med hjemmefra, som er forudsætning for, at de klarer sig godt i livet. Rapporten viser også, at mange sydslesvigere vælger lærerfaget, når de læser i Danmark. Seminariet i Haderslev er det sted, som 2/3 af de lærerstuderende vælger. Mange af dem bliver således boende i SLESVIG. Et ophold på en dansk efterskole gavner de sydslesvigske elevers udvikling. Derfor var der mange interesserede til efterskolernes dag på A. P. Møller Skolen i Slesvig Mere på bagsiden Sydslesvigske elever klarer sig godt Sydslesvig. - Vi lever i en fri verden. Man kan bosætte sig, hvor man vil, siger Anders Molt Ipsen. Opleve noget nyt - Jeg tror dog, at det er en god ide, at man som ung drager ud for at opleve noget nyt, så man kan sætte det i perspektiv, man kender hjemmefra, siger Anders Molt Ipsen. Han påpeger, at seminariet i Haderslev giver en helt særlig gruppe sydslesvigere mulighed for at uddanne sig. - Det er dem, der vælger lærerjobbet i en lidt ældre alder. Mennesker, som har haft et andet arbejde inden og måske er blevet gift, har fået børn og købt hus i Sydslesvig. For dem er det meget vanskeligt at rejse væk herfra for at uddanne sig. Seminariet i Haderslev har således været med til at give folk i Sydslesvig mange muligheder, siger Anders Molt Ipsen. Travle forhandlinger Medarbejdere Fællesskolelærerne på A. P. Møller Skolen vil nedlægge skolens driftsråd. Foto: Arkiv SLESVIG. Driftsrådene i Skoleforeningen og fagforeningerne har i denne uge haft deres første møde i forsøget på at lave en ny driftsrådsstruktur i foreningen. Mødet gav ikke resultat, men de stridende parter har travlt med at finde en løsning. Senest til sommer skal der afholdes et driftsrådsvalg i Skoleforeningen. Hvis ikke der opnås enighed inden da, er der fare for, at der vil være flere konkurrerende og måske ulovlige driftsråd i foreningen. De nye forhandlinger om driftsrådsstrukturen kommer i kølevandet på en retssag i arbejdsretten i Flensborg for fire uger siden. Skoleforeningens store driftsråd, som repræsenterer stort set alle ansatte, havde klaget imod, at man på A. P. Møller Skolen i Slesvig og Duborg-Skolen i Flensborg havde oprettet et selvstændigt driftsråd. Helt latterligt Dommeren ved arbejdsretten, Ulrich Jahnke, havde dog ingen forståelse for, at sagen overhovedet var endt i retten. - Det er da helt latterligt. Hvis I virkelig tror, at en domstol kan give Skoleforeningen den helt rigtige driftsrådsstruktur, så tror I forkert. Den må I selv finde ud af. Domstolen bedømmer kun, om den struktur I har er i overensstemmelse med lovgivningen, sagde han og tilføjede: - Jeg vil stærkt anbefale parterne, at I sætter jer sammen og snakker det her igennem, ellers ender det måske med noget, ingen af jer er tilfredse med. Ordene gjorde åbenbart indtryk på de stridende parter På mødet gik gymnasielærerne således med til at diskutere en helt ny løsning: Et driftsråd, som omfatter gymnasielærerne på begge de danske gymnasier i Sydslesvig. Det havde man ellers tidligere afvist. Nedlægge driftsråd En ny udvikling på A. P. Møller Skolen i Slesvig kan sætte yderligere skub i forhandlingerne. Her har fællesskolelærerne på et møde i sidste uge udtalt sig for at nedlægge skolens uafhængige driftsråd. - Tre fjerdedele af lærerne var tilstede ved mødet. Vi er enige om, at vi kun ønsker et driftsråd i hele Skoleforeningen. Det har altid været vores holdning. At vi overhovedet deltog i driftsrådsvalget her på skolen, skyldes, at vores faglige organisation anbefalede det. Ellers havde der været risiko for, at vi ville stå helt uden indflydelse, hvis driftsrådet på A. P. Møller Skolen havde fortsat, siger Erik Andresen, som er lærer på skolen og styrelsesmedlem i Dansk Lærerforening i Sydslesvig.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts LEDER Forældredemokratiet 2014 er valgår i Skoleforeningen. Næste uge starter de region ale møder op til Skoleforeningens fællesrådsmøde den 20. marts. Frem til sommerferien skal der i foråret vælges forældrerepræsentanter til skolernes og daginstitutionernes samarbejdsråd og til fællesrådet, Skoleforeningens øverste myndighed. Derefter følger valg til styrelsen og til sidst vælger det nye fællesråd Skoleforeningens formand. Det er derfor vigtig, at vi mobiliserer hele foreningen, at så mange som muligt stille op som kandidater til valgene og i det mindste afgiver deres stemme ved valgene. Strukturen i Skoleforeningen er bygget op som et forældredemokrati, med råd rundt omkring i institutionerne og centralt. Her sidder vi sammen med de professionelle, men stemmemajoriteten ligger hos forældrene. De fleste steder i landsdelen fungerer det godt. Men et forældredemokrati er afhængigt af forældrenes engagement, informationslyst, PER GILDBERG, formand lyst til at investere tid i en fælles opgave og evne til at samarbejde med 1300 ansatte i Skoleforeningen. Det er blevet sagt før: Skoleforeningen er, med sit vidt forgrenede net af institutioner, børn, unge, forældre og ansatte, en vigtig del af mindretallet. Vi er i de politiske organer ikke kun ansvarlige«for, at institutionen fungerer, og at børn og ansatte har det godt, nej, enkeltvis og samlet repræsenterer vi overfor flertalsbefolkningen og det offentlige i Slesvig-Holsten, ligesom nord for grænsen overfor befolkningen og det officielle Danmark det danske mindretal i Sydslesvig«. Som modtagere af statsstøtte skal vi gøre rede for de penge, vi får, og for berettigelsen i at drive separate daginstitutioner og skoler for mindretallets børn og unge. Dertil kommer vor egen ambition om mindst at være lige så gode som flertallets institutioner og at give vore børn og unge så trygge og udviklende rammer som muligt. Til det professionelle arbejde hat vi en stor stab af dygtige medarbejdere. Og alligevel er det ønskeligt, at vi som forældre, som dem der i første række er ansvarlige for vore børn, blander os«og er med til at bestemme langtidsperspektiver og prioriteringer i Skoleforeningen. Min opfordring til alle Skoleforeningens medlemmer er derfor klar: mød op til alle valg- og informationsmøder i landsdelen i de kommende måneder. Vær aktivt med, for at hjælpe dit barn og samtidig vise din solidaritet overfor helheden. Skoleforeningen trænger til vågne, nysgerrige og engagerede forældre, og mindretallet kan ikke tænkes foruden! Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: daniel.duerkop@skoleforeningen.org Christian Kronika fra Grænseforeningen i Sønderborg uddelte prisen til Marcel Münz Jens Jessen Pris til Marcel Hæder Marcel Münz bliver hædret for at være en god kammerat og en fighter. LADELUND. Marcel Münz fra Ladelund Efterskole har i år fået Jens Jessen Prisen«. Det er Grænseforeningen i Sønderborg, som har stiftet prisen. Den uddeles hvert år til en elev på en dansk skole i Sydslesvig, som har gjort sig særligt fortjent til det både fagligt og socialt. Marcel Münz har været elev på efterskolen i Ladelund i snart tre år. Efter en sygdom har han været Åbent hus Ladelund Ungdomsskole inviterede indenfor, for at give måske kommende elever indblik i, hvad efterskolen kan tilbyde. LADELUND. Ladelund Ungdomsskole afholdt forleden et åbent hus arrangement, hvor kommende elever og deres forældre kunne få informationer om skolen. De fik både lejlighed til at se på skolen, elevværelserne og de store flotte udendørsrealer. Desuden stod nogle faglærere parat, så de unge både selv kunne lave træ- eller læderarbejde og kigge på forskellige fysikforsøg. I hjemkundskabslokalet havde nuværende elever bagt pizzasnegle og lavet frugtspyd til gæsterne. Vigtigt arrangement - Det er et godt og vigtigt arrangement, siger ungdomsskolens forstander, Hans Jochimsen elever og deres familier var med. Det kunne godt have været nogle flere, men nogle af dem har allerede besluttet, at de unge begynder her på skolen efter sommerferien, siger han. Ladelund Ungdomsskole har omkring 60 elever fordelt på 7., 8. og 9. klasse. Skolen tilbyder ud over de almindelige skolefag også værkstedsfag som bronzestøbning, keramik, bagning og motocross samt forskellige valgfag. meget ihærdig med at få så meget ud af undervisningen som muligt. Viljestyrke beviser han også i idrætten, hvor han hele tiden arbejder på at forbedre sine løbe-evner. Prisen får han især, fordi han er en god kammerat, der tør at tage initiativ, når andre har brug for hjælp. Flittig og engageret - Marcel er flittig og engageret og opnår derfor gode resultater. Endvidere er han i høj grad socialt indstillet. Marcel giver en hånd med, hvor han kan. Han bemærker hurtigt, når en skolekammerat har brug for hjælp. Hvis han ikke selv kan gøre noget, giver han lærerne et hint. Altid i en positiv ånd med kammeraternes velfærd for øje, sagde efterskolens forstander, Hans Jochimsen, under en festlig sammenkost på skolen. Formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Christian Kronika, sagde: - Du er en foregangsmand, ligesom Jens Jessen var det i sin tid, og det er derfor du får prisen i år. Ved siden af et diplom følger der 250 euro med til prismodtageren. - Jeg er meget overrasket over, at det skulle blive mig, der fik prisen. Der er andre her på skolen, som har fortjent det mindst lige så meget, sagde en glad prismodtager. Elever snusede til deres ny skole Gæsterne fik både god mad og et fysik/kemi-show på ungdomsskolen

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts Styrelsen vil se nærmere på sygedage Sygdom Forslag til styrelsen kan ikke forenes med lov om databeskyttelsez. Nu skal driftsrådet involveres. SYDSLESVIG. Skoleforeningens styrelse diskuterede på sit møde i begyndelsen af februar et forslag fremsat af styrelsesmedlemmet Thede Boysen omkring Skoleforeningens personales sygedage. Thede Boysen havde ønsket, at styrelsen i begyndelsen af hvert år får en statistisk opstilling af personalets sygedage. - Sygedagene i enhver virksomhed afspejler direkte og indirekte trivslen på virksomheden. For en så stor og decentral arbejdsgiver som Skoleforeningen er det meget hjælpsomt, hvis ledelsen samt Styrelsen en gang om året skaffer sig et overblik over sygesituationen på arbejdspladesen, sagde Thede Boysen i sit oplægget. Han ønskede at få undersøgt længden af medarbejdernes sygdomme, hvor mange sygedage de har i alt og hvilke sygdomme der er tale om. Foto: Arkiv Ikke lovligt Styrelsesmedlem Michael Otten advarede kraftigt imod denne form for undersøgelse. - Det er simpelthen ikke lovligt at spørge personalet om, hvilken sygdom de har, sagde han på styrelsesmødet. Thede Boysen svarede derpå, at han var interesseret i at få en tilkendegivelse fra styrelsen om, om man helt principilt er interesseret i at få sådan en opstilling hvert år. Det andet er detaljer. Afklaring Skoleforeningens formand, Per Gildberg, foreslog så, at man sætter sig sammen med Skoleforeningens driftsråd for at afklare, hvilke data der må oplyses til styrelsen. Derefter kommer emnet så på dagsordenen igen. Denne fremgangsmåde var der enighed om i styrelsen. der er en del informationer om medarbejdernes sygdomme, som arbejdsgiveren ikke må få at vide. Indsamling Der er hårdt brug for penge til uddeling af tøj og tæpper til de mange tusinde syriske børn, som lige nu er hårdt ramt af sne og kulde, I er med til at gøre en forskel!«sydslesvig. - Normalt skal vi altid selv være aktive og bede om støtte, så det føltes som en helt fantastisk gave, da vi fik en opringning af Diana Jessen fra Skoleforeningen med tilbud om at blive modtagere af en indsamling, fortæller Doris Obal fra UNICEF Flensborg. Skoleforeningen havde i starten af skoleåret opfordret alle sine medlemmer og institutioner til at deltage i en indsamling til fordel for Syriens krigsramte børn. - For en forening, der driver daginstitutioner og skoler, er det oplagt at vise et ansvar for børns vilkår andre steder i verden, forklarer direktør Anders Molt Ipsen, der glæder sig over den store opbakning til projektet. En gratis koncert fra DR Big Bandet, donationer fra enkeltpersoner og ikke mindst institutionernes indsamlinger på 6.233,83 euro, der blev overrakt til UNICEF Flensborgs repræsentanter. En læsemaraton Seks elever fra Sørup Danske Skole - en repræsentant fra hvert klassetrin - var mødt op sammen med skoleleder Anja von Oettingen for at overrække checken og fortælle om deres helt særlige indsamlingsarbejde, der havde form af en læsemaraton. Forud for læsedagen, der foregik den 12. december, havde eleverne indhentet tilsagn fra forældre, bedsteforældre, naboer og venner til at fungere som sponsorer med et fast beløb per læste side hhv. bogstavsopgave for de yngste elevers vedkommende. De 39 børn på skolen læste og arbejdede på livet løs og kom dermed op på hele 823 euro. - Vi syntes, det var spændende at koble indsamlingen til læring, fortæller skoleleder Anja von Oettingen om det tværfaglige projekt. Børnene skulle selv udregne beløbene og skrive fakturaer - og emnet lagde samtidig op til etiske overvejelser. Foto: Katrine Hoop Sophie, Mads, Franziska, to gange Johanna og Alina fra Sørup Danske Skole sammen med Marlies Försterling og Doris Obal (UNICEF) Børn i Sydslesvig hjælper børn i Syrien Akut nødhjælp Syrienkonflikten raser på sit tredje år, og millioner af børn er på flugt og udsat for fysisk og psykisk lidelse. Tusindvis af syriske børn bor i telte på den frosne jord og har akut brug for nødhjælp. - Vi prøver at give dem en smule normalitet, forklarer Doris Obal. UNICEF sørger for levering af madvarer, sundhedshjælp og varmt tøj samt oprettelse af vandforsyning, sovepladser og nødskoler. - Næste gang I på TV ser et telt i en flygtningelejr i Syrien, er det måske et sovested, I selv har sørget for, sagde Marlies Försterling, som roste børnenes store indsats. UNICEF Flensborgs arbejde bæres af frivillige, og der er altid brug for en hjælpende hånd og gode ideer til indsamlingsprojekter. Alle indsamlede midler og donationer går ubeskåret til UNICEFs arbejde i mere end 150 udviklingslande, hvor børn har brug for hjælp til at overleve og få en bedre fremtid. Katrine Hoop Mindretallet er positivt overfor flytning af børnehave Flytning De lokale på Midtangeln skal inddrages i børnehaveplanerne i Satrup HOSTRUP/SATRUP. Skoleforeningens styrelse har på sit seneste møde givet direktionen grønt lys til at veje stemningen i de øvrige mindretalsorganisationer for en mulig flytning af Hostrup Danske Børnehave til Satrup Danske Skole. Børnehaven ligger i dag ti kilometer fra Satrup, - som er et af regionalcentrene på Midtangeln. Lokalt ønske Lokalt er der et stort ønske om, at børnehaven flytter hen ved siden af skolen. Det ville gøre samarbejdet nemmere og desuden skabe mere plads. Familier fra Satrup fravælger den danske institution pga. den lange afstand til Hostrup. Det føles forkert at skulle køre ud af byen for at få sit barn i en institution. På samrådsmødet i denne uger præsenterede Skoleforeningens formand, Per Gildberg og Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, ideen i Det Sydslesvigske Samråd. - Det handler ikke om, at vi vil gå i gang med at bygge en børnehave i morgen, men vi vil gerne høre jer andre om det, så jeres ønsker kan flyde med ind i en planlægning, sagde Per Gildberg. Anders Molt Ipsen sagde, at det var vigtigt for Skoleforeningen, at der bliver taget højde for de ønsker, foreningerne i området har. Foreningerne i Satrup var allerede i 2008 meget positive overfor ideen om etableringen af en ny børnehave i Satrup, og var parat til at lægge foreningsmøder og lignende til Satrup-området. Skal inddrages Både SSF og Dansk Kirke i Sydslesvig meddelte på Samrådsmødet, at man er meget interesseret i at deltage i forløbet. Børnehaven i Hostrup blev opført i 1953 og er ikke tidssvarende. Der mangler personalerum, samtalerum og et rum til at arbejde med børn med særlige behov. Og der er ingen mulighed for at optage børn under tre år. At Midtangeln ikke har en dansk vuggestue, betyder, at børnene starter i de tyske vuggestuer og skifter over i dansk børnehave når de er fyldt tre år. Det vil af sproglige grunde være en stor fordel at få dem optaget i vuggestuealderen. Planerne om en nybygget børnehave vil derfor også indeholde en vuggestue. Foto: Martina Metzger Børnehaver og SFOer bliver dyrere Brugerbetaling Udsigt til første forhøjelse af børnehavebidrag i fire år. SYDSLESVIG. Skoleforeningens fællesråd skal på sit næste møde stemme om en forhøjelse af forældrebetalingen til alle børnehaver og skolefritidsordninger udenfor Flensborg By. Skoleforeningens styrelse besluttede på sit seneste møde at anbefale en forhøjelse på ti euro af børnehavebidraget, fem euro for børnehavekørsel og ti euro af forældrebetalingen til Skolefritidsordningerne. Priserne for brugen af de danske vuggestuer forhøjes ikke. - Børnehavebidraget er ikke steget i fire år, men det er kørsels- og driftsomkostningerne, oplyste Børne- og Skolefritidschef Birgit Messerschmidt på styrelsesmødet. Stemmer fællesrådet for forhøjelserne, gælder de pr 1. august i år. Forældrebetalingen i de danske institutioner bliver tilpasset omkostningerne i de tyske institutioner. Flensborg By er ikke med, da prisen her efter aftale skal være den samme i alle børnehaver, og da Skoleforeningen ikke driver skolefritidsordninger i byen. Merindtægterne er beregnet til cirka euro årligt. Hostrup Danske Børnehave skal måske flytte ved siden af skolen i Satrup.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts Læsebånd gør eleverne bedre til at læse Sprog og læsning Læsning hver dag i skoletiden har givet gode resultater, ikke kun i Bredsted. SYDSLESVIG. Elevernes læsefærdigheder har været i fokus i Skoleforeningen i den seneste tid, og et af de mange tiltag på området er det såkaldte læsebånd, som cirka ti skoler rundt omkring i Sydslesvig arbejder med lige for tiden. - Læsebåndet kan organiseres på mange forskellige måder, og man kan også have et meget forskelligt indhold i læsebåndet. I nogle perioder er det måske læselysten, der skal styrkes, og i andre perioder er det måske den faglige læsning, der er i fokus. Nogle skoler arbejder kun med læsebånd i perioder, og nogle skoler har læsebånd hele året rundt. På nogle skoler læser man bøger passende til de forskellige fag, mens man på andre skoler måske arbejder med forskellige læsestrategier i læsebånd, siger Skolekonsulenten for specialundervisningen i Skoleforeningen, Katrin Lass. Læsebåndet startede på Bredsted Danske Skole for halvandet år siden. For at forbedre elevernes læsefærdigheder indførte man dengang, at alle elever hver dag skulle læse i et kvarter på samme tid. - Det har været nødvendigt at gøre en indsats på området, fordi resultaterne fra læseprøverne havde vist, at eleverne i Sydslesvig var blevet dårligere til at læse dansk, fortæller Bente JARUPLUND. Sprogvurderingen er en vigtig del af det sprogpædagogiske arbejde i Skoleforeningens børnehaver og vuggestuer. I godt og vel to år har man nu sprogvurderet børn i daginstitutionerne og udarbejdet handleplaner ud fra tre udviklingsområder: samspil, kommunikation og opmærksomhed. Sprogforståelse og sproglig bevidsthed og udtale, ordforråd og sætningsproduktion. Vi ved en masse om emnet I handleplanerne sættes der mål for, hvad der skal arbejdes hen imod, der beskrives, hvad der skal arbejdes med, og sættes navn på konkrete handlinger og aktiviteter, og hvem i institutionen eller i hjemmet der står for at føre planen ud i virkeligheden. Læsebånd på Harreslev Danske Skole Knutzen-Koch fra Bredsted Danske Skole. - Læsebånd fungerer sådan, at eleverne læser bøger, der svarer til deres niveau. Samtidig tester vi deres læsefærdigheder, så vi kan tilpasse niveauet, når færdighederne forbedres. Efter halvandet år kan vi konstatere, at især eleverne i 1. til 5. klasse er blevet markant bedre til at læse. Eleverne i 6. til 8. klasse er også blevet bedre til at læse, men vi må erkende, at der for unge i den alder er mange andre ting, der er vigtige, siger hun. For hende er en af de væsentlige forudsætninger for, at læsebåndet virker, at læsetiden også bliver brugt til at læse. - Vi giver selvfølgelig eleverne nogle opgaver i forhold til de bøger, de læser, men de skal løses derhjemme, og gennemgang af hjemmearbejdet sker i den almindelige undervisningstid. Vi har gjort gode erfaringer med, at præsentationen af det læste sker muntligt i stedet for skriftligt, så læser eleverne mere, siger Bente Knutzen-Koch. Foto: Hostrup Danske BørneHave På et sprogpædagogisk netværksmøde inden jul mødtes pædagoger fra daginstitutionerne for at uddybe overvejelserne omkring emnet og sammentænke det med kollegerne på de andre institutioner. Der blev også præsenteret materiale som inspiration til pædagogernes arbejde med sprogvurderingen. - Vi ved en masse om emnet. Den tosprogethed vi har i Sydslesvig, er enestående. Vi finder vores egne værktøjer, og finder ud af, hvordan man bedst gør, sagde børnehavekonsulent Petra von Oettingen på mødet, som fandt sted på Jaruplund Højskole. I et oplæg kom børnehaveleder Helle Witt Nommensen fra Hostrup børnehave ind på forholdet mellem sproglige problemer, sprogforståelsen og ordforråd på andetsproget og præsenterede Læsebånd på Bredsted Danske Skole Dialogisk læsning i Hostrup Danske Børnehave. Tosprogetheden i Sydslesvig er enestående Pædagogik Sprogblanding i Sydslesvig giver både udfordring og muligheder for pædagogerne i daginstitutionerne. Der er store sprogpædagogiske muligheder i vuggestuerne. At børnene får både det danske og det tyske sprog så tidligt betyder, at de er simultant tosproget en handleplan fra sin egen institution. Handleplan for barnet - Det er vigtigt, at I laver en handleplan for barnet for at kunne se udviklingen over en periode, sagde Helle Witt Nommensen, som kunne se store sprogpædagogiske muligheder i de danske vuggestuer i Sydslesvig. - At de får begge, det danske og det tyske sprog så tidligt betyder, at de er simultant tosproget, når de er tre år gamle. De har to modersmål, sagde hun. Hun sagde også, at man ikke skal være bange, hvis børn blander dansk og tysk. - Det betyder, at de er i en udviklingsfase. Helle Witt-Nommensen, børnehaveleder Rapport Fotos: Daniel Dürkop Danmarks Evalueringsinstitut har offentliggjort en rapport med ny viden om, hvilke faktorer der er forbundet med læsefremgang fra 4. til 6. klasse. Lærere, der er opdateret med den seneste viden på området, er de bedste til at løfte elevernes læseniveau. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny EVA-undersøgelse af læsning på folkeskolens mellemtrin. Rapporten kommer to uger efter, at OECDs PIACC-undersøgelse viste, at Danmark er placeret under OECD-gennemsnittet med hensyn til læsefærdigheder. Rapporten går tæt på undervisningen i læsning og den måde, lærerne arbejder på med læsning i 4., 5. og 6. klasse. Rapporten viser eksempelvis, En logistisk udfordring er det at skaffe bøger til læsebåndet, som både svarer til børnenes udvikling og behandler de rigtige emner. Men efter at der nu er flere skoler, der arbejder med modellen, er man i Skoleforeningen blevet meget bevidst om det logistiske, og Center for Undervisningsmidler står klar med klassesæt til læsebånd. Bente er glad for, at hele lærerkollegiet bakker op om initiativet. Læsetiden tages jo fra den almindelige undervisning. - Vi læser primært på dansk, men vi kan måle, at det også har haft en effekt på elevernes læsning i tysk. At eleverne er gode til at læse betyder, at de også forstår det de læser, og det har alle fag fra matematik til historie noget ud af, siger Bente Knutzen-Koch. I de enkelte klasser er man glad for at markere, hvor meget man har læst. I Bredsted hænger man små bånd op på træppegelænderet for at vise, hvor meget den enkelte klasse har læst. En smule konkurrence skader ikke, mener man i Bredsted. Temaside Forældrehylden præsenterer bøger, applikationer, hjemmesider eller film der er værd at opleve for Skoleforeningens forældre Lea Letén: Snigeren - superhelt mæ migræne På en ny temaside kan lærere i folkeskolen hente inspiration til gode, differentierede undervisningsforløb i dansk og matematik. Ny højtlæsningsbog, som vil fascinere og more de 5-8 årige. Den er underholdende i sig selv samt velegnet til at sætte fokus på børn med migræne. Det der gør bogen fascinerende, er at det er lykkedes forfatter og illustrator Lea Letén som en helt naturlig del af den spændende og humoristiske fortælling at indflette oplysninger om drengen Holger og hans migræne, uden at det bremser historien. De 3 venner Holger (Snigeren), Kalle og Birka danner en superhelte-bande. De opdager at Den Onde, som er en mand i nabolaget, trækker afsted med sin modvillige Inspiration til differentieret undervisning i skolen HADERSLEV. Differentieret undervisning har været et bærende princip i den danske folkeskole siden Alligevel viste en undersøgelse fra EVA i 2011, at der er stor usikkerhed blandt lærerne om, hvordan man bedst muligt kan differentiere undervisningen i praksis. Elevgruppen bliver stadigt mere mangfoldig, og det understreger behovet for at kunne differentiere undervisningen. Fokus på udfordringerne Med udviklingsprojektet Eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov«har en række forskere derfor sat fokus på udfordringerne med differentiering. Projektet har udviklet og afprøvet eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på undervisningsdifferentiering. Det er mundet ud i en temaside med ek- Ny viden om hvordan vi får bedre læsere at der er størst læsefremgang i klasser, hvor læreren har stor viden om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for at styrke elevernes sprogforståelse. - Det er vigtigt at have fokus på i det kompetenceløft, der er en del af folkeskolereformen. Vi får med undersøgelsen ny viden om sammenhængen mellem lærernes undervisningspraksis og elevernes læsefremgang, som vi kan anvende til at styrke indsatsen i folkeskolen, siger den danske undervisningsminister Christine Antorini. Undersøgelsen viser også, at lærere, der prioriterer at bruge meget tid på, at eleverne skal forholde sig til spørgsmål og opgaver, mens de læser, har klasser med større læseudvikling. Det samme gælder for lærere, der bruger meget tid på at have fokus på læsning af faglitteratur. Undersøgelsen hund, og de vil gøre alt for at redde den. Snigerens migræne-anfald giver et lille afbræk i deres mission. Birka tror, at hunden skal aflives, så derfor redder hun den alene. Misforståelsen bliver ryddet af vejen og Holger får lov at få hunden. De 2 passer rigtigt godt sammen, da de begge skal have meget søvn og ikke tåler chokolade. De mange små atmosfærefyldte farveillustrationer understøtter historien rigtig godt og er med til at gøre den og personerne levende. Bag i bogen er der en side til barnet og en til de voksne om børn med migræne. Lån bogen på Biblioteket. Inge Marie Bordinggaard Elechukwu Børnebibliotekar ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig sempler på differentierende undervisningsforløb i de to fag. Siden skal være med til at inspirere og hjælpe lærere til en mere differentieret undervisning. Lærervejledning og elevmateriale Et af eksemplerne på siden retter sig mod 5. klasse, som skal skrive gysere i dansk. Til lærernes inspiration er det 11 lektioner lange undervisningsforløb forklaret med lærervejledning og elevmateriale. Fokus ligger på differentieringen - læreren kan for eksempel opdele skriveforløbet, så det bliver mere overskueligt for alle elever at deltage. Det bliver samtidig understreget, at læreren skal sørge for at gøre hver lektions faglige pointe tydelig for eleverne, så de får en bedre forståelse af, hvad de skal lære og hvorfor. Projektets resultater bliver præsenteret på konferencer i København og Aarhus. Udviklingsprojektet er gennemført af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, VIA UC og UC Syd. Det er finansieret af Undervisningsministeriet. Resultaterne fra projektet vil indgå i det vidensgrundlag, som Ressourcecenter for Folkeskolen arbejder ud fra, og vil blive formidlet via læringskonsulenternes arbejde. tyder således på, at en stor andel af dansklærerne med fordel kan forsøge at inddrage mere arbejde med faglitteratur i læseundervisningen. Derudover viser rapportens casestudier, at læsningen skal gøres levende og interessant gennem brug af gode tekster, ligesom undervisningsmiljøet skal være inspirerende. Men lærerne skal også arbejde med at skabe struktur, variation og systematik, så alle elever bliver udfordret på de rigtige måder både før, under og efter læsningen. Det er interessant, at lærerne både fokuserer på at give eleverne inspiration og lyst til at læse, og at de samtidig har klare krav og faste rutiner. Det gavner ikke mindst de elever, som kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en naturlig del af dagligdagen. Rapporten viser ligeledes, at elevernes læsekompetencer i 6. klasse stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Elever fra hjem hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse, læser på et niveau, der i gennemsnit er over 15,8 måneder (over et klassetrin) bedre end elever fra hjem, hvor begge forældre har grunduddannelser. Formanden i Voksenundervisningen i Sydslesvig, Erik Andresen. Generalforsamling Efteruddannelsen i Sydslesvig skal være mere synligt. SYDSLESVIG. Voksenundervisningen i Sydslesvig står i år for første gang med en bod til årsmødearrangementerne i Flensborg og Egernførde. - Vores tankegang med en bod har været, at vi på den måde måske kan gøre det nemmere for dem, der ønsker det, at komme i kontakt med os og muligvis orientere dem, der er på pladsen, om hvilke fantastiske tilbud vi har. Vi har haft et møde med Gitte Hougaard, som jo bl.a. er formand for årsmødeudvalget. Hun var meget positiv overfor ideen. Vi prøver derfor i år med en bod til årsmødet i Egernførde og en i Flensborg, fortalte formanden for Voksenundervisningen, Erik Andersen på det årlige repræsentantskabsmøde i Aktivitetshuset i Flensbrog. Stabilt antal kurser Voksenundervisningens sekretær Anne Winkelschröter kunne fortælle om et stabilt antal kurser og deltagere. - I alt var der mere end 4100 deltagere på de 388 kurser, fortalte hun og det var voksenundervisningens formand, Erik Andresen glad for: - Voksenundervisningens succes skyldes sikkert mængden af forskellige kurser, som vi er i stand til at tilbyde og den kreative indsats, som lærerne udviser i deres undervisning. Derfor gælder også min tak Voksenundervisningen i tal: I februar 2014 er der 403 godkendte hold - mod 412 godkendte hold i februar af kurserne er danskkurser - 10 kurser mindre end i 2013, men stadigvæk ca. 66 % af det samlede kursustilbud. Andre sprog der tilbydes er italiensk, frisisk og russisk. her i dag lærerne, der står for den daglige udfordring. Fordi de sørger for, at den danske kultur, blandt andet igennem sprog, motion og kreative emner, bliver tilgængelig blandt vore egne og hos flertalsbefolkningen, og dermed også skaber sympati og forhåbentligt danner grobund for større og større accept af det danske. Så det må betegnes som glædeligt at se, at der fortsat er behov og stor interesse for de kurser som vi tilbyder, sagde han. Inden for de kreative kurser oplever voksenundervisningen den største stigning. Voksenundervisningen har i samarbejde med Dansk Centralbibliotek kunnet tilbyde en foredragsrække om kunst (malerier og skulpturer), som tiltrak flere end 50 deltagere pr. kursus. Aktivitetshuset har udvidet tilbuddet med kursusemner som Croquis, Zendoodle og biavl. Kursustilbuddene indebærer også aerobic, yoga, pilates, stretching, vandgymnastik, it, glasarbejde, pileflet, håndarbejde, filtning, maleri, madlaving og meget mere. Sæsonkurserne er stadigvæk den mest efterspurgte kursusform. Deraf udgør aftenskurserne ca. 64 %. I alt udgør de kurser der er godkendt som uddannelsesorlov (Bildungsurlaub) ca. 16 procent. Af de 398 kurser gennemførtes 167 (158) i Flensborg, 108 (103) i Slesvig-Flensborg amt, 38 (41) i Nordfrisland, 71 (65) i Rendsborg-Egernførde amt og 14 (7) i Kiel. Den største stigning kan konstateres i Kiel, hvor antallet af gennemførte kurser er blevet fordoblet. I kalenderåret 2013 blev der udbetalt lærerløn for i alt 7268,66 undervisningstimer (mod 6637,34 timer i 2012) - en tilbagegang på hele 12 procent. Af de samlede udgifter udgør deltagergebyret 55 % (58) og de offentlige tilskud 24 % (26). Resten på 21 % (16) er Skoleforeningens andel. De samlede udgifter har været næsten euro. Skoleforeningens andel var euro. Som bekendt søges der om tilskud ved byer, ved amter og ved kommunerne. I alt har vi i 2013 modtaget ,49 euro i tilskud. Det er en stigning på ca. 180 euro. Voksenundervisningen vil med til årsmøderne Fremmødet er et problem Repræsentanterne fra de forskellige foreninger havde en del at diskutere med hinanden. Blandt andet fremmødet til de årlige møder. På trods af, at man havde mindet repræsentanterne om det, var kun cirka halvdelen mødt op på Aktivitetshuset i Flensborg. Voksenundervisningens bestyrelse, Nævnet, fik til opgave at henvende sig til de enkelte sydslesvigske organisationer, så de tager problemet op der, hvor repræsentanterne bliver valgt. SSWs Gerda Eichhorn mente, at man måske burde overveje, om det er nødvendigt med to repræsentanter fra hver organisation. En ville måske være nok. Også det tager formandskabet med i sine overvejelser. Skoleforeningens Niels Ole Krogh foreslog, at voksenundervisningen skulle oprette en Facebookprofil for at øge attraktiviteten og gøre det nemmere at informere hinanden.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts Undervisningsmateriale om 1864 på Center for Undervisningsmidler 1864 En udstilling på Skoleforeningens Center for Undervisningsmidler i Flensborg tilbyder et udvalg af undervisningsmaterialer om FLENSBORG. - Vi har 18 forskellige titler i klassesæt, og og en række tv-udsendelser, sagde skolekonsulenten for historie Kirsten LaCour, under åbningenaf udstillingen. - En oversigt over materialet ligger på CFUs hjemmeside. Her er der også adgang til filmene over et nyt streamingsystem, sagde CfUs leder Claus Fischer. Skoleforeningens konsulent for faget dansk, Tina Joost, sagde under åbningen: - Det at kende og lære om vores historie er vigtigt for os, for vores elever - ikke kun det faktuelle, omstændighederne, det vi kan bevise er sket - men også mennesket i historien, hvordan det historiske er blevet oplevet af det enkelte individ. Litteraturen, specielt den historiske roman, tager faktuelle begivenheder op, men litteraturen kan som noget særligt fortælle historien oplevet gennem individets øjne. Et andet blik - I skoleverdenen, for faget dansk, betyder det, at eleverne gennem arbejdet med den historiske roman kan leve sig ind i, hvordan et barn eller et ungt menneske kan have oplevet historien - godt nok fortalt gennem forfatterens og hans eller hendes fortolkning som fiktion, men den historiske roman kan give eleverne et andet blik på historien og mennesker, der levede dengang. De mellemmenneskelige vilkår, følelserne, udfordringerne, tankerne kan trække tråde til nutiden, og vores forståelse udvides, sagde hun. Litteraturen formidler tanker, følelser, viden, og det som eleverne lærer i dansk, er også hvordan historien bliver formidlet, de litterære fremstillingsformer - hvor faget historie sætter de historiske vilkår og værdier i sammenhæng. - Arbejdet med fremstilingsformerne, arbejdet med sproget, med ord og dermed udvidelse af ordforrådet er vigtige veje til forståelsen af al litteratur. Derfor er der blevet udarbejdet en pædagogisk vejledning, et idekatalog til arbejdet med den historiske roman 1864«, som jeg håber, vil blive brugt flittigt, - og kan blive afsæt til faglig, interessant, og vedkommende læring om for vores elever her i 2014, sagde hun. Den historiske roman kan give eleverne et andet blik på historie. Tina Joost, Danskkonsulent Foto: Arkiv VALG TIL SAMARBEJDSRÅD OG FÆLLESRÅDET Fokus KAN HERMED BEKENDTGØRE FØLGENDE DATOER FOR VALG TIL SAMARBEJDSRÅD OG FÆLLESRÅDET: Metoder til at dele viden i dagtilbud og på skoler Rapport Udveksling af viden mellem kolleger er en ofte overset form for kompetenceudvikling. Men der ligger store ressourcer i en sund videnkultur, mener man i Dansk Skoleforening. I dag offentliggør EVA - Danmarks Evalueringsinstitut rapporten Veje til udvikling af praksis. Erfaringer med at sætte fokus på videnkultur i dagtilbud og på skoler«. Her kan skoler og dagtilbud finde inspiration til at arbejde med kollegial videnudveksling og udviklingen af en sund videnkultur. Inspirationen er baseret på erfaringer fra to daginstitutioner og to skoler, som med processtøtte fra EVA har arbejdet systematisk og formaliseret med at udvikle deres videnkultur. Viden om læringsprocesser Formålet med evalueringen er at give pædagoger, lærere, ledere i dagtilbud og skoler og pædagogiske konsulenter viden om de læreprocesser, der finder sted, når et dagtilbud eller en skole sætter fokus på videnkultur og anvender forskellige nye arbejdsmåder, mødeformer m.v. samt at tilbyde en samling af værktøjer til inspiration for andre. Fælles for de deltagende daginstitutioner og skoler er, at det har været givtigt at få nogle metoder og værktøjer til at arbejde aktivt med videnkulturen. Med udgangspunkt i erfaringerne peger EVA i rapporten på en række elementer, som andre daginstitutioner og skoler kan have gavn af, når de arbejder med videnkultur. Det gælder eksempelvis at prioritere videndeling og refleksion på møder, etablere fora for videndeling og refleksion på tværs af institutionen eller skolen, anvende metoder til at se praksis fra forskellige perspektiver, arbejde systematisk via guides, anvende metoder, der giver mulighed for at bevæge sig mellem det specifikke og generelle og kombinere hverdagssprog og fagsprog, kontinuerligt fokus på videnkultur m.v. Videndeling er også et vigtigt emne i Dansk Skoleforening. Blandt andet arrangerer Skoleforeningen en gang om året en stor videndelingskonference, som skal give godt input til den pædagogiske hverdag. Her bliver viden, noget man kan se og føle på - og tage med hjem. Der er mulighed for at afprøve metoder, kigge på materiale og høre om projektforløb. A. P. Møller Skolen: kl på A. P. Møller Skolen, Fjordallee 1, Slesvig Askfelt Danske Skole: kl på Askfelt Danske Skole, Dorfstr. 25, Askfelt Bavnehøj-Skolen: kl på Bavnehøj-Skolen, Hauptstr. 5, Humtrup Bøl-Strukstrup Danske Skole: kl på Bøl-Strukstrup Danske Skole, Dorfstr. 21, Strukstrup Cornelius Hansen-Skolen: kl på Cornelius Hansen-Skolen, Alter Kupfermühlenweg 15, Flensborg Duborg-Skolen: kl i festsalen på Duborg-Skolen, Ritterstr. 27, Flensborg Ejderskolen: kl i Ejderskolens musiksal, Prof.-Koopmann-Str. 4-6, Rendsborg Gottorp-Skolen: kl på Gottorp-Skolen, Erdbeerenberg 32, Slesvig Gustav Johannsen-Skolen: kl i festsalen på Gustav Johannsen-Skolen, Eckenerstr. 9, Flensborg Hans Helgesen-Skolen: kl på Hans Helgesen-Skolen, Schleswiger Str. 23, Frederiksstad Hanved Danske Skole: kl på Hanved Danske Skole, Alter Kirchenweg 42, Hanved Harreslev Danske Skole: kl på Harreslev Danske Skole, Süderstr. 90, Harreslev Hatlund-Langballe Danske Skole: kl på Hatlund-Langballe Danske Skole, Hatlund 9, Stenbjergkirke Hiort Lorenzen-Skolen: kl på Hiort Lorenzen-Skolen, Königsberger Str. 3, Slesvig Hostrup Børnehave og Satrup Danske Skole: kl på Satrup Danske Skole, Wolleshuus 2, Satrup Husby Danske Skole: kl på Husby Danske Skole, Lerchenweg 2, Husby Husum Danske Skole: kl i festsalen på Husum Danske Skole, Klaus-Groth-Str. 45, Husum Jaruplund Danske Skole: kl på Jaruplund Danske Skole, Jarplunder Weg 14, Hanved Jens Jessen-Skolen: kl på Jens Jessen-Skolen, Mürwiker Str. 155 A, Flensborg Jes Kruse-Skolen: kl på Jes Kruse-Skolen, Hans-Chr.-Andersen-Weg 2, Egernførde Jørgensby-Skolen: kl. 19.o0 på Jørgensby-Skolen, Schulgang 2-6, Flensborg Kaj Munk-Skolen: kl på Kaj Munk-Skolen, Hans-Christian-Andersen-Weg 14, Kappel Kiel-Pris Børnehave og Jernved Danske Skole: kl på skolen, Schulstr. 50, Dänischenhagen Kobbermølle Danske Skole: kl på Kobbermølle Danske Skole, Wassersleben 32, Harreslev Lyksborg Danske Skole: kl på Lyksborg Danske Skole, Gorch-Fock-Str. 1 C, Lyksborg Læk Danske Skole: kl på Læk Danske Skole, Propst-Nissen-Weg 55, Læk Nibøl Danske Skole: kl på Nibøl Danske Skole, Osterweg 67, Nibøl Oksevejens Skole: kl i Det Danske Hus i Sporskifte, Alter Husumer Weg 220, Flensborg Risby Danske Skole: kl på Risby Danske Skole, Greens Weg 4, Risby Skovlund-Valsbøl Danske Skole: kl på Skovlund-Valsbøl Danske Skole, Buchauweg 28, Skovlund Store Vi-Vanderup Børnehave og Store Vi Danske Skole: kl i Störtebekerweg 3, Store Vi Sønder Brarup Danske Skole og Børnehave: kl i aulaen på skolen, Raiffeisenstr. 25, Sønderbrarup Sørup Danske Skole: kl på Sørup Danske Skole, Neue Str. 12, Sørup Treja Danske Skole: kl på Treja Danske Skole, Geilwanger Str , Treja Uffe-Skolen: kl på Uffe-Skolen, Herzog-Philipp-Allee 3 A, Tönning Vanderup Danske Skole: kl på Vanderup Danske Skole, Bakkesand 1, Vanderup Vesterland-List Børnehave og Vesterland-Kejtum Danske Skole: kl på skolen, Deckerstr , Vesterland Vidingherreds Danske Skole: på Vidingherreds Danske Skole, Beim Siel 5, Nykirke OVERSIGTEN AKTUALISERES LØBENDE PÅ Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts B-Art: Kunstner for en dag Kunstptojekt Unge fra de danske skoler og vuggestuer har lavet kunst SYDSLESVIG. Omkring 200 unge fra 8 skoler og daginstitutioner har i januar og februar været med til kunstprojektet B-Art, arrangeret af Skoleforeningens Center for og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Projektet har givet børn og unge fra mindretallet mulighed for at komme til at arbejde med en kunstner og dermed være kunstner for en dag. En anden tilgang til mediet Kunstneren Benjamin Rabe har lavet ipad-kunst med elever fra Vesterland, Treja og Gustav Johannsen-Skolen. De har både malet billeder på tablet-computeren og lavet stop motion film. - Det er helt fantastisk at arbejde med børn. De har en anden tilgang til mediet end voksne, siger Benjamin Rabe. - De er meget modige og har hurtigt gode resultater, fordi de ikke slæber rundt på al den ballast, vi voksne har, når de skal løse en opgave. De forstår, at applikationer er Børn slæber ikke rund på al den ballast, vi voksne har, når de skal løse en opgave Vuggestuebørn kan noget helt specielt med penslen. Fotos: Daniel Dürkop Benjamin Rabe, ipad-kunstner software, altså noget blødt, som de selv kan bøje sådan, at det passer, siger han og tilføjer: - Jeg har lært rigtigt meget af at arbejde med børnene. Graffittiholdet har været i gang i bibliotekets parkeringskælder. Noget helt specielt Kunstneren Karin Olesen er enig. Hun har både haft workshops i kalligrafi med vuggestuebørn og collager med skolebørn fra Gustav Johannsen-Skolen. - Vuggestuebørn kan noget helt specielt med pennen. De er ikke fikseret på forme, det bliver de først, når de bliver lidt ældre, fortæller hun. Skoleeleverne fra Gustav Johannsen Skolen har imponeret den kendte danske kunstner. - De har virkelig formået at skabe noget helt eget ud fra fragmenter fra andres liv. Det er meget vigtigt, når man laver collager, at man formår at skabe en ny virkelighed. Det har de unge gjort med stor kreativitet, siger hun. Stor kreativitet Stor kreativitet udviste også eleverne fra 10. klasse på Sønder Brarup Danske Skole. Sammen med grafittikunstneren Oliver Nebel har de skabt et maleri i parkeringskælderen på Centralbiblioteket i Flensborg. De er blevet udvalgt til denne workshop, fordi de allerede i deres ansøgning havde udvist et stort kreativt potentiale og havde lavet en film. Hele B-Art projektet er blevet fulgt af et filmhold bestående af elever fra Duborg- Skolen. I samarbejde med Bjarne Truelsen og Offener Kanal i Flensborg har de unge filmet til en film, som nu bliver klippet. Kunstneren Karin Olesen havde også i januar og februar en udstilling på Centralbiblioteket. Karin Olesen er en anerkendt kunstner med mange De unge malede på ipads. udstillinger bag sig, både i Danmark og udlandet. Karins farvestrålende og sprudlende værker taler til fantasien hos store og små - man kan ikke undgå at blive i godt humør af de skæve«og sprælske billeder. Karin har også mange års erfaring med at skabe kunst sammen med børn.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 1. marts Efterskoledag med mange muligheder Kulturmøde Efterskolernes dag i Slesvig blev et tilløbsstykke. SLESVIG. Tilbuddet på de danske efterskoler er meget omfattende. De spænder bredt fra almene efterskoler med vægt på skolefag til teater-efterskoler eller friluftsefterskoler. 28 efterskoler var forleden samlet på A. P. Møller Skolen i Slesvig for at informere interesserede sydslesvigske elever. Der kom rigtig mange interesserede, og det var medarrangør Frauke Pløen meget glad for. - Det er jo meget svært på forhånd at vide, hvor mange der kommer. Vi har med vilje gjort reklame for arrangementet også blandt de yngre elever, så de kan informere sig i god til, siger hun. En af disse unge var Luca Skydstrup fra Rendsborg. Han går i 7. klasse og er meget glad for friluftsliv. Helgenæs Naturefterskole er derfor en varm kandidat, når han om nogle år skal på efterskole. Her tilbydes der for eksempel jagt, lystfiskeri og hestesport. Desuden ville Luca kunne tage sin hund med på efterskolen. - Vores efterskole er både naturskole og en skole med alle de fag, der er vigtige for eleverne i Sydslesvig, som jo skal fortsætte skolegangen, siger Lasse Petersen, der er lærer på Helgenæs Naturefterskole. Og det er netop vigtigt, at både de unge og deres forældre er klar over, at efterskolens 10. klasse har en anden betydning for eleverne i Danmark end for dem i Sydslesvig. - En dansk elev, der tager på efterskole i 10. klasse, har allerede opfyldt alle de krav der er for at komme i gymnasiet. Sådan er det ikke i Sydslesvig. Her tæller 10. klasse med. Et år på en efterskole er derfor som udgangspunkt et ekstra år, hvor man får rigtig meget ballast med, man har godt af resten af livet, siger Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen. Infobod til forældre Skoleforeningen havde også en bod ved arrangementet. Her var det Tove Hinriksen, der havde lommeregneren fremme for at kunne fortælle forældrene, hvor meget tilskud Skoleforeningen vil kunne yde til den enkelte elevs efterskoleophold. Det var en service, mange benyttede sig af. Det er ikke kun de sydslesvigske elever, der nyder godt af et ophold på en efterskole i Danmark. Danske elever får også noget ud af, at de er der, siger Carsten Wiwel, fra Vojens Gymnastik og Idrætsefterskole. - Jeg underviser i tysk, og det gør vi meget ud af som en sønderjysk efterskole, siger Carsten Wiwel. - Men tysk er ikke særlig attraktivt for de unge. Derfor er det ikke ligefrem et fag, der er rift om, siger han. Når vores danske elever så møder eleverne fra Sydslesvig, som helt naturligt begår sig på både dansk og tysk, synes de, det er enormt spændende. De er meget imponeret over, at de sydslesvigske elever er hjemme i begge sprog, og det gør, at vores danske elever faktisk har mere lyst til at lære tysk, siger han. Mange interesserede informerede sig på A. P. Møller Skolen om mulighederne for et efterskoleophold i Danmark. Det er ikke kun de sydslesvigske elever, der nyder godt af et ophold på en efterskole i Danmark. Danske elever får også noget ud af, at de er der. Carsten Wiwel, lærer på Vojens efterskole Fotos: Daniel Dürkop Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen, og kontorassistent, Tove Hinriksen, informerede om støttemulighederne. Skoler inviteres til STOMP Årsmøde FLENSBORG. Skolerne i Flensborg by, Flensborg amt og Sydtønder amt har fået en invitation til nogle STOMP-workshop med Jesper Falch i forbindelse med årsmøderne Jesper Falch er efterhånden en hyppig gæst i Sydslesvig, hvor han sætter gang i eleverne med murerspande og gode rytmer. STOMP-Workshoppene munder ud i optræden til Friluftsmødet i Flensborg søndag den 25. maj, hvor elever fra klasse vil være med til at sprede gode rytmer, farve og glad stemning i optoget. Efterfølgende optræder de 180 elever samlet på pladsen. Som prikken over i et vil folkgruppen Phønix, hvor Jesper Falch spiller trommer, give en koncert på pladsen. SSF, Dansk Central Bibliotek og SdU er gået sammen om dette initiativ og håber, at der vil blive taget godt i mod ideen. Projektet støttes af Kulturboost. Der er sendt breve ud til skolerne, tilmelding tages i mod på Sekretariatet for Flensborg amt internt nummer /156 eller udefra /155. Tilmeldingsfristen er den 7. april. Hjem til en helt ny børnehave Renovering ISTED. Den danske børnehave i Isted er flyttet hjem igen. Efter et år i Nybjernt, hvor børnehaven har holdt til i den nedlagte tyske skole, har børn og pædagoger taget deres gamle«børnehave i brug igen. Men gammel er den ikke længere. Efter en total renovering med tilbygning og udbygning af tagetagen er det faktisk en ny børnehave. - Det er vi rigtig glade for. Her er intet, som det har været, siger børnehaveleder Berit Kleinert. Hun kommer med en stort tak til Skoleforeningens håndværker Michael Demuth og hans flyttehold. - Der findes ikke bedre flyttefolk, siger hun. Efter ombygningen er der nu i Isted også plads til ti vuggestuebørn.

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 14.5.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 25. oktober 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 25. oktober 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen 5.11.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 25. oktober 2012 kl. 19.45 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael Otten, Michael Martensen,

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 13. september 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 13. september 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen 25.9.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 13. september 2012 kl. 19.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh,

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 28. maj 2013 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 28. maj 2013 kl på Christian Paulsen-Skolen 5.6.2013 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 28. maj 2013 kl. 17.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 18. juni 2014 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 18. juni 2014 kl på Christian Paulsen-Skolen 23.6.2014 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 18. juni 2014 kl. 16.30 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Niels Ole Krogh, Michael Otten, Niko

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 18. april 2013 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 18. april 2013 kl på Christian Paulsen-Skolen 30.4.2013 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 18. april 2013 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael Otten,

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 23. februar 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 23. februar 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen 27.2.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 23. februar 2012 kl. 19.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael Martensen,

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 15. november 2011 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 15. november 2011 kl på Christian Paulsen-Skolen 22.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 15. november 2011 kl. 17.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

BYTTE VIDEN CAFÉ VIDENSDELINGSKONFERENCE INSPIRA TION TIL DIN H VERDAG! FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG FRITIDSTILBUD

BYTTE VIDEN CAFÉ VIDENSDELINGSKONFERENCE INSPIRA TION TIL DIN H VERDAG! FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG FRITIDSTILBUD IPADS OG LÆRING SNORE- BILLEDER DIGITAL KREATIVITET NY SKRIFTLIGHED MAD TIL UNGE KOLDT FORLØB DIALOGISK LÆSNING MINDRETALS- PÆDAGOGIK BYTTE VIDEN CAFÉ DE- ESKALATIONS- TRÆNING MIT CFU FRI FOR MOBBERI AFRIKANSKE

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd

Det Sydslesvigske Samråd Det Sydslesvigske Samråd Beretning ved formanden Christian Jürgensen ved Sydslesvig-Konferencen den 4. marts 2017 Kære Gæster både nord- og sydfra Som formand for det sydslesvigske samråd vil jeg gerne

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. juli 2014 kl. 18.00 i restaurant Borgerforeningen, Flensborg

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. juli 2014 kl. 18.00 i restaurant Borgerforeningen, Flensborg 8.7.2014 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. juli 2014 kl. 18.00 i restaurant Borgerforeningen, Flensborg Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Niels Ole Krogh, Michaela

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 10.3.2015 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Jytte Nickelsen, Søren Harnow Klausen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 27. marts 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 27. marts 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen 10.4.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 27. marts 2012 kl. 19.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael Otten, Udo

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Stillingsopslag - lærerstillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne

Stillingsopslag - lærerstillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Flensborg, 17. maj 2019 UP/KFT Stillingsopslag - lærerstillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Lærerstillinger og månedslønnede vikariater Der opslås et antal stillinger som lærer til besættelse

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 22. september 2011 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 22. september 2011 kl på Christian Paulsen-Skolen 28.9.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 22. september 2011 kl. 17.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 18. december 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 18. december 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen 2.1.2013 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet tirsdag den 18. december 2012 kl. 19.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael Martensen,

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet mandag den 14. november 2016 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet mandag den 14. november 2016 kl på Christian Paulsen-Skolen 21.11.2016 LK/Oe Protokollat over styrelsesmødet mandag den 14. november 2016 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Jytte Nickelsen, Søren Harnow Klausen, Per Gildberg, Oluf Hoppe, Michael Otten,

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler

Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler Silja min Silja Af Inge Duelund og Birde Poulsen Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 2018 Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90.

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 25 1220København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Sydslesvigudvalgets projekttilskud

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære. Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne

Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Flensborg, 28. april 2017 UP/AL Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Lærerstillinger og månedslønnede vikariater Der opslås et antal stillinger som lærer til besættelse

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Mange steder kan man læse at der mangles fordybelse. Hos de studerende på de videregående uddannelser, hos eleverne i folkeskolen, hos de ansatte i virksomheder

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen 0. 3. klasse Side 1 af 8 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 1. marts 2001 1 stk. 5 skal hensynet til undervisningens fremme

Læs mere

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste Person Informationer Kontakt Dieter Paul Küssner Formand for Sydslesvigsk Forening

Læs mere