Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Boulevarden 13,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af byrådets møder i Godkendelse af udkast til fælles fundraisingstrategi for Aalborg Kommune 3 4 Orientering og godkendelse - AAK International Strategi status 2015 og handlingskatalog Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg 6 Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Midgården, Svenstrup (1. forelæggelse) 7 Godkendelse af rummelighedsredegørelse for nyudlæg af arealer til boliger i planperiode Godkendelse af skema B for 6 almene ældreboliger med servicearealer på Studievej 15, Nørresundby, Sundby-Hvorup Boligselskab Godkendelse af høringssvar til Region Nordjyllands forslag til Råstofplan Orientering om antiradikalisering og Tryg Aalborg - en mere tryg kommune er en del af Nordic Safe Cities Orientering om Ankestyrelsens prasksisundersøgelse af kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade 12 Orientering om Rigsrevisionens beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer på beskæftigelsesområdet Godkendelse af deltagelse i studietur med FB-FMU Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune Godkendelse af køreplan 2016/ Eventuelt Godkendelse af referat 59

3 Tid Mandag 9. maj 2016, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Niels Thomas Krarup Mads Duedahl Johansen, Tina French Nielsen, Thomas Kastrup-Larsen, Mai-Britt Iversen, Hans Henrik Henriksen, Lasse Puertas Navarro Olsen Christian Roslev, Jørgen Litske Petersen Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 1 af 159

5 Punkt 2. Godkendelse af byrådets møder i Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at byrådets møder i 2017 afholdes kl på følgende mandage: 9. og 23. januar 13. og 27. februar 13. og 27. marts 24. april 8. og 22. maj 19. juni 14. og 28. august 11. og 25. september 9. og 23. oktober 13. og 27. november 11. december Endvidere indstilles, at byrådet godkender, at byrådets 2 behandlinger af budget afholdes kl på følgende torsdage: 21. september - 1. behandling 12. oktober - 2. behandling. Sagsbeskrivelse Indstillingen fremsendes i henhold til 1, stk. 1 i Aalborg Byråds forretningsorden, med afvigelser fra forretningsordenen i april, juni og december måned. Spørgetid for byrådet er fastsat til følgende datoer: 9. januar 13. februar 13. marts 24. april 8. maj 19. juni 14. august 11. september Beslutning: Anbefales. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 12 af 159

6 Punkt 3. Godkendelse af udkast til fælles fundraisingstrategi for Aalborg Kommune Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at byrådet godkender udkast til fælles fundraising strategi for Aalborg Kommune, herunder at udmøntningen af strategien forankres i PK-gruppen, samt endvidere at besparelsen fra 2017 fordeles efter serviceudgifterne. Beslutning: Anbefales. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 13 af 359

7 Sagsbeskrivelse Det indgår i Aalborg Kommunes budgetforlig for 2016, at der skal udarbejdes en fælles fundraising strategi for kommunen. I den forbindelse er det forudsat, at der fra 2017 og frem skal ske en driftsbesparelse på 1 mio. kr. årligt. Det blev efterfølgende besluttet, at besparelsen håndteres i andet regi og indgår derfor ikke i arbejdet med at udforme en fundraising-strategi. Der er nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra alle forvaltninger i Aalborg Kommune. Arbejdsgruppens formål har været at udarbejde en fundraising strategi for Aalborg Kommune med udgangspunkt i et kommissorie udarbejdet af PK-gruppen. I kommissoriet er der opstillet otte arbejdsspørgsmål, og for hvert af dem, er arbejdsgruppen blevet bedt om at vurdere behovet og komme med eventuelle anbefalinger. Alle otte arbejdsspørgsmål er blevet vurderet og drøftet i arbejdsgruppen. De spørgsmål, som arbejdsgruppen har vurderet, der er behov for at arbejde videre med i henhold til anbefalinger, fremgår af strategien. Det er således ikke alle otte spørgsmål, som behandles i strategien. Dette begrundes med tilbagemeldinger fra forvaltningerne, hvor ikke alle spørgsmål vurderes relevante at komme med anbefalinger til, grundet forskellige erfaringer inden for fundraising og den administrative tilgang til samme. Ligeledes findes det ikke nødvendigt, at lave ordnet principper for at samordne mindre projekter. De spørgsmål fra kommissoriet, der er ikke fremgår af strategien er: Vurder potentialer og kom med anbefalinger om samordning ved fundraising af mindre projekter Vurder behovet for og kom med anbefalinger for rammer for modtagelse af ekstern finansiering i Aalborg Kommune Eventuelt komme med anbefalinger for den interne organisering af fundraising i de enkelte forvaltninger. I arbejdsgruppen vurderes det, at fokusområdet med strategien især skal være på den interne koordinering af fundraising i kommunen, herunder også den internationale strategi. Herved forventes der at opnå større værdi i projekterne, samt at Aalborg Kommune bliver en bedre samarbejdspartner for fondene. I strategien anbefales det, at koordineringen af indsatsen forankres på ledelsesniveau, samt at der etableres en tovholderfunktion for fundraisernetværket, der blev etableret i forbindelse med den internationale strategi. Tovholderen skal være ansvarlig for facilitering af netværkets aktiviteter på tværs af kommunen og samtidig sikre en relation mellem netværk og ledelse. I strategien er der ikke peget på en organisatorisk placering for denne tovholderfunktion. Ved implementering af fundraising strategien anbefales det, at PK-gruppen og/eller Direktørgruppen sætter målbare strategiske mål og succeskriterier for fundraising i Aalborg Kommune. Som supplement til strategien, har arbejdsgruppen udarbejdet en oversigt over fundraising-projekter for at skabe et foreløbigt overblik over fundraising--indsatsen i Aalborg Kommune. kl Side 24 af 359

8 Bilag: Magistraten Aalborg Kommune Fundraising Strategi.pdf Kommissorium AAK fundraising strategi.pdf kl Side 35 af 359

9 Punkt 4. Orientering og godkendelse - AAK International Strategi status 2015 og handlingskatalog Borgmesterens Forvaltning fremsender til Magistraten orientering Status for 2. halvår 2015 på handlingskatalog for AAK's internationale strategi og indstiller, at Magistraten godkender Handlingskatalog til Aalborg Kommunes Strategi for Internationale Samarbejder. Beslutning: Til orientering og godkendt med følgende tilføjelse til Handlingskataloget under afsnit Retningen: "at inddrage den viden, som mange borgere i Aalborg, der oprindeligt stammer fra andre lande og verdensdele, har, i dette arbejde". Endvidere indarbejdes Nordic Safe Cities i Handlingsplanen. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 16 af 459

10 Sagsbeskrivelse I forlængelse af Magistratens godkendelse den 17. november 2014 af handlingskataloget for Aalborg Kommunes Strategi for Internationale Samarbejder fremsendes hermed Handlingskatalog status 2. halvår 2015 til orientering samt Handlingskatalog til godkendelse. Handlingskatalog status I forlængelse af den tidligere godkendelse af Aalborg Kommunes Strategi for Internationale Samarbejder den 23. juni 2014, og godkendelse af handlingskataloget den 17. november 2014, er nu udarbejdet status for 2. halvår 2015 og handlingskatalog Status på Handlingskatalog er bygget op om de 5 temaer: Det globale, EU, Arktis, Norden og Venskabsbyerne, hvor de respektive tovholdere giver en kort status på resultater indtil nu, samt hvilke milepæle og aktiviteter, der planlægges gennemført de kommende måneder. Handlingskatalog For at udnytte mulighederne for at udvikle og arbejde med internationale projekter og aktiviteter på tværs af forvaltninger er handlingskataloget udviklet. Handlingskataloget sætter yderligere fokus på de enkelte forvaltningers indsatser og viser fokusområder for de individuelle forvaltninger for at synliggøre indsatser og potentialer for synergi på tværs. Inden for de fem temaer i den internationale strategi, konkretiserer handlingskataloget to spor: Strategisk anvendelse af internationale netværk med henblik på udvikling af samarbejdsrelationer og internationale projekter, der bidrager til gennemførsel af AAK s øvrige strategier. Strategiske og fokuserede samarbejdspartnere af geografisk interesse; med henblik på øget strategisk anvendelse og styrkelse af Aalborgs og Nordjyllands forbindelser og samarbejdsrelationer i Europa/verden samt udvikling af nye samarbejdsrelationer. Udvikle samarbejdsrelationer med byer/geografier som har en strategisk betydning for udviklingen af Aalborg gennem eksempelvis EUprojekter. Dette synliggør ligeledes internationale potentialer i forhold til Aalborg Kommunes kommende fundraising strategi. Fremdrift Der er generelt en god fremdrift på temaområderne. Af eksempler kan nævnes: Det nordiske perspektiv, hvor Aalborg Kommune nu er partner i 3 godkendte ansøgninger og Lead Partner på 2 projektansøgninger til hhv Interreg Nordsø programmet om strategisk klyngesamarbejde indenfor energiområdet, og Interreg ØKS programmet om bæredygtigt byggeri. Begge indsendt ved deadline i marts Fundraisernetværket og afholdelse af første workshop med oplæg om regionale, nationale og EUfonde. Workshoppen viste tydelig behov og interesse for erfaringsudveksling på tværs af forvaltningerne for at udnytte viden og ressourcer i organisationen. Det har vist sig værdifuldt at skabe overblik over aktiviteterne og at holde tovholderne op på milepæle og aktiviteter. Handlingskataloget giver fremdrift og mulighed for synliggørelse af aktiviteterne i den internationale gruppe og på tværs af forvaltningerne. Organisering Organisering er med til at sikre gennemførsel af Aalborg Kommunes Strategi for Internationale Samarbejder og bidrage til, at Aalborg Kommune får en professionaliseret tilgang til internationale samarbejder, aktiviteter og projekter. Organiseringen er med til at sikre spredning og forankring af viden om internationale aktiviteter og projekter på tværs af forvaltninger i Aalborg Kommune. Ligeledes skal den nye organisering i samspil med organiseringen omkring AAK s fundraising strategi bidrage til flere EU-ansøgninger og dermed flere midler til udviklingsaktiviteter i Aalborg Kommune. kl Side 27 af 459

11 Netværket af praktikere/fundraisere er etableret og første workshop er afholdt. Netværket bliver fremover kaldt fundraisernetværk. Der sikres koordinering med AAK s fundraising strategi, da personerne i netværket arbejder med fundraising og kan arbejde med internationale projekter. Der er udpeget en koordinator med sekretariatsfunktion. Koordinatoren er placeret i Business Development. Koordinatoren for den internationale gruppe har afholdt møder med forvaltningerne enkeltvis. Disse møder har fungeret som en drøftelse af de enkelte forvaltningers og afdelingers potentiale for internationale projekter. Processen har givet et overblik over potentielle emner for EU-projekter samt en synliggørelse af potentialer for projekter på tværs af forvaltninger for internationale projekter. Processen har også afdækket et stort behov for øget sparring og rådgivning i projektudviklingsfasen samt øgede kompetencer i forbindelse med udarbejdelse af konkrete ansøgninger. Initiativet bliver fortsat meget positivt modtaget i alle forvaltninger og afdelinger. Der bliver givet udtryk for, at vigtigheden og behovet for videndeling på tværs af forvaltninger og ikke mindst assistance til screening af ideer og udvikling af EU-projekter. Bilag: Handlingskataloget status 2. halvår 2015 Handlingskatalog kl Side 38 af 459

12 Bilag: Magistraten Handlingskatalog international strategi, status 2. halvår2015 endelig.pdf AAK International Handlingskatalog pdf kl Side 49 af 459

13 Punkt 5. Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der indføres delegationsregler for beslutningskompetencen for lokalplaner og kommuneplantillæg. Jens Toft-Nielsen var fraværende. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 10 af af 559

14 Sagsbeskrivelse Forvaltningen arbejder løbende med at forbedre og effektivisere arbejdet med lokalplaner. Dels i forhold til at gøre processen hurtigere og mere effektiv og dermed forkorte den samlede sagsbehandlingstid. Dels i forhold til at gøre selve produktet bedre, mere ensartet og målrettet. Fire hovedoverskrifter er i fokus: Samarbejde med konsulenter Der er fokus på at samarbejdet med bygherres konsulenter skal optimeres. Der arbejdes på klarere rammer for samarbejdet. Hvilke forventninger er der, hvad skal leveres osv. Til det formål er udarbejdet et udkast til Lokalplanvejledning til konsulenter og bygherrer, som til orientering er vedlagt som bilag til indstillingen. Større effektivitet og kvalitet Der er fokus på de interne processer og samarbejder omkring udarbejdelsen af lokalplaner. Målet er at optimere arbejdet for derved at opnå mere ensartede processer og planer samtidig med at kvaliteten af planerne bliver bedre og mere entydige. Digital lokalplan Fra medio april udarbejdes alle nye lokalplaner som digitale lokalplaner. Der har været et større forarbejde omkring indhold, proces mv. som dels skal medvirke til at gøre udarbejdelsen af planerne mere ensartede og dels vil betyde mere ensartede planer i opbygning, omfang mv. Der forventes således mere kortfattede og målrettede planer i forhold til den konkrete opgave. Delegering Forkorte procestiden ved at delegere beslutningskompetence til By- og Landskabsudvalget. Er nærmere gennemgået i nedenstående indstilling. Delegering Planloven giver mulighed for, at byrådet kan delegere beslutninger om godkendelse af lokalplanforslag og lokalplaner til udvalg og forvaltning. Muligheden omfatter også visse mindre kommuneplantillæg, men vil have størst betydning i forhold til udarbejdelsen af lokalplaner. En delegering af beslutningskompetencen vil betyde, at den samlede procestid for udarbejdelse af planerne forkortes afhængig af den konkrete plan. Uanset en beslutning om delegation ændres der ikke på planlovens krav til offentliggørelse og høring af planforslag og vedtagne planer. Beslutninger om følgende planer kan ikke delegeres, og skal derfor fortsat behandles i byrådet: - Planstrategi - Forslag og endelig godkendelse af revision af kommuneplanen - Del- og temastrategier for kommuneplanlægningen - Forslag og endelig godkendelse af kommuneplantillæg, der forudsætter fordebat - Lokalplaner med principiel betydning. Offentlighedens indsigt i planlægningen Et grundlæggende princip i Planloven er offentlighedens mulighed for indsigt i og påvirkning af planlægningen. Planlovens fastlagte krav til offentlige høringer og transparente beslutningsprocesser understøtter dette. Ved at delegere beslutning om godkendelse af lokalplaner eller lokalplanforslag, vil der ikke være den samme offentlighed som i dag. I dag er der referater fra de politiske møder, offentlig adgang til byrådsmøder samt video herfra på kommunens hjemmeside. Hvis beslutningskompetencen delegeres til udvalget eller forvaltningen, vil det se anderledes ud. Forvaltningen finder, at hensynet til den demokratiske proces bør vægtes højt. Det foreslås derfor, at alle planer ved både forslag og endelig godkendelse skal godkendes af enten By- og Landskabsudvalget eller byrådet. De mindre kommuneplantillæg, der kan delegeres, bliver ofte udarbejdet i sammenhæng med en lokalplan. Derfor vil det være logisk og gennemskueligt, hvis beslutningskompetencen delegeres på samme måde som for lokalplaner. kl Side 211 af af 559

15 Inddeling af planer efter karakter, kompleksitet og betydning By- og Landskabsforvaltningen foreslår, at kommuneplantillæg og lokalplaner inddeles efter deres karakter, indholdskompleksitet og betydning for kommunen og med udgangspunkt heri fastlægger mulighederne for delegation. Plantypen og dermed den forventede planproces fastlægges altid i forbindelse med det indledende forarbejde. I forhold til processen er der lidt forenklet to typer planer: Kan ikke delegeres Omfatter de store, omfattende lokalplaner som typisk tager længere tid at gennemføre end normalt på grund af komplekst indhold, mange ejere eller store geografiske områder. Rummer ofte særlige tiltag og processer under udarbejdelsen. Det kan f.eks. være byomdannelsesområder, projekter der berører hele kommunen, infrastrukturplaner eller temaplaner. Denne type lokalplaner ledsages ofte af et kommuneplantillæg, hvor der er en fordebat i starten af processen, som skal medvirke til at sikre den offentlige debat. Forslag Disse lokalplanforslag og lokalplaner bør altid besluttes i byrådet. Kan delegeres Omfatter lokalplaner, der har betydning for et afgrænset geografisk område og relativt få grundejere. Ligger ofte indenfor de fastlagte rammer i kommuneplanen, men kan også ledsages af et kommuneplantillæg med mindre ikke principielle justeringer, hvilket f.eks. kan være mindre ændringer i områdegrænser med forskellige anvendelser, maksimal højde eller bebyggelsesprocent. Kompleksiteten i planen vil være almindelig, og forventes ikke at kræve særlige processer. Forslag Planforslag bør kunne godkendes af By- og Landskabsudvalget. Endelig godkendelse af planer bør kunne ske i By- og Landskabsudvalget. Hvis et byrådsmedlem ønsker, at planen skal behandles i byrådet, har medlemmet ret til at kræve det. Lokalplaner og kommuneplantillæg, der kan delegeres i skematisk form Vedtages i: By- og Landskabsudvalget Byrådet Plantype: Lokalplaner - forslag Evt. med kommuneplantillæg Lokalplaner med almindelig kompleksitet uden behov for særlige processer. Når der ikke er et større eller principielt kommuneplantillæg * muneplantillæg. Lokalplaner Lokalplaner med almindelig kompleksitet - endelig godkendelse uden behov for særlige processer. Evt. med kommuneplantillæg Når der ikke er et større eller principielt kommuneplantillæg * * et byrådsmedlem kan altid anmode om at sagen behandles i byrådet. Lokalplaner med stor kompleksitet og behov for særlige tiltag og processer. Når der er et større eller principielt kom- Lokalplaner med stor kompleksitet og behov for særlige tiltag og processer. Når der er et større eller principielt kommuneplantillæg. Besparelse af procestid i planprocessen I dag går der typisk 5-6 uger fra at forvaltningen har afleveret planen, til byrådet skal behandle den. Ved at delegere beslutningskompetence til By- og Landskabsudvalget spares procestid. En plan skal behandles politisk to gange forslag og endelig godkendelse. Begge steder er der tid at spare, hvilket ser sådan ud: Delegering lokalplaner og kommuneplantillæg: Der kan spares 3-6 uger. Økonomi Forslaget om delegation har ikke direkte økonomiske konsekvenser. Vurdering af fordele og ulemper kl Side 312 af af 559

16 Opsummering af fordele og ulemper i forhold til delegering følger her: Demokrati Procestid Arbejdstid og -pres Økonomi for kommunen Bygherre Fordel Ulempe Uændret Mindre offentlighed 3-6 uger kortere Uændret Uændret Hurtigere planer kl Side 413 af af 559

17 Bilag: Magistraten Lokalplanvejledning til konsulenter og bygherrer - udkast kl Side 514 af af 559

18 Punkt 6. Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Midgården, Svenstrup (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Jens Toft-Nielsen var fraværende. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 15 af af 359

19 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med planerne er at give mulighed for at udstykke parcelhusgrunde ved Midgården i Svenstrup. Kommuneplantillægget skal overføre arealet fra en anvendelse som offentligt område til en anvendelse som boligområde. Med tillægget gives der mulighed for at lave boliger mellem de eksisterende boligområder Midgården og Asgården. Den grønne kile i den vestlige del af området sikres som en del af kommuneplanrammen. Lokalplanen skal sikre et godt og attraktivt boligområde for områdets fremtidige beboere. Området disponeres på en måde, som gør det muligt at udstykke18 grunde og bebygge dem på fornuftig måde, ligesom det sikres at veje og bebyggelse tilpasses de eksisterende terrænforhold. Vejadgang til området skal ske fra Midgården, og stiforbindelser i lokalplanområdet sikrer sammenhæng til hovedstierne som ligger omkring lokalplanområdet. I den vestlige del af lokalplanområdet sikres en bred grøn kile, der skal være fælles friareal for området. Med lokalplanen overføres lokalplanområdet til byzone. Kommuneplanen Det areal som er omfattet af tillæg ligger indenfor OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser). Som en del af kommuneplantillægget er der lavet en grundvandsredegørelse, der nærmere beskriver og vurderer konsekvenserne af at området udlægges til boligformål. Lokalplan Svenstrup Center Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves lokalplan Svenstrup Center i sin helhed, for det område, der er omfattet af denne lokalplan. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi En del af lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området ifølge lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. En del af lokalplanområdet er kommunalt ejet. Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. Den digitale lokalplan Lokalplan Boliger, Midgården, Svenstrup kl Side 216 af af 359

20 Bilag: Magistraten Forslag til Kommuneplantillæg for nyt boligområde ved Midgården i Svenstrup Forslag til Lokalplan Boliger, Midgården, Svenstrup kl Side 317 af af 359

21 Punkt 7. Godkendelse af rummelighedsredegørelse for nyudlæg af arealer til boliger i planperiode By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender den udarbejdede rummelighedsredegørelse for nyudlæg af arealer til boliger i Aalborg Kommune i planperiode Udvalget bemærker, at der ikke dermed er taget stilling til den specifikke fordeling af rummeligheden i de 10 oplandsbyer. Beslutning: Anbefales. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 18 af af 459

22 Sagsbeskrivelse Den 2. december 2015 modtog Aalborg Kommune et veto fra Erhvervsstyrelsen dels mod forslag til kommuneplantillæg nr Byudviklingsplan for Romdrup/Klarup og dels mod forslag til kommuneplantillæg nr Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod. Af begge vetoer fremgår følgende: Forslaget indeholder nye arealudlæg til byvækst uden at der er redegjort for det forventede areal til byudvikling i hele kommunen. Begrundelsen for det meddelte veto er, at Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år og arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden til byformål og byvækstens fordeling mellem kommunens byer, jf. planlovens 11. Et veto fra Erhvervsstyrelsen betyder, at de berørte planforslag først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, og Erhvervsstyrelsen skriftligt har frafaldet deres veto. Forvaltningen har haft flere forhandlingsmøder og været i tæt dialog med styrelsen om en løsning. Forhandlingsresultatet er, at By- og Landskabsforvaltningen har udarbejdet en rummelighedsredegørelse for nyudlæg af arealer til boliger i Aalborg Kommune i planperiode , og at Erhvervsstyrelsen har godkendt denne redegørelse. Redegørelsen er vedhæftet som bilag. Erhvervsstyrelsen har således fremsendt et aftaleskrift, hvor det fremgår: Såfremt rummelighedsanalysen bliver politisk vedtaget i Aalborg Kommune, vil Erhvervsstyrelsen betragte den som en bindende del af kommuneplanen, indtil næste kommuneplanrevision. Det betyder, at der samlet set i hele kommunen ikke kan udlægges nyt areal til byvækst for mere end 1364 boliger i den kommende planperiode. Af redegørelsen fremgår, at Aalborg Kommune har en begrundet forventning om, at der vil blive bygget nye boliger i planperiode Dette tal indeholder en stigning på ca flere boliger end det antal boliger, der faktisk blev etableret i den forrige planperiode. Stigningen er accepteret af Erhvervsstyrelsen ud fra begrundelsen om, at Aalborg som universitetsby tydeligt mærker urbaniseringseffekten og derfor vækster som aldrig før. De faktisk etablerede boliger i de forudgående 12 år er fordelt med 69% i stor-aalborg, 22% i de 11 oplandsbyer med vækstpotentiale og 9% i øvrige oplandsbyer og landsbyer. Med en forventning om, at Aalborgs tiltrækningseffekt bliver større i de kommende år, er der i redegørelsen indarbejdet en ændret fordeling, hvor 73% af de nye boliger forventes at blive etableret i stor-aalborg, stadig 22% i 11 oplandsbyer med vækstpotentiale og kun 5% i øvrige oplandsbyer og landsbyer. Set i forhold til den eksisterende rummelighed til nye boliger, der allerede er indbygget i gældende planlægning og forslag til planer, er resultatet, at der er mulighed for at foretage nyudlæg til nye boliger i Aalborg Kommune i planperiode , og at de fordeler sig med 690 nye boliger i stor-aalborg, 413 nye boliger i de 11 oplandsbyer med vækstpotentiale og 261 nye boliger i øvrige oplandsbyer og landsbyer. Indtil Aalborg Kommune får gennemført en kommuneplanrevision 2017, er kommunen forpligtet til at holde sig indenfor aftalegrundlaget samt til at opdatere rummelighedsredegørelsen hver gang, der foretages nyudlæg i kommende planer. Dette vil ske ved at indføje et opdateret rummelighedsskema i kommende planers redegørelsesdel. Med en godkendelse af rummelighedsredegørelsen i byrådet vil der efterfølgende være grundlag for at anmode Erhvervsstyrelsen om ophævelse af deres veto mod planforslagene i Romdrup/Klarup, Storvorde/Sejlflod, Marshals Alle og Gug Alper samt at modvirke lignende vetoer i kommende planer. Den stramme styring af nyudlæg til byvækst gør det ekstra vigtigt kun at foretage nyudlæg, hvor der er en begrundet forventning om at udlægget vil blive realiseret i planperioden på 12 år. Med andre ord er det op til kl Side 219 af af 459

23 Aalborg Kommune, at kvoten fordeles ansvarligt dels i forhold til den realistiske udbygning i hver by og dels i forhold til en jævn fordeling blandt alle kommunens byer. kl Side 320 af af 459

24 Bilag: Magistraten Samlet rummelighed til nye boliger i Aalborg Kommune i planperiode (2016-tal) kl Side 421 af af 459

25 Punkt 8. Godkendelse af skema B for 6 almene ældreboliger med servicearealer på Studievej 15, Nørresundby, Sundby-Hvorup Boligselskab By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. fra ved Skema A til kr. ved Skema B, at den kommunale grundkapitalindskud stiger fra til kr., og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Beslutning: Anbefales. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 122 af af 459

26 Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligdel: Sundby-Hvorup Boligselskab, afd. 44 Serviceareal: Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen. Projektet er med på boligprogram med 6 ældreboliger og er planlagt opført i 2016/17. Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger mv. Projektet er gennemgået og bearbejdet i en projektgruppe, som er nedsat af Ældre- og Handicapforvaltningen. Opførelsen af de 6 ældreboliger med tilhørende serviceareal sker i tilknytning til eksisterende 24 boliger på Studievej 15. Baggrund for ansøgning Skema A blev godkendt i byrådet i september Byggeriet opfylder de skærpede krav til lavenergibygninger, Energiklasse 2015 i Bygningsreglement Der har den 15. december 2015 været afholdt licitation i fagentreprise. Licitationsresultatet var omk. 5% højere end budgetteret. Sundby-Hvorup Boligselskab har derfor i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen fundet besparelse samt tilført et mindre fælleshusareal på 27 m 2 til beboerne. Det betyder, at der til boligdelen totalt set tillægges 27 m 2. Ved skema A blev der godkendt et boligareal på 432 m 2, hvilket ved skema B-ansøgningen er steget med de 27 m 2 til i alt 459 m 2. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Planforhold Tæt/lav byggeri 6 stk. 2-rums á 72* m kr. Kommuneplanramme Nørre Uttrup Kirke m.m. BPV SH5 Sundby Hvorup Gymnasium * hertil fordeles samlet set 27 m 2 fælleshusarealer Projektet ligger inden for de rammer, der er fastlagt i lokalplanen Økonomi Den samlede anskaffelsessum er steget med kr. i forhold til skema A. Stigningen i antal bolig m 2 skyldes at der er tilført ekstra 27 m 2 til projektet. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er fastholdt på kr. svarende til det gældende maksimumsbeløb i 2015 inkl. et energitillæg på 970 kr. pr. m 2 boligareal. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 1%, omkostninger 20% og håndværkerudgifter 79%. Byggeriet skal finansieres inden for nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Den gennemsnitlige årlige husleje er fastholdt i forhold til skema B til kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 691 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 322 kr. pr. m 2 pr. år. Den samlede anskaffelsessum for servicearealerne er kr. Statens tilskud til servicearealer udgør kr. pr. bolig, dog maksimalt 60% af servicearealets anskaffelsessum, og kan bevilges af kommunalbestyrelsen på statens vegne. Finansiering: Anskaffelsessum og finansiering kl Side 23 af af 459

27 Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er nu foreløbig beregnet af det långivende realkreditinstitut til 72,23% af lånebeløbet. Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Den samlede anskaffelsessum for servicearealerne er kr. inkl. moms og gebyrer. Statens tilskud til servicearealer udgør kr. pr. bolig, dog maksimalt 60% af servicearealets anskaffelsessum, og kan bevilges af kommunalbestyrelsen på statens vegne. Anskaffelsessummen for servicearealerne skal finansieres af Ældre- og Handicapforvaltningen. kl Side 324 af af 459

28 Bilag: Magistraten Tegninger Studievej 15 kl Side 425 af af 459

29 Punkt 9. Godkendelse af høringssvar til Region Nordjyllands forslag til Råstofplan Miljø- og Energiudvalget og By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands forslag til Råstofplan By- og Landskabsudvalget: Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale, da Socialistisk Folkeparti har den opfattelse, at arealerne nord og vest for Vadum slet ikke bør udlægges til råstofindvinding. Dels på grund af vandindvindingsinteresser, og dels på grund af at områderne ligger meget tæt på Vadum by. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen, og tilslutter sig bemærkningen fra Jens Toft-Nielsen. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 126 af af 459

30 Sagsbeskrivelse Region Nordjylland har den 4. marts 2016 sendt forslag til Råstofplan 2016 i offentlig høring. Høringsfristen udløber den 9. maj Region Nordjylland sendte i foråret 2015 Råstofplan 2016 ud i en fordebat. Aalborg Kommunes høringssvar til fordebatten blev forelagt Miljø- og Energiudvalget den 20. marts 2015 (punkt 10) og By- og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 til orientering. Nedenfor er hovedtrækkene i Aalborg Kommunes høringssvar til Råstofplan 2016 gennemgået. Forslag til Råstofplan I Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 foreslås det, at der i Aalborg Kommune udlægges fire nye graveområder og to interesseområder for råstofgravning. Der er tale om følgende områder: Ellidshøj, Gandrup Vest, Grindsted Sydøst, Melsted og derudover to interesseområder nord og vest for Vadum by, jf. bilaget kortbilag over nyvalgte grave- og interesseområder. Graveområder er områder, hvor der ikke må planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelsen. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Interesseområder er dels områder, hvor den endelige afvejning af råstofinteresserne i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels områder hvor råstofinteressen først er aktuel efter 24 år. Som noget nyt har Region Nordjylland valgt at opstille konkrete forudsætninger for udvalgte graveområder. Forudsætningerne er bindende og en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. På den måde tages der hensyn til lokale interesser, som f.eks. natur, miljø eller de menneske, der berøres af råstofindvindingen. Som opfølgning på de bemærkninger, der er indkommet i fordebatten, har Region Nordjylland udarbejdet en hvidbog, hvor bemærkningerne er vurderet og behandlet, herunder Aalborg Kommunes bemærkninger. Aalborg Kommunes høringssvar Aalborg Kommune har både generelle og konkrete bemærkninger til Region Nordjyllands forslag til Råstofplan Disse bemærkninger er kort gennemgået i nedenstående afsnit. Det samlede høringssvar fremgår af bilaget Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands offentlige høring af Råstofplan Efterbehandling af råstofgrave Aalborg Kommune ønsker, at afsluttede råstofgrave efterbehandles til natur, det vil sige, at afsluttede råstofudgravninger ikke tilføres næringsrig overjord eller efterbehandles til landbrugsjord. Råstofgravning udgør et stort indgreb i landskabet, men rummer samtidig en enestående mulighed for at tilføre landskabet et markant naturindhold, og der er en stigende interesse for at realisere naturværdierne i råstofgravene. Efterladte råstofgrave, som ikke er blevet efterbehandlet til landbrugsjord, rummer ofte et unikt naturindhold med forekomst af store mængder af ellers sjældne dyr og planter, der trives godt på de næringsfattige flader af kalk, sand, og grus. For at realisere fremtidige råstofgraves potentielle naturværdier er det afgørende, at der ikke tilføres næringsberiget overjord eller efterbehandles til landbrug. Tilførslen af materiale til råstofgravene kan ligeledes udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. Forudsætninger Aalborg Kommune har gennemgået de eksisterende graveområder samt forslagene til ny graveområder i Råstofplan Som en del af høringssvaret er forslået yderligere forudsætninger for både eksisterende graveområder samt forslåede graveområder, jf. bilaget kortbilag over nyvalgte grave- og interesseområder. Bl.a. er det foreslået, at der for graveområder placeret i indvindingsoplandene til almene vandværker tilføjes en forudsætning om, at der skal føres oftere tilsyn. En øget tilsynsfrekvens gælder både for forslag til nye graveområder samt eksisterende graveområder. På den måde sikres det, at de vilkår, der er fastlagt i gravetilladelsen for at beskytte grundvandet, overholdes. Denne opfølgning er væsen t- lig i forbindelse med at beskytte grundvandsressourcen mod forurening. kl Side 27 af af 459

31 Interesseområde - Vadum På baggrund af bemærkninger fra fordebatten har Region Nordjylland valgt at fjerne den del af interesseområdet, der var placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser, mens den nordlige og den vestelige del af interesseområdet fastholdes. Region Nordjyllands baggrund for denne beslutning fremgår af forslag til Råstofplanen som følgende:. at der i området findes egnede materialer til anvendelse ved bygningen af den tredje Limfjordsfo r- bindelse. Da tracéet passerer ret tæt på området, kan materialerne fra Vadum medvirke til at reducer e den transportbelastning, der vil blive i området i forbindelse med byggeriet. Den del af interesseområderne, der fastholdes henholdsvis nord og vest for Vadum, er på ca. 266 ha. Vadum by er i forvejen begrænset i sin byudvikling mod syd med støj fra Aalborg Lufthavn, mod øst af vandlidende arealer, mod vest af natur- og landskabelige interesser og mod nord af drikkevandsinteresser. Der er tale om udlægning af råstofinteresseområder placeret meget bynært både i forhold til Vadum, men også Vester Halne, som har konsekvenser for indbyggerne. Områderne ligger ligeledes i Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur. Så selv om der er tale om et interesseområde, som der i de næste 4 år vil blive arbejdet videre med, i forhold til en konkret udpegning af et råstofområde, anbefales det, at der udarbejdes en samlet plan for området, både i forhold til byudvikling, råstofindvinding og rekreative interesser. Samlet vurdering Aalborg Kommunes høringssvar indeholder forslag til supplerende forudsætninger i nye og eksisterende graveområder for på den måde at sikre natur- og grundvandsinteresser. Samtidig er Aalborg Kommunes overordnede holdning til efterbehandling af råstofgrave videregivet, idet råstofgrave, som ikke bliver efterbehandlet til landbrugsjord, ofte rummer et unikt naturindhold. Tilførslen af materiale til råstofgravene kan ligeledes udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. De nyudlagte interesseområder ved Vadum er placeret meget bynært, og byen er i forvejen begrænset i forhold til byudviklingsmuligheder. Aalborg Kommune anbefaler, at der arbejdes videre med en samlet plan for byudvikling og råstofgravning i området. kl Side 328 af af 459

32 Bilag: Magistraten Kort over nyvalgte grave- og interesseområder i f.m forslag til Råstofplan 2016 Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands offentlige høring af Råstofplan 2016 kl Side 429 af af 459

33 Punkt 10. Orientering om antiradikalisering og Tryg Aalborg - en mere tryg kommune er en del af Nordic Safe Cities Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Magistratens orientering, at Aalborg Kommune, beredskabet for antiradikalisering og hermed også Tryg Aalborg en mere tryg kommune er blevet medlem af Bynetværket Nordic Safe Cities. Beslutning: Til orientering. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 130 af af 259

34 Sagsbeskrivelse Denne orientering fremsendes til orientering i Magistraten og i Nordjyllands Politiledelse. Aalborg Kommune, beredskabet for antiradikalisering og hermed også Tryg Aalborg en mere tryg kommune er blevet medlem af Bynetværket Nordic Safe Cities. Det er Nordisk Ministerråd, der arbejder for fælles nordiske løsninger, der står bag Programmet Nordic Safe Cities. Nordic Safe Cities har til formål at skabe større tryghed i Norden ved at forhindre radikalisering og voldelig ekstremisme. Norden viser allerede vejen frem for resten af verden på dette vigtige område, og i fællesskab kan dette styrkes. Nordic Safe Cities samarbejder tæt med andre netværk, idet radikalisering og voldelig ekstremisme er kriminalitet der overskrider grænser. Der samarbejdes bl.a. med det FN lancerede Strong Cities Network, der arbejder for at styrke samarbejdet imod voldelig ekstremisme. Programmet, der varer i ét år, er en del af et større program for demokrati, inklusion og tryghed og inkluderer networking, vidensdeling og kommunikation. Programmet henvender sig til politikere, ledende medarbejdere og professionelle praktikere i nordiske byer. Der er 20 byer, der har valgt at blive medlem af Nordic Safe Cities, Danmark er repræsenteret med byerne Aalborg, Odense og København. Byerne skal bruge netværket til at udvikle indsatsområder, der kan bidrage til at forstærke den enkelte bys strategi, løse fælles udfordringer og indhente viden og ideer fra forskere, eksperter, civilsamfund og kolleger på tværs af de nordiske grænser. Den 29. og 30. marts 2016 har der været afholdt Kick-starts arrangement i Malmø, hvor Aalborg var repræsenteret ved beredskabet for antiradikalisering, SSP-konsulenter fra henholdsvis Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, herunder også politisk deltagelse fra Aalborg Kommune. Her var det tydeligt, at netværket er anvendeligt og en naturlig følge de tiltag og den tænkning, vi søger at efterleve i Aalborg. Der bliver i 2016 afholdt yderligere 3 møder i regi af Nordic Safe Cities. Næste møde er planlagt til den 15. juni På møderne vil man, som deltager, arbejde med forskellige interventioner for bredt at bekæmpe social eksklusion, der kan give grobund for ekstreme holdninger og handlinger. Mødernes indhold drøftes forudgående og efterfølgende dels på SSP-sekretariatsmøder og i Styregruppen for Tryg Aalborg. Bynetværket Nordic Safe Cities vil udarbejde og underskrive en håndbog, som omfatter en vision om at bekæmpe radikalisering og ekstremisme, konkrete tiltag, som skal implementeres i byerne, og en klar strategi for vejen frem i Læs nærmere på Nordic Safe Cities hjemmeside: kl Side 231 af af 259

35 Punkt 11. Orientering om Ankestyrelsens prasksisundersøgelse af kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade Familie- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget fremsender til byrådets orientering Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskadeering. Familie- og Socialudvalget: Jens Toft-Nielsen var fraværende. Beslutning: Til orientering. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 132 af af 459

36 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Magistraten Sagsbeskrivelse Ankestyrelsen har udarbejdet praksisundersøgelsen "Kommunernes visitation til tilbud efter Serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade". I den forbindelse er det undersøgt, hvordan kommunerne efter gældende lovgivning og praksis visiterer til tilbud til disse målgrupper. Der er foretaget undersøgelse af 98 sager fordelt på 24 kommuner. Praksisundersøgelsen omfatter en vurdering af den seneste afgørelse, der er truffet i kommunerne i perioden 1. juli 2014 tilbage til 1. januar De 98 sager og afgørelser fordeler sig på følgende funktionsnedsættelser: 12 sager om rygmarvsbrok, 16 sager om Huntingtons sygdom, 16 sager om sjældne syndromer, der viser sig i udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser 54 sager om kompleks erhvervet hjerneskade. Undersøgelsen viser, at 60% (59 stk.) af de 98 sager er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. De resterende 40% (39 stk.) ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager. Det generelle problem i disse sager er typisk mangelfulde oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold og utilstrækkelig præcisering af den tildelte hjælp. Aalborg Kommune har deltaget i undersøgelsen med syv sager fordelt på tre sager fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (FB) og fire sager fra Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆH). Af de sager var der én sag (fra Ældre- og Handicapforvaltningen), hvor Ankestyrelsen fandt, at sagen var tilstrækkeligt belyst og i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Ankestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af praksisundersøgelsen konkluderet, at Aalborg Kommune ikke har belyst de fremsendte sager tilstrækkelig. Ankestyrelsen påpegede følgende mangler som værende fælles for de fremsendte sager: manglende relevante lægelige oplysninger, manglende funktionsvurderinger og bevillingsbreve, relevante oplysninger fra henholdsvis borger eller samarbejdspartnere var ikke synlige, svært at afgøre hvilke oplysninger der lå til grund for rådgivers afgørelse og manglende oplysning om formålet med bevillingen. Intern gennemgang På baggrund af praksisundersøgelsens resultat og efter en begrundet formodning om, at der fejlagtigt ikke var fremsendt al relevant sagsmateriale til Ankestyrelsen, har der været nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne. Denne har med udgangspunkt i de mangler Ankestyrelsen har påpeget gennemgået sagsgange, journalnotater og bevillinger i de 7 sager. I forbindelse med gennemgangen ses det tydeligt, at sagerne generelt er ordentlig belyst i forvaltningerne. Det fremgår også tydeligt, at Ankestyrelsen har bedømt Aalborg Kommune på et åbenlyst forkert grundlag, da den kommunale tovholder for praksisundersøgelsen ikke sørgede for, at alt det efterspurgte sagsmateriale blev sendt til Ankestyrelsen. Aalborg Kommune kommer således på et forkert grundlag til at fremstå med et dårligt resultat i praksisundersøgelsen. Arbejdsgruppen konkluderer efter gennemgang af de 7 sager følgende: Der er intet, der tyder på, at borgerne ikke har fået den nødvendige hjælp og støtte. Det fremgår, at rådgiverne både i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen har anvendt en socialfaglig metode til udarbejdelse af den faglige vurdering. Relevante lægeoplysninger samt anden relevant sagsmateriale forefindes i alle sager, men har ikke været tilsendt Ankestyrelsen, som derfor har haft et ufuldstændigt grundlag at lave undersøgelsen ud fra. Der er i alle sager truffet en afgørelse i relation til en bevilling. kl Side 233 af af 459

37 Man har i de enkelte sager, så vidt det var muligt, igennem sagsforløbet inddraget borger, personlig værge og relevante samarbejdspartnere både i kommunalt regi og sundhedsvæsnet. Hjerneskadesamrådet har i flere af sagerne gennem drøftelser med myndighed været med til at sikre, at borgeren fik rette indsats. Arbejdsgruppen finder, at der i de enkelte forvaltninger og forvaltningerne i mellem er mulighed for at forbedre samarbejdet, og at der pt. kan findes følgende barrierer, som kan være med til at vanskeliggøre sagsarbejdet: Der kan opstå situationer, hvor der mangler en koordinerende rådgiver/myndighedsperson i forbindelse med overlevering af en sag fra den ene forvaltning til den anden. Det ses, at det ofte i de komplekse senhjerneskader har været hjerneskadekoordinator eller hjerneskadesamrådet, som har haft overblikket over den samlede indsats. I enkelte af sagerne hvor Hjerneskadesamrådet har været inddraget, blev rådgiver først orienteret om, at borger modtager en ydelse efter at denne er igangsat. Dette er sket i sager, hvor det blev vurderet, at en hurtig indsats var nødvendig, for at sikre at borger fik den fornødne eller fortsatte hjælp. Bevillingerne er derefter lavet som en efterbevilling og i nogle tilfælde med en manglende eller forkert begrundelse for indsatsen. Opsamling fremadrettede opmærksomhedspunkter Pt. findes der ikke et formaliseret samarbejde mellem Hjerneskadesamrådet /hjerneskadekoordinator og myndighed i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Det betyder bl.a. at relevante oplysninger om indsatser ikke altid bliver videregivet til rette rådgiver. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal skitsere og udvikle et formaliseret samarbejde, som konkret skal munde ud i forslag til en fast procedure for samarbejdet mellem Hjerneskadesamrådet og myndighedsafdelingerne i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Ved gennemgang af bevillingerne ses det, at der i nogle tilfælde ikke er givet en tilstrækkelig eller korrekt begrundelse for afgørelsen. De involverede organisatoriske enheder vurderer på den baggrund, hvordan medarbejdere skal opdateres på, hvad en god afgørelse bør indeholde. Handicapråd har sagen til orientering den 24. maj Bilag Bilag 1 Ankestyrelsens undersøgelse fra november 2015 af kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap eller erhvervet hjerneskade. 2/2 kl Side 34 af af 459

38 Bilag: Magistraten Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes tilbud til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade kl Side 435 af af 459

39 Punkt 12. Orientering om Rigsrevisionens beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer på beskæftigelsesområdet Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering Rigsrevisionens beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer på beskæftigelsesområdet. Familie- og Socialudvalget: Jens Toft-Nielsen var fraværende. Beskæftigelsesudvalget: Mariann Nørgaard, Lasse Frimand Jensen og Anne Honoré Østergaard var fraværende. Beslutning: Til orientering. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 136 af af 459

40 Sagsbeskrivelse Rigsrevisionen har i slutningen af marts måned 2016 offentliggjort deres beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer. Baggrunden for undersøgelsen Der er tale om en undersøgelse, som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Beskæftigelsesministeriet har understøttet kommunernes indsats for at implementere 3 reformer, som trådte i kraft i perioden januar 2013 januar Der er tale om førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Baggrunden for at Rigsrevisionen har valgt, at igangsætte undersøgelsen, er at der er tale om 3 reformer, der i løbet af en kort periode har medført hyppige og gennemgribende ændringer i centrale dele af beskæftigelsespolitikken. Det har betydning for borgernes økonomi og retssikkerhed, at reformerne bliver korrekt implementeret og administreret i kommunerne. Lovgivningen gælder fra den dag, hvor den træder i kraft, og kommunerne skal derfor kunne vejlede borgerne korrekt og behandle deres sager fra dag 1. Rigsrevisionen ønsker med undersøgelsen at belyse de rammer, der har betydning for, hvor hurtigt og godt reformer bliver implementeret. Hensigten er, at resultaterne af undersøgelsen skal skabe værdi for implementering af fremtidige reformer på beskæftigelsesområdet og potentielt også for reformer på andre områder. Formålet med undersøgelsen Beskæftigelsesministeriet har ressortansvaret for beskæftigelsesområdet. Det indebærer bl.a., at det er ministeriets ansvar at forberede ny lovgivning på området og dernæst at sikre, at lovgivningen bliver implementeret. Ministeriets ansvar omfatter bl.a. at understøtte kommunerne, der skal gennemføre reformerne, så de politiske intentioner omsættes til resultater for borgere og virksomheder. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering af reformerne. Resultatet af undersøgelsen I undersøgelsen besvares følgende spørgsmål: Har Beskæftigelsesministeriet anvendt virkemidler, der har understøttet kommunernes arbejde med at implementere reformerne? Har Beskæftigelsesministeriet sikret, at det administrative grundlag for kommunernes implementering af reformerne har været klar på tidspunktet for lovgivningens ikrafttræden? Har Beskæftigelsesministeriet sikret rammerne for, at de kommunale it-systemer var klar til drift ved reformernes ikrafttræden? Selve undersøgelsen er vedlagt som bilag til punktet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering af de tre reformer. Beskæftigelsesministeriet har arbejdet med at udvikle forskellige virkemidler, der skal understøtte kommunernes arbejde med at implementere reformerne. Undersøgelsen viser, at kommunerne vurderer, at de virkemidler, som ministeriet har anvendt i implementeringen, overvejende har fremmet deres arbejde, men også at de vigtigste virkemidler ikke har været klar i god tid før reformernes ikrafttræden. De redskaber, der er vigtigst for kommunernes arbejde i form af bekendtgørelser og vejledninger, lever ikke op til Justitsministeriets anbefalede praksis, idet de ikke er klar i god tid før reformernes ikrafttræden. Ingen af de bekendtgørelser og vejledninger, som Beskæftigelsesministeriet har udstedt som følge af de 3 reformer, blev offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før reformernes ikrafttræden. 8 % af bekendtgørelserne og 87% af vejledningerne kom først efter reformernes ikrafttræden. Den tidsmæssige forskydning gør det vanskeligt for kommunerne at nå at tilrette deres organisation og arbejdsgange, før lovgivningen træder i kraft, hvor de skal i gang med at vejlede og sagsbehandle på områder, der har stor økonomisk betydning for bor- kl Side 237 af af 459

41 gerne. Konsekvenserne for borgerne kan være forlænget sagsbehandlingstid og uensartet behandling af deres sager. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer, at det er særlig vigtigt, da sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet er særdeles regeltung og kompleks. Undersøgelsen viser også, at de kommunale jobcentre vurderer, at det i høj grad har hæmmet implementeringen af reformerne, at it-understøttelsen ikke var klar til tiden. Kommunerne har i forbindelse med reformernes ikrafttræden været belastet af ustabil drift og lange svartider fra it-systemer. Det er ofte uigennemsigtigt for kommunerne, om driftsproblemerne skal løses af deres egen it-leverandør eller af Beskæftigelsesministeriet. De kommunale sagsbehandlere har måttet finde ad hoc-løsninger eller udsætte behandlingen af borgernes sager, til systemerne virkede igen. Beskæftigelsesministeriet har en central rolle i forhold til de mange itsystemer, der skal udveksle oplysninger på beskæftigelsesområdet. Ministeriet har taget initiativer til at understøtte, at de kommunale it-systemer bliver klar til drift, når reformer træder i kraft, men initiativerne har vist sig ikke at være tilstrækkelige. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør gennemføre systematiske undersøgelser af de fejl, der opstår, når systemerne går i drift. Det vil give ministeriet mere viden og dermed større mulighed for at forebygge, at fejlene sker igen. Vurdering af undersøgelsen Det er glædeligt, at Rigsrevisionen har taget initiativ til denne undersøgelse, da den meget rammende afdækker de problemer, som kommunerne har stået overfor i forbindelse med implementeringen af reformerne på beskæftigelsesområdet. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kan genkende de problemstillinger, som undersøgelsen belyser herunder, at de lovgivningsmæssige forudsætninger i form af bekendtgørelser og vejledninger ofte kommer meget sent eller efter lovens ikrafttræden samt at den it-mæssige understøtning har været særdeles mangelfuld. Undersøgelsen belyser implementeringsproblemerne med de tre store beskæftigelsesreformer, men det er desværre det generelle billede ved indførelse af ny lovgivning på beskæftigelses- og ydelsesområdet. Ofte vedtages lovgivningen kort tid før lovens ikrafttræden, hvilket betyder at det lovgivningsmæssige grundlag (bekendtgørelser og vejledninger) og den it-mæssige understøtning halter bagefter. Kommunerne er overladt til selv at fastsætte den lovgivningsmæssige praksis og tilrettelægge arbejdsgange uden de nødvendige itværktøjer. Konsekvensen er i nogle tilfælde, at kommunerne fejlfortolker lovgivningen, hvilket desværre får stor betydning for borgernes økonomi og retssikkerhed. Når det lovgivningsmæssige grundlag og den it-mæssige understøtning ikke er på plads medfører implementeringen af ny lovgivning desuden et meget stort ressourcespild i kommunerne. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen prøver at være på forkant med disse problemstillinger ved at være aktiv i forbindelse med høringsprocessen omkring ny lovgivning herunder indgår i diverse sparrings- og arbejdsgrupper i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og KL med det formål at gøre Beskæftigelsesministeriet bedre i stand til at løse deres implementeringsopgave. kl Side 38 af af 459

42 Bilag: Magistraten Rapport fra Rigsrevisionen - Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer.pdf kl Side 439 af af 459

43 Punkt 13. Godkendelse af deltagelse i studietur med FB-FMU Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at rådmanden for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen deltager i FB-FMU s studietur til Amsterdam. Beslutning: Godkendt. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 140 af af 359

44 Sagsbeskrivelse På mødet den 13. januar 2014 besluttede byrådet følgende nye rejseregler: Alle rejser til udlandet for politikere skal godkendes af Magistraten, før rejsen kan påbegyndes og fremgå af referatet. I henhold til denne beslutning anmoder Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om tilladelse til, at forvaltningens rådmand deltager i FB-FMU s studietur til Amsterdam i perioden 29. maj juni Formål Formålet med studieturen for FB-FMU er at få indsigt i og faglig inspiration fra Holland i arbejdet inden for de fagområder, forvaltningen repræsenterer, herunder børn, unge og voksne, og særligt temaer, der går på tværs af fagområder og fagafdelinger: Hvordan man arbejder med inddragelse af frivilligt arbejde inden for forvaltningens fagområder samt hvordan vi ved hjælp af frivillighed kan sikre flere muligheder og bedre trivsel for alle borgere. Borgerinddragelse med henblik på optimal løsning af kerneopgaven. Inspiration til arbejdet med nedbringelse af sygefravær, herunder forebyggende indsats. Misbrugsbehandling stof og alkoholbehandling. Beskæftigelsesområdet sammentænkning af beskæftigelsesområdet med andre væsentlige udfordringer, f.eks. integrationsområdet. Endvidere indsatsen i forhold til ungdomsledighed og modtagelse af højtuddannet arbejdskraft fra udlandet Der ud over har studieturen til formål at styrke MED-udvalgets eget interne samarbejde gennem fælles oplevelser og inspiration fagligt som kulturelt. Bilag: Program for studieturen kl Side 241 af af 359

45 Bilag: Magistraten Programudkast FB FMU Studietur 2016 kl Side 342 af af 359

46 Punkt 14. Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Bilag 1 udgør udviklingsstrategien for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 0-18/23 år gældende fra 2016 til 2020, at Udviklingsstrategien i 2016 og 2017 omsættes i form af allerede fastlagte og til dels igangsatte indsatser (arbejdsopgaver/arbejdsprocedurer og projekter); herunder bl.a. arbejdet med implementering af indsatstrappen og udmøntning af ekstra socialrådgiverressourcer på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens område samt udmøntning af inklusionsstrategien i skoleregi, at der i efteråret 2017 igangsættes en involverende proces med henblik på at udvælge indsatser (arbejdsopgaver/arbejdsprocedurer og projekter) for 2018 og årene frem, at der sideløbende og i årene sikres optimering og fortsat udvikling af de mange allerede igangsatte initiativer i Aalborg Kommune, at Udviklingsstrategien følger op på og erstatter Aalborg Kommunes eksisterende Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov samt Anbringelsesgrundlaget. Udviklingsstrategien bygger således videre på tidligere viden og arbejde på området. Anbringelsesgrundlaget erstattes først når alternativ til grundlaget er udviklet i løbet af at Udviklingsstrategien skal understøtte indsatsen i forhold til de fastlagte 2020 mål, som der arbejdes efter i regi af 6 by samarbejde samt de i Aalborg Kommune definerede mål på området, herunder Mål og Strategier 2016 i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningens vision, at der følges op på udviklingsstrategien i de årlige målstyringsaftaler på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens område og igennem arbejdet med kvalitetsrapporten på skoleområdet, at Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget generelt orienteres samt inddrages i forandringsprocesserne i det omfang, der skal træffes konkrete beslutninger til at sikre udmøntningen af udviklingsstrategien, og at Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget orienteres ved midtvejsstatus i Udvalgene opfordrer til, at der tages lokale initiativer for at lykkes med omsætning af udviklingsstrategien, samt udvalgene ønsker at følge omsætningen tæt. Familie- og Socialudvalget: Jens Toft-Nielsen var fraværende. Skoleudvalget: Jørgen Hein var fraværende. Beslutning: Anbefales. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 143 af af 759

47 Sagsbeskrivelse Efter 1. behandlingen i Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget blev indstilling samt bilag sendt i høring i AMU, FMU i begge forvaltninger samt Handicaprådet. Forvaltningerne tager indkomne høringssvar til efterretning. Høringssvarene er langt overvejende positive i forhold til den kommende udviklingsstrategi. Høringssvarene kan ses i bilag 2. et gennemgående tema i høringssvarene er pointeringen om vigtigheden af, at de relevante parter inddrages i den videre proces, hvilket der også er fokus på i strategien. Høringssvarene har givet anledning til redaktionelle ændringer samt præcisering af målgruppe for strategien. Dertil kommer, at strategiens indsatser for 2016 ligeledes vil være gældende for Dermed indledes den inddragende proces i efteråret Baggrund og afsæt KL kom i marts 2015 med et udspil om udsatte børn og unge De udsatte børn fremtiden er deres. Udspillet er vedhæftet som bilag 3. Udspillet indeholder en række konkrete anbefalinger til en styrket indsats, der tager udgangspunkt i barnets og de unges muligheder for et godt liv. Anbefalingerne bygger på forskning og er udviklet i samarbejde med en række kommuner. Udspillet beskriver, hvordan der kan laves kloge og fagligt funderede investeringer, der gavner og understøtter området. Udspillet er i god tråd med den nyligt reviderede Børne- og Ungepolitik, som fungerer som paraply for alt arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune. Hovedpointerne i KL s udspil er i tråd med Aalborg Kommunes værdier og den udviklingsstrategi Aalborg Kommune indtil nu har sigtet og arbejdet efter. Hovedpointerne er Tilfør kompetencer tidligt i livet Styrke det tværprofessionelle samarbejde Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Hav ambitioner for alle børn og unges læring. Det vil sige, at Aalborg Kommune skal fortsætte de spor, der allerede er lagt for udviklingen i Aalborg Kommune i forhold til børn, unge og familier med særlige behov. Der er allerede igangsat en række initiativer i forhold til at sætte retning på arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune. Bl.a. har der været afholdt konferencer/temadage. I juni 2015 blev der afholdt en konference på tværs af Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Formålet var at oversætte KL s udspil til Aalborg Kommunes kontekst. Konferencen var første skridt på vejen i forhold til at oversætte KL s udspil. Fokus var fælles vidensafsæt, fælles sprog og dialog. I november 2015 blev afholdt en temaeftermiddag i forhold til overgangen fra ung til voksen. Fokus her var ligeledes at bringe alles kompetencer i spil og skabe en platform for fælles dialog og gensidig vidensdeling. Med den nye Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 0-18/23 år gældende for perioden sættes strategisk retning for det videre arbejde i Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen frem mod Udviklingsstrategien følger op på og erstatter Aalborg Kommunes eksisterende Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov samt Anbringelsesgrundlaget. Udviklingsstrategien bygger således videre på tidligere viden og arbejde på området. Anbringelsesgrundlaget erstattes først når alternativ til grundlaget er udviklet i løbet af Selve strategien beskrives i bilag 1. Således er det fremadrettede fokus den videre omsætning og implementering af de strategiske spor og med fokus på at understøtte og opnå de fastsatte mål. kl Side 244 af af 759

48 I den videre proces er det væsentligt at sætte fokus på de initiativer, som Aalborg Kommune i forvejen har igangsat, og hvor der fortsat er behov for optimering og udvikling. Der er lavet en forskningsmæssig tilknytning til Aalborg Universitet i forhold til hele Udviklingsstrategien for at sikre kvalitet i det fremadrettede arbejde. Proces Med nærværende indstilling styrkes indsatsen i forhold til børn, unge og familier. Undervejs vil der blive fulgt op på baggrund af udvalgte mål/nøgletal inden for de enkelte indsatser. MED-systemet vil blive inddraget i omsætningen af de udvalgte indsatser for 2016 og 2017 for at sikre en bred involvering samt tilrettelæggelsen af den fremadrettede proces. Med bl.a. budget 2016 blev der peget på en række initiativer på det specialiserede socialområde, som skulle iværksættes. Således vil der i 2016 og 2017 blive arbejdet videre med omsætning af disse tiltag, illustreret i figur 2. Fra 2018 til 2020 vil der være en løbende inddragende proces i forhold til udvælgelsen af nye indsatser. Der vil være inddragelse af ledergrupper, trivselsfora, de udvidede lederteams, politisk niveau i forhold til budgetproces mv. Hertil kommer inddragelse af MED-systemet. Forvaltningerne nedsætter et rejsehold bestående af konsulenter fra både Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Rejseholdet vil sikre koordinering af processen og indsamle viden om de igangsatte indsatser. Hertil kommer at sikre proces i forhold til at udvælge nye indsatser. Rejseholdet vil dagsordensætte løbende opfølgning på indsatserne hos de ansvarlige. I figur 1 kan ses den proces, der skal igangsættes i 2017 med henblik på proces, omsætning og evaluering til og af Udviklingsstrategiens indsatser fremadrettet. Figur 1 Strategi Årlig proces Omsætning Evaluering Bilag 1 Input til indsatser og omsætning i 2018, og 2019 indenfor de 4 spor Mål- og procesfokusering Årlig opfølgning på relevante målstyringsaftaler Midtvejsstatus 2018 Afsluttende evaluering på den 4- årige udviklingsproces Proces 2016 og 2017 Indsatserne for 2016 og 2017 er på forhånd defineret. Blandt andet som følge af budgetforlig 2016 og allerede igangsatte initiativer mv. kl Side 345 af af 759

49 Figur 2 Spor Indsatser 2016 og 2017 Inddragelse af almenområdet (dagtilbud og skoler) som følge af omsætning af indsatstrappen herunder 11 Tilfør kompetencer tidligt i livet Inklusionsstrategi i skolerne Socialrådgivere i dagtilbud og skole Styrke det tværprofessionelle samarbejde Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Dialog og fælles sprog i fokus for at sikre de bedste muligheder for det tværfaglige samarbejde Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Indsatstrappen - fokus både i forhold til myndighed og udfører herunder videreudvikling af tilbudsviften særligt ift. alternative døgntilbud Ekstra rådgiverressourcer Hav ambitioner for alle børn og unges læring Læringsmålsstyrede aktiviteter og evalueringskultur Udsatte børns skolegang - skolestart og skolegang Inddragelse af almenområdet (dagtilbud og skoler) som følge af omsætning af indsatstrappen I forbindelse med omsætningen af indsatstrappen er det vigtigt at have for øje, hvilke (nye) roller dagtilbudsog skoleområdet fremover skal spille. Er der indsatser, der fremover skal løftes i almenområdet jf. tænkningen i forhold til indsatstrappen. Hermed menes det store forebyggende arbejde, som allerede i dag foregår i dagtilbud, fritidscentre, tværfaglige teams mv. Hvordan kan det udvikles set i sammenhæng med indsatstrappen. Det er afgørende, at Aalborg Kommune er opmærksom på og rent faktisk også kan tilbyde de rette forebyggende indsatser til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtten imødekommer barnets eller den unges behov. Inklusionsstrategi i skolerne Formålet med inklusionsstrategien er at sætte en klar og tydelig retning for inklusion på Aalborg Kommunes skoler. Strategien skal samtidig støtte skolernes ledelse og det pædagogiske personale i at udvikle tydelige mål, indsatser og organisatoriske strukturer for inklusion lokalt på skolerne. Socialrådgivere i dagtilbud og skole Formålet med projektet er at styrke det tidligt forebyggende arbejde og inklusion i almensystemet til gavn for alle børn og unge i kommune. Projektet skal bidrage til, at dagtilbud og skoler arbejder med tidlig opsporing og hjælp så tidligt, at der ikke efterfølgende bliver behov for foranstaltninger efter Serviceloven. Dialog og fælles sprog i fokus for at sikre de bedste muligheder for det tværfaglige samarbejde Der skal arbejdes videre med at sikre tværfaglige og tværorganisatorisk dialog og fælles sprog/fælles afsæt i arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov. Dette sikres bl.a. ved udbredelsen af ICS og begreberne heri samt revisionen af håndbogen På Tværs. kl Side 46 af af 759

50 Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund Der er igangsat en indsats på 9 skoler, der skal medvirke til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Målet med indsatsen er at hæve det faglige niveau generelt. Indsatstrappen - fokus både i forhold til myndighed og udfører herunder videreudvikling af tilbudsviften særligt ift. alternative døgntilbud Der skal i være fokus på at omsætte tænkningen i forhold til indsatstrappen. Dette skal ske i samarbejde mellem udfører og myndighed. Der skal være fokus på både myndighedsarbejdet (opfølgning) og tilbudsudvikling med henblik på hele tiden at have den mindst mulige foranstaltning for øje. Dertil kommer at forvaltningens døgntilbud skal efterses, så det sikres, at døgntilbuddene kan tilbyde rette og eventuelt mere massive men kortvarige anbringelser på døgninstitutioner som understøtter tænkningen bag indsatstrappen, hvor målet er gradvis nedtrapning for øje. Ekstra rådgiverressourcer Tilførsel af rådgiverressourcer til at understøtte udviklingsstrategien på tværs af myndighed og udfører. Myndighedsarbejdet er et helt centralt element i den nødvendige omstilling af indsatserne. Læringsmålsstyrede aktiviteter og evalueringskultur Synlige mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring, da klare og præcise læringsmål er med til at give eleverne et tydeligt billede af, hvad de skal lære. Derfor er der bl.a. igangsat kompetenceudvikling af alle medarbejdere på skolerne i forhold til læringsmålsstyrede aktiviteter og der skal implementeres et ny it-værktøj, der understøtter arbejdet med læringsmål. Udsatte børns skolegang Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget har besluttet 10 anbefalinger vedr. udsatte børns skolegang. Anbefalingerne skal omsættes til konkrete handlinger i forhold til samarbejdet omkring udsatte børn. Tilsvarende figur 2 vil blive udarbejdet i forhold til proces Proces Der vil i årene blive indsamlet viden i organisationen til brug for de videre udviklingsspor og tilhørende omsætningsplaner. Omsætning kan ses som forskellige initiativer - afhængigt af, hvor bredt omsætningen skal iværksættes. Som eksempler kan nævnes: - Kompetenceudvikling på tværs Revision af samarbejdsaftaler - Tværgående møder - Konferencer - Iværksætte nye tiltag. Organisering af udviklingsprocessen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen er tilsammen hovedaktører, der skal sikre de bedst mulige vilkår for børn, unge og familier i Aalborg Kommune. Der et godt og tæt samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Værdien af dette arbejde er helt afgørende for at sikre en fælles forståelse af de rette indsatser for Aalborg Kommunes børn og unge. Målet er en idé-skabende og inddragende samt udviklende fælles proces med ejerskab i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Styregruppen er fællesmøderne mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Styregruppen skal sikre fremdrift, fælles proces og inddragelse af FL og udvalg i de respektive forvaltninger. kl Side 547 af af 759

51 Hertil kommer at der nedsættes en projektgruppe bestående af sekretariatsledere og konsulenter fra de to forvaltninger, der forestår den praktiske fremdrift af udviklingsprocessen. Selve Udviklingsstrategien (bilag 1) omsættes til en kort og læsevenlig pjece. Mål På området med børn, unge og familier er der på nationalt plan fastlagt en række såkaldte 2020-mål. Aalborg Kommune arbejder, sammen med de andre kommuner i 6-by samarbejdet fortsat mod disse mål, til trods for, at det ikke længere er officielle mål fra regeringens side. Herudover vil tal fra KL s nøgletalspublikation om udsatte børn og unge blive inddraget i opfølgningen. Ud over de fastsatte 2020-mål har Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Mål og Strategier 2016 fastlagt en række mål i forhold til målgruppen. I Mål og Strategier 2016 er fokus at investere flere ressourcer i den specialiserede børne- og familieindsats. Dertil kommer, at der satses på det brede forebyggende arbejde og en høj faglighed. Derudover skal der i 2016 sættes yderligere fokus på, hvilke mål der skal opsættes fremadrettet. Bl.a. i forhold til chanceulighed. Der skal ses på i hvilket omfang ind- og udskolingsundersøgelser, tilsyn i dagtilbud og rusmiddelundersøgelsen kan inddrages yderligere. Folkeskolereformen sætter på Skoleforvaltningens område en række mål for skolernes arbejde med målgruppen. Et af de tre overordnede mål er således, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Målene for udviklingsprocessen følges i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i de årlige målstyringsaftaler i de enkelte afdelinger og i tværgående målstyringsaftaler, så der løbende følges op i forhold til at målrette og justere indsatserne bedst muligt frem mod Skoleforvaltningen følger målene for udviklingsprocessen med udgangspunkt i kvalitetsrapporten. Her gennemføres en årlig samtale med alle skoler i Aalborg. I samtalen drøftes en lang række nøgletal med relation til elevernes læring og trivsel. I fremtidige læringssamtaler vil der bl.a. blive sat fokus på nøgletallene om udsatte børn og unges skolegang. Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget orienteres ved midtvejsstatus i Tidsplan Byrådet (til godkendelse) Udviklingsproces Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Der fremsendes løbende beslutningsoplæg til Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget kl Side 648 af af 759

52 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune år Bilag 2 - Høringssvar ifht udviklingsstrategien for børn, unge og familier i Aalborg Kommune Bilag 3 - KLs udspil - de udsatte børn, fremtiden er deres kl Side 749 af af 759

53 Punkt 15. Godkendelse af køreplan 2016/ Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender, at køreplanen for den kollektive trafik i Aalborg Kommune ændres og justeres fra søndag den 7. august 2016 som anført i sagsbeskrivelsen, og at Sundheds- og Kulturudvalget bemyndiges til, indenfor budgetrammerne, at foretage mindre justeringer i den godkendte køreplan. Beslutning: Anbefales. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 150 af af 859

54 Sagsbeskrivelse Køreplanforslaget for 2016/17 er baseret på den kollektive trafikplan, som blev godkendt af byrådet den 10. marts Trafikplanens overordnede principper følges fortsat. Som resultat af budgetforhandlingerne i efteråret 2015 blev rammerne for køreplanen 2015/16 øget med 4 mio. kr. i 2016 og frem. Derudover blev der afsat kr. årligt til etablering af gratis transport for skoler, børnehaver og dagplejere på hverdage mellem Sundheds og Kulturudvalget drøftede den 10. juni 2015 Strategiplan for den kollektive bustrafik, og strategiplanen indgik derefter i budgetmaterialet. Strategiplanen indeholder bl.a. gradvise udvidelser i den kollektive trafik på strækninger og i perioder, hvor der er kapacitetsproblemer og/eller er potentiale for en fremtidig vækst i antallet af passagerer. Strategiplanen anbefaler også investeringer i øget fremkommelighed, således at den kollektive trafik kan medvirke til at opfylde de mål, der er opstillet i NT s kollektive trafikplan om 2% årlig vækst i passagertallet og folketingets mål fra 2009: En grøn transportpolitik, om at Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. I planlægningen af nærværende køreplanindstilling foreslås derfor udvidelser, som har baggrund i udvalgets drøftelser, samt andre ændringer på baggrund af borgerhenvendelser, kontakt til entreprenører, institutioner samt forvaltningens egne erfaringer med den nuværende køreplan. De rutemæssige konsekvenser er beskrevet enkeltvis i afsnit "C :Væsentlige ændringer i køreplan 2016/17 i forhold til 2015/16". A: Baggrund Vinter og omkørsler Det var en meget mild vinter i 2015/16. Det har betydet meget få problemer med forsinkelser pga. vejret, og der har heller ikke været perioder, hvor busdriften har været indstillet. Der har været 59 omkørsler i 2015, bl.a. flere større omkørsler med helasfaltering af større veje flere steder. I 2014 var der 49 omkørsler, så der er tale om en stigning på ca. 20%. Fremkommelighed, busveje mm. To fremkommelighedstiltag er etableret Begge anlæg er etableret på Hjørringvej - det ene ved Lerumbakken og det andet ved Forbindelsesvejen - begge anlæg i retning mod Aalborg. Begge anlæg har opnået 50% støtte fra Transportministeriet. Tiltagene har forbedret fremkommeligheden i retning mod byen i myldretiderne for metrobus 1 og flere regionale linjer. Desuden blev planlægningen af en længere busbane i sydlig retning på Hobrovej før Ny Nibevej igangsat i Denne færdiggøres i 2016, og modtager ligeledes 50% støtte fra Transportministeriet. Trængsel i bykernen øger problemerne med at overholde køreplanerne, og Kollektiv Trafik har derfor i 2015 revideret det katalog, som blev udarbejdet marts 2010, hvoraf de fleste af katalogets anbefalede projekter enten allerede er iværksat eller er besluttet udsat, så de passer tidsplanmæssigt med andre projekter. Det nye reviderede katalog vil blive benyttet i de kommende år som rettesnor for kommende fremkommelighedsprojekter, i takt med de økonomiske muligheder for projekterne tilvejebringes. Flere borgere - flere studerende Antallet af borgere i Aalborg Kommune steg i 2015/16 med 2.400, heraf mange nye studerende. Det har øget behovet for flere afgange i den kollektive trafik - især til og fra de mange uddannelsessteder, hvor AAU er det største. I 2015 blev linje 12 opgraderet med flere afgange, og i denne indstilling foreslås linje 14 opgraderet fra august Linje 14 betjener strækningen: Hasseris (Skelagergårdene) - Bykernen - Aalborg Øst - Universitetet. BRT og ny bybuslinje i 2016 I 2015 annullerede den nye regering den aftalte statslige finansiering på 830 mio. kr. til letbanen. kl Side 251 af af 859

55 De transportproblemer, som letbanen skulle være med til at løse, forsvinder dog ikke, og Aalborg Kommune har besluttet at arbejde videre med en højklasset busløsning - en såkaldt BRT. BRT står for det engelske " Bus Rapid Transit", og benyttes her som midlertidig betegnelse frem til, at et bedre navn vælges. Der benyttes ligeledes betegnelsen +BUS. BRT'en er en letbane på gummihjul! De forskelle, der er på en letbane og en bybus, er forsøgt fjernet med en BRT. Det betyder, at der benyttes meget lange busser, som har en kapacitet, der næsten matcher et letbanetog. Stoppestederne vil - ligesom for letbanen - være med hurtig indstigning og gode forhold for passagerer med gangbesvær og kørestole. Som med letbanen vil BRT'en kører i eget trace, hvor det kan lade sig gøre, så man ikke holder i kø med bilerne. Flere steder - f.eks. på Sohngårdsholmsvej - midterlægges køresporet for BRT'en for at sikre god fremkommelighed. Linjeføringen forventes at blive den samme som for letbanen. BRT en kommer til at gå fra Væddeløbsbanen i vest til det nye universitetshospital i øst - en samlet strækning på 12,3 km med i alt 23 stoppesteder. Ruten bliver Kastetvej - Østerågade - Boulevarden - Jyllandsgade - Sohngårdsholmsvej - busvejen. BRT en vil helt erstatte de nuværende buslinjer, som kører på Kastetvej og Sohngårdsholmsvej - busvejen - dvs. dele af linje 12, 13 og metrobus 2. Det er ikke besluttet, hvilke køretøjer der skal indsættes på BRT en, men i de byer i Europa, som har BRT, benyttes ofte 2 og 3 leddede busser på 18 eller 25 meter. Samlet set vil den kollektive trafik blive væsentligt styrket med BRT en, som forventes klar til Ny linje 2 - Foreløbig BRT-linje Som forberedelse til den nye højklassede forbindelse besluttede Sundheds- og Kulturudvalget, at der i 2016 skulle etableres en ny buslinje i 2016, hvor denne kommer til at køre. Denne beslutning er en del af denne køreplanindstilling. Den nye linje kommer til at hedde "Linje 2". Ændringen er en af de største rutemæssige ændringer de senere år, men kommer ikke til at koste flere køreplantimer, da der kun er tale om, at de eksisterende ruter bindes sammen på en anden måde. Da busserne er de samme som i dag, kan betjeningen af Gistrup, Klarup og Storvorde bibeholdes på linje 2, således at borgerne her ikke kommer til at opleve de store ændringer. Nogle borgere får kortere rejsetid, andre længere rejsetid. Men samlet set viser beregninger, at der spares mest rejsetid med den nye køreplan. De køreplanmæssige ændringer for linje 12, 13 og metrobus 2 er nærmere beskrevet i afsnit C. Der er således tale om væsentlige ændringer i køreplan 2016/17 i forhold til 2015/16. I 2016 vil planarbejdet med BRT en blive konkretiseret - f.eks. i forhold til køretøjer, vejlukninger og detaljerede stoppestedsplaceringer. Flextur og FLEX-senior Flextur er NT s alternativ til bilen der, hvor bussen ikke kører. Takstmæssigt ligger Flextur på ca. halv taxapris. Til gengæld må man finde sig i, at der kan være flere med bilen, en vis omvejskørsel, samt fleksibel afgangs- og ankomsttid. For mange er prisen dog for høj til at den matcher den kollektive trafik især mange ældre og Ældrerådet har udtrykt dette. I denne indstilling foreslås derfor en særlig seniortakst FLEX-senior - for ældre, som derved kan benytte Flex-tur som løsning på de tidspunkter og steder, hvor der ikke er servicebuskørsel eller almindelig kollektiv trafik. FLEX-senior gælder i tidsrummet 9-16 og kan derfor benyttes til og fra aktivitetscentrene inden for deres åbningstider. FLEX-senior igangsættes som forsøg, der varer året ud. Biogas på 6 bybusser kl Side 352 af af 859

56 Som en forlængelse af NT's forsøg med biogasbusser på bl.a. ruten mellem Frederikshavn og Aalborg er der indgået aftale med Arriva om indsættelse af 6 biogas busser i Aalborg. Biogasbusserne er CO 2 -neutrale, og forurener og støjer mindre end almindelige bybusser. Erfaringerne fra biogas-busserne kan bruges, når der senere skal træffes afgørelse om hvilken bustype, der skal benyttes på den kommende BRT. Biogasbusserne indsættes på linje 14. B: Klager og erfaringer I Bilag 1 vises en samlet oversigt over henvendelser, klager og bemærkninger fra borgere, entreprenører og skoler fra januar 2015 til januar Møder med entreprenører og chauffører Der har været afholdt møder med Arriva og Keolis (tidl. City Trafik) vedr. den nye køreplan, og øvrige entreprenører er blevet hørt om bemærkninger. Der er kommet forslag om mindre justeringer i forhold til den gældende køreplan, som vil blive vurderet i forhold til detailplanlægningen af køreplanen. Møder med Ældreråd og Handicapråd Der har været afholdt møder i Ældrerådet og Handicaprådet i efteråret 2015, således at eventuelle ønsker og forslag kunne nå at blive indarbejdet i denne indstilling. Ældrerådet har især været utilfreds med servicelinjernes driftsperiode, som ligger mellem 9 og 13. Baggrunden for den indskrænkede driftsperiode er, at de samme busser benyttes i bybuskørslen i myldretiden: kl. 7-9 og kl På møderne med Ældreråd og Handicapråd er Flex-senior foreslået som en mulig løsning. Møde med Uddannelsesråd Der har ikke været møder med Uddannelsesrådet. Møder med folkeskolerne Alle folkeskoler er via mail blevet bedt om at give kommentarer til gældende køreplan, så eventuelle forslag kan indarbejdes i detajlplanlægningen. 6 skoler har haft kommentarer. Generelt er der tale om ønsker om flere afgange, eller ændring af minuttider. Nogle problemer kan løses ved at ændre ringetider, andre ved justeringer i køreplanen. Se bilag 1 som opsamler problemstillingerne vedrørende skolerne. Henvendelse fra borgere Selvom antallet af rejsegarantisager er få, har der været en del, som berører basisbusnettet. Det er bemærkelsesværdigt, idet basisbusnettet kun udgør en meget lille del af den kollektive trafik. Ofte skyldes sagerne manglende kendskab til ruterne, men der er også tilfælde, hvor det skyldes udgåede ture. Der er kommet en række henvendelser om forsinkelser og manglende kapacitet rundt omkring på rutenettet. Selvom der er blevet indsat flere ekstrabusser i løbet af året, bl.a. på metrobus 2 og linje 14, har der været et stigende behov for kapacitet. Især på de linjer, der kører på strækningerne fra Aalborg Busterminal til Aalborg Universitet. Men der er også stigende kapacitetsproblemer på linje 14 mod Sofiendalsvej om morgenen. C: Væsentlige ændringer i køreplan 2016/17 i forhold til 2015/16 Generelt: Justeringer i minuttallene i de enkelte køreplaner. Metrobus 2 Nedlægges. Ny linje 2 Rute: Væddeløbsbanen - Kastetvej - Nytorv - Aalborg Busterminal - Jyllandsgade - Sohngårdsholmsvej - Grønlands Torv - Universitetet - Gistrup / Klarup (Storvorde). Linje 2 bliver forløberen for den fremtidige BRT og vil betjene Vestbyen, som er et af de tættest befolkede områder i Aalborg med mange studerende, Midtbyen og korridoren ud til universitetet. Rejsetiden mellem kl Side 453 af af 859

57 Vestbyen og universitetet bliver således mindre, da der ikke skal skiftes på busterminalen eller køres via Vejgård. Indtil BRT en bliver etableret, vil Gistrup, Klarup og Storvorde også blive betjent med linje 2. Antal afgange i timen: Myldretid/Dag/Aften/Weekend: 8*/6/4 *12 afgange i belastet retning mellem AAU og Busterminalen. Ændret linje 12 Rute: (Åbybro) (Lufthavnen) Lindholm Station - Nytorv Aalborg Busterminal Jyllandsgade Sjællandsgade Hadsundvej Da Vinci Parken AAU Busterminal. Linje 12 kommer fremover til at køre til Lindholm, Lufthavnen og Åbybro i stedet for Kastetvej. Antallet af afgange bliver nogenlunde som i dag, men rejsetiden øges mellem Nørresundby og universitetet da ruten gennem Vejgård er længere end ruten via busvejen. Antal afgange i timen: Myldretid/Dag/Aften/Weekend: 6/4/2/2 Ændret linje 13 Rute: Løvenborgparken Lindholm Station - Nytorv Aalborg Busterminal Jyllandsgade Sønderbro Mylius Erichsens Vej Hellevangen - Gug Øst. Linje 13 kommer fremover til at køre til Uttrup Nord (Løvenborgparken) i Nørresundby i stedet for Kastetvej. Antallet af afgange bliver som i dag, men rejsetiden øges mellem Nørresundby og universitetet da man skal skifte på Aalborg busterminal. Antal afgange i timen: Myldretid/Dag/Aften/Weekend: 4/2/2/2 Linje 16 Udvidelse til City Syd i weekenden Linje 18 og Linje 39 Som forsøg frem til udgangen af 2016 udvides antallet af afgange til industrikvarteret i Aalborg Øst omkring Korintvej og Assensvej. Det sker ved en forlængelse og delvis omlægning af linje 18 og linje 39. Buskørslen med linje 39 gennem Øster Uttrup nedlægges, og byen betjenes fremover med bybus 18 fra stoppestederne på Øster Uttrup Vej ved Stenbjergvej. Øster Uttrup betjenes dog fortsat af tele-taxa 40. Basisbusnettet og Natbusnettet Basisbusnettet er i dag et særligt rutenet, som erstatter det almindelige bybusnet alle aftener med to afgange, som kl. 23:45 og 00:45 stopper ved Aalborg Busterminal. Desuden køres to afgange lørdag 6:45 og 7:45, og søndag 7:45 og 8:45. Rutenettet er næsten identisk med det natbusrutenet, som kører fredag og lørdag nat. Selvom basisbusnettet har kørt siden 2004 har det været svært at formidle til kunderne, og giver ofte anledning til misforståelser og rejsegarantisager. Med denne køreplanindstilling nedlægges basisbusnettet som særligt net, og erstattes med natbuslinjenumre om aftenen. Lørdag og søndag erstattes afgangene med afgange på bybusnettet på de linjer, som geografisk bedst dækker. Således nedlægges linjenumrene 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27 og erstattes af 21N, 22N, 23N, 24N, 25N, 26N og 27N om aftenen. Natbustaksten, der i dag betales, hvis man køber en kontantbillet, foreslås afskaffet så man får færre kontanter i bussen, men da dette også har betydning for de regionale natbusser, skal dette endeligt vedtages af NT's bestyrelse. Økonomisk er det marginalt, hvad dette kommer til at betyde for Aalborg Kommune, da passagertallet på natbusafgangene er meget lavt. Flex-senior FLEX-senior er Flextur til nedsat takst for pensionister. Taksten nedsættes fra 12 kr./km til 5 kr./km, og minimumstaksten nedsættes fra 60 kr. til 30 kr. FLEX-senior ture skal være påbegyndt i tidsrummet Flexsenior ordningen etableres fra køreplanskiftet som forsøg frem til udgangen af kl Side 54 af af 859

58 D: Miljø De miljømæssige konsekvenser af den nye køreplan kan groft inddeles i to dele: - Den direkte påvirkning af miljøet fra busserne - Den indirekte påvirkning af miljøet ved, at buspassagererne ikke kører i bil. De busser, som benyttes i Aalborg Kommune, er stort set alle miljøvenlige køretøjer. Takket være partikelfiltre mm. er udstødningsgasserne fra busser næsten fri for partikler. Det betyder, at der kun skal være 6-7 passagerer i en bus, for at det er mere miljøvenligt end en bil med én person. I forhold til støj og visuelt indtryk gør en lignende sammenligning sig gældende. Selvom en bus fylder og støjer mere end (nogle) biler, skal man tænke på alternativet; at de op til mennesker, der sidder i bussen i myldretiden, kørte i hver deres bil eller på hver deres knallert. Den kollektive trafik i Aalborg er således udtryk for en miljøvenlig tilrettelæggelse af det samlede transportarbejde, idet buspassagererne i Aalborg gennemsnitligt bruger mindre brændstof pr. personkilometer end bilisterne. De 6 nye biogasbusser vil yderligere mindske udledningen af CO 2 fra den kollektive trafik. F: Erhverv Forslaget er generelt neutralt. Dog forbedres betjeningen til industriområdet i Aalborg Øst. G: Tidsplan 7. april Ældreråd - Køreplanindstilling - høring 19. april Handicapudvalg - høring 27. april Sundheds- og Kulturudvalget - Køreplanindstilling (2. behandling) 9. maj Magistraten - Køreplanindstilling 23. maj Byrådet - Køreplanindstilling Uddannelsesinstitutionerne ønsker generelt at sikre gode transportmuligheder for deres studerende, og derfor har AAU, Tech College og UCN har ytret tilfredshed med de tiltag, der er i køreplanindstillingen. Bemærkninger fra Ældrerådet: "Ældrerådet synes, at FLEX-senior-ordningen er et godt tilbud til ældre og ser med tilfredshed på at Ældrerådet er blevet hørt i forhold til behovet for at komme til og fra et aktivitetscenter. Ældrerådet er bekymret over, at busruterne stadig ikke i fuldt omfang går til eksempelvis aktivitetscentre, plejehjem, ældreboliger, sundheds huse osv." Bemærkninger fra Handicaprådet: "Handicaprådet vil gerne rose for forslaget om en flex-seniorordning og anbefaler, at der laves et samlet informationsmateriale om flex-ordningerne. Handicaprådet sætter pris på muligheden for at kunne kommentere på informationsmaterialet inden udsendelse." Bemærkninger fra uddannelserne: AAUs bemærkninger til Køreplansforslag for 2016/17 AAU ser med stor tilfredshed på følgende tiltag i afviklingen af den kollektive trafik: 1. Af forslaget ses, at der er stor fokus på strækningen til AAU med tiltag til afhjælpning af kapacitetsproblemer. Konkret: Opgraderinger er tidligere foretaget på linje 12 og foretages nu også på linje 14. Metrobus 2 erstattes af ny linje 2 (start på BRT linje direkte fra Vestbyen (med mange studerende) til AAU uden skift). 2. Miljømæssigt ses tiltag i form af biogasbusser på linje 14 forsøg som overvejes implementeret i den kommende BRT kørsel. kl Side 655 af af 859

59 AAU vil følge udviklingen i Aalborgs kollektive trafikafvikling til Universitetsbyen og har store forventninger til effekten af de tiltag, som forslaget til Køreplan 2016/17 indeholder. Fra Tech College: Vi har gennemgået indstillingen og vil gerne påpege følgende: Metrobus 2 til det bedre. Bybus Linje 18 og linje 39. Linje 39 nedlægges. Vi vil gerne at de sikrer, at vores elevers muligheder for fremkommelighed ikke forringes. kl Side 756 af af 859

60 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Henvendelser bemærkninger og klager fra borgere entrepreører og skoler Bilag til Køreplanindstilling docx kl Side 857 af af 859

61 Punkt 16. Eventuelt Beslutning: I forlængelse af Byrådets møde den 22. august 2016 orienterer formanden og direktøren for Aalborg Zoo om Masterplanen for Aalborg Zoo. Byrådets temamøder: Emnet "Chanceulighed" udsættes til senere. Emnet "Beskæftigelse - Erhverv, uddannelse" flyttes fra den 23. maj 2016 til nyt temamøde den 22. august Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 158 af af 159

62 Punkt 17. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Niels Thomas Krarup var fraværende. kl Side 159 af af 159