Bilag. Region Midtjylland. Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser

Transkript

1 Region Midtjylland Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser Bilag til Regionsrådets møde den 19. november 2008 Punkt nr Projektansøgninger

2

3

4

5

6

7 Fra: Knud Jensen Sendt: 20. oktober :57 Til: Bodil Primsø Cc: Louise Raunkjær Emne: Vedr.: Henvendelse vedrørende 3-årig HF-klasse for autister på Herning HF og VUC Kære Bodil Primsø. Tak for henvendelsen. Jeg kan bekræfte, at der har været kontakt mellem Herning kommune og Herning HF og VUC vedrørende finansieringen af HF-uddannelsen for autister. Jeg kan også bekræfte, at Herning kommune af budgetmæssige årsager ikke har mulighed for at give et fast årligt tilskud til udviklingsprojektet. Herning kommune har i forvejen et godt samarbejde med Herning HF og VUC bl.a. gennem Lindegaardskolen og Sønderagerskolen, der er hhv. en specialskole med tilbud om STU for denne målgruppe og en folkeskole med en centerafdeling for elever med autismespektrumforstyrrelser. Selv om vi ikke har mulighed for at yde et fast tilskud til udviklingsprojektet, betragter vi projektet som et væsentligt element i at udvikle den vifte af tilbud til STU-elever, Herning kommune agter at gøre brug af. - Vi har således stor interesse at tilbuddet udvikles i tråd med intentionerne i STU-loven PT. har vi ca. 40 elever visiteret til STU-tilbud, og i det omfang vi visiterer elever til Herning HF og VUC s tilbud, vil der naturligvis også følge midler med. Herning kommunes takst er i budgettet for 2009 fastsat til max pr. elev. Venlig hilsen Knud Jensen Børn- og ungedirektør Herning kommune Tlf Mob sebkj@herning.dk

8 Ansøgning vedrørende Børn og unges interesse for naturvidenskab, teknologi og sundhed 1. august juni 2011 Ansøger Ansøger: Navn Evt. afdeling Adresse Silkeborg Gymnasium Oslovej 10 Postnummer og by 8600 Silkeborg Kontaktperson CVR. Nr Bankoplysninger Jørgen Frimodt Hansen Danske Bank, Resumé På Silkeborg Gymnasium, der er Danmarks største gymnasium, vil vi gerne yde en ekstra indsats for at fremme børn og unges interesse for teknologi og naturvidenskab og for at gøre overgangsproblemerne fra grundskolen til gymnasiet mindre. Indsatsen tænkes rettet mod elever på Silkeborg Gymnasium samt grundskoleelever i gymnasiets opland og ønskes gennemført som videreudvikling af tidligere aktiviteter. Vi ønsker at inddrage lokale virksomheder og institutioner som partnere, der sammen med os kan inspirere og motivere de unge. Målet søges nået gennem en række indsatsområder, hvor vi i denne ansøgning især har fokus på disse tre: Klimaundervisning, Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever samt Brobygning i døgndrift. Vi ønsker derfor ikke blot at bygge videre på igangværende aktiviteter, men ambitionen er at få skabt modeller for samarbejde mellem gymnasiet, folkeskoler og virksomheder, således at aktiviteterne kan gentages med nyt indhold, men med samme overordnede ramme. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

9 Indholdsfortegnelse Ansøgning del Punkt 1. Formål og mål...3 Punkt 1 nr. 1 Formål...3 Punkt 1 nr. 2 Mål...3 Punkt 2. Effekt og resultatkrav...6 Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav...7 Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift...8 Ansøgning del Punkt 4. Beskrivelse af indhold...9 Punkt 5. Organisering og aktører...9 Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Punkt 6. Budget Punkt 6 nr. 1 Budget Punkt 7. Underskrift Ansøgning del 1 Projektets overordnede vision er at få natur, teknik, sundhed og naturvidenskab mere centralt placeret i unge menneskers bevidsthed. På langt sigt ønskes, at Danmarks kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi styrkes. Ansøgertal fra Silkeborg Gymnasium viser, at der er behov for at gøre en ekstra indsat. Vi ligger under landsgennemsnittet, når det gælder optag på de naturvidenskabelige studieretninger og når det gælder faget biologi udviser eleverne ved optagelsen på gymnasiet ringe interesse for at få dette fag som studieretningsfag på højt niveau. Der er ingen tegn på, at vi er på vej mod større søgning til de naturvidenskabelige fag. Tværtimod viser de nyeste tal, at der er tale om et fald fra 2007 til 2008, når vi ser på de kommende gymnasieelevers ønske om at blive optaget på en naturvidenskabelig studieretning på Silkeborg Gymnasium. Den 21. marts 2007 afholdt vi her på Silkeborg Gymnasium en konference med henblik på at drøfte mulighederne for at øge børn og unges interesse for naturvidenskab før i og efter gymnasiet. Skoleforvaltningen, Seminariet, Teknisk Gymnasium og Silkeborg Handelsskole deltog. Efter konferencen har der været tæt kontakt mellem Skoleforvaltningen og Silkeborg Gymnasium. Vi har herudover indledt et samarbejde med lokale virksomheder og vi har iværksat en række initiativer med henblik på at kvalitetsudvikle og forbedre undervisningen i naturfagene. Vi ønsker at videreføre og udvide aktiviteterne med nye tiltag. De tre aktiviteter, vi søger støtte til i denne ansøgning, er helt i tråd med regeringen globaliseringsstrategi og anbefalingerne i Et fælles løft National strategi for natur, teknik og sundhed. Målene er - større kvalitet i og relevans af undervisningen Side 2

10 - naturvidenskabelig almendannelse hos alle unge - øget interesse for natur, teknik og sundhed (NTS) - øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen - øget rekruttering til NTS-uddannelser Midlerne er - Fornyelse og udvikling af undervisningens indhold og form - Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet - Styrket brug af eksterne undervisningstilbud - Lærernes kompetenceudvikling (Kilde: Rektor Carl P. Knudsens opsummering, 27. august 2008, Som nævnt er de tre projekter, vi ønsker at gennemføre, i overensstemmelse med ovenstående formulering af mål og midler. Vi har især fokus på at forny og udvikle undervisningens indhold og form og at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. Punkt 1. Formål og mål Punkt 1 nr. 1 Formål Projektets hovedformål er at bidrage til at vi opnår - større kvalitet i og relevans af undervisningen - naturvidenskabelig almendannelse hos alle unge - øget interesse for natur, teknik og sundhed (NTS) - øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen Projektets overordnede vision er at få natur, teknik, sundhed og naturvidenskab mere centralt placeret i unge menneskers bevidsthed. På langt sigt ønskes, at regionen bidrager til, at Danmarks kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi styrkes. Punkt 1 nr. 2 Mål Vi ønsker gennem iværksættelse af en række konkrete initiativer - at øge interessen for de naturvidenskabelige fag blandt børn og unge - at udvikle undervisningen i folkeskolen og gymnasiet med henblik på at de dygtige elever bliver endnu bedre - at mindske overgangsproblemerne fra folkeskolen til gymnasiet - at mindske antallet af elever der forlader gymnasiet i uden eksamen Målet søges nået gennem en række indsatsområder, hvor vi i denne ansøgning især har fokus på disse 3: Klimaundervisning, Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever og Brobygning i døgndrift. Side 3

11 Klimaundervisning Der udvikles en model for samarbejde mellem grundskolen, gymnasiet, videregående uddannelser samt virksomheder ved at sætte fokus på et naturvidenskabeligt emne i dette tilfælde jordens klima. Klima er valgt som emne, fordi Danmark er vært for FN's Klimakonference Overgangsproblemer mellem grundskolen og gymnasiet søges minimeret, hvad de naturvidenskabelige fag angår. Elevernes empiriske kompetencer i såvel grundskolen som gymnasiet styrkes. Når udviklingsarbejdet er afsluttet, har vi forhåbentlig indsamlet en sådan mængde materialer, kontakter, erfaringer og modeller for samarbejde mellem skoler og virksomheder, at gymnasiet og skoleforvaltningen selv vil kunne finansiere lignende fremtidige projekter. Målet med klimaundervisningen er at opnå - større kvalitet i og relevans af undervisningen - naturvidenskabelig almendannelse hos alle unge - øget interesse for natur, teknik og sundhed (NTS) - øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen - øget rekruttering til NTS-uddannelser Vi ser projektet som et let i bestræbelserne for - at forny og udvikle undervisningens form og indhold - at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet - at styre brugen af eksterne undervisningstilbud - at udvikle lærernes kompetencer Hovedpunkter i projektet set i lyset af ovenstående oversigt over mål og midler: Gymnasielærere og lærere fra grundskolen samarbejder om tilrettelæggelse af undervisningsforløb. De udarbejder sammen og med hjælp udefra nye undervisningsmaterialer, som offentliggøres på projektets hjemmeside. Klima er valgt som emne, fordi der er fokus på klima som undervisningsemne på grund af klimakonferencen Grundskoleelever kommer op på gymnasiet for at deltage i forløb med eksperimentelt arbejde. Gymnasieelever kommer ud på grundskolerne for at fungere som instruktorer. Gymnasiet og grundskolerne samarbejder med virksomheder og museer med henblik på at gøre undervisningen mere relevant og for at få hjælp til udarbejdelse af nye undervisningsmidler. Der er flere muligheder med hensyn til større begivenheder i tilknytning til projektet: Klimaundervisningsaktiviteter beskrives i en særudgave af Midtjyllands Avis. Projektet bidrager til en naturvidenskabelig messe. Repræsentanter fra skolen deltager i aktiviteter i tilknytning til Klimakonferencen i København og parallelkonferencen i Midtjylland i efteråret 2009 Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever Vi ønsker på Silkeborg Gymnasium at indgå i et samarbejde med andre gymnasier med henblik på at give dygtige elever et særligt tilbud. Målgruppen er altså gymnasieelever, der er dygtige og som har vist positiv interesse for naturfagene. Det særlige tilbud er bl.a. at give eleverne mulighed for at mødes med deltagelse af lærere fra de videregående uddannelser. Side 4

12 I projektet er der således fokus på brobygning til de videregående uddannelser inden for NTS-området (Natur, teknik og sundhed). Målet med Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever er at opnå - øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen - øget rekruttering til NTS-uddannelser - øget samarbejde mellem lærerne i NTS-fagene Vi ser projektet som et let i bestræbelserne for - at give et synligt tilbud til talenter - at forny og udvikle undervisningens form og indhold - at styre brugen af eksterne undervisningstilbud Master Class projektet kan på denne måde være med til at bygge bro til de videregående uddannelser. I forbindelse med de særlige tilbud til eleverne vil det være oplagt at samarbejde med naturvidenskab på universiteterne. Det vil også være oplagt at samarbejde med det nye Sorø Science Center. Centret kan hjælpe med input til emner og foredrag og centrets talentchef kan være en ressourceperson i forbindelse med postersessioner. Brobygning i døgndrift Silkeborg Matematiknetværk har siden år 2000 dannet ramme om et samarbejde mellem matematiklærere fra grundskoler, gymnasiale uddannelser i Silkeborg (HF, HHX, HTX og STX) og Silkeborg Seminarium. Netværkets fokusområde er problemer i matematik i forbindelse med overgangen fra grundskole til en gymnasial ungdomsuddannelse. Der er bl.a. gennemført lærerudveksling mellem grundskoler og gymnasium. Der afholdes et årligt stormøde med aktuelle temaer. Vi ansøger om midler til afholdelse af internatmøder med deltagelse af lærere fra Silkeborg Matematiknetværk. Brobygning være i fokus på internatmøderne, derfor titlen Brobygning i døgndrift. Initiativet skal ses i sammenhæng med de brobygningsforløb, der netop er blevet lovpligtige. Et styrket samarbejde mellem de forskellige skoleformers matematiklærere, kan være med til at kvalificere brobygningsforløbene. Målet med projektet Brobygning i døgndrift er at forbedre fundamentet for kommende samarbejdsprojekter mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Hvis vi vil opnå - større kvalitet i og relevans af undervisningen - naturvidenskabelig almendannelse hos alle unge - øget interesse for natur, teknik og sundhed (NTS) - øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen - øget rekruttering til NTS-uddannelser er det vigtigt, at der er god kontakt mellem de forskellige uddannelsesområder. Vi ser projektet som et let i bestræbelserne for - at forny og udvikle undervisningens form og indhold - at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet - at styre brugen af eksterne undervisningstilbud - at udvikle lærernes kompetencer Side 5

13 På internatmøderne er det i fokus at forny og udvikle matematikundervisningens form og indhold f.eks. via udvikling af nye materialer. Overgangsproblemer mellem de forskellige skoleformer vil også være et af hovedemnerne. Oplæg af udefra kommende foredragsholdere og efterfølgende drøftelser kan give et godt afsæt for en arbejdsgruppe, der i perioden efter internatet udarbejder materialer, der offentliggøres via projektets hjemmeside. Punkt 2. Effekt og resultatkrav Hermed nogle af de specifikke og målbare resultater, som vi forventer opnået ved at gennemføre de omtalte aktiviteter. Aktiviteterne er tidsbestemte, idet de skal gennemføres i løbet af skoleårene , og På grundlag af foreløbige erfaringer på skolen har vi et godt udgangspunkt for at sikre, at vore målsætninger er realistiske. Klimaundervisning 1) Det faktiske gennemførte samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og andre institutioner dokumenteres og rapporteres som nyheder og under Science på skolens hjemmeside Man vil således løbende kunne følge omfanget af det påtænkte samarbejde. 2) Man vil via spørgeskemaer være i stand til at undersøge, hvorvidt projektets initiativer har haft en virkning på de unges holdninger til naturvidenskab og til deres valg af studieretning. Man må påregne en tidsforskydning afhængig af aldersgruppen, der påvirkes af dette projekt, og tidspunktet for deres valg og holdningstilkendegivelser. Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever 1) Man vil via spørgeskemaer være i stand til at undersøge, hvorvidt projektets initiativer har haft en virkning på de unges holdninger til naturvidenskab og til deres valg af studieretning. Man må påregne en tidsforskydning afhængig af aldersgruppen, der påvirkes af dette projekt, og tidspunktet for deres valg og holdningstilkendegivelser. Brobygning i døgndrift 1) Skolen gennemfører elevsamtaler med de nye elever i 1g og en grundig evaluering af skolestarten. Herudover måler vi elevernes matematiske færdigheder, når de begynder i 1.g. Hypotesen er, at samarbejdet mellem lærerne inden for de forskellige uddannelsesområder vil mindske overgangsproblemerne mellem de forskellige uddannelser. 2) Evalueringer vil blive gennemført med henblik på at undersøge om samarbejdet har ført til den ønskede positive kvalitetsudvikling af undervisningen. Side 6

14 Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav Mål 1 Klimaundervisning er en god og anvendelig model for samarbejde mellem gymnasiet, folkeskoler og virksomheder i Silkeborgområdet. Projektet øger interessen for naturfag. Resultatkrav Resultatkrav 1.1 Der skabes et samarbejde med folkeskoler i Silkeborgområdet ved at sætte fokus på de videnskabelige fag, der giver os viden og overblik om klimaforhold. Resultatkrav 1.2 Kontakt til virksomheder såvel lokale som internationale skabes og uddybes, således at især gymnasieelever får kontakt med erhvervslivet, hvor de kan se, at deres teoretiske viden kan få praktisk anvendelse. Resultatkrav 1.3 Projektet afsluttes med større begivenhed. Resultatkrav 1.4 Projektet øger interessen for naturfag. Klimaundervisning kan bruges som model for et fremtidigt samarbejde evt. efter ændringer i overensstemmelse med de indhøstede erfaringer Målemetode På skolens hjemmeside vil man løbende i projektperioden kunne følge tiltag, aktiviteter og resultater af samarbejdet med områdets folkeskoler. Beskrivelse af aktiviteterne, der sættes i værk, vil løbende kunne følges på skolens hjemmeside. Et målbart kriterium for succes bliver antallet af virksomhedskontakter, der skabes, og antallet af elever, der modtages til aktiviteter på virksomhederne. Klimaundervisningsaktiviteter beskrives i Midtjyllands Avis. Projektet bidrager til en naturvidenskabelig messe. Repræsentanter fra skolen deltager i aktiviteter i tilknytning til Klimakonferencen i København og parallelkonferencen i Midtjylland i efteråret 2009 Målemetode: Evalueringer. Ved skoleårets afslutning gennemføres en større evaluering af Klimaundervisning. Mål 2 Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever er med til at kvalitetsudvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Resultatkrav 2.1 Resultatkrav Målemetode Side 7

15 Elever melder sig til den frivillige Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever. De gode og spændende oplevelser, som eleverne får, skal helst få flere til at melde sig i løbet af projektforløbet. Resultatkrav 2.2 En løbende registrering af aktiviteter og antallet af deltagere i de specielle naturvidenskabelige aktiviteter for eleverne samt efterfølgende evaluering vil kunne dokumentere målets opfyldelse. Mål 3 Øget interessen for naturvidenskab Resultatkrav 1.1 Resultatkrav Resultatkrav 1.2 En stigende interesse for de naturvidenskabelige fag blandt grundskoleelever bør få flere til at vælge studieretninger i gymnasiet, hvori de naturvidenskabelige fag indgår. Resultatkrav 1.3 Et ikke uvæsentligt resultat af projektet bliver, at gymnasieeleverne, der assisterer ved arrangementet, få øget selvtillid ved at de virker som forbilleder og opfylder en mentorrolle for de mindre børn. Desuden vil gymnasielærerne i høj grad få brug for deres didaktiske kompetencer, idet de skal formidle deres fag på en spændende måde til et yngre publikum. Målemetode Målsætningens opfyldelse vil kunne dokumenteres ved at opgøre antallet af deltagende skoler samt antallet af deltagende elever og lærere fra de enkelte skoler. Opfyldelsen af denne målsætning bør være målbar med et par års forsinkelse, efter at de folkeskoleelever, der har deltaget i arrangementerne og som vælger gymnasiet, når den alder, hvor de skal træffe deres valg af studieretning. Spørgeskemaundersøgelser vil muliggøre, at gymnasieeleverne, der yder et bidrag ved folkeskoleelevernes besøg, vil kunne udspørges om deres oplevelser og kommentarer. Ligeledes vil meningsmålinger blandt deltagende lærere både fra folkeskolen og gymnasiet kunne dokumentere, hvorvidt de didaktiske målsætninger er blevet opfyldt. Side 8

16 Mål 4 At bygge bro mellem folkeskolen og gymnasiet Resultatkrav Resultatkrav 1.1 Afstanden mellem folkeskolen og gymnasiet er blevet mindre Resultatkrav 1.2 Eleverne får en bedre start på gymnasiet Målemetode En screening i starten af 1g viser, at eleverne har bedre forudsætninger for at starte i gymnasiet Samtaler med eleverne i 1g. Spørgeskemaundersøgelser. Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift En løbende evaluering af initiativets fremdrift bliver højt prioriteret i projektperioden. Følgende metoder tænkes benyttet til afrapportering: 1) Ledelsen på Silkeborg Gymnasium foretager den løbende planlægning og projektstyring i samråd med de deltagende lærere. Skolens økonomiafdeling sørger for løbende overvågning af projektets indtægter og omkostninger. 2) Ved hvert skoleårs afslutning fremsendes en kort rapport til Region Midtjylland med en oversigt over gennemførte aktiviteter samt rapportering om overholdelse af budgettet. 3) På skolens hjemmeside vil man løbende kunne følge projektforløbet i form af billeder, artikler og muligheden for downloadning af relevante dokumenter. 4) Ansøgning del 2 Punkt 4. Beskrivelse af indhold Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjylland. Punkt 5. Organisering og aktører Side 9

17 Her beskrives, hvilke kompetencer der er nødvendige for at levere den krævede ydelse og hvor de kommer fra. Desuden beskrives, hvorledes projektet organiseres, herunder eventuel styregruppe/følgegruppe og bemanding af disse. Dette vil typisk fremgå af ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Styregruppens funktion og kompetence samt ansvarsfordeling, informations- og underretningspligt vil typisk fremgå af ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Projektleders rolle, herunder ansvars- og ressourcefordeling, samt samspil med evt. styre- eller projektgruppe vil typisk være beskrevet i ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Operatørens eventuelle samarbejde med andre aktører om ansøgningopfyldelsen og ansvarsfordelingen imellem dem skal være klart. Ansvarsfordelingen vil typisk være præciseret i tilbuddet/ansøgningen. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Punkt 6. Budget Ansøgningen har følgende godkendte udgiftsbudget i forhold til de opgaver, der er beskrevet tidligere i ansøgningen (udgiftskategorierne nedenfor tjener alene som eksempel, idet udgiftsposterne vil være projektspecifikke). Nogle gange vil det være mere hensigtsmæssigt at henvise til et bilag med budget og finansiering. Budgetmæssige ændringer vil efterfølgende kun blive godkendt, hvis Region Midtjylland har godkendt disse. Der henvises til standardvilkårene for så vidt angår dokumentationskrav, opfølgning mv. Punkt 6 nr. 1 Budget Revider, udfyld og slet i forhold til det konkrete projekt eller henvis til budget i bilag. Klimaundervisning Udgiftsbudget Udgiftsbudget (i 1000 kr) forår 09 efterår 09 forår 10 efterår 10 forår 11 Side 10

18 Projektadministration Planlægningsmøder Tilrettelæggelsesmøder Fremstilling af materialer Ekstern kommunikation Internat og oplægsholder Materialer Afprøvning i undervisningen Revisionsudgifter Finansieringsbudget Ansøgningen er baseret på følgende finansiering: Finansiering (i 1000 kr.) Selvfinansiering Stat Region Kommune Private Øvrige Total Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever Udgiftsbudget Udgiftsbudget (i 1000 kr) forår 09 efterår 09 forår 10 efterår 10 forår 11 Projektadministration Planlægningsmøder Tilrettelæggelsesmøder Fremstilling af materialer Ekstern kommunikation Side 11

19 Internat og oplægsholder Materialer Revisionsudgifter Finansieringsbudget Ansøgningen er baseret på følgende finansiering: Finansiering (i 1000 kr.) Selvfinansiering Stat Region Kommune Private Øvrige Total Brobygning i døgndrift Udgiftsbudget Udgiftsbudget (i 1000 kr) forår 09 efterår 09 forår 10 efterår 10 forår 11 Projektadministration Planlægningsmøder Tilrettelæggelsesmøder Fremstilling af materialer Ekstern kommunikation Side 12

20 Internat og oplægsholder Materialer Afprøvning i undervisningen Revisionsudgifter Finansieringsbudget Ansøgningen er baseret på følgende finansiering: Finansiering (i 1000 kr.) Selvfinansiering Stat Region Kommune Private Øvrige Total Punkt 7. Underskrift Sted, dato Ansøgers underskrift Side 13

21 Ansøgning Vedrørende Fra virksomhedens praksis til skolens fag 1. december december 2012 Ansøger Ansøger: Navn Evt. afdeling Adresse Postnummer og by Kontaktperson Tlf CVR. Nr Favrskov Gymnasium Ellemosevej Hadsten Stig Præst Andersen EAN Resumè Projekt Fra virksomhedens praksis til skolens fag skal sikre en større tilgang til ungdomsuddannelser med et teknisk/naturvidenskabeligt indhold, samt sikre at elever fastholdes i ungdomsuddannelsen frem mod valg af videre uddannelse. Midlerne er skabelse af en øget interesse for naturvidenskab og teknologi hos børn i grundskolen gennem iværksættelse af fritidsmiljøer med naturvidenskabeligt/teknisk indhold, stimulering af talenter til arbejde med naturfag samt lettelse af overgangen mellem grundskole og gymnasium gennem et øget samarbejde mellem de to skoleformers lærere. Det skal sikres at undervisningen i gymnasiet i stigende grad henter inspiration fra industrivirksomheders og andre naturvidenskabelige miljøers praksis og at rollemodeller herfra inspirerer eleverne til at fastholde ungdomsuddannelsen frem mod valg af uddannelse med teknisk/naturvidenskabeligt indhold. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

22 Læsevejledning Dette er en skabelon og vejledning for ansøgninger i Regional udvikling Tekst der er skrevet med kursiv er vejledende tekst, der skal overvejes, når ansøgningskabelonen bruges. Når du bruger skabelonen, så slet tekst med kursiv. Der er forskel på indholdet i en ansøgning afhængigt af hvad det er for en type ydelse ansøgningen drejer sig om, hvor omfattende ansøgningen er mv. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at denne vejledning (dvs. det som står med kursiv) skal bruges som en tjekliste og det er op til den enkelte sagsbehandler og den, af ansøger udpegede, projektansvarlig at overveje, hvad der er relevant i den enkelte ansøgning og på om der er punkter der eventuelt helt skal slettes.. Indholdsfortegnelse Ansøgning del Indhold og baggrund for ansøgningen...3 Punkt 1. Formål og mål...4 Punkt 1 nr. 1 Formål...4 Punkt 1 nr. 2 Mål...4 Punkt 2. Effekt og resultatkrav...5 Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav...7 Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift Ansøgning del Punkt 4. Beskrivelse af indhold Punkt 5. Organisering og aktører Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Punkt 6. Budget Punkt 6 nr. 1 Budget Punkt 7. Underskrift (Indholdsfortegnelsen opdateres ved at stå på feltet højreklikke og vælge opdater felt.)

23 Ansøgning del 1 Indhold og baggrund for ansøgningen Her skal indholdet i og baggrunden for ansøgningen være. Såvel i Region Midt som centralt i Undervisningsministeriet anerkendes et behov for at sikre at flere elever vælger en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser med et stort indhold af naturvidenskabelige og teknologiske fag har et særligt problem, idet interessen for disse fag i mindre omfang er til stede hos unge, som står foran valget af ungdomsuddannelse. Interessen for disse ungdomsuddannelser og overgangen til uddannelserne har derfor et særligt behov for at blive styrket. 1 Samtidig er der et behov for at fastholde de unge i deres valg, og i interessen for naturvidenskab og teknologi frem mod valg af uddannelse. Projekt Fra virksomhedens praksis til skolens fag beskæftiger sig med væsentlige årsager til manglende rekruttering og manglende fastholdelse. Først og fremmest er der en manglende interesse for naturvidenskab og teknologi hos mange børn og unge. De er forbrugere af teknologiske produkter produceret af et højt udviklet samfund baseret på naturvidenskab og teknologi, men ikke interesserede i baggrunden for og indholdet i disse produkter. Vi ser behovet for en langsigtet indsats med identitetsskabende og interesseskabende aktiviteter i fritiden, i grundskolen og i gymnasiet i et samarbejde mellem gymnasier, kommuner, naturfaglige museer og naturfagscentre og virksomheder. Vi vil arbejde for at skabe fritidsmiljøer for børn i indskoling og på mellemtrin, i grundskolens overbygning og i gymnasiet, som arbejder virkelighedsnært og praktisk med naturvidenskab og teknologi. Disse fritidsmiljøer skal være præget af innovation og iværksætteri og af, at man her møder identitetsskabende personer som kan være rollemodeller. Mange gymnasier har inviteret grundskolens elever og lærere til arrangementer på gymnasiet, og der er erfaring for, at gymnasiets muligheder for opstillinger og forsøg koblet med gymnasieelever som rollemodeller for grundskoleelever virker fremmende for rekrutteringen til gymnasiet. Vi vil arbejde med at udvikle En naturfaglig dag på gymnasiet og blandt andet arbejde med, hvordan der etableres det bedst mulige samarbejde mellem gymnasiets og grundskolens lærere. I grundskolen sidder der få elever, som har en særlig interesse og et særligt talent for matematik, naturvidenskab og teknologi. Vi vil arbejde med gruppen af talenter, skabe netværk og tilbud for dem, hvor de kan møde ligesindede i samarbejde med repræsentanter for virksomheder og andre naturfaglige miljøer. Talentarbejdet skal i fremtiden kunne forankres i kommunerne. Det gennemsyrer de delprojekter dette projekt består af, at vi mener der i dansk industris store og små virksomheder og andre steder i erhvervsliv og forskningsmiljøer findes anvendt naturvidenskab og teknologi, som kan inspirere skolens undervisning, og at rollemodeller fra erhvervslivet kan være afgørende for unges valg af udannelse og arbejdsliv. Vi vil i samarbejde med en række finde koncepter for, hvordan et samarbej- 1 Et fælles løft, rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National strategi for Natur, Teknik og Sunhed.

24 de kan fungere og være tilfredsstillende og motiverende, både for virksomheder og gymnasier. Punkt 1. Formål og mål Punkt 1 nr. 1 Formål Her angives en kort gennemgang af formålet med det projekt ansøgningen drejer sig om. Formålet med projektet er at øge rekrutteringen til gymnasiets tekniske og naturvidenskabelige fag og fastholde eleverne i undervisningen frem til valg af uddannelse. Tiltag som skaber identificering og interesseskabende aktiviteter i grundskolen og gymnasiet og i elevernes fritid sættes i værk. Her ses industrien og andre naturvidenskabelige miljøer som afgørende samarbejdspartnere. Vi ønsker at sprede best praksis, samt at sikre at de resultater projektet genererer forankres i kommunerne i årene fremover. Punkt 1 nr. 2 Mål Målene skal tage udgangspunkt i en overordnet vision for projektet. Det er her vigtigt at tænke udover selv projektperioden og i stedet at sætte projektet i en større kontekst. Målene skal imidlertid være så klare at man efterfølgende kan fastsætte krav til resultater, der fører til det pågældende mål. Målene for projektet er: I et samarbejde mellem gymnasier, grundskoler, kommuner og teknisk/naturvidenskabelige miljøer skabe nye fritidsmiljøer, hvor børn og unge i forskellige aldersgrupper kan arbejde med naturvidenskab og teknologi på en måde præget af nysgerrighed, oplevelse, iværksætteri og praktisk håndværksmæssig kunnen. Delmål: Tilvejebringe viden om eksisterende teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer i Danmark og i udlandet. Udvikle koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer for forskellige aldersgrupper, herunder opbygge et egnet fysisk miljø. Afprøve de udviklede koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer i to forløb med mellemliggende evaluering. Evaluere de afprøvede koncepter, med henblik på at udvælge egnede koncepter til forankring i kommunerne, eller hos andre af de involverede parter. Sprede viden om teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer. I et samarbejde mellem gymnasier og grundskoler skabe gode rammer for, at grundskolens elever kan opleve En naturfaglig dag på gymnasiet, som inspirerer dem til at arbejde frem mod en ungdomsuddannelse med naturvidenskab og teknologi. Delmål: Tilvejebringe viden om eksisterende samarbejdsprojekter mellem gymnasier og grundskoler. Udvikle koncepter for nye samarbejdsformer mellem gymnasier og grundskoler, som indeholder forskellige kombinationer af En naturfaglig dag på gymnasiet og undervisningsforløb i grundskolen. Afprøve udvalgte koncepter for En naturfaglig dag på gymnasiet i to forløb med mellemliggende evaluering. Evaluere resultaterne af de afprøvede koncepter, med henblik på at udvælge koncepter, som kan forankres i samarbejdet mellem gymnasier, grundskoler og kommuner. Sprede viden om En naturfaglig dag på gymnasiet. Side 4

25 I et samarbejde mellem gymnasier, grundskoler, kommuner og teknisk/naturvidenskabelige miljøer at sikre at matematisk/naturvidenskabelige talenter i grundskolen mødes der hvor de er, og tilbydes særlige muligheder for undervisning og udvikling frem mod valg af ungdomsuddannelse. Delmål: Tilvejebringe viden om talentpleje, herunder viden om og kontakt til eksisterende projekter, som arbejder med talenter. Udvikle ét eller flere koncepter for netværk til talentpleje i et samarbejde mellem gymnasier, grundskoler, kommuner og andre parter. Afprøve de udviklede koncepter til talentpleje i to forløb med mellemliggende evaluering. Evaluere resultaterne fra de afprøvede koncepter, med henblik på at forankre fremtidige netværk til talentpleje i kommunerne. Sprede viden om egnede koncepter til talentpleje. I samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelig/tekniske miljøer etableres samarbejder, som sikrer at anvendt naturvidenskab og teknologi i virksomhedernes praksis inspirerer undervisningen i gymnasiets fag, og at rollemodeller fra virksomhederne inspirerer unge i valg af fremtidig uddannelse og job. Delmål: Tilvejebringe viden om eksisterende samarbejder mellem virksomheder og gymnasier, som kan inspirere til nye modeller for fremtidige samarbejder. Udvikle koncepter for samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelig/tekniske miljøer. Afprøve de udviklede koncepter for samarbejder i to forløb med mellemliggende evaluering. Evaluere de afprøvede koncepter med henblik på afsøgning af best practice Sprede viden om best practice om samarbejder mellem gymnasier og virksomheder til gymnasier, virksomheder og andre relevante miljøer. Punkt 2. Effekt og resultatkrav Her skal formålet med projektet omsættes til resultatkrav, så det er synligt for omverdenen hvilke resultater projektet har givet. Det kan f.eks. være i form af effektmål, produkt/aktivitetsmål, kvalitetsmål, procesmål eller lignende. Resultatkrav skal være konkrete og målbare. Hvorvidt et resultatkrav er tilstrækkelig konkret kan bestemmes ved at vurdere, om det er SMART, det vil sige specifikt, målbart, attainable (opnåeligt), realistisk og tidsbestemt. Der skal være en klar beskrevet tidsangivelse af milepæle for hvornår resultatkravene forventes opfyldt. Resultatkrav kan både have karakter af resultatmål og indsatsmål og kan således vedrøre både resultater og indsats. Det kan f.eks. være resultatkrav, der beskriver aktiviteter, effekter, produkter, kvalitet, proces eller lignende. Antallet af resultatkrav afhænger af projektet det kan både være flere eller færre end fire. Det er bedre med få præcise resultatkrav end mange luftige resultatkrav. Resultatkravene skal formuleres så det er muligt at vurdere om og i hvilken grad de er opfyldt. Resultatkravene skal med andre ord være målbare. Det er derfor afgørende at forholde sig til målemetode samtidig med at der træffes beslutning om resultatkravenes formulering. Det er vigtigt at vælge en Side 5

26 målemetode, der er forholdsvis enkel og let tilgængelig, og sikre sig det nødvendige datagrundlag / kilder Side 6

27 . Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav Mål 1 Skabe nye fritidsmiljøer, hvor børn og unge i forskellige aldersgrupper kan arbejde med naturvidenskab og teknologi på en måde præget af nysgerrighed, oplevelse, iværksætteri og praktisk håndværksmæssig kunnen. Resultatkrav Resultatkrav 1.1 Tilvejebringe viden om eksisterende teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer i Danmark og i udlandet. Resultatkrav 1.2 Udvikle koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer for forskellige aldersgrupper. Resultatkrav 1.3 Opbygge egnede fysiske miljøer til teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer. Resultatkrav 1.4 Første afprøvning af udvalgte koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer for forskellige aldersgrupper Resultatkrav 1.5 Evaluere de afprøvede forløb. Målemetode Der tilvejebringes relevant materiale om eksisterende teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer. Materialet læses og diskuteres. På baggrund af det skriftlige materiale gennemføres en relevant ekskursion. Der udarbejdes en tjekliste, med de krav projektgruppen ønsker konceptet skal opfylde. Formulere, fremlægge, diskutere og bedømme koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer, med henblik på at udvælge egnede koncepter til afprøvning. De valgte koncepter formuleres skriftligt. Der opbygges egnede fysiske miljøer til at gennemføre forløb med teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer. Elever, lærere, pædagoger og personale fra eksterne naturfaglige miljøer gennemfører forløb med teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer Elever, lærere, pædagoger og personale fra eksterne naturfaglige miljøer evaluerer de gennemførte forløb og diskuterer hvilke ændringer der skal foretages i konceptet på baggrund af evalueringen. Resultatet ned- Side 7

28 Resultatkrav 1.6 Anden afprøvning af udvalgte koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer for forskellige aldersgrupper Resultatkrav 1.7 Evaluere resultaterne af de gennemførte forløb, med henblik på at udvælge koncepter, som kan forankres i samarbejdet mellem gymnasier, skoler kommuner og eksterne naturfaglige miljøer. Resultatkrav 1.8 Sprede viden om teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer. fældes i et notat. Elever, lærere, pædagoger og personale fra eksterne naturfaglige miljøer gennemfører igen forløb med teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer revideret i forhold til evalueringen. Elever, lærere, pædagoger og personale fra eksterne naturfaglige miljøer evaluerer andet gennemløb af forløbene og nedfælder resultatet i et notat. Koncepter til det fortsatte samarbejde udvælges og forankres i et samarbejde mellem gymnasier, skoler, kommuner og eksterne naturfaglige miljøer. De valgte konceperter deles i projektet, publiceres på skolernes hjemmeside og deles med andre gymnasier på den afsluttende konference. Mål 2 Skabe gode rammer for at grundskolens elever kan opleve En naturfaglig dag på gymnasiet, som inspirerer dem til at arbejde frem mod en ungdomsuddannelse med naturvidenskab og teknologi. Resultatkrav Resultatkrav 2.1 Tilvejebringe viden om eksisterende samarbejdsprojekter mellem gymnasiet og grundskolen. Resultatkrav 2.2 Udvikle koncepter for nye samarbejdsformer mellem gymnasiet og grundskolen, som indeholder forskellige kombinationer af En naturfaglig dag på gymnasiet og forløb i grundskolen. Resultatkrav 2.3 Første afprøvning af udvalgte koncepter for En naturfaglig Målemetode Gymnasiers og grundskolers relevante erfaringer diskuteres og kortlægges i et notat. Formulere, fremlægge, diskutere og bedømme undervisningskoncepter til En naturfaglig dag på gymnasiet med henblik på udvælgelse af koncepter til afprøvning det efterfølgende skoleår. De valgte koncepter formuleres skriftligt. Elever og lærere gennemfører forløb med En naturfaglig dag på gymnasiet. Side 8

29 dag på gymnasiet. Resultatkrav 2.4 Lærere evaluerer de gennemførte undervisningsforløb og Evaluere de afprøvede undervisningsforløb. diskuterer hvilke ændringer der skal foretages i konceptet på baggrund af evalueringen. Resultatet nedfældes i et notat. Resultatkrav 2.5 Lærere og elever gennemfører Anden afprøvning af udvalgte igen forløb med En naturfaglig koncepter for En naturfaglig dag på gymnasiet revideret i dag på gymnasiet. forhold til evalueringen. Resultatkrav 2.6 Lærere evaluerer andet gennemløb af forløbet og nedfælder Evaluere resultaterne af de gennemførte forløb, med henblik på at udvælge koncepter, Koncepter til det fortsatte sam- resultatet i et notat. som kan forankres i samarbejdet mellem gymnasier, grund- et samarbejde mellem gymnasiarbejde udvælges og forankres i skoler og kommuner. er og skoler. Resultatkrav 2.7 De valgte koncepert deles i projektet, publiceres på skolernes Sprede viden om en naturfaglig dag på gymnasiet. hjemmeside og deles med andre gymnasier på den afsluttende konference. Mål 3 Sikre at matematisk/naturvidenskabelige talenter i grundskolen mødes der hvor de er, og tilbydes særlige muligheder for undervisning og udvikling frem mod valg af ungdomsuddannelse. Resultatkrav Resultatkrav 3.1 Tilvejebringe viden om talentpleje, herunder viden om og kontakt til eksisterende projekter, som arbejder med talenter. Resultatkrav 3.2 Udvikle ét eller flere koncepter for netværk til talentpleje. Resultatkrav 3.3 Afprøvning af de udvalgte kon- Målemetode Relevante artikler om talentpleje læses og diskuteres. Der etableres kontakt til eksisterende arbejde med talenter, og indhentes viden herfra. Der udarbejdes en tjekliste, med de krav projektgruppen ønsker konceptet skal opfylde. Formulere, fremlægge, diskutere og bedømme koncepter for netværk til talentpleje med henblik på udvælgelse af koncepter til afprøvning. De valgte koncepter formuleres skriftligt. Der etableres et netværk for hver af de deltagende kommu- Side 9

30 cepter for netværk til talentpleje. ner, og de valgte koncepter afprøves over en 2-årig periode. Resultatkrav 3.4 Midtvejsevaluering af de udvalgte koncepter til netværk til talentpleje. Resultatkrav 3.5 Evaluere resultaterne af de afprøvede koncepter, med henblik på at udvælge koncepter, som kan forankres i samarbejdet mellem de involverede parter og kommunerne. Resultatkrav 3.6 Sprede viden om de afprøvede koncepter til talentpleje. Lærere og andre deltagere evaluerer netværkenes organisering og de gennemførte aktiviteter i netværket med henblik på at justere organisation og aktiviteter. Resultatet nedfældes i et notat, og de vedtagne justeringer foretages. Lærere og andre deltagere evaluerer resultatet af to års arbejde med koncepterne. Resultatet nedfældes i et notat, og der aftales eventuelle ændringer i koncepterne. Aftaler om fortsættelse af netværk til talentpleje mellem kommuner, gymnasier og øvrige parter udfærdiges. De afprøvede og reviderede koncepter for netværk til talentpleje deles i projektet, publiceres på skolernes hjemmesider og deles med andre gymnasier på den afsluttende konference. Mål 4 Etablering af samarbejder, som sikrer at anvendt naturvidenskab i virksomheders og andre naturvidenskabelige miljøers praksis inspirerer undervisningen i gymnasiets fag, og at rollemodeller fra virksomhederne inspirerer unge i valg af fremtidig uddannelse og job. Resultatkrav Resultatkrav 4.1 Tilvejebringe viden om eksisterende samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer. Resultatkrav 4.2 Udvikle koncepter for samar- Målemetode Der tilvejebringes erfaringer med en række samarbejdsprojekter. Erfaringerne diskuteres og kortlægges i et notat. Formulere, fremlægge, diskutere og bedømme koncepter for Side 10

31 bejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer. Resultatkrav 4.3 Afprøve de udviklede koncepter for samarbejder. samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer med henblik på udvælgelse af koncepter til afprøvning. De valgte koncepter formuleres skriftligt. Lærerne afprøver de formulerede koncepter i undervisningsforløb i samarbejde med tilknyttede virksomheder eller andre naturvidenskabelige miljøer. Resultatkrav 4.4 Evaluering af de afsluttede forløb. Resultatkrav 4.5 Anden afprøvning af udvalgte koncepter for samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer. Resultatkrav 4.6 Evaluere resultaterne af de gennemførte forløb, med henblik på at udvælge koncepter, som kan forankres i samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer. Resultatkrav 4.7 Sprede viden om de afprøvede koncepter for samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer. Lærere og virksomhedsrepræsentanter/repræsentanter for andre naturfaglige miljøer evaluerer de gennemførte undervisningsforløb og diskuterer hvilke ændringer der skal foretages i konceptet på baggrund af evalueringen. Resultatet nedfældes i et notat. Lærere og virksomhedsrepræsentanter/repræsentanter for andre naturfaglige miljøer gennemfører nye reviderede undevisningsforløb til afprøvning af koncepterne reviderede i forhold til evalueringen af de afsluttede forløb. Lærere og andre deltagere evaluerer andet gennemløb af forløbet og nedfælder resultatet i et notat. Koncepter til det fortsatte samarbejde udvælges og forankres i et samarbejde mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer. De afprøvede og reviderede koncepter for samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelige miljøer deles i projektet, publiceres på skolernes hjemmeside og deles med andre gymnasier Side 11

32 på den afsluttende konference. Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift Her angives i ansøgningen hvornår ansøgeren løbende forventer at afrapportere på projektet. Som udgangspunkt skal der afrapporteres efter de tidsfrister der er angivet i resultatkravene. En afrapportering skal som udgangspunkt holdes kort og præcist, men samtidig give en fornemmelse af om resultatkravet er opfyldt. Side 12

33 Ansøgning del 2 Punkt 4. Beskrivelse af indhold Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjylland. Punkt 5. Organisering og aktører Her beskrives, hvilke kompetencer der er nødvendige for at levere den krævede ydelse og hvor de kommer fra. Desuden beskrives, hvorledes projektet organiseres, herunder eventuel styregruppe/følgegruppe og bemanding af disse. Projektet etableres i et samarbejde mellem en række gymnasier, virksomheder, forskningsinstitutioner, museer og science centre i Region Midt. Det drejer sig om: Mercantek, Silkeborg Tekniske Skole, Silkeborg Gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, Viborg Katedralskole, Bjerringbro Gymnasium, Favrskov Gymnasium, Elmuseet, Aqua, Forsker for en dag /Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Silkeborg Kommune, Viborg Kommune, Favrskov Kommune, Grundfos, Danfoss, Tivoli Friheden, Moesgaard Museum, Institut for fysik og astronomi, Århus Universitet/HIH og Naturvidenskabernes Hus. Det overordnede ansvar for projektet vil blive varetaget af en styregruppe. Projektets daglige ledelse varetages af Naturvidenskabernes Hus. Hvert gymnasium vil udpege to lærere til deltagelse i projektet. Fra virksomheder og øvrige naturfaglige miljøer vil der overordnet være én projektansvarlig tilknyttet projektet. I projektperioden vil flere medarbejdere deltage i projektet. De deltagende kommuner vil hver udpege en projektansvarlig. De vil desuden hver udpege 10 skoler, som tilknyttes projektet, hver med 1-2 medarbejdere. Flere af de uddannelsesinstitutioner, virksomheder og eksterne naturfaglige ressourcer, som er en del af projektet, er hjemmehørende i kommuner, som har meldt sig som sciencekommuner. Danske Sciencekommuner er et netværk, undervisningsministeren har taget initiativ til med Dansk Naturvidenskabsformidling som entreprenør. Tanken bag begrebet Sciencekommune går netop ud på at etablere samarbejder mellem folkeskoler, gymnasier og virksomheder for at skabe og støtte en øget interesse for naturfagene. En interesse som skal resultere i en øget rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. Et samarbejde med Danske Sciencekommuner vil tilføre projektet inspiration og give mulighed for spredning af projektets resultater. Side 13

34 Flere af de deltagende gymnasier er medlemmer af Danske Science Gymnasier og andre netværk. Erfaringer herfra inddrages i projektet ligesom også disse netværk er kanaler til videndeling. Grundfos, Forsker for en dag, Elmuseet og Aqua har en lang række erfaringer med udviklingsarbejder og andre samarbejder med gymnasier og folkeskoler, som projektet vil inddrage og bygge videre på. Naturvidenskabernes Hus (NVH) har siden sin start i foråret 2004 taget initiativ til og koordineret udviklingsprojekter, som har genereret viden. Disse projekter kan dette projekt bygge videre på. Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Styregruppens funktion og kompetence samt ansvarsfordeling, informations- og underretningspligt vil typisk fremgå af ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Der etableres en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de deltagende institutioner, som følger projektet og har det overordnede ansvar. Projektgruppen (eller projektgrupperne) består af medarbejdere fra de tilknyttede skoler og øvrige institutioner. Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Projektleders rolle, herunder ansvars- og ressourcefordeling, samt samspil med evt. styre- eller projektgruppe vil typisk være beskrevet i ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Ansvaret for den daglige projektledelse samt for projektets regnskab ligger hos Naturvidenskabernes Hus: Her er projektleder Søren Chr. Sørensen udpeget som projektansvarlig: Søren Chr. Sørensen Fonden Naturvidenskabernes Hus, Baldersvej 10-12, 8850 Bjerringbro Tlf Mail: scs@viborg.dk Privat: Tyttebærvej 27, 8600 Silkeborg Tlf Side 14

35 Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Operatørens eventuelle samarbejde med andre aktører om ansøgningopfyldelsen og ansvarsfordelingen imellem dem skal være klart. Ansvarsfordelingen vil typisk være præciseret i tilbuddet/ansøgningen. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Naturvidenskabernes Hus vil koordinere og lede et samspil mellem de deltagende skoler og øvrige institutioner, som sikrer opnåelse af de beskrevne mål. Samspillet vil bestå i en række arbejdsmøder, seminarer og undervisningsforløb hen over projektperioden og en afsluttende konference. Delprojekterne forberedes, beskrives afprøves, evalueres og formidles i otte faser: 1) Projektmodning, forår ) Indhentning af viden og erfaringer, efterår ) Udvikling af koncepter til afprøvning, efterår ) Første afprøvning i undervisningen, forår ) Evaluering og tilpasning, efterår 2010, 6) ny afprøvning i undervisningen, forår ) Evaluering og beskrivelse af resultater, efterår ) Formidling af resultater, blandt andet gennem projektets afsluttende konference i forår Punkt 6. Budget Ansøgningen har følgende godkendte udgiftsbudget i forhold til de opgaver, der er beskrevet tidligere i ansøgningen (udgiftskategorierne nedenfor tjener alene som eksempel, idet udgiftsposterne vil være projektspecifikke). Nogle gange vil det være mere hensigtsmæssigt at henvise til et bilag med budget og finansiering. Budgetmæssige ændringer vil efterfølgende kun blive godkendt, hvis Region Midtjylland har godkendt disse. Der henvises til standardvilkårene for så vidt angår dokumentationskrav, opfølgning mv. Punkt 6 nr. 1 Budget Revider, udfyld og slet i forhold til det konkrete projekt eller henvis til budget i bilag. Budget i form af regneark er vedlagt ansøgningen. (Alle beløb i budgettet skal være afrundet til nærmeste 1000 kr.). Angiv udgiftsposterne således at de er tilpasset projektet (tilføj evt. flere rækker i skemaet). Der skal være overensstemmelse mellem udgiftsbudgettet og finansieringsbudgettet. Husk at det er det samlede budget for projektet og ikke kun uddannelsespuljens andel. Udgiftsposter Udgiftsbudget Udgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år 2. år 3. år 4. år Side 15