Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge"

Transkript

1 Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge 2014 Temporal og rumlig fordeling nu og i fremtiden ny-fuglerapportforsidea4.indd 1 02/06/

2 Kapitel 1: Resumé 1 Resumé Bikubenfondens faglige ornitologisk projekt, som blev afviklet i 2013, havde til formål at: 1. Registrere områdets ornitologiske artsdiversitet gennem et helt år og dermed fungere som baseline for områdets nuværende ornitologiske status. 2. Vurdere områdets fremtidige ornitologiske potentiale gennem naturpleje og -udvikling. 3. Identificere nye og spændende tiltag indenfor ornitologiske formidling, som vil sikre en kontinuerlig og interessant formidling fra Svanninge Bjerge. Totalt blev der set 91 forskellige fuglearter i Svanninge Bjerge i forbindelse med feltundersøgelserne i Heraf var 55 af arterne sikre ynglefugle, 19 benyttede kun området til rast og fouragering, mens 15 udelukkende blev set flyve hen over området. Udover de 91 arter observeret indenfor undersøgelsesområdet kunne gråstrubet lappedykker og gøg også ses eller høres fra undersøgelsesområdet, da de ynglede i nærliggende områder. Enkelte arter, som f.eks. grønsisken og stillits, kan være overset som ynglefugle i området i 2013, og antallet af rastende og overflyvende arter har formodentlig været højere end det registrerede. Det forventes derfor, at der let kan ses over 100 fuglearter i Svanninge Bjerge i løbet af et år. Blandt de registrerede fuglearter i 2013 er der flere bemærkelsesværdige arter. For eksempel er skovsangeren en relativ talrig ynglefugl i Svanninge Bjerge, som formodentlig huser den største bestand af denne art på Fyn. Bestandene af vandfugle som lille lappedykker, grågås, blishøne og grønbenet rørhøne har ligeledes gode forhold i Svanninge Bjerge som følge af stedets mange fine vådområder. Blandt de mere fåtallige ynglefugle kan grønspætte, korttået træløber, rødrygget tornskade og ravn fremhæves, da disse fire arter normalt ikke er særligt talrige i danske skove. Grønspætten er i de senere år gået markant tilbage de fleste steder i Danmark, og den rødryggede tornskade er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Disse to arter har således særligt stor værdi som ynglefugle i Svanninge Bjerge. En anden meget bemærkelsesværdig observation i 2013 var en lille fluesnapper, som holdt til i Knagelbjerg Skov over en længere periode fra slutningen af maj til starten af juni. De almindelige arter gulbug, gærdesanger, husskade, tornirisk og rørspurv blev ikke registreret i Svanninge Bjerge i Alle arter burde dog kunne yngle i området og kan til en vis grad være overset. Husskade, tornirisk og rørspurv burde f.eks. alle kunne yngle på arealerne ved Høbbet. Svanninge Bjerge har kun små bestande af hulrugende fuglearter, hvilket skyldes mangel på naturlige hulheder i skoven. At der slet ikke yngler huldue og kun omkring to par natugler i en skov af Svanninge Bjerges størrelse er således meget bemærkelsesværdigt. Skoven vil også sagtens kunne huse meget større bestande af andre hulrugende arter som rødstjert, grå og broget fluesnapper, mejser, stær og allike. Svanninge Bjerge huser også en meget lille rovfuglebestand, da der kun blev fundet ét sikkert ynglepar af spurvehøg, mens der slet ikke blev fundet nogen sikre ynglepar af musvåge. Både musvåge og tårnfalk kan dog have ynglet i området i De få ynglende rovfugle i skoven kan skyldes den hyppige menneskelige færdsel i området, hvilket gør, at der er meget få uforstyrrede områder i skoven. I 2013 blev der udført fem månedlige punkttællinger (april-august), der havde til formål, at fungere som baseline for fremtidige studier af skovfuglenes udvikling i Svanninge Bjerge. Totalt blev der observeret 60 forskellige arter under de fem punkttællinger, og der blev set flest forskellige arter i habitattyperne brunvandet sø og gammel egeskov, mens der blev set færrest arter i granskov. På baggrund af feltundersøgelserne i 2013 blev fem områder identificeret som de bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge: 1) Ellesumpen ved Høbbet, 2) Egeskov ved Owaihi i Knagelbjerg Skov, 3) Brændelung, 4) Ældre egeskov i den nordlige del af Stensgård Skov og 5) Lerbjerg. Gennem skabelsen af lysåbne skovenge og græsningsskov, samt genopretning af vådområder, har Bikubenfonden allerede taget nogle meget vigtige skridt i retning af at gøre Svanninge Bjerge til et enestående naturområde med høj biodiversitet 1

3 Kapitel 1: Resumé og stort ornitologisk potentiale. De lysåbne habitater og mange nye vådområder har allerede haft stor betydning for fuglenes artsdiversitet og antal. Den ornitologiske artsdiversitet og skovfuglenes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge kan dog let yderligere forøges ved målrettet at forbedre fuglenes fødegrundlag, redemuligheder og deres muligheder for at søge skjul for prædatorer. Ved at forøge mængden af bærbuske, frugttræer samt nødde- og frøbærende urter og vedplanter vil fødegrundlaget for en mængde fuglearter kunne forbedres betydeligt. En forøgelse af mængden af dødt ved og sikring af en stor mængde gamle veterantræer i skoven vil også resultere i et større fødegrundlag for skovfuglene i form af flere insekter og andre hvirvelløse dyr. En stor andel af gamle veterantræer i skoven vil også give mange flere redemuligheder for især skovens hulrugende arter. Reduktion i brugen af herbicider og pesticider vil ligeledes resultere i et øget fødegrundlag for mange fuglearter, ligesom det vil reducere risikoen for indirekte mortalitet som følge af forgiftninger. Driftsmæssige tilpasninger, der medvirker til at øge dynamikken i skoven, f.eks. gennem øget variation og mosaikstruktur i skovbevoksningerne, vil have stor indflydelse på fuglelivet i skovene. Dette giver nemlig både et større fødeudbud, flere redesteder samt øget skjul for prædatorer. Et andet vigtigt tiltag vil være at beskytte alle træer med rovfuglereder og træer med spættehuller og andre naturlige hulheder. Træer med rovfuglereder bør beskyttes mod fældning, da ynglende rovfugle ofte genbruger gamle reder år efter år. Derudover benyttes gamle rovfuglereder ofte af andre fuglearter som gråkrage, tårnfalk og skovhornugle. Træer med spættehuller og andre naturlige hulheder er også en vigtig ressource for skovens fugle, da der generelt er mangel på redemuligheder for hulrugende arter i Svanninge Bjerge. Svanninge Bjerge er et populært udflugtsmål med dertilhørende menneskelig færdsel. For at mindske effekten af de menneskelige forstyrrelser kan man overveje at afspærre udvalgte stisystemer i fuglenes yngletid, ligesom det anbefales at undgå skovning og brug af store maskiner i fuglenes yngletid. Sådanne tiltag vil sikre fred og ro for mange af skovens fuglearter og dermed øge deres chancer for succesfulde yngleforsøg. De nævnte naturpleje og -udviklingsmuligheder er alle tiltag, der vil forøge den generelle ornitologiske artsdiversitet og arternes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge. Man kan også vælge at lave målrettede, artsspecifikke naturforvaltningstiltag, hvor man går efter at forbedre forholdene for bestemte arter. Det kunne være for at øge bestandene af nuværende arter eller for at tiltrække nye fuglearter til Svanninge Bjerge. Eksempelvis er den nuværende natuglebestand meget lille for en skov af Svanninge Bjerges størrelse. Natuglebestanden ville let kunne forøges ved opsætning af redekasser, indtil der kommer flere naturlige hulheder i skovens ældre træer. Nye fuglearter vil potentielt kunne tiltrækkes til området ved målrettet naturpleje for at skabe de rette livsbetingelser for arten. For eksempel kræver lille flagspætte sumpskov og hedelærke renafdrift af nåleskov, som er to habitattyper, der vil kunne skabes i Svanninge Bjerge. Udover fortsat monitering af fuglenes artssammensætning og antal i de kommende år anbefales det at undersøge effekten af den fremtidige naturpleje og -udvikling på fuglenes populationsdynamik. Sådanne videnskabelige og effektorienterede undersøgelser vil kunne dokumentere, hvordan driftsmæssige tiltag og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik. Udover at være eftertragtet viden for alle, der arbejder med skov og naturforvaltning, vil det også udgøre et på nationalt og internationalt niveau enestående eksempel på samspillet mellem fugleliv og driftsformer. Sidst, men ikke mindst, vil en løbende monitering af bestandsudvikling, overlevelse og reproduktion for en række skovfuglearter udgøre et enestående national referencepunkt for bestandsudviklingen hos danske skovfugle i særdeleshed, men vil også på europæisk niveau kunne blive et pejlemærke for overvågning og forvaltning af skov-fugle generelt. Svanninge Bjerges fugleliv giver mange muligheder for god og spændende formidling fra Bikubenfondens område. Her skal især formidling af skovens mere almindelige fuglearter fremhæves, da det, i kombination med nye elektroniske formidlingsplatforme, vil kunne sikre en kontinuerlig og interessant ornitologisk formidling fra Svanninge bjerge. 2

4 Kapitel 2: Introduktion 2 Introduktion Bikubenfonden købte Stensgård Skov i december 2005, Knagelbjerg Skov i 2006, Sandbjerggaard i 2008 og Høbbet A/S i Formålet med erhvervelsen af dette store sammenhængende naturområde er at skabe et natur- og landskabshistorisk monument. Desuden ønsker fonden at give plads for den potentielle artsrigdom af dyr og planter, som området kan danne grundlag for. Fonden har i 2012 afviklet et vådområdeprojekt i Svanninge Bjerge, hvor 50 vådområder blev undersøgt med henblik på genopretning og udvikling af områdets biodiversitet (Grontmij Carl Bro 2010). I efteråret 2012 henvendte Bikubenfondens naturfaglige direktør, Henning Skovlund Pedersen, sig til ph.d. Jan Drachmann med henblik på at få udarbejdet en opgørelse af fuglebestanden i Svanninge Bjerge ledsaget af en vurdering af områdets ornitologiske potentiale, herunder mulige udviklingstiltag. Denne udredning skulle ses som en opfølgning på de tiltag, der har været indenfor overdrev og kvægafgræsning af disse samt udviklingen af vådområderne, som er foregået over det seneste par år. Udredningen skal således ses som et led i rækken af tiltag, tilstande og mulige fremtidige tiltag på biodiversitetsområdet. Rapporten præsenterer først resultaterne fra de ornitologiske feltundersøgelser i 2013, som primært blev foretaget af Jacob Sterup og i mindre omfang af Jan Drachmann. Herefter følger et kapitel om, hvordan naturpleje og -udvikling i området bedst muligt udføres for at forbedre Svanninge Bjerge som levested for fugle. I kapitel 5 præsenteres forskellige egnede muligheder for formidling af ornitologisk viden fra området. Den nærmere beskrivelse af alle de fuglearter, som blev registreret i Svanninge Bjerge i 2013, bringes som et særskilt tillæg, således at det kan benyttes uafhængigt af den øvrige rapport. Rapporten beskriver de nuværende fuglebestande i området, og hvordan fuglenes levevilkår i Svanninge Bjerge kan forbedres uden hensyntagen til andre interesser, såsom skovbrug og øget turisme. Rapporten omhandler ikke en detaljeret beskrivelse af de geologiske og forsthistoriske forhold i Svanninge Bjerge, eller en nærmere beskrivelse af områdets andre dyregrupper, planter og naturtyper, da dette tidligere er beskrevet i Larsen et al. (2007), Naturama (2009) og Grontmij Carl Bro (2010). Det samlede naturområde i Svanninge Bjerge skønnes at have et særdeles stort potentiale for at blive et godt og interessant område for lokale fuglebestande. For at udvikle områdets ornitologiske potentiale har Bikubenfondens faglige ornitologisk projekt i 2013 derfor haft følgende formål: 1. At registrere områdets ornitologiske artsdiversitet gennem et helt år og dermed fungere som baseline for områdets nuværende ornitologiske status. 2. At vurdere områdets fremtidige ornitologiske potentiale gennem naturpleje og -udvikling. 3. At identificere nye og spændende tiltag indenfor ornitologiske formidling, som vil sikre en kontinuerlig og interessant formidling fra Svanninge Bjerge. Denne rapport består af to dele: 1) selve rapporten, som omhandler udredningen af de tre ovennævnte formål, og 2) en faunistisk artsgennemgang af alle de arter, som blev registreret i Svanninge Bjerge i Rødrygget tornskade er en karakterart for de åbne, tørre områder i Svanninge Bjerge (Foto: Johnny Laursen). 3

5 Kapitel 3: Ornitologisk diversitet 3 Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge Registrering af områdets nuværende fuglearter og deres antal For at registrere den rumlige og temporale fordeling af områdets fuglearter, samt estimere arternes bestandsstørrelser blev følgende metoder benyttet: 1. Den rumlige og temporale artsdiversitet blev registreret ved at gennemgå alle projektområdets forskellige habitattyper mindst én gang om måneden i hele For hver fugleart registreret i området blev artens tilstedeværelse (tilstede eller fraværende) i de forskellige habitattyper registreret. Derudover blev arternes udnyttelse af en given habitat registreret som yngle-, rasteog/eller fourageringsområde. Kortlægningen af fuglenes habitatudnyttelse fulgte de skovlitra, som anvendes i skovens drift, hvilket sikrede, at registreringerne direkte kan sammenkædes med Fondens driftsplaner på de enkelte litra. Skovlitradata præsenteres ikke i denne rapport, men findes elektronisk til brug for fremtidige driftsplaner. 2. For alle almindelige arter blev deres bestandsstørrelser ikke estimeret, men kun vurderet som meget almindelig (> 100 par), almindelig ( par) eller fåtallig (< 10 par). For sjældnere arters vedkommende blev antallet af ynglepar estimeret ud fra målrettet eftersøgning af de givne arter. 3. For at afklare om området overflyves af større mængder trækfugle (især rovfugle) forår og efterår, blev der udført syv timers observationer fra toppen af Lerbjerg fordelt på fem dage. 4. I april-august blev der udført en månedlig punkttællling med 10 minutters observationer fra 10 punkter (Figur 3.1; punkt 1-10), således at den fortsatte udvikling i områdets ynglefugle kan følges i de kommende år. Der blev benyttet 10-minutters Figur 3.1. Fordeling af de 20 observationspunkter benyttet under punkttællingerne i Målestoksforhold: 1:

6 Kapitel 3: Ornitologisk diversitet intervaller, fordi dette giver en bedre dækning end 5-minutters intervaller (Fuller & Langslow 1984), som ellers benyttes i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) standardiserede punkttællinger. Den 8. juni blev der udført en udvidet punkttælling med 20 punkter (Figur 3.1), som dækkede alle relevante habitattyper i området (Appendiks 1: Tabel 1). Denne udvidede punkttælling vil kunne gentages de kommende år for at følge udviklingen i fuglearternes udbredelse og tæthed i Svanninge Bjerge. På sigt vil punkttællingerne også kunne indgå i DOFs landsdækkende punkttællingsprogram, hvis de benyttede 10-minutters perioder opdeles i to 5-minutters intervaller, således at de første fem minutters observationer fra hvert punkt kan benyttes i DOFs program. 3.2 Nuværende fuglearter og deres antal Alle de fuglearter som i 2013 benyttede Svanninge Bjerge som yngle-, fouragerings- eller rasteområde, samt de arter der blot blev set overflyve området, præsenteres i et særskilt tillæg. Totalt blev der set 91 forskellige fuglearter i Svanninge Bjerge i forbindelse med feltundersøgelserne i Heraf var 55 af arterne sikre ynglefugle, 19 benyttede kun området til rast og fouragering, mens 15 udelukkende blev set flyve hen over området. Alle rastende og fouragerende fugle blev selvfølgelig også set overflyvende på deres vej til og fra området. Udover de 91 arter registreret indenfor undersøgelsesområdet er gråstrubet lappedykker og gøg også medtaget i artsgennemgangen i det separate artstillæg, da de ynglede i nærliggende områder og kunne ses eller høres fra undersøgelsesområdet. Registreringen af ynglefuglene giver et ret præcist billede af, hvor mange arter, der ynglede i Svanninge Bjerge i Enkelte arter, som f.eks. grønsisken og stillits, kan dog have været overset som ynglefugle i området i Antallet af rastende og overflyvende arter har formodentlig været meget større end det registrerede, da disse kan raste i eller overflyve området meget kortvarigt og dermed let overses. Flere timers observationer fra toppen af Lerbjerg ville således helt sikkert have resulteret i et betydeligt højere antal overflyvende arter, da flere almindelige arter som f.eks. rørhøg, vibe og tyrkerdue helt sikkert vil kunne ses herfra. Det forventes derfor, at der let vil kunne ses over 100 fuglearter i Svanninge Bjerge i løbet af et år. 3.3 Bemærkelsesværdige arter Blandt de registrerede fuglearter i 2013 er der flere bemærkelsesværdige arter, som enten er særligt talrige, fåtallige eller helt fraværende. For eksempel er en art som skovsanger en relativ talrig ynglefugl i Svanninge Bjerge, som formodentlig huser den største bestand af denne art på Fyn. Bestandene af vandfugle som lille lappedykker, grågås, blishøne og grønbenet rørhøne har gode forhold i Svanninge Bjerge som følge af de mange fine vådområder, som nu er tilstede i området. I forhold til mange andre danske skove, bidrager de mange vådområder i Svanninge Bjerge således betydeligt til den samlede ornitologiske artsdiversitet i området. Bestandene af de nævnte vandfugle vil dog aldrig blive særligt store på grund af vådområdernes relativt lille størrelse. Svanninge Bjerge har kun små bestande af hulrugende fuglearter, hvilket skyldes mangel på naturlige hulheder i skoven. At der slet ikke yngler huldue og kun omkring to par natugler i en skov af Svanninge Bjerges størrelse er således meget bemærkelsesværdigt, ligesom skoven sagtens kunne huse meget større bestande af andre hulrugende arter som rødstjert, grå og broget fluesnapper, mejser, stær og allike. Et af de vigtigste tiltag i de kommende år kan derfor være at skabe flere naturlige hulheder i skoven til gavn for de hulrugende arter (se Kapitel 4). Blandt de mere fåtallige ynglefugle bør grønspætte, korttået træløber, rødrygget tornskade og ravn fremhæves, da disse fire arter normalt ikke er særligt talrige i danske skove. Grønspætten er i de senere år gået markant tilbage de fleste steder i Danmark, og den rødryggede tornskade er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Disse to arter har således særligt stor værdi som ynglefugle i Svanninge Bjerge. En anden meget bemærkelsesværdig observation i 2013 var en lille fluesnapper, som holdt til i Knagelbjerg Skov over en længere periode fra slutningen af maj til starten af juni. Fuglen var en gammel han, som flittigt sang i flere dage i en ældre pyntegrøntbevoksning. Lille fluesnapper er en sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark, men det kan ikke udelukkes, at den potentielt vil kunne yngle i Svanninge Bjerge de kommende år. Svanninge Bjerge huser en meget lille rovfuglebe- 5

7 Kapitel 3: Ornitologisk diversitet stand, da der kun blev fundet ét sikkert ynglepar af spurvehøg, mens der slet ikke blev fundet nogen sikre ynglepar af musvåge. Både musvåge og tårnfalk formodes dog at kunne have ynglet i området med et til flere par. Fraværet af flere ynglende rovfugle kan skyldes den hyppige menneskelige færdsel i området, som bevirker, at der kun er meget få uforstyrrede områder i skoven. Potentielt burde arter som hvepsevåge, duehøg og rød glente også kunne yngle i en skov af Svanninge Bjerges størrelse. Dette vil dog kræve, at man sikrer flere uforstyrrede områder i skoven (se Kapitel 4). De almindelige arter gulbug, gærdesanger, husskade, tornirisk og rørspurv blev ikke registreret i Svanninge Bjerge i Alle arter burde dog kunne yngle i området og kan til en vis udstrækning være overset. Husskade, tornirisk og rørspurv burde f.eks. alle kunne yngle på arealerne ved Høbbet. Et skovområde af Svanninge Bjerges størrelse vil potentielt kunne have ynglende havørn, fiskeørn, lærkefalk, svaleklire, skovhornugle, natravn, lille flagspætte, huldue og hedelærke. Alle arter var dog fraværende i Habitatkravene for arter som havørn og fiskeørn er allerede opfyldt i skovens nuværende struktur, og disse arter formodes at være fraværende på grund af at de generelt er fåtallige/ sjældne og meget følsomme overfor forstyrrelser. For andre af arterne er de rette habitattyper endnu ikke tilstede i Svanninge Bjerge. Her tænkes bl.a. på større skovmoser/fugtig skov (lærkefalk, svaleklire, lille flagspætte), lysninger som følge af renafdrift af nåleskov (hedelærke, natravn) samt store hulheder i gamle træer (huldue). Ved den rette naturpleje er der således gode muligheder for at forøge den ornitologiske artsdiversitet i Svanninge Bjerge (se Kapitel 4). 3.4 Punkttællinger Det primære formål med punkttællingerne var at fungere som baseline for fremtidige studier af skovfuglenes udvikling i Svanninge Bjerge (f.eks. i forbindelse med ændrede driftsformer og implementerede naturplejetiltag; se Kapitel 4). Det nuværende punkttællingsmateriale kan ikke danne grundlag for større statistiske analyser, da de kun inkluderer et års data, men en opsummering af data gives i Appendiks 1 (Tabel 2-4). Totalt blev der observeret 60 forskellige arter under de fem punkttællinger (Appendiks 1: Tabel 2), og der blev set flest forskellige arter i habitattyperne brunvandet sø og gammel egeskov, mens der blev set færrest arter i granskov (Appendiks 1: Tabel 3). Der blev set flest individer under punkttællingerne ved brunvandet sø og overdrev (Appendiks 1: Tabel 4), hvilket hænger sammen med, at begge habitater er meget lysåbne og dermed har bedre oversigtsforhold for observation af fugle i nærområdet. Under den sidste punkttælling i august blev der både set færre arter og individer end i de foregående fire punkttællinger (Appendiks 1: Tabel 3 og 4). Dette hænger sammen med, at de fleste fugle er holdt op med at synge i slutningen af august og dermed er sværere at registrere i skoven. 3.5 De bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge På baggrund af de månedlige fugleregistreringer i 2013 blev fem områder identificeret som de bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge (Fig. 3.2). Ellesumpen ved Høbbet (litra 59) Rigtigt spændende område med mange ældre træer. Området har naturskovspræg, hvilket bør bevares og udvikles. I 2013 blev der af ynglefugle blandt andet registreret rødstjert, grå fluesnapper og begge arter træløbere. Egeskov ved Owaihi, Knagelbjerg Skov (litra 34) Et rigtig fint skovparti, hvor arter som broget fluesnapper, skovsanger, spætmejse, kernebider og begge arter træløbere ynglede i Brændelung Svanninge Bjerges bedste og største vandfuglelokalitet. I 2013 ynglede her lille lappedykker (1 par), grågås (5 par) og blishøne (2-3 par), og der var rastende krikand og troldand. Ældre egeskov i den nordlige del af Stensgård Skov (litra 62) Et fint skovparti, der har potentiale for at blive rigtig godt, hvis træerne får lov til at blive gamle. Havde i 2013 blandt andet ynglende skovsanger, korttået træløber og spætmejse. Lerbjerg Fra Lerbjerg er der en fantastisk udsigt over det sydvestlige Fyn, og det er et fremragende sted at se på rovfugletræk. Ikke mindst om efteråret, hvor der går et stort musvågetræk over Sydvestfyn. 6

8 Kapitel 3: Ornitologisk diversitet Figur 3.2. Placeringen af de fem bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge: Ellesump ved Høbbet (1), Egeskov ved Owaihi (2), Brændelung (3), Egeskov i Stensgårdskov (4) og Lerbjerg (5). Blåmejse er en meget almindelig ynglefugl i Svanninge Bjerge og blev registreret flere gange under punkttællingerne (Foto: Søren Kristoffersen). 7

9 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale 4 Svanninge Bjerges fremtidige ornitologiske potentiale Nogle af de vigtigste begrænsende faktorer for fuglesamfunds artssammensætning og populationsstørrelser er fødeudbud, redemuligheder og prædatorbeskyttelse. Faktorer som parasitter, sygdomme og vejrforhold kan også have stor effekt på fuglenes populationsstørrelser. Den ornitologiske artsdiversitet og skovfuglenes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge kan lettest forøges ved målrettet, at forbedre fuglenes fødegrundlag, redemuligheder og muligheder for at søge skjul for prædatorer i området. For alle tre faktorers vedkommende gælder, at habitatkompleksitet er afgørende, da variation og kompleksitet i fuglenes levesteder generelt giver mere føde, flere redesteder og mere skjul. En oversigt over de anbefalede tiltag til at forbedre fødeudbud, redemuligheder og prædatorbeskyttelse i Svanninge Bjerge præsenteres i Tabel Fødegrundlag Fuglenes fødegrundlag kan bredt inddeles i tre kategorier: planter, hvirvelløse dyr og hvirveldyr. Nogle fuglearter har specialiseret sig på få fødeemner, såsom insektædere eller rovfugle, mens andre arter (generalisterne) lever af et bredere udbud af fødeemner. I det følgende gennemgås, hvordan fuglenes tre fødekategorier kan forbedres i Svanninge Bjerge. Tabel 4.1. Forbedrende tiltag, der kan forøge artssammensætning og populationsstørrelserne af fugle i Svanninge Bjerge. Habitatforbedring Tiltag Effekt på fuglelivet Forøg mængden af bærbuske og frugttræer samt nødde- og frøbærende urter og vedplanter Stor andel af veterantræer Fremme mængden af dødt ved Undgå monokulturer bestående af træer af samme art og alder Giftfrie habitater Uforstyrrethed Beskyt redetræer Plantning af hjemmehørende bærbuske og frugttræer Tillad opvækst af selvsåede bærbuske og frugttræer (f.eks. hyld, druehyld, hvid og engriflet tjørn, tørst, slåen og benved) i rydninger, bryn og langs veje Øget opvækst af taks, hassel, birk og rødel i blandskov Bevar de ældste træer Efterlad udgående træer til henfald på roden Lad store stammer henfalde i skovbunden Undlad oprydninger efter stormfald, efterlad stammer og rodvælter Plukhugst og større rydninger Tillad naturlig succession Plant forskellige arter af træer og buske i forskellige aldersklasser Minimer eller undgå brugen af herbicider og pesticider Undgå skovning og brug af store maskiner i fuglenes yngletid Afspær udvalgte stisystemer i yngletiden Undgå at fælde træer med rovfuglereder og træer med spættehuller og andre naturlige hulheder Øget fødegrundlag for frugt-, frø- og insektædende fugle Øget fødegrundlag af især hvirvelløse dyr Flere redesteder Bedre muligheder for skjul mod prædatorer (både reder og voksne individer) Øget fødegrundlag Flere redesteder Øget fødegrundlag Undgå indirekte mortalitet Øget ro til fouragering og yngleaktiviteter Øgede redemuligheder for rovfugle og hulrugende arter 8

10 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale Planter For skovfugle er planternes formeringsorganer (frø, bær, frugter og nødder) de vigtigste fødeemner. Mange finker er således frøspisere, kragefugle og spætter elsker agern og nødder, mens bær og frugt er meget eftertragtet af bl.a. drosler og silkehale. En art som lille korsnæb er f.eks. helt afhængig af årets produktion af nåletræsfrø for at kunne opfostre sine unger. Det er derfor vigtigt for mange fuglearter, at der er et stort og varieret udbud af frø, bær, frugter og nødder i området. Under blomstringen tiltrækker mange frugttræer og bærbuske også insekter, hvilket er til gavn for skovens mange insektædende fugle. De mange ege- og bøgetræer i skoven giver et godt fødegrundlag i form af agern og bog for arter som stor flagspætte, ringdue, gråkrage, skovskade, bog- og kvækerfinke, mens frø fra områdets nåletræer giver et vigtigt fødegrundlag for bl.a. stor flagspætte og lille korsnæb. Derimod er der en udpræget mangel på træer og buske med bær og frugter i Svanninge Bjerge. Dette skal formentligt ses som udtryk for en skovdriftsmæssig effektiv indsats på at bringe mange af disse arter ud af skoven, da de særligt i opvækstfaserne kan være påtrængende konkurrenter til tømmerproducerende arter. Det anbefales derfor at tillade (eller evt. fremme) opvæksten af sådanne træer og buske i området. Hvis man lader skoven passe sig selv, og ikke fjerner nyopvoksede bærbuske og frugttræer, vil det forventes, at der på sigt kommer en del selvsåede bærbuske og frugttræer. Enten gennem en allerede eksisterende frøpulje i området eller gennem frøspredning udefra ved hjælp af drosler og andre bær- og frugtspisende fugle. For at fremme en hurtigere udvikling af frugt- og bærbærende træer og buske i området anbefales det at udplante sådanne arter til gavn for fuglelivet. Alle hjemmehørende arter af frugt- og bærbærende træer og buske kan i princippet bruges, da de alle vil være eftertragtede af en eller flere fuglearter. Gode eksempler kunne f.eks. være røn, tjørn, slåen, skovæble, taks, druehyld, fuglekirsebær og hyld. For at fremme og sikre den botaniske biodiversitet i området er det vigtigt, at de valgte Frugttræer og bærbuske er vigtige fødekilder for mange fuglearter, som gennem deres ekskrementer spreder planternes frø. Her ses en solsorthun i færd med at sprede frø fra en hvidtjørn (Foto: Søren Kristoffersen). 9

11 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale Frø fra vilde urter af bl.a. nellike-, syre-, korsblomst- og kurveblomstfamilien er også vigtige fødekilder for skovens fugle (f.eks. stillits og grønsisken). Brugen af herbicider i skoven og på lysåbne arealer bør derfor begrænses for at sikre en frodig urtevegetation Hvirvelløse dyr Grønsisken tiltrækkes ofte af koglerne på rødel, da disse er en vigtig fødekilde for denne og andre finkearter (Foto: NatureEyes/Jacob Damborg). arter er både botanisk og genetisk hjemmehørende arter. Man skal således vælge arter med oprindelige danske genotyper og gerne med en stor genetisk diversitet, frem for at vælge buske og træer med den samme genotype. Hos visse arter, som f.eks. slåen, varierer blomstringstidspunktet med genotypen, og man kan således opnå en meget længere blomstrings- og frugtsæson ved at have mange forskellige genotyper af den samme art i skoven. Dette er selvsagt til gavn for fuglelivet, da det forlænger både blomstrings- og frugtsæsonen af den givne art. Hvirvelløse dyr (insekter, spindlere, tusindben, bænkebidere, orme m.m.) er en stor fødekilder for mange af skovens fugle, især i yngletiden, hvor de er en vigtig proteinkilde for mange fugleungers opvækst. Der er allerede sket gode, habitatforbedrende tiltag for hvirvelløse dyr i Svanninge Bjerge gennem skabelsen af de mange vådområder og store lysåbne areal med græssende kreaturer. De lysåbne arealer, der afgræsses af Welsh Black-kvæg, giver gode muligheder for en rig insektfauna. Udover lys, varme og en mere varieret skovhabitet, som følge Etablering af en stor og varieret sammensætning af bærbuske og frugttræer vil tiltrække store mængder frugtspisende arter, som solsort, sjagger, vindrossel og silkehale. Disse arter fungerer som naturlige frøspredere af vildtlevende danske bærbuske og frugttræer og har dermed stor betydning for et naturligt plantesamfund i skoven. En art som almindelig hyld tiltrækker sammen med brombær (der allerede findes talrigt i området) i stort omfang arter som rødhals, munk og havesanger. Det anbefales derfor at lade selvsåede bærbuske og frugttræer vokse op frem for at fjerne dem ved rydning, da de vil medvirke til dannelsen af et mere komplekst skovøkosystem til gavn for fuglene. Frø fra træer som hassel, dunbirk, vortebirk og rødel er vigtige fødekilder for arter som bl.a. stor flagspætte, skovskade, gråsisken og grønsisken. Opvækst af disse træarter i Svanninge Bjerge kan derfor også være til gavn for den ornitologiske artsdiversitet. Welsh Black-kvæg der afgræsser overdrev og skovenge i Svanninge Bjerge, har en stor indflydelse på landskabet og bidrager på flere måder til at øge mængden og variationen i områdets insektfauna, og dermed fødegrundlaget for flere fuglearter (Foto: Casper Tybjerg). 10

12 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale af kvægets afgræsning tiltrækker kvægets kokasser også en mængde insekter. Kvægets afgræsning er således medvirkende til et betydeligt øget fødegrundlag for mange af skovens fuglearter, som lever af insekter og andre hvirvelløse dyr. For at gøre området endnu bedre for insekter og andre hvirvelløse dyr vil det allerbedste tiltag være at lade alle de ældste træer i skoven stå og tillade en stor mængde dødt ved i skoven. Både veterantræer (træer, der får lov at blive gamle, dø og henfalde på stedet) og dødt ved er, som i de fleste danske skove, betydeligt underrepræsenteret i Svanninge Bjerge. I naturlig løvskov på vore breddegrader findes der m 3 dødt ved pr. hektar, mens mængden af dødt ved i danske skove i gennemsnit kun er 5,1 m 3 pr. hektar (Nord-Larsen et al. 2010). Der mangler tal for, hvor mange rigtigt gamle træer der findes i de danske skove. Veterantræer giver gode levesteder for mange hvirvelløse dyr, både mens træerne er i live, og når de ligger og henfalder i skovbunden. I modsætning til yngre døde træer, giver store døde stammer fra veterantræer langt bedre grundlag for en rig fauna af hvirvelløse dyr, da de tager mange flere år om at henfalde. Veterantræer, der vælter i skoven, vil også lave lysåbninger i skoven og dermed give både lys, vand og næring til nye planter i skovbunden. Døende veterantræer bidrager således til skovens dynamik og skaber øget habitatkompleksitet til gavn for fuglelivet (mere føde, flere redesteder og bedre skjul) og skovens biodiversitet generelt. Den allerede igangværende reduktion af pesticider på Bikubenfondens områder vil have stor effekt på mængden af byttedyr for fuglene. Dette gælder også for hvirveldyr, som kan påvirkes både direkte og indirekte af pesticider. Almindelige pesticider, som pirimicarb og dimethoat, kan i store vinddrevne koncentrationer føre til øget ungedødelighed hos fugle, der yngler i den nærliggende vegetation (Cordi et al. 1997). Brug af rodenticider påvirker mængden af gnavere i et område og reducerer dermed fødegrundlaget for rovfugle og ugler, men kan også akkumuleres i rovdyr, som æder rodenticidpåvirket bytte, med deraf følgende risiko for sekundærforgiftning (Christensen et al. 2010). Tilstedeværelsen af dødt ved i skoven giver gode fourageringsmuligheder for mange fuglearter. Her er en rødhals på insektjagt mellem døde stammer (Foto: Søren Kristoffersen). 11

13 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale Hvirveldyr De egentlige rovfugle (Accipitriformes), som musvåge, spurvehøg, tårnfalk og havørn, lever primært af hvirveldyr, selv om både musvåge og tårnfalk også kan tage en del hvirvelløse dyr i form af bl.a. orme og græshopper. Mange andre af Svanninge Bjerges fuglearter end blot de egentlige rovfugle lever også af hvirveldyr; f.eks. fiskehejre (fisk, krybdyr, padder og fugle), sølvmåge (gæslinger), natugle (mus og fugle), stor tornskade (mus og fugle) og kragefugle (krybdyr og fugle). De mange vådområder i Svanninge Bjerge giver gode betingelser for fisk, padder og krybdyr, mens de tørre, åbne partier i skoven giver gode livsbetingelser for krybdyr, som snog, hugorm og skovfirben samt en række arter af padder. Der er således allerede et fint fødegrundlag for mange af de arter, som lever af hvirveldyr, og dette fødegrundlag vil blive endnu større, hvis flere af de heri anbefalede habitatforbedrende tiltag for fugle udføres. For at sikre en god balance mellem rovdyr og byttedyr i Svanninge Bjerge bør der tilstræbes at øge habitatkompleksiteten i skoven gennem mere varieret vegetation og mere dødt ved i skoven, således at byttedyrene får bedre muligheder for at gemme sig. 4.2 Prædatorbeskyttelse Rovfugle er ofte blevet anklaget for at reducere antallet af jagtbare arter, hvilket især tidligere har ført til en kraftig forfølgelse af rovfuglene, både lovligt og ulovligt. Ligeledes er kragefugle, som gråkrage, skovskade og husskade, ofte blevet beskyldt for at reducere bestanden af spurvefugle i et område som følge af deres prædation af æg og unger. Både rovfugle og kragefugle kan påvirke bestandene af deres byttedyr, men yderst sjældent med negative populationskonsekvenser for byttedyrene. Stormfald giver et naturligt og meget komplekst habitat med gode muligheder for redesteder, fødesøgning og skjul for fugle (Foto: Bjarke Laubek). 12

14 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale En af de vigtigste faktorer for at undgå negative populationskonsekvenser for byttedyrene er habitatkompleksitet, så byttedyrene kan søge skjul for prædatorerne. Egne studier har vist, at kragefugles redeprædation falder signifikant med habitatkompleksiteten (Drachmann 1997), da tæt og kompleks vegetation omkring reden formindsker risikoen for redeprædation betydeligt. Kragefugleprædation af torniriskreder kan således variere fra, at 78 % af alle reder i homogene juletræsplantager plyndres til kun 27 % i naturlige, mere komplekse habitater. For at sikre en god balance mellem rov- og byttedyr, bør monokulturer med samme træart i samme alder såvidt muligt undgås. Driftsmæssigt kan det være svært helt at friholde sig fra, såfremt man ønsker driftsmæssige kulturer på arealerne. Et stort skridt på vejen mod forbedrede forhold for større ornitologisk diversitet kan derfor være, at man i øget omfang tillader en mere glidende overgang mellem de forskellige kulturer. For eksempel ved at tillade en højere grad af selvforyngelse med overgangfaser med buske- og træarter, som er typiske i overgang mod ny skovvækst på arealerne. Det anbefales derfor på sigt, at bryde skovens mange monokulturer op gennem plukhugst og større rydninger, som erstattes af andre træarter og buske i forskellige aldersklasser. Dette vil give en mere tredimensionel vegetationsstruktur, som er afgørende for en stor ornitologisk artsdiversitet, da det, udover at mindske prædationen af æg, unger og voksne individer, giver et langt bedre fødegrundlag og flere redested-er for områdets fuglearter. Mennesker der færdes i naturen, opfattes normalt af vilde skovfugle som prædatorer (Frid & Dill 2002, Beale & Monaghan 2004), hvilket forklarer, hvorfor de fleste arter flygter, når de ser mennesker. De fleste studier af menneskelig færdsels effekt på fugle antager, at forstyrrelser, der får fuglene til at flygte, har negative konsekvenser for fuglene (f.eks. Fernández-Juricic et al. 2004, Coppes & Braunisch 2013). Forstyrrelser, der får fuglene til at flygte, har ikke nødvendigvis negative populationskonsekvenser i form af reduceret overlevelse og reproduktion (Gill & Sutherland 2001, Gill et al. 2001). Gentagne forstyrrelser af ynglefugle, som følge af menneskelig færdsel, kan dog i mange tilfælde resultere i, at de opgiver deres yngleforsøg. Særligt følsomme arter, som f.eks. havørn, trane og sort stork, der kræver større, uforstyrrede om- En mangfoldig insektfauna og tilstedeværelsen af hule træer giver grundlag for en stor ornitologisk diversitet. Her illustreret ved en topmejse på vej ind i redehullet med insektlarver til ungerne (Foto: Johnny Laursen). 13

15 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale råder, vil ikke forventes at kunne yngle i Svanninge Bjerge, da området under nuværende forhold i stor udstrækning præges af menneskelig færdsel. For at disse arter skal kunne yngle i området, vil det kræve, at store dele af området afspærres for menneskelig trafik, hvilket ikke er i overensstemmelse med Bikubenfondens ønske om, at publikum skal kunne opleve områdets mange naturværdier. Her er der således en konflikt mellem ønsket om større ornitologisk artsdiversitet og publikums muligheder for at opleve området. Menneskelig forstyrrelses effekt på fuglelivet kan reduceres betydeligt, hvis man undgår skovning og brug af store maskiner i fuglenes yngletid (1. april - 1. september), samt lukker udvalgte stisystemer for færdsel i yngletiden, så der skabes mere fredelige områder for ynglefuglene. 4.3 Redemuligheder Mangel på naturlige hulheder i skovens træer er noget af det, der springer mest i øjnene, når man som ornitolog besøger området. En art som huldue yngler således slet ikke i Svanninge Bjerge, og andre hulrugende arter, som natugle, stær, allike, rødstjert og broget fluesnapper, er meget fåtallige i skoven. Med flere naturlige hulheder vil man også kunne få en betydeligt større bestande af de forskellige hulrugende mejser. De bedste tiltag for at øge redemulighederne for hulrugende arter er, at beskytte alle træer med spættehuller og andre naturlige hulheder, samt at lade så mange af de ældste træer som muligt stå, da de med tiden vil blive yderst velegnede for de hulrugende arter. Indtil der er skabt tilstrækkeligt med naturlige huller i skoven, kan man overveje at opsætte redekasser til trængte hulrugere som natugle, huldue, stær, broget fluesnapper og rødstjert. Disse arter er nemlig alle begrænset af tilstedeværelsen af egnede ynglehuller. De hulrugende mejser vil også have stor gavn af flere redesteder i form af redekasser. Tabel 4.2 giver en oversigt over anbefalede redekasser, deres dimensioner, placering og antal. De anbefalede redekasser til broget fluesnapper og rødstjert med et indgangshul på 3,2 cm benyttes også gerne af mejser. Derfor bør der opsættes et stort antal af disse kasser, da der vil være stor interspecifik konkurrence om denne kassetype. Vendehals er en sjælden ynglefugl på Fyn, men vil eventuelt kunne tiltrækkes til området ved opsætning af redekasser af de nævnte dimensioner (se Tabel 4.2). Når der opsættes redekasser i et område uden mange naturlige redehuller, bliver en stor andel af redekasserne normalt altid besat, da bestanden af Tabel 4.2. Anbefalede redekasser til forskellige hulrugende arter, som på nuværende tidspunkt har en relativt lille populationsstørrelse i Svanninge Bjerge. Størrelse er angivet som bredde x dybe x højde (cm) med indgangshullet angivet i parentes i cm. Antal angiver det anbefalede antal kasser, der med fordel kan opsættes i skoven. Art Størrelse Placering Antal Natugle 25 x 30 x 50 (15 x 15) Huldue og allike 20 x 25 x 50 (Diameter: 10) Vendehals 15 x 15 x 40 (Diameter: 4) Broget fluesnapper og rødstjert Grå fluesnapper og rødstjert 10 x 15 x 30 (Diameter: 3,2) 10 x 15 x 20 (10 x 15) Stær 15 x 15 x 35 (Diameter: 5) I ældre skovpartier, gerne ud mod lysåbne områder og mindst 6 m over jorden. Hø eller høvlspåner i bunden af kassen som redemateriale I ældre skovpartier mindst 6 m over jorden. Redekasserne må gerne placeres tæt sammen, da begge arter kan yngle i kolonier. Allike: Gerne ud mod lysåbne områder. Huldue: Hø eller høvlspåner i bunden af kassen som redemateriale. Tørre, lysåbne områder, 2-4 m over jorden. Høvlspåner i bunden af kassen som redemateriale I åben, ældre løvskov, mindst 1,5 m over jorden 50 I åben, ældre løvskov, mindst 1,5 m over jorden 15 Ud mod åbne områder med græs, mindst 3 m over jorden

16 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale Udover at beskytte alle træer med spættehuller og andre naturlige hulheder, bør træer med rovfuglereder også beskyttes mod fældning, da ynglende rovfugle ofte genbruger gamle reder år efter år. Derudover benyttes gamle rovfuglereder ofte af andre fuglearter, som gråkrage, tårnfalk og skovhornugle. Flere af de ovenfor nævnte tiltag vil også have stor gavnlig betydning for fuglenes redemuligheder. Øget habitatkompleksitet gennem opbrydning af ensartede monokulturer og formindskelse af den menneskelige forstyrrelse i fuglenes yngletid, vil således have stor positiv effekt på fuglearternes redemuligheder og ynglesucces. Natuglen er en af de hulrugende arter, som er relativt fåtallig i Svanninge Bjerge på grund af manglende redesteder i form af hule træer. Natuglebestanden i området vil således kunne forøges ved opsætning af egnede redekasser (Foto: Johnny Laursen). hulrugende arter er begrænset af antallet af redemuligheder. Redekasser er således en god metode til at øge bestandene af hulrugende arter i Svanninge Bjerge. På langt sigt bør målet dog være, at skoven kommer til at indeholde et stort antal naturlige redehuller, bl.a. i form af en stor mængde veterantræer i skoven. En strategi med hensyn til brugen af redekasser kunne være at ophænge redekasser af høj kvalitet, og så blot lade redekasserne henfalde af sig selv. Redekasser af f.eks. lærketræ har en lang holdbarhed, og vil derfor kunne hænge i mange år, uden at der gøres noget ved dem. Når disse redekasser så engang er blevet ubrugelige, kan man håbe, at den langsigtede naturudvikling i Svanninge Bjerge har resulteret i flere naturlige huller i skovens træ. Især øget habitatkompleksitet med en mere tredimensionel vegetationsstruktur vil resultere i mange flere egnede redesteder for mange forskellige arter. Naturlige hændelser, som henfald af veterantræer og stormfald, bidrager til en større habitatkompleksitet gennem dannelse af forskellige mikrohabitater, som er attraktive for fugle (Greenberg & Lanham 2001). Gennem målrettet plukhøst og større rydninger med efterfølgende strategisk genplantning med træer og buske af varieret arts- og alderssammensætning (gerne bærog frugtbærende arter) vil der også kunne opbygges mere komplekse habitater til gavn for skovfuglene. I forbindelse med stormfald skal man være opmærksom på, at oprydning efter stormfaldet med deraf følgende habitatødelæggelse og forstyrrelse, er mere skadeligt for fuglelivet end selve stormfaldet (Foster & Orwig 2006, Zmihorski 2010). Stormfald skaber derimod nye åbne habitater i skoven, hvor fåtallige arter som hedelærke og rødrygget tornskade vil kunne yngle. Begge arter er på bilag 1 af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. 4.4 Overordnede overvejelser i forbindelse med naturpleje og -udvikling De afgørende faktorer for en øget biodiversitet i de danske skove er vand (naturlig hydrologi), gamle træer, dødt ved og tilstedeværelsen af lysåbne områder (Bruun & Heilmann-Clausen 2012, Johannsen et al. 2013). Disse faktorer er også alle vigtige for at øge den ornitologiske diversitet i Svanninge Bjerge. Gennem skabelsen af lysåbne skovenge, græsningsskov og genopretningen af de mange vådområder har Bikubenfonden allerede taget 15

17 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale nogle meget vigtige skridt i retning af at gøre Svanninge Bjerge til et enestående naturområde med høj biodiversitet. De lysåbne habitater og mange nye vådområder har allerede haft stor betydning for fuglenes artsdiversitet og antal. Det næste naturlige tiltag i denne retning vil derfor være at sikre en stor mængde gamle træer og dødt ved i skoven, samt gennem driftsmæssige tilpasinger at medvirke til at øge dynamikken i skoven, f.eks. gennem at øge variation og mosaikstruktur i skovbevoksningerne. I sagens natur tager det mange år at opnå en stor andel af gamle træer i skoven. Derfor anbefales det kraftigt, at lade alle de ældste træer over en vis alder stå, da de er det bedste udgangspunkt for at skoven kommer til at indeholde en stor mængde gamle veterantræer. For at fremme den ornitologiske artsdiversitet og forøge områdets biodiversitet generelt anbefales det derfor at frede alle gamle træer over en vis alder, og i stedet satse på en fremtidig naturnær skovdrift baseret på træer i de nuværende mellemste aldersklasser. Hvor gamle træerne skal være, for at de bør beskyttes, kan diskuteres og vil bl.a. afhænge af en afvejning mellem økonomi og naturvision. Generelt bør man dog bevare så mange gamle træer af så mange forskellige arter som muligt. For at opnå en større mængde dødt ved i skoven skal man blot lade udgående/udgåede træer stå og lade flere store fældede eller naturligt væltede træer ligge i skovbunden. Som nævnt ovenfor kan oprydning efter stormfald og fjernelse af store væltede træer være skadeligt for fuglene. Man opnår derfor både direkte og indirekte positive effekter på fuglelivet ved at lade større væltede træer ligge urørte i skoven. Udover manglen på gamle træer og store mængder dødt ved i skoven er manglende frugttræer og bærbuske, samt store ensartede monokulturer med ens træarter af mere eller mindre samme alder særligt begrænsende faktorer for et rigt og varieret fugleliv i Svanninge Bjerge. Det anbefales derfor kraftigt at fremme mængden af bærbuske og frugttræer gennem plantning og selvforyngelse, samt at omlægge monokulturerne til mere komplekse habitater, hvis man ønsker en større ornitologisk artsdiversitet og større bestande af de ynglende fuglearter. Skabelsen af lysåbne skovenge og mange nye vådområder i Svanninge Bjerge har allerede haft stor positiv effekt på den ornitologiske artsdiversitet. Her ses Brændelung i 2008, 2010 og I dag yngler her arter som grågås, lille lappedykker og blishøne (Foto: Bjarke Laubek, 2008 og 2010; Casper Tybjerg, 2013). De nævnte muligheder for naturpleje og -udvikling er alle tiltag, der vil forøge den generelle ornitologiske artsdiversitet og arternes populationsstørrelser. Man kan også vælge at lave målrettede artsspecifikke naturforvaltningstiltag, hvor man går efter at forbedre forholdene for bestemte arter. Det kunne være for at øge bestandene af nuværende arter eller for at tiltrække nye fuglearter til Svanninge Bjerge. Den nuværende natuglebestand er f.eks. meget lille for en skov af Svan- 16

18 Kapitel 4: Ornitologisk potentiale ninge Bjerges størrelse. Natuglebestanden ville let kunne forøges ved opsætning af redekasser, indtil der kommer flere naturlige hulheder i skovens ældre træer. Nye fuglearter vil potentielt kunne tiltrækkes til området ved målrettet naturpleje for at skabe de rette livsbetingelser for arten. For eksempel kræver lille flagspætte sumpskov og hedelærke renafdrift af nåleskov, hvilket begge er habitattyper, der vil kunne skabes i Svanninge Bjerge. I praksis kan mulighederne for indvandring af en række sjældnere arter, der er følsomme overfor forstyrrelser, være i modstrid med mulighederne for eller ønskerne om at sikre publikumsadgang til Fondens områder, som det er lagt op til i dag. Naturbevarelse og -forbedring er stort set altid et kompromis mellem flere forskellige og ofte modstridende interesser. Her er det også vigtigt at understrege, at alle de nævnte naturplejetiltag i denne rapport skal holdes op mod Fondens øvrige visioner for området, såsom skovdrift, turisme og rekreative aktiviteter. De heri beskrevne naturpleje- og udviklingstiltag er anbefalet udelukkende ud fra målet om at forøge Svanninge Bjerges ornitologiske artsdiversitet og fuglearternes populationsstørrelser. 4.5 Monitering og forskning i forbindelse med naturpleje og -udvikling Generelt er der mangel på konkret viden om, hvordan skovdrift og -forvaltning påvirker skovenes fuglepopulationer, og de fleste undersøgelser har været baseret på korrelationer mellem ændret skovdrift og mængden af fuglearter og individer i området (Thompson et al. 2000). For at få en bedre forståelse for, hvordan skovdrift påvirker skovfuglesamfund, er der behov for længerevarende eksperimentelle studier som sammenligner effekterne af diverse skovdriftsformer og naturplejetiltag før og efter indgrebene. Sådanne studier skal ikke blot undersøge mængden af arter og deres antal før og efter, men også se på fuglenes overlevelse og reproduktion. Herved vil man opnå forståelse for, hvordan skovdrift og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik, hvilket vil være eftertragtet viden både for folk der arbejder med skovdrift og naturbevarelse generelt. Den foreliggende undersøgelse giver en beskrivelse af Svanninge Bjerges nuværende fuglearter og deres antal, og vil således kunne fungere som baseline for fremtidige naturplejetiltag i området. Individernes overlevelse og reproduktion er vigtig for forståelsen af en fuglearts populationsdynamik. De voksne fugles overlevelse kan bl.a. undersøges ved hjælp af farvemærkning, mens reproduktionen typisk undersøges ved optælling af kuldstørrelser og ungeproduktion. Her ses en farvemærket musvithan samt musvitæg og -unger fra en populationsundersøgelse af hulrugende mejser (Foto: Thomas Damm Als, voksen; Jan Drachmann, æg og unger). 17

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018 GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017 Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,

Læs mere

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk

Læs mere

DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz

DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz 10. - 13.6 2019 Nationalpark Müritz ligger i den sydlige del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern ca. 125 km. syd for Rostock. Nationalparken er en mosaik af søer,

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Information om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2:

Information om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2: NOTAT Natur J.nr. NST-226-00001 Ref. pjens/ekr Den 2. maj 2017 Præciseret redetræspolitik af 2. maj 2017 for Naturstyrelsens arealer Særlig fokus på havørn, kongeørn, fiskeørn, rød glente og sort stork

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

GRIBSKOVOMRÅDETS YNGLEFUGLE Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov

GRIBSKOVOMRÅDETS YNGLEFUGLE Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov GRIBSKOVOMRÅDETS YNGLEFUGLE 4-17 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland 18 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Aktivitetsniveau... 4 Beskrivelse af optællingsområdet...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven. løvtræer, samt nåletræer i en zone på ca. 50-80 m parallelt med diget bør bevares uændret, som den er. Ellesumpen i vestkanten af delområde 1 og ud mod Mølledybet bør bevares urørt, som den er. Nåleskoven.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Skovens skjulte juveler

Skovens skjulte juveler Skovens skjulte juveler om at sætte pris på de sjældne fuglearter, som holder biodiversiteten oppe i skovene Af Henrik Wejdling Intet er vel skønnere end at genhøre Sangdroslens fejende sang en martsaften,

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017.

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Traner ved Pulken, 7500 traner blev der talt aftenen forinden Tekst: Birgit Winther Foto: Leif Bisschop-Larsen Solen skinnede varmt, og vinden holdt sig væk, da

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Atlas III nyhedsbrev november Indhold

Atlas III nyhedsbrev november Indhold Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav

Læs mere

Redetræer og forstyrrelse af fugle

Redetræer og forstyrrelse af fugle NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

DOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017

DOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017 DOF Storstrøm tur til Øland d. 11 14/5 2017 Ved Møcklemosen på det tørre Alvaret. Turen er tilrettelagt af DOF Storstrøms turudvalg og Finn Jensen Turledere Benny Steinmeyer og Finn Jensen Foto: Finn Jensen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Atlas III nyhedsbrev november Indhold

Atlas III nyhedsbrev november Indhold Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 2 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Müritz Nationalparken

Müritz Nationalparken DOF Sønderjyllands tur til Müritz Nationalparken D. 24. 28. maj 2004 Af Martin Jessen Müritz 2004 (24. 28. maj) Ledere: Martin & Orla Jessen Deltagere: Lisbeth, Inger, Kaj, Anker, Thomas, Gunnar, Flemming,

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67).

Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67). Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67). Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Hasselmus 2017 statusrapport.

Hasselmus 2017 statusrapport. Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse

Læs mere

Indhold. Atlas III nyhedsbrev september Havørn kan registreres hele året i atlasbasen. Foto: Torben Andersen

Indhold. Atlas III nyhedsbrev september Havørn kan registreres hele året i atlasbasen. Foto: Torben Andersen 1 Indhold Det er stadig for tidligt at gå i atlasdvale!... 2 Det er nu atter tid til at bearbejde de 18 arter i kvadraterne!... 3 Andet møde i atlas-redaktionsgruppen... 4 Kort nyt... 5 Frister for indtastning

Læs mere

Indhold. Atlas III nyhedsbrev juni Rørsanger. Foto: Ulrik Bruun

Indhold. Atlas III nyhedsbrev juni Rørsanger. Foto: Ulrik Bruun 1 Indhold Fra 43 til 36 arter... 2 Det er stadig tid til de sene TimeTælleTure... 3 En beretning fra atlaslejren i Thy... 4 Kort nyt... 5 Opgrader arter i kvadraterne og vær med i konkurrencen om flotte

Læs mere

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere