Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB"

Transkript

1 Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Ejendom Redigering af periode og opdatér beholdninger Rediger periode Opdatér beholdninger Registrering af data Grundoplysninger Datagrundlag og regnskabspraksis Areal og produktion Næringsstoffer Besætning Input (Køb) Output (Salg) Referencetal næringsstoffer Pesticider Behandlingsindeks Aktivstof Energi El Olie, brændstof Halm, træ Vandforbrug Markvanding Stald og mark Tabeller Registrering af tekst Udskrifter...36

4 Indledning2 Dette hæfte er en introduktion til programmodulet Grønt Regnskab. I hæftet vil der være en gennemgang af nogle af de vigtigste skærmbilleder, som du skal bruge til at udarbejde et Grønt Regnskab. De forskellige funktioner i skærmbillederne er forklaret med nummererede henvisninger til teksten. Yderligere hjælp og information kan du finde i online-hjælpen (F1-knappen) i selve programmet. Med Grønt Regnskab kan du redegøre for bedriftens ressourceudnyttelse og -anvendelse. I programmet er der mulighed for at indtaste data for næringsstofanvendelsen samt for pesticidog energiforbruget på bedriftsniveau. Endvidere kan det Grønne Regnskab suppleres med oplysninger om vandforbruget samt data vedrørende areal og produktion. Du kan få vist og udskrevet forskellige nøgletal. Programmet beregner bl.a. nøgletal for næringsstofoverskud pr. ha for det enkelte næringsstof. Disse nøgletal kan sammenlignes med referencetal og kan sige noget om, hvor godt ressourcerne er udnyttet på bedriften. En god udnyttelse af ressourcerne medfører et bedre miljø samt sparede omkostninger for den enkelte bedrift. Du får også beregnet og vist nøgletal for pesticid-, energi- og vandforbruget. Du kan udarbejde et grønt regnskab for en hvilken som helst periode. Som regel vælges kalenderåret som periode, da dette så stemmer overens med perioden for bedriftens økonomiske regnskab. Data og nøgletal gemmes for den enkelte periode. Du har mulighed for at bladre mellem perioderne. Dermed kan årets resultater, på en hurtig og overskuelig måde, sammenlignes med tidligere år. I Grønt Regnskab kan du angive dine egne kommentarer til alle registreringerne. Der kan ligeledes udskrives et afsnit med landmandens redegørelse samt en ekstern erklæring fra f.eks. En konsulent, der har gennemgået regnskabet. 4

5 1. Ejendom Under fanen Ejendom skal du angive en kommune. Du kan endvidere ind- og udlæse data. Angiv kommune Det første skærmbillede du kommer ind på er fanen Medlemsoplysninger. Her skal du altid tilknytte en kommune. Tryk på pilen ud for kommune og vælg din kommune fra listen. Indlæs/Udlæs data Du kan under disse faner hhv. indlæse og udlæse ejendomsog normdata. Under Indlæs data finder du funktionen til at indlæse nye normtabeller til systemet. 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger 2.1 Rediger periode Under fanen Registrering af data vil foregående kalenderår være valgt som periode, når du begynder på en ny ejendom. Som regel vælges kalenderåret som periode, da dette så stemmer overens med perioden for bedriftens økonomiske regnskab. Ønsker du at vælge/angive en anden periode, kan du gøre det ved trykke på Rediger, Vælg, Periode i menulinien(1)(fig.1). Opret periode I dialogen Vælg periode kan du for en ny periode angive en til- og fradato (2). Slet periode Placér fokus på den periode, du vil slette. Tryk på højre musetast og anvend funktionen Slet (Ctrl D)(3). Vælg periode Placer fokus på den periode, du ønsker valgt og tryk på knappen OK. 5

6 Figur 1. Vælg periode Du kan bladre mellem de forskellige perioder med de to pile i menulinien(4). 2.2 Opdatér beholdninger Menulinien Beholdninger, jordbeholdninger og besætningsantal ved regnskabsperiodens slutning kan overføres som beholdning, jordbeholdning og besætningsantal ved næste regnskabsperiodes begyndelse, hvis perioderne er sammenhængende, med funktionen Opdater beholdninger. Opdater beholdninger aktiveres under Funktioner i hovedmenuen. Hvilke skærmbilleder Du kan anvende Opdater beholdninger i følgende skærmbilleder: Besætning, Køb og beholdning af foder og halm, Køb og beholdning af Grovfoder, Handelsgødning, Udsæd, Salg og beholdning af afgrøder, Salg og beholdninger af grovfoder, Salg og beholdninger af organisk gødning, Energi (Olie og brændstof) og Pesticider (Aktivstof). 6

7 Du får alle slutbeholdninger i skærmbillederne overført. Du bør bemærke at beholdninger i tidligere år, som du måske har afsluttet, ligeledes bliver overført. Derfor bør du sikre dig, at du ikke manuelt i nogle år har oprettet startbeholdninger. Startbeholdninger vil så, efter brug af Opdater beholdning, forekomme to gange. Når en startbeholdning er overført fra foregående periode, kan du kun taste tal under slutbeholdninger. Du kan kun ændre data ved at gå tilbage til den tidligere periode og redigere/slette her. 7

8 3. Registrering af data 3.1 Grundoplysninger Under fanen Registrering af data kan du til venstre i træstrukturen vælge fanen Grundoplysninger. Tryk på tekststrengen Grundoplysninger. Her kan du angive nogle oplysninger til det grønne regnskabs indledende afsnit. Tryk på pilen ud for Emne listbilledet, og du kan fra listen vælge et emne. Du kan skifte til ny linie med pil ned eller ved at bruge musen. Dine angivelser og kommentarer kan ses på udskriften Indledning i det grønne regnskab. 3.2 Datagrundlag og regnskabspraksis Under fanen Registrering af data, kan du til venstre i træstrukturen vælge fanen Datagrundlag og regnskabspraksis. Her kan du angive, hvilke datakilder du har brugt som dataoplæg for det grønne regnskab. Du kan også angive, hvilke beholdningsopgørelser, der er foretaget på bedriften. Tryk på pilen ud for Emne listbilledet, og du kan fra listen vælge et emne. Du kan fra samme liste vælge beholdningstype og datakilde. Du kan skifte til ny linie med pil ned eller bruge musen. Dine angivelser og kommentarer kan ses på udskriften Datagrundlag og regnskabspraksis i det grønne regnskab. 3.3 Areal og produktion I dette skærmbillede (Fig. 2) kan du indtaste oplysninger om bedriftens arealer og produktion. Dine angivelser og kommentarer kan ses på udskriften Areal og produktion i det grønne regnskab. Arealer Her kan du, ved at klikke i felterne, angive et areal (1). Bedriftens samlede areal kan ikke angives, men er beregnet som summen af dyrket areal, areal med skov og ikke dyrket areal. Det dyrkede areal skal angives incl. arealer med varigt græs. 8

9 Harmoniareal er det areal på bedriften, der er egnet til udbringning af husdyrgødning. Arealet bruges til beregning af antal DE pr. ha. Braklagte arealer skal ikke medregnes i harmoniarealet. Produktion Du kan i højre side af billedet angive produktionsniveauet på bedriften (2). Øverst til højre kan du ligeledes angive, hvor stort et areal du evt. kan vande. Emne Ved at klikke på pilen ud for emne (3) får du en liste med tre emner. Vælges Afgrøde kan du fra listen nedenfor angive afgrøder, areal samt udbytter. Vælges Jordtype, kan du angive, hvilke jordtyper, der findes på bedriften. Vælges Områdeudpegning, kan du vælge hvilke områdeudpegninger, bedriften er omfattet af. For alle tre emner gælder, at du i griddene kan skifte til ny linie med pil ned eller bruge musen. Figur 2. Areal og produtkion

10 4. Næringsstoffer 4.1 Besætning I dette skærmbillede kan du angive oplysninger om bedriftens besætning (Fig 3). De oplysninger, du indtaster om besætningen, anvendes til beregning af antal dyreenheder på bedriften, besætningsforskydning samt stald- og lagertab af kvælstof. Dine angivelser kan du se på udskriften Areal og produktion. De indgår ligeledes i beregningerne på udskriften Næringsstoffer i det grønne regnskab. Du angiver en besætning i feltet Art. Placér dig i feltet. Du kan så ved at klikke på pilen til højre i feltet vælge husdyrarten fra listen (1). Derefter vælger du, på samme måde, staldsystem og angiver et antal. Antal DE bliver så beregnet for denne husdyrart (2). Indgangsvægt og afgangsvægt anvendes ved beregningen af antal dyreenheder. Du kan kun angive indgangsvægt og afgangsvægt for smågrise, slagtesvin, tyrekalve og ungtyre. Ud fra husdyrart og staldsystem bliver husdyrgødningstypen automatisk vist i søjlen Husdyrgødning (3). Hvis du med den vandrette pil ruller ud til højre, vil du få mulighed for at redigere i felterne vist i fig.3a. Angivelser i søjlerne start/slut periode (1) bliver brugt til at beregne besætningsforskydningen. Du har mulighed for via Opdater beholdning (2) at få besætningens antal, ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startangivelse (Afs. 2.2 Opdater beholdning ). Programmet foreslår et niveau for stald- og lagertab ud fra staldsystem og husdyrgødningstype. Du kan overskrive denne. Selv om du har indtastet besætning og besætningsforskydning her, skal du alligevel angive salg fra besætningen under Salg af dyr. 10

11 Konsekvensfeltet viser bl.a beregningen af antal DE/ha, incl. afsat/modtaget. Harmoniearealet, som indgår i denne beregning, kan du redigere under Areal og produktion. 4.2 Input (køb) Dette afsnit beskriver input-posterne i næringsstofregnskabet. Du vil i mange skærmbilleder kunne vælge, om du vil indtaste de enkelte poster hver for sig (Detail) eller blot indtaste det hele som en sum (Sum). (Fig 4(1)) Det gør ingen forskel på regnskabet, hvordan du indtaster. Du skal blot huske ikke at få samme post talt med både under detail og sum. En kombination af detail og sum er også muligt. Dine angivelser og kommentarer under dette afsnit kan ses på udskriften Næringsstoffer i det grønne regnskab. Figur 3. Besætning

12 Figur 3a. Besætning 2 1 Valg af fremgangsmåde Du kan opgøre den anvendte (forbrugte) mængde af input på en af følgende måder: A Ud fra indkøbt mængde i regnskabsperioden samt beholdninger/jordbeholdnin ger ved periodens start og slutning. B Direkte ud fra oplysninger om anvendt mængde. Du skal da ikke registrere beholdninger. Du kan ved at vælge Opsætning fra hovedmenuen og derefter Rediger opsætning få valgt søjler med andre enheder end de valgte, hvis du har brug for dette. Jordbeholdning: Du vil i de skærmbilleder, hvor det er aktuelt, kunne angive værdier for jordbeholdningens størrelse i begyndelsen og slutningen af regnskabsperioden. En jordbeholdning er den mængde udsæd, gødning, aktivstof osv., der er anvendt i efterårsperioden til næste års afgrøder. Hvis du skal registrere en art/type, der ikke findes på listen, kan du oprette den under fanen Tabeller. Nye normer kan kun oprettes på vejlederniveau Køb og beholdning af foder og halm I dette skærmbillede kan du opgøre mængden af næringsstoffer i indkøbt foder og i indkøbt halm samt i beholdninger af indkøbt foder og halm (fig. 4). 12

13 Du angiver et fodermiddel i søjlen Fodermiddel. Placér dig i feltet. Du kan så ved at klikke på pilen til højre i feltet vælge fodermiddel fra listen (2). Angiv en mængde og/eller en beholdning. Du kan ikke forlade linien uden at have angivet en mængde. Du kan i felterne, yderst til højre, redigere Tørstof % og Indhold, g næringsstof pr. kg vare (3). Indhold, g pr. kg vare afhænger naturligvis af tørstofprocenten. Indkøbt foder og indkøbt halm, der angives i foderenheder (FE), kan du opgøre i skærmbilledet Køb og beholdning af grovfoder. Opgørelser af hjemmeavlet foder og hjemmeavlet halm skal foretages i skærmbillederne Salg og beholdning af afgrøder og Salg og beholdning af grovfoder. Du har mulighed for, via Opdater beholdning at få beholdningen, ved slutningen af Figur 4. Køb og beholdning af foder og halm

14 regnskabsperioden, overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs Opdater beholdning) Køb og beholdning af grovfoder I dette skærmbillede kan du opgøre mængden af næringsstoffer i indkøbt grovfoder og i indkøbt halm samt i beholdninger af indkøbt grovfoder og halm. For fremgangsmåde se afsnit Felterne, yderst til højre (kg TS pr. FE og Indhold, % af tørstof) indeholder alle standardtal, som kan overskrives. Indkøbt foder og indkøbt halm, der angives i en vægtenhed, kan du opgøre i skærmbilledet Køb og beholdning af foder og halm. Opgørelser af hjemmeavlet foder og hjemmeavlet halm skal foretages i skærmbillederne Salg og beholdning af afgrøder og Salg og beholdning af grovfoder. Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen, ved slutningen af regnskabsperioden, overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs Opdater beholdning) Køb af dyr I dette skærmbillede kan du angive periodens køb af dyr og dermed få beregnet indkøbt næringsstofmængde. Under fanen Detail vælger du husdyrart fra listen. Derefter angives antal og den gennemsnitlige indgangsvægt. Er indgangsvægten forskellig, må du oprette samme husdyrart på flere linier. Du får automatisk beregnet feltet Indkøbt kg total. Næringsstoftilvæksten i de dyr, der er produceret på bedriften kan opgøres på 2 måder: A Ud fra Køb af dyr, Salg af dyr og Besætningsforskydning. B Direkte ud fra oplysninger om tilvæksten, der kan registreres under Salg af dyr. Dette skærmbillede skal derfor kun anvendes, hvis du vælger A Køb og beholdning af handelsgødning I dette skærmbillede kan du angive periodens køb af handelsgødning eller udbragte mængder af handelsgødning. Under fanen Detail vælger du handelsgødning fra listen. Derefter angives mængde og eventuelle beholdninger. Hvis du 14

15 med den vandrette pil ruller ud til højre i billedet, vil du se felterne med standardværdier for indhold af næringsstoffer. Du kan overskrive felterne. Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs. 2.2 Opdater beholdning) Køb af organisk gødning I dette skærmbillede kan du angive mængden af næringsstoffer i husdyrgødning og anden organisk gødning, der er indkøbt på bedriften. Ud fra dine angivelse, beregner programmet hvor mange DE, den købte gødning svarer til. Du kan se resultatet i bunden af konsekvensfeltet. Endvidere bliver de beregnede DE også medtaget i skærmbilledet Besætning. Under fanen Detail vælger du fra listen, hvilken type af husdyrgødning eller anden organisk gødning, du har indkøbt. Du kan kun angive mængden i enheden ton. Programmet foreslår for nogle gødningstyper et standardindhold af næringsstoffer, som du kan overskrive, hvis du f.eks. har analysetal. Yderst til højre i skærmbilledet får du for husdyrgødning vist kg N pr. DE. Denne størrelse kan også overskrives. Beholdninger og jordbeholdninger kan angives i skærmbilledet Salg og beholdning af organisk gødning Køb og beholdning af udsæd I dette skærmbillede kan du angive den udsædsmængde, du har indkøbt/anvendt på bedriften. Under Detail vælger du udsædstypen fra listen. Du indtaster mængde og evt. beholdninger. Mængden af næringsstoffer i udsæd beregnes ud fra standardtal for næringsstofindhold. Du kan ikke redigere standardtallene i dette billede. Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs. 2.2 Opdater beholdning). 15

16 4.2.7 Ammoniak til halm Her kan du opgøre mængden af flydende ammoniak, der er anvendt til behandling af halm. Det eneste du skal gøre er at skrive antal kg ammoniak i feltet foroven. Du kan endvidere opgøre kvælstoftabet ved ammoniak behandling af halm. Dette er først aktuelt, når programmet kan udarbejde næringsstofregnskab for stald og mark Kvælstoffiksering Under Kvælstoffiksering kan du beregne kvælstoffikseringen på bedriften. I feltet Afgrøde vælges fra listen de kvælstoffikserende afgrøder, der findes på bedriften(1). De kvælstoffikserende afgrøder er inddelt i 5 grupper afhængig af beregningsmetode. De nødvendige data til beregning af kvælstoffiksering er forskellige for de 5 grupper (2). (F1-hjælpen i skærmbilledet giver en beskrivelse af beregningerne). Figur 5. Kvælstoffiksering

17 N-gødskning, kg N/ha Her skal du angive den mængde N, der er tilført i handelsgødning plus 30% af den mængde N, der er udbragt i husdyrgødning. Kløverpct., % af TS Her angiver du en procentsats for procent bælgplantetørstof af det samlede tørstof-høstudbytte (Normalt 100 %). Planter pr. m 2 For byg/ærtehelsæd skal du angive antal ærteplanter pr. m 2. Antallet af ærteplanter pr. m 2 vil typisk ligge mellem 40 og 60. Fikseret andel, % Programmet viser fikseringsandelen. Det er den procentdel af det totale kvælstofindhold i afgrøden, der antages at være fikseret. Den resterende del antages at komme fra jordpuljen. Kg N fikseret i alt, kg Trykker du på den vandrette pil og ruller ud til højre, vil du se feltet Kg N fikseret i alt. I feltet beregnes de enkelte afgrøders bidrag til kvælstoffikseringen på bedriften. Det skal bemærkes, at der er betydelig usikkerhed på beregningen af kvælstoffikseringen. Hvis der er kvælstoffikserende afgrøder på en stor del af bedriftens areal, medfører det en betydelig usikkerhed på bedriftens samlede kvælstofregnskab. Det letter vurderingen af bedriftens kvælstofregnskab, hvis opgørelsen af kvælstoffikseringen holdes så ens som muligt fra år til år Deposition og vanding Deposition Deposition af næringsstoffer med bl.a. nedbør kan angives i dette skærmbillede (fig. 6). Der regnes som standard med en deposition af kvælstof på 15 kg/ha (1) og af svovl på 9 kg/ha (2). Der regnes ikke med nogen deposition af andre næringsstoffer. Du kan selv angive et andet niveau for deposition (1). Markvanding I den nederste halvdel af skærmbilledet kan du angive den mængde vand, der er brugt til vanding på bedriften (3). I søjlen til venstre angiver 17

18 du, hvor mange kubikmeter vand, der er anvendt. Det er muligt at overskrive standardtallene for næringsstofindholdet. For at få depositionen beregnet for hele bedriften, skal du have angivet et dyrket areal i skærmbilledet Areal og produktion. 4.3 Output (Salg) Dette afsnit beskriver output-posterne i næringsstofregnskabet. Du vil i mange skærmbilleder kunne vælge, om du vil indtaste de enkelte poster hver for sig (Detail) eller blot indtaste det hele som en sum (Sum). En kombination af detail og sum er også mulig. Du skal huske ikke at få samme post talt med både under detail og sum. Dine angivelser og kommen- Figur 6. Deposition og vanding

19 tarer under dette afsnit kan ses på udskriften Næringsstoffer i det grønne regnskab. Du kan ved at vælge Opsætning fra hovedmenuen og derefter Rediger opsætning, få valgt søjler med andre enheder end de valgte, hvis du har brug for det. Hvis du skal registrere en art/type, der ikke findes på listen, kan du oprette den under fanen Tabeller. Nye normer kan kun oprettes på vejlederniveau Salg og beholdning af afgrøder I dette skærmbillede kan du angive salg af afgrøder fra bedriften. Du kan ligeledes angive beholdningen af hjemmeavlede afgrøder. Her skal du angive salg og beholdning, hvor udbyttet er opgjort i kg eller hkg. Figur 7. Salg og beholdning af afgrøder

20 Under fanen Detail vælger du afgrøden fra listen (1). Du angiver derefter en mængde, hvis det drejer sig om salg, ellers går du videre og angiver under beholdning (2). Her kan du angive en start- og/eller en slutmængde. Du kan i felterne, yderst til højre, redigere Tørstof % og Indhold, g næringsstof pr. kg TS (3). Du bør anvende egne analysetal for næringsstofindhold, hvis sådanne foreligger. Du skal være opmærksom på, at en ændring i afgrødens tørstofprocent automatisk føre til, at næringsstofindholdet (g pr kg vare) ændres forholdsmæssigt. Beholdninger skal du angive for alle hjemmeavlede afgrøder, uanset om beholdningerne skal sælges eller anvendes som foder på bedriften. Du skal oprette den samme afgrøde flere gange, hvis der findes partier med forskellig næringsstofindhold. Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden, overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs Opdater beholdning) Salg og beholdning af grovfoder I dette skærmbillede kan du angive salg af grovfoder fra bedriften. Du kan ligeledes angive beholdningen af hjemmeavlet grovfoder. Her skal du angive salg og beholdning, hvor udbyttet er opgjort i foderenhed (FE). Under fanen Detail vælger du grovfoderafgrøde fra listen. Du angiver derefter en mængde, hvis det drejer sig om salg, ellers går du videre og angiver under beholdning. Her kan du angive en start- og/eller en slutmængde. Du kan i felterne, yderst til højre, redigere Tørstof % og Indhold, % af TS. Du bør anvende egne analysetal for næringsstofindhold, hvis sådanne foreligger. Du skal være opmærksom på, at en ændring i afgrødens tørstofprocent automatisk fører til, at næringsstofindholdet (g pr. kg vare) ændres forholdsmæssigt. Beholdninger skal du angive for alt hjemmeavlet grovfoder, uanset om det skal sælges eller anvendes som foder på bedriften. Du skal oprette den samme grovfoderafgrøde flere gange, hvis næringsstofindholdet i start- og slutbeholdningen er forskellig. 20

21 Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs. 2.2 Opdater beholdning) Salg af dyr I dette skærmbillede kan du angive periodens salg af dyr og dermed få beregnet den solgte næringsstofmængde. Under fanen Detail vælger du husdyrart ud fra listen. Derefter angives antal og du indtaster den gennemsnitlige afgangsvægt. Er afgangsvægten forskellig må du oprette samme husdyrart på flere linier. Du får automatisk beregnet feltet Solgt i alt. I stedet for afgangsvægt kan du vælge at indtaste den gennemsnitlige tilvækst pr. produceret dyr. For de husdyrarter, hvor du registrerer tilvækst, skal du ikke registrere noget under Køb af dyr og Besætningsforskydning. Oplysning om tilvækst pr. produceret dyr kan normalt hentes fra en effektivitetskontrol. Næringsstoftilvæksten i de dyr, der er produceret på bedriften kan opgøres på 2 måder: A Ud fra Køb af dyr, Salg af dyr og Besætningsforskydning. B Direkte ud fra oplysninger om tilvæksten, der kan registreres i dette skærmbillede. Dette skærmbillede skal anvendes ved begge metoder. Du kan kombinere de to metoder mellem husdyrarterne Salg af mælk I dette skærmbillede kan du opgøre mængden af næringsstoffer i den solgte mælk. Du kan vælge fra listen, om det er mælk fra jersey eller fra køer af stor race. Du skal indtaste mængde og den gennemsnitlige proteinprocent i mælken. Programmet omregner fra protein til kvælstof med faktoren 6,38. Du kan ikke forlade linien uden at have angivet mængde og proteinprocent. 21

22 Mængden af fosfor og kalium beregnes ud fra standardtal for indholdet i mælk. Du kan oprette nye næringsstofindhold for mælk under fanen Tabeller, Husdyr, Mælk Salg af æg I dette skærmbillede kan du opgøre mængden af næringsstoffer i solgte æg. Du kan vælge art fra listen. Det er kun muligt at indtaste mængden i kg. Du kan ikke forlade linien uden at have angivet mængde. Mængden af fosfor og kalium beregnes ud fra standardtal for indholdet i æg. Du kan se og oprette nye næringsstofindhold for æg under fanen Tabeller, Husdyr, Æg Salg og beholdning af organisk gødning I skærmbilledet Salg og beholdning af organisk gødning kan du angive mængden af næringsstoffer i husdyrgødning og anden organisk gødning, der er solgt fra bedriften eller der findes beholdninger af. Figur 8: Salg og beholdninger af organisk gødning

23 Ud fra dine angivelse om solgt husdyrgødning beregner programmet hvor mange DE den solgte gødning svarer til. Du kan se resultatet i bunden af konsekvensfeltet. Endvidere bliver de beregnede DE også medtaget i skærmbilledet Besætning. Under fanen Detail vælger du fra listen, hvilken type af husdyrgødning eller anden organisk gødning du har solgt (1) eller vil angive en beholdning af (2). Du kan kun angive mængden i enheden ton. Programmet foreslår for nogle gødningstyper et standardindhold af næringsstoffer, som du kan overskrive, hvis du f.eks. har analysetal (3). Yderst til højre i skærmbilledet får du, for husdyrgødning, vist kg N pr. DE. Denne størrelse kan også overskrives (4). Jordbeholdning Du har mulighed for at angive værdier for jordbeholdningens størrelse i begyndelsen og slutningen af regnskabsperioden (2). Jordbeholdning er den mængde husdyrgødning, der er anvendt i efterårsperioden til næste års afgrøder. Du skal altid opgøre start- og slutbeholdninger af husdyrgødning og anden organisk gødning, uanset om der er solgt organisk gødning fra bedriften eller ej. Slutbeholdninger kan evt. hentes fra Mark-modulet under BEDRIFTLØSNING (Beregnet lagerbeholdning pr. 31/12). Du har mulighed for, via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs Opdater beholdning). 4.4 Referencetal næringsstoffer Du kan i skærmbilledet indtaste referencetal for alle næringsstoffer (fig. 9(1)). Referencetallene vil blive vist på udskrifterne Næringsstoffer i det grønne regnskab. Du kan forneden i skærmbilledet også få beregnet et referencetal for kvælstof. Har du både indtastet og beregnet et referencetal for kvælstof, er det den indtastede værdi, der vises på udskriften. Data til beregning af referencetal for kvælstof Ud fra listen vælges gødningsnormafgrøderne, som dyrkes på bedriften (2). Normgruppen vælger du for hver afgrøde (3) 23

24 ud fra jordtype og vandingsmulighed. De to felter 2. Termin og Halm/top fjernet indeholder begge checkbokse, som skal klikkes af, hvis de ønskes valgt. Har du valgt en efterafgrøde eller en anden afgrøde, der dyrkes som afgrøde nr. 2 på arealet i vækstsæsonen, skal du klikke i firkanten ud for afgrøden i feltet 2. Termin. For de afgrøder, hvor halmen/toppen fjernes fra marken markéres på samme måde i feltet Halm/top fjernet. Du angiver arealet med hver afgrøde. Du kan nøjes med et forholdstal for arealfordelingen mellem afgrøderne. I feltet Kvælstofoverskud (kg N/ha) beregnes referencetal for kvælstofoverskud for den enkelte afgrøde. Referencetal for kvælstofoverskud, afgrøde Referencetallene pr. afgrøde beregnes som: Figur 9. Referencetal næringsstoffer

25 Gødningsnorm + evt. kvælstoffiksering + deposition - bortførsel i udbytte af kerne/frø/rod - evt. bortførsel i halm/top. Du kan slå dette tal op (excl. deposition) for den enkelte afgrøde, under fanen Tabeller, Afgrøder, Kvælstofoverskud. Referencetal for kvælstofoverskud, bedrift. Denne værdi beregnes som et vægtet gennemsnit af referencetallene for kvælstofoverskud i gødningsnormafgrøderne plus referencetal for stald- og lagertab fra den husdyrgødning, der produceres på bedriften (Beregnes ud fra den besætning, du har angivet i skærmbilledet Besætning, hvor du også kan redigere værdierne for staldog lagertabet) samt marktabet fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Beregningen af marktabet fra husdyrgødning korrigeres for den mængde husdyrgødning, der er købt eller solgt. For at få beregnet et referencetal skal du have indtastet et dyrket areal under Areal og produktion. Referencetal for kvælstofoverskud, mark. Denne værdi beregnes på samme måde som referencetallet for bedriften med den undtagelse, at stald- og lagertab ikke indgår. 25

26 5. Pesticider I træstrukturen til venstre kan du vælge fanen Pesticider til registrering af bedriftens pesticidforbrug. Du kan foretage registreringer under fanerne Behandlingsindeks og Aktivstof. Dine angivelser og kommentarer under dette afsnit kan ses på udskriften Pesticider i det grønne regnskab. 5.1 Behandlingsindeks Dette skærmbillede indeholder felter til indtastning og beregning af behandlingsindeks for bedriftens afgrøder. Du vælger en afgrøde fra listen (1). Hvis du vil angive behandlingsindeks for samme afgrøde, men i forskellige sorter, skal du oprette afgrøden på flere linier. Indtast derefter sortsnavn og areal. I feltet Indeks kan du Figur 10 Pesticider

27 indtaste behandlingsindeks for ukrudt, flyvehavre, vækstregulering, sygdomme, skadedyr og kvik (2). Du får efterfølgende beregnet behandlingsindeks for afgrøden (3). Du har mulighed for at overskrive den beregnede værdi eller indtaste direkte i feltet, uden at angive værdier for hver skadevoldergruppe. Hvis du med den vandrette pil ruller ud til højre i billedet, får du søjlen med standard referencetal (Se F1-hjælpen i programmet for nærmere forklaring). Du kan overskrive dette referencetal, hvis du vil sammenholde bedriftens behandlingsindeks med en anden reference. Ved opgørelse af bedriftens behandlingsindeks skal du ikke medtage arealer med varig græs og braklagte arealer. Øvrige afgrøder, hvor der eventuelt ikke er anvendt sprøjtemidler, skal medtages. 5.2 Aktivstof Her kan du direkte registrere sprøjtemidler, som er indkøbt og forbrugt på bedriften. Programmet beregner, hvor mange kg aktivstof dette svarer til. Øverst i skærmbilledet kan du angive et referencetal for forbruget af kg aktivstof pr. ha. Der findes p.t. ingen standard referencetal. Du vælger sprøjtemiddel ud fra listen i venstre side af billedet. Du kan nu vælge enten at indtaste den anvendte mængde i feltet Mængde (du skal så ikke angive beholdninger) eller at angive den indkøbte mængde samt beholdninger ved regnskabsperiodens start og slutning. Har du anvendt noget af det indkøbte uden for bedriften, skal dette angives i feltet Anvendt uden for bedrift. Jordbeholdning Du har mulighed for at angive værdier for jordbeholdningens størrelse i begyndelsen og slutningen af regnskabsperioden. Jordbeholdningen er den mængde sprøjtemiddel, der er anvendt i efterårsperioden til næste års afgrøder. Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs. 2.2 Opdater beholdning). 27

28 6. Energi I træstrukturen til venstre kan du vælge fanen Energi til registrering af bedriftens energiforbrug. Du kan foretage registreringer under tre områder: a) El, b) Olie, brændstof..., c) Halm,træ... Dine angivelser og kommentarer kan ses på udskriften Energi. 6.1 El I dette skærmbillede kan du angive bedriftens elforbrug. Du angiver målerens navn eller nummer (1) og fortsætter med at indtaste bedriftens elforbrug i enheden kwh. Ud fra den registrerede værdi skal du angive Figur 11. Forbrug af el

29 den andel, der er forbrugt privat (2). Den resterende del bliver automatisk angivet som forbruget på bedriften. Du skal derefter i feltet Fordeling foretage en fordeling af elforbruget på bedriften, mellem stalden og marken (3). Denne fordeling bliver bl.a. brugt til at danne nøgletal for elforbruget i husdyrproduktionen og for produktionen i marken. Du skal for at få beregnet nøgletallene have angivet besætningen og det dyrkede areals størrelse. (Skærmbillederne Besætning og Areal og produktion ). Yderst til højre kan du angive referencetal for elforbruget. P.t findes der ingen standard referencetal. Fordeling af el mellem mark og stald kan kun foretages skønsmæssig. Elforbrug til transport, tørring samt vanding af afgrøder hører under forbruget i marken. 6.2 Olie, brændstof... Forbruget af brændstof, fyringsolie, gas m.v kan du angive i dette skærmbillede. Du vælger type fra listen til venstre i billedet. Du kan nu vælge enten at indtaste den anvendte mængde i feltet Mængde (Du skal så ikke angive beholdninger) eller at angive den indkøbte mængde samt beholdninger ved regnskabsperiodens start og slutning. Har du anvendt noget af det indkøbte uden for bedriften, skal dette angives i feltet Udenfor bedrift. Programmet beregner derefter forbruget på bedriften. Du kan derefter i feltet Fordeling foretage en fordeling af forbruget af brændstof mellem stald og mark. Denne fordeling bliver bl.a brugt til at danne nøgletal for brændstofforbruget i husdyrproduktionen og for produktionen i marken. Du skal for at få beregnet nøgletallene have angivet besætningen og det dyrkede areals størrelse. (Skærmbillederne: Besætning og Areal og produktion ).Yderst til højre kan du angive et referencetal for energiforbruget. P.t findes der ingen standard referencetal. Du har mulighed for via Opdater beholdning at få beholdningen ved slutningen af regnskabsperioden overført som næste sammenhængende periodes startbeholdning (Afs Opdater beholdning). 29

30 Fordeling af brændstof mellem mark og stald kan kun foretages skønsmæssig. Brændstofforbrug til transport og tørring af afgrøder hører under forbruget i marken. Du kan under fanen Tabeller, Andet, Brændstof oprette nye brændstoftyper på vejlederniveau, hvis du har brug for dette. Du kan også her se, hvilken omregningsfaktor, der er anvendt til omregning mellem liter/kg og MJ. 6.3 Halm, træ... Her skal du angive bedriftens forbrug af halm, træ mv. til energiformål, dvs. forbruget af biomasseenergi. Du vælger type fra listbilledet i venstre side. Derefter angiver du den forbrugte mængde og fordeler denne mellem mark, stald og evt. anden anvendelse. Fordelingerne mellem mark og stald bliver bl.a brugt til at danne nøgletal for forbruget i husdyrproduktionen og for produktionen i marken. Du skal for at få beregnet nøgletallene have angivet besætningen og det dyrkede areals størrelse. (Skærmbillederne: Besætning og Areal og produktion).yderst til højre kan du angive et referencetal for energiforbruget. P.t findes der ingen standard referencetal. Fordeling af brændstof mellem mark og stald kan kun foretages skønsmæssig. Brændstofforbrug til tørring af afgrøder hører under forbruget i marken. Du kan under fanen Tabeller, Andet, Brændstof oprette nye brændstoftyper på vejlederniveau, hvis du har brug for dette. Du kan også her se, hvilken omregningsfaktor, der er anvendt til omregning mellem kg og MJ. 30

31 7. Vandforbrug I træstrukturen til venstre kan du vælge fanen Vand til registrering af bedriftens vandforbrug. Du skal fordele dine registreringer på to områder: Markvanding og Vandforbrug generelt i stald og mark. Dine angivelser og kommentarer kan ses på udskriften: Vand. 7.1 Markvanding Du kan angive forbruget af vand til markvanding i m 3 og det vandede areal. Programmet beregner herefter det gennemsnitlige vandforbrug pr. ha i mm. Du indtaster et navn eller et nummer, der angiver hvilket vandindvindingsanlæg registreringen gælder. Et vandindvindingsanlæg er en enhed, der kan bestå af én eller flere boringer, der samlet forsyner én eller flere vandingsmaskiner (sprinkleranlæg/drypvandingsanlæg). Selv om der er flere vandindvindingsanlæg på bedriften, kan du vælge at samle hele vandforbruget til markvanding i én registrering; men det giver bedre mulighed for at vurdere udviklingen i vandforbruget, når forbruget er fordelt på flere anlæg. Herefter indtaster du, hvor mange m 3 vand, der er anvendt til markvanding og det areal det pågældende vandindvindingsanlæg har vandet. I søjlen Vandingstilladelse angiver du størrelsen af den vandingstilladelse, som du har fået fra amtet. Hvis vandingstilladelsen er en sum for flere anlæg skal du kun angive vandingstilladelsen ud for ét af anlæggene. Yderst til højre i billedet kan du angive et referencetal for forbruget af vand til markvanding. Der findes p.t ingen standard referencetal. I konsekvensfeltet vil programmet, hvis forbruget af vand til markvanding også er registreret i de to foregående og sammenhængende regnskabsperioder, beregne et 3-års gennemsnit. Det skyldes, at amterne ofte administrerer efter, at vandingstilladelsen er overholdt, hvis vandforbruget som gennemsnit for en 3-årig periode ikke overstiger vandingstilladelsen. 7.2 Stald og mark I dette skærmbillede kan du angive forbruget af vand på bedriften. Forbrug af vand til 31

32 markvanding skal du angive under fanen: Markvanding. I feltet Vandmåler indtaster du et navn eller et nummer på vandmåleren. Derefter angiver du den forbrugte mængde vand i m 3 og fordeler denne mellem mark og stald. Denne fordeling bliver bl.a. brugt til at danne nøgletal for vandforbruget i husdyrproduktionen og for produktionen i marken. Du skal for at få beregnet nøgletallene have angivet besætningen og det dyrkede areals størrelse. (Skærmbillederne Besætning og Areal og produktion ). Yderst til højre kan du angive et referencetal for vandforbruget. P.t. findes der ingen standard referencetal. Forbrug af vand til rengøring af maskiner og redskaber samt marksprøjtning hører under forbruget i marken. 32

33 8. Tabeller Under fanen Tabeller finder du en ræk ke oplysninger omkring de normer, programmet anvender. Normerne er delt i 3 grupper: Afgrøder, Husdyr og Andet (1). Disse er igen opdelt i en række tabeller. Tabellerne er listet på næste side. (Det er ikke muligt at redigere normerne i de tabeller, der er angivet med kursiv) De enkelte normer består af en række felter. Nedenfor er de Administrative felter nævnt. For alle øvrige felter henvises til F1-hjælpen i programmet Administrative felter Alle normer indeholder tre administrative felter: Periode fra, Periode til og Niveau (2). Felterne Periode fra og Periode til fortæller dig, Figur 12. Tabeller

34 hvilken regnskabsperiode normversionen er gyldig i. En norm er gyldig i en regnskabsperiode, hvis Periode fra ligger før regnskabsperiodens slutning, og hvis Periode til ligger efter regnskabsperiodens begyndelse eller ikke er defineret. Feltet Niveau fortæller, om normen er en vejledernorm eller en landsnorm. Redigering af normer Du kan oprette og redigere i de fleste normer på vejlederniveau. Du kan ikke redigere landsnormer. Hvis du vil tilføje en norm på vejlederniveau, skal du først vælge vejlederniveau i administrationsbilledet. Du vælger så den tabel(3), hvor du vil tilføje normen. Dernæst kan du via Hovedmenu, Rediger eller højre mus vælge Ny norm (Ctrl N)(4). Afgrøder Husdyr Andet Afgrøder Afgrødeprodukter Deposition Gødningsnorm afgrøde Handelsgødning Jordtype Kvælstoffikserende afgrøde Kvælstofoverskud Sprøjtemidler Udsæd Vandingsvand Foderhalm Fodermiddel Husdyr Husdyrart Mælk Organisk gødning Staldsystem Staldsystem-husdyrart Strøelse Æg Amt Brændstof Kommuner Tekster Varetyper 34

35 9. Registrering af tekst Fig.13 viser indgangsbilledet til Registrering af tekst. I venstre side af billedet kan du vælge hvilke områder, der skal indberettes en kommentar til. I fig 13 er vist, hvordan du efter tryk på Navn og adresse (1) kan indberette oplysninger i højre side af skærmbilledet (2). Oplysningerne kan ses, sammen med registrerede data, på udskrifterne. Ekstern erklæring og Landmandens redegørelse (3) er to selvstændige udskrifter, som kun indeholder kommentarer, indføjet under dette skærmbillede. (Se i øvrigt online-hjælpen (F1) i selve programmet omkring indholdet af disse udskrifter). Figur 13. Registrering af tekst

36 10. Udskrifter Programmet giver mulighed for en række udskrifter. Fra Hovedmenu, Udskriv (Ctrl P) kan du vælge at få vist udskrift eller udskrive (1). Du vælger de udskrifter, du gerne vil se ved at klikke i firkanten ud for de pågældende udskrifter (2). Derefter vælges, hvilken printer, der skal udskrives til. (Hvis du kun har én printer tilknyttet, behøver du ikke vælge nogen) Til slut bestiller du udskriften ved at trykke på knappen Udskriv eller Vis (4). Figur 14. Registrering af tekst

37 Du kan endnu ikke vælge de udskrifter, hvor den tilhørende firkant er skraveret. En række udskrifter udgør tilsammen det grønne regnskab og består af følgende: Forside Indledning Datagrundlag og regnskabspraksis Ekstern erklæring Landmandens redegørelse Areal og produktion Næringsstoffer - bedriften (N, P, K) Pesticider Energi Vand Fig 15 viser et eksempel på udskriften Næringsstoffer, N. De enkelte posters sammenhæng med indtastede data er beskrevet i det følgende: Figur 15. Udskriften Næringsstoffer, N 37

38 Tilført til bedriften Foder og halm indkøbt: Køb og beholdning af foder og halm (Netto res. = Køb + start beh. - slut beh.) + Køb og beholdning af grovfoder (Netto res. = Køb + start beh. - slut beh.). Handelsgødning: Køb og beholdning af handelsgødning (Netto res. = Køb + start jordbeh. + start beh. - slut jordbeh. - slut beh.). Udsæd: Køb og beholdning af udsæd (Netto res. = Køb + start jordbeh. + start beh. - slut jordbeh. - slut beh.). Dyr indkøbt: Køb af dyr. Deposition: Deposition og vanding. Afgrøder, start beholdning: Salg og beholdning af afgrøder (Start beh.) + Salg og beholdning af grovfoder (Start beh.) Husdyrgødning, start beholdning: Salg og beholdning af organisk gødning (Start beh. husdyrgødning og anden organisk gødning + start jordbeh. husdyrgødning og anden organisk gødning). Bortført fra bedriften Dyr solgt: Salg af dyr (Solgte dyr) + Besætning (Besætningsforskydning) eller data fra Salg af dyr (Tilvækst). Afgrøder solgt: Salg og beholdning af afgrøder(salg) + Salg og beholdning af grovfoder(salg). Husdyrgødning solgt: Salg og beholdning af organisk gødning (Salg, Husdyrgødning + Salg, Anden organisk gødning). Afgrøder, slut beholdning: Salg og beholdning af afgrøder (Slut beh.) + Salg og beholdning af grovfoder (Slut beh.). Husdyrgødning, slut beholdning: Salg og beholdning af organisk gødning (Slut beh. husdyrgødning og anden organisk gødning + slut jordbeh. husdyrgødning og anden organisk gødning). 38

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Kom godt i gang med Markjournal Online

Kom godt i gang med Markjournal Online Kom godt i gang med Markjournal Online Markjournal Online er et enkelt registreringsværktøj, der 'fødes' med mark- og dyrkningsplan-oplysninger fra DLBR IT. Oftest vil det være din konsulent, der har lagt

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer Næsgaard MOBILE Generelt Flere vejledninger Næsgaard MOBILE kan anvendes til markregistrering og/eller til tidsregistrering. Har du adgang till både Mark og TID i PC program kan du som administrator bestemme

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016) Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder Generelt Om Lagerstyring af handelsvarer Modulet Lagerstyring af handelsvarer er et tillægsmodul til Næsgaard Mark. Det er derfor ikke tilgængeligt for alle brugere.. Lagerstyring af handelsvarer åbnes

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Installation af TimeSag Indledning Inddatering i TimeSag Rapporter... 14

Indholdsfortegnelse. 1. Installation af TimeSag Indledning Inddatering i TimeSag Rapporter... 14 TimeSag Indholdsfortegnelse 1. Installation af TimeSag... 1 2. Indledning... 2 2.1 Gennerelt om inddatering I TimeSag...3 2.1.1 Valgbokse...3 2.0.1. Fortryd indtastning...4 3. Inddatering i TimeSag...

Læs mere

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag

Læs mere

Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen.

Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen. Generelt om markplan Få overblik Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen. Vælg høstår Sørg altid for, at du har valgt det rigtige høstår, når du arbejder

Læs mere

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2) Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET

Læs mere

Vejledning senest ændret

Vejledning senest ændret 1. Generelt Med i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager opgjort pr. høstår. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data Generelt Generelt Dette afsnit beskriver brug af Næsgaard PocketMark. PocketMark er i princippet en miniudgave af Næsgaard Mark.NET som kan køre på en lommecomputer. Lommecomputeren skal anvende styresystemet

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Faglig rapport fra DMU, nr. 441 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer

Læs mere

Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering

Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering Vejledning til Billedet Sundhed_V i Dyreregistrering Herunder Ny Sundhedsrådgivning Dansk Kvæg 3. januar 2006 Introduktion Nedenfor er beskrevet, hvordan fanerne generelt skal bruges, samt hvordan du som

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget Kom godt i gang med DLBR Foderbudget Kom godt i gang med Foderbudget Dette hæfte er en introduktion til brugen af foderbudget. Foderbudgettet har til formål - med udgangspunkt i køernes og kviernes daglige

Læs mere

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Økologi nøgletal 2018 (GHI) Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved

Læs mere

Manual til Kundekartotek

Manual til Kundekartotek 2016 Manual til Kundekartotek ShopPlanner Customers Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer kundeoplysninger www.obels.dk 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer...

Læs mere

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Betjeningsvejledning for Vagtcentral MAC2000 Vagtcentral systemet Vagtcentral programmet bruges til at oprette klienter med nødkaldeanlæg og fastlægge hvilke radioer / telefoner der skal ringes op, når

Læs mere

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Grønt Regnskab

Grønt Regnskab Grønt Regnskab 01.01.1999-31.12.2001 Gdr. Landevejen 1 9999 Landet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger...

Læs mere

Vejledning senest ændret

Vejledning senest ændret 1. Generelt Med Afgrødelager i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på markerne.

Læs mere

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning

Læs mere

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter Generelt Om Lagerstyring af handelsvarer Følgesedler fra DLG Modulet er et tillægsmodul til Næsgaard Mark. Det er derfor ikke tilgængeligt for alle brugere.. Klik her for at se vejledning til importen

Læs mere

EG Retail - www.eg.dk/retail. Minimanual. SVANEN Grundlæggende

EG Retail - www.eg.dk/retail. Minimanual. SVANEN Grundlæggende EG Retail - www.eg.dk/retail Minimanual SVANEN Grundlæggende Indholdsfortegnelse 1 Opret en vare... 3 2 Overfør data til kassen... 4 3 Udskriv etiketter... 5 4 Udskriv skilte... 6 5 Elektronisk post og

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Vejledning til Kilometer Registrering

Vejledning til Kilometer Registrering Vejledning til Kilometer Registrering iphone Appen som holder styr på dit firma og privat kørsel. Udviklet af Trisect Development 2011. www.trisect.dk For iphone version 4.2 og nyere. Med Kilometer Registrering

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Vejledning til indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer

Vejledning til indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer Vejledning til indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer Planperioden 2017/2018 Marts 2018 Indhold 1. Indberetning af gødningsleverancer 3 1.1 Typer af leverandører 3 1.2 Frist for indberetning

Læs mere

Manual Datalogisk, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev, Telefon:

Manual Datalogisk, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev, Telefon: Manual Datalogisk, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev, Telefon: 70203311 Generelt kan anvendes til markregistrering, tidsregistrering og eller registrering af observationer. Hjemmeside Næsgaard Mobile

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Opsætning af 60 dags regel

Opsætning af 60 dags regel 2015 Opsætning af 60 dags regel Indhold... 0 Guide til opsætning af 60-dags regel i Autolog Klienten... 1 Hvad er forskellen mellem den Automatiske og Manuelle opsætning af 60-dags reglen?... 2 Hvordan

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...

Læs mere

Kvik hjælp Revideret 27-07-2006

Kvik hjælp Revideret 27-07-2006 Kvik hjælp Revideret 27-07-2006 Indledning Med dette hæfte vil vi forsøge at gøre din hverdag med Xdont Aftalebog nemmere. Ideen med hæftet er at give dig et redskab, som du hurtigt kan slå op i, når du

Læs mere

Vejledning i Logbog for gylletanke

Vejledning i Logbog for gylletanke Vejledning i Logbog for gylletanke Sådan bruger du elektronisk logbog for gylletanke Oversigt 1. Logbog for gylletanke på Landmand.dk 2. Logbogen - Oversigt 3. Opret gylletanke 4. Notér udbringning(er)

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

SimaxCash. Brugervejledning

SimaxCash. Brugervejledning SimaxCash Brugervejledning 1 Indhold 1 Opsætning af varer... 3 1.1 Hovedgrupper... 3 1.2 Varegrupper... 5 1.3 Varer... 9 2 Opsætning af tilbud... 18 2.1 Kombinationstilbud... 18 3 Opsætning af kasseterminal...

Læs mere

Grønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby

Grønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby Dette er et eksempel på et grønt regnskab for en landbrugsbedrift. Eksemplet omfatter alle de områder, der indgår i modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Eksemplet er baseret på et grønt

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning August 2017 Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning August 2017 Denne vejledning er udarbejdet af:

Læs mere

Statusseddel. Tomme ejendomme 500-1999 Periode: 01.01.11-30.06.11 Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N

Statusseddel. Tomme ejendomme 500-1999 Periode: 01.01.11-30.06.11 Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Statusseddel side 1 Statusseddel Tomme ejendomme 500-1999 Periode: 01.01.11-30.06.11 Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Status pr. 30.06.2011 Denne statusseddel kan ikke indberettes via internet. For

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Fanen Dyre og Grundoplysninger...

Læs mere

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

For at opstarte lagerstyringsmodulet skal du først oprette perioder. Den første periode er beregnet til at angive begyndelsesstatus. (Primo).

For at opstarte lagerstyringsmodulet skal du først oprette perioder. Den første periode er beregnet til at angive begyndelsesstatus. (Primo). Modulet lagerstyring handelsvarer Funktionen til lagerstyring af handelsvarer er et ekstramodul til Næsgaard Mark. Med modulet lagerstyring af handelsvarer er det muligt at registrere beholdninger af planteværnsmidler,

Læs mere

TID registrering generelt

TID registrering generelt TID registrering generelt Generelt Inden registrering I denne vejledning gennemgås skærmbilledet til tidsregistrering, samt principper der er knyttet til registrering i TID. For at der kan registreres

Læs mere

Vejledning Rapportbanken

Vejledning Rapportbanken Vejledning Rapportbanken Version 1.2 (opdateret 18. november 2013) Support KL yder kun begrænset support på anvendelse af Rapportbanken. Brug derfor gruppen KOMHEN 2.0 på Dialogportalen (http://dialog.kl.dk)

Læs mere

Abonnementsstyring. Start af Stellar Abonnement. Indledende tekst. Indholdsfortegnelse

Abonnementsstyring. Start af Stellar Abonnement. Indledende tekst. Indholdsfortegnelse Abonnementsstyring Indledende tekst Indholdsfortegnelse Start af Stellar Abonnement... 1 Kom godt i gang med abonnement... 2 Vare/Ydelser i Stellar Office Pro... 2 Abonnements oversigt... 2 Fanebladet

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Septimana RESERVERING AF LOKALER

Septimana RESERVERING AF LOKALER RESERVERING AF LOKALER INDHOLD 1. RESERVERING AF LOKALER.... 1 1.1. GENEREL RESERVERING FRA EGET SKEMA:... 1 1.2. TILFØJ ET LOKALE TIL EN BRIK PÅ EGET SKEMA:... 6 1.3. OPRET RESERVATION FRA LOKALETS SKEMA...

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Juli 2004 stk kg/år kg K/år kg P/år kg N/år... stk/år Vesthimmerlands Landboforening Nordjyllands Amt Danedi Indhold Indledning...3

Læs mere

Miniguide til din E-kontrol

Miniguide til din E-kontrol Miniguide til din E-kontrol Indledning: E-kontrol er et værktøj til styring og registrering af produktiviteten. Den giver overblik og dokumentation af produktionsresultaterne. Konkurrence betyder, at det

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Introduktion til husdyrgodkendelse.dk

Introduktion til husdyrgodkendelse.dk Introduktion til husdyrgodkendelse.dk Godkendelser og tilladelser ( 16 a og b) Den 1. august 2017 trådte en ny husdyrregulering i kraft, der omfatter krav om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

RaaSikkerV3 BRUGERMANUAL

RaaSikkerV3 BRUGERMANUAL RaaSikkerV3 BRUGERMANUAL I GIS 2008 RaaSikker BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS RaaSikkerV3 Brugermanual Software manual Udgave: 3.1 Dato: 23-06-08 Udarbejdet af: ASW/NPJ I GIS

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2010?... 2 Hvor kan jeg få hjælp.... 3 Kontrol af data

Læs mere

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Vejledning for ansøgningsrunden 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Før du går i gang Ansøgningsskemaet

Læs mere

Brugervejledning til KasseRapporten LIGHT

Brugervejledning til KasseRapporten LIGHT Brugervejledning til KasseRapporten LIGHT INSTALLATIONSVEJLEDNING... 2 FØRSTE GANG DU TAGER KASSERAPPORTEN I BRUG... 3 KOM GODT I GANG MED KASSERAPPORTEN LIGHT... 4 KASSERAPPORTEN - BRUG AF EGEN KONTOPLAN...

Læs mere

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Indhold Foderregistrering og Foderkontrol sker i forskellige moduler 2 Foderregistrering 3 Fanebilledet Foderforbrug... 7 Fanebilledet Gyldighedsperioder...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Moms og afgifter. Side 15. Moms 2 16. Kontokoblinger i budget 4 17. Afgifter 8 18. Navngiv alternativ, kopier kassedata 10 19.

Moms og afgifter. Side 15. Moms 2 16. Kontokoblinger i budget 4 17. Afgifter 8 18. Navngiv alternativ, kopier kassedata 10 19. Moms og afgifter Side 15. Moms 2 16. Kontokoblinger i budget 4 17. Afgifter 8 18. Navngiv alternativ, kopier kassedata 10 19. Skæve perioder 11 15. Moms Opgave I denne opgave er moms-beregningsprincipperne

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til

Læs mere

Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: www.bagernettet.dk klikker på ikonet

Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: www.bagernettet.dk klikker på ikonet Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: www.bagernettet.dk klikker på ikonet kommer følgende login billede til Bagersystemet: Indtast dit brugernavn og adgangskode og tryk Enter eller klik på knappen Logon.

Læs mere