Det bobler. i Norddjurs

Transkript

1 Det bobler i Norddjurs MAJ 2013

2 Det bobl Skulderklap Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget den landdistriktspolitik, der skal være vores pejlemærke de næste 4 år. Vores ønske er, at det gode liv på landet kendetegnes ved et sammenhængende liv med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at de mennesker, der bor på landet, bidrager til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer nye til, som vil engagere sig og give nye impulser og igangsætte nye aktiviteter. I Norddjurs har vi et rigtigt godt fundament at stå på. Vores kommune er nemlig kendetegnet ved, at engagerede mennesker lokalt bidrager til at skabe fællesskab og oplevelser. Som borgmester for denne mangfoldighed af initiativlyst kan jeg kun være stolt, uddele skulderklap og opfordre til at fortsætte de gode takter. I dette blad sætter vi fokus på et lille udpluk af de mange initiativer, der er i gang og på vej. Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Nogle nævnt, men ingen glemt... De er der alle vegne, de sjove projekter, stærke fællesskaber og inspirerende samlingssteder. Her på siden er nogle smagsprøver serveret, men der er mange flere at skrive om og samle på. - På Norddjurs Kommunes hjemmeside vil vi gerne skrive om de gode takter. Det kræver blot, at I lader os vide, når noget er på bedding, lyder opfordringen fra Kirsten Bjerg og Kirsten Helby i kommunens udviklingsforvaltning. Ørum I Ørum greb foreningerne muligheden for at gennemføre projektet Idræt på tværs en velkomst i livskvalitet. Projektet Liv i Ørum løb af stabelen på en forårsdag i 2012, og alle sejl var sat til. Der blev holdt åbent hus i alle foreninger også dem uden idræt med mulighed for at prøve forskellige aktiviteter. Ideen blev gennemført med baggrund i projekt Det gode værtskab i Norddjurs Kommune og fik en smule økonomisk støtte herfra. Arrangementet lod sig dog kun gøre, fordi masser af frivillige stillede sig til rådighed og gav en hånd med, hvor det var nødvendigt. indhold Det bobler i Norddjurs 2 Opskrift på engagement 4 Nyt blik på det velkendte 6 På Grevelsgaard i Fausing 8 Naturpark ved Randers Fjord 9 Det lange seje træk 10 Skal ikke samle støv 11 Landdistriktspolitik Voldby Lokalforeningen omkring Voldby skole besluttede sig for, at der skulle være en æbleplantage i byen. Foreningen rettede derfor henvendelse til Norddjurs Kommune om muligheden for at få lov til at bruge en del af det areal, der egentlig var beregnet til nye boliger. Foreningen ville hellere bruge arealet til æbleplantage og kommunen indgik en aftale. Projektet blev ført ud i livet og fik støtte fra både LAG Djursland og Norddjurs Kommune. 29. april 2011 blev frugtplantagen indviet med sang og musik fra alle områdets børn 2

3 er i Norddjurs gjerrild Borgerne i Gjerrild har taget en beslutning om, at der skal ske noget nyt i Gjerrild. Derfor har de taget sagen i egen hånd. Købmandsbutikken er truet af lukning, og gør den det, vil det være rigtig svært for beboerne at kunne handle dagligvarer lokalt. Sandsynligheden, for at butikken bliver reddet, er i høj grad til stede, idet så mange af byens borgere har givet tilsagn om køb af anparter, at der er indgået aftale med den nuværende ejer af butikken. En anden gruppe har taget initiativ til at lave sommerhøjskole den anden uge i juli. Der er lavet et flot program. Der kan ses mere både om disse aktiviteter og alt det andet, der er i gang i Gjerrild på Trustrup/Lyngby I foråret 2012 besluttede borgerforeningen i Trustrup/Lyngby sig for at få nye borgere til at flytte til byen. En lørdag i april var alle sejl sat til: Der var boder i kulturhuset Stationen, de lokale ejendomsmæglere holdt åbent hus i de huse, der var til salg, der var rykket annoncer ind i aviserne i Aarhus og Randers med det formål at få folk ud at høre om byernes fortræffeligheder. En bus var hyret, så man kunne komme på sightseeing i området. Alle steder var der aktiviteter, og rigtig mange havde gjort et kæmpe arbejde for at få arrangementet op at stå. Ørsted I Ørsted har der gennem de seneste år været gang i aktiviteterne. En gruppe af frivillige har etableret disc-golfbane, krolfbane, mountainbikebane, madpakkehus og skiltede vandreture i lokalområdet. Senest har et foreningssamarbejde set dagens lys. Det nye samarbejde har valgt at gå aktivt ind i omdannelse af den såkaldte silogrund til et område til gavn for byens borgere, ligesom der er igangsat et arbejde omkring et arrangement i anledning kulturnatten 11. oktober Vivild Borgerne i Vivild og omegn vil noget med deres by og deres lokalområde. Idrætsforeningen og borgerforeningen har i starten af 2013 i fællesskab taget initiativ til et fællesmøde, hvor visioner for fremtiden blev drøftet. Cirka 100 personer deltog i mødet, og på et efterfølgende møde er det besluttet, at der skal arbejdes videre med følgende temaer: Ny hjemmeside, tiltrækning og velkomst af nye borgere, forsamlingshus, byfornyelse og stier i området. I juni 2013 er der et nyt møde, hvor idéerne skal videreudvikles. Allingåbro I Allingåbro har man siden starten af 2012 haft månedlige fællesspisninger, hvor man er særlig opmærksom på at få budt nye tilflyttere velkommen. Fællesspisningen arrangeres af håndværker- og borgerforeningen. Senest er der opstået en ny forening på tværs af privatpersoner, foreninger og virksomheder kaldet Aktiv Allingåbro. Foreningen har en målsætning om at afvikle mindst én aktivitet hvert kvartal og har desuden en startkapital i ryggen på kr. 3

4 Opskrift på engagement har de den i årets landsby Nørager? Nørager fik 3. maj 2013 officielt overrakt Region Midtjyllands Landsbypris 2013 ved en stor fejring, hvor både regionsformand Bent Hansen og Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen hyldede byen. Én af grundene, til at Nørager løb med prisen foran ni andre landsbyer i regionen, er, at erhvervsvirksomheder involverer sig i landsbylivet og tager medansvar for udviklingen. Det er LAGDjursland, som indstillede byen til prisen, blandt andet med denne begrundelse: - Nørager er et fantastisk lille samfund, som vi alle kender for det enorme drive og de mange ildsjæle, der findes i byen, og hvor borgerne gør det umulige muligt. 3. maj blev en stor festdag i Nørager, som forud for dagen havde fået opstillet seks byporte ved indfaldsvejene. Der var delt primulaer ud til alle husstande med opfordring til at plante blomsterne et synligt sted i byen og eventuelt supplere med flere blomster, der kunne købes til favorabel pris hos købmanden. Børnene i byen havde indstuderet sange til dagen, og selv solen var med, da festen gik i gang. Når festen slutter, lever engagementet videre I Nørager er der ikke én, men rigtig mange mennesker, som på forskellig vis sikrer en levende landsby, og denne indstilling går i arv fra generation til generation. På spørgsmålet om, hvad opskriften på Nøragers drivkraft er, har Gert Johnsen, en af drivkræfterne fra byen, dette bud. - Det ligger i generene. I familierne bliver børnene opdraget til sammenhold og fællesskab. Og vi er jo en by, hvor der er tradition for, at folk bliver boende som voksne og selv stifter familie, fortæller Gert. - Og selv når de unge er flyttet for at uddanne sig eller arbejde, involverer de sig i byen. I Nørager er den årlige sommerfest noget særligt, og de unge kommer hjem og er med til at arrangere den. Bedre ambassadører får vores by ikke ude i landet. Folk bidrager med ting, de er gode til Som i alle andre lokalsamfund kræver det en stor indsats at holde udvikling og engagement vedlige. - Jeg er sikker på, at mange indimellem tænker: skal vi nu af sted igen? Er der ikke nogle andre, der kan tage over? fortæller Gert Johnsen. - Vi kender vist alle situationen, når der skal vælges ny bestyrelse i en forening, og folk ikke møder op, fordi de nødigt vil vælges. Vi prøver nu noget nyt, nemlig at erstatte bestyrelsen i beboerforeningen med en styregruppe på tre personer, som samtidig er åben for alle andre. Det er der stor opbakning til. Rigtig mange vil nemlig gerne yde noget til en enkelt opgave, men kan ikke overskue at binde sig til syv bestyrelsesmøder på et år. Opskriften på engagement er også, at folk kan bidrage med det, de er gode til, og når de har tid. Nye planer er hele tiden på bedding Ikke alt lykkes hver gang, nogle gange går tingene langsommere end forventet, og ambitionsniveauet justeres. - Vi skal blive ved med at tro på tingene, også selvom de ikke lykkes 100%, lyder det fra Gert Johnsen. Vores halplaner er et godt eksempel på det. Vi startede med at tegne på et meget stort multihalprojekt, men økonomi fra både Norddjurs Kommune og private investorer kunne ikke slå til. Nu kan vi efter en lang proces gå i gang med en mindre udgave. Ansøgning om byggetilladelse kan afleveres, og vi kan se, at det nyttede noget at turde tro på projektet. Vi glæder os til at kunne efterspørge frivillige til at komme og hjælpe til med byggeriet. Her tager vi også facebook i brug. Nørager har også ønske om flere grunde til erhvervsvirksomheder, og her venter forhandlinger med Norddjurs Kommune. Hvad der er mulighed for, må tiden vise. 4

5 Børnene i landsbyen optrådte ved den store fest for Årets Landsby - Vi har ud over ønske om flere erhvervsgrunde også kig på nogle af de småejendomme, der i øjeblikket står tomme uden for byen. Kan de få nyt liv? I det hele taget er der positiv grøde i interessen for at bo og bygge i Nørager. Der var seks ledige byggegrunde 1. januar i år, nu er de tre solgt, fortæller Gert. Når vi tænker Nørager, skal vi samtidig tænke Norddjurs I forbindelse med udnævnelse til Årets Landsby har Nørager fået nyt logo, og her optræder de blå bølger, som indgår i Norddjurs Kommunes logo. - Går det godt for Nørager og de mange andre driftige lokalområder, går det godt for Norddjurs og omvendt, slår Gert fast. - Vi skal blive bedre til i fællesskab at løfte sammen og fortælle de gode historier. I forbindelse med planlægning af fejring af årets landsby, nedsatte vi her en brandinggruppe. Om den skal fortsætte, ved vi endnu ikke, men man kunne måske tænke noget lignende i et netværk for hele Norddjurs. Vi har for eksempel overvejet at lave velkomstpakker til tilflyttere, og det ved jeg, at også andre tænker på. Men der er ingen tvivl om, at gode historier kan smitte af. Vi skal turde fortælle, at det går godt, og at der er rigtig meget, der lykkes, lyder slutreplikken fra Gert Johnsen i Nørager. Byporte er nu opstillet ved alle indfaldsveje Initiativpuljen Velkommen til Norddjurs Norddjurs Kommune ønsker, at tilflyttere skal opleve, at Norddjurs er et fantastisk sted at bosætte sig. Vi støtter derfor i 2013 aktiviteter i lokalområderne, som bidrager til at tage godt i mod nye borgere i kommunen. Initiativpuljen er en lille pulje, som kan give en hjælpende hånd til at afvikle særlige arrangementer, lave PR, etablere velkomstkomitéer og lignende. Sådan gør du Beskriv kort din aktivitet og angiv, hvad du ønsker støtte til, og hvem der er ansvarlig for gennemførelsen. Vi træffer løbende afgørelse, indtil puljen er brugt. Vejledende kan vi sige, at vi hellere hjælper 10 initiativer på vej med en lille sum penge end lader ét projekt få hele puljen. Send en mail til Norddjurs Kommune, Kultur og udvikling. MAF@norddjurs.dk Få mere at vide om puljen hos Kultur og udvikling, Magny Fynbo,

6 Fuld fart over byggeri af madpakkehus i Voer Nyt blik på det velkendte I ethvert lokalområde i Danmark findes et væld af faciliteter og fysiske rammer, både indendørs og udendørs. Alligevel er der ofte efterspørgsel på nye klublokaler, haller og rekreative områder. Kommunernes økonomi står ofte ikke mål med de mange ønsker. Men hvad hvis man i stedet for at etablere nyt, gentænker det, man allerede har? Norddjurs Kommune har gjort eksperimentet. I samarbejde med DGI og med økonomisk støtte fra statslige landdistriktsmidler inviterede kommunen i foråret 2012 en række landsbyer til at gentænke områdets faciliteter på en idé-workshop. Her blev deltagerne stillet spørgsmål som: Hvordan kan I bruge jeres lokaler i landsbyen på nye måder? Kan et udendørsområde få nye funktioner som samlings- og idrætssted? Kan et klubhus bruges til andet end møder? Landsbyerne med de bedste ideer kunne gå direkte hjem og søsætte gentænknings-initiativer. Resultaterne ét år efter I Voer og Holbæk i den vestlige del af kommunen betænkte man sig ikke på at deltage i eksperimentet. Begge landsbyer kan knap et år efter se de synlige resultater af deres deltagelse. Sportspladsen i Voer står indbydende med madpakke/hyggehus, flisebelægning, der kan danne fundament om festtelt, basket- og volleyspil, nye net i målene, og borde og bænke flere steder. Et bålhus er skudt op og tager sig flot ud på de grønne områder ved sportspladsen i Holbæk, og i forsamlingshuset er der lavet teatergarderobe og nyt lys, og kostumer er på vej ind til både børn og voksne. Projektet har givet blod på tanden i Voer De eksisterende rammer har fået et brush up, og nu skal det for alvor vise sig, om der også vil opstå nyt liv og andre typer aktiviteter. Helene Knutsson, som er en af de unge brugere af boldpladsen i Voer, fortæller, at stedet for alvor er blevet synligt, og at nye samværsmønstre er på vej. - Før var vi næsten aldrig derhenne og vidste nærmest ikke, at pladsen var der. I dag spiller vi både fodbold, volley og basket. Det er også sjovere at være sammen med mange og hygge sig dér end blot være et par stykker hjemme i haven. Deltagelsen i projektet givet et stort løft til landsbyengagementet. - Vi blev grebet af at blive inviteret med i projektet, fortæller Ole Knutsson fra Voer Beboerforening. - Før workshoppen indkaldte beboerforeningen til en idésnak lokalt, og det var med til at strø de første frø. At bestyrelsen så efter workshoppen kom hjem med lovning på støtte til landsbyens tanker og ideer, var helt uventet og med til at starte den succesbølge, vi stadig rider på. Ingen færdig opskrift på succes Bestyrelsen tog et stort slæb i starten med at indhente tilbud på materialer, men da hjulene kørte, bakkede alle op på arbejdsaftner og i weekender. Projektet har hele vejen været båret af uforpligtethed, men folk har budt sig til i rigt mål. Nogen færdig opskrift på den gode proces, kan deltagerne dog ikke give. - Vi har jo bare skrevet ud, at vi gik ned og arbejdede med tingene på det og det tidspunkt, og så er folk dukket op og har hjulpet til. Nogle har haft maskiner til rådighed, andre materialer og andre igen har lavet kaffe og frokost eller blot kigget forbi og givet deres opbakning. Man er blevet inspireret af hinanden til at byde sig til. Arbejdet har også gjort, at man er begyndt at snakke med nogen, som man aldrig har talt med før, fortæller Ole Knutsson. Den gentænkte boldplads samler allerede byen og givet anledning til at lave flere arrangementer, og nye er på vej, f.eks. en gadeboldturnering, cirkusdag og en dag med farmors gamle lege. 6

7 Bygning af bålhuset i Holbæk krævede alles hænder Børn og unge i Voer mødes nu på boldpladsen og hygger sig Holbæk vil knytte områdets mange muligheder sammen Fra Holbæk deltog mange fra idrætsforeningen, forsamlingshuset og som enkeltpersoner på idéworkshoppen. - Vi havde ikke på forhånd talt nærmere sammen om ideer, men havde taget hinanden i ed på at deltage. Og det var en stor positiv overraskelse at kunne gå derfra med penge på lommen, fortæller Joan Knudsen fra Holbæk Forsamlingshus. - Siden har vi brugt mange kræfter på at omsætte ideerne til handling på tværs af forsamlingshus og idrætsforening. Det er ikke nogen selvfølge, at engagementet er til stede, ligesom det går op og ned, om der er folk, som har overskuddet til at gå i spidsen, men ideer er der nok af. Inspirationen hænger på 100 bøjler Nu er der kommet skred i tingene. Bålhuset er færdigt og indvies sammen med foråret, og teatergarderobe, musikanlæg og discolys åbner mulighederne for nye aktiviteter i forsamlingshuset. En ide er, at der på 100 bøjler i salen kan hænge tøj og hatte, som frit kan benyttes til udklædning og optræden, f. eks. i forbindelse med fester. Selv inden bålhuset havde fået de sidste søm slået i, blev det brugt, så det tegner ligesom i Voer godt for de lune aftner. - Vi lægger i første omgang op til uforpligtende samvær, og hvem ved, hvad det kan føre med sig af nye ideer. Men man kan ikke tvinge aktivitet til at opstå, slår Joan Knudsen fast. Hun ser optimistisk på mulighederne og tror på, at nye folk vil komme til og medvirke til at gøre Holbæk til en endnu mere fantastisk landsby. - Samspil mellem de forskellige faciliteter kan kaste nye tiltag af sig i takt med, at kræfterne er til stede. F. eks. ligger Holbæk på Nordsøstiens rute, og man kan lave primitiv lejrplads i sammenhæng med bålhus, idrætsanlæg og forsamlingshus. I Holbæk tages en lille pause fra byggeriet Projekt Fleksibelt liv i eksisterende rammer gennemføres i 2012 og 2013 i Voer og Holbæk med midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, LAGDjursland og Norddjurs Kommune. Projektet koordineres af Norddjurs Kommune og DGIØstjylland. I projektet bliver samtidig kortlagt eksisterende faciliteter til aktivitet og samvær primært offentlige i Norddjurs Kommune. Disse oplysninger vil være tilgængelige på i løbet af I projektet udarbejdes også et inspirationskatalog til andre landsbyer og foreninger, som ønsker at gentænke de eksisterende rammer. 7

8 Bettina Vahle foran stuehuset på Grevelsgaard med eksempler på sin glaskunst På Grevelsgaard i Fausing udleves drømme Bettina Vahle og Brian Kaltoft boede indtil efteråret 2012 i en villa i Risskov. Deres søn var flyttet hjemmefra, og det gav anledning til en overvejelse om, hvordan næste fase i livet skulle forme sig. Bettina og Brian arbejder som henholdsvis arkitekt og bygningskonstruktør og holder meget af gamle bygninger og ikke mindst processen med at gøre dem nutidige. Desuden er de begge meget kunstinteresserede, og Bettina arbejder med glas i sin fritid. Opbrud fra storbyen De besluttede at sætte deres hus til salg og i stedet finde en nedlagt gård, som gav muligheder og plads til glasværksted og kunstgalleri. Inden den beslutning blev truffet, havde de brugt nogen tid på at afsøge markedet for nedlagte landbrugsejendomme, og de var nået frem til, at ejendommen skulle være et fuldmuret byggeri, som ikke gav for meget fremtidig vedligeholdelse. Desuden havde de dannet sig et overblik over størrelsen. Ny liv i nedlagt landbrugsejendom Huset i Risskov blev solgt, næsten inden det blev sat til salg, og jagten på drømmegården på landet kunne begynde. - Vores valg faldt efter nogen søgen på Grevelsgaard i Fausing. Grevelsgaard er ejendom, hvor jorden skulle sælges fra, og som har bygninger i god stand. Indflytning var umiddelbart mulig, fortæller Brian. Ejendommen består af et stuehus med renoveret køkken og bad. Udhusbygningerne er på 1400 m². Udhusarealet blev større end forventet, men det har blot åbnet op for mulighed for nye initiativer, da ejendommen ligger lige over for Fausing Forsamlingshus. Forsamlingshuset er ofte udlejet til fester og andre arrangementer, og derfor er der af og til brug for overnatningsmuligheder i byen. - Med de flere kvadratmeter til rådighed er der grundlag og mulighed for at indrette et antal overnatningspladser i udhusbygninger som supplement til vores planlagte glasværksted og galleri, beskriver Bettina. Et maskinhus i god stand tænkes anvendt som vinteropbevaring for campingvogne, lystbåde og motorcykler, og en del af bygningerne skal bruges til eget værksted og garage. Projektet er godt på vej Først omkring 1. april 2013 er handelen blevet endelig og udstykning af jord faldet på plads. Bettina og Brian er nu godt i gang med at renovere ejendommen med stor respekt for oprindeligheden. - Vi har skiftet vinduer i stuehuset, så det nu ikke mere er hele ruder, men bondehusvinduer, man kigger ud af. De passer til stuehuset, fortæller Brian. Bettina og Brian er også i gang med ombygning af udhusbygningerne, og første skridt er at få lavet glasværksted og galleri klar, så der kan komme besøgende. I samarbejde med Startvækst Norddjurs er der udarbejdet forretningsplan for ejendommen med CVR. nr, og forretningens navn bliver Grevelsgaard. Næste år er det planen, at der står seks ferielejligheder klar, der er indrettet på en måde, så de har helårsstatus. I Fausing tager man godt i mod nye Bettina og Brian er på rekordtid i fuld gang med det nye liv på landet. - Det er et privilegium at få lov at leve sin drøm ud, og det er fantastisk at blive taget så godt imod i Fausing, fortæller Bettina og Brian. - Vi føler os meget velkomne og er straks blevet en del af lokalområdet. Jeg er blevet optaget i torvelauget på Gammel Estrup Landbrugsmuseum med min glaskunst, hvilket ikke er nogen selvfølge, slår Bettina fast. 8

9 Naturpark Randers Fjord et projekt på vej Hvorfor skal Randers Fjord være Naturpark? Området ved Randers Fjord rummer uudnyttede muligheder for nye oplevelser. Nye oplevelser på vej ved Randers Fjord Det er baggrunden for, at Norddjurs og Randers Kommuner, LAG Djursland og LAG Randers, Destination Djursland og VisitRanders de sidste 3 år har samarbejdet om at få fjorden godkendt som naturpark under Friluftsrådets certificerings-ordning. Skal det lykkes, kræver det, at en række kriterier er opfyldt. F. eks. skal der udarbejdes en naturparkplan, den geografiske udstrækning af naturparken skal være fastlagt, og der skal nedsættes et naturparkråd. Hvordan får vi projektet til at lykkes? Det har stor betydning for, om projektet lykkes, at der er en høj grad af frivillighed involveret. Det gælder f. eks. lokale lodsejere, beboere, lystfiskere, søsportsaktive og ornitologer, som har stor kendskab til området og måske også ønsker og ideer til nye faciliteter og aktiviteter. Processen blev officielt skudt i gang på et borgermøde i januar 2011, hvor ca. 250 borgere og repræsentanter for lokale foreninger deltog. Her blev projektideen præsenteret, og den blev taget godt imod. På selve mødet var der allerede mange, der meldte sig til forskellige grupper med det formål at deltage i udviklingen af projektet. Siden er der afholdt inspirationsture og møder for de frivillige. Blandt andet har der været arrangeret tur til National Park Thy. En af de store forskelle på nationalparker og naturparker er den økonomi, der ligger bag. En naturpark har ikke en naturlig økonomi med sig, men den økonomi der skal til for at projektet kan realiseres, skal skabes via ansøgninger til fonde og puljer. Der er allerede skabt nogen finansiering, og der søges hele tiden om yderligere midler. Hvad kan de frivillige bidrage med? I projektet er beskrevet fem projekter i hver kommune såkaldte hotspots som ønskes gennemført. Det kræver både ideudvikling af muligheder og praktisk arbejde, når faciliteterne skal anlægges. I Norddjurs er de fem hotspots: - bedre forhold på lystbådehavnen i Udbyhøj - faciliteter for kano- og kajakroere på Kanaløen - nyt toilet og fiskerensepladser ved Voer Færgested - oprensning af rørdammene syd for Voer Færgested og etablering af overnatningsmuligheder - etablering af fortøjningsmuligheder for mindre både i Allingåbro. Projektet indeholder også anlæg af nye stier, forbedring af eksisterende stier og mere formidling både via foldere og elektroniske medier. Også i dette arbejde vil frivillige spille en væsentlig rolle. Flere frivillige søges! Har du lyst til at være frivillig omkring dannelse af Naturpark Randers Fjord og få indflydelse på resultaterne, er der gode muligheder for det lige nu. Det kunne f. eks. være i arbejdet med etablering af nye stier, vedligeholdelse af eksisterende stier, gennemførelse af hotspots-projekterne, være naturparkvært eller naturparkformidler. Ring til Kirsten Bjerg i Norddjurs Kommune tlf eller mail kib@norddjurs.dk Hjælp til fundraising Har din forening et projekt i støbeskeen? Puljeguiden.dk er pr. 1. januar 2013 til rådighed for alle foreninger i Norddjurs Kommune. Puljeguiden indeholder en database med fonde og puljer, der kan søges til projekter. Puljeguiden er meget brugervenlig og nem at søge informationer i. Sådan opretter du en brugerprofil på Puljeguiden: Kontakt udviklingsforvaltningen og få adgang til puljeguiden: fritid@norddjurs.dk 9

10 Flytning af 5. maj mindestenen er et eksempel på et arbejde, som det har taget Borgerforeningen mange år at gennemføre. Det lange seje træk I Fjellerup vil der denne sommer være fuld fart på aktiviteter for sommergæster og beboere i byen. Udenlandske kunstnere tager stranden og dens bygninger i besiddelse med skulpturer og kunstudstillinger under navnet Fjellerup i Bund og Grund. I juli vil der hver uge være fernisering på et nyt værk. En ny badebro vil stå parat til børnene. En central sti og slæbested til småbåde bliver renoveret. Hen over sommeren er der mulighed for guidede cykelture, kulturhistoriske byvandringer, krondyrssafari og rakubrænding. En multibane ved aktivitetshuset er så småt ved at være på plads økonomisk. Men forud for denne perlerække af liv og aktivitet ligger et langt sejt træk, udfordringer og også indimellem modgang. Store projektplaner til mange millioner for strandens bygninger har i år måttet opgives på grund af manglende økonomi, og det har i en periode givet anledning til bemærkninger i lokalområdet som: Hvad sagde vi, det kan alligevel ikke lade sig gøre. Det er ikke en heltegerning at være aktiv Fjellerup er nu oppe på hesten igen som så mange gange før. Sommerens aktiviteter bliver til på baggrund af en begrænset økonomi, men ud fra et fælles ønske lokalt om fortsat at skabe liv i området. Blå Flag Stationen ved stranden og Norddjurs Kommune indgår i samarbejdet. Det kræver en vis portion stædighed og tålmodighed at sige ja til at engagere sig. Bent Sølyst og Steen Lassen er to af de mange, der bruger tid og energi på at skabe et aktivt lokalsamfund. - Det, der kendetegner det lokale engagement, er vel kort og godt et ønske om, at der skal være pænt og rent og fyldt med liv, hvor man bor, fortæller Steen Lassen. - Og det er ikke et offer eller en heltegerning at være aktiv, det er nemlig nemt at få kræfter, når folk stiller op og giver en hånd med og stiller sig til rådighed med alt fra gravemaskiner til fotografering og forstand på kommunikation via facebook. I Fjellerup kan man altid finde en person, der kan løse en særlig opgave, tilføjer Bent Sølyst. Tålmodighed er vigtig Når der indkaldes til borgermøde om en aktuel sag, så møder der gerne mennesker op. - Det kan være svært at blive enige om tingene, og tonen kan blive skarp, siger Bent. - Vi har jo som beboere forskellige ønsker og interesser, men når det kommer til konkret handling, så er mange med. Når folk ser, tingene gennemføres, så får de også lyst til at være aktive. - Vi har lige genindviet byens 5.maj-mindesten på en ny central plads i byen, og 60 mennesker mødte frem til festligholdelsen. Flytningen af mindestenen er et eksempel på et arbejde, som det har taget Borgerforeningen mange år at gennemføre. Tålmodighed er en vigtig faktor, men vi har også brug for synlige resultater, fortæller Steen. Sommer i Fjellerup 2013 Læs om: Kunst Event Fjellerup i Bund og Grund Guidede ture 10

11 Når der indkaldes til borgermøde om en aktuel sag, så møder der gerne mennesker op Aktiviteter smitter af på hinanden og sætter nye i gang Bent og Steen er på en solrig dag i maj ikke bekymrede for, at Fjellerup skal lande i en bølgedal, hvor ingen har lyst til at holde liv i udviklingen og sætte ting i gang. Men de er også klar over nødvendigheden af, at ansvaret fordeles på flere skuldre, og at aktiviteter ikke holdes i gang af små enmandshære. - Med de mange sommeraktiviteter, når vi bredere ud end vi plejer. Kunstprojektet appellerer f. eks. til nogle nye folk, som byder sig til på forskellig vis, fortæller Bent og Steen. - F. eks. er der brug for overnatningsmuligheder til en af de udenlandske kunstnere og hendes familie, mens hun arbejder med sine skulpturer. Efter borgermødet, hvor vi informerede om sommerens aktiviteter, faldt det på plads, da et par stillede en fløj af deres hus til rådighed. - Et andet eksempel er, at kunstprojektet I Bund og Grund har fået lokale kvinder til at gennemføre en ide, der længe har simret. Nu er 14 kvinder i fuld gang hver 14. dag med at hækle og strikke hav- og strandmotiver, krabber, tang, fisk, sildestimer, som i juli måned bliver til udstillingen og det arbejdende værksted Fjellerup Hav. Norddjurs Kommunes dør skal være åben på vid gab Bent og Steen har mange ting på ønskesedlen, som de gerne vil have Norddjurs Kommune til at tage fat på, og som de synes, går lidt for trægt. Men de har også positive ting at sige om samarbejdet. Vores landdistriktspolitik skal ikke samle støv på hylderne Vores politiks seks temaer er ikke tomme ord på et stykke papir, som ligger trygt og godt i skrivebordskuffen eller i en mappe på reolen. Nej, den skal følges op af konkret handling, der kan skabe fortsat udvikling i vores kommune. Men vi har brug for hjælp til at give ordene fylde og krop. I efteråret 2013 vil lokalområder, foreninger og virksomheder derfor blive opfordret til at bidrage til en handlingsplan. De store skridt og resultater opnås bedst, når vi bruger kræfterne sammen. Der er allerede rigtig mange eksempler herpå i de projekter og initiativer, som er nævnt i dette blad. Men vi kan hele tiden blive dygtigere til at få tingene til at ske og lokalsamfundene til at blomstre. Nogle gange er økonomi det vigtige, andre gange er et solidt netværk eller venden-tingene-på- hovedet det væsentlige. Dét har både Norddjurs Kommune og lokalsamfundene et ansvar for. Og ikke mindst skal vi sammen huske, at de gode historier om små og store succeser kommer frem i lyset. Lars Møller, formand for kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. - Vi har på mange måder et fantastisk samarbejde med kommunen, og på alle niveauer strækker man sig langt for at hjælpe til med at føre vores ideer ud i livet, lyder det fra de to. - Vi har fundet frem til en god opskrift på samarbejde. Det handler i al enkelthed om at mødes med medarbejdere og politikere fra kommunen i stedet for at sende ansøgninger og store skrivelser. Når vi mødes og lytter til hinanden, så undgår vi misforståelser, og så rykker det. Derfor er det vigtigt, at de aktive i lokalområderne kan regne med, at døren hos kommunen er åben. 11

12 Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik Vi vil understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere samtidig med, at vi vil tiltrække nye. Seks temaer er omdrejningspunkt Dialog og samarbejde Det er målet, at: Fremme samarbejde mellem kommune og lokalområder. Fremme samarbejde mellem de forskellige lokalområder. Fremme kommunal helhedstænkning på tværs af forvaltninger. Offentlig service Det er målet, at: Understøtte og udvikle sammenhængen mellem byerne i kommunen, så alle har let adgang til sundhedstilbud, børnepasning, skole- og ældreomsorg og kultur- og fritidstilbud via kollektiv trafik, gode vejforbindelser og sikre cykelstier. Erhvervsmuligheder Det er målet, at: Understøtte udvikling af nye typer erhverv i landsbyer og landområder Medvirke til at fremme digital infrastruktur Udvikle nye turismeinitiativer med udgangspunkt i kyst og hav Attraktive landsbyer Det er målet, at: Understøtte landsbyers og lokalområders initiativer til udvikling og forskønnelse. Styrke indsatsen for forskønnelse via nedrivning af tomme og faldefærdige bygninger ved hjælp fra statslige puljer. Genanvende ledige arealer efter nedrivning til by gegrunde eller grønne oaser. Muligheder for fællesskab og oplevelser Det er målet, at: Understøtte de lokale drivkræfters arbejde. Medvirke til at skabe rammer for fællesskab både udendørs og indendørs. Udvikle nye muligheder for natur- og friluftsliv. Synliggørelse af det gode liv på landet Det er målet, at: Udforme en bosætningsstrategi for Norddjurs Kommune. Synliggøre bo-, erhvervs- og aktivitetsmuligheder i kommunens lokalområder. Lave målrettede kampagner over for potentielle tilflyttere og virksomheder. Læs hele politikken på og tag del i dialogen, når vi til efteråret skal sætte handling bag ordene. Det bobler i Norddjurs, maj 2013 Norddjurs Kommune, udviklingsforvaltningen. Oplag stk. Layout og tryk: Johnsen Graphic Solutions. Det bobler i Norddjurs udgives som afslutning på Projekt Fleksibelt liv i eksisterende rammer, som er gennemført med midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, LAGDjursland og Norddjurs Kommune og i samarbejde med DGIØstjylland og beboere i Voer og Holbæk. Artiklerne er skrevet af Bjerg&Helby, Norddjurs Kommune i samarbejde med de personer, der giver stemme til de enkelte artikler. Artiklen Nyt blik på det velkendte er skrevet i samarbejde med Maria Beck, foreningskonsulent, DGI. Fotos er leveret af medarbejdere i Norddjurs Kommune og lokale fotografer. Tak for det!