4.2 Plattedamernes strejke 1972/ Plattedamerne måtte stå på egne ben Ud på arbejdspladserne Det har givet mig en hel masse...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.2 Plattedamernes strejke 1972/73... 48 Plattedamerne måtte stå på egne ben... 49 Ud på arbejdspladserne... 51 Det har givet mig en hel masse..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemfelt Indledning Problemfelt Problemformulering En uddybning af problemformuleringen Design Teori og historiografi Køn materielle strukturer og social konstruktion... 8 Kritisk marxisme - Dialektisk materialisme... 8 Køn og den maskuline dominans... 9 Det sociales naturalisering og det androcentriske opdelingsprincip Genskabelsen og den symbolske vold Udfordringens mulighed Kollektiv handling Forandring gennem kollektiv handling Interessemodsætninger i Danmark Kollektiv handlen og fagforeninger Fagforeninger og magt Ledere og medlemmer De offentligt ansattes fagforeninger Fagforeningen og køn begrænsninger og muligheder Køn bliver synligt Strejken som kollektiv handling At forstå en strejke Køn og arbejdskonflikter Metode Indledning Operationalisering af teorien Undersøgelsesspørgsmål Sygeplejerskernes strejke Observationerne Interviews med sygeplejerskerne Arbejdskampene blandt kvinder i start 1970 erne En anden slags undersøgelse Fagblade Fagforeningernes historie som kilder De personlige oplevelser Andre skrevne kilder Fravalg Validitet og opsamlende refleksioner over metode Ligeløn, plattedamer og vinterkrigen: Kampen for ligeløn, KAD og initiativgruppen KAD og Ligelønnen Faglige kvinder, rødstrømper og ligelønnen Ligelønnens indførsel Resultatet ligelønnen - hvordan... 45

2 4.2 Plattedamernes strejke 1972/ Plattedamerne måtte stå på egne ben Ud på arbejdspladserne Det har givet mig en hel masse Vinterkrigen - sygeplejerskerne Baggrunden Vinterkrigen bryder ud Sygeplejerskeløn = håndværkerløn? Opgør med Florence Nightingale og hendes søde piger Det blev en... fagforening Forår for sygeplejerskerne Del 1 Konflikten og DSR Konflikten: et kort rids Hvad handlede konflikten om Handlede det om ligeløn og hvad handler ligeløn om? Sygeplejersker i strejke nogle begrænsninger De første strejkedage og aktionsgruppen Pæne piger kan ikke strejke Fagforeningen er også os Del 2 radikalisering og kollektive kampskridt Diskussionerne politiseredes Deponering af autorisationer og opgør med det pæne En pæn strategi, der ikke er til diskussion Magtesløshed, den danske model og pressionsmidler Kvindekamp, fagkamp eller...? Legitime krav Del 3-3 forsøg, et forlig og forandrede kvinder Forliget I m a changed woman Diskussion af analyse Strejke en indledning Udfordring gennem framing Udfordring gennem organisering Konklusion Litteraturliste

3 1. Indledning og problemfelt 1.1 Indledning Dette speciale udsprang af en undren. En undren over, at der stadig ikke er ligestilling mellem kønnene i det danske velfærdssamfund. En undren over, at mange alligevel mener, vi har ligestilling og den ulighed, der evt. måtte bestå, er et resultat af kvinders og mænds frie valg. Vores fokus i dette speciale er at undersøge, hvordan arbejdskonflikter blandt kvinder kan være mere end en økonomisk kamp, men også kan øge bevidstheden og skabe rum for, at den maskuline dominans udfordres på andre områder end den materielle ulighed. 1.2 Problemfelt Ulighed mellem mænd og kvinder er for det første en økonomisk ulighed. Forskellen på mænd og kvinders gennemsnitsløn var i perioden på 12-19% (www.lige.dk). Men ulighed er mere end materiel ulighed, uligheden er også kulturel, som Bourdieu forklarer det i sin bog, Den maskuline dominans. En ulighed vi oplevede i vores undersøgelse af kønsstrukturerne i danske børnehaver, hvor det var tydeligt, at piger og drenge blev opdraget og behandlet forskelligt, selv om pædagogerne gik ind for ligestilling. (Andersen, Frederiksen m.fl. 2007) Mange undersøgelser og ligestillingsmæssige strategier sigter på flere kvinder i erhvervslivets bestyrelser, i professorstillinger eller sikringen af væresteder for prostituerede. Alt sammen vigtige spørgsmål. Men også alt sammen noget der vedrører en minoritet af kvinder. Vi ønsker at se på de dominansstrukturer, der virker for flertallet af kvinder og hvordan de almindelige kvinder kan udfordre dominansen. Siden starten af 1970 erne blev det en realitet for flertallet af danske kvinder at have et lønarbejde, idet også de gifte kvinder her for alvor indtog arbejdsmarkedet. Fra 1989 og frem var der kun en lille forskel på mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet (Larsen, 2006:11) Det er denne gruppe kvinder, vi ønsker at undersøge. 3

4 Fra omkring 1968 og ind i 1970 erne var der et veritabelt strejkeopsving, med primært ulovlige strejker. Et væsentligt karakteristika ved strejkebølgen i Danmark var, at mange af strejkerne formulerede krav fra newcomers, dvs. nye grupper på arbejdsmarkedet, der ikke tidligere havde gjort sig gældende. (Birke, 2007) Kvinderne var en af de grupper, der for alvor begyndte at deltage i strejker. Kvinder har godt nok strejket cirka lige så længe som mændene, hvor den første kendte kvindestrejke fandt sted allerede i 1886 på Rubens dampvæveri (Larsen, 2007:377), men fra 1970 erne begyndte de for alvor at være en del af strejkestatistikken. En senere kendt konflikt fra perioden er strejken blandt de kvindelige plattemalere på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1972/73. Et andet nyt fænomen i 1970 ernes strejker var, at de offentligt ansatte i stigende omfang strejkede, blandt andet var sygeplejerskerne for første gang i strejke i vinteren 1973/74. (Mikkelsen, 1994) I de seneste år har vi igen set et opsving i antallet af strejker i den offentlige sektor, hvor der primært er ansat kvinder 1. I efteråret 2006 var de århusianske pædagoger i front for en tre-fire ugers lang ulovlig strejke i protest mod nedskæringer. Og i sommeren 2007 var sosu-assistenter landet over i strejke især med kravet om højere løn. Derudover har der inden for det sidste halvandet år været tre store demonstrationer for velfærd, nok de største siden 1985, med op mod deltagere. I foråret 2008 gik en lang række offentligt ansatte i lovlig konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Pædagoger, sosu er, sygeplejersker og mange flere gik i strejke, i den længste konflikt i mange år. For Sundhedskartellets medlemmer varede konflikten i over otte uger og det var den mest omfattende konflikt nogensinde blandt sygeplejerskerne, hvor alle var udtaget. Sygeplejerskernes slogan var Ligeløn det handler om vilje og sammen med FOAs slogan Mandeløn til kvindefag, blev ligestilling sat på den offentlige dagsorden. Forfatteren Grete-Lise Holms udkom med bogen Hvorfor er feminister så snerpede og tonede flere gang frem på skærmen i bedste sendetid. For sygeplejerskerne handlede konflikten om andet og mere end køn og spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene var ikke fremtrædende i 1 I kommunerne udgør kvinderne i 2006, 77,6 procent, og i amterne (regionerne) 75,7 procent. (Egen beregning ud fra beskæftigede fordelt på branche i Statistikbanken.dk) 4

5 forhandlingerne, men spillede dog alligevel en fremtrædende rolle i konflikten. Hvilket nedenstående sang fra sygeplejerskernes kamp også viser Se min lønseddel, ik-ke for at prale Men de færreste tjener li så lidt Det er fordi mit job det er med omsorg Og fordi mit fag er mest for pi r (Melodi: se min kjole) Ligestilling mellem kønnene handler om mere end ligeløn. Det handler om at gøre op med stereotype forestillinger og ulige forventninger, der i samfundet knyttes til kønnene. Med rødstrømpernes gamle parole Ingen kvindekamp uden klassekamp. Ingen klassekamp uden kvindekamp i baghovedet, ønsker vi derfor at undersøge, hvordan en (økonomisk) arbejdskamp også kan betyde en udfordring af den kulturelle undertrykkelse. Vi ser derfor ikke kun på strejkerne ud fra et økonomisk synspunkt om sygeplejerskerne opnår ligeløn eller højere løn gennem konflikten. Det er naturligvis et vigtigt element, ikke mindst for den enkelte sygeplejerske, men også for vejen til ligestilling. Men vi ønsker også at undersøge, hvordan en arbejdskonflikt kan udfordre den maskuline dominans på andre niveauer, om det kan øge bevidstheden blandt kvinderne og skabe rum for, at den maskuline dominans udfordres eller om den blot genskabes. Det leder os frem til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Hvordan genskabes og udfordres den maskuline dominans af kvinder i arbejdskampe i perioden og under overenskomstkonflikten 2008? 1.4 En uddybning af problemformuleringen Udover hvad der allerede er blevet forklaret om Den maskuline dominans i problemfeltet, vil begrebet blive yderligere uddybet i kapitel 2. 5

6 Kvinder i arbejdskamp er jo et forholdsvis bredt felt og vi har valgt at undersøge dette i to specifikke perioder; Den ene periode vi undersøger, er perioden mellem 1968 til 1973 (starten af 1974). Vi har valgt perioden, fordi det var en periode, hvor ligelønnen, og mere generelt ligestilling for alvor blev sat på dagsordenen. Princippet om ligeløn indskrives i overenskomsterne mellem LO og DA i Det skete efter en længere kampagne med et samarbejde mellem de faglige og politisk aktive kvinder (primært rødstrømperne). Et sådan samarbejde er ellers unikt i historien. Det er samtidig perioden, hvor kvinderne for alvor begynder at deltage i strejker og en række vigtige kvindestrejker foregik, såsom strejken på den Kongelige Porcelænsfabrik i vinteren 1972/73 og den første strejke blandt sygeplejerskerne vinteren 1973/74. Den anden arbejdskamp vi har valgt at fokusere på, er strejken blandt de offentligt ansatte i foråret 2008, med fokus på sygeplejerskerne. 6

7 1.5 Design Kapitel Kapitel 1. Problemfelt Kapitel 2. Teori og historiografi Kapitel 3. Metode Indhold Her indkredses problemfeltet, problemformuleringen præsenteres og afgrænses. Derudover præsenteres specialets design og problemformulering. For at kunne gå til analysen af de konkrete arbejdskonflikter, er det nødvendigt med en afklaring på nogle teoretiske spørgsmål først, ligesom det er nødvendigt med en uddybning af problemstillingen gennem en positionering af vores speciale i forhold til forskningen inden for vores genstandsfelt. Det er således et forsøg på en sammensmeltning af socialvidenskabens teori og historiens historiografi. De spørgsmål vi kommer ind på, er: Hvordan forstår vi køn og hvad er den maskuline dominans? Hvordan kan kollektiv handling forstås og kan kollektiv handling skabe forandring? Hvilken rolle spiller fagforeningerne, hvad er deres magt og hvordan kan fagforeninger og kollektiv interessevaretagelse forstås i et kønsperspektiv? Hvordan kan arbejdskonflikter analyseres? Hvordan kan man forstå arbejdskonflikter i et kønsperspektiv? Her præsenteres vores undersøgelsesdesign og de metodiske overvejelser forbundet med den konkrete undersøgelse. I kapitlet bliver teorien operationaliseret. Det er ligeledes her, at kildekritik og undersøgelses validitet og generaliserbarhed diskuteres. Metoden kommer efter fremstillingen af teorien, fordi vores teoretiske udgangspunkt har været med til at afgøre, hvilke spørgsmål vi stiller og hvordan. Kapitel 4. Analyse: arbejdskampene De konkrete undersøgelsesspørgsmål til dette kapitel er beskrevet i kapitel 3. Kapitel 5. Analyse: Strejken 2008 Kapitel 6. Diskussion Kapitel 7. Konklusion De konkrete undersøgelsesspørgsmål til dette kapitel er beskrevet i kapitel 3. Her samles analyserne af de to perioder i en diskussion af genskabelsen og udfordringen af den maskuline dominans. Her redegøres for undersøgelsens resultater 7

8 2. Teori og historiografi Til undersøgelsen af, hvordan den maskuline dominans genskabes og udfordres blandt kvinder i arbejdskampe, er det nødvendigt først at afklare nogle spørgsmål teoretisk samt redegøre for vores analyse i forhold til allerede foretaget forskning. Vores teori og forskningsmæssige diskussion bevæger sig på tre forskellige niveauer, der hvert er nødvendigt at afklare for besvarelsen af problemformuleringen. I det følgende vil vi skitsere vores teoretiske forståelse af disse spørgsmål samt nogle træk i den eksisterende litteratur på disse områder. Der er ikke tale om fuldstændige bibliografier men tematisk anlagt forskningsdiskussioner, der samtidig fungerer som en skærpelse af vores problemstilling og tilgang til denne. Forskningsdiskussionen er primært baseret på dansk forskning af ressourcemæssige årsager og fordi vores analyse omhandler danske forhold. Vi starter med en kort redegørelse for vores ontologiske udgangspunkt. Herefter vil vi afklare vores forståelse af henholdsvis 1) køn og den maskuline dominans, 2) kollektiv handling, fagforeninger og kollektive interessevaretagelse og 3) hvordan vi kan forstå og analysere kollektiv handling. 2.1 Køn materielle strukturer og social konstruktion Vi mener, at det er nødvendigt at redegøre for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i forhold til genstandsfeltet, idet opfattelsen af, hvad der kan defineres som problemer og dermed kræver en nærmere undersøgelse, ikke dumper ned fra himlen, men udspringer af en (bestemt) forståelse af verden. Kritisk marxisme - Dialektisk materialisme Den måde, hvorpå det materielle liv produceres, betinger den sociale, politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed. (Marx et. al. Bind 1, 1976:356) 8

9 Det er den samfundsmæssige væren, der bestemmer bevidstheden og ikke omvendt. Det er de materielle strukturer, der danner grundlaget for samfundet og dermed også de dominansforhold, der eksisterer. Herunder kvindeundertrykkelsen. Men omvendt er der ikke en mekanisk sammenhæng mellem bestemte strukturer og bestemte opfattelser. Konkret handlende mennesker skaber deres egen historie, men de skaber den ikke efter forgodtbefindende eller under selvvalgte forhold. De skaber den under allerede formerede og artikulerede forhold, som de er født ind i, men som vi altså kan forholde os til og gøre noget ved. Endvidere er det ikke nok at kigge på, hvilke idéer samfundet skaber. Vi må også se på, hvordan de virker tilbage på samfundet. Den materielle basis ændrer sig over tid, men den ideologiske overbygning kan godt halte bagefter. Det betyder, at kønsuligheden i samfundet ikke kun er produceret ud fra den samfundsmæssige organisering, men genskabes/omskabes af levende mennesker i social interaktion. Køn og den maskuline dominans Med en dialektisk materialistisk opfattelse, bliver fokus at holde fast i, at kønsulighederne er betinget af materielle strukturer samtidig med, at vi undersøger, hvordan de genskabes og udfordres via social praksis. Hos Bourdieu i hans den Maskuline Dominans fra 1998, finder vi et strukturelt udgangspunkt for den sociale konstruktion af køn, men også at de kropsligt indlejrede opfattelser og handlinger kan fungere relativt autonomt i forhold til den materielle basis. Som forbindelsesleddet mellem de objektive og subjektive strukturer indsætter Bourdieu sit habitusbegreb. Habitus er betegnelsen for den sociale historie inkorporeret i den biologiske krop. Menneskers tanker, præferencer, forestillinger, værdiorienteringer, handletilbøjeligheder mm., disponerer dem for at tænke og handle på bestemte måder. (Gregersen m.fl., 2005:136) Gennem habitusbegrebet forsøger Bourdieu at bevare respekten for de samfundsmæssige strukturers betydning for den menneskelige interaktion under hensyntagen til individuelle handlingskompetencer og Bourdieu læner sig, ifølge Järvinen, op af Marx første tese om Feuerbach, hvor Marx kritiserer al tidligere materialisme, inklusiv 9

10 Feuerbachs, for at betragte tingen, virkeligheden, sanseligheden som et objekt og ikke som konkret menneskelig aktivitet. (Järvinen, 2002:358) Den maskuline dominans kan ikke destilleres fra andre dominansformer. Den maskuline dominans kan i talesættes uafhængigt af kapitalismen, men den kan ikke leves og udfordres uafhængigt af kapitalismen. Dominansformerne hænger sammen. I organisationer som DSR betyder det, at trods det faktum at ledelsen også er kvinder, kan de udøve andre former for dominans. Det sociales naturalisering og det androcentriske opdelingsprincip Hele samfundet, siger Bourdieu, indgår i skemaer, der anvendes universelt og som opdeler kosmos i det kvindelige og det mandlige; fra kropslig fremtoning, over seksuel praksis til sprog. Denne androcentriske opdeling er skabt gennem en lang historisk proces, hvor de sociale konstruktioner af køn, skabes relationelt. Igennem denne historiske konstruktion kommer opdelingen til at fremstå som naturlig i stedet for at fremstå, som det den er; nemlig en social konstruktion. Ved således at vende om på årsag og virkning ratificeres og naturaliseres dominansforholdet i samfundet. På den måde kommer de biologiske forskelle til at fremstå som forklaringen på opdelingen af samfundet, mens det i virkeligheden er den historisk skabte opdeling, der har skabt også modsætningen mellem den biologiske opdeling. Bourdieu taler således imod enhver essentialistisk forståelse af køn. Naturaliseringen betyder, at den maskuline dominans ikke behøver nogen retfærdiggørelse, men fremstår som naturlig, hvilket er dens styrke og grunden til, at den ikke behøver legitimerende diskurser. (Bourdieu, 1999) Med den androcentriske opdeling, er hele samfundet inddelt i modsætningspar. Hver side i modsætningen forbindes med enten det maskuline eller det feminine; såsom opdelingen offentlig/privat, aktiv/passiv, ude/hjemme, hvor det feminine ses som et passivt subjekt for udveksling, mens det maskuline opfattes som et aktivt subjekt. Der er således tale om en kønsligt hierarkiseret opdeling, hvor det mandlige har mere status end det kvindelige og hvor det mandlige dominerer det kvindelige. Og selvom det konkrete indhold af opdelingen naturligvis skifter karakter over tid og den maskuline dominans har tabt noget af sin umiddelbart 10

11 indlysende karakter, er det kabylske samfund såvel som det moderne vestlige samfund, organiseret i disse modsætningspar. 2 (Bourdieu, 1999:118) Udover det kvindelige underordnes det mandlige forklarer Bourdieu, at det maskuline princips opfattelser er med til at konstituere kvinder som værenperciperet. Det vil sige, at kvinden først og fremmest eksisterer gennem og for andres blikke, som imødekommende og tiltrækkende. Kvinder forventes at være kvindelige ; dvs. smilende, sympatiske, hensynsfulde, underkastede, diskrete, tilbageholdende, endog selvudslettende. Hertil tilføjer Bourdieu, at når kvinder får adgang til en hvilken som helst form for magt, sættes de i en situation, som Bourdieu benævner double bind. Hvilket betyder, at Hvis de handler som mænd, risikerer de at miste de kendetegn, der er fornødne for femininiteten, og de sætter spørgsmålstegn ved mændenes naturlige ret til magtpositionerne; hvis de handler som kvinder, virker de inkompetente, og som om de ikke er tilpasset situationen. (Bourdieu, 1999:89) Den maskuline dominans begrænser således kvinderne (og mændenes) udfoldelsesmuligheder, idet der enten eksplicit eller stiltiende med ord eller handling kaldes til orden, hvis der trædes uden for rammerne af, hvad der er legitimt for en kvinde henholdsvis en mand. (Bourdieu, 1999:40ff.) Genskabelsen og den symbolske vold For at forklare, hvordan den maskuline dominans genskabes har vi taget fat i Bourdieus begreb om symbolsk vold; som er måden, hvorpå de dominerede opfatter verden på ud fra de dominerendes synspunkt. Når de dominerede, over for det, de domineres af, anvender skemaer, som er resultat af dominansen, eller med andre ord, når deres tanker og opfattelser er struktureret i overensstemmelse med selve strukturerne for det dominansforhold, som de påtvinges, er dens erkendelsesakter uundgåeligt anerkendelsesakter og dermed underkastelsesakter. (Bourdieu, 1999:22) 2 I sin analyse af det androcentriske opdelingsprincip tager Bourdieu som sagt udgangspunkt i det kabylske samfund, og det er i forhold til dette, at han (og vi) mener, at den maskuline dominans er blevet mindre umiddelbart synlig. 11

12 Gennem egne tankeskemaer og handlinger er de dominerede selv med til at opretholde dominansen. Der er tale om symbolsk vold, når de gældende magtforhold, ulighedsforhold mv. ikke erkendes som tilfældig dominans, der kunne have været anderledes, men tværtimod opfattes som naturlige og selvfølgelige. (Bourdieu, 1999:42 ff.) Den symbolske vold har en forklaringskraft i forhold til at vise, hvordan undertrykkelsen kan opretholdes på trods af, at der i nyere tid er sket et skift mellem kønnene; såsom, at kvinder har fået formelle friheder med hensyn til stemmeret, uddannelse og adgang til professioner. Dominansen kan bestå, fordi den er indskrevet i kroppene som indlejrede dispositioner, der gennem en konstant socialisering får dominansforholdet til at fremstå naturligt, selv efter det materielle/strukturelle grundlag er forsvundet. (Bourdieu, 1999:54) Gennem indlejringen i kroppene skabes doxa den alment accepterede opfattelse af sandheden eller det rigtige - hvilket Bourdieu betegner som en samstemmighed mellem de objektive strukturer og erkendelsens former. Det androcentriske opdelingsprincip genskabes således ved, at der skabes overensstemmelse mellem de subjektive forventninger og de objektive strukturer. Det fremstår som kvinders eget valg at påtage sig opgaver og opføre sig på måder, der stemmer overens med de dyder, de besidder og som opfattes som kendetegnede ved kvindens køn. Dyder som i virkeligheden er historisk konstrueret og tilfældige, men fremstår som naturlige. Udfordringens mulighed Umiddelbart kan muligheden for forandring være lidt svær at få øje på i Bourdieus teori. Men styrken i Bourdieus teori er netop også at forklare, hvorfor forandring ikke sker hurtigere, idet han gennem sine studier viser trægheden i den sociale produktion af samfundet. Bourdieu peger på den ene side på det kontinuerlige i dominansforholdet, men samtidig er hans teori et hårdt angreb mod essentialismen og dermed ethvert forsøg på at gøre den maskuline dominans til noget naturligt. Han slår fast, at det, der ser ud til at være evigt i historien, i virkeligheden er et resultat af en eviggørelse. Derfor er det nødvendigt, at [ ] rekonstruere den historiske afhistoricerings historie, eller om man vil, historien om den fortsatte 12

13 gen(skabelse) af de objektive og subjektive strukturer i den maskuline dominans [ ]. (Bourdieu, 1999:106) for at vise, at dominansforholdet er en social konstruktion. Bourdieu tilskriver kritikken en vigtig rolle i transformationen af den maskuline dominans. Men særligt relevant er det, at han samtidig opponerer skarpt imod, hvad han kalder [ ] forfængeligheden i de postmoderne filosoffers demonstrative opfordringer til at overvinde dualismerne [ ]. (Bourdieu, 1999:131) Dualismerne eller opdelingerne har dybe rødder i strukturerne og kan ikke ophæves ved verbal benævnelse. Køn er ikke roller, som man spiller og frit kan gå ind og ud af, men er indskrevet i kroppene selv. Den symbolske vold kan ikke besejres med bevidstheden og viljen alene og styrken i dominansen viser sig i det faktum, at når den ydre tvang ophæves og formelle rettigheder som stemmeret, adgang til uddannelse osv. opnås, bliver den åbne udelukkelse afløst af selvudelukkelse og kald. (Bourdieu, 1999:55) Men netop fordi dominansen kun fungerer gennem dispositionernes meddelagtighed, er det ikke en permanent tilstand. Der er mulighed for forandring, men det kræver, at de strukturer, som dispositionerne er et resultat af, transformeres. (Bourdieu, 1999:57 ff.) Der er brug for en politisk handling, der medregner alle virkninger af dominansen, både de i individet indlejrede strukturer og strukturerne i institutionerne. Med den forståelse bliver det tydeligt, at kampen for øget lighed eller kvindefrigørelse i samfundet, ikke kan finde sted i en isoleret sproglig, politisk, kulturel eller økonomisk kamp; derimod kan en reel transformation kun finde sted igennem en social kamp der i gennem praksis ændrer såvel de objektiver strukturer som de subjektive forventninger på de forskellige områder på en gang. (Bourdieu, 1999:148) 2.2 Kollektiv handling Forandring gennem kollektiv handling Med Gramsci kan vi forklare, hvordan forandring kan skabes gennem kollektiv handling. Gramsci fører den marxistiske teoretiske tradition for et materialistisk udgangspunkt videre, men hans udgangspunkt er Marx første Feuerbach tese om, at de objektive materielle interesser ikke bare automatisk overføres til 13

14 klassebevidsthed 3. Borgerskabet i de vestlige kapitalistiske lande opretholder ikke deres dominans gennem materiel magt alene, men endnu vigtigere gennem etableringen af deres egen moralske, politiske og kulturelle værdier, som normen for, hvordan man opfører sig. Det er grundlaget for Gramscis teori om hegemoni. Hegemoni er, når den dominerende klasse opretholder den sociale kontrol gennem samtykke [consent] frem for magt. En form for dominans, som vi mener, minder meget om Bourdieus forståelse af doxa. Samtykket fører det meste af tiden til passivitet blandt masserne. Det opstår ikke så meget fordi masserne ser den sociale orden som et udtryk for deres ønsker, men fordi de mangler en klar teoretisk bevidsthed, som de kan udtrykke deres utilfredshed igennem. Når utilfredsheden udtrykkes, sker det in the activity which unites them in the practical transformation of reality. Presumably this would include all forms of collective worker action bargaining, strikes, riots, factory takeovers. (Femia, 1981:44) Alle mennesker har en verdensanskuelse. Men når denne ikke er sammenhængende og kritisk, har man på en og samme tid flere verdensanskuelser. Tilstedeværelsen af flere verdensanskuelser i den samme person skaber en kontrast mellem handlen og tænkning, den ene verdensanskuelse fremstilles i ord, mens den anden udfolder sig i handlingen. Det er det, Gramsci kalder en modsætningsfyldt bevidsthed. Den ene er implicit i handlingerne og [...] knytter den enkelte til alle de andre, der er med i den praktiske forandring af virkeligheden [...] og den anden træder frem på overfladen, er sprogligt formuleret og arvet fra fortiden (Gramsci, 1991:161f). Når mennesker handler kollektivt fremkommer gruppens verdensanskuelse. Det betyder at en samfundsgruppe på den ene side har en egen verdensanskuelse, om end i svøb, der træder frem i dens handlinger og følgelig uregelmæssigt og tilfældigt, dvs. når denne gruppe bevæger sig som en organisk helhed; mens den på den anden side som en følge af intellektuel underkastelse og underordning har overtaget en anskuelse, 3 Bourdieu har som sagt også første Feuerbach tese som udgangspunkt, men tager selv afstand fra en marxistisk forståelse om den falske bevidsthed i Den maskuline dominans. Men som vi ser det, er det den karikerede mekanisme marxisme, han tager afstand fra, og vi mener godt, at Bourdies forståelse af den maskuline dominans kan forenes med Gramcis teori om kollektiv handling og bevidsthed. 14

15 der ikke er dens egen, men som er lånt fra en anden samfundsgruppe, og som den fremstiller i ord og også mener at følge, fordi den følger den i normale tider, dvs. når adfærden ikke er uafhængig og autonom men netop underkastet og underordnet. (Gramsci, 1991: 155f) Den modsætningsfyldte bevidsthed, som Gramsci beskriver i citatet, er til tider blevet opdelt i henholdvis en almindelig fornuft (common sense), som følges i normale tider og en sund fornuft (good sense), der kommer frem uregelmæssigt, tilfældigt under kollektiv handling. Det er en opdeling, vi låner, da den er lettere at bruge i praksis end Gramscis lidt knudrede forklaring. (Bambery, 2006:44) En strejke er et tilfælde, hvor gruppen bevæger sig som en organisk helhed, hvor normale tider brydes og det er også derfor, vi kan finde brud og modsætninger mellem, hvad kvinder i arbejdskampe sagde og hvad de gjorde. Gennem denne kollektive handling er der potentiale for, at der skabes en hel ny verdensforståelse og altså dermed, at dominansforholdet brydes The established ideology says one thing about peoples lives, while their immediate activity leads them to say something very different something which has the potential to develop into a whole new conception of the world. (Harman, 2007:118) Interessemodsætninger i Danmark Under konflikten i foråret 2008 blev de gamle travere om, at konflikter er forældede, at arbejderklassen er død og borte, fundet frem igen. Vi ser konflikter som forårsaget af materielle interessemodsætninger. Interessemodsætninger der stadig eksisterer i Danmark, som forfatterne til Arbejdernes historie i Danmark , fra 2007, gør klart. De viser, hvordan der indenfor arbejderklassen er store interesseforskelle indbyrdes, der kan have rod i arbejdsforhold, køn, kulturel baggrund osv. men, at arbejderklassen trods alt har nogle grundlæggende forhold til fælles. Med deres definition når de frem til, at Danmark er en nation af lønarbejdere ; af den voksne befolkning er 76% under pensionsalderen erhvervsaktive, heraf tjener 93% til deres livsgrundlag ved at arbejde for en løn og af disse lønarbejdere er 71% eller ca. 1,8 mio. medlemmer af en fagforening. De har valgt at fastholde klassebegrebet, fordi de mener, at det sætter fokus på 15

16 indbyrdes relationer og konflikter mellem mennesker der skaber forandring i samfundet og dermed historie (Christensen m.fl., 2007:10) De viser således, hvordan der i Danmark anno 2008 stadig er interessemodsætninger. Dette speciales formål er at undersøge, hvordan nogle af disse modsætninger kommer til udtryk i konkrete konflikter. Kollektiv handlen og fagforeninger I dette speciale ser vi på arbejdskampen som en kollektiv handling. Fagforeninger af en afgørende aktør i arbejdskampe og forståelsen af fagforeninger bygger vi på Hyman, der står for den marxistiske retning inden for Industrial Relations traditionen. Hyman forklarer i Understanding European Trade Unionism fra 2001 fagforeningernes rolle i samfundet og hvordan denne udvikler sig. Fagforeninger er lønarbejdernes fælles organ for interessevaretagelse og vil man forstå kvindernes arbejdskampe og hvordan de kan udfordre dominansen, må man også forstå fagforeningernes rolle i den kollektive handlen. I det danske samfund er fagbevægelsen en af de bærende samfundsinstitutioner, dels på grund af fagbevægelsens historiske position, som medskaber af velfærdsstaten, dels på grund af det danske aftalesystem og dels på grund af den direkte og indirekte politiske indflydelse på velfærdstatens udvikling. (Hansen, 2001:48) Fagforeningerne er kollektive aktører og deres vigtigste opgave er at sikre medlemmernes løn og ansættelsesvilkår. The standard view of trade unions is that they are organisations whose purpose is to improve the material welfare of members, principally by raising wages above the competitive wage level. (Hyman, 2001:9) Fagforeningerne har samlet arbejderne i en klasse for sig selv, jo stærkere en fagforening, jo stærkere er muligheden for kollektiv handling. Fagforeningerne kan skabe grobund for politisering og øget bevidsthed og de spiller altså en vigtig rolle i muligheden for udfordring og/eller genskabelse af samfundets dominansstrukturer. 16

17 Fagforeninger og magt Men fagforeninger eksisterer og fungerer også inden for en social ramme, som de kan stræbe efter at ændre, men som begrænser deres nuværende handlemuligheder. Den bedste forståelse af fagforeningernes forhold til staten og arbejdsgiverne, mener vi, gives af Hyman tilbage i 1973 i hans lille bog Marxism and the Sociology of Trade Unionism, trods bogens alder. Hyman forklarer, hvordan fagforeninger dialektisk er både i opposition til kapitalismen og medspiller i den. (Hyman, 1973:25) I en markedsøkonomi vil fagforeningen altid være relativt underordnet arbejdsgiverne (staten) og markedskræfterne. Hyman sammenkobler således magten med samfundets økonomiske strukturer. I et kapitalistisk samfund vil adgang til og besiddelse af økonomiske ressourcer være et betydeligt om ikke den vigtigste magtressource. Som aktører på arbejdsmarkedet befinder fagforeninger sig lige midt i kampen om fordelingen af de økonomiske ressourcer og samfundets goder og de gør det fra en relativt underordnet position, fordi de er den part i magtrelationen, der ikke ejer de materielle ressourcer og kun er med til at kontrollere disse indirekte på den politiske arena. (Hansen, 2004:50) Grundet de begrænsede materielle ressourcer er fagforeningen således afhængig af andre magtressourcer. Deres vigtigste magtressource bliver evnen til kollektiv handling, hvilket også betyder, at definitionsmagt bliver en vigtig magtressource. Ledere og medlemmer Hyman forklarer videre at der, som følge af fagforeningernes inkorporering i forhandlingsstrukturerne i samfundet, kan komme modsætningsforhold internt i fagforeningerne, mellem ledelse og almindelige medlemmer. De faglige lederes interesser kan komme i modsætning til arbejderklassens, fordi deres eksistensberettigelse ligger i at forhandle med kapitalismens på vegne af arbejderklassen. Fagtoppen er hele tiden i en balancegang mellem pres fra medlemmerne og fra arbejdsgiverne, der hele tiden vil skifte. (Hyman, 2001) Men arbejdernes opfattelse af, hvad der er rimeligt, varierer, og fagforeningslederne kan ved at artikulere disse krav, (hvad enten det er tvunget eller villigt) være med til at give arbejdernes stigende forventninger legitimitet. (Hyman, 1973) 17

18 Lederne vil altovervejende vil forsøge at holde ro blandt medlemmerne og ikke opildne til ulovligheder. Dette bliver det som oftest begrundet i, at de er bundet af fredspligten og ikke vil risikere bod mm., men en anden grund er, at fagtoppen ikke ønsker, at deres position og holdninger undergraves. Hvis der kommer resultater gennem fx ulovlig arbejdsnedlæggelse, vil deres idé om, at forhandling og kompromis er vejen frem, undergraves. (Hyman, 2001) Ledernes kontrol i fagforeningerne og mangel på demokrati må ikke ses som statiske størrelser, men kan udfordres af medlemmerne, hvis de synes, at deres ledere ikke opfylder deres krav. Selve fagforeningernes eksistensberettigelse afhænger til en vis grad af deres evne til at gøre oprør en gang imellem. Det betyder, at fagforeningerne på den ene side kontrollerer medlemmerne og samtidig må kæmpe med en risiko for at miste kontrollen. (Hyman,1973) Hvis opbakningen til en konflikt er stor og radikaliteten blandt medlemmerne vokser, kan fagforeningslederne til tider være tvunget til at gå med, for ikke at miste opbakning blandt deres medlemmerne og på den måde udgør de også en kilde til forandring, idet de kan legitimere de radikale krav. (Hyman 1973) Fagforeningerne organisering efter fag kan også betyde en begrænsning for arbejderne, eftersom det er en opsplitning i forskellige grupper. Fagforeningerne har derfor både en splittende og forenende rolle, hvor de forsvarer deres faggruppes interesser inden for de kapitalistiske produktionsrammer og inden for lønsystemet. (Hyman, 2001) De offentligt ansattes fagforeninger Flemming Mikkelsen undersøger i sin bog Radikaliseringen af de offentligt ansatte fra 1994 konfliktadfærden hos de offentligt ansatte i Danmark i 1970 erne og 80 erne og forklarer, at denne er blevet mere militant. Mikkelsens formål at undersøge årsagerne til konfliktniveauet blandt offentligt ansatte. Ifølge ham kan det organisatoriske element forklare konfliktudviklingen; et stigende antal offentligt ansatte og en stigende organisering af disse både i de formelle organisationer og uformelle netværk, fordrede kollektiv handling, der igen fordrede stærkere organisationer. Men organiseringen kan også forklare nedgangen i antallet af konflikter blandt de offentligt ansatte fra midten af 1980 erne, da de offentligt ansattes organisationer på dette tidspunkt har vokset 18

19 sig stærke og har fået indpas i det neokorporative forhandlingssystem. Mikkelsens tese bør måske revideres i lyset af de seneste års opsving i antallet af strejker blandt de offentligt ansatte, eftersom det kan diskuteres, om det primært skyldes ændringer i organisationerne. Men denne diskussion lægger uden for dette speciales områder, pointen er her, at også de offentligt ansattes fagforeninger er blevet lønmodtagerorganisationer på linie med de mere traditionelle fagforeninger, (Mikkelsen, 1994). Med konfliktbølgen fra cirka 1968 og frem til midt firserne blev det reelle demokrati i disse år udvidet til at omfatte grupper i befolkningen, der tidligere kun havde haft ringe adgang til samfundets politiskøkonomiske institutioner, gennem den styrkede organisering, også de offentligt ansatte. Fagforeningen og køn begrænsninger og muligheder Som forklaret er der magt på spil også indenfor fagforeningerne. Ligesom forfatterne i Arbejdernes Historie i Danmark på den ene side viser, at arbejderklassen deler nogle fælles interesser, viser de også, hvordan forskellige dele af arbejderklassen alligevel ikke altid har fået deres interesser varetaget af fagbevægelsen. I samme bog viser Jytte Larsen i en temaartiklen Men størst var broderskabet Køn i den danske arbejderbevægelse, hvordan kvindernes interesser gang på gang er blevet underkendt af den mandsdominerede arbejderbevægelse, men også, hvordan der er sket brud i udviklingen. Hun peger på, at kvindebevægelsen altid har været ugleset i den danske arbejderbevægelse, og mange arbejderkvinder derfor var splittet mellem klasse- og kønssolidaritet. Lige fra arbejderbevægelsens begyndelse var kvinder med, men det øvrige samfunds syn på kvinder herskede også her og det krævede ofte konkrete begivenheder for at ændre på dette. Larsen mener, at arbejderbevægelsen socialistiske grundlag og forestillingen om arbejderklassens objektive interesser fik store kønspolitiske konsekvenser, da Den tillod faglærte mænd at bruge deres frontstilling til at definere deres interesser som fælles og kategorisere ufaglærtes og især kvinders som særinteresser ultimativt en 19

20 trussel for en bevægelse, der kun tillægger individet betydning som en del af kollektivet. (Larsen, 2007:374) Vi mener, det kan diskuteres, hvad der har fået kvindernes interesser til at blive tilsidesat, vi bruger fx Gramcis begreb om objektive interesser, som i forståelsen at alle lønmodtagere, har interesse i højere løn, arbejderkvinder (og mænd) har interesse i ligeløn o.l.. Men Jytte Larsens påpegning af, at der findes forskellige interesser indenfor fagbevægelsen og at der historisk er mange eksempler på, at kvindernes interesser er blevet underordnet mændenes, bruger vi til at skærpe vores syn på fagbevægelsen og de interesser, der italesættes af denne. Anna Birte Ravn påpeger også, at mange analyser i arbejderkvindernes vilkår viser, at den dominerende del af arbejderbevægelsen må betegnes som patriarkalsk, i den forstand at de fremmede mænds interesser mere end og undertiden på bekostning af kvinders, men hun understreger samtidig, at denne betegnelse ikke nødvendigvis også gælder klassen. Larsen forklarer endvidere, at selv om kvindeandelen i fagbevægelsen igennem hele arbejderbevægelsens historie steg støt, lagde de faglige kvinder sig kønspolitisk i baghjulet på de politiske. (Larsen, 2007:381) Hun forklarer dette med den historiske opdeling mellem den faglige og politiske gren af arbejderbevægelsen, hvor kvindespørgsmål blev kategoriseret som socialpolitik og dermed overladt til partiet. Opdelingen mellem faglige og politiske spørgsmål betyder, at nogle krav er mere legitime at rejse i en arbejdskamp end andre. Den maskuline dominans viser sig altså også indenfor fagbevægelsen og i forhandlingssystemet, med opdelingen af, hvad der er legitime spørgsmål at stille gennem fagbevægelsen, og i hvilke interesser der bliver tilgodeset. Men i debatbogen med Axel Honneth Recognition and Redistribution fra 2003 plæderer den amerikanske feminist Nancy Fraser for, at der i enhver form for undertrykkelse generelt og dermed også kvindeundertrykkelse, er to dimensioner; en økonomisk og en kulturel og dermed to områder undertrykkelsen må udfordres på; omfordelingsmæssigt og anerkendelsesmæssigt. Anerkendelse og omfordeling hænger sammen og kvindeundertrykkelse kan ikke reduceres til en kamp for at ændre statusordenen, men må også være en kamp der implicerer klassestrukturen, 20

Pæne piger kan også strejke

Pæne piger kan også strejke Pæne piger kan også strejke sygeplejerskernes strejke 2008 Sara Andersen & Marie Frederiksen I foråret 2008 var en lang række offentligt ansatte i mange ugers strejke i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling 2015 FL 2015 - København - sammen om ligestilling - nye strukturer? nye muligheder for kvinder? Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? Baggrund: Fagbevægelsen, og især de kvindedominerede forbund,

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Iden%tet i forandring

Iden%tet i forandring 3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere