Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag:

Transkript

1 Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. 1

2 For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 2

3 Resultatrevision for Jammerbugt Ministerens mål 4 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser 8 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden 18 Bilag 3

4 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 4

5 Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Jammerbugt Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,6-46,8 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4-36,8 Personer i alt ,9-43,8 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. 5

6 Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 25,3 32,9 38,9 42,9 Antal personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 13,5 18,5 22,9 26,3 Antal uger i selvforsørgelse Total Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 22,2 33,8 38,5 39,3 Antal uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. 6

7 Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Jammerbugt Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,8-39,2 Kontanthjælp og starthjælp, match ,3-13,0 Kontanthjælp og starthjælp, match ,3 19,2 Personer i alt ,1-9,9 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match

8 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 8

9 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Jammerbugt 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (ac) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,0-46,8 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4-38, ,5-3,2 Introduktionsydelse ,3-41,6 Revalidering inkl. forrevalidering ,3-9,0 Sygedagpenge ,2 1,1-0-4 uger - Over 4 uger ,3 17,0 Ledighedsydelse ,0 11,3 Fleksjob ,7 25,9 Førtidspension ,9-3,8 Personer i alt ,1-11,7 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

10 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. 10

11 I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner. Jammerbugt 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 230,5 176,7 117,8-48,9-50,7 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Kontanthjælp og starthjælp, match ,6 7,9 5,3-57,8-38,2 13,2 12,1 10,5-20,0-4,5 Introduktionsydelse 1,1 0,7 0,6-50,2-42,4 Revalidering inkl. forrevalidering 6,1 6,4 6,1 1,2-6,2 Sygedagpenge 50,6 55,0 67,3 33,0 23,9 Ledighedsydelse 10,4 13,5 12,5 20,7 11,9 Førtidspension 83,3 90,4 100,6 20,7 15,3 Udgifter i alt 407,9 362,8 320,8-21,3-16,0 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a-dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

12 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i jobcentret. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. 12

13 Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge 11,1 9,4 Kontanthjælp og starthjælp, match ,5 - Kontanthjælp og starthjælp, match ,4 - Introduktionsydelse 0,0 4,2 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,1 1,5 Sygedagpenge 8,7 12,9 Ledighedsydelse -0,3 - Budgetændring i alt 16,7 7,6 Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant- /starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. 13

14 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 14

15 I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i jobcentret I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om jobcentrets aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i jobcentret. 15

16 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Der er en betydelig risiko for permanent marginalisering blandt personer, der modtager offentlig forsørgelse i længere perioder uden aktivering. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at personer går passive i længere perioder. I figur 7 vises passivandelen, hvilket vil sige andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at belyse, hvorvidt der er behov for at forbedre aktiveringsindsatsen for visse ydelsesgrupper. Figur 7. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål, der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

17 I figur 8 vises passivandelen fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, hvorvidt der er behov for en forbedret aktiveringsindsats for nogle tværgående målgrupper. Figur 8. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Amn.: De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden følgende år Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Boks 3. Mere information om hvor mange personer, der går passive I bilagstabel B3 findes mere information om passivandelen. Her kan man se udviklingen i passivandelen og antallet af passive personer gennem de sidste tre år i jobcentret. 17

18 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Jammerbugt Rettidighed 2007, Ændring andel i pct. 2007, pct. -point Jobsamtaler 76,2 2,0 A-dagpenge 76,9 2,1 Kontanthjælp 63,7-1,3 Første tilbud 71,9-3,0 A-dagpenge 71,6-3,8 Kontanthjælp 72,7 0,7 Gentagne tilbud 75,5-3,0 A-dagpenge 76,6-2,2 Kontanthjælp 64,7-10,8 Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Det skal bemærkes, at rettighederne for jobsamtalerne først er opgjort fra og med Det skyldes, at registreringsmulighederne for jobsamtaler blev indført med det digitale registreringsværktøj (DRV) i oktober Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. 18

19 Bilagstabel B1: Uddybning af figur 4 I tabel B1 uddybes figur 4. I tabellen vises den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb for hver ydelse og for alle ydelser under ét. Varigheden vises for jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Derudover fremgår følgende af tabellen: Andelen af forløb, der har varet henholdsvis under et halvt år, mellem et halvt og et helt år, et til to år eller over to år. Tallene er fordelt på hhv. jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at vise, om jobcentret har en overvægt af korte eller lange forløb på de enkelte ydelser sammenlignet med sammenlignelige jobcentre. Endvidere giver tabellen et overblik over udviklingen i de gennemsnitlige varigheder inden for de forskellige ydelser. Tabel B1. Fordeling af afsluttede forløb og gennemsnitlig varighed. Andel i pct. afsluttede forløb (i 2007) med varighed på: A-dagpenge Gennemsnitlig varighed i uger 0-½ år ½-1 år 1-2 år over 2 år Jammerbugt 89,7 6,0 3,0 1,3 11,7 10,8 Sammenligningsgrundlag 91,0 5,2 2,7 1,2 10,8 9,7 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Jammerbugt 81,1 9,1 6,5 3,3 23,8 19,6 Sammenligningsgrundlag 77,6 10,4 7,0 5,1 26,0 25,1 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 Jammerbugt 50,4 21,5 13,0 15,0 55,7 52,6 Sammenligningsgrundlag 51,5 16,4 13,7 18,4 57,1 59,8 Introduktionsydelse Jammerbugt 47,1 11,8 17,6 23,5 74,9 59,5 Sammenligningsgrundlag 40,8 11,7 24,5 23,0 73,5 57,0 Revalidering, inkl. forrevalidering Jammerbugt 38,1 20,0 16,2 25,7 57,8 67,5 Sammenligningsgrundlag 34,3 20,9 24,5 20,3 62,6 66,5 Sygedagpenge Jammerbugt 93,9 3,2 2,1 0,8 5,4 6,2 Sammenligningsgrundlag 93,8 3,7 2,3 0,2 5,5 5,8 Ledighedsydelse Jammerbugt 77,4 5,8 8,6 8,2 25,1 24,3 Sammenligningsgrundlag 76,0 9,7 6,3 8,0 18,1 24,8 Anm.: Ved de samlede forløb tages højde for, at et forløb på en ydelse kan være efterfulgt af forløb på andre ydelser. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

20 Bilagstabel B2: Uddybning af figur 5 I tabel B2 uddybes figur 5. I tabellen vises aktiveringsgraden for de forskellige grupper af ledige. Derudover viser tabellen følgende: Antal ledige og aktiveringsgraden for de seneste tre år. Ændringen i antal ledige og aktiveringsgrad i forhold til de to tidligere år. Tabellens formål er at give et overblik over antal ledige og aktiveringsgrader for de forskellige grupper af ledige. Opdelinger på grupper tydeliggør størrelsesforholdet mellem grupperne. Forskydninger i indsatsen, fra år til år eller mellem grupperne af ledige, kan ligeledes aflæses af tabellen. Tabel B2. Antal ledige og aktiveringsgrader. Antal Grad i Pct. Antal Grad i pct. Antal Grad i pct. Antal Grad i pct (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. -point (a-c) A-dagpenge , , ,7-27,0 0,5 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,6-41,3-5, , , ,0-15,9 5,1 Introduktionsydelse , , ,0-53,2-2,7 Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 20

21 Bilagstabel B3: Uddybning af figur 7 I tabel B3 uddybes figur 7. I tabellen vises andelen af ledige, der ikke har haft kontakt med jobcentret eller har modtaget aktivering inden for det seneste ydelsesår, den såkaldte passivandel. Passivandelen vises for de forskellige ydelsesgrupper. Tabellen viser følgende: Antal og andel passive for det valgte år og to foregående år. Ændringen i antal og andelen af passive i forhold til tidligere. Tabellens formål er at give et overblik over antal og andel passive for de forskellige grupper af ledige. Opdelinger på grupper tydeliggør størrelsesforholdet mellem grupperne. Forskydninger i indsatsen, fra år til år eller mellem grupperne af ledige, kan ligeledes aflæses af tabellen. Tabel B3. Antal og andel passive. Antal Grad i Pct. Antal Grad i pct. Antal Grad i pct. Antal Grad i pct (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. -point (a-c) A-dagpenge , , ,9-28,0 9,7 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Kontanthjælp og starthjælp, match , ,1 9 14,3-55,0 0, , ,6 13 7,3-61,8-12,2 Introduktionsydelse 3 4,6 2 4,0 3 11,5 0,0 6,9 Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der ikke har modtaget aktivering i 52 uger ud af de seneste 65 uger på offentlig forsørgelse. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

22 Pressemeddelelse Aalborg, 6. marts 2008 Resultaterne på Ny chance til alle efter 4. kvartal 2007 er på gaden Nordjyske resultater viser igen et flot niveau og fortsat fremgang Også i 4. kvartal 2007 har de personer, der ellers vurderes at have været langt væk fra arbejdsmarkedet, haft glæde den positive ledighedsudvikling. Dette fremgår af de seneste målinger på Ny chance indsatsen. Den netop offentliggjorte opgørelse over Ny chance indsatsen efter 4. kvartal 2007 viser, at de nordjyske resultater fortsætter den gode udvikling. Karsten Simensen direktør for Beskæftigelsesregion Nordjylland - er rigtig tilfreds med resultaterne: Der er stadig en flot fremgang på alle tre mål, og på alle tre mål ligger Nordjylland over landsgennemsnittet. Nordjylland er nu ret tæt på at opfylde Ministerens to første mål. Det er meget tilfredsstillende resultater. Disse resultater er kun mulige, fordi de nordjyske jobcentre yder en målrettet indsats for at få de personer, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, i gang. De pæne resultater er selvfølgelig også hjulpet på vej af de gode konjunkturer. Vi kan blandt andet se, at jobcentrene i Himmerland, som er blandt de kommuner, der har den laveste ledighed i regionen, ligger over det nordjyske gennemsnit på alle tre mål. Beskæftigelsesministeren har fastsat følgende 3 mål for resultaterne af indsatsen, som afsluttes den 1. juli 2008: Ministerens mål for 1. juli 2008 De nordjyske resultater efter 4. kvartal 2007 Mål 1: Flere skal være i job eller uddannelse 25 pct. 18,70 pct. Mål 2: Flere skal forsørge sig selv 15 pct. 12,19 pct. Mål 3: Flere skal være i aktivitet 40 pct. 23,41 pct. Karsten Simensen konstaterer, at det fortsat er det tredje mål flere skal være i aktivitet, som rejser de største udfordringer: Der er fortsat en pæn fremgang på mål 3, og også efter 4. kvartal 2007 ligger vi over landsgennemsnittet. Alligevel er vi stadig et pænt stykke vej fra at nå målet, og vi må igen konstatere, at det bliver vanskeligt at opfylde dette mål. Denne udfordring gælder hele landet. Målgruppen skal jo i gennemsnit være i aktivitet i 40 procent af hele den periode, de indgår i målgruppen. Opstartsperioden for Ny chance faldt sammen med forberedelsen og opstarten af de nye jobcentre, og det er nok grunden til, at det måske tog lidt tid, før jobcentrene fik sat fokus på dette delmål.

23 De nordjyske resultater ligger fortsat over landsgennemsnittet på alle tre må, og: o 9 ud af 10 jobcentre ligger over landsgennemsnittet på mål 1, o 8 jobcentre ligger over landsgennemsnittet på mål 2, og o 6 jobcentre ligger over landsgennemsnittet på mål 3. Nordjyske resultater på 'Ny chance' målene 25,00 20,00 Procent 15,00 10,00 5,00 0,00 Mål 1 Mål 2 Mål 3 3.kv.06 4.kv.06 1.kv.07 2.kv.07 3.kv.07 4.kv.07 Kilde: Jeg vil igen fremhæve, at Jammerbugt er blandt de ti jobcentre i hele landet, der viser de bedste resultater på alle tre mål. Jammerbugt har oven i købet på mål 1 og mål 2 nået resultater, der ligger langt over Ministerens mål, og på mål 3 mangler de mindre end én procent for at være i mål. Vesthimmerland og Rebild er også med blandt de 10 jobcentre, der har de bedste resultater på mål 3. Det er flotte resultater. Det er også flot, at Aalborg stadig placerer sig stærkt sammenlignet med de tre andre store byer. Aalborgs resultater på mål 1 og mål 2 ligger over resultaterne i de tre andre store byer, og på mål 3 har Aalborg det næstbedste resultat, afslutter Karsten Simensen. Med venlig hilsen Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 3. sal, 9000 Aalborg Hjemmeside: For yderligere kommentarer til de nordjyske resultater kontakt: - Direktør Karsten Simensen: tlf: / Mobil: Fuldmægtig Bente Mjelva: tlf: Se endvidere den officielle hjemmeside for Ny chance til alle :

24 Bilag til pressemeddelelse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland : Mål 1: Flere skal i job eller uddannelse. Mål: 25 procent Procent 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Brsl Frh Hjør Jmb Mafj Mors Rbild Thi Vhim Aalb NJ DK 4.kv.06 1.kv.07 2.kv.07 3.kv.07 4.kv.07 Kilde: Mål 2: Flere skal forsørge sig selv. Mål: 15 procent 30,00 25,00 20,00 Procent 15,00 10,00 5,00 0,00 Brsl Frh Hjør Jmb Mafj Mors Rbild Thi Vhim Aalb NJ DK 4.kv.06 1.kv.07 2.kv.07 3.kv.07 4.kv.07 Kilde:

25 Bilag til pressemeddelelse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland : Mål 3: Flere skal i være i aktivitet. Mål: 40 procent Procent 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Brsl Frh Hjør Jmb Mafj Mors Rbild Thi Vhim Aalb NJ DK 4.kv.06 1.kv.07 2.kv.07 3.kv.07 4.kv.07 Kilde: Kilde: Opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger Yderligere oplysning: Karsten Simensen kan træffes telefonisk på: / mobil: Bente Mjelva kan træffes telefonisk på: Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland:

26 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT 2007 Marts 2008

27 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 målgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 - ARBEJDSKRAFTRESERVEN 4 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 2 NY CHANCE TIL ALLE 6 Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 3 - UNGEINDSATSEN 8 Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse AKTIVERINGSGRADER 10 Aktiveringsindsatsen skal være med til at forbedre de lediges muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet 1 RETTIDIGHED 11 Ret og pligt til aktivering og kontaktsamtaler 1 SYGEDAGPENGEFORLØB 13 Stigning i sygedagpengeforløb er en udfordring for jobcentrene særligt i en tid med mangel på arbejdskraft. 1 Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

28 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT Opfølgning på beskæftigelsesministerens 3 mål for indsatsen samt 3 relevante indikatorer på beskæftigelsesområdet. I denne opfølgningsrapport gives en oversigt over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Jammerbugt i år Opfølgningsrapporten viser, at der er sket et stort fald i arbejdskraftreserven i Jobcenter Jammerbugt fra januar 2006 til december Dog sker der en stigning i arbejdskraftreserven i perioden oktober-december Faldet i arbejdskraftreserven ligger på niveau med Nordjylland og landet som helhed, men er det næstlaveste fald i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Der er i Jobcenter Jammerbugt fortsat en udfordring i at få nedbragt antallet af personer i arbejdskraftreserven. SAMMENFATNING Jobcenter Jammerbugt har haft en positiv udvikling på alle 3 delmål under indsatsen for En ny chance til alle. Jobcentret ligger blandt de ti bedste jobcentre i landet på alle tre mål og er kommet i mål med de to første delmål for indsatsen. I forbindelse med det tredje delmål for indsatsen viser opfølgningsrapporten, at målgruppen har været i aktivitet i 39,3 procent af tiden. Jobcenter Jammerbugt er dermed tæt på også at nå i mål med det tredje delmål for indsatsen. Der har i Jobcenter Jammerbugt været et fald i antallet af unge under 30 år på 24 procent. Det her interessant, at antallet af unge dagpengemodtagere er reduceret med 42 procent, mens det tilsvarende fald for unge modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse kun har været på 7 procent. I forhold til sygedagpengeindsatsen viser opfølgningsrapporten, at 21 procent af sygedagpengeforløbene i Jobcenter Jammerbugt havde en varighed på mere end 52 uger. Jobcenter Jammerbugt er det jobcenter i klyngen, der har den største andel sygedagpengeforløb med en varighed på over 52 uger. Der har i Jobcenter Jammerbugt været en kraftig stigning i antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 52 uger. Den kraftige stigning i de lange sygedagpengeforløb er en generel tendens blandt jobcentrene i klyngen, i Nordjylland og landet som helhed. Til trods herfor må det konkluderes, at der for Jobcenter Jammerbugt er en udfordring i at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 2007 for Jobcenter Jammerbugt 1

29 Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultater og effekter af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis når jobcentrenes nye resultater på ministerens 3 mål foreligger. I denne rapport følges der op på resultaterne af ministerens 3 mål for indsatsåret Udover ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen indeholder opfølgningsrapporten data for 3 udvalgte beskæftigelsesindikatorer, indikatorer som også er indeholdt i den årlige Resultatrevision, som jobcentrene kan trække på en gang årligt. Det drejer sig om aktiveringsgrader, rettidighed og sygedagpengeforløb. I opfølgningsrapporten indgår der data for det enkelte jobcenter, den klynge af sammenlignelige jobcentre, som jobcentret indgår i 1, Nordjylland samt landstal. God læselyst. 1 Jammerbugt indgår i klynge med Assens, Billund, Bogense, Frederiksværk-Hundested, Faaborg- Midtfyn, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland 2 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

30 MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Der er 10 målgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats Med det nye beskæftigelsessystem, der trådte i kraft den 1. januar 2007, er alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen blevet samlet under et. Det betyder, at der er 10 forskellige målgrupper, der har relevans for jobcentrets samlede beskæftigelsesindsats. På er det muligt at følge udviklingen for alle 10 grupper og Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen. I følgende tabel ses en resultatoversigt over ministerens mål og de forskellige målgrupper i Jobcenter Jammerbugt. Resultatoversigten opdateres af Beskæftigelsesregion Nordjylland hver måned og er offentlig tilgængelig på Beskæftigelsesregionens hjemmeside, Resultatoversigten indeholder de nyeste tilgængelige data på og det skal derfor bemærkes, at den valgte periode ikke er den samme for alle grupper. Resultatoversigt - Jobcenter Jammerbugt Resultater Målgruppe Periode Niveau Udvikling* Nordjylland Arbejdskraftreserven - antal ledige med 13 ugers sammenhængende ledighed Arbejdskraftreserven A-dagpenge dec ,0% -43,0% Kontant- og starthjælp dec ,0% -23,0% Ny chance for alle Andel i beskæftigelse Kontant- og starthjælp 4. kvt ,9% 4% point 18,7% Selvforsørgelse Kontant- og starthjælp 4. kvt ,3% 3,4% point 12,2% Aktiveringsgrad Kontant- og starthjælp 4. kvt ,3% 0,8% point 23,4% Unge under 30 år Fuldtidspersoner A-dagpenge dec ,0% -41,0% Kontant- og starthjælp samt dec ,0% -7,0% introduktionsydelse A-dagpenge Antal fuldtidspersoner - bruttoledige dec ,2% -38,7% Kontanthjælp - arbejdsmarkedsparate Antal fuldtidspersoner - bruttoledige jan ,0% -17,2% Kontanthjælp - ikke arbejdsmarkedsparate Antal fuldtidspersoner - bruttoledige jan ,1% -9,6% Sygedagpenge Antal fuldtidspersoner dec ,4% 5,8% Gennemsnitlig varighed (uger) dec-07 3,1 0,1 uge 0,2 uge Antal forløb over 52 uger dec ,1% 36,9% Revalidering (eksl. forrevalidering) Antal fuldtidspersoner jan ,5% -10,5% Gennemsnitlig varighed (uger) jan-08 4,6 0,1 uge -0,1 uge Ledighedsydelse Antal fuldtidspersoner jan ,9% -9,4% Gennemsnitlig varighed (uger) jan-08 4,2 0,0 uge 0,1 uge Fleksjob Antal personer dec ,1% 8,8% Gennemsnitlig varighed (uger) dec-07 4,2 0,0 uge 0,0 uge Førtidspension Antal fuldtidspersoner dec ,0% -1,0% Indsatsen Målgruppe Periode Niveau Udvikling* Nordjylland Aktiveringsgrad (procent) A-dagpenge dec-07 29,5 9,0% point 28,9 Kontanthjælp - (match 1-3) dec-07 44,7-3,1% point 34,4 Kontanthjælp - (match 4-5) dec-07 48,3-4,8% point 29,5 Rettidighed Jobsamtaler A-dagpenge dec-07 94,5 27,7% point 92,6 Kontanthjælp dec-07 73,8-1,5% point 67,6 Første tilbud A-dagpenge dec-07 87,0 22,0% point 87,1 Kontanthjælp dec-07 66,7-3,9% point 59,3 Gentagne tilbud A-dagpenge dec-07 96,9 15,3% point 92,6 Kontanthjælp dec-07 72,7-4,2% point 65,4 Opdateret 10.marts 2008 * Udviklingen viser den procentvise udvikling i forhold til samme periode året før. For den gennemsnitlige varighed opgøres udviklingen i uger. For de tre "Ny chance til alle" er det dog udvikling i forhold til det forrige kvartal BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 2007 for Jobcenter Jammerbugt 3

31 Resultaterne i Jobcenter Jammerbugt adskiller sig især ved, at jobcenteret har opnået virkelig gode resultater af indsatsen for målgruppen under En ny chance til alle. Her ligger jobcenterets resultater markant over gennemsnittet i regionen, og det skal bemærkes, at jobcenteret er blandt landets ti bedste jobcentre på alle tre mål. Jobcenteret adskiller sig endvidere ved, at der er sket en større stigning i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge henholdsvis revalidering end i regionen som helhed. Denne udvikling skal formentlig ses i lyset af, at der er sket et fald i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse på 11,9 procent. Det tilsvarende fald i regionen er her på 9,4 procent. Endelig skal det bemærkes, at der er sket en stigning i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension på 2 procent, mens der i samme periode er sket et fald på 1 procent i region Nordjylland. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 - ARBEJDSKRAFTRESERVEN Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for Beskæftigelsesministerens har med mål 1 sat fokus på, at virksomhederne får den arbejdskraft som, de har brug for. Det skal gøres ved at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Målet omfatter kun de arbejdsmarkedsparate ledige 2. I følgende figur ses den løbende udviklingen i arbejdskraftreserven for Jobcenter Jammerbugt fra januar 2006 til december 2007 fordelt på ydelsesgrupper. Udvikling i arbejdskraftreserven opgjort på ydelse. Jammerbugt. Januar 2006 til december 2007 Antal personer Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Af figuren ses, at der er sket et stort fald i antallet af personer i arbejdskraftreserven fra januar 2006 til december Dog er der sket en stigning i antallet af både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven i perioden oktober-december På under Jobcentre og Resultatopfølgning er der udarbejdet et papir Begrebsforklaringer, der uddyber de forskellige målinger, der er indeholdt i opfølgningsrapporten. Papiret opdateres løbende. 4 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

32 Jobcenter Jammerbugt har oplyst til Beskæftigelsesregion Nordjylland, at stigningen i arbejdskraftreserven i oktober-december 2006 og i oktober december 2007 formentlig skyldes sæsonudsving i ledigheden i området. I følgende tabel ses den aktuelle arbejdskraftreserve i Jobcenter Jammerbugt, i jobcentre med sammenlignelige rammevilkår, Nordjylland og hele landet i december Den aktuelle arbejdskraftreserve. December 2007 I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Arbejdskraftr eserve Andel Ledighedsbe rørte Ledighedsbe Arbejdskraftr Ledighedsbe rørte eserve rørte Assens Andel Arbejdskraftr eserve Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerland Nordjylland Hele landet Kilde: Andel I december 2007 havde Jobcenter Jammerbugt i alt 370 personer i arbejdskraftreserven. Heraf var 312 personer dagpengemodtagere, svarende til ca. 84 procent af gruppen, og 58 personer var kontant- eller starthjælpsmodtagere, svarende til ca. 26 procent af gruppen. I december 2007 blev 27 procent af de ledighedsberørte berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed. Opdelt på ydelsesgrupper ses, at 25 procent af de ledighedsberørte dagpengemodtagere bliver berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed, mens den samme andel ligger på 56 procent for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Andelen af både dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der bliver berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed, er mindre i Jobcenter Jammerbugt end i regionen og landet som helhed. Af nedenstående figur ses den procentvise udviklingen i arbejdskraftreserven i Jobcenter Jammerbugt, de sammenlignelige jobcentre, Nordjylland samt landet som helhed i december 2007 i forhold til december BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 2007 for Jobcenter Jammerbugt 5