ADIOGRAFEN SEMINAR SIDE 6-9. Lønfejl snyder radiografer 16 for kr. Hvordan er det lige med de gule fagforeninger? Studieophold i York

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADIOGRAFEN SEMINAR SIDE 6-9. Lønfejl snyder radiografer 16 for 700.000 kr. Hvordan er det lige med de gule fagforeninger? Studieophold i York"

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 40. ÅRGANG - NOVEMBER 2012 SEMINAR SIDE I DETTE NUMMER: 10 Hvordan er det lige med de gule fagforeninger? Lønfejl snyder radiografer 16 for kr. 22 Studieophold i York

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på FORMAND: Charlotte Graungaard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt IND HOLD REPORTAGE FRA RADIOGRAF RÅDETS SEMINAR En samlet reportage fra Radiograf Rådets seminar for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som blev afholdt den oktober. Læs blandt andet om kritikkens infrastruktur, sundhedsvæsnets udfordringer, ledelse i et typologisk perspektiv, Social kapital og styrkepoker samt arbejdstidsregler og konfliktmægling. HVORDAN ER DET LIGE MED DE GULE FAGFORENINGER? I lyset af sommerens omdiskuterede sag om Restaurant Vejlegården gives et bud på de mest markante forskelle på en gul fagforening og en rigtig fagforening. Få en del fakta om konkrete forskelle, om den danske model samt svaret på hvorfor de egentligt hedder de gule. HVORDAN VIRKER PET SPORESTOFFER? Et nyt sporstof til prostatakræft er under udvikling. Læs om hvordan det, og det nuværende sporstof, får kræftcellerne til at lyse op på skanningen. NYE UDFORDRINGER KRÆVER NYE LØSNINGER Der har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013 været afholdt fælles hovedbestyrelsesmøde for alle Sundhedskartellets hovedbestyrelser. Læs om nogle af de udfordringer vi står overfor til de kommende forhandlinger. LØNFEJL SNYDER RADIOGRAFER FOR Den 21. og 22. september var de nyvalgte regionsbestyrelser og Radiograf Studerende i Danmark (RSD) samlet til et seminar i Vejle. Seminarets formål var at kickstarte arbejdet i regionsbestyrelserne og samtidig skabe og udvide den eksisterende samarbejdsbase i den enkelte region og på tværs af regioner og RSD. VEJEN FREM FOR KVALITETSSTUDIER I FORHOLD TIL PROTESER Det drejer sig om røntgenteknik til fotografering i to forskellige plan, samtidigt. Denne nye teknik lever op til de fremtidige kvalitetskrav, og er til dags dato den bedste undersøgelsesmetode til at kvalitetsbestemme fixeringen af proteser i skuldre, hofter og knæ. NORSKE KVINDER TIL AVANCERET STRÅLEBEHANDLING I AARHUS Det Nordiske universitetshospitaler samarbejder om højt specialiseret behandling når Aarhus Universitetshospital hjælper Oslo Universitetssykehus med behandling af en mindre gruppe patienter med livmoderhalskræft. DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen ÅRGANG Udkommer ca. December NYE SCANNINGSMETODER KAN FINDE GENSTRIDIGE KRÆFTCELLER...20 Med avancerede PET-scanninger er det muligt at finde såkaldt iltfattige kræftceller, der er særligt resistente over for strålebehandling. Metoden er på vej til at blive et led i behandlingen af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital. STUDIEOPHOLD I YORK Læs beretningen om to studerende fra UC Nordjyllands oplevelser af fagligheden, arbejdsgangene og ikke mindst holdningen til arbejdet med stråling på et nordengelsk hospital. Nanna og Marie fik støtte til deres ophold via Radiograf Rådets studiefond ÅRGANG Januar Ingen udgivelse Februar I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4 STUDIESIDEN 25 2 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012 KURSUSKALENDEREN 26

3 FORMANDEN HAR ORDET SES VI DEN 6. DECEMBER? Af Charlotte Graungaard, Formand En lang proces er tilendebragt og vi vil gerne vise resultatet frem. Det handler selvfølgelig om udvidelsen og istandsættelsen af Radiograf Rådets nye og gamle lokaler, hvor de gamle lokaler er moderniseret til bedre arbejdsforhold for sekretariatet, og de nye er sat i stand til kursus- og mødevirksomhed. Så kom frisk og se hvordan dine nye centrale lokaler tager sig ud. Visionen Der er dels tale om at vi har fremtidssikret Radiograf Rådets medlemsservice, dels at vi vil give rum og mulighed for vores kursusaktivitet. Når det handler om kurserne, så skal jeg straks sige, at vi ikke er interesseret i at konkurrere med andre kursusudbydere. Der er masser af muligheder for at etablere kurser, der ikke allerede udbydes, og vi vil gerne give dig det, du har brug for. Derfor er kursusvirksomheden også afhængig af dine ideer og dine behov. Vi vil gerne nå så langt rundt i kursustilbuddene, at alle Radiograf Rådets medlemmer på sigt kan finde relevante kurser hos os, uanset hvilket hjørne af radiografien du interesserer dig for og arbejder i. Nogle områder er små, hvorfor vi har indgået relevante samarbejdsaftaler med blandt andre Norsk Radiograf Forbund og dbio. Der er arbejde om kursusudvikling i gang på flere områder. Radiograf Rådets kursusvirksomhed skal ikke give overskud, men selvfølgelig løbe rundt og dette faktum har jo stor indflydelse på prisen. Der bliver også noget til dig og vi håber at alle medlemmer basisradiografer som ledere tager vel imod dette tiltag det er for professionens skyld. Vi har i Radiograf Rådet en vision om at være et fagligt samlingspunkt for radiografer, og kursusvirksomheden skal ses som et konkret tiltag for at leve op til den vision. Det første kursus i CT strålebeskyttelse løb af stabelen midt i november (efter denne deadline), og da det var overtegnet, tilbyder vi naturligvis dette kursus igen i foråret. Det vil blive annonceret her i bladet. Så, har du ideer, behov stort som småt bredt som smalt så send os blot en mail og så kigger vi på mulighederne. Skulle du være forhindret den 6. december, så kan du altid kigge op, når du alligevel er i nærheden Radiograf Rådet er jo dit! NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 3

4 tradition Hører det sig til, at gemme indgridienser: 10dl sødmælk 3 Portioner Ris al a mande blev lavet efter traditionel opskrift (se opskrift nederst). Selv om CT og MR står lige i denne optælling, er MR klart at foretrække, når Faglig Hermed er skålen givet videre til alle andre Billeddiagnostiske afdelinger som er velkommen til at forfine teknikken, udvide studiet med deres egne modaliteter. En ting er sikkert, det bliver en Radiograf som vinder mandelgaven i år. KORT NYT EN JULEHISTORIE? Ris a la Mande (til 3 modaliteter) EN JULEHISTORIE Har du en god radiografisk julehistorie, så vil vi meget gerne bringe den i næste nummer. Anledningen er nå, det siger vist sig selv. Vi har tidligere bragt historien om julemanden der kom på besøg på en røntgenafdeling, og forrige år bragte vi historien om mandlektomi. Så har du scannet en nisse eller er du stødt på nogle vilde artefakter der kunne minde om noget julet? Måske har du snydt og kørt gaverne gennem apparatet? Det er lige meget om det er sandt, bare det er underholdende. Og gerne dokumenteret af flotte billeder. MandelektoMi et Metode studie Hver jul er det i danmark en udbredt tradition at spise ris al a mande, en Herlig dessertspise af ris, fløde og Hakkede mandler. med til denne At finde denne mandel har hidtil været forbundet med store portioner ris al a mande og dertil hørende mavepinde. Jeg 125 gram grødris 1 knsp. salt 1 vaniljestang 75 gram smuttede mandler 2,5 dl piskefløde 38% 75 gram sukker Flæk vanillestangen og tag kornene ud. Kog ris, mælk og vanille ved svag varme under låg ca. 45 min. Rør i grøden nu og da. Tag vanillestangen op, afkøl grøden. Hak mandlerne, gem en til at komme hel i desserten. Rør mandlerne i den kolde grød. Pisk fløden stiv, kom den forsigtigt i det øvrige. smag til med lidt sukker. MR: 3D FSPGR 1.2mm slice TR: 6.5 TE: 2.8 TI: 750 NEX: 1 FOV: 240 matrix: 256X256 CT: N. Acusticus protokol, med nedsat Kv: 65, Spiralscan Slice: 0.67mm Gap: 0.33 matrix: 512X512 Rtg.: Agfa 18x24 Sensitivty 400 billedplade, Lateral eksponering: 42Kv/1.3mAs AP Eksponering: 40Kv/1.3mAs Øverst til V: Ct tværsnit, Øverst til H: MR tværsnit, nederst til V: ap røntgen optagelse, nederst til H: lateral røntgen optagelse konventionel røntgen med regnes for ubrugelig i forhold til mandlektomi. Hvis man dog kigger lidt nærmere på henholdsvis MR og CT billeder, er man dog ikke i tvivl om at MR giver en langt større diagnostisk sikkerhed i optælling af mandler. De læger som talte mandler på CT billeder brugt forholdsmæssigt meget længere tid på at tælle mandler. Konklusion: være i stand til at detektere mandler må afprøves i fremtidige studier. En forbigået modalitet er også ultralyd, som potentielt set kunne være eminent til at finde mandlen i ris al a mande. Den, hvis historie vi bringer, skal ikke tænke på julevinen i år, men får 6 gode flasker til anden, eller hvad det nu er. Så kom i gang. Der er deadline den 5. december. 10 RADIOGRAFEN DECEMBER 2011 en Hel mandel i skålen med ris al a manden, for så at premiere den Heldige, som kunne finde mandlen. AF MiChAEl GEnEsER, neuroradiologisk AFDElinG 2011 vil derfor forsøge at lokalisere mandlen i en skål Ris al a mande uden brug af invasive teknikker, og udelukkende benytte Billedmodaliteter på vores Billeddiagnostiske afdeling,. Men hvilken modalitet er den bedste. Metode: Til denne dyst har vi valgt 3 modaliteter en 3Tesla GE MR-scanner, en Philips Brilliance 40slice CT-scanner samt et Santax konventionelt røntgen udstyr med agfa digitale billeplader. Der blev placeret henholdsvis 3, 1 og 0 mandler i de 3 Portioner. Alle 3 portioner blev scannet og fotograferet, hvorefter en gruppe af overlæger og afdelingslæger vurderede billederne efter kriteriet: hvor mange mandler er der i hver portion. Alle læger som indgik i denne optælling var blindet for resultatet. Resultater: Ud fra dette resultat ligger CT og MR modaliteterne lige om førstepladsen, og der skal findes mandler i Ris al a mande. Med tak til Rikke Nielsen, Edith Nielsen, Kontrasten mellem mandel og Ris ala Vibeke Fink Jensen, og Helle Wulf mande er simpelthen bedre på MR. Har Eskildsen. man dog ikke adgang til en MR scanner ved julebordet, kan en CT scanner udmærket anvendes. Konventionel rtg. Skal man dog holde sig fra. Det var ikke muligt at tælle så meget som 1 mandel på røntgenbillederne. Hvorvidt mammografiudstyr med højere sensitivitet vil DECEMBER 2011 RADIOGRAFEN 11 MINISTER VIL BRUGE EKSPERT ANBEFALINGER OM NATARBEJDE Der kan være en øget risiko for at få brystkræft, hvis man har mange nattevagter. Derfor vil beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, nu have Arbejdstilsynet til at tilknytte nye ekspertanbefalinger om natarbejde til helbredsvejledning. Medarbejdere skal maximalt have to nattevagter i træk, og personer, der har haft brystkræft frarådes natarbejde. Det er nogle af de ekspertanbefalinger, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil have Arbejdstilsynet til at tilknytte vejledningen om helbredskontrol ved natarbejde. Arbejdstilsynets information om natarbejde bør afspejle de nyeste, videnskabeligt begrundende anbefalinger. Arbejdstilsynet vil derfor sørge for, at de relevante anbefalinger og ekspertudtalelser bliver tilknyttet vejledningen via et link på hjemmesiden, skriver Mette Frederiksen i et brev til Dansk Sygeplejeråd, som står bag anbefalingerne om forebyggelse af brystkræft ved natarbejde. LOG IN LOG OUT I ly af en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som har kortlagt antallet af daglige logins samt antallet af forskellige brugernavne og kodeord blandt læger og andre sundhedsprofessionelles it-brug, så har vi lavet vores egen lille undersøgelse blandt radiografer. Den er absolut ikke videnskabelig, men giver et billede af at der er en del log in profiler og koder at holde styr på i løbet af en arbejdsdag. De der svarede havde mellem 1 og 8 log in navne og koder at holde styr på. De med 1 kode havde enten fået implementeret single login eller har selv været inde og ændre til det samme kodeord. Der logges in mellem 4 og 25 gange dagligt (og nogle steder logges out lige så mange) alt afhængigt af opgaverne og tjenestens karakter. Flere regioner arbejder på en løsning, hvilket nok også vil lette irritationen på mange arbejdspladser. ARTIKLEN FRA ESTRO Da vi i sidste nummer bragte en artikel fra ESTRO glemte vi at kreditere Fewer Fotografie for de flotte billeder. Det er hermed gjort. 4 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

5 BRITER HÅBER AT LUKKE SCREENINGSDEBAT MED UAFHÆNGIGT STUDIE Studiet, som netop er offentliggjort i Lancet, viser, at mammografiscreening redder liv, men at det sker på bekostning af kvinder, som gennemgår kræftbehandling på baggrund af overdiagnostik Kan vi nu lukke et kapitel?«, spørger lederskribenten retorisk i det videnskabelige tidsskrift Lancet. For det var utvivlsomt det, som den nationale britiske kræftchef Mike Richards håbede på, da han for et år siden nedsatte et panel af forskere The Independent UK Panel on Breast Cancer Screening til at levere et uafhængigt review af en række mammografiscreeningsstudier. Formålet skulle være at levere det endelige og uafhængige svar på, om brystkræftscreening er til gavn for kvinderne eller ej, og dermed forhåbentlig lægge de hårde diskussioner om fordele og ulemper ved brystkræftscreening i graven. Her et år senere foreligger resultaterne, og forskerne konkluderer, at dødeligheden af brystkræft reduceres med 20 pct. hos de kvinder, der inviteres til mammografiscreening sammenlignet med dem, som ikke gør. Samtidig konstaterer de, at 19 pct. af de kræfttumorer, som opdages hos de screenede kvinder, er overdiagnosticerede. Kilde: Dagens Medicin. KALENDEREN Som mange har bemærket, så var kalenderen ikke med i oktobernummeret, som den ellers bør være. Da vi ved hvor vigtigt det er for jer at få kalenderen i ordentlig tid, har vi blandt andet med hjælp fra tillidsrepræsentanterne fået sendt dem ud til alle. Håber vi. Skulle du alligevel ikke have modtaget en kalender, så bedes du skrive til og gøre opmærksom på dette. Så sender vi dig fluks en. Den 6. december afholdes der ReCeption i Radiograf Rådets nye og nyrenoverede lokaler på HC Ørsteds Vej 70, 2. sal, 1879 Frederiksberg C. Receptionen er for alle medlemmer og samarbejdsrelationer, og vil blive afholdt mellem Vi vil byde på en snack og et glas øl, vand eller vin. Vi glæder os til at se dig/jer. Formand NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 5

6 SEMINAR KRITIKKENS INFRASTRUKTUR Hvordan er det at medarbejderes kritik forsvinder? Hvor bliver den af? Hvordan behandles den? Eller er der tale om at den blot afværges? Det var det lidt provokerende emne, som Rasmus Willig, Ph.d. og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering tog op. Af Michael Dreyer R asmus Willig lagde hårdt for med påstanden om at størstedelen af den kritik der rettes mod de forhold vi for eksempel arbejder under er tandløs. Der er tale om en overfladekritik, hvor vi ikke stiller grundlæggende kritiske spørgsmål til de forhold vi ønsker at kritisere, men tjekker ud i stedet. Vi forsøger ikke engang at finde alternativer at støtte os op ad, hvilket jo er grundlæggende hvis vi skal rette en ordentlig kritik. Noget af en svada til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter sådan en onsdag formiddag i Odense. Campingpladsen Rasmus Willig sammenlignede med det han kalder campingpladskritik. Når folk bor på en campingplads, kan de finde på at klage til bestyreren over pladsens service eller, at naboen ved siden af larmer for meget. Enten bliver dette ene mindre forhold ændret og folk kan læne sig veltilfredse tilbage i deres campingstol. Eller bestyreren vil ikke efterkomme deres kritik og de vælger i stedet at pakke campingvognen sammen og flytte til en anden campingplads, hvor de har mere tillid til forholdene. Så enten medfører kritikken en lille korrektion af en praksis på campingpladsen eller kritikeren giver op og campingpladsens organisering kan fortsætte ufortrødent. Måske finder kritikeren en anden campingplads? I begge tilfælde er campingpladsen et billede på en midlertidig projektagtig kritik, der ikke er vedvarende og kun om muligt medfører små ændringer, men som ikke udfordrer de grundlæggende strukturelle og institutionelle forhold, der er de skabende rammer for det konkrete problematiske forhold. Overfor denne overfladekritik findes en del afmonteringsteknikker. Små indrømmelser og løfter om bod og bedring er de bedst kendte. Stabilitet Rasmus Willig dyrker i den forbindelse selv at se diverse forbrugerprogrammer på TV, hvor synderne med mere eller mindre held i stor stil anvender disse afmonteringsteknikker. Men det er jo sjældent at disse småsvindlende karakterer ændrer radikalt på deres forretningsmetoder. Der er et helt andet problem i spil, når man taler om organisationer, såsom et sygehus eller bare en afdeling, hvor man styrer efter New public management. Her når de ansatte knap nok at opbygge erfaring med et system før der er et nyt på vej. Og derved kan kritikken affejes med at vi lige skal give den nye organisering en chance. Der skal være en vis form for stabilitet før alle er med. Og når så denne stabilitet indfinder sig, så starter noget nyt. Skydeskiven flytter sig Positivitetsfascisme Rasmus Willig kom også ind på det, som han i en kommentar i Information har kaldt positivitetsfascisme. Det, at den positive og anerkendende tilgang tryner kritikken. Hvis man kritiserer, så bliver man betragtet som negativ, og implicit selv skyld i den kritik man retter. Idéen udspringer af det højreorienterede kristne miljø i USA. Det fungerer sikkert fint mange steder, men Rasmus viste den anden side af det. Når man tillægger én idé absolut værdi det kunne være at man SKAL være anerkendende i sin indfaldsvinkel til hvad som 6 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

7 helst, så bliver den ideologisk. Man kan ikke gå imod den. Kritikken forsvinder ikke med det, men kommer ud gennem sidebenene. Kritikken finder nye infrastrukturer. Den smilende stewardesse kommer ud med sit galde på en anden måde. Tænk på det næste gang du skal spise din mad efter du har skældt personalet ud Traditionelle fagkampe kommer derved under pres. Tør man ytre sig? Vil nogen stå frem? Offentligt ansattes ytringer er vigtige, for de mærker de direkte konsekvenser af de politiske beslutninger. JENS ELKJÆR Af Michael Dreyer E fter frokosten havde deltagerne en halv time til at forberede spørgsmål til Jens Elkjær, sundhedsdirektør i Region Syddanmark. Disse spørgsmål fik dog på grund af tidspresset efter oplægget ikke den fornødne tid til at blive behandlet. Et af de spørgsmål der nåede at blive behandlet var om den danske kvalitetsmodel er pengene værd? Undersøgelser Rasmus Willig kom også med? en, for mig, ny betragtning omkring tilfredshedsundersøgelser og evalueringer af medarbejdere. De evalueringsskemaer som medarbejderen skal udfylde med hensyn til sin nuværende situation har ikke så meget til formål at undersøge selve arbejdspladsen, men i høj grad effekten af undersøgelsen hos den enkelte medarbejder: Kan jeg blive mere serviceminded, når nu jeg kun scorer 6 ud af 10? Resultatet er måske i visse tilfælde underordnet. Det er den forandring i medarbejderens bevidsthed, som spørgsmålene udløser, der er det egentlige formål med evalueringen. En vovet påstand, der selvfølgelig ikke er alment gældende, men ikke desto mindre et velkendt redskab indenfor visse ledelsesfilosofier. Rasmus Willig udtrykte at han har vanskeligheder ved at se at noget bliver bedre af at blive undersøgt og evalueret. SÆTNINGER DER AFVÆRGER KRITIK Som en øvelse blev deltagerne bedst om at frembringe sætninger, som de havde hørt (eller måske kunne have hørt) til at afværge kritik. Budene var mange og farverige her er et udpluk: Jeg er læge! Vi arbejder på det. Få nu ja-hatten på. Jeg parerer bare ordrer. Prøv at se tingene fra MIN side. Du kan ikke true med at gå, kun med at blive. Du er jo Odenseradiograf, det er derfor du er så negativ. Lyder det familiært? Du er velkommen til selv at samle ind Jens Elkjærs budskab var, at man skal væk fra at diskutere OM og i stedet for HVOR- DAN. Men hvorvidt den er pengene værd vidste han ikke hvad han skulle sige til. Det er afgørende at vi får noget viden om, hvorvidt en politisk beslutning er pengene værd og der skal forskes mere på det område. Vi bliver nødt til at skabe noget viden og følge op på beslutningerne. Erfaringen viser foreløbigt, at de sygehuse der er højproduktive også er de der scorer mest på kvaliteten. Dårlig kvalitet koster mere end god kvalitet. Det er en interessant betragtning, som bør give lærdom til alle. Et andet spørgsmål lød på, hvorvidt det er korrekt, at det syn der har været på radiologiske afdelinger fra at være en flaskehals mere i dag hælder over imod at de er et fokusområde? Hertil svarede han, at det er klart at der skal være et flow og ingen ventetid på grund af billeddiagnostik. En løsning har været højere produktivitet og udvidede åbningstider. LEON (Laveste Effektive Omsorgs Niveau) skal støves af. Der skal satses på diagnostiske strategier fremfor rationering. Ny kvalitetsdagsorden Jens Elkjær startede med at ridse udfordringerne i sygehusvæsnet op. Der er tale om udfordringer på tre niveauer: Den teknologisk/medicinske udfordring, Den demografiske udfordring og den økonomiske udfordring. Hans hovedbudskab var, at man gennem organisering, standardisering, teknologianvendelse, tidsbesparende tiltag og work smarter not harder nedsætte liggetid, utilsigtede hændelser og spild. I det hele taget var Jens Elkjærs oplæg præget af strategier, men egentlige bud på konkrete tiltag var det lidt sværere at finde. Bedre udnyttelse af de eksisterende kapaciteter en udvikling der er oplevet de sidste 5-10 år var et af dem. Sundhedshuse Som nævnt blev der sluttet af med spørgsmål, som deltagerne havde forberedt. Et af disse lød: Hvilke erfaringer har I med radiografer i sundhedshuse? Jens Elkjær svarede, at han ikke tror, at udredningen decentraliseres. Der kan være lidt ultralyd, men i det store hele vil al billeddiagnostik finde sted på de store centrale enheder: Hospitalerne. Ligesom, han heller ikke tror på akutstuer på plejehjemmene. Sidste spørgsmål lød: Hvordan kan det være at der fokuseres mere på nye mursten end på at få IT op at køre? Jens Elkjær måtte indrømme at Region Syddanmark har udfordringer på IT, men der er også andre udfordringer, så det vil ikke give mening kun at fokusere på et område. IT skal køre, og det skal løses. NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 7

8 SEMINAR POKER OG SOCIAL KAPITAL Måske ikke lige de forventelige overskrifter til en kursusdag med arbejdsmiljørepræsentanterne. Men i løbet af dagen gav ordene alligevel mening for de cirka 20 arbejdsmiljørepræsentanter, der var med på årets seminar. Underviseren var Mads Qwist, kåret til Danmarks Bedste Foredragsholder 2012 inden for Trivsel og Arbejdsglæde. Af Erik Roland O m formiddagen var det sociale kapital der var til behandling. Høj social kapitel øger arbejdspladsens produktivitet og kvalitet, samtidig med at det giver et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det lyder jo enkelt, men hvordan skal det lige gribes an? Arbejdsmiljørepræsentanterne fik ved det foredrag både mere viden om sociale kapitel samt værktøjer og tricks til at øge tillid og samarbejde på arbejdspladsen. Efter frokost var det tid til et slag poker styrke poker. Styrkepoker er en aktiv workshop, hvor deltageren og hans/hendes styrker bliver inddraget. Der blev givet en kort introduktion til karakterstyrker, og hvordan man bruger dem aktivt i sin hverdag til at skabe mere arbejdsglæde og bedre resultater. Arbejdsmiljørepræsentanterne blev derfor netop deltagere i en sådan workshop hvor deres karakterstyrker blev inddraget, og derigennem blev de bevidste om, hvordan deres karakterstyrker kunne bruges aktivt i hverdagen til at skabe bedre resultater og mere arbejdsglæde. Eftermiddagen brugte arbejdsmiljørepræsentanterne på at drøfte generelle arbejdsmiljøproblemer og udveksle erfaringer. Derigennem drog de nyttig viden om hinandens arbejde og problemstillinger en viden der så forhåbentlig kommer radiografer til gode ude over det ganske land. ARBEJDSTIDSREGLER OG KONFLIK Lin Adrian underviser i konfliktmægling. Som noget nyt havde tillidsrepræsentanterne (TR) to dage for sig selv plus den sidste dag som fællesdagen i forbindelse med seminaret. Det gav mulighed for to dage med både spændende og udbytterig undervisning. Af Michael Dreyer D er var rekorddeltagelse på seminaret, da der deltog i alt 34 TR, hvoraf de 29 var radiografer og de 5 sygeplejersker, som også har deres daglige omgang med radiografer på enten røntgenafdelinger eller på onkologiske afdelinger. 8 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

9 KENDER DU TYPEN? Det kunne let være overskriften for lederdagen den 25. oktober på Radiograf Rådets seminar. Preben Grønkjær underviste i ledelse i et typologisk perspektiv. Inden da havde lederne dagen før efter fællesarrangementet også haft tid til at drøfte oprettelse af ledernetværk og forskning i radiografprofessionen. Af Erik Roland og at opgaven kan bruges som et bachelorprojekt er det nødvendigt at både uddannelsesinstitutionerne og afdelingerne afsætter ekstra resurser. Fordelen skulle så blive noget der umiddelbart ville kunne bruges i den konkrete afdeling. Typologi Seminaret sluttede som sagt med at Preben Grønkjær fra firmaet Typologi+ underviste i emnet ledelse i et typologisk perspektiv. E fter en introduktion af konsulent Bettina Skårup om hvordan ledernetværk for radiografer/sygeplejersker kunne op startes, var der debat og input fra lederne til indhold og arbejdsform i netværkene. Konklusionen på dette blev, at Radiograf Rådet skal fortsætte samarbejdet med konsulenten med henblik på oprettelse at et egentligt ledernetværk. Alle Radiograf Rådets ledere vil få nærmere information når konceptet for et ledernetværk er endeligt udformet. Derefter orienterede Bo Muusmann (OUH) og Mia Kristine Andersen (Videncenter CONRAD) om LBD (Learning by Developing) modellen. Denne model er et supplement til den model for udarbejdelse af studieopgaver, der kendes i dag. Den nye model fordrer, at udarbejdelse af bacheloropgaver foregår i et samarbejde mellem de studerende, uddannelsesinstitutionerne og klinikken. Resultatet skal gerne sikre at et resultat i et studie efterfølgende vil kunne bruges i praksis. For at sikre at det er noget afdelingen efterspøger Han holdt et oplæg og havde en dialog med lederne om forskellige mennesketypers ledelsesstil og kommunikationsstil. Blandt andet skulle deltagerne vurdere deres egen ledertypeprofil ud fra indstilling, perception, vurdering og livsstil. Ledelsens typografi bygger på Jungs typologi, MBTI og JTI. Der blev beskrevet 16 ledertyper ud fra 4 parametre: Indstilling, Perception, Vurdering og Livsstil. Hver af disse parametre havde to retninger f.eks. kunne man med Vurdering være enten i tænkning eller i følelse. Således kunne de 4 parametre kombineres på 16 måder. Det blev til en lærerig dag med undervisning og deltagerinddragelse i en afvekslende form. Det er jo selvfølgelig altid en aha-oplevelse, at ikke alle tænker som en selv, og det var lærerigt at få en flig af indsigt i baggrunden for dette. TMÆGLING Det er altid et friskt pust at få en anden faggruppes synspunkt med, så derfor har vi aftalt med DSR at de betaler den fulde pris for at de sygeplejerske-tr der har med radiografer at gøre får betalt deres deltagelse af DSR centralt. På førstedagen stod menuen primært på arbejdstidsregler og det, som tillidsrepræsentanterne selv kalder hard core TR-stof. TR-udvalget (TRU) havde allieret sig med to kapaciteter fra DSR, Anne Hedin og Ulla Thomsen. De kender begge arbejdstidsreglerne indefra, da de begge har været med i udarbejdelsesfasen af disse. Undervisningen var til dels baseret på TR s egne eksempler, som de havde haft mulighed for at sende ind op til undervisningen. Sidst på dagen underholdt Erik Roland og Michael Dreyer tillidsrepræsentanterne med at informere om, hvad der egentlig sker med en sag, når TR slipper den. Der blev talt om forskellige slags sager, primært lønsager, sygdomssager, afskedigelsessager og også lidt om samarbejdssager. Mediation På andendagen var der en hel afsat til at jurist og lektor på Københavns Universitet, Lin Adrian kunne undervise i konfliktmægling gennem mediation. Lin er en spændende og en god underviser, og mange tillidsrepræsentanter udtrykte glæde over hendes professionalisme og indsigt, og hun forstod at afveksle undervisningen og fastholde kursisterne. Forud for undervisningen havde tillidsrepræsentanterne fået Lins bog om emnet, hvilket de var glade for. Rigtig mange havde læst den og var derigennem godt bekendte med emnet. Og nej, der står ikke meditation, men mediation. En mediator er en tredjepart. NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 9

10 gule HVORDAN ER DET LIGE MED DE DER FAGFORENINGER? Der har i sommerens løb i lyset af Vejlegårdssagen været en del diskussion om retten til at tegne overenskomst, og blokader og om de såkaldt gule fagforeninger. Men hvad betyder sagen om 3F s blokade og medfølgende ophedede debat om hele den danske model egentlig for Radiograf Rådet og for Sundhedskartellet? Af Michael Dreyer Ingenting er det korte svar. Der er ikke andre organisationer, der indgår overenskomster på de områder, hvor radiografer traditionelt arbejder. De steder, hvor radiograferne er ansat hos private arbejdsgivere, søger vi i videst muligt omfang for at overenskomstdække området, så vi også der kan sikre løn og ansættelsesforhold. Dette sker i samarbejde med DSR og med udgangspunkt i Regulativet for private klinikker. Står fast på værdier Sagen om Vejlegården tog sin begyndelse allerede i december 2011, hvor restaurantens nye ejer ville skifte overenskomsten med fagforeningen 3F ud med en overenskomst med Kristelig Fagforening, Krifa. Dermed ville 3F-medlemmerns ansættelsesvilkår med ét slag blive forringet, og i marts indledte 3F derfor en faglig konflikt. Men først hen over sommeren udviklede sagen sig til en af de mest omtale emner i medierne, godt hjulpet på vej af en skinger retorik om mafiametoder, hackerangreb og trusler. Udover selve konflikten mellem 3F, Krifa og Vejlegården har sagen udviklet sig til en fundamental debat om den såkaldt danske model. Af den grund får sagen alligevel indirekte betydning for Radiograf Rådet. Vi er en del af den samlede fagbevægelse, og derfor står vi også fast på de værdier, som 3F og LO kæmper for i Vejle. Det handler om retten til at indgå overenskomster, retten til at sikre medarbejderne en ordentlig løn og retten til et ordentligt arbejdsmiljø. Derudover er vi en del af en demokratisk bevægelse, hvor alle poster i Radiograf Rådet er tildelt ved valg. Alle kan stille op til alle tillidshverv. Fagligt fællesskab til forskel Sommerens debat har båret præg af en opfattelse af David mod Goliat. Den lille mand, der værner om individets frie valg, HVORFOR HEDDER DET DE GULE? Betegnelsen de gule er endnu ældre end Septemberforliget. Under de mange konflikter på arbejdsmarkederne i Europa i 1800-tallet forsøgte arbejdsgiverne blandt andre de kristelige at få arbejdet udført af ikkeorganiserede arbejdere. Strejkebryderorganisationer brugte selv begrebet gul fagforening, og konkret i 1887 i Frankrig havde strejkende arbejdere knust ruderne i den bygning, hvor en strejkebryderorganisation holdt til, hvorefter vinduerne blev klistret til med gult papir deraf navnet. 10 RADIOGRAFEN AUGUST NOVEMBER

11 FAGFORENING HVAD ER DEN DANSKE MODEL? Den danske model er et gennemreguleret system af frivillige aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere uden politisk indgriben. Modellen stammer fra den 5. september 1899, hvor lønmodtagerne i det, der i dag hedder LO, og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening indgik Septemberforliget efter en flere måneder lang storlockout på arbejdsmarkedet. Med forliget blev arbejdsmarkedets parter enige om de grundlæggende fagretlige principper, der langt hen ad vejen stadig gælder i dag, og som derfor er blevet kaldt arbejdsmarkedets grundlov. Det var her, at lønmodtagerne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Og hvor arbejdsgiverne anerkendte lønmodtagernes ret til at organisere sig. Det var også med Septemberforliget, at lønmodtagernes ret til at strejke og arbejdsgivernes ret til lockout og at disse skulle varsles for at være lovlige blev slået fast. Siden 1899 er der løbende sket justeringer og moderniseringer af hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter. overenskomst. Det er den eneste vej til indflydelse på egne løn og ansættelsesforhold. Den store forskel Helt konkret er kontingenterne hos den klassiske fagbevægelse højere end hos de gule, mens medlemmerne hos de gule får del af de goder, som resten af fagbevægelsen har arbejdet for gennem de kollektive overenskomster. Men udover overenskomster arbejder de rigtige fagforeninger også med et decentralt samarbejdssystem, et fagretligt system, en statslig forligsinstitution og for politisk indflydelse alt sammen noget, man ikke får hos de gule. Der får man ifølge arbejdsmarkedsforskere som Flemming Ibsen og Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet udelukkende personlig juridisk rådgivning i konfliktsituationer ellers er der intet at komme efter som medlem. Og der er ikke adgang til det fagretlige system, kun det civilretlige. Sagen om Vejlegården viser, at der er brug for, at fagbevægelsen siger fra, når arbejdsgiverne vælger en billig løsning og laver overenskomst med et firma (som de gule jo reelt er), der mere tænker på egen og arbejdsgivernes profit end på medarbejdernes vilkår. HVEM ER KRIFA? Kristelig Fagforening er lige så gammel som Septemberforliget og hed oprindeligt Kristeligt Dansk Fællesforbund. I de første vedtægter stod blandt andet, at man ville lægge kristendommens krav til grund for hele sin virksomhed, og der har altid været tætte bånd til den kirkelige højrefløj, blandt andet Indre Mission. Baggrunden for stiftelsen var utilfredshed med den røde fagbevægelse, og Krifas medlemmer tog det strejkeramte arbejde under storkonflikten op til Septemberforliget. Krifa har fra sin grundlæggelse været imod to af de mest centrale principper i hovedaftalen mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, nemlig strejke og lockout, og ønsker ikke kollektive overenskomster, men derimod individuelle aftaler. Foreningen drives som en forretning, hvor medarbejdernes har titler som salgsdirektør og kundechef, og hvor medlemmerne kaldes kunder. Der er fire ansat i overenskomstafdelingen og et sted mellem telefonsælgere. Mens mange andre fagforbund mister medlemmer i disse år, har Krifa oplevet stor medlemsfremgang. mod det store system, der tvinger overenskomster ned over hovedet på ham. Og er der ikke noget om snakken de såkaldt gule fagforeninger er jo billigere? Nej, mener formand Charlotte Graungaard. Hun påpeger, at man langt fra kan få det samme produkt ved at melde sig ind hos enten Krifa eller en af de andre gule såsom Det Faglige Hus, Danmarks Frie Fagforening eller ASE som bare er en a- kasse, der profilerer sig som fagforening. Radiograf Rådet er den eneste organisation, som tilbyder et fagligt fællesskab for radiografer. Der er simpelthen ikke andre, der kan tilbyde noget, der nærmer sig det, vi har. Vi arbejder for lønnen, for arbejdsmiljøet, for uddannelsen, for professionen og for sundhedspolitikken, siger hun. Der er foreningsfrihed i Danmark, men er der nogle, der er i tvivl om, hvorvidt de er organiseret det rette sted, så er min opfordring, at de skal sikre sig, at de er organiseret i den organisation, der har deres HVAD ER FORSKELLEN PÅ OS OG KRIFA? Radiograf Rådet indgår igennem vores samarbejdsaftale med Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet overenskomstaftaler med Danske Regioner og staten, når der forhandles overenskomst hvert andet eller tredje år. Her aftales løn- og ansættelsesbetingelser for samtlige radiografer og sygeplejersker i hele landet, alt efter ansættelsessted og arbejdsgiver (region eller stat). Dette hedder også en kollektiv overenskomst. Krifa har ikke retten til at indgå kollektive overenskomster, men kan indgå overenskomst med enkelte arbejdsgivere, eksempelvis Vejlegården. Således vil en radiograf, der er medlem af Krifa, fortsat skulle ansættes under Sundhedskartellets overenskomst, da Krifa ikke kan indgå en aftale med kommuner, regioner eller stat. Krifa og radiograferne, der er medlem dér, kører dermed friløb på de overenskomstaftaler, som DSR og Sundhedskartellet har indgået. Bekymringen fra blandt andre fagbevægelsen er derfor, at de gule fagforeninger indgår billigere overenskomster med arbejdsgiverne for at komme ind på markedet og for at kunne vise resultater overfor deres medlemmer/kunder. Hvis samtidig konfliktretten forbydes ved lov, sådan som nogle politikere i forbindelse med Vejlegårdssagen har foreslået, vil det betyde, at der kan oprettes landsdækkende faglige organisationer, som kan indgå overenskomster på discountvilkår, uden at lønmodtagerne har mulighed for at reagere, som de har det i dag med konfliktretten. Dermed kan den danske model være truet. NOVEMBER OKTOBER 2012 RADIOGRAFEN 11

12 HVORDAN VIRKER PET-SPORSTOFFER Et nyt sporstof til prostatakræft er under udvikling. Læs om hvordan det, og det nuværende sporstof, får kræftcellerne til at lyse op på skanningen. Af Troels Jeppesen 12 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

13 FAGLIGT I dag findes der kun ét godkendt sporstof, som kan bruges, når der skal finde kræftknuder hos patienter med en PET-skanner. Sporstoffet er opbygget omkring et sukkermolekyle, som giver kroppens celler energi. Dermed ophobes der relativt mere sporstof i hurtigvoksende celler, som f.eks. kræftceller. Men sukkeret optages også i normale celler med en høj aktivitet, f.eks. hjerneceller. Og så udskilles det via nyrer og blære. I sidste ende betyder det, at man på patienternes skanningsbilleder ser både kræftknuder, nyrer, blære og organer med høj energiomsætning som oplyste områder. Udfordringen for prostatakræft Det gør det særligt vanskeligt at opdage prostatakræft i tide med en PET-skanning. Blandt andet fordi prostata sidder tæt på urinblæren som udskiller sporstoffet. Dermed kan en kræftknude i prostata være meget svær eller helt umulige at opdage med den nuværende metode, da den overskygges af en urinblære fyldt med sporstof. Nanokapsler med radioaktivt kobber I behandlingen af kræft har man i flere år benyttet sig af de såkaldte nanokapsler eller liposomer, som kan transportere kemoterapeutiske stoffer målrettet ud til kræftvævet. Liposomer består af en masse fedt-molekyler, som samler sig i små vandafvisende kapsler, hvor hulrummet kan bruges til at transportere stofferne. Liposomer har længe været populære til behandling, fordi de ikke i sig selv er giftige for kroppen, og fordi de har evnen til at ramme og ophobe sig specifikt i kræftvævet. Nu tester man muligheden for at anvende liposomer til diagnosticering på baggrund af forskning foretaget på DTU: Det helt nye i vores metode er, at vi som de første har udviklet en meget sikker metode til at få let radioaktive kobber-isotoper ind i liposomer. Vores metode er faktisk så effektiv, at man ender med at få et utrolig rent produkt, hvor 99 procent af liposomerne er fyldt med det let radioaktive kobber, fortæller Thomas L. Andresen, der er seniorforsker på DTU Nanotech. Vi har derfor udviklet et nyt potentielt sporstof til PETskanning. Sammen med forskere på Panum Instituttet og DTU Nutech har vi allerede testet det på mus, og det har vist sig at være meget effektivt til at visualisere kræftknudens lokalitet og størrelse. Så vi har høje forhåbninger. Liposomer er målsøgende sporstoffer En interessant egenskab ved liposomer er, at de har en naturlig evne til at målrette sig mod kræftvæv. Væggen i alle sunde menneskers blodkar er indkapslet af et lag af celler, som ligger så tæt forbundet, at de danner en effektiv barriere til omgivelserne. Det forhindrer normalt alle større partikler i blodet i at slippe ud af blodåren. Blodkar til kræftknuder er derimod utætte, hvilket vil sige, at cellerne ligger med større afstand imellem hinanden. Det er bl.a. denne egenskab, man udnytter, når man i dag anvender liposomer af bestemte størrelser som anticancer-medicin. Partikler mindre end 200 nanometer kan nemlig hurtigt trænge ind i kræftvævet direkte fra blodbanen, mens det raske væv holdes fri, idet raske blodkar ikke tillader partiklerne at passere. Kræftceller er bl.a. karakteriseret ved at vokse hurtigt, hvorfor de har derfor brug for en betydelig tilførsel af blod. Dermed stimulerer kræftcellerne selv dannelsen af nye blodkar til det syge væv. Det helt nye med denne teknologi er, at vi arbejder med et stof, som passivt optages i det hurtigvoksende kræftvæv. Det bevæger sig nemlig med blodet rundt i blodbanen og siver derfra kun ud i det omkringliggende væv, der udgøres af kræftcellerne. Der vil derfor også skulle gå lidt længere tid efter injektion, før man skanner, da det skal have tid til at komme rundt i hele kroppen, forklarer Thomas L. Andresen og fortsætter: I PET-skanningen vil det let radioaktive kobber udsende gamma-fotoner, når stoffet henfalder, og det er denne stråling, som bliver synlig på det tredimensionelle billede af patienten i skanneren. Kræftcellerne og de andre aktive celler vil så at sige lyse op som et fyrtårn. Hvorfor er det så effektivt? Stoffet vil altså kunne vise ikke bare, hvor tumoren er, men måske vigtigst af alt har det potentialet til at vise, om der er kommet mere eller mindre blodtilførende væv til tumoren, og dermed kan man bedømme, om den stadig vokser. I et behandlingsforløb vil dette kunne vise sig yderst relevant i forhold til at vurdere, om den valgte kemoterapi er effektiv mod tumoren, eller om der skal skiftes til en anden type af kræftbehandling. Teknologien har også potentiale som metode til lokal strålebehandling, hvor man i stedet for kemoterapeutiske stoffer fylder liposomet med radio-isotoper. Men skal teknologien anvendes til dette, er det nødvendigt med mere forskning. Kilde: dtu.dk/nyheder NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 13

14 OVERENSKOMST SUNDHEDSKARTELLET HOLDT FÆLLES KONFERENCE FORUD FOR OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE I 2013 NYE UDFORDRINGER KRÆVER NYE LØSNINGER Traditionen tro mødtes medlemmer fra hovedbestyrelserne i Sundhedskartellets 11 organisationer forud for overenskomstforhandlingerne. Af Michael Dreyer Radiograf Rådet måtte stille med en lidt amputeret hovedbestyrelse, da der samtidig blev afholdt seminar for ledere, TR og AMiR i Odense. Der deltog Radiograf Rådets næstformand Christian Gøttsch Hansen, Gladys Geertsen, Ninna Friis, Alice Munk og Christina Bendtsen til arrangementet. "Vi har den energi, der skal til," sagde Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet (SHK), da hun åbnede SHK s hovedbestyrelseskonference, som løb af stablen på Akademiet for Utæmmet Kreativitet i København. Og netop kreativitet bliver sandsynligvis et nøgleord i OK13, lyder det fra Grete Christensen. Hun brugte i sin tale på konferencen et billede på en stramt bundet knude, der skal løsnes med nytænkning, som metafor for den udfordring, SHK står over for ved de kommende forhandlinger. Den ene tråd i knuden er medlemmernes forventninger, mens den anden tråd er arbejdsgivernes krav. "Den nye udfordring er, at endnu en tråd er blevet filtret godt og grundigt ind i knuden, nemlig den økonomiske krise. Nye udfordringer kræver nye løsninger. Nu sætter vi fokus på, hvordan vi endnu engang kan tænke nyt, så vi kan få løst knuden op. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes," påpegede Grete Christensen. Forhandlingerne Christian Gøttsch Hansen bed mærke i, at der var mange kreative forslag på banen, som givetvis er kommet på baggrund af bevidstheden om rammens størrelse. Af de ting der kom frem på mødet, så vil jeg fremhæve, at vi gerne vil møde arbejdsgiverne, der hvor de erkender, at vi har en ressource der bygger på en faglighed og faglig viden. At vi skal finde ud af hvad parterne hver især mener om betydningen af fleksibilitet. Og endelig at vi skal finde de gode eksempler på f.eks. hvad betydningen er af, at medarbejderne får reel medindflydelse, udtalte han til Radiografen efter mødet. Men løn er et vigtigt krav, også på baggrund af, at reallønssikring også er nødvendig for at gøre fagene attraktive i rekrutterings øjemed. Selve udvekslingen af krav, og dermed selve overenskomstforhandlingerne, går i gang den 7. december, og der skal gerne ligge et forlig med udgangen af februar. Din tillidsrepræsentant bliver også løbende orienteret, både hvis der er nyt, og hvis der ikke er nyt. 14 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

15 Ekstra fordele til medlemmer af Radiograf Rådet Vil du læse et semester i udlandet? Have råd til studiebøger? Flytte hjemmefra eller bare flytte? Vælg en bank som ved, hvordan det er at være studerende Du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget. Gode råd om, hvordan du finansierer et studieophold i udlandet eller om, hvordan du bedst får økonomien til at hænge sammen gennem hele studietiden. Din bank skal selvfølgelig tage dig alvorligt. Også når du er på SU. Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som forstår, hvad det vil sige at være studerende. Ud over en seriøs rådgivning så kan du, som medlem af Radiograf Rådet få en Studiekonto med en høj rente (2,25 %) på de første kr. og 0,25 % på resten og en lav rente (6,75 %) på kassekreditten. Det betyder at du får noget ud af at have penge i banken. Samtidig med at kassekreditten er billigere i drift end mange andre steder. Og så er det nemt at få en Studiekonto vi klarer nemlig det praktiske. Få en bedre studiekonto! Ring på eller gå på Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til kr. Debitorrenten er 6,92 %, det svarer til ÅOP på 6,92 %.(ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Studiekonto får du på baggrund af en almindelig kredit vurdering. Du skal være medlem af Radiograf Rådet. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. februar Din løn og SU skal gå ind på kontoen.

16 LØNFEJL SNYDER RADIOGRAFER FOR 700. Lønkontoret på Odense Universitets Hospital har også udbetalt for lidt i løn til en lang række radiografer og sygeplejersker på Røntgenafdelingerne. Radiograf Rådets og DSR s tillidsfolk er gået ind i sagen, og nu er der næsten en million kroner på vej til dem. Af Michael Dreyer Lønkaos har hersket på OUH. Da omkring 850 sygeplejersker på Odense Universitets Hospital fik tilbagebetalt cirka millioner kroner i slutningen af september, fordi hospitalet igennem en årrække systematisk havde lavet lønfejl, så var det ikke det korrekte beløb. René Gordon Larsen, TR for radiograferne opdagede nemlig, at der fortsat var fejl i lønnen blandt andet var radiograferne blevet glemt. Da jeg som opsøgende TR ikke kunne finde krav opstillet for radiografer i Kreds Syddanmarks kravmateriale, henvendte jeg mig til FTR Helle Marie Mogensen, som fik sørget for at der blev rettet krav for mine 110 radiografer kun 2 dage inden forliget lukkede, udtaler René Gordon Larsen, TR for radiograferne. Helle Marie Mogensen supplerer: Vi tog straks kontakt til OUH s ledelse, som efter nogle møder med os og DSR, indvilligede i at gennemgå medarbejderne igen. Resultatet af den ekstra gennemgang er, at omkring 100 radiografer nu har fået i alt cirka kroner til deling. 16 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

17 FAGFORENING 000 Det løber mig koldt med af nakken, for hvis jeg ikke havde været opsøgende, ville mine medlemmer være gået glip af ca kr., som de så heldigvis får til udbetaling. udtaler René Gordon Larsen. Det har været en meget stor og kompliceret sag, og jeg er rigtig glad for, at der nu er med de seneste reguleringer er kommet styr på udbetalingen, så sygeplejerskerne og radiograferne får den løn, som de har arbejdet for, siger Helle Marie Mogensen. Overenskomsten skal overholdes Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark, Jytte Kristensen, er også tilfreds med, at sygeplejerskerne og radiograferne får deres penge af OUH. Når vi nu står og kan se, at vores medlemmer får pengene ind på deres konti, så ved vi, at det var godt, at vi fortsatte med at bore i papirerne og tjekke tingene flere gange. Og det arbejde, som fællestillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentanterne har lagt i det her er helt utroligt stærkt, siger Jytte Kristensen. Hun understreger, at Dansk Sygeplejeråd fortsat vil holde skarpt øje med, at OUH fremadrettet overholder løn og ansættelsesaftaler. Det har været en lang proces, og den har bestemt ikke været tilfredsstillende hele vejen. Og vi har haft mange møder med OUH for at få det her på plads. Men det har været helt principielt for os, at arbejdsgiveren selvfølgelig skal overholde overenskomsten. Og hvis det ikke er tilfældet, så er vi klar til at hjælpe vores medlemmer, så vi kan sikre, at aftalerne bliver holdt, siger Jytte Kristensen. NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 17

18 Vejen frem for kvalitetsstudier I FORHOLD TIL PROTESER RSA undersøgelser er kommet for at blive. Af Monica Kjærgård Mejer, afdelingsradiograf, Sygehus Himmerland Det drejer sig om røntgenteknik til fotografering i to forskellige plan, samtidigt. Denne nye teknik lever op til de fremtidige kvalitetskrav, og er til dags dato den bedste undersøgelsesmetode til at kvalitetsbestemme fixeringen af proteser i skuldre, hofter og knæ. Og hvorfor ikke give denne patientgruppe den optimale mulighed for kvalitet. Derfor har vi som et led i samarbejdet mellem ortopædkirurgisk afdeling og røntgenafdelingen i Farsø, udskiftet den tidligere Storm-P model af RSA udstyr. Den nye model lyder navnet Adora RSA, og er blot den 3. af sin slags på verdensplan. Som et led i kvalitetsudviklingen af udstyret, er der indgået samarbejde med forskere og betjeningspersonale hos de to andre modeller i hhv. Aberdeen, Skotland, samt Göteborg, Sverige. For patienten betyder det, at vi har mulighed for at se, selv den mindste forskydning af protesen, og på et meget tidligt stadie i patientforløbet. Derudover er undersøgelsestiden halveret, med en stadig opretholdelse og endda forbedret kvalitet, en nøjagtighed på 0.2mm, og op til flere eliminerede usikkerhedsfaktorer, idet apparaturet er fuldautomatisk, og selv kører i position. Naturligvis spiller ergonomien omkring udstyret også en stor rolle i afdelingen, og denne må siges at være i top. I en tid med megen fokus på patientforløb, er det vores pligt og ansvar som radiografer at tænke bl.a. strålehygiejnisk, præcitionsog kvalitetsudviklings bevidst, samt tidsbesparende for alle parter. Vi har en stor del af ansvaret for udviklingen på dette felt, og mon ikke der her kunne ligge et potentiale for en radiograf som ønsker at lave en kandidat eller Ph.d.? Her ses opstillingen: De to røntgenrør, lejet, samt opstillingen under lejet, hvori DR kassetter placeres til optagelserne. Røntgenbillede af hofte. Små blymarkeringer skydes ind i patienten i og omkring hoften under operationen. Protesen, og blymarkeringer i opstillingen, samt i pt. udgør det materiale der arbejdes videre med. Billedet lægges over i et softwareprogram, som i for-hold til sidst, genkender blymarkeringerne, samt gengiver om der er en forskel, og dermed en forrykkelse af protesen. 18 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

19 FAGLIGT NORSKE KVINDER TIL AVANCERET STRÅLEBEHANDLING I AARHUS Nordiske universitetshospitaler samarbejder om højt specialiseret behandling Aarhus Universitetshospital hjælper Oslo Universitetssykehus med behandling af en mindre gruppe patienter med livmoderhalskræft. I sommeren og efteråret de første norske kvinder fået brachyterapi (indvendig strålebehandling med en radioaktiv kilde) i Aarhus. Brachyterapi indgår i behandlingen af lokalt avanceret livmoderhalskræft, som ikke kan opereres. Kvinderne har fået kemoterapi og 5-6 ugers almindelig strålebehandling på Radiumhospitalet i Oslo og er fløjet til Aarhus sammen med de nærmeste pårørende for at få brachyterapi. Brachyterapi er en målrettet højdosis stråling, der gives direkte i livmoderhalsen i løbet af en nat. Bestrålingen planlægges efter MR-skanning og gives gennem nåle, som placeres MR-vejledt i og omkring svulsten. Et særligt apparat programmeres til at styre strålekilderne, så strålingen koncentreres i svulsten og bestrålingen af det omgivende væv og organer minimeres. Tolkning af MR-billederne og placering af nålene til den indvendige strålebehandling kræver særlige specialister. Aarhus Universitetshospital var blandt de første i verden til at kombinere MR-skanning og brachyterapi, og hospitalet varetager denne del af behandlingen for patienter i Region Midtjylland og Nordjylland med livmoderhalskræft og for visse komplicerede patienter fra andre universitetshospitaler i Danmark. I Oslo har sygdom blandt personalet skabt akutte problemer med at klare denne højt specialiserede del af patienternes behandling. Derfor har lægerne på Radiumhospitalet i Oslo henvendt sig til kollegerne i Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital for at anmode om hjælp til at behandle nogle af patienterne. - Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med Radiumhospitalet i Oslo om brachyterapi til livmoderhalskræft via et europæisk netværksamarbejde, hvor vi sammen deltager i flere forskningsprojekter, siger Jacob Lindegaard. En avanceret 3D MR-skanning viser, hvordan nålene til brachyterapi er placeret i en kræftsvulst i livmoderhalsen, samt hvor de omkringliggende tarme og blæren er placeret. Et særligt apparat programmeres til at styre strålekilderne rundt i nålene, så hele svulsten bestråles, mens de omgivende organer skånes mest muligt. Illustration: Aarhus Universitetshospital Logistikken og samarbejdet om de norske patienter har fungeret uden problemer. Det er gået fint med at få patienterne ned til Aarhus, og patienternes skanningsbilleder og journaler er blevet importeret ind i Region Midtjyllands elektroniske patientjournal (EPJ). Samtidig har radiografer, plejepersonale, hospitalsfysikere og læger i Radiologisk Afdeling, Anæstesiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling gjort en ekstraordinær indsats for at gøre det muligt at behandle de norske kvinder. Det sker jævnligt, at de nordiske universitetshospitaler hjælper hinanden på tværs af landegrænser med at kunne tilbyde højt specialiseret behandling. For eksempel har Aarhus Universitetshospital gennem mange år behandlet 1-3 svenske lungesvigt-patienter om året med kunstig lunge (ekstra corporal membrane oxygenation - ECMO), når der har været kapacitetsproblemer i ECMO-Centrum på Karolinska Universitetssjukhus i Stockholm. - Der er over 90 % sandsynlighed for, at det lykkes at fjerne svulsten med kombinationen af kemoterapi, stråleterapi og brachyterapi, men hvis der går for lang tid, inden brachyterapien gives, risikerer svulsten at blive aggressiv, og det forringer overlevelsesmulighederne, siger overlæge Jacob Lindegaard, Aarhus Universitetshospital, der har behandlet patienterne. NOVEMBER 2012 RADIOGRAFEN 19

20 NYE SKANNINGSMETODER KAN FINDE GENSTRIDIGE KRÆFTCELLER Med avancerede PET-scanninger er det muligt at finde såkaldt iltfattige kræftceller, der er særligt resistente over for strålebehandling. Metoden er på vej til at blive et led i behandlingen af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital. Den 8. november forsvarede læge Lise Saksø Mortensen, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, et ph.d.-projekt, der viser hvordan PET-skanninger kan bruges til at beskrive kræftsvulster endnu mere præcist, når kræftpatienter skal have avanceret strålebehandling På jagt efter de iltfattige kræftceller En kræftsvulst er ikke bare en kræftsvulst. Nogle områder af svulsten er mere iltfattige end andre og mere resistente over for strålebehandling. Det var udgangspunktet, da Lise Saksø Mortensen gik i gang med sit ph.d.-projekt. Derfor ville hun undersøge, om et bestemt sporstof til PET-skanninger var velegnet til at finde iltfattige områder af en kræftsvulst. - Vi ved, at det går patienter med iltfattige tumorer dårligere, når de behandles med strålebehandling, i forhold til patienter med vel-iltede tumorer, fortæller Lise Saksø Mortensen. Iltfattigt væv gav tilbagefald Hun lavede forsøg med både mus med kræftsvulster og patienter med hovedhals kræft, som inden deres behandling fik indsprøjtet det radioaktive sporstof FAZA og derefter foretaget en PET-skanning. På skanningen kunne man se, hvordan de iltfattige dele af svulsten lyste op. I alt blev der skannet 40 patienter, og resultaterne viste, at 25 af dem havde iltfattige områder af deres kræftsvulster. 10 af patienterne fik senere tilbagefald efter deres behandling, og ni af disse patienter var dem med iltfattige svulster. - Selve skanningsbillederne vil kunne bruges direkte til dosisplanlægning, når patienterne skal have strålebehandling. For de iltfattige svulster kræver højere stråledosis end de iltede svulster. - Det tyder også på, at resultater fra skanningerne kan bruges som en indikator for hvilke patienter, der får tilbagefald. Men vi ved endnu ikke, om en højere stråledosis vil resultere i færre tilbagefald. På vej ind i behandlingen Resultaterne fra Lise Saksø Mortensens ph.d.-projekt er så lovende, at PET-skanninger med FAZA-sporstoffet er på vej til at blive et led i behandlingen af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital. Samtidig vil man forske videre i, hvordan de iltfattige kræftceller reagerer på strålebehandlingen ved at PET-skanne kræftpatienterne flere gang undervejs i deres behandlingsforløb. Nye muligheder med partikelterapi Resultaterne er også meget interessante i forhold til partikelterapi en ny og avanceret form for strålebehandling, som både Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet har søgt Sundhedsstyrelsen om at blive nationalt center for. Partikelterapi giver nogle unikke muligheder for at bestråle vævet meget præcist og skånsomt. - Med det mere nøjagtige billede af svulsten, som PET-skanningerne kan give, vil det være potentielt være muligt at give de iltfattige områder af svulsten en højere dosis uden at skade det omkringliggende raske væv, siger Lise Saksø Mortensen. 20 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2012

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 FRD s kongres lørdag den 27. september På FRD s kongres den 27. september 2008 blev følgende kontingentsatser for de kommende 3 år vedtaget: Medlemstype 2009 2010 2011 Uddannede,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant danske bioanalytikere Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

Referat af generalforsamling i Region Sjælland 2015

Referat af generalforsamling i Region Sjælland 2015 Referat af generalforsamling i Region Sjælland 2015 Ninna Friis bød velkommen. Der var 30 medlemmer til stede. 1. Valg af dirigent Erik Roland blev valgt. Generalforsamlingen blev erklæret lovligt indvarslet.

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen.

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. Røntgenafdelingens nyhedsbrev Nr. 01 maj 2015 - Nyhedsbrev om lidt af hvert I eventyrlandet - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. - I eventyrlandet -

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014

SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014 SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014 6. august 2014 Program: 28. oktober: Verdens Bedste Arbejdsplads Indhold: Vil I gerne have mere arbejdsglæde? Slås I med forandringer og utryghed?

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. november 2011

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. november 2011 Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. november 2011 Afbud fra Ingen Mødeleder Charlotte Graungaard Ordstyrer Christian Gøttsch Hansen Referent Erik Roland Referat udsendt 13. december 2011 DAGSORDEN PUNKT

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Stenhusvej 35 4300 Holbæk

Stenhusvej 35 4300 Holbæk Nr. 1 Oktober 2012 15. årgang Stenhusvej 35 4300 Holbæk 2 Redaktionsadresse: FOA - Fag og Arbejde Stenhusvej 35, 4300 Holbæk FOA NYT udgives og trykkes i ca. 2.600 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for Selvstændige uden overenskomstl den 7-6-2010 For referat: Stefan Kragh/Jane Kiss Dato for udarbejdelse: 20.6.

Mødereferat. Referat af møde for Selvstændige uden overenskomstl den 7-6-2010 For referat: Stefan Kragh/Jane Kiss Dato for udarbejdelse: 20.6. Mødereferat Referat af møde for Selvstændige uden overenskomstl den 7-6-2010 For referat: Stefan Kragh/Jane Kiss Dato for udarbejdelse: 20.6.2010 Sted: DGI Huset, Vejle. Dagsorden Punkt 1: Foredrag WebAnalytic

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. april 2013

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. april 2013 Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. april 2013 Afbud fra Christian Gøttsch Hansen, ingen suppleant. René Gordon Larsen, Mette Groes er suppleant. Mødeleder Charlotte Graungaard Falkvard Ordstyrer Erik

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30

Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30 Referat Udvalg: Portøruddannelsesnævnet Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30 Til stede: Erik Brouer, Region Hovedstaden (formand) Janne Uth, Region Sjælland (medlem) Steen

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

l For referat: Karen Fischer-Nielsen

l For referat: Karen Fischer-Nielsen Udvalgs-/mødereferat Referat af møde i TR-rådet den 25. oktober 2010 Dato for udarbejdelse: 5. november 2010 [Dagsordens pkt. / Sagstype] l For referat: Karen Fischer-Nielsen Deltagere: Kirsten Ægidius,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Jeg stiller op til kredsbestyrelsen i kreds 2. Navn: Berit Funch. Alder: 48 år. Skole: Feldballe Friskole

Jeg stiller op til kredsbestyrelsen i kreds 2. Navn: Berit Funch. Alder: 48 år. Skole: Feldballe Friskole Navn: Berit Funch Alder: 48 år Skole: Feldballe Friskole Stilling: Lærer i matematik, natur/teknik, idræt, værksted Baggrund: Jeg er ansat på Feldballe Friskole, som er en mindre friskole på Djursland

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere