Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
|
|
|
- Anne Hanna Thorsen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst på omkring 1, mio. kr., vil få en skattelettelse på over 78. kr. Samtidigt får almindelige lønmodtagerfamilier kr. i skattelettelse. af Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 1. juli 13 Analysens hovedkonklusioner Liberal Alliance (LA) er kommet med to skatteudspil, som begge vil reducere marginalskatten til pct. I det første udspil fjernes topskatten og bundskatten reduceres således, at den samlede marginalskat bliver pct. Det medfører samlede direkte udgifter på 35 mia. kr. I det seneste skatteudspil foreslår LA at fjerne både topskatten og grænsen for beskæftigelsesfradraget. Det medfører, at marginalskatten bliver knap pct., når de allerede aftalte forhøjelser af beskæftigelsesfradrag i 1 indregnes. Samlet er de direkte udgifter mia. kr. Mere end 9 pct. af de mia. kr. skattelettelsen udgør, hvilket svarer til 18 mia. kr., går til den rigeste tiendedel af befolkningen, og 3 pct. af skattelettelsen svarende til 6 mia. kr. tilfalder den rigeste procent af befolkningen. Den rigeste tiendedel får i gennemsnit knap 7. kr. og den rigeste procent af befolkningen får i gennemsnit 11. kr., mens de 7 procent af danskerne ikke får en gevinst. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil 1179 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V
2 Liberal Alliances forslag om pct. skat. Liberal Alliances har foreslået, at den øverste marginalskat reduceres til maksimalt pct. I det følgende regnes på de direkte konsekvenser at Liberal Alliances skatteudspil, som de har foreslået det. Dette sammenlignes med det tidligere skatteudspil fra Liberal Alliance. I det nyeste skatteudspil model II foreslår Liberal Alliance at fjerne både topskatten og grænsen for beskæftigelsesfradraget. Det medfører, at marginalskatten bliver knap pct. når de allerede aftale forhøjelser af beskæftigelsesfradraget i 1 indregnes, jævnfør tabel 1. I det tidligere forslag model I fjernes topskatten, og bundskatten reduceres med 1,95 pct. point, således at den samlede marginalskat bliver pct. Tabel 1. Ændrede satser ved Liberal alliances skatteforslag 1 Model I bundskat ændring Model II besk.fradrag Arbejdsmarkedsbidrag ændring Beskæftigelsesfradrag, sats 7,5 7,5 7,5 Beskæftigelsesfradrag, loft (ingen) Bundskat 6,83,88-1,95 6,83 Kommune- og sundhedsskat 9,91 9,91 9,91 Topskat Marginalskat* 55,6, -15,6 39,6-15,6 Anm.: Marginalskatten regnes som 8+(1-8-7,5) /1*9,91+(1-8) /1*6,83=39,6, Kilde: AE p.b.a. Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel. Liberal Alliances nye udspil koster omkring mia. kr. i 1, jævnfør tabel. Dette er billigere end deres tidligere udspil, hvor bundskatten bliver reduceret, som koster omkring 35 mia. kr. Det nye udspil model II er billigere, som følge af, at marginalskatten primært reduceres ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Dette er relativt billigt fordi det kun berører indkomster over den nuværende grænse, svarende til indkomster fra omkring 33. kr. Ændringen af beskæftigelsesfradraget koster således kun,7 mia. kr. Tabel. Direkte udgifter til skatteudspil, mia. kr. i 1. Model I bundskat Model II Beskæftigelsesfradrag Topskat -15,3-15,3 Bundskat -, Beskæftigelsesfradrag loft -,7 I alt, mia. kr. -35,3 -, Kilde: AE på baggrund registerdata fra Danmarks Statistik. I model I reduceres bundskatten for at opnå lavere marginalskat. Dette er en skattelettelse til næsten alle i hele befolkningen også almindelige lønmodtagere og pensionister, hvilket gør forslaget relativt dyrt, svarende til omkring mia. kr. for bundskattereduktionen alene.
3 Skæv fordelingsprofil Det nye forslag model II medfører en langt mere skæv fordeling af skattelettelserne end det tidligere forslag. Mens skattelettelserne til den rigeste tiendedel af befolkningen i begge modeller udgør omkring 18 mia. kr., er skattelettelserne til den resterende del af befolkningen markant lavere i model II, jævnfør figur 1. Figur 1 Skattelettelserne fordelt på deciler, mia. kr Model I, bundkskat Model II, beskæftigelsesfradrag Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte. De individuelle skattelettelser er fordelt på deciler i forhold til individuelle disponible indkomster. Omkring 9 pct. af de mia. kr., som skattelettelsen udgør i model II, tilfalder de ti procent rigeste familier, jævnfør tabel 3. Det tidligere forslag, hvor bundskatten sænkes, har en lidt mindre skæv fordeling, således vil godt halvdelen af skattelettelserne tilfalde den rigeste tiendedel af befolkningen. Målt i kr. udgør begge forslag massiv skattelettelse til de rigeste i samfundet. Den rigeste 1 procent af befolkningen får således skattelettelser på henholdsvis 11. kr. og 1. kr. Det svarer til, at der gives skattelettelser for 6 mia. kr. alene til den rigeste procent af befolkningen. Den gennemsnitlige skattelettelse for befolkningen som helhed er henholdsvis 6. kr. og 3. kr. jævnfør tabel 3. Tabel 3. Skattelettelser til de rigeste i befolkningen Andel Model I, bundskat Gns. Skattelettelse Provenu, mia. kr. Model II, beskæftigelsesfradrag Andel Gns. Skattelettelse Top 1 pct Top 5 pct Top 1 pct Alle Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte De individuelle skattelettelser er fordelt på fraktiler i forhold til individuelle disponible indkomster. Provenu, mia. kr. Fordelingsmæssigt medfører LA s nye skatteudspil, at almindelige lønmodtagerfamilier ikke får del i skattelettelserne til de rigeste i samfundet. En lønmodtagerfamilie, der har indkomster op til omkring 3
4 33. kr. svarende til den nuværende grænse for beskæftigelsesfradrag, får kr. i skattelettelse. Samtidigt vil en direktørfamilie, som den defineres af Økonomi og Indenrigsministeriet, få en skattelettelse på 78. kr., svarende til over 6.5 kr. om måneden, jævnfør tabel. Tabel. Samlet skattelettelse for to familietyper ved model II Lønmodtager* Direktør* Enlig Par Enlig Par Topskat Beskæftigelsesfradrag Samlet skattelettelse, kr Anm.: Lønmodtagerfamilier antages at have lønindkomst svarende til den nuværende grænse for beskæftigelsesfradrag, hvilket udgør 38. kr. Direktørfamilier svarer til Familietype 1 i Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel, hvor en direktør antages at tjene kr. og ægtefællen antages at tjene 69.7 kr. Kilde: AE på baggrund af Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel. Indføres Liberal Alliances tidligere forslag hvor bundskatten reduceres svarende til model I i tabel 1 vil skatten blive reduceret for hovedparten af alle familier, det vil dog fortsat være meget skævt fordelt både nominelt og relativt til indkomst. Lønmodtagerfamilien vil således få en skattelettelse på 1. kr., mens direktørfamilien vil få en skattelettelse på 85.7 kr., jævnfør tabel 5. Tabel 5. Samlet skattelettelse for to familietyper ved model I Lønmodtager* Direktør* Enlig Par Enlig Par Topskat Bundskat Samlet skattelettelse, kr Anm.: Lønmodtagerfamilier antages at have lønindkomst svarende til den nuværende grænse for beskæftigelsesfradrag, hvilket udgør 38. kr. Direktørfamilier svarer til Familietype 1 i Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel, hvor en direktør antages at tjene kr. og ægtefællen antages at tjene 69.7 kr. Kilde: AE på baggrund af Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel. Omkring 15. personer vil få gevinst af fjernelse af topskatten, disse befinder sig primært i blandt den rigeste tiendedel af befolkningen, svarende til 1. decil i figur a. En lille gruppe befinder sig desuden blandt de 1 til procent rigeste, svarende til 9. decil. For topskattebetalere i 1. decil udgør den gennemsnitlige skattelettelse knap 3. kr. årligt. Ændringerne af beskæftigelsesfradraget berører udelukkende beskæftigede med indkomster over den nuværende grænse, svarende til indkomst omkring 33. kr. Fig. a. Gns. skattelettelse fordelt på deciler Fig. b. Gns. skattelettelse fordelt på deciler Topskat Beskæftigelsesfradrag Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte
5 Samlet set medfører det nye skatteudspil, at næsten alle skattelettelserne bliver givet til den rigeste tiendedel af befolkningen. Den rigeste tiendedel får i gennemsnit over 7.3 kr., mens de 7 nederste tiendedele af befolkningen ikke får nogen gevinst, jævnfør figur 3b. Fig. 3a. Skattelettelse model I, på deciler Fig. 3b. Skattelettelse model II, deciler Topskat Bundskat Topskat Beskæftigelsesfradrag Anm.: Gns. skattelettelse ift. befolkningen Kilde: AE pba. registerdata fra Danmarks Statistik Anm.: Gns. skattelettelse ift. befolkingen Kilde: AE pba. registerdata fra Danmarks Statistik Sammenlignes Liberal Alliances skatteudspil med model I, som LA tidligere har foreslået, ses, at det nye udspil har bidraget markant mere til øget indkomstulighed. Dette skyldes at en reduktion af bundskatten, vil medføre skattelettelser til næsten hele befolkningen, ligeledes at reduktioner af bundskatten er næsten proportionalt fordelt over hele befolkningen, jævnfør figur 3a. Indkomstforskelle Der er store forskelle på de disponible indkomster i de enkelte deciler. Personerne i tiende decil, som får 9 pct. af skattelettelsen, har i forvejen disponible indkomster (efter skat), der tre gange så høje som den gennemsnitlige disponible indkomst for de 7 procent som ikke får glæde af skattelettelsen, jævnfør tabel 6. Tabel 6. Indkomstgræn ser for deciler og gennemsnitsindkomster Decil Decilgrænse, disponibel indkomst over: Gennemsnitlig Disponibel indkomst Gennemsnitlig bruttoindkomst (før skat) Anm.: Deciler er beregnet i forhold til individuelle disponible indkomster. 5
6 Reduktion af offentlig service Bliver skattelettelserne finansieret ved en reduktion af den offentlige service, vil det medføre en yderligere skævvridning. Det skyldes at den offentlige service i højere grad går til almindelige danskere, mens de rigeste bruger mindre end gennemsnittet, jævnfør figur. Figur. Reduktion af offentlige service Model I, bundskat Model II, beskæftigelsesfradrag Anm: Decilierne er beregnet for disponible indkomster ekvivalerede over familien. Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Analyse nr. 9, april 13. Stor omfordeling via offentlig service, Økonomi og Indenrigsministeriet Den rigeste tiendedel bruger således 6 pct. af den offentlige service og er dermed underrepræsenteret. Hvis skattelettelserne i model II, hvor beskæftigelsesfradraget reduceres, bliver finansieret ved at reducere offentlig service, vil det kun medføre et tab af service for den rigeste tiendedel svarende til 1,3 mia. kr., jævnfør tabel 8. Tabel 8. Fordeling af offentlige service Deciler Model I, bundskat Model II, beskæftigelsesfradrag 1,1,3 11,,3 1 3,3, 1,, ,9, ,7, , 1, ,1 1,7 9 9,6 1,5 7 1,3 1,3 6 Andele procent I alt 35,7 1 Anm: Decilierne er beregnet for disponible indkomster ekvivalerede over familien. Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Analyse nr. 9, april 13. Stor omfordeling via offentlig service, Økonomi og Indenrigsministeriet 6
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Få kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Store formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Stor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan
Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft
TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Færre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
De konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Stigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere
Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet
Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Uligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom
DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Formuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?
De rigeste vandt på finansloven 216 hvem skal nu tilgodeses? På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finansloven for 217. Ser man på, hvilke grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne
Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Singlerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk