Stress, sygepleje og kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress, sygepleje og kvalitet"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Anne Sygeplejerskeuddannelsen Hansen Højlund Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt Stress, sygepleje og kvalitet - Stress, nursing care and quality of health care Modul 14 - Bachelorprojekt, forår 2013 Afl.dato: 4. juni Anne Hansen Højlund Vejleder: Hanne Mette Sørensen Hold: F2010A Studienr.: Antal tegn: I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august 2010, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1,2 og 6" Opgaven må anvendes internt i uddannelsen.

2 Resumé Baggrund: Sygeplejersker i sygehussektoren oplever at være stressede. Studier har påvist, at denne stress kan svække kvaliteten af behandlingen af patienten. Behandling af høj kvalitet til patienten er et væsentligt omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen, og stress blandt sygeplejersker ses derfor som en reel problemstilling. Formål: Formålet med bachelorprojektet har været at undersøge, om og hvordan tværfagligt samarbejde og ledelse af de fagprofessionelle på en somatisk afdeling kan nedsætte risikoen for stress blandt sygeplejersker og sikre kvaliteten af patientens behandling. Metode: Empirien er indsamlet via et litteraturstudie og er belyst med teoretiske vinkler på stress, tværfagligt samarbejde og ledelsesformer i arbejdet. Konklusion: Tværfagligt samarbejde kan mindske oplevelsen af stress hos sygeplejersker. Transformationel ledelse, herunder selvledelse, kan skabe gode forudsætninger for tværfagligt samarbejde og dermed behandling af høj kvalitet til patienten. Abstract Background: Nurses in hospital settings are feeling stressed. Studies have shown that work related stress can lead to a lack of quality in patient care. The quality of patient care is a major focal point in health care settings in general, thus stress among nurses is a problem that needs drawing attention to. Aim: The aim of this project was to study if and how interprofessional teamwork and leadership affect the psychosocial work environment in order to reduce work related stress among nurses and to ensure the quality of patient care. Methods: A literature review was used to collect data which was analyzed with theoretical perspectives of stress, interprofessional teamwork, transformational and self leadership. Conclusion: Interprofessional teamwork is assumed to have a reducing effect on work related stress among nurses. Transformational and self leadership seem to create favorable circumstances for functioning interprofessional teamwork and high quality of patient care. Page ii of 37

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Litteraturgennemgang Problemstilling Problemafgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Empiri - litteratursøgning Inklusions- og eksklusionskriterier Databaser Litteraturudvælgelse Teori Robert Karasek Demand/Control Lauvås og Lauvås Tværfagligt samarbejde Forandringsledelse (transformationel ledelse) Selvledelse Analyse Stressfaktorer og tværfagligt samarbejde Arbejdsmiljømæssige faktorer Tværfagligt samarbejde Delkonklusion Ledelse Transformationel ledelse Selvledelse Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Page 1 of 37

4 8.0 Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Sygeplejerskers oplevelser af stressorer Page 2 of 37

5 1.0 Indledning Indledningsvis vil jeg til dette bahcelorprojekt kort præsentere den litteratursøgning, som er blevet foretaget under udarbejdelsen af problemstillingen. Herefter vil jeg beskrive de erfaringer fra praksis, som har inspireret mig til mit bachelorprojekt. Der tilknyttes en kort begrebsafklaring, inden litteraturen til belysning af problemstillingen vil blive inddraget. Jeg beskriver dernæst kort samfundets udvikling i relation til sundhedsvæsenet for at tilføje et yderligere perspektiv til problemet. En teoretisk forståelsesramme omkring kvalitetsforbedring vil sammen med en supplerende litteraturgennemgang føre til en problemafgrænsning, som vil munde ud i den endelige problemformulering. 1.1 Litteratursøgning Til belysning af problemstillingen har jeg fortaget litteratursøgning i både danske og internationale databaser. Jeg har anvendt Sygeplejerskens arkivdatabase, som indeholder fagspecifikke artikler og publikationer. Jeg ønskede herigennem at undersøge, hvilken viden der findes omkring stress blandt sygeplejersker. Til dette anvendte jeg følgende søgeord og kombinationer: Stress OG arbejdsmiljø, stress OG kvalitet, sygeplejersker OG stress. Litteratur fra de seneste 5 år blev taget i betragtning. Den internationale database PubMed anvendtes for at søge international litteratur. PubMed er en anerkendt database, som introduceres på sygeplejerskeuddannelsen, og som indeholder over 20 millioner referencer til videnskabelige artikler inden for bl.a. sygepleje og medicin. I min søgning inkluderede jeg engelsksprogede artikler fra de seneste 10 år og brugte følgende søgekombination af MeSHtermer og fritekst: ((nursing care) AND (work environment) AND (leadership) AND (quality of care) AND (hospital)). 1.2 Problemstilling Baggrunden for problemstillingen til dette bachelorprojekt udspringer af mine erfaringer fra min kliniske uddannelse på modul 11 og 12. I et forløb på 20 uger havde jeg min daglige gang på et nyretransplantationsafsnit på et hospital i Region Hovedstaden. Afsnittet, som var en semi-akut medicinsk afdeling, var en del af en større nefrologisk klinik. Patientgrupperne Page 3 of 37

6 indbefattede elektive patienter til transplantation, tidligere transplanterede med opståede komplikationer, patienter med akut/kronisk nyresvigt, svær hypertension eller elektrolytforstyrrelser. Afsnittet var præget af et stort patientflow pga. mange akutte patienter, og derudover var der til tider flere langtidsindlagte patienter, som havde et mere omfattende plejebehov. Plejepersonalet bestod hovedsageligt af sygeplejersker. Som studerende på denne afdeling oplevede jeg ofte en udpræget travlhed. Jeg oplevede en stor frustration over sygeplejersker, som ikke havde tid til at agere vejledere pga. stort arbejdspres, og vejledere, som følte sig utilstrækkelige, fordi de ikke havde tid til at vejlede. I forbindelse med en afsluttende intern prøve afholdtes et sygeplejefagligt forum med fire deltagende sygeplejersker. Her blev det italesat af sygeplejerskerne selv, at de ofte følte, at hverdagen var præget af stor travlhed. Nogle opgaver måtte de ofte nedprioritere eller helt frasortere, fordi andre akutte pressede sig på. Sygeplejerskerne omtalte gang på gang dem selv som stressede, og der var enighed i den opfattelse, at var arbejdspresset mindre, ville de kunne yde en bedre sygepleje, end hvad omstændighederne gjorde dem i stand til. Stress er et ord, der ofte anvendes i vidt omfang i befolkningen og i medierne i forskellige kontekster. I dette bachelorprojekt anskues stress i en arbejdsrelateret sammenhæng, og den nærmere forståelse af begrebet skal derfor findes i en beskrivelse af arbejdsrelateret stress. European Foundation for the improvement of Living and Working Conditions (2007) definerer arbejdsrelateret stress, work related stress, som en tilstand, der viser sig hos ansatte, når arbejdskrav ikke kan imødekommes pga. manglende viden, færdigheder eller muligheder. Kravene kan være relateret til tid, arbejdsbelastning, sværhedsgraden i opgaverne eller empatiske evner. I en sådan ubalance mellem krav og personlige og/eller fysiske ressourcer til rådighed, føler og oplever det stressede individ ofte bekymring, manglende overblik og dalende effektivitet i arbejdet. I relation til erfaringerne fra min kliniske uddannelse ses det, at arbejdsbelastningen på afdelingen var mere krævende, end hvad sygeplejerskerne havde ressourcer til at imødekomme, hvilket førte til at sygeplejerskernes oplevelse af kvaliteten i sygeplejen dalede. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 temarapporten Arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2009), hvori det via litteraturstudier fremgår, at arbejdsmiljømæssige faktorer har betydning for kvaliteten af sygeplejen. Der ses bl.a. en Page 4 of 37

7 overvejende sammenhæng mellem lav normering af plejepersonalet og flere komplikationer under indlæggelse, større dødelighed blandt patienter og øget grad af stress og udbrændthed blandt personale (Sundhedsstyrelsen 2009). Ydermere henviser rapporten til en amerikansk undersøgelse, som påviser sammenhæng mellem høj belægningsprocent og forekomsten af utilsigtede hændelser. I forhold til plejepersonalers oplevelse af arbejdsmiljøet peger danske undersøgelser på, at personalet forbinder et højt arbejdspres med risikoen for, at der opstår utilsigtede hændelser (Sundhedsstyrelsen 2009). En anden dansk rapport udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd (Andersen og Wiegman 2008) finder i litteraturen belæg for en sammenhæng mellem en højere bemanding af sygeplejersker og lavere forekomst komplikationer såsom blodbaneinfektioner, urinvejsinfektioner, fald og lungebetændelse. Oplevet stress blandt sygeplejersker samt et dårligt organisatorisk klima øger risikoen for kvalitetssvigt (Andersen og Wiegman 2008). Der tegner sig altså et billede af, at sygeplejerskers arbejdsmiljø under visse omstændigheder udgør en risiko for kvalitetsbrist i plejen og behandlingen af patienten. Det er i denne sammenhæng væsentligt at nævne, at det i Sundhedsloven er defineret, at det enkelte individ i det danske samfund skal have adgang til behandling af høj kvalitet (Indenrigs-og Sundhedsministeriet 2010). Kvalitet i Sundhedsvæsenet har for alvor været et tema siden 1990 erne med iværksættelsen af diverse strategier, projekter og patienttilfredshedsundersøgelser. Udviklingen har ført til Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, som siden 2009 har eksisteret som et sammenhængende kvalitetssystem i det danske sundhedsvæsen. Visionen med DDKM er bl.a. at skabe bedre og sammenhængende patientforløb, at forebygge fejl, der kan koste liv, livskvalitet og ressourcer, at inddrage viden fra forskning og erfaring i den daglige praksis og at forbedre sundhedsvæsenet konstant (Mainz og Rhode 2011, s. 271). DDKM bygger på målbare kvalitetsstandarder, som er udviklet på baggrund af videnskabelig litteratur og ekspertkonsensus. Sygeplejersken har via sin autorisation pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010). Denne pligt er en professionsnorm og indbærer, at sygeplejersken altid skal handle ud fra den almindeligt anerkendte standard på det respektive område (Kristensen 2011). Sygeplejersken har således et juridisk ansvar i sin praksis-udøvelse, som eksempelvis at følge fastsatte retningslinjer eller vejledninger i afdelingen for at sikre kvaliteten. Page 5 of 37

8 Men sygeplejerskens praksis påvirkes ikke kun af politiske aktører. Det danske samfunds udvikling påvirker sundhedsvæsenet på forskellig vis. Demografisk set øges den ældre del af befolkningen og antallet af kronikere, der skal behandles. Større viden og flere teknologiske muligheder fører til nye og flere behandlingsmetoder, som øger borgernes forventningspres til sundhedsvæsenet. De ønsker den bedst mulige behandling. Samtidig befinder samfundet sig i en situation, som stiller økonomiske krav om besparelser i den offentlige sektor pga. tidligere budgetoverskridelser og finanskrisens udbrud i Der er idag ikke tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer til at imødekomme de krav, som samfundsudviklingen stiller (Pedersen, Bech og Vrangbæk 2011; Danske Regioner 2012). Der rejser sig i denne forbindelse spørgsmål omkring, hvordan sundhedsvæsenet skal takle en stor arbejdsbelastning med begrænsede økonomiske ressourcer uden at gå på kompromis med kvaliteten? I terminologien inden for kvalitetsudvikling opereres der med begreberne struktur, proces og resultat. Struktur skal ses som de rammer, sundhedsydelserne i sundhedsvæsenet leveres inden for, eksempler herpå gives nedenfor. Proces er selve pleje og behandling, diagnosticering, rehabilitering m.m. Resultat beskrives som effekten af indsatsen og patientens tilfredshed med denne (Bartels, Mainz og Pedersen 2011). For at skabe en teoretisk forståelse for mulighederne for kvalitetsforbedring og evaluering, fremsætter Bartels, Mainz og Pedersen (2011) følgende årsagssammenhæng struktur proces resultat. De strukturelle faktorer, som har betydning for kvaliteten i sundhedsydelserne er, udover de fysiske rammer som bygninger og teknologisk tilgængelighed, også personalenormering, organisationskultur og arbejdstilrettelæggelse (Bartels, Mainz og Pedersen 2011). Jævnfør den skitserede årsagssammenhæng, kan de nævnte faktorer påvirke behandlingsindsatsen og i sidste ende resultatet af behandlingen og patientoplevelsen af denne. I forhold til arbejdsrelateret stress viser en undersøgelse (Wethje og Borg 2008), at sygeplejersker, der oplever lav ledelseskvalitet og dårligt arbejdsmiljø også ofte oplever at være stressede. Undersøgelsen påpeger, at de stressorer, som påvirker arbejdsmiljøet negativt og øger sygerplejerskens oplevelse af stress, foruden lav ledelseskvalitet også omfatter højt arbejdstempo, stor arbejdsmængde og høj rolleuklarhed. I relation hertil påviser Mc.Gillis Hall og Doran (2007) i deres studie, at jo større arbejdsbelastning, des dårligere oplever Page 6 of 37

9 sygeplejersken kvaliteten af plejen at være. Endvidere tyder deres resultater på en sammenhæng mellem jobtilfredshed, arbejdsrelateret stress og kvaliteten i sygeplejerskens arbejde. Studiets undersøgelse af sygeplejerskernes arbejdsmiljø konkluderer, at der gennem ledelse kan skabes et arbejdsmiljø, der fremmer sygeplejens kvalitet, da sygeplejersker med et positivt syn på ledelsen i højere grad oplever stor tilfredshed i arbejdet (Mc.Gillis Hall og Doran 2007). Disse resultater understøtter således umiddelbart årsagssammenhængen mellem struktur, proces og resulatet, som tidligere blev nævnt. Ledelse i sundhedsvæsenets organisation kan inddeles i tre niveauer, henholdvis det strategiske niveau, det taktiske niveau samt det operationelle niveau (Lindén 2003). Strategisk ledelse omhandler overordnede visioner og mål i et fremtidsperspektiv. Det sker både på det politiske plan, eksempelvis med indførelsen af DDKM, og også i den øverste ledelse på det enkelte hospital, hvor målsætningerne for det konkrete hospital fastlægges. Den taktiske ledelse fokuserer på, hvordan de fremsatte mål skal nås, og det operationelle niveau er selve udførelsen af opgaverne, der skal sigte imod visionerne. I forhold til sygeplejen i praksis er det det operationelle plan, som er nærmest det daglige arbejde i et afsnit. Afdelingssygeplejersken har her det overordnede ansvar for ledelse, koordinering og udvikling af det respektive afsnits sygepleje (Sørensen 2011). På et medicinsk afsnit, som det hvorfra mit erfaringsgrundlag udspringer, er der udover sygeplejersker tilknyttet flere faggrupper, såsom sosu-assistenter, læger, fysioterapeuter, diætister og andre specialister. At kunne manøvrere mellem flere faggrupper med hver deres perspektiv på behandling og krav på autonomi stiller krav til ledelsen. Samarbejde omkring pleje og behandling har betydning for patientens udbytte, og ledelsesformen må derfor prioritere dette. Derudover forventes det, at samarbejde skaber en synergieffekt, og at der opnås en mere effektiv udnyttelse af personalets ressourcer (Sørensen og Uhrenfeldt 2011). 1.3 Problemafgrænsning Praksiserfaring og litteraturgennemgang viser, at arbejdsrelateret stress, hvor stor arbejdsbelastning og utilstrækkelige personlige og/eller fysiske ressourcer skaber en psykisk ubalance, er et kendt fænomen blandt sygeplejersker. Der er videnskabelige beviser for, at denne stress kan resultere i kvalitetssvigt i sygeplejen. Patienten har rent juridisk krav på behandling af høj kvalitet, og sygeplejersken er via sin autorisation forpligtet til at yde en Page 7 of 37

10 sådan behandling. Når kvalitetsudvikling samtidig siden 1990 erne har været et stort omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen, senest med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel, bør arbejdsrelateret stress hos sygeplejersker derfor ses som en relevant problemstilling. Samfundets udvikling i forhold til bl.a. demografi, teknologi og behandlingsmuligheder skaber yderligere udfordringer for sundhedsvæsenet, og med begrænsede økonomiske ressourcer kan det være nødvendigt at tænke i strukturelle forbedringer for at sikre kvaliteten. Ledelse har vist sig at have indflydelse på sygeplejerskers tilfredshed og kvalitet i arbejdet. Afdelingsledelsen spiller derfor en væsentlig rolle, da det er igennem denne, at et afsnits sygepleje ledes, koordineres og udvikles. En ledelsespraksis der fremmer samarbejdet mellem fagprofessionelle på en afdeling kan forventes at opnå en bedre udnyttelse af personaleressourcer, og dette er af betydning for patientens udbytte (Sørensen og Uhrenfeldt 2011). Den præsenterede problemstilling og ovenstående afgrænsning fører til følgende problemformulering: 1.4. Problemformulering Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde for det psykiske arbejdsmiljø på en somatisk afdeling i sygehussektoren? Og hvordan kan ledelsen, qua denne viden, arbejde til fordel for at nedbringe risikoen for arbejdsrelateret stress blandt sygeplejerskerne og dermed fremme kvaliteten af patientens pleje og behandling? Page 8 of 37

11 2.0 Metode og teori I det følgende præsenteres først den videnskabsteoretiske position, jeg har valgt at have i udarbejdelsen af dette bachelorprojekt, og hvordan jeg ud fra denne griber min analyse an. Herefter gennemgåes metoden, gennem hvilken jeg har indsamlet min empiri, samt de teoretiske vinkler, jeg har valgt at analysere denne empiri udfra Videnskabsteoretisk position I bearbejdelsen af den præsenterede problemformulering vælger jeg at have en grundlæggende humanvidenskabelig tilgang. I denne videnskabelige tradition anses mennesket som et tænkende, følende og handlende subjekt, og man ønsker at forstå relationer og sammenhænge (Lyngaa og Jørgensen 2007). Denne tilgang anser jeg at være relevant, da jeg, som problemformuleringen antyder, ønsker at undersøge menneskelige forhold og relationer og et psykologisk aspekt som stress. Udfra denne tilgang arbejder jeg mig gennem empirien ud fra en hermeneutisk tilgang, som bl.a. er beskrevet af Hans-Georg Gadamer ( ). Hermeneutikken handler om forståelse og fortolkning. Fænomener, objekter, personer eller handlinger fortolkes af iagttageren på baggrund af en for-forståelse. I et sigte mod at skabe en større forståelse, skal der skabes en bevidsthed omkring for-forståelsen, som vil gøre det muligt at være ydmyg omkring denne. Dermed kan for-forståelse sættes i spil og der vil være et åbent rum for at udvide sin forståelseshorisont (Birkler 2007). Jeg anvender den hermeneutiske tilgang i dette bachelorprojekt, da jeg anskuer min empiri via teori omkring stress og tværfagligt samarbejde for at skabe en større forståelse af det tværfaglige samarbejdes betydning for det psykiske arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Denne forståelse, som vil indgå som delkonklusion på første del af analysen, ser jeg som relevant i forhold til anden og sidste del af analysen. Her ønsker jeg med teori omkring ledelse og med inddragelse et konkret eksempel på, hvordan tværfagligt samarbejde kan udspille sig i praksis, at opnå en forståelse for, hvordan ledelse kan være med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for sygeplejerskerne og derigennem opretholde kvaliteten af plejen og behandlingen til patienten. I dette bachelorprojekt sættes der lighedstegn mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og lav risiko for stress. Page 9 of 37

12 2.2 Empiri - litteratursøgning Jeg vælger til dette bachelorprojekt at benytte et litteraturstudie som metode til indsamling af empiri. Selve litteratursøgningsprocessen samt litteraturudvælgelsen beskrives nedenfor. Først gennemgåes de inklusions- og eksklusionskriterier, som jeg har vurderet litteraturen ud fra i søgeprocessen. Dernæst præsenteres de anvendte søgedatabaser samt den udvalgte litteratur, som bliver brugt som hovedelementer i analyseafsnittet. Selve søgeprotokollen er vedlagt som bilag (se bilag 1) Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusion Eksklusion Dansk, norsk og engelsksproget Litteratur med udgangspunkt fra ikkeskandinaviske litteratur og ikke-vestligt Publikationer fra de seneste 10 år orienterede lande. ( ) Videnskabelige artikler, reviews, Skønlitteratur og dagbladsartikler Videnskabelige artikler, som ej er publikationer fra faglige og offentlige peer-reviewed institutioner, kandidatafhandlinger, Ph.D afhandlinger Litteratur, der tager udgangspunkt i forhold i sygehussektoren I forhold til de geografiske eksklusionskriterier, så begrundes disse i, at jeg gennem litteraturen, der blev anvendt som belysning af problemstillingen, så, at meget af den forskning og de undersøgelser, som konklusionerne udsprang fra, stammede fra Skandinavien, øvrige europa, USA og vestligt-orienterede lande (eksempelvis Australien). Derfor anser jeg det som mest relevant, at anvende litteratur fra samme geografiske forhold frem mod en besvarelse af min problemformulering. Page 10 of 37

13 2.2.2 Databaser Sygeplejersken: Fagblad udgivet af Dansk Sygeplejeråd, fagforeningen for danske sygeplejersker. Indeholder journalistiske og faglige artikler, annoncer og meddelelser med relevans for sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråds medlemmer. PubMed: International database med referencer til over 4000 artikler fra medicinske tidsskrifter under emner som medicin, sygepleje og sundhedsvæsen. CINAHL: International database, bl.a. med referencer til fuldtekstartikler i over 700 tidsskrifter, samt Ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser. Relevans for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi m.m Litteraturudvælgelse Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred. Stress blandt sygeplejersker (Wethje og Borg 2008) Udgangspunktet for første delanalyse er SATH-rapporten (Wethje og Borg 2008), som kort blev inddraget i indledningen. Denne rapport er udarbejdet på et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet med udarbejdelsen af rapporten har været at belyse, hvorledes sygeplejerskers livsvilkår, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø og relationer påvirker deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Herudover, om der er sammenhæng mellem stress og sygefravær og ønske om jobskifte. Resulaterne stammer fra en dataindsamling via et spørgeskema, som blev postomdelt til 6228 danske erhvervsaktive sygeplejersker, der tilfældigt blev valgt ud fra Dansk Sygeplejeråds medlemsregister. Indsamlingen foregik i perioden fra 23. april 2007 til og med juni Undersøgelsen baserer sig på 4950 besvarelser fra sygeplejerkser inden for sygehus-, primær- og uddannelsessektoren, svarende til en besvarelsesprocent på ca. 79 %. Rapporten konkluderer, at der er stor forskel på sygeplejerskers oplevelse af stress afhængig af afdelingstype. Sygeplejersker på medicinske afdelinger og i primærsektoren oplever eksempelvis i høj grad at være mere stressede end sygeplejersker på andre afdelinger. Resultaterne viser også, at der er store forskelle i, hvordan arbejdsmiljøet opleves afhængigt Page 11 of 37

14 af afdelingstype. Der ses derudover, at sygeplejersker angiver stress til at være en årsag til sygefravær og jobskifte. Jeg finder denne rapport relevant at anvende i første del af analysen, hvor jeg undersøger, hvilke faktorer, sygeplejersker anser påvirker deres oplevelse af stress. En viden som er nødvendig for en nærmere forståelse af sygeplejerskers stress, og endvidere hvordan oplevelsen af stress kan reduceres til fordel for patientens behandlingskvalitet. Representing complexity weel: a story about teamwork, with implications for how we teach collaboration (Lingard et al. 2012) Denne artikel er udvalgt via søgning i PubMed og CINAHL, og er en videnskabelige artikel omhandlende kompleksiteten i samarbejdet, som det praktiseres på en afdeling for organtransplantation på et hospital i Canada. Undersøgelsen bygger på et etnografisk studie, som havde til formål at frembringe en beskrivelse af, hvordan samarbejde foregår i praksis med et særligt fokus på, hvordan udfordringer, som opstår i det daglige arbejde, imødekommes og løses af de samarbejdende parter. Studiets empiriske materiale består af mere end 100 timers observationer, 30 felt interviews og 17 formelle interviews med 39 ansatte i afdelingen. Både medicinsk og kirurgisk personale var inddraget og indbefattede bl.a. sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og organdonationskoordinatorer. Resultaterne viser, at udfordringer i samarbejdet mellem fagprofessionelle kan kategoriseres i forhold til, hvor i et samarbejde de opstår. Core team challenges involverer de ansatte i transplantationsafdelingen, patienter og pårørende. Interservice challenges involverer ansatte i den pågældende afdeling og ansatte på andre afdelinger i hospitalet. Outside challenges involverer ligeledes de ansatte i afdelingen samt klinikere og/eller sociale og administrative samarbejdspartnere uden for hospitalsregi. Forfatterne konkluderer, at resultaterne bidrager til en nærmere forståelse af kompleksiteten af samarbejde på tværs af fag- og specialegrænser, og at denne forståelse vil kunne anvendes i undervisning i samarbejde mellem fagprofessioner. En af de patientcases, som studiets resultater bygger på, bliver præsenteret i artiklen for at eksemplificere, hvilke udfordringer det er, som kan opstå under et samarbejde. Jeg anvender casen i min analyse for gennem citater at vise et konkret eksempel på, hvordan et samarbejde mellem fagprofessioner kan udfolde sig i praksis. Dette vil dokumentere de udfordringer, Page 12 of 37

15 ledelsen af de sundhedsprofessionelle står over for. Det antages, at der gennem en analyse med et ledelsesteoretisk aspekt, kan skabes en forståelse for, hvordan ledelsen kan forbedre det tværfaglige samarbejde og dermed sikre kvaliteten af patientens behandling. 2.3 Teori I det følgende gennemgåes kort de teoretiske vinkler, som vil blive anvendt i besvarelsen af problemformuleringen Robert Karasek Demand/Control I forlængelse af definitionen af arbejdsrelateret stress, som blev præsenteret i indledningen, anvendes Robert Karaseks demand (krav) / control (kontrol) model til at opnå en dybere forståelse for det psykosociale arbejdsmiljø (Karasek og Theorell 1990). Modellen beskriver, hvordan ansattes færdigheder, kompetencer, indflydelse i beslutningstagen (kontrol) og psykologiske krav, eksempelvis i form af arbejdsbelastning (krav), påvirker det psykosociale arbejdsmiljø. Graden af kontrol påvirkes desuden af to variabler, henholdsvis indflydelse og udviklingsmuligheder. Karasek opererer med en grafisk model af de forskellige påvirkninger, som krav og kontrol har på hinanden, og herudfra inddeles fire forskellige job karakteristikker: 1) High-strain job (belastet job), 2) Active job (aktivt job), 3) Low-strain job (afslappet job), 4) Passive job (passivt job). High-strain job (belastet job) beskrives af Karasek som værende et stressudløsende job. Figuren nedenfor er oprindeligt udarbejdet af Robert Karasek, her præsenteres den med danske oversættelser af begreberne. (Karasek og Theorell 1990) Page 13 of 37

16 Jeg vælger Karaseks model til belysning af sygeplejerskernes stress for at opnå en dybere forståelse af, hvad der udløser oplevelsen af stress. Denne viden antager jeg at kunne anvende i min videre analyse af, hvordan man således kan påvirke bestemte faktorer for at mindske stress og dermed fremme kvaliteten af sygeplejen, der ydes til patienten Lauvås og Lauvås Tværfagligt samarbejde I indledningen blev det anført, at en ledelsespraksis, som fungerer fremmende for samarbejdet mellem fagprofessioner, vil skabe en mere effektiv udnyttelse af personalets ressourcer, og herfra udledtes problemformuleringen til at omhandle samarbejdets indflydelse på stress. I analyseafsnittet anvendes begrebet tværfagligt samarbejde (Lauvås og Lauvås 2010) som en nærmere definition af samarbejdet mellem fagprofssioner. Ifølge forfatterne (Lauvås og Lauvås 2010) kan det tværfaglige samarbejde anskues fra forskellige teoretiske perspektiver: 1) Det socialpsykologiske perspektiv 2) Professionsperspektiver 3) Organisationsperspektivet 4) Det kundskabssociologiske perspektiv. Jeg anvender teorien omkring tværfagligt samarbejde i analysens første del. Jeg ønsker med udgangspunkt i begreber fra det socialpsykologiske perspektiv at undersøge, hvordan tværfagligt samarbejde kan påvirke oplevelsen af stress hos sygeplejersker. Det gør jeg med baggrund i den forståelse jeg gennem Karseks teori netop har opnået af, hvad der udløser stress hos sygeplejersker Forandringsledelse (transformationel ledelse) Jeg vil i analysens anden del inddrage teori omkring forandringsledelse eller transformationel ledelse. Begge udtryk vil blive anvendt i samme betydning. Begrebet forandringsledelse er beskrevet af Sørensen og Uhrenfeldt (2011) og omhandler den måde, forandringer kan iværksættes og gennemføres. Forandringer kan være nødvendige pga. eksempelvis negativ omtale, patienters oplevelser af fejl eller planer og strategier, som ikke fungerer (Sørensen og Uhrenfeld 2011).. Dette teoretiske perspektiv omkring transformationel ledelse ser jeg relevant at anvende i analysens anden fase, hvor jeg vil skabe en forståelse for, hvordan ledelsen kan influere på det Page 14 of 37

17 tværfaglige samarbejde i praksis. Dermed også hvilken indflydelse ledelsen kan have på sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø og på kvaliteten af patientens behandling Selvledelse Forandringsledelse står i tæt forbindelse med begrebet selvledelse, som er beskrevet af Raffnsøe-Møller (2011), og gennem anvendelsen af transformationel ledelse som teoretisk perspektiv, vil selvledelse således også blive inddraget i analysen. Denne teoretiske tilgang bygger bl.a. på, som Raffnsøe-Møller (2011) beskriver det, selvets indre kraft og vilje, og de barrierer, som kan forhindre selvbestemmelse og indflydelse i omverden. Selvledelse handler med andre ord også om at bestemme og guide sig selv ud fra værdier (Raffnsøe-Møller 2011, s. 199). Begrebet anvendes i dette bachelorprojekt i forlængelse af transformationel ledelse i ønsket om at opnå en forståelse for, hvordan ledelse kan påvirke sygeplejerskens oplevelse af stress og således kvaliteten af patientens behandling Page 15 of 37

18 3.0 Analyse Analysen i dette bachelorprojekt opdeles i to. Første del omhandler sygeplejerskers oplevelse af stressudløsende faktorer på arbejdspladsen udfra den omtalte SATH-rapport (Wethje og Borg 2008). Disse anskues i lyset af Karaseks krav/kontrol model for at opnå en dybere indsigt i, hvordan disse faktorer udløser stress. Hernæst inddrages teorien omkring tværfagligt samarbejde med særligt fokus på et socialpsykologisk perspektiv i forhold til de stressudløsende faktorer. Denne første del munder ud i en delkonklusion over en forståelse af, hvilken betydning det tværfaglige samarbejde kan have for sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø og dermed for kvaliteten af patientens behandling. Dernæst, i anden del, præsenteres et eksempel på, hvordan et samarbejde mellem forskellige fagprofessioner og specialer viser sig i praksis. Gennem teori omkring transformationel ledelse og herunder selvledelse, søges en forståelse af, hvordan det tværfaglige samarbejde kan påvirkes af ledelsen, og hvordan man herved kan sikre kvaliteten af sygeplejerskens pleje af patienten. 3.1 Stressfaktorer og tværfagligt samarbejde I bilag 2 ses en tabel over restultaterne fra Wethje og Borgs (2008) undersøgelser af sygeplejerskers oplevelse af stress. For at simplificere og overskueliggøre analysen, anvender jeg data fra sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger. Dette valg træffer jeg samtidig også på det grundlag, at det er fra en medicinsk afdeling, at mine praksiserfaringer stammer, og det vil derfor have den stærkeste relation til den præsenterede problemstilling Arbejdsmiljømæssige faktorer Jf. bilag 2 anses følgende faktorer at virke stressudløsende: - Arbejdstempo - Rollekonflikt - Arbejdsmængde - Anerkendelse - Indflydelse - 3-holdsarbejde - Udviklingsmuligheder - Overarbejde - Rolleuklarhed - Minus frokostpause Page 16 of 37

19 Arbejdsmængden kan af sygeplejerskerne synes som en årsag til oplevelsen af stress. Sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger oplever altså mange opgaver, de skal tage sig af. Samtidig anføres arbejdstempoet som en arbejdsmiljøfaktor, der øger stress i arbejdet. De to faktorer må unægteligt hænge sammen, da en stor arbejdsmængde må antages at kunne relateres til krav om højt arbejdstempo i bestræbelserne på at imødekomme alle opgaver. Sygeplejerskerne oplever tillige overarbejde og manglende frokostpause, som også kan have indflydelse på forekomsten af stress, hvilket må kunne ses i sammenhæng med kravet om at imødekomme arbejdsmængden inden for den givne arbejdstid. 3-holdsarbejde angives også at være en stressudløsende faktor. Der kan altså være nogle særlige organisatoriske rammer og bestemmelser, som kan øge stress hos sygeplejerskerne. Anerkendelse, indflydelse og udviklingsmuligheder bliver af sygeplejerskerne også set som betydningsfulde for oplevelsen af stress. I forhold til anerkendelse, så har sygeplejersken, underforstået, altså et behov for, at der bliver lagt mærke til det arbejde, hun/han udfører. Indflydelse kan ses som at omhandle autonomi og muligheden for at påvirke omgivelserne via denne. Udviklingsmuligheder kan forstås som et ønske om at kunne dygtiggøre sig fagligt, at kunne blive udfordret og ikke være fastlåst i sin position. Rollekonflikter og rolleuklarheder i den medicinske afdeling angives til at være yderligere faktorer, der kan udløse stress hos sygeplejerskerne. Rollekonflikter må forstås som værende en form for uoverensstemmelser mellem flere roller/personer. Der må altså her antages at være en relationel dimension, som kan være afgørende for, om sygeplejerskerne oplever stress. Rolleuklarhed må forstås som en vis grad af usikkerhed, der opstår hos sygeplejersken selv, i forhold til sin egen rolle, eller som ligesom rollekonflikter forekommer i interaktionerne mennesker imellem. I Karaseks forståelse af stress, opstår det stressende/belastende job, jf. figuren på s. 13, ved en kombination af høje krav i arbejdet og lav grad kontrol, herunder indflydelse og udviklingsmuligheder (anføres ord i kursiv henvises til Karaseks teoretiske forståelse. Anføres ord ikke i kursus henvises til sygeplejerskes angivelser). Ud fra denne optik er det således ikke en stor arbejdsmængde eller et højt arbejdstempo alene, der gør udslaget, om sygeplejersken føler sig stresset. Og på samme måde er det heller ikke kun den manglende oplevelse af udviklingsmuligheder, som har negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Det er altså kombinationen af faktorer, som afgør, hvorvidt sygeplejerskerne føler sig Page 17 of 37

20 stressede, og dermed hvordan kvaliteten af plejen og behandlingen af patienten bliver. Øges eksempelvis faktorerne indflydelse og udviklingsmuligheder, vil sygeplejerskerne ifølge Karasek kunne imødekomme høje krav i arbejdsopgaverne, og de vil kunne opleve et aktivt job med læring og vækst, som vil virke befordrende for effektiviteten. Neddrosles arbejdsmængden og arbejdstempoet samtidig med, at sygeplejerskerne oplever begrænsede muligheder for indflydelse og udvikling, vil de opleve et passivt job, som på sigt vil resultere i tab af motivation til arbejdet og lav grad af produktivitet (Karasek og Theorell 1990). Krav/kontrol modellen er af Karasek selv blevet udviklet med en tredje dimension, social støtte, som jeg også ønsker at inddrage her. Den ses ikke på modellen ovenfor, men defineres som de mulige sociale interaktioner på arbejdspladsen, der kan ses som hjælpsomme i forhold til at skabe øget kontrol. Disse kan både være medarbejdere, supervisorer eller ledere (Karasek og Theorell 1990). Når sygeplejerskerne påpeger, at de oplever rollekonflikter og rolleuklarheder som stressorer på arbejdet, kan dette forstås som netop sociale interaktioner, der ikke er hensigtsmæssige i forhold til at opnå kontrol. Derfor ser jeg det som relevant for besvarelsen af min problemformulering, at anspore, hvordan rollekonflikter og rolleuklarheder kan afhjælpes, således at sygeplejersken vil opnå kontrol. Dette vil jf. ovenstående lykkes, hvis sygeplejerskernes indflydelse og udviklingsmuligheder øges og der skabes positive, hjælpesomme sociale interaktioner. Herved antages det at oplevelsen af stress i sygeplejerskernes arbejde reduceres, og kvaliteten af patientens behandling forbedres Tværfagligt samarbejde På en medicinsk afdeling, eksempelvis det nefrologiske afsnit hvorudfra mine erfaringer til dette projekt udspringer, er arbejdsgangen præget af, at flere fagprofessioner har indflydelse på plejen og behandlingen af patienten. Tydeligst opleves nok læge-sygeplejerske forholdet, eksempelvis i forbindelse med den daglige stuegang, men også fysioterapeuter og diætister er repræsenteret. Interaktion mellem professionelle fra flere forskellige fag forventes, som det blev anført i indledningen, at skabe en effektiv udnyttelse af personalets ressourcer. Samarbejde kan udformes som tværfagligt samarbejde og har følgende formål, jf. Lauvås og Lauvås (2010): Page 18 of 37

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk PRÆSENTATION INDHOLD Formål, metode, afgrænsning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN

KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-33

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere