Stress, sygepleje og kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress, sygepleje og kvalitet"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Anne Sygeplejerskeuddannelsen Hansen Højlund Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt Stress, sygepleje og kvalitet - Stress, nursing care and quality of health care Modul 14 - Bachelorprojekt, forår 2013 Afl.dato: 4. juni Anne Hansen Højlund Vejleder: Hanne Mette Sørensen Hold: F2010A Studienr.: Antal tegn: I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august 2010, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1,2 og 6" Opgaven må anvendes internt i uddannelsen.

2 Resumé Baggrund: Sygeplejersker i sygehussektoren oplever at være stressede. Studier har påvist, at denne stress kan svække kvaliteten af behandlingen af patienten. Behandling af høj kvalitet til patienten er et væsentligt omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen, og stress blandt sygeplejersker ses derfor som en reel problemstilling. Formål: Formålet med bachelorprojektet har været at undersøge, om og hvordan tværfagligt samarbejde og ledelse af de fagprofessionelle på en somatisk afdeling kan nedsætte risikoen for stress blandt sygeplejersker og sikre kvaliteten af patientens behandling. Metode: Empirien er indsamlet via et litteraturstudie og er belyst med teoretiske vinkler på stress, tværfagligt samarbejde og ledelsesformer i arbejdet. Konklusion: Tværfagligt samarbejde kan mindske oplevelsen af stress hos sygeplejersker. Transformationel ledelse, herunder selvledelse, kan skabe gode forudsætninger for tværfagligt samarbejde og dermed behandling af høj kvalitet til patienten. Abstract Background: Nurses in hospital settings are feeling stressed. Studies have shown that work related stress can lead to a lack of quality in patient care. The quality of patient care is a major focal point in health care settings in general, thus stress among nurses is a problem that needs drawing attention to. Aim: The aim of this project was to study if and how interprofessional teamwork and leadership affect the psychosocial work environment in order to reduce work related stress among nurses and to ensure the quality of patient care. Methods: A literature review was used to collect data which was analyzed with theoretical perspectives of stress, interprofessional teamwork, transformational and self leadership. Conclusion: Interprofessional teamwork is assumed to have a reducing effect on work related stress among nurses. Transformational and self leadership seem to create favorable circumstances for functioning interprofessional teamwork and high quality of patient care. Page ii of 37

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Litteraturgennemgang Problemstilling Problemafgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Empiri - litteratursøgning Inklusions- og eksklusionskriterier Databaser Litteraturudvælgelse Teori Robert Karasek Demand/Control Lauvås og Lauvås Tværfagligt samarbejde Forandringsledelse (transformationel ledelse) Selvledelse Analyse Stressfaktorer og tværfagligt samarbejde Arbejdsmiljømæssige faktorer Tværfagligt samarbejde Delkonklusion Ledelse Transformationel ledelse Selvledelse Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Page 1 of 37

4 8.0 Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Sygeplejerskers oplevelser af stressorer Page 2 of 37

5 1.0 Indledning Indledningsvis vil jeg til dette bahcelorprojekt kort præsentere den litteratursøgning, som er blevet foretaget under udarbejdelsen af problemstillingen. Herefter vil jeg beskrive de erfaringer fra praksis, som har inspireret mig til mit bachelorprojekt. Der tilknyttes en kort begrebsafklaring, inden litteraturen til belysning af problemstillingen vil blive inddraget. Jeg beskriver dernæst kort samfundets udvikling i relation til sundhedsvæsenet for at tilføje et yderligere perspektiv til problemet. En teoretisk forståelsesramme omkring kvalitetsforbedring vil sammen med en supplerende litteraturgennemgang føre til en problemafgrænsning, som vil munde ud i den endelige problemformulering. 1.1 Litteratursøgning Til belysning af problemstillingen har jeg fortaget litteratursøgning i både danske og internationale databaser. Jeg har anvendt Sygeplejerskens arkivdatabase, som indeholder fagspecifikke artikler og publikationer. Jeg ønskede herigennem at undersøge, hvilken viden der findes omkring stress blandt sygeplejersker. Til dette anvendte jeg følgende søgeord og kombinationer: Stress OG arbejdsmiljø, stress OG kvalitet, sygeplejersker OG stress. Litteratur fra de seneste 5 år blev taget i betragtning. Den internationale database PubMed anvendtes for at søge international litteratur. PubMed er en anerkendt database, som introduceres på sygeplejerskeuddannelsen, og som indeholder over 20 millioner referencer til videnskabelige artikler inden for bl.a. sygepleje og medicin. I min søgning inkluderede jeg engelsksprogede artikler fra de seneste 10 år og brugte følgende søgekombination af MeSHtermer og fritekst: ((nursing care) AND (work environment) AND (leadership) AND (quality of care) AND (hospital)). 1.2 Problemstilling Baggrunden for problemstillingen til dette bachelorprojekt udspringer af mine erfaringer fra min kliniske uddannelse på modul 11 og 12. I et forløb på 20 uger havde jeg min daglige gang på et nyretransplantationsafsnit på et hospital i Region Hovedstaden. Afsnittet, som var en semi-akut medicinsk afdeling, var en del af en større nefrologisk klinik. Patientgrupperne Page 3 of 37

6 indbefattede elektive patienter til transplantation, tidligere transplanterede med opståede komplikationer, patienter med akut/kronisk nyresvigt, svær hypertension eller elektrolytforstyrrelser. Afsnittet var præget af et stort patientflow pga. mange akutte patienter, og derudover var der til tider flere langtidsindlagte patienter, som havde et mere omfattende plejebehov. Plejepersonalet bestod hovedsageligt af sygeplejersker. Som studerende på denne afdeling oplevede jeg ofte en udpræget travlhed. Jeg oplevede en stor frustration over sygeplejersker, som ikke havde tid til at agere vejledere pga. stort arbejdspres, og vejledere, som følte sig utilstrækkelige, fordi de ikke havde tid til at vejlede. I forbindelse med en afsluttende intern prøve afholdtes et sygeplejefagligt forum med fire deltagende sygeplejersker. Her blev det italesat af sygeplejerskerne selv, at de ofte følte, at hverdagen var præget af stor travlhed. Nogle opgaver måtte de ofte nedprioritere eller helt frasortere, fordi andre akutte pressede sig på. Sygeplejerskerne omtalte gang på gang dem selv som stressede, og der var enighed i den opfattelse, at var arbejdspresset mindre, ville de kunne yde en bedre sygepleje, end hvad omstændighederne gjorde dem i stand til. Stress er et ord, der ofte anvendes i vidt omfang i befolkningen og i medierne i forskellige kontekster. I dette bachelorprojekt anskues stress i en arbejdsrelateret sammenhæng, og den nærmere forståelse af begrebet skal derfor findes i en beskrivelse af arbejdsrelateret stress. European Foundation for the improvement of Living and Working Conditions (2007) definerer arbejdsrelateret stress, work related stress, som en tilstand, der viser sig hos ansatte, når arbejdskrav ikke kan imødekommes pga. manglende viden, færdigheder eller muligheder. Kravene kan være relateret til tid, arbejdsbelastning, sværhedsgraden i opgaverne eller empatiske evner. I en sådan ubalance mellem krav og personlige og/eller fysiske ressourcer til rådighed, føler og oplever det stressede individ ofte bekymring, manglende overblik og dalende effektivitet i arbejdet. I relation til erfaringerne fra min kliniske uddannelse ses det, at arbejdsbelastningen på afdelingen var mere krævende, end hvad sygeplejerskerne havde ressourcer til at imødekomme, hvilket førte til at sygeplejerskernes oplevelse af kvaliteten i sygeplejen dalede. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 temarapporten Arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2009), hvori det via litteraturstudier fremgår, at arbejdsmiljømæssige faktorer har betydning for kvaliteten af sygeplejen. Der ses bl.a. en Page 4 of 37

7 overvejende sammenhæng mellem lav normering af plejepersonalet og flere komplikationer under indlæggelse, større dødelighed blandt patienter og øget grad af stress og udbrændthed blandt personale (Sundhedsstyrelsen 2009). Ydermere henviser rapporten til en amerikansk undersøgelse, som påviser sammenhæng mellem høj belægningsprocent og forekomsten af utilsigtede hændelser. I forhold til plejepersonalers oplevelse af arbejdsmiljøet peger danske undersøgelser på, at personalet forbinder et højt arbejdspres med risikoen for, at der opstår utilsigtede hændelser (Sundhedsstyrelsen 2009). En anden dansk rapport udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd (Andersen og Wiegman 2008) finder i litteraturen belæg for en sammenhæng mellem en højere bemanding af sygeplejersker og lavere forekomst komplikationer såsom blodbaneinfektioner, urinvejsinfektioner, fald og lungebetændelse. Oplevet stress blandt sygeplejersker samt et dårligt organisatorisk klima øger risikoen for kvalitetssvigt (Andersen og Wiegman 2008). Der tegner sig altså et billede af, at sygeplejerskers arbejdsmiljø under visse omstændigheder udgør en risiko for kvalitetsbrist i plejen og behandlingen af patienten. Det er i denne sammenhæng væsentligt at nævne, at det i Sundhedsloven er defineret, at det enkelte individ i det danske samfund skal have adgang til behandling af høj kvalitet (Indenrigs-og Sundhedsministeriet 2010). Kvalitet i Sundhedsvæsenet har for alvor været et tema siden 1990 erne med iværksættelsen af diverse strategier, projekter og patienttilfredshedsundersøgelser. Udviklingen har ført til Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, som siden 2009 har eksisteret som et sammenhængende kvalitetssystem i det danske sundhedsvæsen. Visionen med DDKM er bl.a. at skabe bedre og sammenhængende patientforløb, at forebygge fejl, der kan koste liv, livskvalitet og ressourcer, at inddrage viden fra forskning og erfaring i den daglige praksis og at forbedre sundhedsvæsenet konstant (Mainz og Rhode 2011, s. 271). DDKM bygger på målbare kvalitetsstandarder, som er udviklet på baggrund af videnskabelig litteratur og ekspertkonsensus. Sygeplejersken har via sin autorisation pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010). Denne pligt er en professionsnorm og indbærer, at sygeplejersken altid skal handle ud fra den almindeligt anerkendte standard på det respektive område (Kristensen 2011). Sygeplejersken har således et juridisk ansvar i sin praksis-udøvelse, som eksempelvis at følge fastsatte retningslinjer eller vejledninger i afdelingen for at sikre kvaliteten. Page 5 of 37

8 Men sygeplejerskens praksis påvirkes ikke kun af politiske aktører. Det danske samfunds udvikling påvirker sundhedsvæsenet på forskellig vis. Demografisk set øges den ældre del af befolkningen og antallet af kronikere, der skal behandles. Større viden og flere teknologiske muligheder fører til nye og flere behandlingsmetoder, som øger borgernes forventningspres til sundhedsvæsenet. De ønsker den bedst mulige behandling. Samtidig befinder samfundet sig i en situation, som stiller økonomiske krav om besparelser i den offentlige sektor pga. tidligere budgetoverskridelser og finanskrisens udbrud i Der er idag ikke tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer til at imødekomme de krav, som samfundsudviklingen stiller (Pedersen, Bech og Vrangbæk 2011; Danske Regioner 2012). Der rejser sig i denne forbindelse spørgsmål omkring, hvordan sundhedsvæsenet skal takle en stor arbejdsbelastning med begrænsede økonomiske ressourcer uden at gå på kompromis med kvaliteten? I terminologien inden for kvalitetsudvikling opereres der med begreberne struktur, proces og resultat. Struktur skal ses som de rammer, sundhedsydelserne i sundhedsvæsenet leveres inden for, eksempler herpå gives nedenfor. Proces er selve pleje og behandling, diagnosticering, rehabilitering m.m. Resultat beskrives som effekten af indsatsen og patientens tilfredshed med denne (Bartels, Mainz og Pedersen 2011). For at skabe en teoretisk forståelse for mulighederne for kvalitetsforbedring og evaluering, fremsætter Bartels, Mainz og Pedersen (2011) følgende årsagssammenhæng struktur proces resultat. De strukturelle faktorer, som har betydning for kvaliteten i sundhedsydelserne er, udover de fysiske rammer som bygninger og teknologisk tilgængelighed, også personalenormering, organisationskultur og arbejdstilrettelæggelse (Bartels, Mainz og Pedersen 2011). Jævnfør den skitserede årsagssammenhæng, kan de nævnte faktorer påvirke behandlingsindsatsen og i sidste ende resultatet af behandlingen og patientoplevelsen af denne. I forhold til arbejdsrelateret stress viser en undersøgelse (Wethje og Borg 2008), at sygeplejersker, der oplever lav ledelseskvalitet og dårligt arbejdsmiljø også ofte oplever at være stressede. Undersøgelsen påpeger, at de stressorer, som påvirker arbejdsmiljøet negativt og øger sygerplejerskens oplevelse af stress, foruden lav ledelseskvalitet også omfatter højt arbejdstempo, stor arbejdsmængde og høj rolleuklarhed. I relation hertil påviser Mc.Gillis Hall og Doran (2007) i deres studie, at jo større arbejdsbelastning, des dårligere oplever Page 6 of 37

9 sygeplejersken kvaliteten af plejen at være. Endvidere tyder deres resultater på en sammenhæng mellem jobtilfredshed, arbejdsrelateret stress og kvaliteten i sygeplejerskens arbejde. Studiets undersøgelse af sygeplejerskernes arbejdsmiljø konkluderer, at der gennem ledelse kan skabes et arbejdsmiljø, der fremmer sygeplejens kvalitet, da sygeplejersker med et positivt syn på ledelsen i højere grad oplever stor tilfredshed i arbejdet (Mc.Gillis Hall og Doran 2007). Disse resultater understøtter således umiddelbart årsagssammenhængen mellem struktur, proces og resulatet, som tidligere blev nævnt. Ledelse i sundhedsvæsenets organisation kan inddeles i tre niveauer, henholdvis det strategiske niveau, det taktiske niveau samt det operationelle niveau (Lindén 2003). Strategisk ledelse omhandler overordnede visioner og mål i et fremtidsperspektiv. Det sker både på det politiske plan, eksempelvis med indførelsen af DDKM, og også i den øverste ledelse på det enkelte hospital, hvor målsætningerne for det konkrete hospital fastlægges. Den taktiske ledelse fokuserer på, hvordan de fremsatte mål skal nås, og det operationelle niveau er selve udførelsen af opgaverne, der skal sigte imod visionerne. I forhold til sygeplejen i praksis er det det operationelle plan, som er nærmest det daglige arbejde i et afsnit. Afdelingssygeplejersken har her det overordnede ansvar for ledelse, koordinering og udvikling af det respektive afsnits sygepleje (Sørensen 2011). På et medicinsk afsnit, som det hvorfra mit erfaringsgrundlag udspringer, er der udover sygeplejersker tilknyttet flere faggrupper, såsom sosu-assistenter, læger, fysioterapeuter, diætister og andre specialister. At kunne manøvrere mellem flere faggrupper med hver deres perspektiv på behandling og krav på autonomi stiller krav til ledelsen. Samarbejde omkring pleje og behandling har betydning for patientens udbytte, og ledelsesformen må derfor prioritere dette. Derudover forventes det, at samarbejde skaber en synergieffekt, og at der opnås en mere effektiv udnyttelse af personalets ressourcer (Sørensen og Uhrenfeldt 2011). 1.3 Problemafgrænsning Praksiserfaring og litteraturgennemgang viser, at arbejdsrelateret stress, hvor stor arbejdsbelastning og utilstrækkelige personlige og/eller fysiske ressourcer skaber en psykisk ubalance, er et kendt fænomen blandt sygeplejersker. Der er videnskabelige beviser for, at denne stress kan resultere i kvalitetssvigt i sygeplejen. Patienten har rent juridisk krav på behandling af høj kvalitet, og sygeplejersken er via sin autorisation forpligtet til at yde en Page 7 of 37

10 sådan behandling. Når kvalitetsudvikling samtidig siden 1990 erne har været et stort omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen, senest med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel, bør arbejdsrelateret stress hos sygeplejersker derfor ses som en relevant problemstilling. Samfundets udvikling i forhold til bl.a. demografi, teknologi og behandlingsmuligheder skaber yderligere udfordringer for sundhedsvæsenet, og med begrænsede økonomiske ressourcer kan det være nødvendigt at tænke i strukturelle forbedringer for at sikre kvaliteten. Ledelse har vist sig at have indflydelse på sygeplejerskers tilfredshed og kvalitet i arbejdet. Afdelingsledelsen spiller derfor en væsentlig rolle, da det er igennem denne, at et afsnits sygepleje ledes, koordineres og udvikles. En ledelsespraksis der fremmer samarbejdet mellem fagprofessionelle på en afdeling kan forventes at opnå en bedre udnyttelse af personaleressourcer, og dette er af betydning for patientens udbytte (Sørensen og Uhrenfeldt 2011). Den præsenterede problemstilling og ovenstående afgrænsning fører til følgende problemformulering: 1.4. Problemformulering Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde for det psykiske arbejdsmiljø på en somatisk afdeling i sygehussektoren? Og hvordan kan ledelsen, qua denne viden, arbejde til fordel for at nedbringe risikoen for arbejdsrelateret stress blandt sygeplejerskerne og dermed fremme kvaliteten af patientens pleje og behandling? Page 8 of 37

11 2.0 Metode og teori I det følgende præsenteres først den videnskabsteoretiske position, jeg har valgt at have i udarbejdelsen af dette bachelorprojekt, og hvordan jeg ud fra denne griber min analyse an. Herefter gennemgåes metoden, gennem hvilken jeg har indsamlet min empiri, samt de teoretiske vinkler, jeg har valgt at analysere denne empiri udfra Videnskabsteoretisk position I bearbejdelsen af den præsenterede problemformulering vælger jeg at have en grundlæggende humanvidenskabelig tilgang. I denne videnskabelige tradition anses mennesket som et tænkende, følende og handlende subjekt, og man ønsker at forstå relationer og sammenhænge (Lyngaa og Jørgensen 2007). Denne tilgang anser jeg at være relevant, da jeg, som problemformuleringen antyder, ønsker at undersøge menneskelige forhold og relationer og et psykologisk aspekt som stress. Udfra denne tilgang arbejder jeg mig gennem empirien ud fra en hermeneutisk tilgang, som bl.a. er beskrevet af Hans-Georg Gadamer ( ). Hermeneutikken handler om forståelse og fortolkning. Fænomener, objekter, personer eller handlinger fortolkes af iagttageren på baggrund af en for-forståelse. I et sigte mod at skabe en større forståelse, skal der skabes en bevidsthed omkring for-forståelsen, som vil gøre det muligt at være ydmyg omkring denne. Dermed kan for-forståelse sættes i spil og der vil være et åbent rum for at udvide sin forståelseshorisont (Birkler 2007). Jeg anvender den hermeneutiske tilgang i dette bachelorprojekt, da jeg anskuer min empiri via teori omkring stress og tværfagligt samarbejde for at skabe en større forståelse af det tværfaglige samarbejdes betydning for det psykiske arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Denne forståelse, som vil indgå som delkonklusion på første del af analysen, ser jeg som relevant i forhold til anden og sidste del af analysen. Her ønsker jeg med teori omkring ledelse og med inddragelse et konkret eksempel på, hvordan tværfagligt samarbejde kan udspille sig i praksis, at opnå en forståelse for, hvordan ledelse kan være med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for sygeplejerskerne og derigennem opretholde kvaliteten af plejen og behandlingen til patienten. I dette bachelorprojekt sættes der lighedstegn mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og lav risiko for stress. Page 9 of 37

12 2.2 Empiri - litteratursøgning Jeg vælger til dette bachelorprojekt at benytte et litteraturstudie som metode til indsamling af empiri. Selve litteratursøgningsprocessen samt litteraturudvælgelsen beskrives nedenfor. Først gennemgåes de inklusions- og eksklusionskriterier, som jeg har vurderet litteraturen ud fra i søgeprocessen. Dernæst præsenteres de anvendte søgedatabaser samt den udvalgte litteratur, som bliver brugt som hovedelementer i analyseafsnittet. Selve søgeprotokollen er vedlagt som bilag (se bilag 1) Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusion Eksklusion Dansk, norsk og engelsksproget Litteratur med udgangspunkt fra ikkeskandinaviske litteratur og ikke-vestligt Publikationer fra de seneste 10 år orienterede lande. ( ) Videnskabelige artikler, reviews, Skønlitteratur og dagbladsartikler Videnskabelige artikler, som ej er publikationer fra faglige og offentlige peer-reviewed institutioner, kandidatafhandlinger, Ph.D afhandlinger Litteratur, der tager udgangspunkt i forhold i sygehussektoren I forhold til de geografiske eksklusionskriterier, så begrundes disse i, at jeg gennem litteraturen, der blev anvendt som belysning af problemstillingen, så, at meget af den forskning og de undersøgelser, som konklusionerne udsprang fra, stammede fra Skandinavien, øvrige europa, USA og vestligt-orienterede lande (eksempelvis Australien). Derfor anser jeg det som mest relevant, at anvende litteratur fra samme geografiske forhold frem mod en besvarelse af min problemformulering. Page 10 of 37

13 2.2.2 Databaser Sygeplejersken: Fagblad udgivet af Dansk Sygeplejeråd, fagforeningen for danske sygeplejersker. Indeholder journalistiske og faglige artikler, annoncer og meddelelser med relevans for sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråds medlemmer. PubMed: International database med referencer til over 4000 artikler fra medicinske tidsskrifter under emner som medicin, sygepleje og sundhedsvæsen. CINAHL: International database, bl.a. med referencer til fuldtekstartikler i over 700 tidsskrifter, samt Ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser. Relevans for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi m.m Litteraturudvælgelse Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred. Stress blandt sygeplejersker (Wethje og Borg 2008) Udgangspunktet for første delanalyse er SATH-rapporten (Wethje og Borg 2008), som kort blev inddraget i indledningen. Denne rapport er udarbejdet på et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet med udarbejdelsen af rapporten har været at belyse, hvorledes sygeplejerskers livsvilkår, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø og relationer påvirker deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Herudover, om der er sammenhæng mellem stress og sygefravær og ønske om jobskifte. Resulaterne stammer fra en dataindsamling via et spørgeskema, som blev postomdelt til 6228 danske erhvervsaktive sygeplejersker, der tilfældigt blev valgt ud fra Dansk Sygeplejeråds medlemsregister. Indsamlingen foregik i perioden fra 23. april 2007 til og med juni Undersøgelsen baserer sig på 4950 besvarelser fra sygeplejerkser inden for sygehus-, primær- og uddannelsessektoren, svarende til en besvarelsesprocent på ca. 79 %. Rapporten konkluderer, at der er stor forskel på sygeplejerskers oplevelse af stress afhængig af afdelingstype. Sygeplejersker på medicinske afdelinger og i primærsektoren oplever eksempelvis i høj grad at være mere stressede end sygeplejersker på andre afdelinger. Resultaterne viser også, at der er store forskelle i, hvordan arbejdsmiljøet opleves afhængigt Page 11 of 37

14 af afdelingstype. Der ses derudover, at sygeplejersker angiver stress til at være en årsag til sygefravær og jobskifte. Jeg finder denne rapport relevant at anvende i første del af analysen, hvor jeg undersøger, hvilke faktorer, sygeplejersker anser påvirker deres oplevelse af stress. En viden som er nødvendig for en nærmere forståelse af sygeplejerskers stress, og endvidere hvordan oplevelsen af stress kan reduceres til fordel for patientens behandlingskvalitet. Representing complexity weel: a story about teamwork, with implications for how we teach collaboration (Lingard et al. 2012) Denne artikel er udvalgt via søgning i PubMed og CINAHL, og er en videnskabelige artikel omhandlende kompleksiteten i samarbejdet, som det praktiseres på en afdeling for organtransplantation på et hospital i Canada. Undersøgelsen bygger på et etnografisk studie, som havde til formål at frembringe en beskrivelse af, hvordan samarbejde foregår i praksis med et særligt fokus på, hvordan udfordringer, som opstår i det daglige arbejde, imødekommes og løses af de samarbejdende parter. Studiets empiriske materiale består af mere end 100 timers observationer, 30 felt interviews og 17 formelle interviews med 39 ansatte i afdelingen. Både medicinsk og kirurgisk personale var inddraget og indbefattede bl.a. sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og organdonationskoordinatorer. Resultaterne viser, at udfordringer i samarbejdet mellem fagprofessionelle kan kategoriseres i forhold til, hvor i et samarbejde de opstår. Core team challenges involverer de ansatte i transplantationsafdelingen, patienter og pårørende. Interservice challenges involverer ansatte i den pågældende afdeling og ansatte på andre afdelinger i hospitalet. Outside challenges involverer ligeledes de ansatte i afdelingen samt klinikere og/eller sociale og administrative samarbejdspartnere uden for hospitalsregi. Forfatterne konkluderer, at resultaterne bidrager til en nærmere forståelse af kompleksiteten af samarbejde på tværs af fag- og specialegrænser, og at denne forståelse vil kunne anvendes i undervisning i samarbejde mellem fagprofessioner. En af de patientcases, som studiets resultater bygger på, bliver præsenteret i artiklen for at eksemplificere, hvilke udfordringer det er, som kan opstå under et samarbejde. Jeg anvender casen i min analyse for gennem citater at vise et konkret eksempel på, hvordan et samarbejde mellem fagprofessioner kan udfolde sig i praksis. Dette vil dokumentere de udfordringer, Page 12 of 37

15 ledelsen af de sundhedsprofessionelle står over for. Det antages, at der gennem en analyse med et ledelsesteoretisk aspekt, kan skabes en forståelse for, hvordan ledelsen kan forbedre det tværfaglige samarbejde og dermed sikre kvaliteten af patientens behandling. 2.3 Teori I det følgende gennemgåes kort de teoretiske vinkler, som vil blive anvendt i besvarelsen af problemformuleringen Robert Karasek Demand/Control I forlængelse af definitionen af arbejdsrelateret stress, som blev præsenteret i indledningen, anvendes Robert Karaseks demand (krav) / control (kontrol) model til at opnå en dybere forståelse for det psykosociale arbejdsmiljø (Karasek og Theorell 1990). Modellen beskriver, hvordan ansattes færdigheder, kompetencer, indflydelse i beslutningstagen (kontrol) og psykologiske krav, eksempelvis i form af arbejdsbelastning (krav), påvirker det psykosociale arbejdsmiljø. Graden af kontrol påvirkes desuden af to variabler, henholdsvis indflydelse og udviklingsmuligheder. Karasek opererer med en grafisk model af de forskellige påvirkninger, som krav og kontrol har på hinanden, og herudfra inddeles fire forskellige job karakteristikker: 1) High-strain job (belastet job), 2) Active job (aktivt job), 3) Low-strain job (afslappet job), 4) Passive job (passivt job). High-strain job (belastet job) beskrives af Karasek som værende et stressudløsende job. Figuren nedenfor er oprindeligt udarbejdet af Robert Karasek, her præsenteres den med danske oversættelser af begreberne. (Karasek og Theorell 1990) Page 13 of 37

16 Jeg vælger Karaseks model til belysning af sygeplejerskernes stress for at opnå en dybere forståelse af, hvad der udløser oplevelsen af stress. Denne viden antager jeg at kunne anvende i min videre analyse af, hvordan man således kan påvirke bestemte faktorer for at mindske stress og dermed fremme kvaliteten af sygeplejen, der ydes til patienten Lauvås og Lauvås Tværfagligt samarbejde I indledningen blev det anført, at en ledelsespraksis, som fungerer fremmende for samarbejdet mellem fagprofessioner, vil skabe en mere effektiv udnyttelse af personalets ressourcer, og herfra udledtes problemformuleringen til at omhandle samarbejdets indflydelse på stress. I analyseafsnittet anvendes begrebet tværfagligt samarbejde (Lauvås og Lauvås 2010) som en nærmere definition af samarbejdet mellem fagprofssioner. Ifølge forfatterne (Lauvås og Lauvås 2010) kan det tværfaglige samarbejde anskues fra forskellige teoretiske perspektiver: 1) Det socialpsykologiske perspektiv 2) Professionsperspektiver 3) Organisationsperspektivet 4) Det kundskabssociologiske perspektiv. Jeg anvender teorien omkring tværfagligt samarbejde i analysens første del. Jeg ønsker med udgangspunkt i begreber fra det socialpsykologiske perspektiv at undersøge, hvordan tværfagligt samarbejde kan påvirke oplevelsen af stress hos sygeplejersker. Det gør jeg med baggrund i den forståelse jeg gennem Karseks teori netop har opnået af, hvad der udløser stress hos sygeplejersker Forandringsledelse (transformationel ledelse) Jeg vil i analysens anden del inddrage teori omkring forandringsledelse eller transformationel ledelse. Begge udtryk vil blive anvendt i samme betydning. Begrebet forandringsledelse er beskrevet af Sørensen og Uhrenfeldt (2011) og omhandler den måde, forandringer kan iværksættes og gennemføres. Forandringer kan være nødvendige pga. eksempelvis negativ omtale, patienters oplevelser af fejl eller planer og strategier, som ikke fungerer (Sørensen og Uhrenfeld 2011).. Dette teoretiske perspektiv omkring transformationel ledelse ser jeg relevant at anvende i analysens anden fase, hvor jeg vil skabe en forståelse for, hvordan ledelsen kan influere på det Page 14 of 37

17 tværfaglige samarbejde i praksis. Dermed også hvilken indflydelse ledelsen kan have på sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø og på kvaliteten af patientens behandling Selvledelse Forandringsledelse står i tæt forbindelse med begrebet selvledelse, som er beskrevet af Raffnsøe-Møller (2011), og gennem anvendelsen af transformationel ledelse som teoretisk perspektiv, vil selvledelse således også blive inddraget i analysen. Denne teoretiske tilgang bygger bl.a. på, som Raffnsøe-Møller (2011) beskriver det, selvets indre kraft og vilje, og de barrierer, som kan forhindre selvbestemmelse og indflydelse i omverden. Selvledelse handler med andre ord også om at bestemme og guide sig selv ud fra værdier (Raffnsøe-Møller 2011, s. 199). Begrebet anvendes i dette bachelorprojekt i forlængelse af transformationel ledelse i ønsket om at opnå en forståelse for, hvordan ledelse kan påvirke sygeplejerskens oplevelse af stress og således kvaliteten af patientens behandling Page 15 of 37

18 3.0 Analyse Analysen i dette bachelorprojekt opdeles i to. Første del omhandler sygeplejerskers oplevelse af stressudløsende faktorer på arbejdspladsen udfra den omtalte SATH-rapport (Wethje og Borg 2008). Disse anskues i lyset af Karaseks krav/kontrol model for at opnå en dybere indsigt i, hvordan disse faktorer udløser stress. Hernæst inddrages teorien omkring tværfagligt samarbejde med særligt fokus på et socialpsykologisk perspektiv i forhold til de stressudløsende faktorer. Denne første del munder ud i en delkonklusion over en forståelse af, hvilken betydning det tværfaglige samarbejde kan have for sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø og dermed for kvaliteten af patientens behandling. Dernæst, i anden del, præsenteres et eksempel på, hvordan et samarbejde mellem forskellige fagprofessioner og specialer viser sig i praksis. Gennem teori omkring transformationel ledelse og herunder selvledelse, søges en forståelse af, hvordan det tværfaglige samarbejde kan påvirkes af ledelsen, og hvordan man herved kan sikre kvaliteten af sygeplejerskens pleje af patienten. 3.1 Stressfaktorer og tværfagligt samarbejde I bilag 2 ses en tabel over restultaterne fra Wethje og Borgs (2008) undersøgelser af sygeplejerskers oplevelse af stress. For at simplificere og overskueliggøre analysen, anvender jeg data fra sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger. Dette valg træffer jeg samtidig også på det grundlag, at det er fra en medicinsk afdeling, at mine praksiserfaringer stammer, og det vil derfor have den stærkeste relation til den præsenterede problemstilling Arbejdsmiljømæssige faktorer Jf. bilag 2 anses følgende faktorer at virke stressudløsende: - Arbejdstempo - Rollekonflikt - Arbejdsmængde - Anerkendelse - Indflydelse - 3-holdsarbejde - Udviklingsmuligheder - Overarbejde - Rolleuklarhed - Minus frokostpause Page 16 of 37

19 Arbejdsmængden kan af sygeplejerskerne synes som en årsag til oplevelsen af stress. Sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger oplever altså mange opgaver, de skal tage sig af. Samtidig anføres arbejdstempoet som en arbejdsmiljøfaktor, der øger stress i arbejdet. De to faktorer må unægteligt hænge sammen, da en stor arbejdsmængde må antages at kunne relateres til krav om højt arbejdstempo i bestræbelserne på at imødekomme alle opgaver. Sygeplejerskerne oplever tillige overarbejde og manglende frokostpause, som også kan have indflydelse på forekomsten af stress, hvilket må kunne ses i sammenhæng med kravet om at imødekomme arbejdsmængden inden for den givne arbejdstid. 3-holdsarbejde angives også at være en stressudløsende faktor. Der kan altså være nogle særlige organisatoriske rammer og bestemmelser, som kan øge stress hos sygeplejerskerne. Anerkendelse, indflydelse og udviklingsmuligheder bliver af sygeplejerskerne også set som betydningsfulde for oplevelsen af stress. I forhold til anerkendelse, så har sygeplejersken, underforstået, altså et behov for, at der bliver lagt mærke til det arbejde, hun/han udfører. Indflydelse kan ses som at omhandle autonomi og muligheden for at påvirke omgivelserne via denne. Udviklingsmuligheder kan forstås som et ønske om at kunne dygtiggøre sig fagligt, at kunne blive udfordret og ikke være fastlåst i sin position. Rollekonflikter og rolleuklarheder i den medicinske afdeling angives til at være yderligere faktorer, der kan udløse stress hos sygeplejerskerne. Rollekonflikter må forstås som værende en form for uoverensstemmelser mellem flere roller/personer. Der må altså her antages at være en relationel dimension, som kan være afgørende for, om sygeplejerskerne oplever stress. Rolleuklarhed må forstås som en vis grad af usikkerhed, der opstår hos sygeplejersken selv, i forhold til sin egen rolle, eller som ligesom rollekonflikter forekommer i interaktionerne mennesker imellem. I Karaseks forståelse af stress, opstår det stressende/belastende job, jf. figuren på s. 13, ved en kombination af høje krav i arbejdet og lav grad kontrol, herunder indflydelse og udviklingsmuligheder (anføres ord i kursiv henvises til Karaseks teoretiske forståelse. Anføres ord ikke i kursus henvises til sygeplejerskes angivelser). Ud fra denne optik er det således ikke en stor arbejdsmængde eller et højt arbejdstempo alene, der gør udslaget, om sygeplejersken føler sig stresset. Og på samme måde er det heller ikke kun den manglende oplevelse af udviklingsmuligheder, som har negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Det er altså kombinationen af faktorer, som afgør, hvorvidt sygeplejerskerne føler sig Page 17 of 37

20 stressede, og dermed hvordan kvaliteten af plejen og behandlingen af patienten bliver. Øges eksempelvis faktorerne indflydelse og udviklingsmuligheder, vil sygeplejerskerne ifølge Karasek kunne imødekomme høje krav i arbejdsopgaverne, og de vil kunne opleve et aktivt job med læring og vækst, som vil virke befordrende for effektiviteten. Neddrosles arbejdsmængden og arbejdstempoet samtidig med, at sygeplejerskerne oplever begrænsede muligheder for indflydelse og udvikling, vil de opleve et passivt job, som på sigt vil resultere i tab af motivation til arbejdet og lav grad af produktivitet (Karasek og Theorell 1990). Krav/kontrol modellen er af Karasek selv blevet udviklet med en tredje dimension, social støtte, som jeg også ønsker at inddrage her. Den ses ikke på modellen ovenfor, men defineres som de mulige sociale interaktioner på arbejdspladsen, der kan ses som hjælpsomme i forhold til at skabe øget kontrol. Disse kan både være medarbejdere, supervisorer eller ledere (Karasek og Theorell 1990). Når sygeplejerskerne påpeger, at de oplever rollekonflikter og rolleuklarheder som stressorer på arbejdet, kan dette forstås som netop sociale interaktioner, der ikke er hensigtsmæssige i forhold til at opnå kontrol. Derfor ser jeg det som relevant for besvarelsen af min problemformulering, at anspore, hvordan rollekonflikter og rolleuklarheder kan afhjælpes, således at sygeplejersken vil opnå kontrol. Dette vil jf. ovenstående lykkes, hvis sygeplejerskernes indflydelse og udviklingsmuligheder øges og der skabes positive, hjælpesomme sociale interaktioner. Herved antages det at oplevelsen af stress i sygeplejerskernes arbejde reduceres, og kvaliteten af patientens behandling forbedres Tværfagligt samarbejde På en medicinsk afdeling, eksempelvis det nefrologiske afsnit hvorudfra mine erfaringer til dette projekt udspringer, er arbejdsgangen præget af, at flere fagprofessioner har indflydelse på plejen og behandlingen af patienten. Tydeligst opleves nok læge-sygeplejerske forholdet, eksempelvis i forbindelse med den daglige stuegang, men også fysioterapeuter og diætister er repræsenteret. Interaktion mellem professionelle fra flere forskellige fag forventes, som det blev anført i indledningen, at skabe en effektiv udnyttelse af personalets ressourcer. Samarbejde kan udformes som tværfagligt samarbejde og har følgende formål, jf. Lauvås og Lauvås (2010): Page 18 of 37

Klinisk lederskab af patientforløb

Klinisk lederskab af patientforløb Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere