8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik 01-06-2013"

Transkript

1 brancher og stress Arbejdsmedicinsk Klinik

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Forudsætninger Arbejdspladsens parathed Den enkeltes parathed Opgaveoptrapning Timeoptrapning Administrativ funktion NAK - administrativ HK TTA- erfaringer Eksempel opgave filtrering Sygeplejerske NAK - sygeplejerske Dansk Sygepleje Råd: TTA- erfaringer sygeplejerske Eksempel opgavefiltrering - sygeplejerske: Folkeskolelærer NAK - lærer Danmarks Lærerforening TTA erfaringer folkeskolelærer Eksempel opgavefiltrering Særligt timeoptrapning - folkeskolelærer Pædagog/pædagogmedhjælper NAK pædagog/pædagogmedhjælper BUPL TTA- erfaringer Eksempel opgavefiltrering Socialrådgiver

3 7.1 NAK- socialrådgiver Dansk Socialrådgiverforening: TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Chefer NAK chefer Ledernes Hovedorganisation: TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Særligt ledere Akademisk arbejde NAK akademisk arbejde Akademikernes fagforeninger TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Social- og sundhedshjælper/assistent NAK SSH/SSA FOA TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Bilag: Case administrativ medarbejder Bilag: Case sygeplejerske Bilag: Case folkeskolelærer Bilag: Case pædagog Bilag: Case socialrådgiver Bilag: Case leder Bilag: Case akademiker Bilag: Case social- og sundhedsassistent

4 Indledning: 1. Indledning Du sidder med et opslagsmateriale i hånden, som er finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland og udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg Universitetshospital. Baggrunden for materialets tilblivelse er erfaringer fra projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet, som i perioden fra blev gennemført på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital med støtte fra Forebyggelsesfonden og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg. Der blev i projektet tilbudt såvel psykologbehandling som mindfulnessbehandling 1, ligesom der var tilknyttet socialrådgiver, der primært arbejdede med arbejdsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. I projektet var et centralt element Return To Work (RTW)/ Tilbagevenden Til Arbejdet (TTA). Projektet har udviklet Metode for Arbejdsmarkedsfastholdelse af Sygemeldte med Mentale helbredsproblemer ASM-metoden, bestående af bl.a. opgaveopgaveoptrapning og timeoptrapning. I efterår/vinter 2012 er arbejdsmetoderne fra projektet præsenteret via modulopbygget undervisning i stort set alle jobcentre i Region Nord, hvor ca. 250 medarbejdere har deltaget. Det har været såvel psykologer, læger og socialrådgivere, der har stået for undervisningen. De 8 branchespecifikke erfaringer bygger på følgende faggrupper: - Den administrative medarbejder - Sygeplejerske - Folkeskolelærer - Pædagog - Socialrådgiver - Ledere - Akademiske medarbejdere - Social- og sundhedshjælper og -assistent Disse faggrupper er udvalgt, da de antalsmæssigt har repræsenteret en stor andel af deltagerne i projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet. 1 Mindfulness beskriver evnen til at være bevidst nærværende det at have opmærksomheden rettet mod det, som sker lige nu og her. At være til stede i nuet, frem for at være optaget af at analysere på ting, som er sket eller bekymringer for det, som skal ske. En metode, hvor man træner i at registrere fx kroppens signaler for at lære at agere på disse. Ligeledes en metod,e hvor man træner i at slippe gentagende negative og bekymrede tankemønstre, og i stedet rette opmærksomheden mod det, som er lige nu og her. 4

5 De branchespecifikke erfaringer er opbygget som en kombination af: Kvantitative data Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte indbefatter undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010, som er baseret på et spørgeskema udsendt til danskere i alderen år i oktober Spørgeskemaet indeholdt 62 hovedspørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og helbred, og blev besvaret af respondenter. Den nationale arbejdsmiljøkohorte er således en undersøgelse af det selvrapporterede arbejdsmiljø foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Kohorten indsamler med få års interval, og NFA har forestået dette arbejde siden Kohorten inddeles i jobgrupper, hvoraf vi i nærværende materiale gør brug af resultater fra 8 af disse jobgrupper. Nærværende materiale er udelukkende baseret på NAK-resultater fra I undervisningssammenhæng er der også anvendt tidligere data. Kvalitative data Møder med de faglige organisationer Via interviews er der fra frontlinje indsamlet viden fra faglige sekretærer eller sagsbehandlere fra relevante faglige organisationer. Det har været vægtet, at der er tale om faglige organisationer med lokal afdeling. Der var i interviewene særlig fokus på: o Medlemmernes oplevelse af stressbelastninger i deres arbejde? o Den faglige sekretærs oplevelse af, hvad der er stressbelastende indenfor deres faglige område? Hverdagspraksis Der indgår desuden erfaringer fra hverdagspraksis fra arbejdet i projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet samt fra Arbejdsmedicinsk klinik generelt vedrørende tilbagevenden til arbejdet. Endelig er der feedback fra regionens jobcentre, som har bidraget med erfaringer og refleksioner via fokusspørgsmål i undervisningen. Formålet med materialet er at samle og videregive konkrete erfaringer samt refleksioner over, hvad det bl.a. er relevant at overveje, når der for specifikke faggrupper tales genoptagelse af arbejde eller genoptagelse af arbejdsmarkedskontakt under en stress-sygemelding. 5

6 Der kan læses mere om projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside, Arbejdsmedicinsk Klinik. Dette materiale er primært målrettet medarbejdere, der arbejder med stress-sygemeldte, hvor arbejdstilknytning er omdrejningspunktet. Det kunne være jobcentermedarbejdere samt faglige organisationer, ligesom materialet kan bruges som inspiration eller vidensbaggrund for flere andre faggrupper. Vi vil gerne rette en tak for bidrag til materialet fra de faglige organisationer og jobcentrene. Desuden vil vi gerne takke Beskæftigelsesregion Nordjylland for støtte til projektet. God læselyst! Pia Ryom Pernilla Lund Vivi Imer Hansen Ledende psykolog psykolog socialrådgiver/projektleder 6

7 Forudsætninger 2. Forudsætninger Det at vende gradvist tilbage til arbejdet kan være en rigtig god hjælp, hvor arbejdsopgaverne genoptages samtidig med, at stress-symptomerne aftager. - Det kan også være det modsatte. Nemlig et unødigt pres hen imod at komme tilbage til et problematisk arbejdsmiljø, som medfører forværring af stress-symptomer. Den afvejning, har vi erfaring for, at det er uhyre vigtigt at holde sig for øje, inden der tales tilbagevenden til arbejde. Inddragelse af læge, psykolog eller anden faggruppe i denne vurdering har vi gode erfaringer med for at afstemme forventninger til TTAperspektivet med den igangværende behandling. Spørgsmål som nedenfor kunne give anledning til overvejelse, inden de næste sider fra de konkrete brancher gennemgås. - Er det realistisk, at arbejdspladsen kan modtage en kollega, der er delvist sygemeldt og varetager særlige opgaver? - Er der risiko for, at belastninger forskydes til kollegaer, som efterfølgende sygemeldes? - Hvordan ser kollegaerne på en gradvis genoptagelse af arbejdet? Hvordan inddrages og orienteres de? - Har lederen forståelse for stress-sygemeldingen? Såfremt det er tilfældet, er der større chance for, at tilbagevenden lykkes. Det modsatte kan udgøre en stress-faktor i sig selv. - Er lederen klemt, fordi nogle af årsagerne til sygemelding skyldes forhold i arbejdsmiljøet? I så fald anbefaler vi, at arbejdsmiljøorganisationen inddrages. - Er der vikardækning for den sygemeldte? Det kan være et spørgsmål om enten ophobning af arbejdsopgaver eller belastning af kollegaer eller stillingtagen til hvordan vikaren aftrappes, samtidig med at den sygemeldte vender tilbage. - Hvordan italesættes stress-problemerne på arbejdspladsen? Er det udelukkende den enkelte, der ikke kan tåle lugten i bageriet eller er det kendt, at generelle forhold på arbejdspladsen også spiller ind? Vi appellerer til, at der er opmærksomhed på begge forhold. Og endelig er det væsentligt at have en opmærksomhed på, at rummeligheden på arbejdspladsen sættes på prøve en gradvis optrapning af arbejdstimer og arbejdsopgaver betinger, at såvel leder som kolleger konstruktivt bakker op. I dialogen med en stress-sygemeldt om genoptagelse af arbejde havde vi, foruden ovenstående, også følgende to fokusområder: ARBEJDSTIDEN og OPGAVEKOMPLEKSITETEN. Den sygemeldte beskrev ofte, at en genoptagelse af arbejdet ofte var uoverskuelig. En systematisk 7

8 filtrering af arbejdsopgaver efter kompleksitet skabte overblik og kunne være med til at mobilisere håb, således at en genoptagelse faktisk kunne lade sig gøre. Modsat gav en plan om genoptagelse af arbejdet med få ugentlige arbejdstimer med rutineprægede opgaver også et pludseligt blik for, at stress-sygemeldingen var mere alvorlig end først antaget. Opstartsmodellen som præsenteres senere, er en dynamisk model, der løbende skal tilpasses såvel den sygemeldtes som arbejdspladsens behov. Hos en sygemeldt kunne det handle om søvn, helbred, familie eller opblussen af stress-symptomer, imens det hos arbejdspladsen fx kunne handle om samarbejdsrelationer, organisatoriske forandringer, ferie/sygdom eller ændrede krav ift. arbejdsopgaver. Vi har gode erfaringer med løbende opfølgning sammen med lederen - og har oftest anbefalet dette. Konkret anbefales ugentligt møde i ca. 15 min. På et fastsat tidspunkt. Emnerne for samtalen kunne være: Hvordan er det gået med arbejdstiden? Hvordan er det gået med opgaverne? Hvad er planen for den kommende uge? Relationen til særligt nærmeste leder, oplever vi, er af afgørende betydning for, om genoptagelsen af arbejdet lykkes. Det er i den forbindelse vigtigt, at lederen eksempelvis ikke involverer en sygemeldt i de driftsmæssige udfordringer, der er ved at have en sygemeldt medarbejder. Fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø er der udgivet materiale om TTA interventioner i to hvidbøger 2, samt dialogguide til socialrådgiver/koordinators afklarende samtale med den sygemeldte 3. I Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA, 2010 opsummeres i kapitel 5, side 355 vedrørende TTA-indsatsen for sygemeldte: I forhold til TTA-interventioner for sygemeldte med mentale helbredsproblemer ses det, at de TTAinterventioner, der havde fokus på både individuelle faktorer samt fokus på - og inddragelse af arbejdspladsen og arbejdstilpasning havde en effekt på sygefraværslængden. Interessant er det, at de mentale helbredsproblemer ikke blev forværret, som følge af man kommer tidligere tilbage til arbejde. I Det store TTA-projekt. Proces,- effekt- og økonomisk evaluering, NFA, 2012, s. 16, fremgår om værdien af det tidlige, tværfaglige og koordinerede samarbejde: 2 Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA, 2010 samt Hvidbog om Sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og Skeletbesvær, Dialogguide-til-koordinators-afklaringssamtale---med-sygemeldte-med-et-arbejde.pdf 8

9 Det generelle billede af det tværfaglige samarbejde er, at det har bidraget til at kvalificere planerne for de sygemeldte, og at den nemme adgang til de sundhedsfaglige TTA-aktører har sikret, at dette er sket på et tidligere tidspunkt end i sædvanlig sagsbehandling. Citaterne understreger parallel indsats (behandling, social- og beskæftigelsesmæssig indsats sker samtidig), samt inddragelse af særligt sundhedsprofessionelle i indsatsen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. 2.1 Arbejdspladsens parathed Dialogen om opstart på arbejde betinger, at arbejdspladsen tilpasser arbejdsopgaver og arbejdstid for en periode. Forarbejdet i forhold til opgavekompleksitet og timeoptrapning tjener det formål at konkretisere dialogen om genoptagelse af arbejdet ved møde/sygesamtale på arbejdspladsen. Forhold på arbejdspladsen kan vanskeliggøre den gradvise opstart; fx flere samtidige sygemeldinger, forhold hos kolleger og/eller ledelse, manglende muligheder for vikardækning mm. For at blive en del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen, anbefaler vi, deltagelse i pauser og sociale arrangementer ved starten på arbejde. En orientering på arbejdspladsen om årsagen hertil vil kunne mindske de misforståelser, der kunne opstå fx hos kollegerne. 2.2 Den enkeltes parathed Ifølge NFA s Hvidbog om Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde anbefales det, at der tages udgangspunkt i nedenstående 4. trins plan i indsatsen for tilbagevenden til arbejdet. 9

10 4 trins plan for TTA 1. Evaluer arbejdsevnen og den relaterede situation. Første trin er at udrede og evaluere arbejdsevnen og den specifikke kontekst denne skal forstås i forhold til herunder at identificere løftestænger og hindringer for at vende tilbage til arbejdet. Dette trin skal altid gennemføres, inden der iværksættes TTA-interventioner, men evalueringen skal også foretages løbende for at sikre fremdrift. 2. Øg paratheden til at engagere sig i at vende tilbage til arbejde Der igangsættes interventioner for at forbedre den sygemeldte til at vende tilbage til arbejde ved at øge hans/hendes parathed til at forpligte sig til at tage ansvar for rehabiliteringsprocessen. Følgende anbefales påvirket: Kognitionsniveauet: ved at øge den sygemeldtes bevidsthed om sig selv og dennes omgivelser, reducere frygt, angst og nervøsitet og øge troen på egne ressourcer og kapacitet. Adfærdsniveauet: ved at fremme genetablering af livsstil og arbejdsvaner Omgivelsesniveauet: ved at etablere og sikre en sammenhængende dialog (som ikke skaber modstand eller angst hos den sygemeldte) mellem aktørerne og sikre arbejdsgiverens samarbejde ved at fastholde og udvikle relationen til arbejdsgiveren. På dette niveau anbefales det at besøge arbejdspladsen. 3. Støt et aktivt engagement og mobilisering til at vende tilbage til arbejde Arbejdspladsen inddrages i høj grad, da det er afgørende, at arbejdspladsen organiseres til at være favorabel og fleksibel i en tilbagevenden. Det tværfaglige team bruger her en betydelig tid i dialogen med arbejdsgiver, nærmeste leder, kolleger for at planlægge tilbagevenden, således at der skabes gode rammer for arbejdstilpasningerne. 4. Fastholdelse af arbejdet I denne fase er fokus på at fastholde medarbejderen i arbejde evt. ved kortere genopfriskninger af indsigter og håndteringsstrategier. Hovedfokus er arbejdspladsen og sikring af, at tilbagefald er lav. En medarbejder fra det tværfaglige team holder møde med arbejdsgiver, hvor der foreslås nye arbejdstilpasninger samt rådgives om, hvornår medarbejderen kan gå op i tid og/eller arbejdsmængde. 10

11 Fra NFA vurderes det, at manglende kommunikation og koordination har en negativ konsekvens for TTA-forløbet. Den løsning, der oftest bliver peget på, er en øget koordination mellem indsatser og interessenter i forbindelse med TTA Opgaveoptrapning I dialogen med den sygemeldte startede vi med, at arbejdsopgaverne filtreres efter farve. Det at begynde med kravfri opgaver gjorde det relevant at overveje om opstarten kunne være ud over normeringen fx de første max. 3-4 uger. Opdelingen i grønne, gule og røde opgaver kunne således ændres afhængig af kontekst og individuelle behov på et givent tidspunkt. Det er vigtigt hele tiden at understøtte en fremadskridende proces, som er baseret på involvering af den sygemeldte. Ideen bag den konkrete dialog om tilbagevenden til arbejdet/arbejdsmarkedet tog udgangspunkt i, at genoptagelsen af arbejdet ikke betingede fuldstændig symptomfravær. Første skridt tilbage på arbejdspladsen var typisk et møde af uformel karakter, hvorefter der kunne blive afholdt koordinerende møde, og derefter 1-2 besøg på arbejdspladsen, og siden genoptagelse af arbejde med reducerede timer og reduceret kompleksitet i arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaverne blev først filtreret ud i forskellige farver i en dialog med den sygemeldte. Det er en balance at finde arbejdsopgaver, der giver mening, samtidig med at de ikke belaster. Flere har udtrykt et ønske om at starte med opgaver af rød eller gul karakter, idet de har oplevet mest mening i den type arbejdsopgaver. Imidlertid er det vores erfaring, at det er hensigtsmæssigt, at undgå de opgavetyper i starten, da risikoen for overbelastning er stor. At betragte arbejdsopgaverne både ud fra kvantitative krav og kvalitative krav, oplevede vi, velfungerende. 4 Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, s

12 Opgavernes kompleksitet Tidshorisont Arbejdsopgavens kendetegn Røde arbejdsopgaver Klare på længere sigt 1. Kræver overblik 2. Kræver koncentration 3. Har korte deadlines 4. Tempokrav Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt 1. Begyndende aleneansvar for opgaveløsning, men fx en kollegial sparring Grønne arbejdsopgaver Klare ved start på arbejde 1. Rutineprægede opgaver 2. Opgaver præget af forudsigelighed I TTA-processen blev arbejdsopgaverne gradvist mere komplicerede, men således at der hele tiden var grønne opgaver trods overgangen til gule og røde opgaver. Eksempler på tidshorisonten i konkrete TTA-forløb kan findes i bilagsmaterialet. 2.4 Timeoptrapning Dernæst fortsatte dialogen om, hvordan arbejdet timemæssigt optrappes. Nedenstående model er en skitse, der kan hentes inspiration i. Den konkrete arbejdstidsplacering vil være afhængig af såvel arbejdsrutiner, samt hvordan der kan skabes sammenhæng i arbejdsopgaverne. Desuden kunne forhold hos den enkelte også spille ind på arbejdstidens placering fx søvnkvaliteten eller faste behandlingstilbud. Nedenstående plan ser fx sine udfordringer, når der er skiftende arbejdstider i løbet af døgnet og rullende arbejdstid over ugen. 12

13 Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag R ½ 2½ R 2½ 2½ R ½ 3½ R 3½ 3½ R ½ 4½ R 4½ 4½ R ½ 5½ R 5½ 5½ R ½ 6½ R 6½ 6½ R ½ 7½ 4 7½ 7½ 13 7½ 7½ 7½ 7½ 7 R= restitutionsdag En restitutionsdag er en dag, hvor den sygemeldte fx kan dyrke motion, sove ekstra, følge relevante behandlinger eller andet, der kan understøtte symptomreduktion. Den ugentlige restitutionsdag, erfarer vi, kan gøre det mere overskueligt at opstarte arbejde i modsætning til ugeplan med 5 arbejdsdage. Flere har udtrykt betænkelighed ved at starte med meget få ugentlige arbejdstider og en ugentlig restitutionsdag. Så med en timeoptrapning som denne må det påregnes, at den stress-sygemeldte får betænkningstid og overvejer denne blide opstart. Formålet med opstart med så få ugentlige arbejdstimer de første uger er at vænne sig til at komme på arbejdspladsen igen også i betragtning af, at der typisk opstår kortvarigt symptom opblussen ved genoptagelsen af arbejdet. Trods det, at det lave timetal nogle gange blev mødt med forundring hos fx arbejdsgiver, jobcentermedarbejder og TR/AMR har der været opbakning til at forsøge, hvilket har muliggjort erfaringsopsamling for en større gruppe stress-sygemeldte. 13

14 Administrativ funktion 3. Administrativ funktion Faggruppen er centreret om kontormedarbejdere ansat i såvel kommunale, regionale, statslige og private organisationer. Det drejer sig fx om funktioner som: kontorassistent eller andre medarbejdere med primært administrative funktioner. 3.1 NAK - administrativ Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte: Administrativ medarbejder Styrker i arbejdsmiljøet Indflydelse Gode udviklingsmuligheder God selvvurderet ledelseskvalitet Lave følelsesmæssige krav God balance mellem arbejdsliv og privatliv Belastninger i arbejdsmiljøet Manglende mening i arbejdet Arbejdstempo Arbejdsmængde Tidsbegrænsede ansættelser 3.2 HK Der har været holdt møde med en faglig konsulent fra HK Nordjylland, som har bidraget med følgende kvalitative oplysninger om den administrative medarbejder. Følgende nævnes - og er oplevet i dialogen om de stress-sygemeldte: 1. At der ofte tildeles opgaver fra flere ledere, hvor deadline præsenteres uden, der er overblik over de samlede arbejdsopgaver, og hvordan de skal prioriteres. 2. At det generelt er vanskeligt at omplacere til anden jobfunktion indenfor det offentlige område, idet bl.a. arbejdsfunktioner løbende nedlægges. 3. At der er mange deadlines i arbejdet, hvor der samtidig er krav om præcision i arbejdsopgaverne. 4. Arbejdsfunktionerne for den administrative medarbejder er ofte meget mere omfattende end den faktiske funktionsbeskrivelse. 14

15 3.3 TTA- erfaringer Situationer der kan belaste i en opstart: Kontakt med eksterne og interne samarbejdspartnere At være opmærksom på, hvordan der undgås mange afbrydelser fra telefonkontakt eller pr. mail. Desuden at minimere risikoen for mange interne afbrydelser i arbejdet, da flere indenfor dette arbejdsfelt har blæksprutte-funktioner. Skærmning kan være en god metode fx ved midlertidig oprettelse af alene kontor og midlertidig autosvar på mail og telefon. Arbejdstidens placering: Vil i høj grad afhænge af arbejdspladsens rutiner, men da det er væsentligt at kunne deltage i pauser på arbejdet, kan en arbejdstid begyndende omkring kl. 10 være en god ide. Rolleklarhed: Arbejdsopgaverne for den administrative medarbejder er ofte prægede af rolleuklarhed, således at vigtige små-opgaver ofte placeres hos denne medarbejdergruppe. Det kunne fx dreje sig om service på kopimaskine, gavekasse, ekstraordinære planlægningsopgaver eller andre ad hoc opgaver. I forhold til den administrative medarbejder er rolleklarhed i opstarten derfor særdeles vigtig. Sociale fællesskab: Der er risiko for at blive isoleret i starten med meget simple arbejdsfunktioner uden samarbejde med kolleger. Vi har gode erfaringer med, at der er deltagelse i det sociale fællesskab fx i form af delopgaver for kolleger. IT-systemer: Opmærksomhed på, at der sker ændringer indenfor IT området, og at der allerede efter få måneders sygemelding kan være sket forandringer i den administrative medarbejders IT arbejdsredskab. En oplæring ved genoptagelse af arbejdet kan derfor være en god opgave at starte med. Tilknytning af en bestemt kollega, som sparringspart på IT-opgaver, har vi gode erfaringer med. Præcision i arbejdsopgaver: I forhold til arbejdet med såvel journalskrivning, indberetning eller lignende er et grundvilkår: præcision. I starten er der typisk fejlrisiko grundet de kognitive vanskeligheder, hvorfor minimering af denne type opgave i starten med fordel kan tilstræbes. 15

16 3.4 Eksempel opgave filtrering Opgavernes kompleksitet Tidshorisont Arbejdsopgavens kendetegn Røde arbejdsopgaver Klare på længere sigt 1) Opstart af nye projekter (kræver overblik) 2) Udviklingsarbejde vedr. eksisterende projekter (opgaver der kræver planlægning og overblik) 3) Arbejdsmiljørepræsentantfunktion (præget af uforudsigelighed) 4) Referatskrivning (kræver koncentration) Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt 1) Informations tunge mails 2) Korrespondance med eksterne leverandører Grønne arbejdsopgaver Klare ved start på arbejde 1) Læse mails fra en fællespostkasse 2) Læse generel medarbejderinformation via personale-intra 3) Lave simple IT-registreringer 4) Bestille varer/produkter internt Supplerende erfaringer fra jobcentrene: Læs mere: 1. At det kan være belastende at starte op, når kollegerne har meget travlt, og man selv sidder med skåneopgaver. 2. At det kan være svært at skabe mening i arbejdet samtidig med, at det er rutineprægede opgaver. 3. At overveje, hvordan kolleger orienteres/inddrages. 4. At være opmærksom på, om den administrative medarbejder har de formelle kompetencer, som kræves. 5. At kolleger kan forstyrre den administrative medarbejder/læsse af, - hvilket forstyrrer arbejdsdagen. 6. At gennemgå arbejdsopgaverne systematisk. 7. At jobcentrene oplever, at et overset område er risikoen for vold og trusler. Branche Arbejdsmiljø Rådet kontor: 16

17 Sygeplejersker 4. Sygeplejerske Denne faggruppe udgøres af sygeplejersker ansat indenfor sygehusvæsenet såvel i ambulatoriefunktion, kirurgiske afdelinger, medicinske afdelinger, intensive afdelinger, psykiatrisk afdeling samt akutte afdelinger. 4.1 NAK - sygeplejerske Styrker i arbejdsmiljøet Oplever stor anerkendelse Gode udviklingsmuligheder Mulighed for motion Støtte fra kolleger Mening i arbejdet Belastninger i arbejdsmiljøet Højt arbejdstempo Stor arbejdsmængde Følelsesmæssige krav Risiko for vold Støj Konflikt mellem privatliv og arbejdsliv 4.2 Dansk Sygepleje Råd: Der har været dialog med fagforeningen: Dansk sygeplejeråd ved/ 3 fællestillidsrepræsentanter ved Aalborg Universitetshospital. Følgende nævnes - og er oplevet i dialogen med de stress-sygemeldte - som belastninger: 1. At de nyuddannede møder praksis med store ambitioner, hvilket ikke harmonerer med de faktiske arbejdsopgaver. 2. At de beskriver vanskeligheder ved at skabe sammenhæng mellem arbejde og familie/fritidsliv grundet skiftende arbejdstider. 3. At sygeplejerskernes arbejde kan vanskeliggøres af, at lægerne har ordinationsretten, hvilket kan give ventetid/spildtid. 4. At de indlagte patienter nu har mere komplekse problemstillinger end tidligere. 5. At sygefravær ikke nødvendigvis vikardækkes, hvilket kan medføre øgede belastninger for dem, der er på arbejde. 6. At sygeplejersken kan opleve utilstrækkelighed i arbejdet grundet manglende tid til den enkelte patient, samt fx også uklarhed i forhold til, hvem der har kompetence til at disponere sygeplejerskens arbejdstid. 17

18 7. At sygeplejersken i fritiden bliver kontaktet vedrørende ekstravagter. 8. Prioritering af arbejdsopgaver er vanskelig. 4.3 TTA- erfaringer sygeplejerske Situationer der kan belaste i en opstart: Arbejdstidens placering: En sygeplejerske har typisk skiftende vagter, ligesom arbejdstiden er fordelt på alle ugens dage. Typisk har en sygeplejerske 2 vagttyper, og altså ikke både dagvagter, aftenvagter og nattevagter. I en opstartsperiode, hvor bl.a. søvnen er påvirket, vil det være hensigtsmæssigt at overgå til faste arbejdstider. Det kunne fx være faste dagvagter eller faste aftenvagter i en periode. Aftenvagterne beskrives ofte som mere rolige end dagvagterne. Nattevagter er i en gradvis genoptagelse af arbejdet oftest ikke en god ide. Vores erfaringer er, at timeoptrapningen ikke kan følges fuldstændig for sygeplejerskerne, da sammenhæng i arbejdsopgaverne ofte også spiller en rolle. Det at lave halvfærdige opgaver og overlevere resten til kolleger har vi ikke haft succes med. I stedet har arbejdstiden været styret af arbejdsopgavernes sammenhæng. De fleste sygeplejersker har ønsket at møde ved arbejdsdagens begyndelse grundet overlevering af informationer fra fx nattevagten. Den følelsesmæssige udfordring i kontakt med patienter: Et vilkår i arbejdet som sygeplejerske er at være i kontakt med såvel patienter som pårørende, der er i en krisesituation pga. sygdom. Arbejdet kræver derfor en stor psykisk robusthed, idet bekymrede og syge patienter er afhængige af sygeplejerskens hjælp. Arbejdsopgaver af denne karakter vil det, efter vores erfaringer, være bedst at skærme for i de første måneder, men samtidig kan patientkontakt med afgrænsede opgaver i starten være en god måde at starte på. Pauser: Sygeplejerskernes arbejdsdag er typisk uden rolige pauser, da frokost- og vagtstue ofte er det samme rum. Grundet støj og forstyrrelser vil det inden opstarten ofte være en god ide at overveje, hvordan muligheden for pause uden forstyrrelser kan lade sig gøre. Ansvarlighed for et samlet patientforløb/kontaktperson: En central rolle for flere sygeplejersker er at have overblik over mange forhold omkring patienten, herunder udskrivningskonferencer samt kontakt til pårørende. Arbejdsopgaverne kræver derfor overblik ligesom evnen til at vurdere, hvornår der er behov for at tilkalde lægelig bistand. Omplaceringsmuligheder: En omplacering til anden afdeling grundet fx færre akutte opgaver kunne være en god mulighed. Imidlertid har vi oplevet, at sygeplejersker typisk er specialiserede indenfor 18

19 deres speciale, og at en omplacering til andet speciale kræver betydelig oplæring. Af denne grund er omplacering ikke anvendt særlig ofte. Specialerne er meget forskellige: Et arbejde som sygeplejerske indenfor sundhedsvæsenet indeholder en meget stor variation i arbejdsopgaver afhængig af, om det er det psykiatriske område eller det somatiske, men også indenfor det somatiske område må der påregnes meget forskelligartede belastninger i arbejdet. Der kan søges mere specifik viden om vilkårene indenfor forskellige specialer, henholdsvis sengeafdelinger eller ambulatorier i Stress blandt sygeplejersker. Se henvisning nedenfor. 4.4 Eksempel opgavefiltrering - sygeplejerske: Opgavernes kompleksitet Tidshorisont Arbejdsopgave Røde arbejdsopgaver Klare på længere sigt 1. Ansvarlig for elever 2. Koordineringsmøder 3. Fællessamtaler med læger og socialrådgivere 4. Stuegang 5. Nattevagter 6. Svært syge patienter på ene stuer 7. Løbe til hjertestop Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt 1. Ansvarlig for én stue, sammen med en kollega 2. Nr. 2 i modtagelsen 3. Samtale med patienter sammen med kollega 4. Delopgaver vedr. patienter fx væskeskema, blodtryk eller lign. Grønne arbejdsopgaver Klare ved start på arbejde 1. Medicindosering 2. Personalemøde 3. Modtage patienter til forundersøgelse 4. Nr. 2 i dagvagt 19

20 Supplerende erfaringer fra jobcentre: 1. At overveje om omplacering til anden afdeling kan lade sig gøre. 2. At afdelingerne på sygehusene typisk har afprøvet mange tilpasninger forud for sygemelding. 3. At den skiftende arbejdstid udfordrer. 4. At blive fritaget for at skrive i patientjournalen. 5. At der er meget stor forskel på afdelingerne og arbejdsforhold, og på hvilke arbejdsopgaver der varetages. 6. At det er svært at skabe skånende vilkår i en opstart, da alt på et sygehus er akut. 7. At undgå at indgå i vagtplanen i starten. 8. At der er regelmæssige mødetider i starten. Læs mere: SATH rapporterne er en række arbejdsmiljøfaglige rapporter, som beskriver og dokumenterer de danske sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred hen over en årrække. Rapporterne er udarbejdet er i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. - Rapport, 2008: Stress blandt sygeplejersker - Rapport, 2013: Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker 20

8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik 01 06 2013

8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik 01 06 2013 2013 8 brancher og stress Arbejdsmedicinsk Klinik 01 06 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 4 2. Forudsætninger... 7 2.1 Arbejdspladsens parathed... 9 2.2 Den enkeltes parathed...

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet

8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet 8 brancher og stress 29.10.2013 Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig, koordineret, tværfaglig

Læs mere

Cabi Fastholdelse af stress-sygemeldte på arbejdspladsen og forebyggelse af stress. Af Psykolog Pernilla Aadal Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik,

Cabi Fastholdelse af stress-sygemeldte på arbejdspladsen og forebyggelse af stress. Af Psykolog Pernilla Aadal Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik, Cabi Fastholdelse af stress-sygemeldte på arbejdspladsen og forebyggelse af stress Af Psykolog Pernilla Aadal Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik, Kirsten 48 år Uddannet pædagog i 1991 Altid været indenfor daginstitutionsområdet

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere

Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere AM 2014, 10. november 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen, Lederne Socialrådgiver Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg Forventninger til

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med. 1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Stressbehandlingskonference

Stressbehandlingskonference Stressbehandlingsknference 2016 8. januar 2016 Scialrådgiver, tidligere prjektleder Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Vivi Imer Hansen Frmål med prjekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig, krdineret,

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere