8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik 01-06-2013"

Transkript

1 brancher og stress Arbejdsmedicinsk Klinik

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Forudsætninger Arbejdspladsens parathed Den enkeltes parathed Opgaveoptrapning Timeoptrapning Administrativ funktion NAK - administrativ HK TTA- erfaringer Eksempel opgave filtrering Sygeplejerske NAK - sygeplejerske Dansk Sygepleje Råd: TTA- erfaringer sygeplejerske Eksempel opgavefiltrering - sygeplejerske: Folkeskolelærer NAK - lærer Danmarks Lærerforening TTA erfaringer folkeskolelærer Eksempel opgavefiltrering Særligt timeoptrapning - folkeskolelærer Pædagog/pædagogmedhjælper NAK pædagog/pædagogmedhjælper BUPL TTA- erfaringer Eksempel opgavefiltrering Socialrådgiver

3 7.1 NAK- socialrådgiver Dansk Socialrådgiverforening: TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Chefer NAK chefer Ledernes Hovedorganisation: TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Særligt ledere Akademisk arbejde NAK akademisk arbejde Akademikernes fagforeninger TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Social- og sundhedshjælper/assistent NAK SSH/SSA FOA TTA-erfaringer Eksempel opgavefiltrering Bilag: Case administrativ medarbejder Bilag: Case sygeplejerske Bilag: Case folkeskolelærer Bilag: Case pædagog Bilag: Case socialrådgiver Bilag: Case leder Bilag: Case akademiker Bilag: Case social- og sundhedsassistent

4 Indledning: 1. Indledning Du sidder med et opslagsmateriale i hånden, som er finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland og udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg Universitetshospital. Baggrunden for materialets tilblivelse er erfaringer fra projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet, som i perioden fra blev gennemført på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital med støtte fra Forebyggelsesfonden og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg. Der blev i projektet tilbudt såvel psykologbehandling som mindfulnessbehandling 1, ligesom der var tilknyttet socialrådgiver, der primært arbejdede med arbejdsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. I projektet var et centralt element Return To Work (RTW)/ Tilbagevenden Til Arbejdet (TTA). Projektet har udviklet Metode for Arbejdsmarkedsfastholdelse af Sygemeldte med Mentale helbredsproblemer ASM-metoden, bestående af bl.a. opgaveopgaveoptrapning og timeoptrapning. I efterår/vinter 2012 er arbejdsmetoderne fra projektet præsenteret via modulopbygget undervisning i stort set alle jobcentre i Region Nord, hvor ca. 250 medarbejdere har deltaget. Det har været såvel psykologer, læger og socialrådgivere, der har stået for undervisningen. De 8 branchespecifikke erfaringer bygger på følgende faggrupper: - Den administrative medarbejder - Sygeplejerske - Folkeskolelærer - Pædagog - Socialrådgiver - Ledere - Akademiske medarbejdere - Social- og sundhedshjælper og -assistent Disse faggrupper er udvalgt, da de antalsmæssigt har repræsenteret en stor andel af deltagerne i projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet. 1 Mindfulness beskriver evnen til at være bevidst nærværende det at have opmærksomheden rettet mod det, som sker lige nu og her. At være til stede i nuet, frem for at være optaget af at analysere på ting, som er sket eller bekymringer for det, som skal ske. En metode, hvor man træner i at registrere fx kroppens signaler for at lære at agere på disse. Ligeledes en metod,e hvor man træner i at slippe gentagende negative og bekymrede tankemønstre, og i stedet rette opmærksomheden mod det, som er lige nu og her. 4

5 De branchespecifikke erfaringer er opbygget som en kombination af: Kvantitative data Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte indbefatter undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010, som er baseret på et spørgeskema udsendt til danskere i alderen år i oktober Spørgeskemaet indeholdt 62 hovedspørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og helbred, og blev besvaret af respondenter. Den nationale arbejdsmiljøkohorte er således en undersøgelse af det selvrapporterede arbejdsmiljø foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Kohorten indsamler med få års interval, og NFA har forestået dette arbejde siden Kohorten inddeles i jobgrupper, hvoraf vi i nærværende materiale gør brug af resultater fra 8 af disse jobgrupper. Nærværende materiale er udelukkende baseret på NAK-resultater fra I undervisningssammenhæng er der også anvendt tidligere data. Kvalitative data Møder med de faglige organisationer Via interviews er der fra frontlinje indsamlet viden fra faglige sekretærer eller sagsbehandlere fra relevante faglige organisationer. Det har været vægtet, at der er tale om faglige organisationer med lokal afdeling. Der var i interviewene særlig fokus på: o Medlemmernes oplevelse af stressbelastninger i deres arbejde? o Den faglige sekretærs oplevelse af, hvad der er stressbelastende indenfor deres faglige område? Hverdagspraksis Der indgår desuden erfaringer fra hverdagspraksis fra arbejdet i projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet samt fra Arbejdsmedicinsk klinik generelt vedrørende tilbagevenden til arbejdet. Endelig er der feedback fra regionens jobcentre, som har bidraget med erfaringer og refleksioner via fokusspørgsmål i undervisningen. Formålet med materialet er at samle og videregive konkrete erfaringer samt refleksioner over, hvad det bl.a. er relevant at overveje, når der for specifikke faggrupper tales genoptagelse af arbejde eller genoptagelse af arbejdsmarkedskontakt under en stress-sygemelding. 5

6 Der kan læses mere om projekt Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside, Arbejdsmedicinsk Klinik. Dette materiale er primært målrettet medarbejdere, der arbejder med stress-sygemeldte, hvor arbejdstilknytning er omdrejningspunktet. Det kunne være jobcentermedarbejdere samt faglige organisationer, ligesom materialet kan bruges som inspiration eller vidensbaggrund for flere andre faggrupper. Vi vil gerne rette en tak for bidrag til materialet fra de faglige organisationer og jobcentrene. Desuden vil vi gerne takke Beskæftigelsesregion Nordjylland for støtte til projektet. God læselyst! Pia Ryom Pernilla Lund Vivi Imer Hansen Ledende psykolog psykolog socialrådgiver/projektleder 6

7 Forudsætninger 2. Forudsætninger Det at vende gradvist tilbage til arbejdet kan være en rigtig god hjælp, hvor arbejdsopgaverne genoptages samtidig med, at stress-symptomerne aftager. - Det kan også være det modsatte. Nemlig et unødigt pres hen imod at komme tilbage til et problematisk arbejdsmiljø, som medfører forværring af stress-symptomer. Den afvejning, har vi erfaring for, at det er uhyre vigtigt at holde sig for øje, inden der tales tilbagevenden til arbejde. Inddragelse af læge, psykolog eller anden faggruppe i denne vurdering har vi gode erfaringer med for at afstemme forventninger til TTAperspektivet med den igangværende behandling. Spørgsmål som nedenfor kunne give anledning til overvejelse, inden de næste sider fra de konkrete brancher gennemgås. - Er det realistisk, at arbejdspladsen kan modtage en kollega, der er delvist sygemeldt og varetager særlige opgaver? - Er der risiko for, at belastninger forskydes til kollegaer, som efterfølgende sygemeldes? - Hvordan ser kollegaerne på en gradvis genoptagelse af arbejdet? Hvordan inddrages og orienteres de? - Har lederen forståelse for stress-sygemeldingen? Såfremt det er tilfældet, er der større chance for, at tilbagevenden lykkes. Det modsatte kan udgøre en stress-faktor i sig selv. - Er lederen klemt, fordi nogle af årsagerne til sygemelding skyldes forhold i arbejdsmiljøet? I så fald anbefaler vi, at arbejdsmiljøorganisationen inddrages. - Er der vikardækning for den sygemeldte? Det kan være et spørgsmål om enten ophobning af arbejdsopgaver eller belastning af kollegaer eller stillingtagen til hvordan vikaren aftrappes, samtidig med at den sygemeldte vender tilbage. - Hvordan italesættes stress-problemerne på arbejdspladsen? Er det udelukkende den enkelte, der ikke kan tåle lugten i bageriet eller er det kendt, at generelle forhold på arbejdspladsen også spiller ind? Vi appellerer til, at der er opmærksomhed på begge forhold. Og endelig er det væsentligt at have en opmærksomhed på, at rummeligheden på arbejdspladsen sættes på prøve en gradvis optrapning af arbejdstimer og arbejdsopgaver betinger, at såvel leder som kolleger konstruktivt bakker op. I dialogen med en stress-sygemeldt om genoptagelse af arbejde havde vi, foruden ovenstående, også følgende to fokusområder: ARBEJDSTIDEN og OPGAVEKOMPLEKSITETEN. Den sygemeldte beskrev ofte, at en genoptagelse af arbejdet ofte var uoverskuelig. En systematisk 7

8 filtrering af arbejdsopgaver efter kompleksitet skabte overblik og kunne være med til at mobilisere håb, således at en genoptagelse faktisk kunne lade sig gøre. Modsat gav en plan om genoptagelse af arbejdet med få ugentlige arbejdstimer med rutineprægede opgaver også et pludseligt blik for, at stress-sygemeldingen var mere alvorlig end først antaget. Opstartsmodellen som præsenteres senere, er en dynamisk model, der løbende skal tilpasses såvel den sygemeldtes som arbejdspladsens behov. Hos en sygemeldt kunne det handle om søvn, helbred, familie eller opblussen af stress-symptomer, imens det hos arbejdspladsen fx kunne handle om samarbejdsrelationer, organisatoriske forandringer, ferie/sygdom eller ændrede krav ift. arbejdsopgaver. Vi har gode erfaringer med løbende opfølgning sammen med lederen - og har oftest anbefalet dette. Konkret anbefales ugentligt møde i ca. 15 min. På et fastsat tidspunkt. Emnerne for samtalen kunne være: Hvordan er det gået med arbejdstiden? Hvordan er det gået med opgaverne? Hvad er planen for den kommende uge? Relationen til særligt nærmeste leder, oplever vi, er af afgørende betydning for, om genoptagelsen af arbejdet lykkes. Det er i den forbindelse vigtigt, at lederen eksempelvis ikke involverer en sygemeldt i de driftsmæssige udfordringer, der er ved at have en sygemeldt medarbejder. Fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø er der udgivet materiale om TTA interventioner i to hvidbøger 2, samt dialogguide til socialrådgiver/koordinators afklarende samtale med den sygemeldte 3. I Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA, 2010 opsummeres i kapitel 5, side 355 vedrørende TTA-indsatsen for sygemeldte: I forhold til TTA-interventioner for sygemeldte med mentale helbredsproblemer ses det, at de TTAinterventioner, der havde fokus på både individuelle faktorer samt fokus på - og inddragelse af arbejdspladsen og arbejdstilpasning havde en effekt på sygefraværslængden. Interessant er det, at de mentale helbredsproblemer ikke blev forværret, som følge af man kommer tidligere tilbage til arbejde. I Det store TTA-projekt. Proces,- effekt- og økonomisk evaluering, NFA, 2012, s. 16, fremgår om værdien af det tidlige, tværfaglige og koordinerede samarbejde: 2 Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA, 2010 samt Hvidbog om Sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og Skeletbesvær, Dialogguide-til-koordinators-afklaringssamtale---med-sygemeldte-med-et-arbejde.pdf 8

9 Det generelle billede af det tværfaglige samarbejde er, at det har bidraget til at kvalificere planerne for de sygemeldte, og at den nemme adgang til de sundhedsfaglige TTA-aktører har sikret, at dette er sket på et tidligere tidspunkt end i sædvanlig sagsbehandling. Citaterne understreger parallel indsats (behandling, social- og beskæftigelsesmæssig indsats sker samtidig), samt inddragelse af særligt sundhedsprofessionelle i indsatsen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. 2.1 Arbejdspladsens parathed Dialogen om opstart på arbejde betinger, at arbejdspladsen tilpasser arbejdsopgaver og arbejdstid for en periode. Forarbejdet i forhold til opgavekompleksitet og timeoptrapning tjener det formål at konkretisere dialogen om genoptagelse af arbejdet ved møde/sygesamtale på arbejdspladsen. Forhold på arbejdspladsen kan vanskeliggøre den gradvise opstart; fx flere samtidige sygemeldinger, forhold hos kolleger og/eller ledelse, manglende muligheder for vikardækning mm. For at blive en del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen, anbefaler vi, deltagelse i pauser og sociale arrangementer ved starten på arbejde. En orientering på arbejdspladsen om årsagen hertil vil kunne mindske de misforståelser, der kunne opstå fx hos kollegerne. 2.2 Den enkeltes parathed Ifølge NFA s Hvidbog om Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde anbefales det, at der tages udgangspunkt i nedenstående 4. trins plan i indsatsen for tilbagevenden til arbejdet. 9

10 4 trins plan for TTA 1. Evaluer arbejdsevnen og den relaterede situation. Første trin er at udrede og evaluere arbejdsevnen og den specifikke kontekst denne skal forstås i forhold til herunder at identificere løftestænger og hindringer for at vende tilbage til arbejdet. Dette trin skal altid gennemføres, inden der iværksættes TTA-interventioner, men evalueringen skal også foretages løbende for at sikre fremdrift. 2. Øg paratheden til at engagere sig i at vende tilbage til arbejde Der igangsættes interventioner for at forbedre den sygemeldte til at vende tilbage til arbejde ved at øge hans/hendes parathed til at forpligte sig til at tage ansvar for rehabiliteringsprocessen. Følgende anbefales påvirket: Kognitionsniveauet: ved at øge den sygemeldtes bevidsthed om sig selv og dennes omgivelser, reducere frygt, angst og nervøsitet og øge troen på egne ressourcer og kapacitet. Adfærdsniveauet: ved at fremme genetablering af livsstil og arbejdsvaner Omgivelsesniveauet: ved at etablere og sikre en sammenhængende dialog (som ikke skaber modstand eller angst hos den sygemeldte) mellem aktørerne og sikre arbejdsgiverens samarbejde ved at fastholde og udvikle relationen til arbejdsgiveren. På dette niveau anbefales det at besøge arbejdspladsen. 3. Støt et aktivt engagement og mobilisering til at vende tilbage til arbejde Arbejdspladsen inddrages i høj grad, da det er afgørende, at arbejdspladsen organiseres til at være favorabel og fleksibel i en tilbagevenden. Det tværfaglige team bruger her en betydelig tid i dialogen med arbejdsgiver, nærmeste leder, kolleger for at planlægge tilbagevenden, således at der skabes gode rammer for arbejdstilpasningerne. 4. Fastholdelse af arbejdet I denne fase er fokus på at fastholde medarbejderen i arbejde evt. ved kortere genopfriskninger af indsigter og håndteringsstrategier. Hovedfokus er arbejdspladsen og sikring af, at tilbagefald er lav. En medarbejder fra det tværfaglige team holder møde med arbejdsgiver, hvor der foreslås nye arbejdstilpasninger samt rådgives om, hvornår medarbejderen kan gå op i tid og/eller arbejdsmængde. 10

11 Fra NFA vurderes det, at manglende kommunikation og koordination har en negativ konsekvens for TTA-forløbet. Den løsning, der oftest bliver peget på, er en øget koordination mellem indsatser og interessenter i forbindelse med TTA Opgaveoptrapning I dialogen med den sygemeldte startede vi med, at arbejdsopgaverne filtreres efter farve. Det at begynde med kravfri opgaver gjorde det relevant at overveje om opstarten kunne være ud over normeringen fx de første max. 3-4 uger. Opdelingen i grønne, gule og røde opgaver kunne således ændres afhængig af kontekst og individuelle behov på et givent tidspunkt. Det er vigtigt hele tiden at understøtte en fremadskridende proces, som er baseret på involvering af den sygemeldte. Ideen bag den konkrete dialog om tilbagevenden til arbejdet/arbejdsmarkedet tog udgangspunkt i, at genoptagelsen af arbejdet ikke betingede fuldstændig symptomfravær. Første skridt tilbage på arbejdspladsen var typisk et møde af uformel karakter, hvorefter der kunne blive afholdt koordinerende møde, og derefter 1-2 besøg på arbejdspladsen, og siden genoptagelse af arbejde med reducerede timer og reduceret kompleksitet i arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaverne blev først filtreret ud i forskellige farver i en dialog med den sygemeldte. Det er en balance at finde arbejdsopgaver, der giver mening, samtidig med at de ikke belaster. Flere har udtrykt et ønske om at starte med opgaver af rød eller gul karakter, idet de har oplevet mest mening i den type arbejdsopgaver. Imidlertid er det vores erfaring, at det er hensigtsmæssigt, at undgå de opgavetyper i starten, da risikoen for overbelastning er stor. At betragte arbejdsopgaverne både ud fra kvantitative krav og kvalitative krav, oplevede vi, velfungerende. 4 Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, s

12 Opgavernes kompleksitet Tidshorisont Arbejdsopgavens kendetegn Røde arbejdsopgaver Klare på længere sigt 1. Kræver overblik 2. Kræver koncentration 3. Har korte deadlines 4. Tempokrav Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt 1. Begyndende aleneansvar for opgaveløsning, men fx en kollegial sparring Grønne arbejdsopgaver Klare ved start på arbejde 1. Rutineprægede opgaver 2. Opgaver præget af forudsigelighed I TTA-processen blev arbejdsopgaverne gradvist mere komplicerede, men således at der hele tiden var grønne opgaver trods overgangen til gule og røde opgaver. Eksempler på tidshorisonten i konkrete TTA-forløb kan findes i bilagsmaterialet. 2.4 Timeoptrapning Dernæst fortsatte dialogen om, hvordan arbejdet timemæssigt optrappes. Nedenstående model er en skitse, der kan hentes inspiration i. Den konkrete arbejdstidsplacering vil være afhængig af såvel arbejdsrutiner, samt hvordan der kan skabes sammenhæng i arbejdsopgaverne. Desuden kunne forhold hos den enkelte også spille ind på arbejdstidens placering fx søvnkvaliteten eller faste behandlingstilbud. Nedenstående plan ser fx sine udfordringer, når der er skiftende arbejdstider i løbet af døgnet og rullende arbejdstid over ugen. 12

13 Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag R ½ 2½ R 2½ 2½ R ½ 3½ R 3½ 3½ R ½ 4½ R 4½ 4½ R ½ 5½ R 5½ 5½ R ½ 6½ R 6½ 6½ R ½ 7½ 4 7½ 7½ 13 7½ 7½ 7½ 7½ 7 R= restitutionsdag En restitutionsdag er en dag, hvor den sygemeldte fx kan dyrke motion, sove ekstra, følge relevante behandlinger eller andet, der kan understøtte symptomreduktion. Den ugentlige restitutionsdag, erfarer vi, kan gøre det mere overskueligt at opstarte arbejde i modsætning til ugeplan med 5 arbejdsdage. Flere har udtrykt betænkelighed ved at starte med meget få ugentlige arbejdstider og en ugentlig restitutionsdag. Så med en timeoptrapning som denne må det påregnes, at den stress-sygemeldte får betænkningstid og overvejer denne blide opstart. Formålet med opstart med så få ugentlige arbejdstimer de første uger er at vænne sig til at komme på arbejdspladsen igen også i betragtning af, at der typisk opstår kortvarigt symptom opblussen ved genoptagelsen af arbejdet. Trods det, at det lave timetal nogle gange blev mødt med forundring hos fx arbejdsgiver, jobcentermedarbejder og TR/AMR har der været opbakning til at forsøge, hvilket har muliggjort erfaringsopsamling for en større gruppe stress-sygemeldte. 13

14 Administrativ funktion 3. Administrativ funktion Faggruppen er centreret om kontormedarbejdere ansat i såvel kommunale, regionale, statslige og private organisationer. Det drejer sig fx om funktioner som: kontorassistent eller andre medarbejdere med primært administrative funktioner. 3.1 NAK - administrativ Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte: Administrativ medarbejder Styrker i arbejdsmiljøet Indflydelse Gode udviklingsmuligheder God selvvurderet ledelseskvalitet Lave følelsesmæssige krav God balance mellem arbejdsliv og privatliv Belastninger i arbejdsmiljøet Manglende mening i arbejdet Arbejdstempo Arbejdsmængde Tidsbegrænsede ansættelser 3.2 HK Der har været holdt møde med en faglig konsulent fra HK Nordjylland, som har bidraget med følgende kvalitative oplysninger om den administrative medarbejder. Følgende nævnes - og er oplevet i dialogen om de stress-sygemeldte: 1. At der ofte tildeles opgaver fra flere ledere, hvor deadline præsenteres uden, der er overblik over de samlede arbejdsopgaver, og hvordan de skal prioriteres. 2. At det generelt er vanskeligt at omplacere til anden jobfunktion indenfor det offentlige område, idet bl.a. arbejdsfunktioner løbende nedlægges. 3. At der er mange deadlines i arbejdet, hvor der samtidig er krav om præcision i arbejdsopgaverne. 4. Arbejdsfunktionerne for den administrative medarbejder er ofte meget mere omfattende end den faktiske funktionsbeskrivelse. 14

15 3.3 TTA- erfaringer Situationer der kan belaste i en opstart: Kontakt med eksterne og interne samarbejdspartnere At være opmærksom på, hvordan der undgås mange afbrydelser fra telefonkontakt eller pr. mail. Desuden at minimere risikoen for mange interne afbrydelser i arbejdet, da flere indenfor dette arbejdsfelt har blæksprutte-funktioner. Skærmning kan være en god metode fx ved midlertidig oprettelse af alene kontor og midlertidig autosvar på mail og telefon. Arbejdstidens placering: Vil i høj grad afhænge af arbejdspladsens rutiner, men da det er væsentligt at kunne deltage i pauser på arbejdet, kan en arbejdstid begyndende omkring kl. 10 være en god ide. Rolleklarhed: Arbejdsopgaverne for den administrative medarbejder er ofte prægede af rolleuklarhed, således at vigtige små-opgaver ofte placeres hos denne medarbejdergruppe. Det kunne fx dreje sig om service på kopimaskine, gavekasse, ekstraordinære planlægningsopgaver eller andre ad hoc opgaver. I forhold til den administrative medarbejder er rolleklarhed i opstarten derfor særdeles vigtig. Sociale fællesskab: Der er risiko for at blive isoleret i starten med meget simple arbejdsfunktioner uden samarbejde med kolleger. Vi har gode erfaringer med, at der er deltagelse i det sociale fællesskab fx i form af delopgaver for kolleger. IT-systemer: Opmærksomhed på, at der sker ændringer indenfor IT området, og at der allerede efter få måneders sygemelding kan være sket forandringer i den administrative medarbejders IT arbejdsredskab. En oplæring ved genoptagelse af arbejdet kan derfor være en god opgave at starte med. Tilknytning af en bestemt kollega, som sparringspart på IT-opgaver, har vi gode erfaringer med. Præcision i arbejdsopgaver: I forhold til arbejdet med såvel journalskrivning, indberetning eller lignende er et grundvilkår: præcision. I starten er der typisk fejlrisiko grundet de kognitive vanskeligheder, hvorfor minimering af denne type opgave i starten med fordel kan tilstræbes. 15

16 3.4 Eksempel opgave filtrering Opgavernes kompleksitet Tidshorisont Arbejdsopgavens kendetegn Røde arbejdsopgaver Klare på længere sigt 1) Opstart af nye projekter (kræver overblik) 2) Udviklingsarbejde vedr. eksisterende projekter (opgaver der kræver planlægning og overblik) 3) Arbejdsmiljørepræsentantfunktion (præget af uforudsigelighed) 4) Referatskrivning (kræver koncentration) Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt 1) Informations tunge mails 2) Korrespondance med eksterne leverandører Grønne arbejdsopgaver Klare ved start på arbejde 1) Læse mails fra en fællespostkasse 2) Læse generel medarbejderinformation via personale-intra 3) Lave simple IT-registreringer 4) Bestille varer/produkter internt Supplerende erfaringer fra jobcentrene: Læs mere: 1. At det kan være belastende at starte op, når kollegerne har meget travlt, og man selv sidder med skåneopgaver. 2. At det kan være svært at skabe mening i arbejdet samtidig med, at det er rutineprægede opgaver. 3. At overveje, hvordan kolleger orienteres/inddrages. 4. At være opmærksom på, om den administrative medarbejder har de formelle kompetencer, som kræves. 5. At kolleger kan forstyrre den administrative medarbejder/læsse af, - hvilket forstyrrer arbejdsdagen. 6. At gennemgå arbejdsopgaverne systematisk. 7. At jobcentrene oplever, at et overset område er risikoen for vold og trusler. Branche Arbejdsmiljø Rådet kontor: 16

17 Sygeplejersker 4. Sygeplejerske Denne faggruppe udgøres af sygeplejersker ansat indenfor sygehusvæsenet såvel i ambulatoriefunktion, kirurgiske afdelinger, medicinske afdelinger, intensive afdelinger, psykiatrisk afdeling samt akutte afdelinger. 4.1 NAK - sygeplejerske Styrker i arbejdsmiljøet Oplever stor anerkendelse Gode udviklingsmuligheder Mulighed for motion Støtte fra kolleger Mening i arbejdet Belastninger i arbejdsmiljøet Højt arbejdstempo Stor arbejdsmængde Følelsesmæssige krav Risiko for vold Støj Konflikt mellem privatliv og arbejdsliv 4.2 Dansk Sygepleje Råd: Der har været dialog med fagforeningen: Dansk sygeplejeråd ved/ 3 fællestillidsrepræsentanter ved Aalborg Universitetshospital. Følgende nævnes - og er oplevet i dialogen med de stress-sygemeldte - som belastninger: 1. At de nyuddannede møder praksis med store ambitioner, hvilket ikke harmonerer med de faktiske arbejdsopgaver. 2. At de beskriver vanskeligheder ved at skabe sammenhæng mellem arbejde og familie/fritidsliv grundet skiftende arbejdstider. 3. At sygeplejerskernes arbejde kan vanskeliggøres af, at lægerne har ordinationsretten, hvilket kan give ventetid/spildtid. 4. At de indlagte patienter nu har mere komplekse problemstillinger end tidligere. 5. At sygefravær ikke nødvendigvis vikardækkes, hvilket kan medføre øgede belastninger for dem, der er på arbejde. 6. At sygeplejersken kan opleve utilstrækkelighed i arbejdet grundet manglende tid til den enkelte patient, samt fx også uklarhed i forhold til, hvem der har kompetence til at disponere sygeplejerskens arbejdstid. 17

18 7. At sygeplejersken i fritiden bliver kontaktet vedrørende ekstravagter. 8. Prioritering af arbejdsopgaver er vanskelig. 4.3 TTA- erfaringer sygeplejerske Situationer der kan belaste i en opstart: Arbejdstidens placering: En sygeplejerske har typisk skiftende vagter, ligesom arbejdstiden er fordelt på alle ugens dage. Typisk har en sygeplejerske 2 vagttyper, og altså ikke både dagvagter, aftenvagter og nattevagter. I en opstartsperiode, hvor bl.a. søvnen er påvirket, vil det være hensigtsmæssigt at overgå til faste arbejdstider. Det kunne fx være faste dagvagter eller faste aftenvagter i en periode. Aftenvagterne beskrives ofte som mere rolige end dagvagterne. Nattevagter er i en gradvis genoptagelse af arbejdet oftest ikke en god ide. Vores erfaringer er, at timeoptrapningen ikke kan følges fuldstændig for sygeplejerskerne, da sammenhæng i arbejdsopgaverne ofte også spiller en rolle. Det at lave halvfærdige opgaver og overlevere resten til kolleger har vi ikke haft succes med. I stedet har arbejdstiden været styret af arbejdsopgavernes sammenhæng. De fleste sygeplejersker har ønsket at møde ved arbejdsdagens begyndelse grundet overlevering af informationer fra fx nattevagten. Den følelsesmæssige udfordring i kontakt med patienter: Et vilkår i arbejdet som sygeplejerske er at være i kontakt med såvel patienter som pårørende, der er i en krisesituation pga. sygdom. Arbejdet kræver derfor en stor psykisk robusthed, idet bekymrede og syge patienter er afhængige af sygeplejerskens hjælp. Arbejdsopgaver af denne karakter vil det, efter vores erfaringer, være bedst at skærme for i de første måneder, men samtidig kan patientkontakt med afgrænsede opgaver i starten være en god måde at starte på. Pauser: Sygeplejerskernes arbejdsdag er typisk uden rolige pauser, da frokost- og vagtstue ofte er det samme rum. Grundet støj og forstyrrelser vil det inden opstarten ofte være en god ide at overveje, hvordan muligheden for pause uden forstyrrelser kan lade sig gøre. Ansvarlighed for et samlet patientforløb/kontaktperson: En central rolle for flere sygeplejersker er at have overblik over mange forhold omkring patienten, herunder udskrivningskonferencer samt kontakt til pårørende. Arbejdsopgaverne kræver derfor overblik ligesom evnen til at vurdere, hvornår der er behov for at tilkalde lægelig bistand. Omplaceringsmuligheder: En omplacering til anden afdeling grundet fx færre akutte opgaver kunne være en god mulighed. Imidlertid har vi oplevet, at sygeplejersker typisk er specialiserede indenfor 18

19 deres speciale, og at en omplacering til andet speciale kræver betydelig oplæring. Af denne grund er omplacering ikke anvendt særlig ofte. Specialerne er meget forskellige: Et arbejde som sygeplejerske indenfor sundhedsvæsenet indeholder en meget stor variation i arbejdsopgaver afhængig af, om det er det psykiatriske område eller det somatiske, men også indenfor det somatiske område må der påregnes meget forskelligartede belastninger i arbejdet. Der kan søges mere specifik viden om vilkårene indenfor forskellige specialer, henholdsvis sengeafdelinger eller ambulatorier i Stress blandt sygeplejersker. Se henvisning nedenfor. 4.4 Eksempel opgavefiltrering - sygeplejerske: Opgavernes kompleksitet Tidshorisont Arbejdsopgave Røde arbejdsopgaver Klare på længere sigt 1. Ansvarlig for elever 2. Koordineringsmøder 3. Fællessamtaler med læger og socialrådgivere 4. Stuegang 5. Nattevagter 6. Svært syge patienter på ene stuer 7. Løbe til hjertestop Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt 1. Ansvarlig for én stue, sammen med en kollega 2. Nr. 2 i modtagelsen 3. Samtale med patienter sammen med kollega 4. Delopgaver vedr. patienter fx væskeskema, blodtryk eller lign. Grønne arbejdsopgaver Klare ved start på arbejde 1. Medicindosering 2. Personalemøde 3. Modtage patienter til forundersøgelse 4. Nr. 2 i dagvagt 19

20 Supplerende erfaringer fra jobcentre: 1. At overveje om omplacering til anden afdeling kan lade sig gøre. 2. At afdelingerne på sygehusene typisk har afprøvet mange tilpasninger forud for sygemelding. 3. At den skiftende arbejdstid udfordrer. 4. At blive fritaget for at skrive i patientjournalen. 5. At der er meget stor forskel på afdelingerne og arbejdsforhold, og på hvilke arbejdsopgaver der varetages. 6. At det er svært at skabe skånende vilkår i en opstart, da alt på et sygehus er akut. 7. At undgå at indgå i vagtplanen i starten. 8. At der er regelmæssige mødetider i starten. Læs mere: SATH rapporterne er en række arbejdsmiljøfaglige rapporter, som beskriver og dokumenterer de danske sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred hen over en årrække. Rapporterne er udarbejdet er i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. - Rapport, 2008: Stress blandt sygeplejersker - Rapport, 2013: Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker 20

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN

KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-33

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES. Dansk Sygeplejeråd. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer

STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES. Dansk Sygeplejeråd. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer Dansk Sygeplejeråd FØR I GÅR I GANG Som leder i arbejdsmiljøgruppen eller

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Side 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere