Aarhus Universitet Foulum November 2012

Transkript

1 DEPARTMENT OF FOOD SCIENCE Science & Technology Aarhus Universitet Foulum November 2012

2 2

3 History and background 1883 Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Landøkonomisk Forsøgslaboratorium Frederiksberg København SH en del af KVL selvstændig forskningsinstitution under Landbrugsministeriet flyttede SH til Forskningscenter Foulum, indviet i Statens Jordbrugstekniske Forsøg (SJF) Forskningscenter Bygholm integreret i SH Statens Planteavlsforsøg (SP). Omkring 1980 centralisering af SP s aktiviteter. Forskningen blev koncentreret omkring de tre centre i Flakkebjerg, Årslev og Foulum + bioteknologisk enhed på KVL. 1. april 1997 DJF Danmarks JordbrugsForskning (SH + SP). Sektorforskningsinstitution. Universitetsreformen 2006/07, blev DJF fra 1. januar 2007 en del af Aarhus Universitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet et af ni hovedområder på universitetet frem til den seneste organisatoriske ændring 2011, da DJFs aktiviteter blev integreret i det nye fakultet Science and Technology. 3

4 Organisation Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Institut for Fødevarekvalitet Institut for Genetik og Bioteknologi Institut for Havebrugsproduktion Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Institut for Jordbrugsteknik Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr

5 Organisation Science and Technology Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Institut for Datalogi Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fødevarer Institut for Geoscience Institut for Husdyrvidenskab Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Kemi Institut for Matematik Institut for Miljøvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik 5

6 AU Science and Technology Science and Technology (Naturvidenskab og Teknologi) blev per 1. januar 2011 etableret ved sammenlægning af Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Per 1. januar 2012 fusionerede hovedområdet endvidere med Ingeniørhøjskolen i Århus. Hovedområdet består af 12 institutter, en skole, et stort interdisciplinært center (inano), et antal større og mindre centre samt to nationale centre. 6

7 AU Science and Technology Undervisningen er organiseret i tre skoler: Aarhus School of Science (ASOS) for de naturvidenskabelige uddannelser, Aarhus School of Engineering (ASE) for de ingeniørvidenskabelige uddannelser og Aarhus Graduate School of Science (GSST) for ph.d.-uddannelserne. Science and Technology udbyder 16 bacheloruddannelser, 8 diplomingeniør-uddannelser (professionsbachelor) samt 28 kandidatuddannelser, heraf 9 civilingeniøruddannelser + et antal efter- og videreuddannelsesforløb. 7

8 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Institut for Husdyrvidenskab Institut for Agroøkologi Institut for Fødevarer* Institut for Molekylærbiologi og Genetik* Institut for Ingeniørvidenskab *skal flytte til Århus - 8

9 Foulumgård Biogasanlæg Intensive stalde Slagteri Staldklimalaboratorium Soil Mechanics Laboratorium Økologisk forskningsplatform Kvæg, Svin, Heste, Mink Økohall mv AU Foulum Faciliteter 9

10 AU Foulum Der er cirka 700 ansatte på AU Foulum. Omkring 400 er forskere og ph.d.-studerende, inden for bl a agronomi, biologi, husdyrvidenskab og ingeniørvidenskab. AU Foulum har et samlet areal på ca. 590 ha og et bygningsareal på omkring m 2, som omfatter kontorer, laboratorier, stalde, maskinhuse og biogasanlæg. 10

11 AU Foulum AU Foulum har en lang række specialiserede laboratorier og forskningsfaciliteter, herunder luftlaboratorier, GISlaboratorier og teknologiplatforme. Forskningscentret har klimakamre og et semi-field-anlæg, hvor nedbør kan kontrolleres, og planter og jordlag kan observeres på rodniveau. AU Foulum har verdens største biogasforsøgsanlæg. Det består af et hovedanlæg, et pilotanlæg med fire reaktorer, et mikroanlæg og en forsøgshal på 400 m 2 til forsøg med husdyrgødning. 11

12 AU Foulum AU Foulum råder over en økologisk husdyrplatform til forskning i management, teknik, ernæring, sundhed og adfærd under økologiske betingelser. Markforsøg udføres på AU Foulumgård, hvor der er ca. 90 ha. Cirka 70 ha anvendes til konventionelle markforsøg og 20 ha til økologiske. Foulumgård råder over faciliteter og teknik til håndtering af vidt forskellige forsøgsopgaver som for eksempel værdiafprøvning af landbrugsplanter, jordbehandlingsforsøg, måling af næringsstofudvaskning, forsøg med husdyrgødning og dyrkning af grovfoder. Husdyrfaciliteter - AU Foulum har fleksible forsøgsstalde til svin, kvæg, fjerkræ, heste og en minkfarm. Faciliteterne omfatter forsøgsslagteri, foderfabrik og et intensivafsnit. Intensivafsnittet indeholder en bred vifte af faciliteter, herunder højt specialiserede operationsstuer, infektionsstald, rottestald og isolatorer. Markbrug - Forskningscentret i Foulum har faciliteter til eksperimentel dyrkning og forskning inden for dyrkningssystemer i praksis og i specialanlæg. Der er cirka 550 ha, som anvendes til både forsøg og foderproduktion til egne dyr. 12

13 Svin Staldkompleks til svin på mere end m 2 - mange forskellige former for forskningsog udviklingsprojekter. Anlægget har kapacitet til en stambesætning på 300 søer med tilhørende årlig produktion af cirka smågrise samt slagtesvin. Fleksibilitet med hensyn til opstaldningsforhold. Søer og opdræt - I afsnittet til søer er der drægtighedsstalde til enkeltgående søer, løsgående søer i dybstrøelse, løsgående søer i flok med konventionel indretning og elektronisk sofodring, farestalde med kassestier og løsgående søer, smågrisestalde med stier til opstaldning af dyr enkeltvis, hold-opstalding og to-klimastalde. Slagtesvin - I afsnittet til slagtesvin er der stier til individuel opstaldning og hold af forskellig størrelse. I dette afsnit er et område endvidere indrettet til fordøjelses- og balanceforsøg med alle kategorier af svin. Fodringsanlæg - Fodringsanlæggene i de enkelte afsnit kan håndtere mere end 20 forskellige foderblandinger fra foderlageret, hvor der forefindes blandere og pillepresser til fremstilling eller videre forarbejdning af partier af foderblandinger fra 50 og op til 2000 kg. 13

14 Food Science - Department structure 14

15 Structure from 15 August, 2011 Plant Food & Sustainability Plant Food & Climate Diff. Biofunction Foods Food Technology Chemistry Food, Consumer s & Health FS FC DBF FTC FCH Projects & Finances 15

16 Leadership Team Michelle Williams HR Partner Financial Partner Department Secretary Leader Financial Hanne L. Kristensen Partner Lillie Andersen Jette F Young Grith Mortensen Anette K Thybo 16

17 Who are we People: Head of Department 1 Professors: 0 Senior/Lecturer: Postdocs: 14 PhD-students: 32 Laboratory: 15 Technical: 24 Administration: 10 Financial 4 17

18 Economy - background 18

19 19

20 Instituttets mission At øge forståelsen af faktorer med betydning for fødevarekvalitet mhp. at målrette denne til gavn for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker produktion Sikre forskningsformidling og undervisning på højeste niveau Understøtte et højt kvalificeret myndighedsberedskab indenfor fødevarekvalitetsområdet

21 Samfundsudviklingen og vores indsatsområder Global konkurrence på fødevarer Kvalitetsdifferentiering af råvarer Øget forekomst af livsstilsbetingede sygdomme Nye teknologier mulighed for udvikling af nye fødevarer Sunde fødevarer der skaber velvære Fødevareteknologi

22 Forskningsgrupper Muskelbiologi og Kødkvalitet, Foulum Mælke- og Ægkvalitet, Foulum Vegetabilsk Kvalitet, Årslev

23 Tværgående forskningsaktiviteter Mælke- og Ægkvalitet Muskelbiologi og Kødkvalitet Vegetabilier Metabonomics og proteomics Fødevarebiofysik Sensorik

24 Analytisk udstyr og metoder Høj- og lavfelts NMR og ESR Spektroskopi Kromatografi Fysisk kemisk analytisk udstyr Sensorisk analyse Bioassays Confocal mikroskopi Massespektroskopi: GC-MS LC-MS MALDI TOF/TOF QTOF LC-MS Iontrap

25 Gruppen for Muskelbiologi og Kødkvalitet Forskningen bidrager med forståelse af muskelbiologiske processer før, under og efter slagtning i relation til kød og kødprodukters kvalitet Fokus Konceptudvikling af kød med høj spisekvalitet Musklers vækst, udvikling og energistofskifte og indflydelsen på udvikling af kød-kvalitetsegenskaber Identificering af gener, proteiner og metabolitter, med indflydelse på produktionskvalitet, spisekvalitet og den humane sundhed In vitro modeller til identifikation af sundhedsfremmende bioaktive stoffer i fødevarer

26 Eksempler på forskningsprojekter Muskelbiologi og Kødkvalitet Identifikation af gener og proteiner af betydning for vækst og kødkvalitet (Q-Porkchains) Forbedret mørhed af økologisk svinekød Konsekvensen af stressfaktorer på muskelceller i relation til kvaliteten af svinekød Udvikling af metode til måling af vandtilgængelighed i fødevarer med henblik på kvalitetsegenskaber og mikrobiel sikkerhed (NMR-metode).

27 Gruppen for Mælke- og Ægkvalitet Forskningen bidrager med viden til udvikling af redskaber til styring af kvaliteten af mælk og æg. Fokus: Produktdifferentiering af æg og mejeriprodukter Holdbarhed i relation til enzymatiske processer, protein- og lipidoxidation Sundhedsfremmende/bioaktive komponenter Råvarens egenskaber med henblik på videre forarbejdning

28 Eksempler på forskningsprojekter Mælke- og ægkvalitet Produktdifferentiering af mælk gennem foder, eks. sammenhængen mellem forskellige græsarter og mælkens smag Skånsom varmebehandling af mælk med henblik på færre enzymskader Køers genetik i relation til mælkens sammensætning Fedtkrystallisering i mælk

29 Gruppen for Vegetabilsk Kvalitet Forskningen bidrager til forståelse af den sensoriske og sundhedsmæssige kvalitet af vegetabilske fødevarer af frugt, grønt, kartofler og korn. Fokus: Udvikling af redskaber til kvalitetsstyring i produktion og håndtering af vegetabilske råvarer og forarbejdede produkter Forbrugernes præferencer relateret til sensorisk kvalitet Råvarens funktionalitet og egnethed til videre forarbejdning Vegetabiliers sundhedsgavnlige effekter

30 Eksempler på forskningsprojekter Gruppen for vegetabilsk kvalitet Gourmetkartofler, sensorisk kvalitet og funktionalitet Børns præferencer for sundere fødevarer, studier af sund juice og yoghurt Oprensede stoffer fra vegetabilier og deres potentielt sundhedsgavnlige effekt Udviklingen af nye metoder til kvalitetssikring af snittet grønt med fokus på emballage

31 Food Knowledge Exchange Committee Videnudvekslingsudvalg Government consultancy services Industry consultancy and collaboration Alumni (including industry advisory board, forum for our alumni, etc.) (joint with the FOOD Education Committee) Life-long learning (joint with the FOOD Education Committee) Interaction with the surrounding society

32 Food Knowledge Exchange Committee Videnudvekslingsudvalg Erhvervssamarbejde Strategi for erhvervssamarbejde Identificering af nye erhvervssamarbejdspartnere Forskningsprojekter deltagelse, medfinansiering Support i differentieringspuljen Erhvervsrettede PhD er Udvikle nye processer og produkter

33 FFI - aktiviteter Differentieringspuljeprojekter KMC - oprensning af kartoffelproteiner AggerGroup - vegetabilsk kød af soja Riberstinol Functional food KROMA ny og effektiv fiskeslagtemaskine Økologisk Proteinbarer specifikke målgrupper Ørred-rogn øge holdbarheden og dermed eksporten

34 FFI - aktiviteter Erhvervsrettede PhD er Bioaktive stoffer i foder og deres indvirkning på kødkvalitet sammenhæng mellem levermetabolisme og ornelugt. AU og DLG Færdig! Forbedring af teksturen i mælkebaserede produkter ved brug af ultralyd med høj intensitet. AU og ARLA Et gran salt AU og Thise Mejeri, Arla Foods, Chr. Hansen, Mejeribrugets Forskningsfond Karakterisering af nye laktose-reducerede mælkeprodukter. AU og ARLA I pipeline 3 4 ansøgninger KMC, slagterier, emballagevirksomheder

35 AU Food Platform The AU Food Platform will ensure connectivity and competitiveness in food research and innovation within AU, by: Linking faculties, departments, national centers, interdisciplinary centers, expert groups and future fora acting within the food area. The platform is open to all researchers, who focus on or have interest in, food research in AU. 35

36 AU Food Platform Position AU in Food Research internationally Identify areas of strategic interest stakeholders, societal challenges Communicate, connect, co-ordinate across AU Strengthen public service New education activities 36

37 Vil du vide mere faglig sekretær/fundraiser: Lisbet Rauff: tlf.: