Der er brug for sygeplejersker men hver fjerde nyuddannede er arbejdsløs Side 10-11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er brug for sygeplejersker men hver fjerde nyuddannede er arbejdsløs Side 10-11"

Transkript

1 Maj 2010 medlemsblad for enhedslisten Der er brug for sygeplejersker men hver fjerde nyuddannede er arbejdsløs Side Nedslidt eller doven? Myterne om efterlønnen og efterlønnerne er mange, men Rød+Grøn punkterer nogle af dem Side Portræt: Jacob Hjuler Tamsmark s3 Valgkampen er i gang s4-5 Regeringens og DF s indvandrerbingo s6-7 Enhedslisten besøger Irak s8 Fokus: Frederiksberg s16

2 Enhedslisten har oprettet en hjemmeside over de multinationale selskaber der ikke betaler skat. Tjek dem ud på multinasserne.dk Så er der årsmøde og oplæg til valgkamp Vi kan igen glæde os til at mødes med flere hundrede andre medlemmer for at diskutere og beslutte linjen for næste års politiske arbejde. Vi skal også fremover engagere os i politiske aktiviteter og give den en ekstra skalle for at styrke de progressive kræfter og vælte den borgerlige regering. Og vi får lejlighed til at mødes med vores samarbejdspartnere fra indland og udland. Hoveddokumenterne handler om krise, klima, ny regering og ny politik samt forslag til at styrke organisationen og gøre Enhedslisten endnu bedre til politisk kamp. Det drejer sig også om Enhedslistens parlamentariske rolle, hvordan vi vil sætte lys på magten og gøre op med uligheden, hvordan vi kan stille visionære og konkrete forslag om bæredygtige klimapolitiske løsninger, nye arbejdspladser og produktioner, solidariske løsninger og øget demokrati. Udover fremlæggelse og engageret debat af hovedpunkterne, vil der være aktuelle udtalelser, indbudte talere, fællessange, kreative og kulturelle indslag, søde og flittige aktivister, økologisk mad og god stemning. Fredag aften indbydes alle til gruppearbejde om politiske emner og organisering af valgkampen. Træk Danmark til venstre er arbejdstitlen for årsmødet. Der er meget der skal laves om: det syge sygehusvæsen, privatiseringerne, løndumpningen, arbejdsløsheden, bureaukratiseringen, forringet velfærd, umenneskelig og uretfærdig udlændinge-, rets- og sikkerhedspolitik osv. Vi skal sammen med andre opstille alternativer og få rykket holdninger, så vi kan ændre politikken og samfundets indretning. Ligesom vi skal fortsætte det europæiske venstrefløjssamarbejde og fortsat involvere os i international kamp mod ulighed og uretfærdighed, for solidariske, grønne og demokratiske løsninger. Valg til folketinget kan komme når som helst. Valgkampledelsen er i fuld gang med forberedelserne, de første seminarer har været afholdt og mange afdelinger har nedsat valgkampudvalg. Vi bliver klar til valgkamp, hvis valget udskrives i morgen, og vi vil feste med udsigt til en ny regering og en ny politik. Men valgkamp koster mange penge, derfor er der igangsat en indsamling. Endelig vil det styrke organisationen, hvis vi blev endnu flere. Derfor har vi igen i år et medlemstilbud på 100 kr. for resten af året. Hvis vi rykker nu, kan vi nemt blive over medlemmer inden årsmødet. Marianne Frederik Invandrer-Bingo Det ligner mest af alt Bingo, når DF og regeringen foreslår at nye danskere skal have hele pladen fuld, for at vinde en plads i det danske samfund Læs for og imod på side 6-7 Faglige krav om grønne job Fagbevægelsen og klimabevægelsen har en fælles interesse i at skabe såkaldt grønne job.. Ø-Krav til finansloven Læs mere på side 9 Bevægelserne skal involveres i finansloven. Læs Folketingsgruppens oplæg til Årsmødet. side 14 Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto forestiller: Jesper Nagel Fotograf: Stine Brix Næste deadline: den 12. maj. kl Debatindlæg må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Mette Hedegaard (ansv.), Sarah Glerup, Mette Grimstrup, Louise Lading Clausen, Lars Mogensen, Jeppe Rohde, Eva Flyvholm, Lars Hostrup Hansen, Stine Brix, Peter Jensen (layout) Kontakt: ISSN:

3 Jakob Hjuler Tamsmark er 43 år og bosat i København. Han er ansat som pressemedarbejder hos Arbejdstilsynet på 9. år. Han meldte sig ind i Enhedslisten dagen før kommunalvalget i Stands den autoritære strømning Når det demokratiske rum bliver mindre, er der brug for en klar stemme på venstrefløjen til at sige fra, mener Jakob Hjuler Tamsmark Sarah Glerup Rød+Grøn Energien i hans stemme er ikke til at tage fejl af, selvom der er over km mellem os. Jakob Hjuler Tamsmark ringer fra en telefoncentral i La Paz, Bolivia, og det summer af aktivitet omkring ham. Han er lige taget dertil for at besøge sin ældste datter, der rejser rundt i landet i forbindelse med en lokal klimakonference, og indtil videre er Jakob begejstret. - Jeg blev ramt af børn i en ung alder, så det med at rejse er først noget, jeg har gjort inden for de seneste år, forklarer han med et grin. Kirkeasyl gjorde asylpolitik håndgribelig Til daglig arbejder Jakob som pressemedarbejder for Arbejdstilsynet, men de fleste kender ham nok bedst fra Kirkeasyl. Her blev netop pressearbejdet en nøgle til succes. - Det lykkedes os at gøre konsekvenserne af regeringens asylpolitik krystalklare for den almindelige dansker. Det var formentlig hovedårsagen til, at Kirkeasyl fik så stor gennemslagskraft, mener Jakob, der opfatter pressen som en vigtig partner i alt politisk arbejde. Foto: Aage Christensen Kirkeasyl blev også medvirkende til, at Jakob kort før kommunalvalget meldte sig ind i Enhedslisten og på sigt gerne vil stille op til Folketinget. - Ikke fordi oplevelserne fra Kirkeasyl ændrede mine grundholdninger, men de gjorde det meget konkret også for mig, at lovens paragraffer rammer nogle mennesker brutalt og direkte. Paragrafferne ramte ikke blot de tvangsudviste irakere, men også mange af aktivisterne, som dele af det etablerede system forsøgte at intimidere og kriminalisere. Jakob ser det som del af en tendens. - Ikke blot i forhold til asylpolitik, også i forhold til klimatopmødet med lømmelpakken. Det demokratiske rum bliver mindre, og det er vigtigt at reagere på, understreger han. - Ikke mindst på et tidspunkt, hvor vores venner på venstrefløjen lader sig smitte af de autoritære strømninger og i mange sammenhænge fører samme tale, bare minus et par procent. Der skal være en klar stemme på venstrefløjen til at sige fra. Arbejdsmiljø på Roskilde Festival Når Jakob ikke laver politisk arbejde, går meget af hans tid med musik. Han beskriver sig selv som en gammel nisse, der stadigvæk tager på Roskilde Festival hver sommer og synes, at det er fantastisk sjovt. I år skal han af sted for cirka tyvende gang. Det politiske sniger sig imidlertid også ind på festivalpladsen, for Jakob tager bagagen fra Arbejdstilsynet med sig og har i en årrække set på de festivalfrivilliges arbejdsmiljø. - Selvom man kun har en døgnvagt, kan man jo komme frygtelig galt af sted, hvis man skvatter ned fra et stillads eller får kogende kartoffelvand over sig, forklarer Jakob. Desuden er det et arbejdsfelt med fremtidsperspektiv i, mener Jakob. - Det er en vigtig platform i forhold til at få de mange yngre festivalgæster til at tænke, at arbejdsmiljø sgu egentlig er ret cool. At det faktisk er helt i orden at passe på sig selv, også når man er frivillig på en festival. Rød+Grøn Maj

4 Vi er valgkampklar Næste valgkamp kan være lige om hjørnet. Og der er meget på spil. Vi skal både vælte den borgerlige regering og skaffe en solid platform for Enhedslisten. Her fortæller kampagnemedarbejder Stine Brix om Enhedslistens valgkampsplaner. Eva Flyvholm, Rød+Grøn - Næste folketingsvalg handler om, hvem der skal betale for krisen. Regeringen vil skære i velfærden og straffe de arbejdsløse. Men vi siger, at de rige skal betale for krisen, siger Stine Brix, der er nyansat kampagnemedarbejder i Enhedslisten. - Valgkampen er en rigtig god mulighed for at få vores politik på banen. Det er der allerflest mennesker interesserer sig for politik, så vi skal være godt forberedte og skarpe, når det gælder, mener Stine. Derfor har Hovedbestyrelsen nedsat en valgkampsledelse, som skal hjælpe hele organisationen med at blive klar til valg. Krisen skal på dagsordenen Et af hovedtemaerne for det næste valg bliver uden tvivl den økonomiske krise og arbejdsløsheden. Her skal Enhedslisten på banen med en klar kritik af regeringens krisepolitik. - Det er drønhamrende uretfærdigt, at nogle bliver ramt af arbejdsløshed, mens en lille gruppe, som har tjent kassen på opsvinget, nu får ekstra skattelettelser oven i hatten. Dem, der har holdt festen, slipper, mens dem, der bliver fyret, må gå fra hus og hjem. Det vil vi vende på hovedet, siger Stine. Enhedslisten står alene i Folketinget med kravet om at forbedre vilkårene for de arbejdsløse. Alligevel tror Stine på, at det vækker genklang: - Gruppen af arbejdsløse stiger desværre. Og antallet af mennesker, der lever med arbejdsløsheden som en konstant trussel, vokser endnu mere. Jeg tror, at rigtigt mange danskere ved, hvad vi taler om, når vi siger, at vi skal skabe flere jobs og at dagpenge og kontanthjælp skal op. Ny regering I valgkampen vil Enhedslisten kæmpe det bedste, vi har lært, for en ny regering. - Det skal stå stjerneklart, at vi foretrækker Socialdemokraterne og SF frem for de borgerlige. Ingen tvivl om det. Men samtidig forventer vi at få indflydelse for vores mandater. Der skal forbedringer på bordet fra dag ét, siger Stine. - Vi har de seneste år arbejdet tæt sammen med oppositionen om konkrete forslag, der trækker i den rigtige retning. Så snart der kommer en ny regering med en socialdemokratisk statsminister, så kan vi for eksempel afskaffe kontanthjælpsloft og starthjælp. Vi er enige om, at der skal laves ordentlige ydelser, der ikke diskriminerer og fastholder folk i fattigdom, forklarer Stine. Det betyder dog ikke, at alting er rosenrødt: - S og SF har lånt vores gamle forslag om millionærskat. Det er rigtigt godt. Men samtidig har de fredet en masse andre, der tjener lige under en million, siger Stine, og tilføjer: - Men jo stærkere vi står jo bedre kan vi tvinge en rød og grøn dagsorden igennem. Pengene og medlemmerne Vores valgkampsbudget sniger sig op omkring en million til halvanden det afhænger af valgkampsindsamlingen. Til sammenligning har partiet Venstre mellem 40 og 50 millioner med kærlig hilsen fra Mærsk og tobaksindustrien. Selvom vi økonomisk set er undermålere, forventer vi alligevel at klare os ganske godt i en valgkamp. Enhedslistens medlemmer er bedre, sejere og mere aktive end alle andre, konstaterer Stine. - Det arbejde vores medlemmer skal lave med uddeling, ophængning af plakater og gadeaktioner bærer hele valgkampen, siger Stine. Især valgfolderen skal vi have i så mange postkasser som muligt. - Ved kommunalvalgkampen i København var der mange lokalgrupper, der var super gode til at husstandsomdele. Og det blev belønnet. Helt konkret har København noteret en fremgang på to procent ved de valgsteder, hvor vi havde delt ud. Så aktivisme og synlighed virker! Sympatisører og ny kampagneform - Vores medlemmer yder den største indsats, men vi vil også inddrage Enhedslistens sympatisører i valgkampen, forklarer Stine. Det sker især på internettet gennem nyhedsmail og Facebook. Der er 5000 tilhængere af Enhedslisten på Facebook og mange er ikke partimedlemmer. - Sympatisørerne skal vide, at Enhedslisten også er deres parti. Jeg håber, at de vil være vores ambassadører overfor deres omgangskreds. Vi opfordrer folk til at skrive, hvem de stemmer på og hvorfor de synes Enhedslisten fortjener en stemme, forklarer Stine, der tror på, at vi kan komme i kontakt med mange flere via de nye medier. - DF er helt håbløse og regeringspartierne er ret dårlige til at forstå potentialet. Vi er et par skridt foran flere af de andre. I sidste valgkamp brugte vi video på nettet med stor succes Hvorfor har vi ingen Zlatan -videoen er set mere end gange og den stil skal vi fortsætte. Enhedslisten nu med ansigt Enhedslistens valgmaterialer får et nyt rød-grønt look og så får plakaterne ansigter på. - Hovedbestyrelsen har godkendt at vi forsøger os med kandidaterne på valgplakaterne. Det har kun enkelte lokalafdelinger prøvet før. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver modtaget, mener Stine. - Jeg tror, det bliver en fordel, at vi viser vælgerne, hvem vores kandidater er. Det kan skabe sammenhæng mellem vores parti og de personer, som vi vælger til at repræsentere os i Folketinget. Det er de syv øverst placerede folketingskandidater, der kommer på plakaterne. Derudover bliver der produceret plakater 4 Rød+Grøn Maj 2010

5 Hvornår kommer valget? Regeringen skal udskrive valg senest med afholdelse i november Men Lars Løkke kan udskrive valg, når han vil med 3 ugers varsel. Det betyder, at det kan allerede blive lige før sommerferien eller i efteråret. Argumentet for, at det skulle være så tidligt, er, at Lars Løkke i så fald kan undgå at stå i spidsen for en finanslov med nedskæringer. Argumentet for, at han venter længere tid, er, at meningsmålingerne aktuelt er dårlige for Løkke og gode for os. Hvad skal du lave? Alle bidrag tæller i valgkampen. Du kan uddele materiale, skrive læserbreve, give penge, overbevise dine venner, organisere dig lokalt, tage til debatmøde, være smart på nettet osv. Tilmeld dig Enhedslistens nyhedsmail via enhedslisten.dk eller Facebook på facebook.com/enhedslisten, så er du opdateret. Kan du lave video, skrive, tage billeder eller noget helt tredje. Kontakt Stine på med det velkendte Ø. Derfor er vi anderledes Men med de nye tricks kommer Enhedslisten så ikke til at ligne alle andre partier, der er fulde af markedsføring? - Det afgørende for os er, at vi siger, det vi mener. Men samtidig er det godt, vi arbejder bevidst med, hvordan vi kommunikerer det, så budskabet kommer ud, mener Stine. Billeder, film og velvalgte ord er vigtige for at fortælle, hvad det er, vi gerne vil. Vi skal bruge tid og energi på at fortælle om vores politik på den bedste måde, understreger hun. Vores politiske position frem mod valget bliver bl.a. at stå sammen med resten af oppositionen om at få en ny regering, men vi kommer også til at være anderledes: - Fordi vi er klogere og smartere og frækkere, og fordi vi vil meget mere end de vil. Det gælder bedre vilkår for arbejdsløse, total omlægning til vedvarende energi og en mere retfærdig udlændingepolitik, forklarer Stine. Lokale valgkampsorganisatorer At blive klar lokalt er en vigtig del af forberedelsen. Derfor er Enhedslisten allerede gået i gang med at uddanne lokale valgkampsorganisatorer. Indtil videre har 30 medlemmer fra de fire største byer, København, Odense, Aalborg og Århus, været på Organizer-seminar. Og i løbet af sommeren følger to seminarer, hvor flere afdelinger kan få indspark til, hvordan man kan føre en fed valgkamp. Også på Aktivistfabrikken til efteråret vil forberedelserne til valgkamp være på programmet. - Målet er at være optimalt forberedt lokalt. Jeg håber, at vores lokalafdelinger prioriterer valgkamp og inddrager så mange medlemmer som muligt. Ligegyldigt om man er god til at løbe på trapper, skrive læserbreve eller lave video. Vi har brug for alle bidrag i valgkampen. Det bliver en opgave for valgkampsorganisatorerne at skabe rammerne for, at alle kan være med. - Vi skal fyre vores bedste valgkamp af. Nogensinde. Og jeg er sikker på, at vi får belønningen i form af flere medlemmer, mere aktivitet og et stærkere parti, som kan skabe de politiske forandringer, vi alle går og sukker efter. Jeg glæder mig, slutter Stine Brix. EL og folketingsvalg: Valgår Stemmer Mandater ,7 % ,1 % ,7 % ,4 % ,4 % ,2 % 4 De seneste meningsmålinger giver os 2,6 procent og 5 mandater. Det er det bedste resultat siden foråret De sidder i Hovedbestyrelsens valgkampsledelse: Line Barfod, Christine Lundgaard, Johanne Schmidt-Nielsen, Per Clausen, Finn Sørensen. Desuden har valgkampsledelsen en række medarbejdere tilknyttet. Rød+Grøn Maj

6 Pattegrise og permanente opholdstilladelser Det er en god dansk tradition at spille bingo. Tidligere kunne man vinde et pund smør eller en halv pattegris. Men efter regeringens nye udlændingeforslag kan man også vinde en permanent opholdstilladelse. Af Pernille Skipper Opholdstilladelse efter pointsystemer, demokratisk deltagelse uden stemmeret og asylbørn, der sendes tilbage til Irak og Afghanistan; det er eksempler på regeringens nyeste tiltag. Med regeringens og Dansk Folkepartis nye lovforslag kan man få permanent opholdstilladelse, når man har boet i Danmark i fire år. Man opholdstilladelsen er betinget af, at man har de rigtige numre på sin menneskelige bingoplade; at man har opnået de magiske 100 point. Først med de 100 point og den permanente opholdstilladelse i hånden, er man sikker på, at man ikke bliver sendt ud af landet, hvis man fx som familiesammenført ægtefælle bliver skilt også selvom man har boet i Danmark i 30 år. Og så kan man da sige, at spillet er gået i gang. For at opnå de forskellige point skal man bl.a. have 2,5 års fuldtids arbejde inden for 3 år, bestået en danskprøve og udvist aktivt medborgerskab gennem deltagelse i fx foreningsarbejde. Med alle numrene krydset af kan man råbe bingo og få sin pattegris (læs: permanente opholdstilladelse) udleveret på vejen ud af døren. Nu skal man heller ikke være for polemisk. Det er da klart, at det er godt, hvis man arbejder, og det er da også helt sikkert bedst, hvis man kan tale det danske sprog. Motivation er der sådan set heller ikke noget i vejen med. Men forslaget stadig uden at forsøge at være polemisk i øvrigt rammer helt skævt. For mange indvandrere i Danmark er de nye krav til at overskue de har allerede et arbejde, taler dansk og fungerer fint i det danske samfund generelt. De mennesker har faktisk slet ikke brug for lovgivningskrav til at motivere sig. Der findes dog nogle få mennesker, som slet ikke har kapacitet til at få pladen fuld. Krigstraumer, posttraumatisk stress og torturoplevelser kan betyde, at man aldrig bliver i stand til at passe et arbejde, og analfabetisme gør det næsten umuligt at lære et fremmed sprog. For de mennesker bliver pladen umulig at fylde ud, og sikkerheden i den permanente opholdstilladelse udebliver dermed også. 6 Rød+Grøn Maj 2010

7 Demokratisk deltagelse uden stemmeret Et af argumenterne for det nye pointsystem har været, at man ville motivere til deltagelse i det danske samfundsliv. Men lovforslaget indeholder udover pointsystemet en næsten morsom (men nok nærmere dobbeltmoralsk) ændring af valgretten til kommunalvalg. Med forslaget kan man først stemme efter fire års bopæl i Danmark i stedet for efter tre år. Hvordan medborgerskab og deltagelse i demokratiet bliver opmuntret via en begrænsning i stemmeretten, er ikke let at svare på, men hvis man absolut skal se positivt på tingene, kan man da sige, at stemmeretten trods alt ikke er direkte betinget af deltagelsen i foreningslivet, arbejdsforhold etc. Men er garanteret ved fire års bopæl i landet. Sådan undgår man asylbørn At stoppe mens legen er god, er ikke noget regeringen og Dansk Folkeparti praktiserer. Og det er da sikkert også derfor, at forslaget også indeholder fx både skærpede udvisningsregler, skærpede forsørgelseskrav ved familiesammenføring og en mulighed for at smide flygtninge ud indtil de har boet i Danmark i 10 år, selvom de har permanent opholdstilladelse, hvis de rejser på ferie til hjemlandet. Men midt i pot pourien af fremmedfjendske forslag står børnene. De er selvfølgelig ikke fredede. Lovforslaget indeholder nemlig en mulighed for at fratage børn deres opholdstilladelse, hvis deres forældre har sendt dem på genopdragelsesrejse, selvom de ikke selv har haft et valg. Umenneskeligheden bag dette forslag er kun overgået af den aftale, der ligger til grund for lovforslaget. Med den vil VKO sende uledsagede flygtningebørn tilbage til Irak og Afghanistan ved at oprette børnehjem i disse lande. Så behøver vi ikke give børnene opholdstilladelse; vi behøver ikke have dem i Danmark. Ja, så let undgår man asylbørn. Pattegrisen stinker af afledningsmanøvre Hvis man ser bort fra hele lovforslagets indhold, dets urimeligheder, umenneskeligheder og unødvendigheder, kan man måske alligevel godt forstå de tre partiers bevæggrunde. De ryster jo i bukserne! Meningsmålingerne er til fordel for en ny regering, arbejdsløsheden stiger, og sygehusene og folkeskolerne må fyre medarbejdere, fordi regeringens løsning på krisen har været nedskæringer og skattelettelser. Selvfølgelig vil de hellere tale om uintegrerede indvandrere. Selvfølgelig vil de hellere fokusere på alt muligt andet end det kæmpe store hul i statskassen, som deres skattelettelser har produceret. I det hele taget stinker deres bingospil og præmier for produktiv opførsel langt væk af afledningsmanøvre. Så alle dem, der allerede har vundet pattegrisen, kan nu kun arbejde for en ny regering og en helt ny udlændingepolitik. Dem der ikke har pattegrisen under armen, kan kun håbe. Jagten fortsætter Nasserøve. Det er ifølge Frank Aaen det rette ord for en række store multinationale selskaber, der på trods af millardomsætninger ikke betaler en krone i skat i Danmark. Enhedslisten offentliggjorde i april resultatet af en undersøgelse af de multinationale selskabers regnskaber. Resultatet var nedslående. Store selskaber som Nestlé, Q8, Fujitsu og Elgiganten betaler ikke en krone i skat i Danmark og har ikke gjort det i årevis. Frank Aaen lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive skatteunddragelsen: - Det er fuldstændig urimeligt, når store virksomheder i årtier ikke betaler en krone i skat i Danmark. De nyder godt af vores velfærd, vores veje og vores gode uddannelsesniveau. Men de vil ikke være med til at betale. Regningen bliver overladt til os andre; lønmodtagere og små virksomheder, som troligt betaler vores skat. Det er nasseri af værste skuffe. Enhedslisten kunne desuden afsløre, at flere store selskaber, som lever af at levere varer og ydelser til det offentlige er blandt nul-skatte-betalerne. Små fremskridt Enhedslisten har flere gange tidligere rejst sagen om de store selskabers skatteunddragelse. Og presset på rege- ringen har ikke været uden resultat. Siden vi sidst rejste sagen er det faktisk lykkedes SKAT, at knalde nogle af de værste nul-skatte-betalere. F.eks. har McDonalds for første gang i årtier betalt skat i Danmark. Men problemet er langtfra løst. Der er stadig mange milliarder at hente, hvis den politiske vilje er der. Enhedslisten foreslår konkret, at der ansættes langt flere medarbejdere i SKAT, og at reglerne for revision strammes. Frank Aaen har tillid til at et nyt politisk flertal efter et valg vil sætte mere aktivt ind mod de store selskaber. - Både Socialdemokraterne og SF har udtalt sig positivt om nye indgreb mod de multinationale. Så jeg er sikker på, at vi vil kunne presse en S-regering til en mere aktiv indsats end de borgerlige. - Læs mere om Enhedslistens undersøgelse og skriv et protestbrev til skatteministeren på Multinasserne.dk - Du kan også deltage i gruppen Stop Multinasserne på Facebook, ligesom mere end 2000 andre allerede gør. Rød+Grøn Maj

8 8 Rød+Grøn Maj 2010

9 Job og klima går hånd i hånd Kan fagbevægelse og miljøbevægelse lade sig inspirere af den britiske kampagne for en million klimajob? Læs mere: Finn Kjeller Johansen, medl. Miljøudvalget Den britiske klimajobkampagne: Byggefagenes Samvirkes udspil: En million klimajob nu! Sådan lyder kravet i Storbritannien, hvor over to millioner er havnet i arbejdsløshed, mens indsatsen mod drivhusgasserne lader vente på sig. Det har fået klimabevægelsen Campaign against Climate Change til at gå sammen med fagbevægelsen om en kampagne, der viser en vej ud af både jobkrisen og klimakrisen. De foreslår et massivt program for at udvikle vedvarende energi, renovere vores bygninger og levere offentlig transport i verdensklasse. One Million Climate Jobs blev søsat sidste år på en klimakonference for 200 fagforeningsfolk. Her nedsattes en arbejdsgruppe med både fagforenings-, miljø- og universitetsfolk, som er i gang med at konkretisere jobplanen. I mellemtiden er kampagnens pjece solgt i tusinder af eksemplarer på arbejdspladserne. Kampagnens krav er, at regeringen skal etablere en national klimamyndighed, der sørger for, at klimajobbene bliver oprettet. Samtidig skal staten garantere nye job og om nødvendigt omskoling til dem, der ellers mister deres arbejde i den nye klimavenlige økonomi. På den måde søger kampagnen at engagere fagbevægelsens medlemmer i klimaspørgsmålet også dem, der arbejder i f.eks. lufthavne og bilindustri. Vi må opstille et alternativ og vise de arbejdere, at det er fuldt ud muligt at sikre deres beskæftigelse og samtidig tage effektive skridt mod klimaforandringerne, forklarede Chris Baugh fra forbundet Public and Commercial Services Union (PCS) på den seneste faglige klimakonference, den 13. marts. Byggefagene kræver klimarenovering Herhjemme er der tegn på, at også danske fagforeninger begynder at koble forsvaret for beskæftigelsen og forsvaret for klimaet. Ikke overraskende er det byggefagene, der går i offensiven for en klimajobplan. Dels er byggeriet hårdt ramt af krisen, dels står bygningsmassen for 40 procent af landets CO2- udledninger. Byggefagenes Samvirke i Københavnsområdet har derfor udarbejdet et forslag om klimarenoveringsjob, som populariseres ved debatmøder, aktioner og en messe for klimavenlige byggematerialer. Konkret foreslår samvirket, at alle private boliger skal klimarenoveres inden for de næste ti år. Det drejer sig om en investering på 20 mia. kr. årligt, som giver flere i arbejde. En stor del af udgiften kommer vel at mærke igen, fordi statskassen sparer understøttelse og får mere ind i skat og moms end ellers. Byggefagenes Samvirke arbejder på at få oppositionspartierne til at forberede et fælles forslag om klimajob, som kan gennemføres efter et regeringsskifte, fortæller Mads Bruun Pedersen, journalist ved samvirkets nyhedsbrev. Oppositionen var inviteret som gæster på vores årsmøde i marts, og der var positive signaler om at arbejde videre med klimajobforslaget. Skab en alliance Også på mange andre områder venter klimajob på at blive sat i gang. Det påviste 3F op til klimatopmødet i sin rapport Grønne job. Den peger på ekstra job inden for vindmøller, varmepumper, jernbaner, byggeri m.m. og der er ikke tale om en udtømmende liste. Per Clausen, Enhedslistens klima- og energiordfører, ser muligheder for nu at sætte styrke bag kravene om klimajob: Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi også i Danmark får skabt en alliance mellem miljø- og klimabevægelse og fagbevægelsen for at skabe klimajob. Enhedslisten har allerede fremlagt en beskæftigelsesplan, som vil kunne skabe nye klimajob. Denne plan kunne danne udgangspunkt for en bred kampagne, men her bør vi naturligvis også inddrage de bud, der er kommet fra en lang række miljøog klimabevægelser samt flere faglige organisationer, siger Per Clausen og tilføjer: Det vil være en vigtig opgave for Enhedslisten at medvirke til at skabe en samlet bevægelse ud af disse mange forskellige initiativer.

10 Enhver ved, at vi har brug for sygeplejersker For et halvt år siden så fremtiden lys ud for Jesper Nagel, der næsten var færdiguddannet som sygeplejerske. Men fyringer på hospitalerne har sendt Jesper og mange andre sundhedsansatte ud i arbejdsløshed. Stine Maiken Brix Rød+Grøn - Jeg søger rub og stub. Kirurgi, plejehjem og hjemmepleje. Det har jeg gjort, siden jeg blev færdig i januar, fortæller nyudklækket sygeplejerske Jesper Nagel. Han kigger ud af cafevinduet på Gråbrødretorv i centrum af København. Her er tomt kl. 11 om formiddagen, hvor de fleste folk passer deres job. Han drømmer om at arbejde med hjertemedicin og akutte patienter, men indtil videre har det været langt sværere at få job, end han havde regnet med. - Siden jeg startede på uddannelsen for fire år siden, er vi blevet tudet ørerne fulde med, at vi kunne vælge og vrage, fordi manglen på sygeplejersker var så alvorlig. Men Jespers timing var dårlig. Han fik sygeplejerske- nålen, lige da hospitalerne i Herlev og Hvidovre annoncerede omfattende fyringsrunder. Og hurtigt fulgte Region Hovedstadens øvrige sygehuse trop med ansættelsesstop og prikkerunder. - Jeg havde egentlig en lovning på mit drømmejob. Mit sidste praktikophold var på hjertemedicinsk afdeling på Bispebjerg, og de ville gerne have, at jeg fortsatte, men pludselig fik afdelingen besked oppefra om, at de skulle fyre to sygeplejersker. Og så var det farvel til mine jobudsigter, fortæller Jesper. Talkrig om fyringer 800 stillinger nedlægges på Region Hovedstadens sygehuse. Det betyder fyringer af socialog sundhedsassistenter, laboranter og sygeplejersker. Også i de øvrige landsdele fyrer sygehusene medarbejdere. Venstres politiske ordfører Peter Christensen mener, at sundhedspersonalet skal stoppe klynkeriet: - Det er ikke rimeligt, at man prøver at tegne et billede af en beskåret sundhedssektor, når der er ansat flere tusinde ekstra, siger han til Avisen.dk og henviser til tal fra landets fem regioner, som viser, at de tilsammen har ansat 5000 ekstra medarbejdere i Men det er der en god forklaring på. Sygeplejerskernes formand Grethe Christensen påpeger, at sygehusene har oprettet deres egne interne vikarbureauer for at undgå tårnhøje udgifter til private firmaer. Det har flyttet udgiften fra en post på budgettet til en anden, og derfor ser det ud som om at mange flere af ansatte. Men i virkeligheden har sygehusene sparet penge samlet set. En anden forklaring er, at sygehusenes aktivitetsniveau er steget voldsomt. Og derfor har det været helt nødvendigt at ansætte flere. Danske Regioners formand Bent Hansen (S) siger til Ekstra Bladet: - Der har været en betydelig større vækst i aktiviteten end aftalt, fordi der bl.a. er blevet behandlet et rekordstort antal kræftpatienter. Det bekræfter også Grethe Christensen. Hård konkurrence Jesper Nagel er ligeglad med talkrigen. Han vil bare gerne have et job, så han kan komme i gang med at lære sit fag ordentligt. - Alle og enhver ved jo godt, at vi stadig har brug for flere sygeplejersker. Så jeg synes, det virker fuldstændig tosset, at hospitalerne fyrer folk, siger han. Før vi mødtes til en kop kaffe på Gråbrødretorv, foretog Jesper en søgning på A-kassens hjemmeside og fandt ledige sygeplejerskestillinger i regionen. Men kun 3-4 var inden for rækkevidde, når man ikke har specialistuddannelse eller ledererfaring, så dem søgte han straks. - Vi er omkring 200 nyuddannede og dertil kommer alle dem, som lige har mistet deres 10 Rød+Grøn Maj 2010

11 job, så konkurrencen er hård. Men selvfølgelig prøver jeg at søge. Indtil videre er jeg kun blevet kaldt til en samtale. Vi var 75, som havde søgt den stilling, fortæller Jesper, som måtte nøjes med et lige ved og næsten. Private puster sig op - Det er drøn frustrerende. Ingen har godt at af gå ledige, svarer Jesper, da jeg spørger, hvordan hverdagen er som arbejdsløs. - Jeg tror simpelthen ikke på at nasser-fænomenet eksisterer. Jeg føler mig som et halvt menneske. Og jeg føler mig snydt. Hvorfor kan jeg ikke få et job? Jeg vil helt vildt gerne i gang. Han tager en tår af sin sorte kaffe. Og siger lidt forsigtigt: - Jeg kan ikke lade være med at have en konspirationsteori om, at nedskæringerne hænger sammen med ønsket om at opbygge solide privathospitaler, som kan overtage flere og flere opgaver fra det offentlige. Og helt på afveje er Jesper Nagel måske ikke. I hvert fald mener professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, at nedskæringer og fyringer kan føre til, at en stor del planlagte operationer flyttes til private hospitaler. Han sagde i slutningen af januar til P1 Orientering: - Pengene man betaler privathospitaler med tages fra de offentlige sygehuses budgetter, så du får en situation, hvor de offentlige bliver presset på deres budgetter. Du får et løbende dræn i de offentlige budgetter. Sygeplejerske Jesper Nagel foretrækker et job i det offentlige. Han mener, at privathospitalerne er med til at fremelske en kundementalitet blandt patienterne. - Jeg har mødt patienter på hjerteafdelingen, som krævede at komme forrest i køen. Nogle kræver særbehandling, selvom vi forklarer, at vi prioriterer efter, hvor svær sygdom patienterne har. Den mentalitet, synes jeg, er farlig. Det er ikke det samfund, som jeg ønsker at leve i. Viste du at: Hver fjerde nyuddannede sygeplejerske er ramt af arbejdsløshed. På et år er antallet af arbejdsløse sygeplejersker vokset fra 161 ledige på landsplan til 386. Det svarer til en stigning på 140 procent. Kilde: Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse. Rød+Grøn Maj

12 Nedslidt eller doven mytern Han står på golfbanen, helt solbrun og iført ternet golf-buks og en snehvid pullover. Håret er gråsprængt, hænderne bløde og velplejede. Han har lige rundet de tres og dermed sagt farvel til sit chefjob i Erhvervsstyrelsen for at trække sig tilbage. Han indrømmer, at der nok er mange gode år i ham endnu, men som han siger, så synes han ligesom, at han har ydet sit. Nu vil han og hans kone gerne ud at rejse og se lidt af verden, og så har han altid drømt om at spille golf. Mette Hedegaard, Rød+Grøn Det er ham og hans venner, vi ser igen og igen i medierne, når efterlønsdiskussionen blusser op. Enten synes journalisterne, at det er svært at finde almindelige fag- eller ufaglærte mennesker, der er nedslidte og derfor har valgt at gå på efterløn, eller også kan journalisterne bare bedre identificere sig med folk som ham på golfbanen? For det burde ikke være svært at finde en ganske almindelig, nedslidt efterlønner. Og kun to procent af efterlønnerne har en lang videregående uddannelse, mens 80 procent maksimalt har en erhvervsfaglig uddannelse. Nedslidt eller bare doven Bag den verserende debat om efterlønnen ligger en mere eller mindre latent mistænkeliggørelse af efterlønsmodtagerne. Mistanken næres, når vi præsenteres for golfspillende og maratonløbende efterlønnere i medierne, og når de efterlønsfjendske partier lidt firkan- tet sagt argumenterer ud fra, at efterlønnere er mere dovne end nedslidte. En ny undersøgelse viser dog, at seniorerne virkelig gerne vil bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Men i løbet af bare fire år er frygten for, at helbredet skal komme i vejen, fordoblet blandt de årige. Især seniorer med grundskole som højest gennemførte uddannelse er bekymrede. Her frygter hele 34 procent, at deres helbred vil komme i vejen for en aktiv tredje alder. I forbindelse med undersøgelsen, udtalte LO formand Harald Børsting til Ugebrevet A4, at: tallene bør få arbejdsgiverne til at se kritisk på deres organisering af arbejdet. Efterlønnere lever kortere Hvis vi et øjeblik vender tilbage til vores ven på golfbanen, der har trukket sig tilbage som 60-årig fra en ledende stilling i Erhvervsministeriet, så er der også noget, der tyder på, at han oven i købet lever længere end sine ufaglærte efterlønskollegaer. Ufaglærte mænd lever næsten fire år kortere end mænd med en akademisk baggrund. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Det er alment kendt, at sundhed og uddannelsesniveau hænger sammen. Men ifølge en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) kan middellevetiden også sige noget om, hvorvidt efterlønnerne rent faktisk er nedslidte. Undersøgelsen viser nemlig, at en mand, der går på efterløn som 60-årig, kan forvente at leve 2,2 år kortere end den 60-årige mand, der bliver på arbejdsmarkedet. Dette taler imod Velfærdskommissionens opfattelse af, at efterlønnere er lige så raske som dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet. (Med mindre det er et bevis på, at efterlønnen slår folk ihjel ) Den lavere middellevetid tyder på, at efterlønnere rent faktisk har et dårligere helbred. Ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, ville den forventede levetid blandt dem, der går på efterløn som 60-årige, formodentlig være endnu kortere, hvis de skulle fortsætte med at arbejde i nogle år. Flere på arbejdsmarkedet Et af argumenterne for at afskaffe ordningen er, at der er brug for, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, så de kan generere vækst og velfærd. Men dette forudsætter naturligvis, at der er jobs at få. Nogle vil selvfølgelig kunne blive længere tid i de jobs, de allerede har, mens andre vil være nødt til at søge nye og dermed risikere at tage jobbet fra en anden, og så er man jo lige vidt. Under alle omstændigheder vil den positive effekt på den samlede beskæftigelse og statens indtægter være meget lille og slet ikke opveje de mange negative konsekvenser af at fasthol- 12 Rød+Grøn Maj 2010

13 e om efterlønnen sammenligner med tal fra 2005 og tager højde for befolkningsudviklingen. (AE-Rådet) ser det som et tegn på, at arbejdsmarkedsreformer, der gør det lettere for seniorer at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, virker. Bedre seniorordninger på arbejdsmarkedet er noget, som Enhedslisten har råbt på i årevis. Enhedslisten foreslår blandt andet, at der laves ordninger, hvor seniorerne kan bibeholde deres tilknytning helt eller delvis gennem fx arbejde uden modregning i efterlønnen, mere fleksibel adgang til supplerende dagpenge og nedsat arbejdstid. Med andre ord: at indrette arbejdsmarkedet efter mennesker frem for at indrette mennesker efter arbejdsmarkedet. *Ifølge beskæftigelsesministeren skønnes der at være gennemsnitlig personer på efterløn i Kilder: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ugebrevet A4 de mange nedslidte på arbejdsmarkedet. - Prisen for, at nogle få flere arbejder, vil være at fjerne et velfærdsgode for andre, der har arbejdet i mange år. I stedet for at fjerne efterlønnen skal man fjerne årsagerne til, at folk bliver nedslidte og går på efterløn, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen. Minimal økonomisk gevinst Et andet argument for at afskaffe efterlønnen handler om at spare penge. Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg er statens udgift til efterlønnen i 2010 på omkring 21 mia. kroner*. Det er nærliggende at tro, at man ved at afskaffe efterlønnen sparer de penge, men faktum er tværtimod, at langt de fleste i stedet for efterløn vil være henvist til andre former for overførselsindkomster, der rent faktisk er dyrere end efterløn. Med andre ord vil den reelle besparelse være meget lille. I et svar til Enhedslisten erkender ministeren, at der vil være merudgifter forbundet med at afskaffe efterlønsordningen, fordi udgifterne til sygedagpenge, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge og fleksjob vil stige, men hun fastholder samtidig, at beskæftigelsen vil blive varigt øget med personer. Spørgsmålet om, hvor de mange jobs skal komme fra, kan eller vil ministeren ikke svare på. Færre på efterløn Det er måske meget logisk, at debatten om efterløn atter blusser op i krisetid, men i dag er cirka mennesker på efterløn. Det er faktisk færre, end man kunne forvente, hvis man den typiske efterlønner Efterlønnen blev indført i 1978 for at give nedslidte mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Nu er det jo ikke sådan, at det kun er personer med fysisk hårde jobs, der bliver nedslidte. En gymnasielærer eller socialrådgiver kan naturligvis også have brug for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men statistikken tegner alligevel et tydeligt billede: Den typiske efterlønner er kvinde med en erhvervsfaglig uddannelse bosat i enten Region Hovedstaden eller Syddanmark. Hun er gift, boligejer, tidligere ansat i den offentlige sektor, og så er hun medlem af A-kassen i 3F eller FOA. satser Dagpengesatsen for forsikrede ledige: kr./året. Kontanthjælpen forsørgere: kr./året. Kontanthjælp ikke-forsørgere: kr./året. Førtidspension gift/samlevende: kr./året. Førtidspension enlige: kr./året. Efterløn som 60-årig: kr./året. Venter man til man, er 62, er efterlønnen lig dagpengesatsen. Rød+Grøn Maj

14 Befri Finansloven Debatten om finansloven under en ny regering skal ikke foregå bag Christiansborgs tykke mure, men blandt græsrødderne og i bevægelserne. Sådan lyder opfordringen fra Enhedslistens folketingsgruppe. Af Pelle Dragsted, pressemedarbejder Finanslovsforhandlinger det er da noget, som foregår bag lukkede egetræsdøre, og som partiernes ledere tager sig af. Nej, ikke hvis det står til Enhedslistens folketingsgruppe. De opfordrer i et skriftligt oplæg til årsmødet partiet til at sparke gang i debatten om, hvad den første finanslov under en ny regering skal indeholde. Åbn debatten Årsmødet skal som bekendt tage principielt stilling til Enhedslistens deltagelse i forhandlinger om finansloven. Men når de overordnede og principielle linjer er lagt, står det vigtigste ifølge folketingsgruppen tilbage, nemlig diskussion om, hvad vi skal arbejde og kæmpe for før og under finanslovsforhandlingerne. Og det er ikke en diskussion, der skal overlades til folketingsgruppen hverken Enhedslistens eller de øvrige partiers. Tvært imod, skriver folketingsgruppen, er det vigtigt, at partiets hovedbestyrelse, afdelingerne, medlemmerne, udvalgene og de faglige netværk alle medvirker i diskussionen om, hvordan Enhedslisten bedst bruger sin indflydelse, og om hvilke krav, der skal rejses med størst kraft. Og det stopper ikke der. For lige så afgørende er det, at Enhedslisten åbner debatten op og aktivt arbejder på også at inddrage eksterne bevægelser og organisationer i debatten om de finanslove, som et nyt politisk flertal skal vedtage. Centralt og lokalt Folketingsgruppen vil selv tage initiativ til at gennemføre drøftelser med fagbevægelse, miljøorganisationer, elev- og studenterbevægelsen og alle de andre kræfter, der nu og under en ny regering ønsker at trække Danmark i en rød og grøn retning. Men samtidig opfordrer gruppen Enhedslistens afdelinger eventuelt i et samarbejde med S og SF til at afholde åbne møde, hvor lokale fagforeninger og bevægelser kan være med til at diskutere forventninger og krav til en kommende regering. Også udvalg og faglige opfordres til aktivt at bidrage til processen. Den åbne debat har et dobbelt sigte. For det første giver den Enhedslisten en solid forankring i bevægelserne og deres krav. For det andet kan en inddragelse af bevægelserne og af græsrødderne i S og SF være med til at lægge pres på de øvrige partier i det nye flertal. Demokratisk kontrol Men også når forhandlingerne for alvor går i gang, skal folketingsgruppen være solidt demokratisk forankret. Folketingsgruppen foreslår i oplægget, at Hovedbestyrelsen mødes, når forhandlingerne indledes, for at udstikke rammerne for et forhandlingsmandat til folketingsgruppen og diskutere, hvilke hovedkrav der skal rejses under forhandlingerne. Når forhandlingerne er afsluttet, er det ligeledes Hovedbestyrelsen, der skal vurdere, om resultatet er tilfredsstillende i forhold til det givne mandat. 100-dages planen plus Oplægget fra folketingsgruppen indeholder også en række forslag til hovedkrav ved finanslovsforhandlingerne. Listen tager udgangspunkt i den 100-dages plan, som Enhedslisten vedtog ved sidste årsmøde. Den indeholder krav som afskaffelse af fattigdomsydelserne, loft over direktørlønninger, forhøjede dagpenge og kontanthjælp og reduktioner i priserne på kollektiv trafik. Folketingsgruppen understeger, at Enhedslistens forslag som altid skal være fuldt finansierede og peger på en række nye indtægter og besparelser, som Enhedslisten kan foreslå under forhandlingerne. Det drejer sig blandt andet om beskatning af de højeste indkomster, fjernelse af skattefradrag på private sundhedsforsikringer og genforhandling af Nordsøaftalen. Enhedslisten i offensiven Folketingsgruppen lover i oplægget at synliggøre Enhedslistens indsats og indflydelse før, under og efter finanslovsforhandlinger med en ny regering. Ingen må være i tvivl om, at Enhedslisten har sikret mærkbare forbedringer i de finanslove, som vi stemmer for og alle skal forstå baggrunden for det, hvis vi vender tommelfingeren nedad til en asocial finanslov. Det er ifølge folketingsgruppen vejen til at sikre, at Enhedslisten vokser, og at vi dermed til stadighed kan øge vores indflydelse og trække Danmark til venstre gennem en offensiv socialistisk politik. 14 Rød+Grøn Maj 2010

15 Hilsen fra Kurdistan Sammendrag fra Søren Søndergaards blog Sammen med mine fem rejsefæller de danske folketingsmedlemmer Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen, Pernille Frahm, Özlem Cekic og Johanne Schmidt-Nielsen har jeg mødt en række repræsentanter for den selvstyrende kurdiske region i Irak. Lørdag mødtes vi blandt andet med præsidenten for irakisk Kurdistan, den tidligere partisanleder Masoud Barzani, og formanden for regionalparlamentet, Kamal Kirkuki. Og søndag mødtes vi bl.a. med statsministeren og udenrigsministeren. Allerede her er der sikkert en eller anden som studser: Hvordan kan en region i Irak dog have en udenrigsminister? Og hvordan kan det være, at denne irakiske region på 5 millioner indbyggere betydelig mere minder om et selvstændigt land med eget parlament, egen regering, egen økonomisk politik og defacto også eget politi og militær? Stort folk uden land Det kurdiske folk har aldrig haft sit eget land. Historiens ugunst og stormagternes rivalisering har delt det kurdiske landområde mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Med et samlet befolkningstal på måske 40 millioner er kurderne det største folk uden eget hjemland. For at få denne situation til at glide ned, er den kurdiske befolkningsgruppe i de forskellige lande blevet undertrykt på det voldsomste med afbrænding af landsbyer, giftgasangreb og andre massakrer. Men også ved at fornægte det kurdiske folks ret til at tale sit eget sprog, kalde sine børn kurdiske navne og markere sine egne mærkedage. Selvstyre Denne undertrykkelse er naturligvis og heldigvis! blevet mødt med modstand. Både i form af fredelige demonstrationer og andre masseprotester, men også i form af omfattende partisan-aktivitet i de kurdiske bjerge mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. En modstand, som imidlertid i det store hele er blevet ignoreret at verdenssamfundet. Kuwait i 1990, og de efterfølgende gentagne militære konfrontationer mellem de vestlige lande og Saddam Hussein, kurderne i Nordirak en historisk chance til at erobre magten i deres eget område og etablere et regionalt selvstyre. Et selvstyre, som blev indskrevet i den irakiske forfatning efter Saddam Husseins fald. Man skal aldrig konkludere for meget på et kort besøg i et land. Og der er stadig mange problemer tilbage at løse. Men én ting står lysende klart. Og det er, at regering og parlament i det irakiske Kurdistan er fast besluttet på aldrig at opgive retten til selvbestemmelse. På alle planer fra militær over nationalbank til udenrigsministerium opbygges en parallel statsstruktur, som vil gøre det muligt at udråbe en selvstændig kurdisk stat, hvis selvstyret på nogen måder bliver anfægtet, f.eks. af regeringen i Bagdad. Sammendrag fra Søren Søndergaards blog. Læs hele historien her: php?page=soren-aktuelt&id_article=2504 Foto: Jacob Holdt Rød+Grøn Maj

16 Rød politik i en konservativ højborg - Frederiksberg Fakta om Esbjerg: Medlemmer: ca. 200 Aktive: % faste aktivister flere mobiliseres ved f.eks. valg Arbejdsudvalg/Bestyrelse: 8-9 personer Mere info: Kontakt: Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Forestil dig at være rød i en by, hvor politikken og mentaliteten på kommunens rådhus har været præget af konservativ tankegang i mere end 100 år. Det er tilfældet for Enhedslisten på Frederiksberg. Men hvorfor er Frederiksberg en konservativ højborg, når nu den københavnske nabo er ganske rød? R+G har taget en snak med Enhedslistens kontaktperson på Frederiksberg, Morten Lundberg, for at finde svaret og høre lidt om afdelingens arbejde for at skabe røde forandringer. get på Frederiksberg. Det er da også en del af forklaringen på, hvorfor Frederiksberg vedbliver at være domineret af de Konservative. De formår tilsyneladende at holde den lokalpatriotiske tradition i hævd, men det er ikke hele forklaringen på deres succes, forklarer Morten Lundberg. - De har kørt en hardcore beboelsespolitik på Frederiksberg i mange år. Der er sørget for at der stort set kun bliver bygget store og dyre lejligheder. Det sker f.eks. igennem store fonde, der køber ejendomme. Eksempelvis har DJØF investeret i lejligheder, som går til de veluddannede og resursestærke, siger Morten Lundberg og uddyber straks sin pointe: - Det er vel det man kan kalde en omvendt Vestegn. På Frederiksberg sørger man bevidst for, at personer, der kunne tænkes at stemme konservativt eller borgerligt, bliver huset i kommunen, mens det må- Beboelsespolitik og tradition Gamle lokalpatriotiske dyder og traditioner fylder stadig meske er lidt omvendt på Vestegnen, filosoferer Morten. Politiske og sociale aktiviteter At kommunen er domineret af de Konservative, betyder dog ikke, at der ikke er rum til politisk opposition, og Enhedslisten Frederiksberg gør sit for at spille en aktiv rolle i byens politiske liv. - Vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre opmærksom på Enhedslisten. Vi har Thyge Enevoldsen siddende i kommunalbestyrelsen, men det betyder ikke, selvom Thyge er velkendt, at alle på Frederiksberg kender Enhedslisten, og derfor er vi også aktive på gaden, siger Morten Lundberg. Morten Lundberg fortæller om, hvordan afdelingen for nylig skabte opmærksomhed omkring det absurde faktum, at kommunen vil bruge millioner kr. på at ombygge Frederiksberg Runddel. Det sker på trods af, at der samtidigt bliver skåret på stort set alle velfærdsområder. Frederiksberg afdelingen er ifølge Morten Lundberg en velfungerende afdeling, der ligesom mange andre Enhedslisteafdelinger har faste traditioner, hvad angår organisatoriske og politiske møder. - Vi afholder månedlige medlemsmøder, ligesom vores arbejdsudvalg mødes en gang om måneden. Vi har desuden ambitioner om at komme til at lave mere socialt sammen, forklarer Morten Lundberg, mens han slutter dagens samtale af med at slå fast: - Lige for tiden glæder vi os til,at der kommer folketingsvalg. Vi er i fuld gang med at forberede valgkampen her på Frederiksberg og skal nok give de borgerlige kamp til stregen, lover Morten Lundberg. 16 Rød+Grøn Maj 2010

17 Mærsk støtter de borgerlige - du kan støtte Enhedslistens valgkamp! Der er nu kommet i alt kr. til Enhedslistens næste valgkamp. Dermed har vi taget en lille skridt mod de kr., vi skal have ind i støtte. Du kan også bidrage til Enhedslistens valgkamp ved at indbetale et støttebeløb: På eller indbetalingskort +73 < > / bank kroner om dagen til Enhedslistens valgkamp Et andet skridt er, at 141 medlemmer har tilmeldt sig en krone om dagen, hvor de giver 1, 2, 3 eller flere kroner hver dag til Enhedslistens valgkamp - i alt 317,5 kroner om dagen eller kr. på et år. Du kan tilmelde dig en krone om dagen på www. enhedslisten.dk/1krone eller ved at sende en mail til Skriv i mailen hvor mange kroner om dagen du vil give, samt navn. Dit bidrag opkræves via PBS hver 3. måned. Følgende har siden sidst givet bidrag til Enhedslistens valgkamp (opgjort 12.april) Inger Milthers - Gyvel Kallan, Svendborg - Preben Jønsson, Faaborg-Midtfyn - Bjarne Avlund Frandsen, Vesterbro - Ole Wolf, Aalborg - Erling Andersen, Odense - Hans Pedersen, Østerbro - Jørgen Mørkholdt Andersen, - Lisbeth Vang Rytter, Odense - Freddie Nielsen, Nørrebro - Erik Borup Lützen, Odense - Per Clausen, Aalborg - Laila Luffe, Faxe - Ulla Koppel, Brønshøj-Vanløse - Peter Kruse, Vesterbro - Kirsten Viese Madsen, Odense - Bent Yde, Esbjerg - Jens Busk, Århus - Anne Haarløv, Roskilde - Eskild Hjorth, Haderslev - John Andersen, Hvidovre - Kurt Munck, Faxe - Inger Lise Grandt, Holbæk - Mads Kamp, Århus - Rasmus Petersen, Brønshøj-Vanløse - Janne Tuxen, Østerbro - Bent Mortensen, Holbæk - Mette Klüver, Faxe. Enhedslistens sommerlejr 2010 fra lørdag den 24. juli til lørdag den 31. juli på Salling Ungdomsskole i Jebjerg Tilmelding og betaling af depositum på 300 kr. inden 15.maj udløser rabat på 200 kr. for fuldt betalende og 100 kr. for overførselsindkomster. Betaling efter 1. juli udløser omvendt et gebyr på 100 kr. Hvis der er plads på lejren, er det muligt at tilmelde sig for enkelte dage. Det skal præciseres, at ugetilmeldte går forud for dagstilmeldte. Tilmelding via sommerlejrens hjemmeside: eller til Inge Kofoed på (efter kl. 16). Indbetalinger kan ske fra posthus og netbank til: Merkur Bank Regnr: 8401 konto: Vi udsender gerne giro-indbetalingskort hvis det ønskes. Enhedslisten har brug for dig! Enhedslisten samler på aktivister til valgkampen. Hvis du vil bidrage til valgkampen på en af følgende måder, så send en mail til og skriv hvad du gerne vil være med til. Og husk at der også bliver masser at lave i din lokalafdeling. Chauffører og biler Har du kørekort eller en bil? Kan du rive et par dage ud af kalenderen under en valgkamp? Så har vi brug for chauffører for kandidaterne. Net-aktivister Kan du debattere på blogs, lave videoklip eller animere computerspil? Så kan vi bruge dig til at føre valgkamp på Internettet. Deltagere til aktioner Er du god til at finde på pressestunts? Eller vil du stille op med kort varsel til events og happenings? Så kan vi bruge dig til vores aktionsgruppe. Fest-arrangører Enhedslisten skal holde flere valgfester. Hvis du er en god festarrangør, har kontakt til Thomas Helmig eller hvis du gerne vil give en hånd med som bartender, så kan vi bruge dig til at lave en fest. Uddeling på videregående uddannelser Enhedslisten skal ud på seminarer, sygeplejerskeskole og universiteter. Hvis du vil stå for uddelingen på dit uddannelsessted, så kontakt os. European Social Forum i Istanbul Den juli 2010 Vil du med? Denne gang afholdes European Social Forum (ESF) i Tyrkiet. Det vil blive søgt at koordinere deltagelse af Enhedsliste-medlemmer, der gerne vil med. I skal selv købe flybilletter og bestille overnatning men kan ansøge Enhedslisten om tilskud. Enhedslisten har afsat en ramme på kr. og giver tilskud på max 500 kr. pr. person - med deadline den 1. juni. European Social Forum i Istanbul vil fokusere på alternativer til økonomisk og klimakrise især på spørgsmålet om at forbinde den sociale og økologiske kamp. ESF er græsrøddernes forum. Her vil der være et væld af seminarer, workshops og andre arrangementer og gode muligheder for at knytte kontakter med andre fra den europæiske og globale venstrefløj. Enhedslistens kvindeudvalg er som del af Women Towards a Different Europe (WTDE) arrangør af bl.a. en workshop om kvinder, krise og EU s strategi for privatisering af den offentlige sektor. Info: Her kan senere findes mere program og oplysning om tilmelding Kontakt: Inger V. Johansen for mere info: macinfo.dk Enhedslisten/FU for ansøgning om tilskud: Introduktionsmøde for nye medlemmer Kom og hør mere om partiet og hvordan du kan få indflydelse Næste introduktionsmøde for nye medlemmer afholdes 29. maj 2010 i 3F s lokaler, Gothersgade 41, Viborg se mere information i kalenderen på enhedslisten.dk eller tilmeld dig direkte hos Maibritt Kerner, eller på tlf Rød+Grøn Maj

18 Debat Indlæg til debatten må højst fylde enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Finanslov HB flertallet på gale veje Bjarne Thyregod, Tårnby/Dragør Det er vigtigt at holde fast i at finansloven er budgettet for en stat, hvis samfundsindretning vi er grundlæggende imod. Det er altså ikke at sammenligne med budgettet i den lokale fagforening. Med HB flertallets forslag om at ændre vores politik, så vi skal kunne stemme for en Finanslov, bare den ikke indeholder nye forringelser, bevæger vi os bort fra vores hidtidige grundlag. I stedet for at være venstreopposition risikerer vi at blive en Socialdemokratisk ledet regerings halehæng. Men Enhedslistens rolle i Folketinget er ikke og skal ikke blive, at finde nogle småjusteringer til det borgerlige samfundhusholdningsøkonomi og så lade alt fortsætte uforandret. Vi skal anvise alternativerne. Vi skal vise, at der findes en helt anden samfundsmodel og nogle helt andre løsninger. Vi skal selvfølgelig indgå i Finanslovsforhandlinger og evt. indgå fornuftige delforlig som vi også tidligere har gjort. Men vi skal sige nej til den samlede pakke undtagen i helt specielle situationer. Enhedslisten skal ændre styrkeforholdene i samfundet og vi skal stille spørgsmålet Styrker det venstrefløjen at vi holder en Socialdemokratisk regering ved magten? Erfaringerne fra årene med 18 Rød+Grøn Maj 2010 Nyrup regeringen burde stå klar for alle. Arbejdsmarkedsreformer med halve dagpenge for unge, tvangsaktivering, ingen optjent dagpengeret under aktivering, overgangsordningen afskaffet og Efterlønsreformen. Tror man at en S-ledet regering vil en helt anden vej skal som et af mange eksempler blot nævnes Mette Frederiksens seneste udspil om ret og pligt for Kontanthjælpsmodtagere. Vigtige spørgsmål Lars Henrik Carlskov, Århus Redaktionen Jeg har deltaget i syv årsmøder, startende i 2003, hvor ingen, heller ikke FT-gruppen eller de 16 bag HB-flertallets forslag, har talt for fremover at stemme for finansloven. Så hvordan kan det mon være, at ingen er i stand til at forklare, hvad der pludselig er sket, som begrunder denne ændring af vores politiske praksis? Der må være tale om vigtige, ja skelsættende, begivenheder, også selvom det indtil videre ikke har været muligt for medlemmerne at få oplyst de nærmere omstændigheder. I sidste nr. nøjes Line Barfod med at benægte, at der er tale om en ændring. Måske har Line, der svarer på FU s vegne, slet ikke læst Nikolaj Villumsens indlæg i det foregående nr., hvor han på vegne af selvsamme FU forklarer, at man vil udvide princippet om at stemme for mindste forbedring, imod mindste forringelse til at gælde for finansloven? Med andre ord kan vi nu acceptere nedskæringer, hvis bare de er vedtaget forud for den finanslov, vi stemmer for. Og hvorfor argumenterer Line mod synspunkter, som ingen har fremsat, om ikke at stemme for finansloven, såfremt vi ikke får gennemført hele Enhedslistens politiske program? Måske mener hun, at den socialistiske revolution skal gennemføres ved finanslovsforhandlinger i Folketinget. Måske er det bare en form for spin. HB flertallets årsmødeforslag er i det hele taget problematisk. Intet om kapitalismens krise, bortset fra, at den har VKO banet vejen for. Som om en S+SF-regering, suppleret af pres fra EL og bevægelserne, kan løse krisen. Ingen selvstændig rolle til bevægelserne, undtagen som pressionsgrupper, der skal dreje S+SF til venstre. Intet om risikoen for, at de to partier sender regningen videre til befolkningen. Intet om krisens betydning for mulighederne for reformer inden for systemets rammer. Intet om mulighederne for at bruge S+SF s regeringsdannelse til at vise, at de ikke står for reelle forandringer. Alt dette må ind i debatten, hvis vi skal i offensven. Handling bag ordene, tak! Christian Gorm Hansen, Frederiksberg. I Enhedslisten er vi i disse uger vidner til en livlig intern debat om, hvorvidt vi skal stemme for eller imod, når en kommende S-SF-regering engang præsenterer deres første finanslov. Argumenterne for og imod er mange og solide, og debatten er både relevant og nødvendig at tage. I en tid hvor de offentlige velfærdsydelser er under et voldsomt pres, hvor arbejdsløsheden tager til, hvor en hel generation af unge risikerer at blive tabt på gulvet, hvor etniske minoriteter negligeres og eksluderes af samfundet, hvor forskellen på rig og fattig bliver stadig større, bør det være Enhedslistens altoverskyggende rolle at vise sig som alle de udsatte gruppers talerør. Dette bliver Enhedslisten naturligvis ikke ved at stemme for en finanslov med nye forringelser eller for en, der bibeholder gamle; men det bliver vi så afgjort heller ikke ved at stå på sidelinjen med korslagte arme og stemme nej til de forbedringer, der så måtte komme. Vores opgave bør være at gøre det soleklart for alle i Danmark, at Enhedslisten vil kæmpe for et samfund, hvor alle har mulighed for at være med på lige fod uanset, hvem man er og hvor mange penge, man har på lommen. Men selvom vi gerne ville, så kan vi ikke gøre noget ved alle problemerne på én gang. Derfor kan for eksempel én finanslov heller ikke rette op på alle de skævheder, vi og vores vælgere gerne så rettet. Det vi til gengæld kan gøre er at vise, at vi står ved vores ord, og det kan vi kun gøre ved at komme med konkrete løsninger på konkrete problemer. Vi skal ikke glemme vores overordnede målsætninger for samfundet på længere sigt, men dem kan vi kun udføre, hvis vi viser de mennesker, der står med problemerne i deres dagligdag nu og her, at vi gør noget for at hjælpe dem. Hellere løse ti problemer nu og her end at stå og sige, at vi hellere ville løse halvtreds men uden så at gøre noget ved dem! Ord der ikke efterfølges af handling er som bekendt værdiløse Enhedslisten og budgetansvarlighed! Katrine Toft Mikkelsen, Københavns bestyrelsen Det ser ud som om der efter næste valg vil være en chance for at få en ny regering. Det stiller nogle store krav til Enhedslisten og derfor er der med god ret fuld gang i debatten om Enhedslistens rolle under en ny regering. Debatten drejer sig i høj grad om, hvor langt vi skal strække os for at få indflydelse. Men det er en farlig vej at gå, hvis man fokuserer på indflydelse her og nu og glemmer vores langsigtede perspektiv: et helt andet samfund.

19 Hvor galt det kan gå, hvis Enhedslisten fokuserer på at få indflydelse inden for rammerne af et system, der ikke giver plads til selv små forbedringer, har vi netop set i København: Enhedslisten gik med i et budgetforlig, der indebar store nedskæringer særligt på daginstitutioner, men også på skoler og - skulle det senere vise sig - biblioteker og medborgerhuse. Da pædagoger og forældre op imod kommunalvalget, aktionerede imod forliget, trak Enhedslisten sin støtte til den konkrete udmøntning af en del af nedskæringerne tilbage, hvilket reddede valgresultatet. Efter forhandlinger med de øvrige partier blev udmøntningen ændret, men besparelserne stod tilbage og institutionerne stod med de største nedskæringer siden Det er muligt, at bestyrelse og BR-gruppe ikke var klar over det fulde omfang af besparelserne og konsekvenserne af dem. Men med en ramme, der dikterede, at kommunens samlede budget skulle holdes stort set i ro, mens der kommer flere børn, flere med særlige behov og flere borgere, der har brug for særlig hjælp, burde det stå klart for enhver, at det ville indebære forringelser. Men BRgruppen og flertallet i bestyrelsen accepterede de rammer, der var stillet op, for ikke at fremstå uansvarlige og urealistiske. Det betød at vi kom til at stå i modsætning til folkelige protester og mobiliseringer. Den fejl skal ikke gentages i Folketinget. Vision for et bedre Danmark Nikolaj Villumsen, Nordvestd Enhedslisten står til at få en nøgle rolle i dansk politik efter næste valg. Vi kan blive tungen på vægtskålen for en ny S- SF(R)-regering. Når man læser R+G kan man nogle gange få den fornemmelse, at det er en skidt ting. Den pessimisme har jeg svært ved at dele. Det skyldes ikke at min tiltro til S-SF er større end visse andre, men at min tiltro til Enhedslisten måske er det. Jeg tror godt vi kan løfte det store ansvar det bliver at trække en ny regering i den rigtige retning, men det kræver at vi lægger en klar strategi og sætter os nogle mål for de næste 4 år. Hvis ikke vi og vores allierede i folkelige bevægelser skal prøve at sætte dagsordner og rykke politikken i eksempelvis finanslovsforhandlingerne, hvem skal så? Vi får hverken et rødt Danmark eller en tilstrømning af utilfredse SF ere medmindre vi lægger knofedt i. Det håber jeg årsmødet har mod på. Tom retorik Finn Sørensen, Amager, medlem af HB Line Barfod svarer godt på kritikken af HB-flertallets politik i forhold til finansloven, så jeg vil kommentere nogle af ændringsforslagene. Det lyder jo vældig offensivt at kræve markante forbedringer og brud, som betingelse for at stemme for en finanslov, men vi vil ustandselig blive spurgt, hvornår det er markant nok. Det kan vi ikke svare på, da det afhænger af styrkeforholdene i den konkrete situation, og så er det bare tom retorik, som bringer os i defensiven. Vi må også afvise, at vi skal stemme imod en finanslov, blot fordi den indeholder forringelser, som S og SF har aftalt med de borgerlige i årets løb (3.1.8) og kravet om, at også foregående års forringelser skal fjernes (3.2). Begge ændringer vil medføre, at vores linje i forhold til selve regeringsdannelsen bliver utroværdig. Vi kan ikke først bede S om at danne regering, for dernæst at vælte dem ved førstkommende finanslov på spørgsmål, som vi kendte på forhånd. Vi ved jo allerede i dag, at S vil dyrke det brede samarbejde, hvor de laver forringelser sammen med de borgerlige, og forbedringer sammen med os. Sådan er styrkeforholdene nu engang i og uden for folketinget, og det er baggrunden for, at vi ikke kan stille betingelser for at pege på Helle Thorning som forhandlingsleder (for hvem skulle vi ellers pege på?). Af samme grund kan vi heller ikke vælte dem på en finanslov, blot fordi den opsummerer forringelser, som de i årets løb har aftalt med de borgerlige. Det er heller ikke noget problem, hvis vi har tordnet imod forringelserne undervejs. Afstemningen om finansloven er i praksis en tillidsafstemning. Men det har Michael Voss m. fl. ikke forstået. Så ville de ikke stille 3.2.4, der i realiteten betyder, at vi skal stemme for en masse grimme finanslove, indtil et flertal i Folketinget er enig i vores begrundelse for at stemme imod. Så langt skal vi dog ikke gå! HB-flertallet har lagt snittet rigtigt: Vi kan stemme for en finanslov, hvis den indeholder forbedringer, og ingen nye forringelser. Franks frygt for at blive banket af banen? Hans Jørgen Vad, Århus I april-udgaven af R+G siger Frank, at hvis Årsmødet ikke stemmer for HB-flertallets forslag, så vil SD og SF gøre alt for at banke os ud af banen. Udover at trusler altid er et dårligt argument, er det igen en helt udokumenteret påstand. Jeg ved ikke, hvad Henrik Sass eller Ole Sohn kan svinge sig op til på lukkede forhandlingsmøder. Men lad dem da hyle og skrige det er da ikke noget, som skal influere på Årsmødets beslutninger. Lidt før siger Frank, at vi bliver dømt ude, hvis en ny regering ikke kan basere sig på EL, underforstået: At vi ikke stemmer for finansloven. Dette er af flere grunde også noget vrøvl. For det første kan en ny regering godt basere sig på EL uden vi stemmer for finansloven som det var tilfældet i Nyruptiden. For det andet, hvem er dommer? Er det igen Sass & Sohn, der spøger og her ophøjes til domstol? Normalt er det vælgerne, som er domstol i den slags sager. Men der er ingen kendte eller mindre kendte undersøgelser, som viser nogetsomhelst tegn på, at vore vælgere ønsker, at EL stemmer for finansloven. Altså igen grebet ud af luften. Jeg har også tidligere vist, at snakken om, at de borgerlige vil vælte en ny regering på finansloven er helt udokumenteret. Ligesom det er en myte, at HB-mindretallet kræver en finanslov, som er renset for tidligere forringelser for at vi kan stemme for den. Og denne løgn, der først fremgik af et journalistisk referat, bliver jo ikke sand af at den gentages i en redaktionel R+G-artikel. HB-mindretallet siger, at finansloven slet ikke er noget særligt vigtigt. Det centrale er at kæmpe (og stemme) for konkrete forbedringer på delområder. skal vi stemme for en finanslov (som indeholder gamle forringelser) skal den også indeholde markante forbedringer. Men iflg. et papir fra FTG skal det første konkrete udspil til en S-ledet regering være vores krav til finansloven. Hvorfor ikke de konkrete krav fra papiret om Regeringens første 100 dage? Diverse Ved Mona Leths død Af Henning Sørensen, Grenaa En at Enhedslistens ivrige medlemmer, specialarbejder Mona Leth, Grenaa, er død i en alder af 65 år. Jeg fik Mona indenfor synsvidde, da hun tidligt i 1980 erne arbejdede på det Rød+Grøn Maj

20 Debat kommunale genbrugscenter på Havnevej 56 i Grenaa, hvor jeg kom en halv time hver måned i min egenskab af tillidsmand for de kommunale specialarbejdere. Ved disse møder drøftede vi også undertiden politik, og det bevirkede at Mona indmeldte sig i SF, som jeg dengang repræsenterede i Grenaa byråd. Midt i 1990 erne indså Mona imidlertid højredrejningen i SF ikke lod sig stoppe, og hun skiftede til Enhedslisten, hvor hun blev særdeles aktiv, og hun kandiderede ved flere valg til kommunalbestyrelsen. Mona ville gerne være tilforordnet ved diverse valg, men hendes helbred tillod ikke, at hun var på valgstedet i timer. Som et udtryk for vort nære politiske samarbejde delte vi så flere gange posten som tilforordnede, således at Mona mødte om morgenen, og jeg afløste hende midt på eftermiddagen. Sidste gang jeg mødte Mona, var en af de første dage i marts i postekspeditionen i Brugsen i Grenaa, hun oplyste, at hendes ærinde var at indbetale kontingent til Folkebevægelsen mod EU. Vi aftalte at mødes til næste møde i Enhedslisten på Café Kolind i hvis alkoholfrie miljø Enhedslisten på Djursland holder sine møder. Desværre måtte vi ved dette møde ære Monas minde. Det samme vil jeg også gerne gøre i Rød+Grøns spalter. Hvornår forlader IS Enhedslisten? Janne Gleerup, Valby Konflikter og meningsforskelle er fundamentalt skabende drivkræfter i såvel den individuelle dannelsesproces som i den samfundsmæssige udvikling. Derfor er de vigtige - også for politikudviklingen i Listen. Det er mit udgangspunkt. Følger man lidt med, i IS s ihærdige tilsvining af enhedslistens politik og parlamentarikere (herunder især de vedvarende angreb på det tilsyneladende hadeobjekt nr 1 i form af Johanne Schmidt Nielsen), skal man imidlertid lede længe efter skabende potentialer og jeg fristes til at spørge, hvorfor IS egentlig ikke forlængst har forladt Listen? Tag f.eks. Jacob Nerups artikel om Ø i Socialistisk Arbejderavis ( avis/visartikel.asp?art=29509) af hvilken det fremgår, at Ø er skingrende galt afmarcheret på alle væsentlige politikområder, ligesom Ø organisatorisk præges af topstyret reformisme, lederdyrkelse og afvikling af organisationsdemokrati - altsammen tilsyneladende anført af unavngivne Ø-ansatte som i dæmoniserende sprog hænges ud som primitive spindoktorer, der reducerer politiske kampe til kommunikationsstrategier, mens Johanne sørger for at kapitalismekritik forstummer til fordel for moralsk symbolpolitik osv osv.(læs selv!!). Jeg er ikke ansat som troværdighedsfremmende spindoktor i IS som for min skyld må trykke og distribuere alt det lort om Listen de lyster. Men jeg opfordrer alligevel IS til selv at overveje, om ikke omfanget af partiskadelig virksomhed efterhånden er blevet så omfattende, at det er passende i det mindste at droppe Ø-medlemsskabet. Afghanistan krigen og Enhedslisten: Letvægter på ét ben. Lene junker, Odense Afghanistan krigen er ikke vores krig. Det er USA og NATO s krig. Krigen er ikke ude af kontrol. Den er tabt militært overfor Taliban og andre modstandsgrupper. Den er tabt moralsk overfor flertallet af befolkningerne i Afghanistan, USA og de store NATO lande. Exitstrategien går ud på at imødekomme den hjemlige krigsmodstand og sikre sig et bedre grundlag at forhandle en tilbagetrækning på om et, to eller 10 år. Masser af civile afghanere og soldater vil dø for at redde en svækket supermagt og militæralliances tvivlsomme ære. Det er ufattelig kynisk og meningsløst. Afghanistan krigen giver kun mening når man forstår den i en ramme af imperialistisk rivalisering og dyb økonomisk krise. USA vandt den kolde krig for 20 år siden, og blev den eneste supermagt. Siden er USAs økonomi alvorlig svækket, og flere regionale magter udfordrer nu USA s dominans. Militærbudgetter og oprustning boomer. Den økonomiske krise forstærker den imperialistiske rivalisering og vi må forudse en optrapning af krigshandlingerne ikke bare i Afghanistan, men også på Afrikas horn, Gaza mv. Der er virkelig brug for at Enhedslisten påtager sig opgaven at bygge en stor og bred antikrigs og fredsbevægelse op. Frank Aaen tager kampen op i Folketinget, stiller spørgsmål og forslag. Men vi kommer ikke langt ved kun at humpe på det parlamentariske ben. Hvis vi bruger begge ben, også det aktivistiske bevægelses ben, så har vi mulighed for at gøre krigsmodstanden synlig og aktiv. Men hvad gør vi så? Internationalt udvalg havde et godt møde om Afghanistan. Tip top oplæg af Lance Jensen. Det kan varmt anbefales i afdelingerne. Lav en happening i Folketinget ligesom vennerne i Die Linke gjorde for nylig. Støt Nej Til Krigs aktiviteter ved at omtale dem i Rød + Grøn og sende informationer ud i Afdelingsnyt ligesom med Palæstina Initiativet. Dyrk de uafhængige journalister, NGO er, kulturfolk og aktive medlemmer af Enhedslisten. Der findes den sværvægter-indsigt, vi har brug for. Efterværn! Anne Sommer Pihl, Østerbro I sin tid blev der bevilliget 30 mio. kroner til en kortlægning af behovet for hjemmehjælp. Konsulenter blev ansat til at tage ud og besøge medborgere, der var berettiget til hjælpen, for at se om den blev ydet effektivt og dækkede brugernes behov. Pengene blev brugt, behovene klarlagt, og så skete der i øvrigt ikke ret meget mere. Nu er der finanskrise, og kommunerne ansætter igen konsulenter, denne gang for at gennemgå socialrådgiveres og sagsbehandleres arbejde og dermed så på planerne for de enkelte klienter: kunne noget gøres anderledes evt. billigere, også selv om det strider mod allerede indgåede aftaler med klienter og deres pårørende. Det drejer sig fx om unge der er fyldt 18 år, og som er anbragt i døgn- eller familiepleje, fordi der ikke er ressourcer hos familie og pårørende til at tage sig af dem. Der er muligheder i loven for at yde fortsat støtte til de unge, helt frem til det 22. år. Det siger sig selv, at ikke alle de berørte unge er i stand til at klare sig selv alene på et klubværelse eller i egen bolig og alene på Herrens mark. Muligheden for en fortsat opfølgning hedder Efterværn, og konsulenterne vil i flere tilfælde, som jeg er blevet gjort bekendt med, foreslå at man dropper efterværnet og tildeler de unge en førtidspension i stedet. Det vil ikke umiddelbart styrke de unges netværk, men er muligvis en besparelse. I det mindste skal pengene tages fra en anden kasse, og det er hele pointen. Det må være resultatet af det intelligente design, som den nye socialminister Bertel Haarder opfordrer til. 20 Rød+Grøn Maj 2010

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE SÅ ER DET NU, VI SKAL VINDE VALGET Venstres Foreningstræf holdes i år på et tidspunkt, hvor der måske kun er få uger

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7 Rasmus Horn Langhoff August 2014 Indhold Sundhedspakke er kernesocialdemokratisk 3 Danmark har brug for stærke fagforeninger 3 Hvor er pengene, Dansk Folkeparti 4 Fælles svendebrevskampagne med LO 5 Kære

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser.

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. 1. marts 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. Længere nede kan du derfor møde nogle af Radikale Venstres jyske, fynske

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard -POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten de rød-grønne i Odense 1 1 2009 Roadshow med Søren Søndergaard Tirsdag den 17. februar kl. 19 har vi arrangeret roadshow med Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012 Bestyrelsens beretning for året 2011 til generalforsamlingen den 28. januar 2012. Så er der gået et år, og vi er igen samlet for at prøve at lave status

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere