Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource"

Transkript

1 Social- og sundhedsassistenter på sygehusene - en faglig ressource Social- og sundhedssektoren, FOA Fag og Arbejde januar

2 Social- og sundhedsassistenter kan løse flere opgaver på sygehusene Jeg møder ofte social- og sundhedsassistenter på sygehusene, der glade fortæller mig om, hvor mange udfordringer de møder på deres afdeling. Nogle giver patienterne medicin, andre deltager på stuegang sammen med lægen, og mange gør begge dele og meget mere. Omvendt møder jeg også andre, som fortæller mig, at de ikke bruger deres kompetencer fuldt ud. Nogle gange er det fordi, en oversygeplejerske ikke vil give dem lov. Andre gange fordi, de selv føler sig usikre på, om de nu også er kompetente nok til at løse opgaven. Det er på den baggrund, at vi i FOA har taget initiativ til denne undersøgelse. Vi har ønsket et klarere billede af, hvordan social- og sundhedsassistenternes kompetencer udnyttes på landets sygehuse, hvilke opgaver de udfører, og hvad der eventuelt bremser dem i at udføre flere. Undersøgelsen viser, at langt de fleste social- og sundhedsassistenter både kan og vil udføre flere opgaver. En stor del får lov, men der er mange, der bliver bremset; enten af deres nærmeste leder eller af mangel på oplæring. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan det undre mig, at der ikke er mere fokus på anvendelsen af de kompetencer, som social- og sundhedsassistenterne besidder. Især på baggrund af den megen snak om manglen på sygeplejersker. Men er det kun sygeplejersker, der mangler? Er det ikke snarere en mangel på personale med de rette kompetencer? En mangel som i nogle situationer vil handle om sygeplejersker og i andre om social- og sundhedsassistenter. Ville behovet for flere sygeplejersker ikke afbødes, hvis flere af de opgaver, de i dag udfører, blev varetaget af social- og sundhedsassistenterne? Denne rapport viser, at sygehusene kan få mere gavn af social- og sundhedsassistenterne, end det er tilfældet i dag. Hvorfor så ikke efterspørge flere social- og sundhedsassistenter, der er hurtigere at uddanne og derfor hurtigere kan komme i anvendelse? Lad os udnytte potentialet! Det kan kun være til gavn for patienterne. Karen Stæhr Sektorformand for Social- og sundhedssektoren, FOA Fag og Arbejde Januar

3 3

4 1. Indledning Her kan vi bruge alt det, vi har lært, siger Laila Jensen. Hun er social- og sundhedsassistent på gerontopsykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus. Her starter en typisk arbejdsdag med, at hun giver patienterne medicin. Det kræver pædagogisk og psykologisk kompetence, ud over selvfølgelig viden om medicin. Så følger den basale pleje. Senere er der tværfaglig kontakt til eksempelvis ergoterapeut og fysioterapeut, kontakt med de pårørende, der ofte har brug for meget støtte, og ind i mellem er Laila Jensen også i kontakt med kommunen. Laila Jensen er en af de social- og sundhedsassistenter, der i vidt omfang får lov til at anvende sine kompetencer inden for sygehusvæsenet. Og der er flere som hende. Det viser denne undersøgelse af social- og sundhedsassistenternes arbejdssituation på sygehusene, som FOA Fag og Arbejde har foretaget. Der er rigtig mange social- og sundhedsassistenter rundt omkring på landets sygehuse, som udfylder en lang række forskellige funktioner i deres arbejde for eksempel stuegang, medicingivning, apotekbestillinger og terapeutiske samtaler. Undersøgelsen tegner konturerne af et potentiale, som fremtidens sundhedsvæsen kan få stor gavn af. Med en stigning i andelen af ældre står samfundet over for en øget efterspørgsel efter sygehusydelser og en mindre arbejdsstyrke til at levere den. En del af løsningen på den udfordring kan være en bedre anvendelse af social- og sundhedsassistenternes kompetencer. For social- og sundhedsassistenterne både kan og ønsker at udføre flere arbejdsopgaver. De er generelt glade for deres arbejdsplads, og de udtrykker et bredt ønske om videreuddannelse. Social- og sundhedsassistenterne udgør med andre ord en ressourcefuld faggruppe, som er både kompetent til og motiveret for at gøre en forskel ude på landets sygehuse Undersøgelsens formål Der har været social- og sundhedsassistenter på sygehusene siden Social- og sundhedsassistenternes rolle har ofte været i fokus - særlig i forhold til sygehusområdet. Dette er blevet forstærket i forbindelse med strukturreformen og overgangen fra amter til regioner. Samtidig står samfundet over for et stigende antal ældre, hvilket både vil medføre en større efterspørgsel efter sygehusydelser og et fald i arbejdsstyrken på lidt længere sigt. Den manglende arbejdskraft har været med til at sætte fokus på opgaveudvikling og opgaveglidning mellem faggrupper og i den forbindelse bliver social- og sundhedsassistenternes rolle ofte diskuteret. FOA har på den baggrund ønsket at undersøge, hvorledes social- og sundhedsassistenter, der som Laila Jensen er ansat på landets sygehuse, oplever udviklingen i deres job, deres udviklingsmuligheder og fremtidsønsker, deres muligheder for at udfolde deres faglighed m.m. Det primære formål med undersøgelsen har været: At få indblik i opgaverne og opgaveudviklingen for social- og sundhedsassistenter At få indblik i social- og sundhedsassistenternes ønsker til fremtidig beskæftigelse At få kendskab til social- og sundhedsassistenternes kompetenceudviklingsplaner og - muligheder At undersøge, hvorledes andre faggrupper spiller ind på social- og sundhedsassistenters arbejdsforhold At få kendskab til, på hvilke sygehusafdelinger social- og sundhedsassistenterne er beskæftiget. At undersøge, hvordan social- og sundhedsassistenterne ser på mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere til deres afdeling 1.2. Undersøgelsens hovedresultater 4

5 På Amtssygehuset i Gentofte har Gerd Hansen travlt. Hun er social- og sundhedsassistent på øre-, næse- og halskirurgisk afdeling og følger patienterne hele vejen. Hun klargører operationsstuen til den første patient og assisterer kirurgen ved operationen, enten alene eller sammen med en kollega. Hun håndterer medicinen, giver kirurgen væv, når han skal bruge det, og efter operationen kører hun patienten til opvågning. Det er også Gerd Hansen og de to andre social- og sundhedsassistenter, som bliver spurgt til råds om meget af afdelingens avancerede udstyr, bl.a. 3D-videokameraer og laserapparater. Og hun har lyst til mere: Jeg vil gerne tilegne mig flere kompetencer. Jeg er i gang med en lederuddannelse, så på sigt kunne jeg godt se mig selv i en lederfunktion på afdelingen. Ligesom Gerd Hansen ønsker et flertal af social- og sundhedsassistenterne på landets sygehuse at påtage sig flere arbejdsopgaver. Og ligesom Gerd Hansen er langt de flest glade for at arbejde på sygehusene og vil gerne fortsætte deres karriere i sygehusvæsenet mindst fem år ud i fremtiden. Således ønsker seks ud af syv at være ansat på deres nuværende arbejdsplads om fem år. Det er en meget høj andel, hvis man sammenligner med tilsvarende tal fra eksempelvis ansatte FOA-grupper i den kommunale ældrepleje. Stuegang, medicingivning, apotekbestillinger og terapeutiske samtaler er nogle af de opgaver, som mange af social- og sundhedsassistenterne allerede udfører, og som endnu flere er interesserede i at udføre i fremtiden. Der ligger således et stort potentiale og venter. Hvis man fra ledelsessiden formår at udnytte dette potentiale, vil det kunne være med til at øge sygehusenes fleksibilitet og kapacitet. Social- og sundhedsassistenterne er klar til at løfte opgaven. Social- og sundhedsassistenterne mener, at de kan udføre mange flere arbejdsopgaver: Over halvdelen går i dag stuegang, mens resten gerne vil, men mangler oplæring eller ikke må for deres chef. To ud af tre udleverer medicin til patienterne, mens resten gerne vil, men enten mangler oplæring eller ikke må for deres chef. To ud af fem udfører bestillinger af medicin på apotekerne, mens resten gerne vil, men mangler oplæring eller ikke må for deres chef. To ud af tre udfører terapeutiske samtaler med patienterne, mens resten gerne vil, men enten mangler oplæring eller ikke må for deres chef. Langt flere social- og sundhedsassistenter i psykiatrien går stuegang end dem, der er ansat på de somatiske sygehusafdelinger. Social- og sundhedsassistenterne oplever generelt god opbakning fra deres nærmeste ledere. Dog føler to ud af fem, at oversygeplejersker og ledende sygeplejersker bremser social- og sundhedsassistenternes muligheder på arbejdspladsen. Der er næsten enslydende positive vurderinger af opbakningen fra kolleger uanset faggruppe. Social- og sundhedsassistenterne er opmærksomme på deres egen indflydelse på arbejdspladsen. Således siger halvdelen, at de selv kan gøre mere for at forbedre egne arbejdsforhold 1.3. Rapportens opbygning og de enkelte afsnits hovedkonklusioner Rapporten er, ud over indledningen, inddelt i seks hovedafsnit med følgende hovedkonklusioner: 2. Hvilke opgaver varetager social- og sundhedsassistenter? ser på en række opgaver for social- og sundhedsassistenterne og forskelle i varetagelsen af opgaverne. De vigtigste konklusioner i kapitlet er, at social- og sundhedsassistenterne meget gerne vil udføre flere 5

6 arbejdsopgaver. Hver tredje social- og sundhedsassistent kan udføre opgaver, hun ikke varetager i dag, hvis hun enten får lov eller modtager oplæring. Der er tale om opgaver, som en betydelig del af hendes social- og sundhedsassistentkolleger allerede på nuværende tidspunkt varetager. 3. Social- og sundhedsassistenters ønsker om fremtidig ansættelse viser med stor tydelighed, at social- og sundhedsassistenter ønsker at være ansat på sygehusene fremover. 4. Opbakning og barrierer præsenterer social- og sundhedsassistenternes vurdering af den opbakning, de får fra de forskellige grupper, der er ansat på sygehusene, samt de svar, som social- og sundhedsassistenterne har afgivet omkring de barrierer, de ser for deres udvikling. Generelt oplever social- og sundhedsassistenterne god opbakning fra deres ledere, men en del peger på, at de selv er for dårlige til at udnytte den opbakning, de får. To ud af fem peger dog på, at oversygeplejersker bremser social- og sundhedsassistenternes muligheder på arbejdspladsen. Halvdelen af social- og sundhedsassistenterne mener, at de selv kan gøre mere for at fremme deres situation på arbejdspladsen. 5. Kompetenceudvikling og efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter redegør for social- og sundhedsassistenternes kompetenceudviklingsplaner, brug af MUS-samtaler samt de efteruddannelsesaktiviteter, som social- og sundhedsassistenterne har deltaget i inden for de seneste tre år. To ud af tre social- og sundhedsassistenter får opbakning fra nærmeste leder til uddannelse og faglig udvikling. Intern uddannelse er den mest hyppige uddannelsesform. Mere end hver anden har deltaget i intern uddannelse inden for de seneste tre år. Tre ud af fem svarer, at der er en kompetenceudviklingsplan for social- og sundhedsassistenter på arbejdspladsen. 6. På hvilke afdelinger er social- og sundhedsassistenterne ansat og hvordan ser beskæftigelsesudviklingen ud? redegør for på hvilke sygehusafdelinger social- og sundhedsassistenterne er ansat. Der ses endvidere på, hvorledes faggruppebevægelserne er fordelt på afdelingstyper. Antallet af social- og sundhedsassistenter på sygehusene har de seneste år været stigende. Men det er sket samtidig med, at antallet af sygehjælpere og plejere har været faldende. Når man ser på alle tre grupper under ét på sygehusene, har der været et samlet fald de seneste år. Det er sket i en periode, hvor det samlede antal ansatte på landets sygehuse har været stigende. De fleste social og sundhedsassistenter arbejder på det somatiske område (tre ud af fire), og en fjerdedel arbejder på det psykiatriske område. 7. Rekruttering : Social- og sundhedsassistenterne er blevet spurgt om, hvorledes rekrutteringssituationen er for deres afdeling. Tre ud af fire mener, at det er let at få fat på social- og sundhedsassistenter, når der er ledige stillinger inden for somatikken. To ud af tre peger på, at det er let at skaffe social- og sundhedsassistenter, når der er ledige stillinger inden for psykiatrien Bilag til rapporten Rapporten indeholder to bilag: Bilag 1 beskriver de metodiske overvejelser og analysemetoder. Bilag 2 indeholder de spørgsmål, der er udsendt til social- og sundhedsassistenterne Om undersøgelsen 6

7 Undersøgelsen beskæftiger sig med social- og sundhedsassistenternes arbejdssituation på sygehusene og er foretaget af FOA - Fag og Arbejde. Dataindsamlingen er foretaget i foråret 2006, og undersøgelsen er afsluttet i december Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 581 besvarelser fra erhvervsaktive social- og sundhedsassistenter ansat på sygehusene. Svarprocenten er på 38 procent. Undersøgelsen er gennemført som en postundersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative, hvad angår alder og geografi, og er i øvrigt tilfældigt udvalgt blandt de FOA-medlemmer, som i foråret 2006 opfyldte kriterierne for at medvirke. En mere uddybende metodebeskrivelse kan ses bagerst i rapporten. 7

8 2. Social- og sundhedsassistenternes opgaver på sygehusene Social- og sundhedsassistenterne er ansat på mange forskellige afdelingstyper på sygehusene. Det er derfor naturligt, at social- og sundhedsassistenterne udfører en bred vifte af opgaver. I undersøgelsen er der spurgt til de mest almindeligt forekommende opgaver, og i hvilket omfang de løses af social- og sundhedsassistenter og om der er sket ændringer i opgavevaretagelsen. Der er også spurgt til, om social- og sundhedsassistenterne ønsker nye arbejdsopgaver. De vigtigste konklusioner i afsnittet er: Social- og sundhedsassistenter vil meget gerne udføre flere arbejdsopgaver. Social- og sundhedsassistenter vil med oplæring kunne udføre flere arbejdsopgaver. En del social- og sundhedsassistenter mener, at der er arbejdsopgaver, de gerne vil udføre, men ikke må udføre. Hver tredje social- og sundhedsassistent kan udføre opgaver, hun ikke varetager i dag, hvis hun enten får lov eller modtager oplæring. Der er tale om opgaver, som en betydelig del af hendes social- og sundhedsassistentkolleger allerede på nuværende tidspunkt varetager. Hvis ledelsen griber denne udfordring og løser den, kan mange flere opgaver varetages af social- og sundhedsassistenter. Det vil skabe større fleksibilitet på sygehusene og øge kapaciteten på sygehusene. Alle social- og sundhedsassistenter angiver, at opgaver som omsorg og pleje er indeholdt i deres arbejdsdag. Pleje og omsorg er kerneopgaven for social- og sundhedsassistenter og varetages af alle de adspurgte i forskellige sammenhænge. Når der spørges ind til viften af mulige opgaver for social- og sundhedsassistenter, tegner der sig et noget mere forskelligartet billede af arbejdsopgaverne. I det følgende trækkes opgaver omkring stuegang, medicingivning, apoteksbestillinger samt terapeutiske samtaler frem. Dette er opgaver, der på en lang række arbejdspladser har været diskussioner om, hvilke faggrupper skal varetage. Social- og sundhedsassistenterne er blevet spurgt i forhold til en vifte af opgaver om de: Udfører dem Har udført dem, men må ikke længere Vil gerne udføre i fremtiden, men mangler oplæring Vil gerne udføre, men må ikke 2.1. Stuegang: Mange vil gerne udføre opgaven, men må ikke eller mangler oplæring Stuegang er en central del af arbejdsgangene på et sygehus. En meget stor del af arbejdet på et sygehus er orienteret omkring stuegangen. For rigtig mange social- og sundhedsassistenter har der været - og er der - et ønske om at deltage i stuegangen. Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af social- og sundhedsassistenterne går stuegang (se tabel 1). Hver femte (19 procent) mener, at de kan gå stuegang, hvis de blot modtager oplæring, mens en fjerdedel (24 procent), gerne vil, men ikke må udføre denne funktion. 8

9 Svarene omkring stuegang afspejler altså, at rigtig mange social- og sundhedsassistenter gerne vil varetage flere opgaver og er klar til at indgå i nye sammenhænge med oplæring. Tabel 1. Stuegang Udfører Har udført, men må ikke længere Vil gerne udføre i fremtiden, men mangler oplæring Vil gerne udføre, men må ikke STUEGANG 54 % 3 % 19 % 24 % 2.2. Stuegang: Forskelle mellem somatikken og psykiatrien Stuegang er i nedenstående figur 1 gennemgået nøjere, idet denne funktion er valgt som eksempel på en vigtig arbejdsopgave, der varetages forskelligt. Figur 1 viser, at der er stor forskel på, hvor meget social- og sundhedsassistenterne går stuegang på henholdsvis de somatiske sygehuse og de psykiatriske sygehuse. Tre ud af fire (76 procent) social- og sundhedsassistenter på de psykiatriske sygehuse går stuegang. En ud af tre (33 procent) social- og sundhedsassistenter på de somatiske sygehuse går stuegang. Figur 1. Går stuegang (procent) Går stuegang Ansat på somatisk sygehus Ansat på psykiatrisk sygehus Til spørgsmålet om hvorvidt social- og sundhedsassistenterne ønsker at gå stuegang, men ikke må, er der ligeledes betydelig variation mellem de ansatte indenfor henholdsvis psykiatri og somatik. Hver fjerde (24 procent) social- og sundhedsassistent inden for somatikken har et ønske om at gå stuegang, men må ikke. Det tilsvarende tal for social- og sundhedsassistenterne i psykiatrien er kun 1 ud af 25 (4 procent) (se figur 2). 9

10 Figur 2. Vil gerne udføre stuegangsfunktion, men må ikke (procent) Vil gerne udføre stuegangsfunktion, men må ikke Ansat på somatisk sygehus Ansat på psykiatrisk sygehus 2.3. Medicingivning, apoteksbestillinger, terapeutiske samtaler: En del mangler oplæring eller må ikke (procent) Tabel 2 viser et forskelligartet billede af social- og sundhedsassistenternes opgaver på de enkelte arbejdspladser. På nogle arbejdspladser må social- og sundhedsassistenterne give medicin, på andre må de ikke. Samme billede gælder opgaver som apoteksbestillinger og terapeutiske samtaler. Der tegner sig også et billede af en faggruppe, der meget gerne vil varetage flere arbejdsopgaver. Mellem 10 og 17 procent af social- og sundhedsassistenterne vil gerne varetage opgaver indenfor medicingivning, apoteksbestillinger, og terapeutiske samtaler, men mangler oplæring, (se tabel 2). Der er her et stort potentiale for social- og sundhedsassistenternes ledere til at bruge medarbejdernes ressourcer bedre. Mellem 13 og 37 procent af social- og sundhedsassistenterne vil gerne varetage opgaver indenfor medicingivning, apoteksbestillinger, og terapeutiske samtaler, men oplyser, at de ikke må (se tabel 2). Tabel 2. Eksempler på opgaver (procent) Udfører Har udført, men må ikke længere Vil gerne udføre i fremtiden, men mangler oplæring Vil gerne udføre, men må ikke MEDICINGIVNING 68 % 4 % 10 % 17 % APOTEKSBESTILLINGER 41 % 4 % 17 % 37 % TERAPEUTISKE SAMTALER 68 % 1 % 17 % 13 % På hver enkelt arbejdsplads fastlægges faggruppernes arbejdsområder. At social- og sundhedsassistenterne på en række arbejdspladser ikke må udføre bestemte opgaver er således en lokal ledelsesmæssig beslutning. På nogle arbejdspladser fungerer det hensigtsmæssigt, mens det på andre ikke fungerer hensigtsmæssigt i forhold til brug af de menneskelige ressourcer og i forhold til udvikling af effektive arbejdsgange. Der vil også her på en række arbejdspladser være muligheder for at udvikle og anvende social- og sundhedsassistenternes ressourcer bedre. 10

11 Tabel 2 viser også, at en lille gruppe social- og sundhedsassistenter har fået frataget opgaver, som de tidligere har varetaget. Det gælder for ca. 1 ud af 23 (op til 4 procent) social- og sundhedsassistenter. 11

12 3. Social- og sundhedsassistenternes ønsker om fremtidig ansættelse Social- og sundhedsassistenter ønsker fortsat at være ansat på sygehusene. Deres svar på, hvor de ønsker at være om fem år er helt markante. Den vigtigste konklusion i afsnittet er: At social- og sundhedsassistenterne ønsker at være på deres nuværende arbejdspladser også i fremtiden Om fem år forventer de fleste fortsat at være sygehusansat Når man spørger social- og sundhedsassistenterne om, hvor de tror, at de er ansat om fem år svarer de fleste, at de fortsat forventer at være sygehusansat (se tabel 3). Omkring tre ud af fire forventer, at de om fem år fortsat er sygehusansatte. Heraf er der henholdsvis 10 procent og 6 procent, der skønner, at de fortsætter deres ansættelse i en anden sygehusafdeling. 3 procent forventer at være beskæftiget i en kommunal ældrepleje, 4 procent i et andet jobområde, 7 procent er ikke længere på arbejdsmarkedet og 2 procent i de nye kommunale sundhedscentre. Tabel 3. Arbejdsplads om fem år (procent) På samme arbejdssted hvor jeg arbejder nu I en anden afdeling på et somatisk sygehus I en anden afdeling på et psykiatrisk sygehus I ældreplejen i en kommune I et andet jobområde, der ligger helt uden for mit fag Jeg er ikke længere på arbejdsmar kedet I de nye lokale sundhedsce ntre Andet Realistisk set tror jeg, at jeg om fem år er i job - i pct. 60 % 10 % 6 % 3 % 4 % 7 % 2 % 8 % 3.2. Kun fjorten procent ønsker ikke at være på deres nuværende arbejdsplads om fem år Kun 14 procent ønsker ikke at være ansat på deres nuværende arbejdsplads om fem år (se tabel 4). Det er meget få, hvis man sammenligner med tilsvarende tal fra eksempelvis ansatte FOA-grupper i den kommunale ældreplejen, her svarer mere end to ud af fem, at de ønsker anden ansættelse. En del af forklaringen på, at 14 procent angiver, at de ikke ønsker at være beskæftiget på deres nuværende arbejdsplads om fem år er, at disse personer fratræder på grund af alder (7 procent). Dette understreger blot, det meget stærke ønske, som social- og sundhedsassistenterne har om at blive på arbejdspladsen. Tabel 4. Ønsker ikke at være på arbejdsplads om fem år (procent) Ønsker du at være på din nuværende arbejdsplads om fem år? Nej i pct

13 4. Opbakning og barrierer Baggrunden for, at denne undersøgelse blev iværksat, var blandt andet en række henvendelser fra social- og sundhedsassistenter, der fremhævede, at de savnede opbakning til at kunne udvikle sig på deres arbejdsplads. I dette afsnit præsenteres de svar, som social- og sundhedsassistenterne er kommet med i forhold til spørgsmål, der berører de faktorer, der har betydning for deres situation og deres udviklingsvilkår på jobbet. De vigtigste konklusioner i afsnittet er: Halvdelen af social- og sundhedsassistenterne mener, at de selv kan gøre mere for at fremme deres situation på arbejdspladsen. Generelt oplever social- og sundhedsassistenterne god opbakning fra deres ledere, men knap hver fjerde peger på, at de (social- og sundhedsassistenter) er for dårlige til at udnytte den opbakning, de får. To ud af fem peger på, at oversygeplejersker bremser social- og sundhedsassistenternes muligheder på arbejdspladsen Selvkritik hos social- og sundhedsassistenterne Social- og sundhedsassistenter peger blandt andet på muligheder hos dem selv, både som gruppe og som enkeltindivider, når de bliver bedt om at vurdere mulighederne for at forbedre deres egne arbejdsforhold. Cirka hver anden social- og sundhedsassistent er af den opfattelse, at både de selv og deres kolleger kan spille en større rolle, når det drejer sig om at påvirke forholdene på arbejdspladsen. Således peger hver anden på, at de skal blive bedre til at udtrykke de forventninger som han/hun har til sin arbejdsplads (se figur 4). Figur 4. Vi gør for lidt for at forbedre egne arbejdsforhold/skal blive bedre til at udtrykke forventninger til arbejdspladsen (procent) "Enig eller helt enig" - i pct Vi social- og sundhedsassistenter gør for lidt for at forbedre egne arbejdsforhold Jeg skal blive bedre til at udtrykke mine forventninger til arbejdspladsen 4.2. Opbakning fra nærmeste leder Langt hovedparten af social- og sundhedsassistenterne oplever opbakning fra den nærmeste leder i det daglige arbejde. Fire ud af fem er enten enige eller helt enige i udsagnet: Jeg får opbakning fra min nærmeste leder i det daglige arbejde (se tabel 5). 13

14 Tabel 5. Opbakning fra nærmeste leder i det daglige (procent) Jeg får opbakning fra min nærmeste leder i det daglige arbejde enig + helt enig 81 % En femtedel af social- og sundhedsassistenterne mener, at de kan være bedre til også at udnytte opbakningen. Således peger 19 procent på, at de er for dårlige til at udnytte den opbakning, de får fra deres nærmeste leder (se tabel 6). Tabel 6. For dårlige til at udnytte den opbakning vi får (procent) Vi social- og sundhedsassistenter er for dårlige til at udnytte den opbakning vi får fra vores ledelse (af samtlige) enig + helt enig 19 % 4.3. Opbakning fra kollegaer Ses der på opbakning fra kollegaerne, er der næsten enslydende positive bedømmelser uanset hvilke faggrupper, der tales om. 83 procent er enige eller helt enige i, at de får opbakning fra de kolleger, der er menige sygeplejersker (se figur 5). 86 procent er enige eller helt enige i, at de får opbakning fra social- og sundhedsassistent kolleger. Der er således en bred opfattelse af, at man som social- og sundhedsassistent får opbakning fra sine kolleger. Figur 5. Enige i at de får opbakning (procent) 4.4 Bremser for social- og sundhedsassistenternes udvikling Social- og sundhedsassistenterne oplever forskellige barrierer for udvikling af deres arbejdsfelt. Det er imidlertid ikke inden for deres egen gruppe, at social- og sundhedsassistenterne ser, at der nogen, der bremser deres udviklingsmuligheder. 14

15 Det er således kun cirka hver 20. social- og sundhedsassistent (5 procent), der er enige eller helt enige i, at deres egen faggruppe bremser deres muligheder på arbejdspladserne (se tabel 7). Tabel 7. Bremser for muligheder på arbejdsplads Hvor enig er du i, at følgende faggrupper bremser social- og sundhedsassistenternes muligheder på din arbejdsplads - i pct. (enig + helt enig) Social- og sundhedsassistenter 5 % Sygehjælpere 7 % Omkring 40 procent af social- og sundhedsassistenterne peger både på ledende sygeplejersker og oversygeplejersker, når de skal anvise faggrupper, der bremser social- og sundhedsassistenternes muligheder på arbejdspladsen (se figur 6). Figur 6. Faggrupper der bremser muligheder (procent) Hvor enig er du i, at følgende faggrupper bremser social- og sundhedsassistenters muligheder på din arbejdsplads - i pct. Søjlerne angiver de, der har svaret énig eller helt enig Ledende læger Ledende sygeplejersker Oversygeplejersker Der er markant forskel på opfattelsen af, hvilken betydning de forskellige faggrupper har for social- og sundhedsassistenternes muligheder på arbejdspladsen. Hvor 15 procent peger på, at ledende læger er en barriere for social- og sundhedsassistenternes muligheder på arbejdspladsen, er de tilsvarende tal for henholdsvis ledende sygeplejersker og oversygeplejersker 40 procent og 44 procent. 15

16 5. Kompetenceudvikling og efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter I dette afsnit ses på de uddannelsesmæssige vilkår, som social- og sundhedsassistenter har. Blandt andet belyses omfanget af uddannelsesaktiviteter, som social- og sundhedsassistenterne har deltaget i inden for de seneste 3 år. De vigtigste konklusioner i afsnittet er: 2 ud af 3 social- og sundhedsassistenter får opbakning fra nærmeste leder til uddannelse og faglig udvikling. Intern uddannelse er den mest hyppige uddannelsesform. Mere end hver anden har deltaget i intern uddannelse inden for de seneste 3 år. AMU-kurser har lidt mere end hver fjerde social- og sundhedsassistent deltaget i inden for de seneste 3 år. 60 procent af social- og sundhedsassistenterne svarer, at der er en kompetenceudviklingsplan for social- og sundhedsassistenter på arbejdspladsen Opbakning til faglig udvikling Helt centralt for social- og sundhedsassistenter er deres muligheder for faglig udvikling og muligheder for at deltage i uddannelsesaktiviteter. Social- og sundhedsassistenterne er blevet spurgt om, hvorledes de oplever opbakningen fra nærmeste leder til at udvikle sig fagligt og opbakning til at deltage i uddannelsesaktiviteter. Figur 7 nedenfor viser, at lidt mere end 2 ud af 3 får opbakning fra nærmeste leder til at udvikle sig fagligt (69 procent). Og 2 ud af 3 (65 procent) mener, at de får opbakning fra nærmeste leder til at deltage i uddannelsesaktiviteter. Samlet set er der således tale om, at flertallet vurderer, at der opbakning til udvikling og uddannelse. Det skal ses i forhold til, at mere end 8 ud af 10 peger på, at nærmeste leder bakker op om dem generelt set. Figur 7. Opbakning fra leder til uddannelse og udvikling (procent) "Enig" + "Helt enig", i pct Jeg får opbakning fra min nærmeste leder til at udvikle mig fagligt Jeg får opbakning fra min nærmeste leder til at deltage i uddannelsesaktiviteter 16

17 5.2. Deltagelse i uddannelse Hver fjerde social- og sundhedsassistent (29 procent) har inden for de seneste tre år været på et AMU-kursus (se figur 8). Intern uddannelse fylder mest. Halvdelen (51 procent) har fået uddannelse på sygehusets kursusafdeling. 60 procent har deltaget i intern uddannelse på deres afdeling. Mere end hver tredje social- og sundhedsassistent (38 procent) har modtaget sygeplejefaglig vejledning inden for de seneste tre år. Særlige uddannelsesprogrammer for social- og sundhedsassistenterne er ikke særlig udbredte og er de mest sjældne blandt de uddannelsesrelaterede aktiviteter, der er spurgt til i spørgeskemaet. Hver 20. (5 procent) har inden for de seneste tre år deltaget i den type uddannelse. Figur 8. Uddannelsesaktiviteter de sidste tre år (procent) Har du inden for de sidste tre år deltaget i en af følgende aktiviteter Kursus inden for AMU (Arbejdsmarke dsuddannelser ne) Udd. på sygehusets kursus afdeling Intern uddannelse på afdelingen Modtaget sygeplejefaglig vejledning I et uddannelsespr ogram for social- og sundhedsassist enter 5.3. Kompetenceudviklingsplan 60 procent af social- og sundhedsassistenterne oplyser, at der er en kompetenceudviklingsplan på arbejdspladsen (se figur 9). Godt 20 procent af social- og sundhedsassistenterne svarer, at der ikke er en kompetenceudviklingsplan på deres arbejdsplads. Godt 15 procent ved ikke, om der er en kompetenceudviklingsplan. I den forbindelse skal det nævnes, at det er bemærkelsesværdigt, at kun 57 procent svarer bekræftende på Jeg har haft MUS (medarbejderudviklingssamtale). 17

18 Figur 9. Kompetenceudviklingsplan på min arbejdsplads (procent) Der er en kompetenceudviklingsplan for social- og sundhedsassistenter på min arbejdsplads - i pct Ja Ved ikke Nej 18

19 6. På hvilke afdelinger er social- og sundhedsassistenterne ansat, og hvordan ser beskæftigelsesudviklingen ud? I dette afsnit vil det blive belyst, på hvilke sygehusafdelinger social- og sundhedsassistenter er ansat. Og antallet af social- og sundhedsassistenter på sygehusene beskrives. De vigtigste konklusioner i afsnittet er: Antallet af social- og sundhedsassistenter på sygehusene har de seneste år været stigende. Men det er sket samtidig med, at antallet af sygehjælpere og plejere har været faldende. Når man ser på alle tre grupper under ét på sygehusene, har der været et samlet fald de seneste år. Det er sket i en periode, hvor det samlede antal ansatte på landets sygehuse har været stigende. De fleste social og sundhedsassistenter arbejder på det somatiske område (tre ud af fire), og en fjerdedel arbejder på det psykiatriske område Social- og sundhedsassistenternes fordeling på afdelingstyper Cirka 3 ud af 4 (77 procent) af svarpersonerne oplyser, at de er ansat inden for det somatiske område. De resterende er beskæftiget inden for det psykiatriske område. Se tabel 8 nedenfor. Mere end hver tredje social- og sundhedsassistent, der er ansat på et sygehus, arbejder på en medicinsk afdeling (34 procent). Godt hver fjerde social- og sundhedsassistent arbejder inden for det kirurgiske område (27 procent). Hver 10. social- og sundhedsassistent, der arbejder på sygehus, er beskæftiget på en lukket psykiatrisk afdeling. Også de åbne afdelinger inden for psykiatrien beskæftiger 10 procent af de sygehusansatte. Tabel 8. Hvor arbejder du som social- og sundhedsassistent? Medicinsk afdeling Kirurgisk afdeling Andet arbejde på somatisk hospital Åben afdeling (psykiatrisk hospital) Lukket afdeling (psykiatrisk hospital) Andet arbejde på psykiatrisk hospital/distriktspsykiatrisk regi Fordeling i pct. på afdelingstype 34 % 27 % 16 % 10 % 10 % 3 % 6.2. Beskæftigelsesstatistikken viser fald i antallet af social- og sundhedsassistenter, plejere og sygehjælpere under ét på sygehusene Ser man nærmere på beskæftigelsesudviklingen på sygehusene for de tre FOA-grupper: socialog sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere, kan man se, at antallet af social- og sundhedsassistenter har været stigende de seneste år. Til gengæld er antallet af plejere og sygehjælpere faldet. Se tabel 9 nedenfor. Samlet set er de tre FOA-grupper på sygehusene faldet med 10 procent fra november 2002 til november

20 I samme periode er antallet af sygeplejersker på sygehusene steget med ca. 3 procent, og ser man på det totale antal ansatte på sygehusene, er det steget med 1 procent. Andelsmæssigt har de tre grupper altså været faldende. Tabel 9. Social- og sundhedsassistenter, plejere og sygehjælpere på sygehusene november 2002-november 2005 Sygehusansatte Nov Nov Nov Nov % Plejere/plejeassistenter % Social- og sundhedsassistentelever % Social- og sundhedsassistenter % Sygehjælpere % I alt % (Kilde: FLD Det fælleskommunale Løndatakontor og Sundhedsstyrelsen opgør også antallet af ansatte på sygehusene. Disse tal er dog lidt ældre (fra 2004) og indgår derfor ikke i denne rapport. Tendensen i Sundhedsstyrelsens data frem til 2004 er dog den samme som i FLD s statistik, som er gengivet i tabellen ovenfor. I Sundhedsstyrelsens statistik er det imidlertid muligt at fordele antallet af ansatte på henholdsvis somatikken og psykiatrien. Når man ser på fordelingen mellem FOA-grupperne og sygeplejerskerne tegner der sig en nogenlunde ens udvikling på begge områder. Antallet af sygeplejersker har været stigende på begge områder, mens det samlede antal af plejere, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter under ét har været faldende (om end faldet forholdsmæssigt er lidt mindre på det psykiatriske område end på somatikken) Sådan oplever de ansatte social- og sundhedsassistenter beskæftigelsesudviklingen Halvdelen af svarpersonerne mener, at antallet af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere er cirka det samme som for tre år siden. 29 procent mener, at der er færre, og 17 procent mener, at der er flere. Se tabel 10 nedenfor. Tabel 10. Sådan oplever de ansatte social- og sundhedsassistenter beskæftigelsesudviklingen Samtlige social- og sundhedsassistenter Der er flere social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere i afdelingen nu, end for tre år siden 17 % Antallet af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere er cirka det samme nu, som for tre år siden 51 % Der er færre social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere i afdelingen nu, end for tre år siden 29 % Ved ikke 4 % Svarpersonernes oplevelse af udviklingen på området svarer meget godt overens med den statistiske udvikling (se tabel 9). Der har været et fald i antallet af ansatte, når man ser på de tre grupper under ét. 20

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Onsdag den 10. juni 2009 kl. 9 16 i FrederiksborgCentret i Hillerød Afstemningsspørgsmål: (1) Hvilke faktorer har størst positiv

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen

Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen F O A F A G O G A R B E J D E Spørgsmål og svar om ældreplejen Agenda 2006: FOA og ældreplejen Ældrepleje i fokus Den danske ældrepleje kom igen på den offentlige dagsorden, da Danmarks Radio i maj 2006

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Marts 2013 Rapporten er udarbejdet for Patientsikkert Sygehus af: Ida Hoeck Analyse og Rådgivning

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Serviceassistenterne i fokus

Serviceassistenterne i fokus Kost- og servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Serviceassistenterne i fokus Konference 4 juni 2008 Sammendrag Redaktion: Mie Andsersen og Lone Kaufmann Politisk ansvarlig: Ann. Marie Liepke Layout:

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere