Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre."

Transkript

1 FOKUS PÅ LIVET

2 Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til hiv-smittede, kan familie og pårørende til hivsmittede også have glæde af at læse den. Med den rette behandling, vil du sandsynligvis kunne leve næsten normalt liv i mange år, selvom du er hivsmittet. Denne pjece giver en beskrivelse af det behandlingsforløb hiv-smittede tilbydes, f.eks. hvornår du skal behandles, hvor tit du skal til kontrol på hospital og hvad de undersøger på hospitalet. At være hiv-smittet drejer sig ikke kun om behandling og sygdom. Det vil også påvirke ens liv på mange andre måder og der er mange ting, man skal gennemtænke. Denne pjece er lavet for at hjælpe dig igennem den første vanskeligt fase af livet som hiv-smittet. Den giver ikke svar på alle spørgsmål og belyser ikke alle problemstillinger, men du kan altid tale med din læge eller en sygeplejerske / rådgiver, hvis der er ting du ikke forstår eller har brug for at tale med nogen om. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. Hiv er noget jeg tænker lidt på hver dag. F.eks når jeg tager medicinen. Når jeg skal til kontrol på ambulatoriet, så fylder det mere. Men jeg er ikke bange for det hver dag jeg har vænnet mig til det Kvinde,

3 Hvad er hiv og hvad er aids? Hiv er betegnelsen for et virus, der svækker det menneskelige immunforsvar, så du i sidste ende kan udvikle sygdommen aids. Der vil typisk gå mange år fra du er blevet smittet med hiv, til du udvikler aids. Mange tror at man kan se på folk, at de er hiv-smittede, men det kan man ikke. Man kan altså heller ikke se på dig, at du er hiv-smittet. Når du har fået at vide, at du er hiv-smittet Mange vil få store skyldfølelser og måske føle stor skam ved at være blevet hiv-smittet, og mange vil være bange for at blive afvist af andre, fordi de er hiv-smittede. Det er vigtigt at huske, at alle kan blive smittet med hiv. Mange tror, at det kun er prostituerede, homoseksuelle mænd eller folk der har mange sex-partnere der smittes med hiv, men det er ikke rigtigt. Man har aids, når man er hiv-smittet og får alvorlige følgesygdomme, fx lungebetændelse og tuberkulose. Der vil dog normalt gå mange år fra du er blevet smittet med hiv, til du bliver syg. Hvis man ikke får medicinsk behandling, vil der i vores del af verden i gennemsnit gå omkring 10 år, fra man er blevet smittet med hiv, til man får diagnosen aids. Hvis man får behandling vil der ofte gå mange flere år inden man får aids. De første dage efter diagnosen var jeg nærmest følelsesløs. Jeg husker ikke ret meget fra de dage. Kvinde,

4 Hvis du er gift eller har en partner, bør du fortælle ham eller hende, at du er hiv-smittet. Både for at undgå at din partner smittes med hiv, men også fordi det næppe kan undgås at påvirke parforholdet, at du er hiv-smittet. Du vil sikkert i starten få perioder, hvor du er bange og ked af det, og mange mister også lysten til at have sex i lange perioder. Hvis din partner skal kunne forstå, hvorfor du måske reagerer anderledes end du plejer, er han eller hun også nødt til at kende årsagen. Og det vil også give dig en mulighed for at få støtte til de vanskelige tider fra din partner. Jeg var bange for, at de skulle sige, at jeg selv var ude om det. Fordømme mig eller være vrede. Mand, 25 HIV og behandling Kontrol og undersøgelser på hospitalet Du vil som hiv-smittet blive tilbudt at gå til regelmæssig kontrol på et hospital. Ved den første undersøgelse vil der blive stillet mange spørgsmål og taget mange blodprøver. Det er fordi, at det er vigtigt at få et godt billede af din situation. Der er ofte travlt på hospitalerne, og lægen har derfor ikke så meget tid til den enkelte patient. Det kan derfor somme tider være en fordel af forberede sig på, hvad man vil spørge om og måske skrive sine spørgsmål ned. Hvis der er ting du ikke er sikker på at du har forstået, så husk at sige det. Du vil også hver gang komme til at tale med en sygeplejerske, og hun har ofte mere tid til at tale med dig, end lægen har. Selvom der er travlt, er det vigtigt at du har forstået, hvad lægen og sygeplejersken fortæller dig. Hvis du er utryg ved at tage alene på hospitalet, er du altid velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til at støtte dig. 6 7

5 Du vil altid få en aftale om et tidspunkt, hvor du skal komme næste gang. Hvis du senere finder ud af, at du ikke kan på dette tidspunkt, så ring og aflys din aftale og få lavet en ny tid. Mange er bekymrede for at skulle blive genkendt af andre, mens de sidder i venteværelset på hospitalet. Det er dog vigtigt at huske, at andre end hiv-smittede kommer til undersøgelse på de afdelinger, hvor hiv-smittede kommer. Kontaktopsporing Det er vigtigt at være med til at forhindre, at andre mennesker smittes med hiv. Kontaktopsporing er at finde frem til dine seksualpartnere, som kan have været i risiko for at blive smittet med hiv. Ved at opsøge og tale med dem, kan du være med til at forhindre, at flere bliver smittet med hiv. I forbindelse med den rådgivning og vejledning du får på hospitalet om din nye situation som hiv-smittet, vil man derfor også tale med dig om, hvem du eventuelt kan have udsat for smitte. For mange kan det opleves som pinligt, at skulle tale om sit sexliv og hvem man har haft sex med, men personalet på hospitalet er vant til at tale med patienterne om disse ting. Nogle vælger selv at oplyse deres nuværende og tidligere seksualpartnere om hiv-risikoen, og du kan eventuelt tage dem med til en samtale på hospitalet. Andre vælger at lade lægen eller sygeplejersken foretage kontaktopsporingen, dvs. kontakte tidligere seksualpartnere. Hvis du vælger at lade lægen eller sygeplejersken foretage kontaktopsporingen, vil dine tidligere partnere ikke få at vide, at der er dig, der har opgivet deres navn. Du vil i disse tilfælde altså kunne være anonym. Det er frivilligt at deltage i kontaktopsporing. Kroppens immunforsvar Når man begynder at blive syg på grund af hiv, skyldes det, at immunforsvaret - kroppens evne til at bekæmpe sygdomme - er blevet dårligt. Det er immunforsvaret der beskytter os mod sygdomme. Jo stærkere vores immunforsvar er, jo bedre kan kroppen beskytte os mod forskellige typer af sygdomme. Ofte kan immunforsvaret efter en periode helt fjerne et virus fra vores krop (f.eks. influenza-virus). Immunforsvaret kan aldrig helt fjerne hiv-virus fra vores krop, men i mange år kan immunforsvaret holde mængden af hivvirus nede. Man kan måle hvor stærkt et menneskes immunforsvar er; det er det såkaldte CD-4 tal. Derfor vil hospitalet bl.a. tage blodprøver for at finde ud af hvor højt dit CD-4 tal er. Jo højere CD-4 tallet er, des stærkere dit immunforsvar. Når CD-4 tallet bliver lavt betyder det, at immunforsvaret er svækket, og der er risiko for at udvikle sygdomme. 8 9

6 På hospitalet vil man også måle, hvor meget hiv-virus du har i blodet (virusmængden). Jo mere virus du har i blodet, jo større risiko er der for at bliver syg. Både CD- 4 tallet og virusmængden er derfor med til at vise, hvor stærkt immunforsvaret er og hvor stor risikoen er for at udvikle egentlige sygdomme. Man skal altså helst have et højt CD-4 tal og et lavt virus-mængde tal - så er risikoen for at udvikle sygdomme mindst. Medicinsk behandling Hiv kan ikke kureres, men der findes i dag medicinsk behandling, som kan holde mængden af hiv-virus nede. Det betyder, at tidspunktet, for hvornår du kan risikere at blive syg, bliver skubbet længere ud i fremtiden. Alle hiv-smittede i Danmark tilbydes på et eller andet tidspunkt medicinsk behandling for deres hiv-infektion. Behandlingen består af en kombination af forskellige typer af medicin og kaldes derfor for en kombinationsbehandling. De forskellige typer af medicin angriber på hver deres måde hiv-virus. Der vil typisk gå nogle år, fra du er blevet smittet, til du tilbydes behandling. Du vil blive tilbudt behandling, hvis: dit CD-4 tal er lavt, du har følgesygdomme som f.eks. tuberkulose, lungebetændelse, svamp, visse kræftformer eller hjernehindebetændelse, du er gravid og ønsket at få barnet. Bivirkninger En del mennesker vil, i de første måneder de tager kombinationsbehandling, kunne få nogle kraftige bivirkninger (f.eks. kvalme, diarre, søvnproblemer). For langt de fleste vil bivirkningerne forsvinde efter denne periode. Hvis bivirkningerne ikke forsvinder, så sig det til lægen. Så vil han forsøge at finde en anden behandling til dig med færre bivirkninger. Der kan efter flere års behandling komme nogle andre bivirkninger, som f.eks. ændret fedtfordeling på kroppen (mere fedt på halsen og mindre fedt på bl.a. bryst og ben). Jeg har diarré og kvalme, især om morgenen og jeg er træt. Mine arme og ben er blevet tyndere og jeg har fået lidt mave. Mand,

7 Resistens Hiv-virusset kan udvikle resistens hvis du fx ikke tager medicinen regelmæssigt. Det betyder, at medicinen ikke længere virker som det skal, fordi hiv-virusset kan tåle den. Det er derfor meget vigtigt, at du tager din medicin meget regelmæssigt hver dag. Din læge vil forklare dig, hvor meget medicin du skal tage og hvornår du skal tage det. Hvis hiv-virusset bliver resistent overfor behandlingen, vil lægen give dig en anden behandling. Hvis du i en periode ikke ønsker at tage medicinen, f.eks. i forbindelse med at du skal ud at rejse, bør du altid aftale det med lægen. Risikoen for at udvikle resistens er ikke så stor ved egentlige pauser i medicinindtagelsen. Det værste er, hvis du jævnligt glemmer at tage din daglige medicin. Tal med din sygeplejerske eller læge om det, hvis du tror det bliver svært for dig at huske at tage medicinen. Eller hvis du oplever, at du tit glemmer det. Smitteveje Hvordan hiv smitter For at du kan undgå at smitte andre med hiv, er det vigtigt at vide, hvordan hiv smitter. Samtidig er det også godt at vide, hvordan hiv ikke smitter, så du ikke bekymrer dig unødigt. Hiv kan smitte på tre måder Gennem ubeskyttet sex Gennem blod I forbindelse med graviditet, fødsel og amning Den mest almindelige måde at blive smittet på er ved ubeskyttet samleje, dvs. sex uden brug af kondom. Risikoen for smitte er større ved et analt samleje (samleje i endetarmen) end ved et vaginalt samleje (samleje i skeden). Risikoen for at overføre hiv ved oral-sex (mundsex) er kun ganske lille. Hiv kan også overføres, hvis man som narkoman deler sprøjte med andre - eller hvis man tager doping via sprøjte, og man deler denne sprøjte med andre. Hiv kan også overføres hvis man får hiv-inficeret blod i et åbent sår

8 Hiv kan også overføres fra en hiv-smittet kvinde til hendes ufødte barn. Hvis den gravide kvinde ved, at hun er smittet med hiv, kan hun dog få medicin, som nedsætter risikoen for at barnet smittes. Hiv kan også overføres, hvis en hiv-smittet mor ammer sit barn. Det anbefales derfor, at man som hiv-smittet mor undlader at amme sit barn og i stedet anvender modermælkserstatning. Selvom man føler sig rask, eller er i behandling for hiv, kan man stadig smitte andre. Som hiv-smittet vil du kunne smitte andre resten af livet - også når du er i behandling. Sikker sex For mange hiv-smittede er frygten for at smitte andre - f.eks. når man har sex - stor. For at undgå at smitte din partner, skal du altid dyrke sikker sex, dvs. bruge kondom, når du har samleje. Ved vaginalt samleje kan du i stedet for kondomet bruge et femidom (et slags kondom til kvinder). Hvordan hiv ikke smitter Hiv kan ikke smitte via kys, tårer, sved, spyt og urin. Og man kan heller ikke blive smittet med hiv, bare fordi man får blod eller sæd på huden. Hiv kan nemlig ikke trænge igennem huden. Hiv smitter derfor ikke ved almindelig social omgang, ved at bruge samme bestik eller ved at dele toilet med en hiv-smittet

9

10 Mange har svært ved at forestille sig, at man som hivsmittet kan have et normalt seksualliv. Og selv om lysten til sex tit kan forsvinde i en periode, vender ønsket om en tæt og intim kontakt tilbage hos de fleste. Der er mange måder at være sammen med sin partner på, som ikke indebærer nogen risiko. Du kan både kysse og kramme, give og få massage overalt på kroppen. Og du kan heller ikke smitte en anden person, selvom der skulle komme sæd, skede-sekret eller blod på den anden persons hud. Hiv kan nemlig ikke trænge igennem huden. Du skal blot huske at bruge kondom (eller femidom) ved samleje og oralsex. Du skal også vide, at du altid kan tale med din læge, din sygeplejerske eller en rådgiver fra Hiv-Danmark, hvis du har vanskeligt ved at få dit seksualliv til at fungere tilfredsstillende. Hvis du hellere vil være helt anonym, kan du ringe til AIDS-Linien. Langt de fleste rådgivere dér taler engelsk. Hvis kondomet går i stykker, vil der være en risiko for at den anden person kan blive smittet. Det er derfor vigtigt at vide, at man som ikke-smittet kan få en forebyggende behandling mod hiv, hvis man har haft usikker sex (hvis f.eks. kondomet er gået i stykker) med en hiv-smittet. Dette kaldes for en PEP-behandling. Der er dog ingen garanti for, at denne behandling sikrer mod smitte. Man skal i behandling senest 24 timer efter, at man har været udsat for smitte. Behandlingen, som er piller, gives på hospitalerne. AIDS-Linien vil kunne anvise nærmeste hospital, hvor en sådan behandling kan gives. Behandlingen varer fire uger og kan give bivirkninger. HIV- test Det kan være en god ide, at dine tidligere partnere - og din nuværende partner - bliver testet for hiv, hvis I har haft sex uden kondom. På den måde kan de finde ud af, om de er smittet med hiv. Man kan få taget en hiv-test hos sin egen læge, på et hospital eller på en kønssygdomsklinik. AIDS-Linien kan oplyse om adresser og åbningstider. I Danmark kan alle blive testet anonymt (dvs. uden at oplyse navn) og gratis. Normalt går der mellem 3 og 14 dage fra man har fået taget blodprøven, til man kan få svar på, om man er smittet eller ej. Når en person er blevet smittet med hiv, kan der gå op til 3 måneder, før man kan se det i blodprøven. Man skal derfor vente i 3 måneder, fra man har været udsat for en risiko, til man får taget en hiv-test. Man skal give tilladelse til at der bliver foretaget en hivtest. Man bliver altså ikke automatisk testet for hiv i forbindelse med andre undersøgelser, f.eks. graviditetsundersøgelser

11 At leve med hiv Det vil på mange måder påvirke dit liv, når du får at vide at du er smittet med hiv. Den første fase vil sikkert være præget af chok-tilstand, men langt de fleste lærer efter nogen tid at leve som hiv-smittet. I den første periode vil det for mange være vigtigt ikke at være for meget alene. Mange har også god gavn af at tale med én de har tillid til, en god ven eller et nært familiemedlem. Du kan også vælge at tale med sygeplejersken på det ambulatorium, hvor du går til kontrol eller med en rådgiver fra Hiv-Danmark. Hiv er en alvorlig sygdom, som du vil have resten af dit liv - men du kan formentlig stadig leve et langt og næsten normalt liv, hvis du får den rigtige behandling. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at få det bedste ud af livet, og ikke lader frygten for sygdommen fylde for meget. En måde at tage ansvar for sit eget liv på er, at sætte sig ind i hvad hiv betyder. Det vil sige, hvilke symptomer der kan komme, hvornår tilbydes du medicin, hvem skal have at vide at du er hiv-smittet, hvordan smitter hiv og hvordan smitter det ikke, og så videre. Jo større dit kendskab er, jo nemmere er det for dig at tage beslutninger og handle aktivt. Hvem vil du fortælle, at du er hiv-smittet Hvornår du vil fortælle - og om du vil fortælle - din familie, dine venner og din arbejdsplads, at du er smittet med hiv er helt din egen beslutning. Det er vigtigt at gennemtænke, hvornår og hvordan du vil gøre det. Det kan være godt, at tale disse overvejelser igennem med en eller flere du har tillid til. Du kan evt. tale med din sygeplejerske eller en rådgiver hos Hiv-Danmark. Hvordan dine omgivelser vil reagere, når du fortæller det kan være meget forskelligt. Det vil ofte afhænge af, hvor tæt folk er på dig. Nogle kan blive vrede eller kede af det, andre kan blive bange for at blive smittet af dig. Men det er vigtigt at huske, at langt de fleste, der har valgt at fortælle det til andre, kan fortælle om gode oplevelser i den sammenhæng. Mange har oplevet at kunne få støtte fra dem, der ved, at de er smittede. Hvis du har børn, er det særlig vigtigt at overveje, hvornår og hvordan de skal have at vide, at du er smittet med hiv. Mange tror, at børnene har bedst af ikke at få noget at vide, men det viser sig ofte, at de længe har kunnet mærke at der var noget galt. Og når børn kan mærke at noget er galt, bruger de meget tid og megen energi på at forsøge at regne ud, hvad det kan være og om det måske har noget med dem at gøre. Det vil tit være en lettelse for dem at få sandheden at vide. Også i denne situation vil det være godt at tale med nogle andre om, hvordan det bedst kan fortælles børnene

12 Hvis du gerne vil have børn som hiv-smittet Hvis du er kvinde og hiv-smittet og gerne vil have børn, skal du overveje situationen nøje. Med korrekt medicinsk behandling kan risikoen for at barnet smittes med hiv nedsættes ganske betydeligt, dvs. til under 1%. For at undgå at din mand bliver smittet ved et samleje, bør du få foretaget en kunstig befrugtning. Hvis du er mand og hiv-smittet og gerne vil have børn med din hustru (og hun ikke er smittet), har man i dag mulighed for at tilbyde at lave en såkaldt sædvask, hvor dine sædceller renses for hiv-virus. Også i dette tilfælde skal kvinden gøres gravid ved en kunstig befrugtning, for at undgå at hun smittes med hiv. Hvis du er hiv-smittet og overvejer at få børn, bør du og din partner tale med din læge, så muligheder og problemer nøje kan diskuteres, inden I tager en beslutning. I forbindelse med nogle jobs kræves det, at du er medlem af en bestemt pensionsordning, og du skal derfor svare på forskellige spørgsmål om dit helbred. Reglerne for pensionsordninger ændrer sig hele tiden. Det bedste er derfor at tale med din fagforening eller en rådgiver fra Hiv-Danmark, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig. Dette samme gælder i øvrigt, hvis du vil tegne en ulykkesforsikring. Også disse regler er indviklede og ændres løbende. Jeg har ikke fortalt det på mit arbejde. Jeg fejler jo ikke noget og er ikke mere sygemeldt end mine kollegaer. Jeg synes ikke, at der er grund til, at de skal vide det.. Mand, 35 Forholdet til din arbejdsgiver og dine kollegaer Der er ingen begrænsninger i forhold til hvilket arbejde du kan påtage dig som hiv-smittet og du har ikke pligt til at fortælle, hverken din arbejdsgiver, dine kollegaer eller til kommunen, at du er smittet. Af samme grund må en arbejdsgiver heller ikke fyre dig, fordi du er hivsmittet. Hvis du oplever, at du bliver diskrimineret eller bliver fyret på grund af, at du er hiv-smittet, kan du kontakte din fagforening eller Hiv-Danmark. Sociale ydelser som hiv-smittet Som hiv-smittet har du ret til hjælp efter den sociale lovgivning. Du kan kontakte din kommune, hvis der er særlige økonomiske, fysiske eller psykiske problemer, du ønsker hjælp til. Du kan også søge rådgivning hos Hiv- Danmark eller tale med socialrådgiveren på hospitalet

13 Tavshedspligt Der gælder de samme regler om tavshedspligt for hiv og aids som for alle andre sygdomme. Det er vigtigt, at du som hiv-smittet trygt kan henvende dig til sundhedsvæsnet og give alle oplysninger. Derfor har sundhedspersonalet tavshedspligt, og må ikke videregive oplysninger om din hiv-status til andre uden at du har givet din tilladelse til det. Tavshedspligten omfatter læger, sygeplejersker, tandlæger og andre ansatte i sundhedssektoren. Hvis du er blevet testet hiv-positiv et andet sted end hos din egen læge, vil din egen læge derfor ikke få noget at vide om at du er hiv-smittet, medmindre du giver tilladelse til det eller selv fortæller det. Hvis jeg ikke var sikker på, at lægerne, sygeplejerskerne og rådgiverne overholdt deres tavshedspligt, ville jeg ikke snakke med dem om mit sexliv og om sikker sex. Kvinde, 37 Tavshedspligten betyder også at familie og venner til en hiv-smittet ikke kan få oplysninger hos lægen eller på hospitalet om en pårørende - medmindre du altså giver din tilladelse til det. Tavshedspligten kan kun fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx hvis en du som hiv-smittet nægter at oplyse din ægtefælle eller partner om din smittestatus. I sådan et tilfælde kan sundhedspersonen fortælle ægtefællen om sygdommen. Men kun hvis sundhedspersonen vurderer, at ægtefællen har været eller er udsat for en nærliggende smitterisiko

14 HIV og straffeloven Straffeloven siger, at personer, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom kan straffes ( 252). Reglerne gælder for hiv-smittede der udsætter deres partner for smitte, uden at partneren ved, at der er risiko for at blive smittet med hiv. Det er uden betydning om den pågældende rent faktisk er blevet smittet eller ej. Bestemmelsen gælder også for personer som ikke er testet for hiv, men som har god grund til at tro, at de er hiv-smittede. Men det betyder også, at hvis du eller din partner bruger kondom, behøver du ikke at fortælle den pågældende at du er smittet med hiv, eftersom du beskytter din partner mod smitte. Strafferammen er hæfte eller fængsel op til otte år og man vil kunne risikere at miste sin opholds tilladelse, hvis man ikke har dansk statsborgerskab. Man kan ikke straffes, hvis man dyrker sikker sex eller på forhånd fortæller sin partner, at man er hiv-smittet. Hvis man har fortalt, at man er hiv-smittet, og begge alligevel vælger at dyrke usikker sex, er ingen strafansvarlige. Straffeloven gælder også, hvor der er en smitterisiko, når man deler kanyler eller ved bloddonation

15 Sprogvanskeligheder og tolke Udlandsrejser Hvis du ikke taler og forstår dansk så godt, kan det måske være svært at forstå, hvad der bliver talt om - på hospitalet, i socialforvaltningen og hos din læge. Og det kan måske også være svært for dig, at få forklaret de ting du gerne vil sige. Hvis det er tilfældet, kan du bede om at der bliver tilkaldt en tolk næste gang, du har en aftale. Det er vigtigt, at du og personalet forstår hinanden. Det kan også være, at personalet har tilkaldt en tolk. Så er det fordi de vil være sikre på, at I forstår hinanden. Tolken har tavshedspligt og må derfor ikke fortælle til andre, hvem han eller hun har tolket for eller hvad der er blevet talt om. Der er nogle, der gerne vil bruge deres børn eller familie til at oversætte, men det er en dårlig ide. Man skal ikke blande sine børn og sin familie ind i sin sygdom på denne måde - og der vil sikkert også være mange ord (om den medicinske behandling, seksualitet og lovgivning), de ikke nødvendigvis forstår. Hvis du rejser til udlandet, er der en række ting du skal huske at overveje, inden du rejser; rejseforsikring, sygeforsikring, betydningen for din eventuelle opholdstilladelse, etc. Disse regler kan være komplicerede, så tal med en rådgiver fra din socialforvaltning eller fra Hiv- Danmark om disse ting. Du skal også være opmærksom på, at der er nogle lande som hiv-smittede ikke frit kan rejse ind i. Det kan derfor være klogt at kontakte ambassaden inden rejsen. Hvis du får medicin, bør du medtage medicin til hele turen, således at du ikke pludselig kommer til at mangle medicin. Du bør også tale med din læge om hvilke vaccinationer, du skal have. Visse vaccinationer bør nøje overvejes til mennesker med et nedsat immunforsvar. Det kan også være klogt at undersøge, hvilke muligheder du har for at få råd, hvis der opstår problemer, mens du er i udlandet - det kan enten være et hospital eller en hiv/aids-rådgivning. AIDS-Linien vil i de fleste tilfælde kunne hjælpe dig med adresser på rådgivningscentre i udlandet

16 AIDS-Linien Skindergade København K Tel hiv.dk c/o HIV-Danmark Skindergade København K Tel HIV Denmark Skindergade København K Tel Rådgivning Øst (Sjælland og øerne) Tel Rådgivning Vest (Jylland og Fyn): Tel Yder telefonisk og personlig rådgiving om hiv/aids og andre sexsygdomme. Der tilbydes også rådgivning pr. og chat-rådgivning over internettet; se hjemmesiden. Internet-portal til danske hiv/aids-organisationer. Her kan du finde adresse på en lang række danske hiv/aids-organisationer, bl.a. Den Folkekirkelige Aids Tjeneste og Hiv-pensionatet. Portalen findes også i en engelsk version. Patient forening for hiv-smittede og paraply-organisation for danske hiv/aids-organi sationer. Der ydes landsdækkende personlig rådgivning til hiv-smittede og deres pårørende. Formidler kontakt til støttegrupper for hiv-smittede. HIVinfo.dk Box København K Tel TICC Training, Information and Counselling Centre Lille Kirkestræde 3, København K Tel Hivinfo.dk er information og mødested på inter-nettet for hivsmittede og andre der er berørt af hiv. Der er information og nyheder om medicin, støtte, overlevelse o.m.a. Hivinfo.dk opdateres flere gange dagligt. Hivinfo.dk er indtil videre på dansk; men spørgsmål på engelsk besvares også. Sundhedsinformationscenter, der yder oplysning, rådgivning og støtte til afrikanere og deres familier berørt af hiv og aids. Personlig og telefonisk rådgivning. Formidler kontakt til støttegrupper for hiv-smittede.

17 Design Mikkel Sonne Tryk Eks-Skolens Trykkeri 2005 DANSK Sex & Samfund The Danish Family Planning Association Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 Copenhagen V Tel Sundhedsstyrelsen National Board of Health Islands Brygge Copenhagen S Tel

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning LIVET MED HIV 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids.

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Din Medicin Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Indhold 3 4 5 6 6 8 9 10 11 13 15 16 23 24 25 Velkommen Håb og mirakler Immunforsvar

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død

Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død Om mødet mellem hiv-smittede patienter fra etniske minoritetsgrupper og det danske sundhedssystem Rapport fra Hiv-Danmarks Brobyggerprojekt Hiv-Danmark

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Denne side er til brug for ambulatorierne

Denne side er til brug for ambulatorierne Levekårsundersøgelse Denne side er til brug for ambulatorierne SIDEN SKAL AFRIVES INDEN SKEMAET UDLEVERES TIL PATIENTEN! Udgave september 00 LEVEKÅR OG LIVSKVALITET 00 UNDERSØGELSE AF HIV-SMITTEDES LEVEKÅR

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Diagnosticeret hepatitis B Sygdommens karakteristisk og udvikling Hvilke skader

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Mange veje til sikker beskyttelse 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Sex skal være sjovt og trygt 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem Kapitel 9 Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem 167 168 170 173 175 Socialforvaltningen Årsager til henvendelse på socialforvaltningen Gør kendskabet til hiv-status nogen forskel

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hiv og aids. Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN

Hiv og aids. Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN Hiv og aids Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN Denne pjece er udarbejdet af overlæge, dr.med. Jan Gerstoft og professor, dr.med. Court Pedersen Journalistisk

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv

Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv Et liv med HIV Sex og Sundheds håndbog om livet som HIV-positiv Sex & Sundhed har i forbindelse med dette opdaterede kapitel i HIV-håndbogen sat fem helt almindelige danskere stævne til en samtale om deres

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Mere sex med hiv-smittede fordi Af Helle Andersen, formand

Mere sex med hiv-smittede fordi Af Helle Andersen, formand September 2013 23. årgang Hiv-Danmarks medlemsblad Mere sex med hiv-smittede fordi Af Helle Andersen, formand I forbindelse med Priden i København lancerer Hiv-Danmark sin kampagne: Mere sex med hiv-smittede

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere