Hvorfor opstod strejkerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor opstod strejkerne?"

Transkript

1 Kapitel 2 Folkestrejkerne 1943 Hvorfor opstod strejkerne? Selv lå jeg hamrende syg i isolation på Blegdamshospitalet, så derfor vil jeg lægge hovedvægten på beskrivelse af folkestrejkerne i 1944 og må nøjes med kilderne for strejkerne i 1943: I sin bog Myte og Sandhed i besættelseshistorien af Aage Trommer får vi en grundig information, og da jeg fornemmer, at han er nærmest virkeligheden, dvs. den, der bedst skelner mellem skidt og kanel, eller rettere forbigår efterkrigstidens skønmalerier og efterrationaliseringer, hviler den følgende fremstilling hovedsagelig på egne vurderinger og på oplysninger fra Trommers bog. Tyskerne var trængt på alle frontafsnit, man kunne se lys forude, og danskerne var dødsenstrætte af de tyske overgreb, man ville gerne give igen af et godt hjerte. Befæstningsarbejderne på Vestkysten sandsynliggjorde en invasion i Europa. Folket i al bred almindelighed havde opsparet en harme, et had om man vil, til tyskerne og til samarbejdsfolkenes sniksnak og æreløse underkastelse. Krigslykken vendte 1943; 2. februar Tyskerne kapitulerede i Stalingrad Tysk kapitulation i Tunis. Tyskernes forårs- og sommeroffensiv på Østfronten var endt med knusende nederlag. De russiske offensiver trængte tyskerne tilbage på sejrrige, elastiske tilbagetog Allieret landgang på Sicilien; Mussolini tages til fange. Japanerne overfalder Pearl Harbour. Hitler erklærer USA krig. 35

2 Tyske straffe 3.02; 12 personer idømmes fra 1-10 års fængsel for hjælp til kaniner (faldskærmsfolk) ; 8 dømmes for sabotage fra 1,5 til 4 års fængsel i Aalborg. Sabotager næsten dagligt mod fabrikker og jernbaner overalt i landet. Afdeling indrettes i Horsens Statsfængsel til afsoning af straffe afsagt ved tysk krigsret ; Tysk presse offentliggør fundet af massegrave ved Katyn. Goebbels beskylder russerne for massakren på tusinder af polske officerer. Den polske eksilregering i London kræver en undersøgelse. Røde Kors foretog en undersøgelse, hvor danske læger deltog. Man fældede ingen endegyldig dom. Alle troede, at man igen stod overfor en af de utallige tyske propagandatricks. Russerne beskylder nazisterne for at have foretaget massakren. Efter krigen fører russerne «bevis» efter «bevis» frem ved Krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, blandt andet vidner. Der bliver afsagt domme, og der henrettes. Massakren skulle således være udført af nazisterne. Læs: Folkemord og Korstog af Martin Evald Jensen si I 1990 indrømmede Sovjets præsident Gorbatjov, at Sovjet var ansvarlig for krigsforbrydelsen, der var udført efter ordre direkte fra Stalin. Norske holdninger Civil ulydighed Mellem og af Norges omkring lærere protesterer mod tvunget medlemskab af nazistisk fagforening, der er første led i Quislings forsøg på at oprette en nazistisk stat i Norge Det norske Quisling-regime betragter lærerprotester mod tvunget medlemskab af nazistisk fagforening som officielle opsigelser og lukker skolerne på grund af mangel på brændsel. Skolerne anvendte træ som brændsel Det norske undervisningsministerium modtager tusindvis af protestbreve mod lukningen af skolerne. 36 Goebbels 69

3 Det anslås, at op mod 10 procent af den norske befolkning deltog i protesten norske lærere «indkaldes» til samfundstjeneste Deadline for norske læreres accept af Quisling-regeringens samfundstjeneste Norsk politi deltager i arrrestationen af mandlige lærere. Lærerne i Sydnorge sendes til kz-lejren Grini ved Oslo, hvor kun tre af lærerne underkaster sig og bliver medlemmer af nazisternes fagforening De norske lærere i Grini flyttes til Jøstadmoes kz-lejren ved Lillehammer, 200 km nord for Oslo. Hertil kommer i alt 387 lærere norske lærere sendes fra Jøstadmoes via Trondheim til kz-lejr i Kirkenæs i Nordnorge Quisling, hans regimes undervisningsminister og landets politichef ankommer til Stabekk gymnasium, som omringes af norsk Gestapo. «I har ødelagt alt for mig», råber Quisling til lærerne, som arresteres De lærere, som havde været fraværende under Quislings besøg på Stabekk gymnasium, melder sig selv til politiet. De vil også arresteres Norsk pacifist i kz-lejr. Den norske pacifist Olaf Kullmann dør i kz-lejren Sachsenhausen. Hans norske medfange i Sachsenhausen, Øverland, skriver digtet Olaf Kullmann Quisling-regimet giver op og begynder hjemsendelsen af lærerne fra kz-lejren i Kirkenæs. Den brændte jords teknik Da de tyske tropper trak sig tilbage fra Østfronten gennem Finland, sprænger g ødelægger de alt, som kan have værdi for fjenden (russerne). Norske familier drives ud af deres huse, som afbrændes. Familierne gamle unge børn var overladt til en vinters polarkulde uden nogen form for at kunne søge læ og uden mulighed for at få mad. Organisationen Aldrig mere Krig startede et hjælpeprogram få dage efter kapitulationen, det var forberedt under krigen. 37

4 Marts Rigsdagsvalg maj kommunalvalg Danske holdninger 23.03; 1943; Rigsdagsvalg = Folketingsvalg i dag; 05.05; Kommunalvalg; kommunisterne opstiller «illegale lister» og får overalt overraskende stor tilslutning, størst med 19 % af stemmerne i Nakskov. Da disse to valg af historikere og andre er blevet og stadig fortolkes med ret så varierende og modstridende udsagn bringes her nogle hovedpunkter. Det bliver derefter op til dig at finde din personlige vurdering og fortolkning. Nogle endnu ubesvarede spørgsmål Valgperioder var udløbet, og valgene skulle derfor foretages i henhold til eksisterende valglove. Formål og interesser? Tyskernes? Samarbejdspolitikernes? Rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best beder i skrivelse til Auswärtiges Amt om, og får tilladelse til at gennemføre Rigsdagsvalget. I det følgende refereres til dokument (Best 1) af Hauptmann R. Daub Feldpostnr.: H Qu. Af d stilet til Oberst von Wedel, Oberkommando der Wehrmacht, Bendlerstrasse 13/ 15, Berlin. (Best. 1) oversat i uddrag: Best synspunkter: «Folkeafstemningen vil uden tvivl gå over i historien som en bekræftelse på samlingspartiernes resultater. Valgresultatet vil bekræfte den stærkt tyskvenlige regering og en række af dens medarbejderes succes.»...dr. Bests formål er bevise det danske folks tilslutning til samarbejdspolitikken, dermed kunne han bedst fortsætte og sikre dansk industris og landbrugs leverancer til Tyskland og bevare en smuldrende popularitet i førerhovedkvarteret....dr. Best har nu fået sin politik berigtiget, idet Danmark i dag har leveret t. flæsk til Tyskland, lige så meget smør, fedt og andre varer (meget nær den tyske befolkning behov for en måned) og at det i også fremtiden gælder om at sikre disse enorme leveringer. Frem for alt må hele vor politik overfor danskerne være indrettet herpå. 38 Best, Werner dr. 50, 105, 113, 136

5 Af alle de besatte lande var Danmark den vigtigste leverandør af fødevarer Samarbejdspartierne formål var udover den traditionelle, indflydelse magt, ønsket om og håbet på en folkelig opbakning bag samarbejdet med tyskerne. Hvis DNSAP (nazisterne) ikke gik frem, kunne det tolkes som et uigenkaldeligt nej farvel til nazismen og en bekræftelse på, at vælgerne sluttede op om vort parlamentariske og demokratiske system. Valgpropaganda De «lovlige» partier valgte nationalistisk bragesnak med sang og blafrende Dannebrog som baggrund. De var dygtige og på trods af, at de førte en tvetunget tale gjorde propagandaen indtryk. Danskeren gik til valgurnerne under sloganet: STEM DANSK. Hvad det så end kunne være. Christmas Møller opfordrer fra London til at stemme på de gamle partier. Modstandsbevægelsen opfordrer til at stemme blankt. Her anes en splittelse; sandsynligvis med baggrund i de forhold som rådede i et besat og underkuet land. Et frit valg i et frit land havde sandsynligvis afdækket mudderpølene og dermed forårsaget et ganske andet forløb. Stemmedeltagelsen var rekordhøj 91%; men befolkningen fulgte ikke modstandsbevægelsen. Kun stemte blankt. Hvorledes kan/skal afstemningen tolkes? Ingen tvivl, hos nazisternes medløbere: Valgresultatet var belønning for et godt samarbejde. (Best 1) «Det danske nationalsocialistiske partis ringe resultat har næppe overrasket nogen, da den danske partifører i de sidste år har ført en overordentlig slet personalepolitik og trods åbenbare begunstigelser ikke har formået at forklare tyske holdninger og hensigter og dermed vinde en større tilhængerskare». Møller, Christmas 25, 29, 66 39

6 Kommentar Hermed gik det tyske terrorregime fri, skylden var partifører Fritz Clausens. Denne mistede yderligere tysk økonomisk støtte og måtte forlægge førerhovedkvarteret fra København til sin landbesiddelse for at reorganisere partiet. Husker du Hedtofts udtalelse i 1941? Han sagde: «Er der ingen grænse for, hvor vi (socialdemokratiske politikere) siger stop og nej? Kan vi over for vort parti, over for landets befolkning, over for vore nordiske brødrefolk, over for vor egen samvittighed og historien blive ved med eftergivenhed? Kan vor bevægelse og landets befolkning forstå alt dette uden at tage skade på deres sjæl? Er ikke denne principløse eftergivenhed en håbløs taktik, som blot fremmer den indre opløsning og det indre moralske sammenbrud som er den æreløse selvopgivelses uundgåelige konsekvens»? Afslørede valget folkets opbakning omkring den førte samarbejdspolitik? Gik danskerne ind for fortsat samarbejde med besættelsesmagten? Gik danskerne entydigt ind for demokratiet, og/ eller var det et tordnende nej til nazisterne? Kan den manglende tilslutning til modstandsbevægelsens opfordring tolkes som mangel på eller misforstået fædrelandskærlighed? Hvad kan det nytte? Eller en egoistisk tankegang at Fanden hytter sine jeg hytter mig med sloganet: Lille mis på vejen dér, hvis er du? Jeg er sku min egen? Var deres indre opløsning og indre moralske sammenbrud nu åbenbart for alle? Også for Hr. og Fru Jensen? Tog det danske folk afstand fra dem ved at smide dem ud d. 29. august? Senere vil vi se på, om d. 29. august stoppede deres moralske forfald, eller om de fortsatte på glidebanen, med deres landsforræderi med den skæve våbenfordeling blandt andet. 40

7 Som de fædrelandsskærlige opofrende foregangsmænd de påberåbte sig at være, skulle man have forventet, at når de nu af egen fri vilje gjorde sig selv arbejdsløse, ville de undlade at lette samfundet for skattekroner. Men de undså sig ikke for i denne «arbejdsløshedsperiode» at hæve deres fede hyre krigen igennem. Er det en politisk sandhed med modifikationer, når de senere påstod, at de gik selv? Sagt på anden vis: En politisk, lodret løgn? Var de kloge nok til at se, at forsvandt de ikke nu, ville de blive aflivet som forrædere? Populært sagt, var dynen, som de hævdede at beskytte deres landsmænd med, blevet for kort? Frygtede de, at folket ved et opgør igen tog dig selv til rette oversat frygtede de at blive slagtet under de lange knives nat? Fandt samarbejdspolitikerne selv denne grænse? Havde de principper? Hvilke? Havde har politikere samvittighed? Eller spillede tyskerne trumf ud og stillede krav, som de hvor gerne de end ville ikke kunne honorere uden senere at blive aflivet? En væsentlig årsag til d. 29. august var den militærstrategiske kendsgerning, at Værnemagten nu opfattede den danske Hær og Flåde samt den danske befolkning som tyskfjendtlige og dermed en trussel i tilfælde af allieret invasion, derfor ville Værnemagten have det danske forsvar afvæbnet og interneret. Planen for aktionen havde kodeordet Safari og blev planlagt allerede fra februar Folkeoprøret d. 29. august 1943 Samarbejdspolitikerne blev smidt på porten 41

8 Politikerne var passive men var de nu også det? deres uskrevne ordre til vort forsvar var: Gør ikke noget det er farligt, alligevel giver admiral Vedel ordren: Sænk og de sænkede flåden, men Hæren overgiver sig, endnu en gang. Igen uden kamp Hæren forærede alle sine våben til tyskerne Stimmungsbericht Sidst i august bliver jeg på mit arbejde meget hurtigt så syg, at to af mine lærekammerater må hjælpe mig hjem. Temmelig hjælpeløs bliver jeg nødtørftigt vasket og lagt i seng. Mor er ikke i tvivl, hun ringer efter dr. Solow, vor russisk jødiske læge, og kort tid efter er han på pletten. Penicillin var ikke kommet til Danmark. Lungebetændelse var en livstruende sygdom De skjuler ikke deres bekymring, og snart efter bæres jeg ned i en ambulance, det går mod Blegdamshospitalet. Dette hospital adskilte sig fra andre hospitaler ved at have epidemiafdelinger, det vil sige afdelinger, som man isolerede for at hindre farlige sygdommes smitten. Jeg var mistænkt for at have polio, børnelammelse. Dengang en frygtelig og dødsensfarlig sygdom, som hvis ikke man døde af den, kunne man blive invalideret i uhyggelig grad. Sygdommen har vi i snart mange år været forskånet for, takket været de lægevidenskabelige fremskridt med vacciner. Danmark har også her været i front, ikke mindst med de vacciner, som vi har sendt til børn i ulande. Polio = børnelammelse en invaliderende eller dræbende sygdom I 1985 arbejdede jeg i det nordlige Bangladesh med handicappede børn. Et af mine yndlingsbørn var Salem, lam af polio og epileptiker Danmark leverede i flere år vaccine mod polio, så børn selv i de ødeste områder blev vaccineret. Når jeg nævner dette, er det, fordi jeg her oplevede en følelse af stolthed og taknemmelighed over at være dansk. En følelse jeg tit savner. 42

9 Flere gange reddede jeg salems liv, hvilket senere gav problemer med hans mor, en dejlig, gæv kvinde, som gav mig en skideballe, da jeg rejste. Hun syntes, jeg var noget af en vatpik, når jeg bare rejste nu, hvor børnene havde knyttet sig til mig, nu hvor det bare gik fremad. Salem kunne ikke synke, så bare det, at få mad i ham uden at kvæle ham, var et problem, især da vi manglede alt, selv noget så banalt som en suttekop. I uger ligger jeg lammet af feber, og en nat lyder drøn på drøn; på sygeplejerskerne kan man mærke, at situationen ude i byen er katastrofal. Hvad sker? Rygterne svirrer, men jeg er simpelthen for udmattet til at sanse noget. En sygeplejerske kommer ind. Klokken er fem morgen, hun rejser mig op i sengen, støtter mig med puder og peger mod et vindue; der står min mor, Else. (Besøgende kom ikke ind, så længe man lå i isolation). Hvad ville hun? Hvorfor kører hun tværs gennem København på cykel midt om natten, medens bombers hule drøn og skyderi fra alle vinkler står om ørerne på folk? Hun var kørt derud for at være sikker på, at hendes barn ikke deltog i krigshandlingerne. For at være helt sikker bad hun om en samtale med lægen for afdelingen og gjorde det klart for ham, at han skulle holde mig inde, til der igen var ro i København. Gjorde han ikke det, ville hun personligt tage sig af ham. Han havde intet besvær med at holde sit løfte, for en nat skulle jeg på toilettet, og da jeg var noget genert anlagt, når sygeplejersker hjalp mig, prøvede jeg forsigtigt at sætte benene ud og gå selv. Men, men, jeg kunne ikke stå, faldt om og forsøgte derefter at kravle ud på toilettet. Nærmest bevidstløs blev jeg fundet på gulvet og fik alle tiders skideballe. Flere af sygeplejerskerne spurgte interesseret, hvad jeg dog lavede, siden min mor var så skræmt. Selvfølgelig holdt jeg mund, men fik dog smuglet illegale blade ind til dem. Da der senere opstod sød musik mellem mig og en sygeplejeelev, fik jeg her nogle tilholdssteder, som jeg jævnligt benyttede i min illegale periode. 43

10 Generelt kan jeg sige, at sygeplejersker i alle aldre og alle udgaver var nogle af mine bedste støtter, og hos dem fandt jeg nogle af mine bedste logier. Selv mange år efter mindes jeg med den største glæde de mange og lange samtaler, jeg havde med «farmor», noget familie til Gylling, en gæv sønderjyde, og hendes kollega. De var begge ansat på Finsen, på afdelinger med håbløst syge kræftpatienter. Menneskeværd, menneskerettigheder fik vi vendt og drejet, og disse to bidrog til en livsopfattelse, som jeg stadig værdsætter. Begge var verdensmestre i at skaffe logier, selv når det så værst ud. Hvad lærte Aage? Sygeplejersker er dejlige, bare man ikke fejler noget. Det tog over en måned efter dette sygeleje at komme til kræfter igen. Det var lungebetændelse; som dengang betød to måneders sygdom i vore dage takket været penicillin højst en uge, men dengang en livsfarlig sygdom.- August-oprøret 1943 Var strejkerne spontane? Lokale fænomener? Karakteristiske træk for strejkerne Strejkerne opstod spontant i provinsbyerne, mærkværdigvis nok ikke i hovedstaden, uden nogen form for koordinering og uden et fælles mål, men karakteristisk for dem alle er at: Årsagerne er hver gang lokale tyske provokationer, flere steder fremkaldt af de tyske straffe for udførte sabotagehandlinger og af tyske herremænds voldelige optræden, derfor bliver kravene præget af de lokale forhold. Strejkerne fremkaldtes af lokale sabotager, der udløste: Spærretid udgangsforbud undtagelsestilstand krigsretstilstand standretter. Blot nogle af de tyske herreretter, som serveredes for os danske. Forskellen var for mig stort set ens, en stormagts terror mod våbenløse civile. Når tyskerne brugte definitioner på deres terror, var det først og fremmest for at bringe terroren i en tilsyneladende overensstemmelse med internationale konventioner. Bekanntmachung er vist både for 1943 og

11 De tyske straffe var kollektive. Da straffens begreber og betydning for en befolkning kan være vanskelige at skelne imellem, bruger jeg eksemplets magt. 1943: På havnen i Esbjerg sætter sabotører ild til fiskekasser. Bålet oplyste den mørklagte by; tyskerne indfører som straf spærretid udgangsforbud fra kl. 22 til 5 morgen ; Esbjerg; Danmarks første folkestrejke Generalen henviser til Haager Landkrigslovens paragraffer, det skulle retfærdiggøre lovliggøre de tyske forbrydelser. Ved at bringe de tyske herreretter her, får du en mulighed for at forstå danskeres hverdag under det tyske åg. Samarbejdspolitikernes tro væbnere historikere påstår, at samarbejdspolitikerne samarbejdede med fjenden for at bevare Danmarks suverænitet. Lykkedes det? Var der noget at bevare? 45

12 Lørdag og søndag gadeoptøjer og slagsmål. Mandag formiddag går smede i strejke. Fagforeningsfolk (læs pampere), politi og den tyske kommandant forhandler, om eftermiddagen afblæses strejken. Tirsdag nedlægger arbejdere på befæstningsværkerne arbejdet, og da de vender tilbage til Esbjerg, nedlægges arbejdet på alle byens arbejdspladser. Onsdag lukker forretningerne, alle kontorer, også politiets. Københavnske fagforeningsfolk og politikere har på egen hånd uopfordret forhandlet med tyskerne og fremsætter et forligstilbud. Esbjergensernes krav var: Hæv udgangsforbudet, så går vi i arbejde, dette krav blev opfyldt. Ikke-vold og civil ulydighed sejrede over en krigsmagt Tysk terror i Odenses gader Folkestrejke i Odense; alt arbejde nedlægges på Odense Banegård; strejkerne breder sig på Fyn til Assens, Nyborg og Ringe; i Jylland til Esbjerg, Aalborg, Århus og Fredericia, i alt generalstrejke i 17 provinsbyer, men ikke i København. I Odense sænker en kommunistisk sabotagegruppe den tyske mineudlægger «Linz»; skibet hæves, og den tyske kommandant udsætter tyske vagter. Arbejderne protesterer, putter næverne i lommerne og ser passivt til. Kommandanten forbyder arbejderne at komme ind på deres arbejdsplads. Tyskerne truer og trygler. Svaret var: «Fjern vagterne». Vagterne blev fjernet og arbejdet genoptaget. Ikkevold og civil ulydigheds sejr over en krigsmagt Det nyttede; odenseanerne fik blod på tanden Tyske straffeforanstaltninger Gegenterror Sabotage mod fabrikken Thrige En borger stikkes ned af en tysker med en bajonet, og så er demonstrationer, gadeslagsmål og strejker i gang. Kampene i Odense var blodige og forbitrede og bredte sig hurtigt til Svendborg, hvor nogle fulde tyske marinesoldater turede rundt med byens piger og provokerede til de mange slagsmål. 46

13 Skal vi i dag tolke billedet, hvor folkets vrede er vendt mod ordensmagten, virker det vel uforståeligt og meningsløst på de fleste. men på dette tidspunkt af krigen har dansk politi endnu ikke markeret sine holdninger. Politiet opfattedes som loyale overfor samarbejdspolitikerne derfor angribes politiet. Billederne er fra Folkestrejken i Odense. Danskerne er efter min opfattelse et roligt, fredsommeligt folkefærd, konfliktsky for at sige det pænt så længe de har leverpostej nok. Men kommanderer man, eller jager man med dem, bliver de sure, så er det slut, og så er de ret ligeglade med konsekvenserne. Der er trods alt en grænse. Men hvor? drøn efter drøn lød; nat efter nat; ingen kunne være i tvivl. Havde sabotagen pustet liv og mod i danskerne? 47

14 Loyalitet overfor samarbejdspolitikerne målt i % Myte virkelighed i 1943? Diagrammerne tager som udgangspunkt begivenheder af særlig betydning. Luftangrebet på B&W. Tyskernes «krigslykke», som vendte med nederlaget ved Stalingrad. Statsminister Buhls stikkertale sep og folketingsvalget, hvor vælgerne fulgte samarbejdspolitikerne og ikke modstandsbevægelsens parole, dette er væsentlige dele f mit vurderingsgrundlag. Holdningerne er målt ved handlinger og ikke ved tomme ord, kolde skuldre alsang algang Royal Airforce-huer eller kongemærker. Man måler ikke en længde med et litermål. Det hjælper ikke, når man til havs skal gøre brug af skibsmotoren, at der i reklamerne kunne læses, at den udviklede 250 hestekræfter, når der ingen effekt er på skruen, når den skal bruges. (Skrueeffekt = virkningsgrad.) Det målte afhænger af, hvad man måler, og hvad man måler med. Dette er en måling foretaget med mine mildeste briller. Hvor grænsen mellem at være holdningsløs og landsforrædder ligger, er hårfin og særdeles vanskelig at afgøre. Personligt mener jeg, at den ligger der, hvor man tilbyder sin tjeneste, og der hvor man anstrengte sig mere, end man var nødsaget til. Hvis dette kriterium var brugt ved retsopgøret, ville det have knebet endnu mere med at skaffe plads i de danske fængsler efter krigen. Diagrammerne i % er en inhabil non-eksperts subjektive og uvidenskabelige vurdering baseret på en forvildet, hensynsløs, ungs oplevelser og erfaringer. Men jeg vil alligevel godt vædde ti stegte rødspætter med salt på halen på, at de trods min dybeste beklagelse afspejler, den virkelighed, størsteparten af den tids politikere og danskere med så stort held siden har forvansket. Ich war dabei. Leider! 48 B&W 62, 74, 90, 94

15 General von Hanneken bekendtgør magtovertagelsen; For at muliggøre en hurtig pådømmelse af forbrydelser af den art, som der flere gange er forøvet af den københavnske underverden, er de tyske domstole på Sjælland blevet bemyndiget til at pådømme de for dem påklagede forbrydelser under anvendelse af Standretsprocedure ; Forbud fra officiel tysk side mod kørsel med lastbiler og varebiler i Storkøbenhavn mellem kl. 16 og kl ; Forordning om spærretid i Storkøbenhavn. Forbud mod ansamlinger og møder. Fra officiel tysk side bekendtgøres: Af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed er der med virkning fra mandag den 26. Juni 1944 truffet følgende Anordninger for det storkøbenhavnske byområde: 1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder. 2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser. 1943: 24.06; Standretter indføres i det sjællandske område ; Himmler udnævnes til tysk indenrigsminister ; Dr. Best stiller en lang række krav i to noter til den danske regering ; Undtagelsestilstand. 49

16 Meddelelse om straffe for forseelser mod forordninger fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark Strafafsoning i tyske straffeanstalter. 50 Best, Werner dr. 38, 105, 113, 136

17 Hvem klistrerede de tyske plakater op? Sandsynligvis et føl dvs. dansk reservebetjent, næppe en tysker. Det paradoksale er, at en dansker klistrer skidtet op og en anden river den ned. Risikoen var nedskydning eller tysk tugthus. Fra kompetent tysk side meddeles: Mange danske har endnu ikke gjort sig det klart, at under den militære undtagelsestilstand straffes selv små forseelser mod de udstedte forordninger og mod den tyske Værnemagts interesser strengt. Således er f. eks. i de første 14 dage efter undtagelsestilstandens indførelse forskellige steder i landet et større antal personer blevet stillet for tysk standret for nedrivning af bekendtgørelser fra den øverstbefalende for de tyske tropper, for fornærmelse mod den tyske Værnemagt eller enkelte medlemmer af den og for lignende forseelser. De er blevet idømt fængselsstraffe fra 2 måneder og op til flere år. I denne sammenhæng må det understreges, at enhver, der under undtagelsestilstanden idømmes en længere frihedsstraf for forseelser mod forordninger fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark må regne med, at straffens afsoning vil foregå i tyske straffeanstalter. I en række tilfælde er der allerede anordnet strafafsoning i de tyske straffeanstalter Advarsel mod at opholde sig på gaderne i spærretiden. Forbud mod at bære våben indskærpes. Fra officiel tysk side meddeles: Indførelsen af spærretiden i Storkøbenhavn har det formål at muliggøre en hurtig og virksom indskriden af tyske kræfter mod sabotører og voldsforbrydere, der optræder i grupper. Derfor er det ubetinget nødvendigt, at gaderne holdes fuldstændigt frie i spærretiden. Spærretid

18 I flere gader havde der natten mellem den 26. og 27. juni i spærretiden dannet sig grupper af personer, som ikke rettede sig efter de tyske anvisninger, og fra hvilke der endog blev skudt. I sådanne tilfælde har de tyske styrker befaling til ufortøvet at gøre brug af våbnene. Der vil fortsat blive skredet hårdt ind mod ethvert opløb i gaderne. Det tilrådes derfor, at man holder sig borte fra vinduerne i huse i nærheden og holde vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil blive skudt fra dem. Efter at der natten mellem den 26. og 27. juni som følge af opsætsighed er blevet dræbt 5 personer, og mange er blevet såret her i byen, må det håbes, at sådanne episoder ikke gentages. Opmærksomheden henledes på det absolutte forbud mod at bære våben og på, at personer, der er i besiddelse af våben, kan straffes med døden. Meddelelse om skærpelse af spærretiden i Storkøbenhavn på grund af sabotagehandlinger Fra kompetent tysk militær side meddeles: Den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark har, som følge af, at der i nætterne fra og september på ny er forefaldet et antal alvorlige sabotager, fastsat, at alle offentlige lokaler, biografer, teatre og andre forlystelsesetablissementer i Storkøbenhavn fra og med tirsdag den 14. september skal lukke kl. 20. Færdsel på gaderne er, ligeledes med øjeblikkelig virkning, forbudt i tiden, hvor færdselsforbudet er gældende. Færdsel på cykler i Storkøbenhavn er fremdeles forbudt i tiden fra kl. 20 kl. 5. Undtagne fra dette forbud er de samme personer som hidtil. Afspærringen af det i bekendtgørelse fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark af 9. september fastsatte kvarter på Vesterbro vedbliver at bestå som hidtil. Byen København har inden den 15. September 1943 kl. 15 at levere erstatning til samme værdi af 6 lastbiler tilhørende den tyske Værnemagt, som er blevet ødelagt ved sabotage. 52

19 Ved de ovennævnte tilfælde af sabotage er der, udover ødelæggelsen af de 6 Værnemagten tilhørende lastbiler for hvilke Københavns Kommune vil have at stille erstatning, i betydelig udstrækning sket skade på dansk ejendom. Det viser sig altså endnu en gang, at følgerne af de forbryderiske sabotagehandlinger udelukkende kommer til at bæres af det danske erhvervsliv og den danske befolkning. Så længe sabotørerne viser sig at kunne drive deres forbryderiske spil i nattetimerne, må færdselsforbudet i nattetimerne for den samlede befolkning opretholdes, eventuelt skærpes. Så beklageligt dette end er for befolkningen, må det dog på den anden side fastslås, at de pågældende tyske instanser allerede for at kunne gennemføre en hensynsløs bekæmpelse af sabotagen må holde gaderne frie for enhver færdsel i nattetimerne. Kommissærordren afgivet af Hitler beordrede alle tyske militære enheder til at aflive (skyde) personer på stedet, hvis de anså dem for at være fjender af Det tyske Rige. Denne ordre gjaldt alle besatte områder også Danmark. Kommunisterne fik skylden for strejkerne Men strejkerne var ikke koordinerede, der var ingen overordnet ledelse, og alle faglige organisationers ledelser (pamperne) blev sat ud af kraft. Ledelsen var overgået til arbejdspladserne, især til de respektive tillidsmænd, det var dem, der ledte slagets gang. Karakteristisk er det, at arbejdspladsernes socialdemokrater (venstrefløjen) bryder med højrefløjen. Det kommunistiske partis folk på arbejdspladserne trækker det store, tunge læs ved uddeling af flyveblade og illegale blade således, at de strejkende får relevante oplysninger, og strejkerne får effekt. Alle spekulationer om, at modstandsbevægelsen eller kommunisterne havde folk, der rejste rundt og hidsede folk op til at strejke, er igen et af de mange spøgelser, der er fremkommet efter krigen. Det var de lokale arbejdere, hvor kommunister på grund af deres nære forbindelser til arbejdspladserne gik med i strejkerne og øvede deres indflydelse for at opnå det bedst mulige resultat. Kommunisterne var en af dansk politi særdeles hårdt jagtet minoritet, som ikke havde det overskud af kraft, man i dag tillægger dem. Kommissærordren

20 Husk lige på, at 6 10 % af Det kommunistiske Partis medlemmer satte livet til under modstandskampen primært pga. af det danske politis indsats. Tænk lige på de kommunistiske gruppers sabotageaktiviteter i denne periode, man havde ikke ressourcer til også at gå ind i en overordnet organisatorisk indsats på landsplan. De «gamle» sabotører i KOPA, hvor størsteparten havde været spaniensfrivillige, var i det store og hele uskadeliggjort, ikke kun i København, men på landsplan. Disse sabotører var skudt under aktioner, henrettet, eller sad i tyske tugthuse eller kz-lejre. Strejkerne var et spontant, forholdsvis bredt, folkeligt udtryk for: Nu er det nok, hertil og ikke længere; her sætter vi grænsen. Kommunisternes repræsentation i fagbevægelsen er efter Vinterkrigen i Finland og Stalin Hitlerpagten vokset fra næsten ingenting til at have en afgørende overvægt på mange arbejdspladser. Endvidere var afstanden mellem traditionelt gode, lydige socialdemokratiske tillidsmænd og de kommunistiske arbejdere mindsket til minimum, man var i det store hele enige om kampens mål og midler på gulvplan. Besættelsen svejsede arbejderklassen sammen. Men! Fagbevægelsens øverste ledelse kæmpede samarbejdspolitikernes og dermed nazisternes sag med alle midler. De var illoyale mod de arbejdere, hvis interesser de skulle varetage; de forsøgte med mudderkastning at splitte og svine de strejkende, deres ledere og dermed også kommunisterne til. Dengang tog det på grund af valgsystemets finurlige indretning ca. syv år for folk på gulvplan at vælte en fagforenings øverste ledelse. Til beskyttelse af sine magtpositioner havde man på god demokratisk vis indbygget en række mekanismer, der lagde låg på oprør. Man skal derfor se de ledende socialdemokraters kamp mod augustoprøret som deres kamp mod kommunisterne for at bibeholde magt og deres fede ben efter krigen. Her var højrekræfterne i det danske socialdemokrati igen på linie med de øvrige europæiske socialdemokraters højrefløj fra Første Verdenskrig, de var småborgerskabets forkæmpere og beskyttere. De følte, at de stod med ryggen mod muren. 54

Hvorfor opstod strejkerne?

Hvorfor opstod strejkerne? Kapitel 2 Folkestrejkerne 1943 Hvorfor opstod strejkerne? Selv lå jeg hamrende syg i isolation på Blegdamshospitalet, så derfor vil jeg lægge hovedvægten på beskrivelse af folkestrejkerne i 1944 og må

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Livet i Danmark III 1943 1945. Advarsel: Husk lige; bogen er skrevet af korrektur er læst af grafisk opsætning af 87 årig inhabil modstandsmand

Livet i Danmark III 1943 1945. Advarsel: Husk lige; bogen er skrevet af korrektur er læst af grafisk opsætning af 87 årig inhabil modstandsmand Livet i Danmark III 1943 1945 Advarsel: Husk lige; bogen er skrevet af korrektur er læst af grafisk opsætning af 87 årig inhabil modstandsmand Livet i Danmark; III. 1943 1945; ISBN: 978-87-991636-3-2 Copyright

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen 1935 22. okt.:

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

PROJEKT STJERNE RADIO

PROJEKT STJERNE RADIO PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere