Fremtidens kommunale tandpleje fremtidens forening for ansatte tandlæger

Transkript

1 Fremtidens kommunale tandpleje fremtidens forening for ansatte tandlæger Af Birgitte Sindrup, formand for DOFT. Generalforsamlingen 2014 blev startskuddet til en medlemsdebat om fremtiden både den kommunale tandplejes fremtid, de offentligt ansatte tandlægers fremtid og foreningens fremtid. Foreningen vil selvfølgelig bestræbe sig på at påvirke udviklingen, så der skabes den bedst mulige fremtid for den kommunale tandpleje og for de ansatte tandlæger. Og hvis bestræbelserne lykkes, gør vi samtidig det, der er bedst for fremtidens forening for offentligt ansatte tandlæger. Baggrunden for fremtidens udfordringer for den kommunale tandpleje er i vid udstrækning konsekvenserne af transformationsprocessen fra velfærdsstat til konkurrencestat. En proces, der i høj grad er skabt og drevet af liberaliseringen af verdensmarkedet og nationalstaternes behov for at kunne konkurrere på det nye globale marked. Velfærdsstatens grundpille var forsørgelse af borgeren fra vugge til krukke, mens konkurrencestatens grundpille er aktivering af borgerne og virksomhederne, så de gennem effektivitet og produktivitet kan opretholde og forbedre konkurrenceevnen. Konsekvenserne er reformerne på uddannelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet, skatteområdet og arbejdsmarkedsområdet. Nødvendigheden af reformerne er der bred politisk enighed om, mens selve gennemførelsen ikke altid kan samle den samme brede politiske tilslutning. Konkurrencestatens udfordringer bliver skærpet af ændringerne i befolkningens sammensætning: vækst i andelen af ældre medborgere og fald i andelen af børn og unge. Væksten i andelen af ældre medborgere kommer til at lægge et fortsat stigende pres på de kommunale udgifter til pleje og sundhed, der langt overgår de besparelser på daginstitutions- og skoleområde, som kommunerne kan forvente med et faldende børnetal. Kommunerne må derfor tænke i konkurrencestatens præmisser om mere effektivitet og produktivitet. Debatten om den kommunale tandplejes fremtid kommer derfor til at handle om, hvor og hvordan vi får den kommunale tandpleje placeret i det nære sundhedsvæsen. Hvilke borgere skal i konkurrencestaten have tilbudt offentligt betalt opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandpleje? Hvordan skal den kommunale tandpleje samarbejde med øvrige kommunale institutioner, forvaltninger og disses medarbejdere i løsningen af det nære sundhedsvæsens sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende opgaver? Er vi parate med innovative løsninger og tør vi være first movers? Udfordringen for alle fagforeninger er i disse år at rekruttere og fastholde medlemmer. Fremtidens forening skal forsøge at levere flest mulig af de serviceydelser, som medlemmerne efterspørger og som ikke-medlemmer og ikke-medlemsgrupper vil finde attraktive. Udfordringerne for DOFT er at finde ud af, hvilke ydelser medlemmerne og potentielle nye medlemmer og medlemsgrupper efterspørger, hvordan de skal se ud og skal leveres.

2 Udfordringen er også at få aktiveret medlemmerne til at tage del i udviklingen og produktionen af ydelserne, så der opnås en følelse af ejerskab og fællesskab med deraf følgende loyalitet over for foreningen. Debatten om foreningens fremtid kommer derfor først og fremmest til at handle om de serviceydelser, foreningen skal levere for at være en attraktiv og konkurrencedygtig fagforening for ansatte tandlæger. Hovedbestyrelsen opfordrer jer til at diskutere fremtiden for den kommunale tandpleje og for foreningen på jeres arbejdspladser, i lokalforeningerne, i jeres tandlægenetværk, og hvor I ellers mødes med kolleger. Hovedbestyrelsen vil fortsætte nogle af de debatter, der startede på Generalforsamlingen dels på LIF-temadagen i november og på medlemsmøder (Roadshows) i løbet af Vi kommer gerne og lytter med og deltager også gerne i debatten. 29. oktober 2014

3 KORT NYT Møde med Sundhedsudvalget - fem punkter på dagsordenen. Udviklingsdagen havde ni oplægsholdere på programmet og stort fremmøde. SFI inviterer til konference om etnicitet i udsatte grupper. Sundhedsudvalget var inviteret til Peter Bangs Vej DOFT lagde den 21. oktober hus til et møde med repræsentanter for Folketingets Sundhedsudvalg, hvor udgangspunktet var hovedbestyrelsens input til udvalget. Blandt andet oplever DOFT, at den finanslovsbevilling på 180 millioner kr., der er givet til tandpleje til socialt udsatte danskere, kunne anvendes langt mere effektivt end det sker i dag, ved at udbrede Herlevordningen. De andre punkter på dagsordenen var Omsorgstandpleje - opfølgning på serviceeftersynet. Udvidelse af ungdomstandplejetilbuddets aldersgrænser. Frit valg for de årige og sidst men ikke mindst tandlægeuddannelserne, turnus og specialisering. Sundhedsudvalget lod vente på sig pga. en bombetrussel mod Københavns Rådhus, der satte indre by på den anden ende, men da udvalget først ankom, var der stor og velvillig lydhørhed. Vi krydser fingre! Udviklingsdagen - viden i hverdagen, viden hver dag! For 6. gang i år afholdte DOFT Udviklingsdag, og traditionen tro var der fuldt hus. I år var der sat ni oplægsholdere på programmet i tidsrummet 9.30 til med hvert et ti-minutters oplæg. Oplæggene favnede bredt lige fra fem års kliniske resultater fra SEAL-projektet, oplæg om non-operativ karieskontrol til scor-registreringer og vurdering af kæbeledsfunktionen.

4 På den efterfølgende generalforsamling blev der stillet forslag om, at Udviklingsdagen gennemføres hvert og ikke kun hvert andet år. Forslaget er taget ad notam. Kulturelt eller socialt? Etnicitet i udsatte grupper Den 11. december 2014 sætter SFI med en heldagskonference idgi-byen i København fokus på etnicitet i udsatte grupper. Se det fulde program og mulighed for tilmelding via linket nederst. Etniske minoriteter er overrepræsenterede blandt udsatte i Danmark. Færre drenge får en uddannelse, flere børn vokser op i fattigdom, færre kvinder er en del af arbejdsmarkedet og flere ældre har sundhedsproblemer og lever en isoleret tilværelse. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er tale om sociale eller kulturelle udfordringer. Kræver det særlig viden og særlige indsatser at arbejde med udsatte blandt etniske minoriteter og i så fald hvilke? På en stor konference den 11. december vil forskere præsentere den nyeste viden om etnicitet i udsatte grupper. Praktikere vil bidrage med erfaringer fra arbejdet med udsatte blandt etniske minoriteter; i daginstitutionerne og skolerne, på ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet og i ældreplejen. Målgruppen for konferencen er fagfolk, der arbejder med socialt udsatte. Det er både frontmedarbejderen på døgninstitutionen, skolelæreren, konsulenten og institutionslederen. Konferencen er den sjette i SFI s konference-række under overskriften Inklusion en utopi?. Pris for deltagelse, kr ,- Læs mere om konferencen her

5 Vi kontakter løbende alle landets kommunale tandplejer for at lave en profil af jer i nyhedsbrevet. Intentionen er, at profilen skal inspirere kolleger, og målet er at komme hele landet rundt. Profil DKTE om erosioner i grænselandet Kasuistik Nøgletal Profil af Tønder kommunale tandpleje Af Ea Nielsen. Fotos Nana Reimers og Ejgil Lihn. Vibeke Thrane er konstitueret overtandlæge i Tønder. Hun behandler patienter tre dage om ugen. Man kan godt sige at vi har udfordringer på forskellige områder. Dels har vi en geografisk stor kommune, der arealmæssigt er den femtestørste i Danmark. Vi har en decentral løsning i vores klinikstruktur, men vi har reduceret lidt i det efter kommunesammenlægningen i 2007." Tandplejen i Tønder består af fem kommunale klinikker og et samarbejde med privat praksis i Løgumkloster, der har de 500 børn, der bor i Løgumkloster By. Tønder er et landbrugsområde, og man prioriterer nærheden og dermed at der skal være mange klinikker. En af de største udfordringer i Tønder er et kraftigt faldende børnetal: i 2007 havde vi børn i tandplejen, nu er vi nede på ca børn. Det skyldes blandt andet stor fraflytning. Vibeke Thrane forklarer, at der ikke er mange muligheder for videreuddannelse i Tønder. Der er en bagerskole, en skorstensfejerskole og en lokoførerskole. Det betyder at mange unge forlader byen, når de skal uddanne sig. Omsorgstandplejen Tønder er en kommune med en stor omsorgstandpleje. Det er sygeplejerskerne på plejehjem og ældrecentre, der visiterer, og dem har man et rigtigt godt samarbejde med, fortæller Vibeke Thrane: Ved kommunesammenlægningen fik vi lavet en god

6 ordning om et samarbejde med sygeplejerskerne. I marts i år havde vi 318 omsorgspatienter og 30 specialtandplejepatienter, som går i regionstandplejen. Omsorgstandplejen foregår både rundt på tandklinikkerne, i eget hjem og på plejehjemmene. Men meget af behandlingen er baseret på at tandplejepersonalet kommer i borgernes eget hjem til både profylakse og behandling. I en kommune som København kan man ikke komme hjem til folk, hvor man skal op på fjerde sal med udstyr. Der er forholdene anderledes i Tønder, der er lidt nemmere tilgængelighed, fordi mange af de ældre bor i hus. Vibeke Thrane forklarer, at en del af de ældreboliger, der er i kommunen, har elevator, hvilket gør det nemmere for tandplejepersonalet at få udstyret med sig. Tandlægen i omsorgstandplejen har lupbriller og udnytter at borgeren ligger i egen hospitalsseng, der kan indstilles. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet var i maj 2014 med ude at følge medarbejdernes arbejdsdag i omsorgstandplejen og gav herefter en beskrivelse af, at der var tale om meget statisk arbejde med strakt arm, hvor man står langt fra patienterne. Det gav et påbud om ændringer. Herefter har der været en høring, hvor tandplejen har indsendt flere forslag til tiltag. Tønder har indsendt høringssvar med konkrete forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet i oktober Vi vender tilbage til Tønder, når der foreligger svar på høringssvaret. Ergonomiske tiltag i tandplejen Krebs Ergonomi har givet hele tandplejen kursus. De ansatte har både været på et helt overordnet kursus og haft besøg på alle klinikker i kommunen, hvor de er blevet undervist i, hvordan man indstiller stole, og hvilke arbejdsstillinger der er hensigtsmæssige. Alle skal lave øvelser hver dag, der styrker fysikken og forebygger skader. Medarbejderne i omsorgstandplejen har fået et kort til et fitnesscenter, og her må de bruge en halv time af arbejdstiden om ugen på at træne. Vibeke Thrane fortæller, at der skal være opfølgning med Mette Krebs om et år. Der er aftaler med kommunens ergo- og fysioterapeuter om, at de skal med ud i omsorgstandplejen mindst en gang om året eller efter behov. Hvilke ændringer har I ellers indført for at forbedre arbejdsmiljøet? Der er massagebrikse på næsten alle plejehjem, der kan indstilles i højden. Et andet tiltag er, at vi har købt mindre kufferter til udstyret, så personalet ikke skal løfte på helt så meget.

7 Vibeke Thrane fortæller også, at man har vedtaget, at man ikke vil bruge helt så lang tid på hver behandling, netop for at undgå langvarige uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. I stedet må tandplejepersonalet komme igen en anden dag. Hvad har det betydet for personalet? De virker positive og vil gerne benytte sig af tilbuddet om at gå i fitnesscenter. Alle synes, at det er godt og kan se, at der er stort behov. Rekruttering af personale Vibeke Thrane fortæller, at når Gunner Holm, der er leder af omsorgstandplejen, går på pension ved årsskiftet, kan det være en løsning at bruge hjemmetandpleje.dk alt efter hvad arbejdstilsynet når frem til, og hvordan rekrutteringen går. Vi er udfordret på, at det er svært at rekruttere nye tandlæger, fortæller hun. Omsorgstandplejen har lige haft ansættelsessamtaler, og der var kun to til samtale. Det er også svært at få tandplejere. Der har var kun to ansøgere til en netop opslået stilling. Caries og forebyggelse Der er en del børn med erosionsskader. Vi ligger jo tæt på Tyskland og har en del tilflyttere fra Tyskland, hvor de ikke har samme gode tandsundhed og forebyggelse som i Danmark", fortæller overtandlægen. I Tønder har tandplejen været ude i 4. klasse og lære børnene at børste tænder og indfarve. Det program skal ifølge Vibeke Thrane moderniseres, blandt andet ved at man vil vise film på skolerne. Der er ansat en ny tandplejer i kommunen med gåpåmod og mange nye ideer. Der er også planer om en ny indsats om erosioner i 6. klasserne. Tønders nøgletal: Læs nøgletallene her Tønders cariestal (DMFS småbørn og DMFS skolebørn) sammenlignet med landstal i 2013 er: Tønder Hele landet 3-årige 0,25 0,16 5-årige 0,71 0,71 7-årige 0,13 0,07 12-årige 0,87 0,74 15-årige 1,97 1,76

8 Link til tandlæge Mette Lyngs DKTE om erosioner i yderområderne Hvad gør I for at opspore udsatte børn? "Dem vi kender, dem gør vi en ekstra indsats på, og vi er opmærksomme når der er mindre søskende. Vi baserer det på klinikassistenternes lokalkendskab. Vi har et godt samarbejde med kommunens myndighedsafdeling, der er leder af sundhedsplejen og kan træffe særlige foranstaltninger. Desuden samarbejder vi med kommunens frontteam, der består af sagsbehandlere. Hvis børnene for eksempel udebliver, så laver vi underretninger meget tidligere end for bare et år siden." Hvis vi er bekymrede kan vi kontakte frontteamet pr. telefon. Det startede vi med for lige godt et år siden. Vi laver mange flere underretninger nu, og meget tidligere i forløbet af udeblivelser. Vi har strammet op på det. Og vi indkalder igen på trods af at der er sendt underretning. Vi indkalder børnene første gang, når de er et år. Det har vi gjort igennem et stykke tid nu, fordi vi har haft meget småbørnscaries i området, men det har vi fået ned ved at vi har fat i dem så tidligt. I Tønder Kommunale Tandpleje bruger man anerkendende kommunikation. Vibeke Thrane forklarer, at man for eksempel bruger den metode, når børnene kommer til tandlægen efter mange udeblivelser. Her hjælper det ifølge Vibeke Thrane ikke med skæld ud og løftede pegefingre. I tandplejen har de holdt et kursus i anerkendende kommunikation. Vi havde Hanne Aalling Risager til at komme og fortælle. Hun er forfatter til bogen Fra Fejlfinder til Ressourcedetektiv. En bog, som Vibeke Thrane, varmt anbefaler. "Vi var virkelig begejstrede. Det handler om at finde folks ressourcer, at bruge nudging og anerkendende kommunikation. Vi har tre klinikker, der ligger på skolerne, og har en god dialog med forældrene. Langt de fleste børn følges med deres forældre til tandlægen." Tønder Kommunale Tandpleje har 11 procent udeblivelser Tandplejen har individuel behovstandpleje med individuel indkaldelsesfrekvens Tandplejen har lige indført SMS-system, hvor de ellers har sendt brev hjem med indkaldelse.

9 Kasuistik fra omsorgstandplejen i Tønder Kommune Case: Nancy, 79 år. Udarbejdet af klinikassistent Malene Yde Petersen og tandplejer Hanne Rosenberg, Tønder Kommunale Tandpleje. Omsorgstandplejen modtager henvendelse fra privat tandlæge, Tandlægehuset i Løgumkloster, ang. en af deres patienter, Nancy. De er blevet kontaktet af personer omkring Nancy, da hun har tandsmerter. Transport til tandklinikken i Løgumkloster er besværlig. Tandklinikken forespørger derfor om mulighed for omsorgstandpleje til Nancy hurtigst muligt. Vi oplyser om visiterings-regler og meddeler, at vi vil besøge Nancy, så snart vi har modtaget ansøgningen/tilmeldingen til omsorgstandpleje. I ansøgningen oplyses det, at Nancy bor alene i eget hjem, hvor svigerinden, hjemmeplejen og naboen har sin gang. Nancy sidder i kørestol, når hun er ude af huset, men bliver mobiliseret med støtte af gangredskab og personstøtte i hjemmet. Hun har haft en hjerneblødning for år tilbage, som gør det svært for hende at tale. Nancy har ikke familie helt tæt på, men en svigerinde, der bor i Tinglev, ca. 30 km. derfra. Hun bestræber sig på at komme så tit hun kan og overnatter også af og til, når hun synes Nancy er for dårlig til at være alene. Det oplyses fra de pårørende, at Nancy har smerter fra kindtand/-tænder i overkæben. Yderligere oplyses det, at Nancy vil være sengeliggende, når vi kommer. Hjemmeplejen vil bestræbe sig på, at der kan være en sosu-assistent, når vi ankommer ved første besøg. Den 29. april 2014 besøger vores tandplejer og en klinikassistent Nancy. Vi ankommer til et lille gammelt hus med meget små rum og meget lidt arbejdsplads til os. Nancy er sengeliggende i stuen, i en hospitalsseng. Sengen kan pga. pladsmangel ikke flyttes ud. På trods af Nancys dårlige tale, formår hun at forklare os, hvor smerterne er. Vi udfylder undersøgelsesblanket. Nancy vil meget gerne have ekstraheret 7+. Før andet besøg har vores tandlæge talt med Nancys egen læge ang. medicinliste og ekstraktion. Den 7. maj 2014 besøger vi Nancy igen til behandling. Denne dag har vi to personer med fra arbejdstilsynet, som skal følge os på denne dag. Dette er Nancy samt hjemmeplejen oplyst om og har givet accept til.

10 Inden dette besøg er det aftalt, at Nancys nabo vil komme og være der. Naboen er endnu ikke kommet, da vi ankommer. Så i første omgang går vi ind uden arbejdstilsynet. Her hilser vi på Nancy, som er sengeliggende. Vi sikrer os at arbejdstilsynet må kigge med. Vi vurderer, hvordan vi bedst kan stille vores udstyr op, da hele huset er småt og trangt. Det er besværligt, men vi får det hen. På trods af at Nancy har svært ved at tale, formår hun fint med fagter og pegekort at kommunikere med os. Der er ingen tvivl hos Nancy, hvilken tand, der gør ondt. Vi starter med at børste Nancys tænder og lægge en bedøvelse. Nancy klare det rigtig fint, og tanden bliver ekstraheret uden problemer. Nancy udtrykker glæde og lettelse efter endt behandling. Vi udleverer salivagel og arbejdstilsynet lægger deres visitkort. Vi slutter med at orientere naboen og svigerinden om behandlingen. Efterfølgende er vi i kontakt med svigerinden om videre behandling af Nancy. Men Nancys almene tilstand gør, at vi ikke kommer til at behandle hende yderligere. Vi får meddelelse om Nancys død 20. juni oktober 2014

11 Generalforsamling og ny Hovedbestyrelse Tre nye hovedbestyrelses-medlemmer blev valgt med stående applaus. Det samme gjorde formanden, de to genvalgte medlemmer. Den nye hovedbestyrelse er, øverst fra venstre, Rikke Svanterud Larsen, filialleder i Randers. Hanne Jacobsen, distriktstandlæge i Silkeborg, Rikke Østergaard Reich, overtandlæge i Frederikssund. Nederst fra venstre. Sammia Jepsen, filialleder i Roskilde. Formand Birgitte Sindrup, overtandlæge i Ishøj, Ida Nøhr Larsen, overtandlæge i Albertslund. (De sidste tre er genvalgt). Jesper Hohwy, overtandlæge i Brønderslev, blev valgt som suppleant. Af Lene Outzen Foghsgaard. Foto: DOFT, Heidi Lundsgaard. Som et ny tiltag introducerede Hovedbestyrelsen i år fem borddiskussioner med hver deres tema. Kongstanken var at samle refleksioner og input til den nye Hovedbestyrelse, så de har dem at arbejde med i den næste periode. De godt 40 medlemmer, der deltog i Generalforsamlingen, kunne frit sætte sig ved et af bordene, og det viste sig hurtigt, at især to temaer trak medlemmer: "Kan vi sælge ud af arvesølvet f.eks. arbejdstiden og tandplejens ledelse - hvad skal prisen i givet fald være?" - "Hvordan bliver de kommunale tandplejer bedre til at erfaringsudveksle?". Efter en times diskussioner ved bordene, fremlagde bordformanden gruppens input i plenum. Inputtene blev taget med tilbage til Peter Bangs Vej. Den umiddelbare tilbagemelding til Hovedbestyrelsen på temadiskussioner i mindre grupper var positiv.

12 Se materialet til Generalforsamlingen, udsendt før GF Birgitte Sindrup stillede op til endnu en periode som formand for DOFT, og hun blev enstemmigt genvalgt. Formandens beretning var fremtidsorienteret og handlede om de udfordringer ikke kun foreningen, men også kommunal tandpleje generelt står over for. Læs formandens beretning Lars Høvenhoff var traditionen tro dirigenten med den nypudsede klokke, der styrede medlemmerne sikkert og lunt gennem eftermiddagen. Kan vi sælge ud af arvesølvet f.eks. arbejdstiden og tandplejens ledelse? Sådan lød et af spørgsmålene ved bord 5, hvor Carsten Christensen, formand for Forhandlingsudvalget i DOFT, var bordformand. Ved bordet nåede man til den konklusion, at man kunne acceptere en forhandlet løsning, hvor man får ændringen i arbejdstiden forhandlet om til løn, som så efterfølgende kan bruges til at købe sig ned i tid, uden at lønnen bliver reduceret. Snakken gik blandt andet på, at alternativet kunne være, at man intet får for en ændring af arbejdstiden. Det kunne man frygte set i lyset af hvordan det gik på lærerområdet. Der var umiddelbart ikke stemning for at slække på kravet om, at det skal være en tandlæge, som skal lede tandplejen, men der var en tydelig opfordring til at alle tandlæger, som har den mindste interesse for ledelse skal tilbydes uddannelse på gunstige vilkår. Som et punkt på dagsordenen var også opfordringen til en vedtægtsændring, der gav Hovedbestyrelsen mandat til at konstituere sig med et medlem mindre, dvs. i alt

13 seks valgte medlemmer mod til gengæld at invitere to studerende med i den nye hovedbestyrelse. De to studerende får taleret, men ikke stemmeret og skal findes i Odontologisk Forening i både København og Aarhus. Ændringen blev enstemmigt vedtaget. Dirigenten lukkede Generalforsamlingen 2015 kl og takkede for god ro og orden. 29. oktober 2014

14 Tag med DOFT til fremtiden Mandag den 17. november inviterer DOFT dig ind i fremtiden. Og ordet er dit! Årets LIF Temadag stiller skarpt på morgendagens kommunale tandpleje, og inviterer dig til at komme med dit bud. Den kommunale tandpleje er under forandring. De kommunale prioriteringsdiskussioner og den demografiske udvikling vil få konsekvenser. Hvilke opgaver skal fremtidens offentlige tandpleje løse, og hvordan handler vi proaktivt, så vi sikrer fremtidens kommunale tandpleje? På dagen får du også et indblik i, hvordan kvalitetssikring og kvalitetsudvikling anvendes som ledelsesværktøj i den kommunale tandpleje. Du kan stadig nå at tilmelde dig.

15 Fokus på ergonomi i tandplejen I Helsingør Kommune har man indstillet tandplejen til Arbejdsmiljørådets pris i kategorien "Muskel-skeletale påvirkninger". Begrundelsen er, at Tandplejen har gjort et stort arbejde for at skabe gode ergonomiske forhold og dermed sundhed og arbejdsglæde for medarbejderne. Vi har talt med tandlæge og souschef Mette Nabe-Nielsen om projektet og bringer også ergoterapeutens gode råd. Der er sket en ændring af kulturen, så vi kan godt sige til og fra når vi sidder og arbejder i uhensigtsmæssige stillinger, og det er simple regler, vi følger for at huske de gode arbejdsstillinger. Mette Nabe-Nielsen, souschef i Helsingør Kommunale Tandpleje Af Ea Nielsen. Interview med Mette Nabe-Nielsen. Baggrunden for projektet er, at medarbejderne gennem flere år i arbejdspladsvurderingerne har meldt tilbage, at de har ondt i nakke og skuldre. Det er et tilbagevendende problem, og det var et ønske fra arbejdsmiljørepræsentanterne at vi afholdt et kursus i forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Tandplejen henvendte sig nu til ergoterapeut Louise Knudsen, som er ansat på et plejehjem i kommunen. Forinden havde tandplejen undersøgt eksterne konsulentfirmaer, men blev nysgerrige på, om ikke vi selv kunne løse opgaven på tværs i egen kommune. Først blev der holdt et indledende møde med ergoterapeuten og arbejdsmiljørepræsentanterne, hvor man drøftede hvilke ergonomiske udfordringer, man skulle fokusere på. Herefter kom Louise Knudsen ud på alle klinikkerne og efter besøgene har medarbejderne sammen lavet aftaler distriktsvis. Eksempel på aftale: Det handler om nogle enkle overordnede regler, og så handler det om, at man hjælper hinanden. Vi gør hinanden opmærksomme på, hvis vi sidder i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling, og vi har fokus på, hvad vi skal undgå i den det daglige arbejde på klinikkerne. Vi har besluttet at samarbejdet med ergoterapeuterne i kommunen skal fortsætte og vil gerne gentage besøgene på klinikkerne om to år igen."

16 Mette Nabe-Nielsen har fået mange positive tilbagemeldinger fra medarbejderne i tandplejen. Hun fortæller, at kollegerne blandt andet skriver, at det er godt, at man kan tale om det og hjælpe hinanden. Mange melder tilbage at de kan mærke en forskel. Ifølge Mette Nabe-Nielsen handler det også om, at det er nogle meget simple regler man skal følge. Regler, der er lette at huske og være opmærksomme på i en behandlingssituation, tå og tud for eksempel, der på en nem og kort måde fortæller, hvordan man skal sidde ned uden at vride eller dreje kroppen, når man behandler. De vigtigste råd om arbejdsstillinger. Skab variant, jo mere variation i arbejdsstillingerne, jo bedre! Vær nysgerrig. Kan tingene gøres på en anden måde? Man skal udfordre sig selv og hinanden, og man skal turde komme med kommentarer, når vi ser en kollega sidde forkert eller uhensigtsmæssig. Brug hæve-sænkeborde, så personalet kan stå op og skrive journal - netop for at skabe variationsmuligheder. Tandlæger og tandplejere kan med fordel stå op til så meget klinisk arbejde som muligt. Start for eksempel med at lave undersøgelser stående og udvid det stående arbejde til så mange behandlinger som muligt. Brug hinanden og vær bevidst om jeres ressourcer. Vælg, hvordan I vil holde fokus i hverdagen. Træn jer selv i at bruge unit og hjælpemidler optimalt. Inddrag patienten endnu mere og stil krav til patienterne. Ændring i tandplejens kultur Der er sket en ændring af kulturen, så vi kan godt kan sige til og fra, når vi sidder og arbejder i uhensigtsmæssige stillinger, og det er simple regler, vi følger for at huske de gode arbejdsstillinger. Udover samarbejdet med ergoterapeuterne forsøger vi også at købe behandlerstole der passer til personalet og har fokus på arbejdsmiljøet i tandplejen. Fordelene ved at bruge en ergoterapeut, som er ansat internt i kommunen, har ifølge Mette Nabe-Nielsen været, at man har udnyttet det tværfaglige samarbejde i kommunen. Hun siger. Vi er jo vant til at arbejde tværfagligt, men her har det været viden i forhold til os selv. At det er en ergoterapeut fra kommunen betyder, at vidensdelingen bliver i kommunen, og at vi lettere kan komme i kontakt med andre fagpersoner internt, hvis vi har brug for hjælp. De vigtigste budskaber om arbejdsstilling:

17 Jo mere variation i arbejdsstillingerne, jo bedre! Vær nysgerrig. Kan tingene gøres på en anden måde? Man skal udfordre sig selv og hinanden, og man skal turde komme med kommentarer, når vi ser en kollega sidde forkert eller uhensigtsmæssig. Brug hæve-sænkeborde, så personalet kan stå op og skrive journal - netop for at skabe variationsmuligheder. Tandlæger og tandplejere kan med fordel stå op til så meget klinisk arbejde som muligt. Start for eksempel med at lave undersøgelser stående og udvid det stående arbejde til så mange behandlinger som muligt. Brug hinanden og vær bevidst om jeres ressourcer. Vælg, hvordan I vil holde fokus i hverdagen. Træn jer selv i at bruge unit og hjælpemidler optimalt. Inddrag patienten endnu mere og stil krav til patienterne. Ergoterapeutens iagttagelser Louise Knudsen lagde mærke til, at tandplejepersonalet automatisk og ukritisk sætter os ned, før vi har sat os ind i, hvad arbejdsopgaven indeholder. Man bliver slaver af vaner og rutiner, hvilket er ganske naturligt og derfor også en stor udfordring. Hun anbefaler, at man f.eks. kan starte en undersøgelse stående og så vurdere, om arbejdet fortsat kan udføres stående. Også patienterne kan bidrage til bedre arbejdsstillinger. Patienten kan blive bedt om at flytte sig, om at dreje hovedet eller om at løfte hagen, så behandleren bedre kan komme til. Det er væsentligt at huske på, at patienten kun ligger kort tid i stillingen, mens teamet i tandplejen skal arbejde i arbejdsstillingerne i 40 år! Louise Knudsen, ergoterapeut i Helsingør Kommune Louise Knudsen anbefaler, at ved indkøb af nyt udstyr, at man er bevidste om sine behov, altså stiller krav. Så ved man, hvilket udstyr, der ledes efter. Det giver ejerskab og støtter tandplejen i at udnytte hele potentialet for at få mere variation. Patienten kun ligger kort tid i stillingen, mens teamet i tandplejen skal arbejde i arbejdsstillingerne i 40 år! Louise Knudsen Vores arbejdssituation er et vilkår, som vi ikke kan ændre, forklarer ergoterapeuten. Vi arbejder ofte i en lille mund, på behandlingsumodne børn, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Behandleren sidder ofte på højre balle og med venstre hofte skubbet ud til siden og skuldrene løftede. Dette medfører at højre hofte arbejder statisk, når vi forsøger at nå fodpedalen. Samtidig kan det medføre, at man laver et vrid i ryggen. De hyppigste symptomer fra bevægeapparatet, som Louise Knudsen iagttog, er smerter fra nakke, skulder og lænd. Tandlægen udfører ensidigt gentaget arbejde, og det kræver en stærk og veltrænet krop. Dyrk derfor en eller anden form for styrketræning, råder hun, så man møder op på arbejdet med en krop, der kan klare de daglige udfordringer.

18 Man bliver aldrig færdige med at arbejde med arbejdsstillinger, det er en løbende proces, som kun har effekt, hvis den integreres i hverdagen. Små realistiske ændringer fører til større velvære helt enkelt. Gode råd fra ergoterapeut Louise Knudsen til tandplejens personale: Varier dine arbejdsstillinger Stå op så meget som muligt. Arbejd med tud og tå i samme retning det reducerer lændeproblemer. Skub hagen ind og lav lang nakke. Det reducerer nakkeproblemer. Hav ligevægt i arbejdsstillingerne, dvs. sid på begge baller, stå med lige meget vægt på begge ben. Lav om på vaner og rutiner. Planlæg din dag, så den varieres. Læg patienten så langt tilbage som muligt Bed patienten ændre stilling, så du bedre kan komme til. Afprøv/test lupbriller, så øjnene ikke anstrenges. Vær opmærksom på hinanden, støt hinanden. Indstil operatørstolen og patientstolen hensigtsmæssigt og variér ofte. Hold dig i form. Undgå vrid i ryggen og løftede skuldre. Brug armstøtte -det reducerer skulderproblemer. Udpeg en vidensperson på klinikken, som sætter sig ind i, hvordan alt udstyr virker og indstilles så udstyret bruges optimalt. Brug den store viden personalet har. Det medfører en følelse af ejerskab og giver større tilfredshed. Få kontrolleret arbejdsstillinger mindst hvert tredje år af terapeut. Forbered mødet grundigt. Ved indkøb af nyt udstyr: Stil krav. Udpeg to personer fra tandplejen, som skal undersøge forskellige løsningsmuligheder. Louise Knudsen oplyser f.eks., at det virker som om, at spytfontænerne er alt for store på vores units, hvilket begrænser klinikassistenterne i deres arbejde. Unitens arm til bakken og frontophængt udstyr er for kort, og patientstolen kan ikke køres så højt op, at man kan stå op og arbejde komfortabelt. Vigtig læresætning. Spørg: HVORDAN? Og ikke HVORFOR?

19 Praktikturnus for 4. semester kandidatstuderende i uge 5, forvent at de studerende ringer! Tekst: Tandlægeskolen København. Tandlægeskolen i København arrangerer igen praktikturnus for 4. semester kandidatstuderende. Praktikturnus består af to dage i privat praksis og to dage i den kommunale tandpleje. De studerende finder selv deres praktiksteder. Mange klinikker kan dermed forvente at blive ringet op af en tandlægestuderende, som gerne vil i praktik. Da de studerende gerne vil aftale praktikophold i god tid, kan det forventes at de henvender sig allerede fra nu. Aftalen skal være på plads inden 1. december Vi håber, at så mange som muligt vil modtage en studerende og dermed deltage i uddannelsen af vore kommende kolleger. Praktikturnus har været afholdt i mere end 10 år og indgår som et fast element af uddannelsen. Næste praktikturnus foregår som regel i uge fra mandag den 26/1 til fredag den 30/1. Ideen med praktikturnus er at give de studerende et indblik i de mange aspekter af en tandlæges arbejde. Vi forventer, at den studerende inddrages i, hvordan dagligdagen på en tandklinik foregår, herunder f.eks. hvordan man planlægger en arbejdsdag, samarbejdet med det øvrige klinikpersonale og naturligvis arbejdet ved stolen. Herudover forestiller vi os, at den studerende inddrages i diskussioner om behandlingsplanlægning for patienter med omfattende behandlingsbehov. Praktikturnus betyder ikke, at den studerende skal behandle patienter. Hvis du alligevel lader en tandlægestuderende udføre tandlægelige opgaver, hvilket autorisationsloven giver mulighed for, er det vigtigt at vide, at du har det fulde ansvar for dette. Tandlægeforeningens Patientforsikring har oplyst, at alle behandlingsskader, som en autoriseret tandlæge har ansvaret for, er dækket, uanset hvem der har lavet skaden. Med venlig hilsen Lisa Bøge Christensen, lektor, lbch@sund.ku.dk, tlf Eva Reinwald, sekretær, emr@sund.ku.dk, tlf

20 Personalia oktober Runde fødselsdage i november år Karen Hjardem, 10. november Theresia Præstegaard, 10. november 60 år Irma Anette Andersen, 5. november Ilka-Verena F. Løkke, 24. november Jobskifte Vivi Therese Tran er ansat i Haderslev med virkning fra 22. september 2014 Specialtandlæge Astrid Kenrad er ansat i Sorø med virkning fra 1. oktober 2014 Anja Kobel er ansat i Odense med virkning fra 1. oktober 2014 Maria Fortuna er ansat i Lolland med virkning fra 1. oktober 2014 Susanne Marie Bach er ansat i Kolding med virkning fra 1. oktober 2014.