Delevaluering af projekter i udviklingsprojektet Vejledning og UEAorientering. Udarbejdet af Marianne Brodersen fra University College Sjælland.

Transkript

1 Delevaluering af projekter i udviklingsprojektet Vejledning og UEAorientering Udarbejdet af Marianne Brodersen fra University College Sjælland. 1. Indledning 1.1 Formål 1.2 Baggrund 2. Design og materiale 2.1 Evalueringsmetode 2.2 Materiale 2.3 Læsevejledning 3. Projekter i udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering 3.1 Filmprojekt 3.2 Det er Min Fremtid 3.3 Det aktive valg 3.4 Overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse 3.5 Nye former for vejledning: Pop-up vejledning 4. Referencer 1

2 1. Indledning 1.1 Formål Nærværende rapport er en delevaluering af de fem delprojekter i DUR-udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering. Evalueringens formål er at tilvejebringe viden om de enkelte projekters indhold, processer og resultater, for på den baggrund at komme med anbefalinger i relation til projekternes fortsættelse og eventuelle spredning. Rapportens formål er dermed at danne grundlag for styregruppens beslutninger vedrørende delprojekternes fortsættelse i den kommende spredningsfase af DUR. Rapporten vil endvidere kunne anvendes som status- og refleksionsredskab for deltagere og projektledere i udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering. Evalueringen er udarbejdet af adjunkt, cand. mag. Marianne Brodersen, University College Sjælland, juni Baggrund Baggrunden for arbejdet i udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering er en erkendelse af behovet for udvikling af nye tilgange til vejledning og UEA-orientering, der forholder sig specifikt til mønstre i drenges uddannelsesvalg og skolestrategier. Erfaringer fra vejlederfeltet peger i retning af, at drengene i mindre grad end pigerne benytter vejledning i forhold til uddannelsesvalg og i forhold til oplevede problemer i forbindelse med deres uddannelse. Det ses samtidig, at gruppen af drenge er polariseret, sådan at nogle drenge er afklarede og i stand til strategisk at forholde sig til uddannelsesvalg og udfordringer undervejs, mens andre drenge ikke magter dette. Forskning i drenge og pigers skolestrategier i ungdomsuddannelserne viser nogle generelle forskelle mellem drenge og piger. Hvor pigerne oftest tager skolens rammer på sig og forsøger at leve op til skolens forventninger, har en stor del af drengene en mere afslappet tilgang til skolen. Pigerne har endvidere mere realistiske og detaljerede uddannelsesplaner, mens drengene generelt har en mere ubekymret tilgang og en tendens til at udsætte uddannelsesvalget (Hutters m.fl. 2013, Hutters og Brown 2011). Kønsforskning peger på komplekse samspil mellem køn, social baggrund, etnicitet og ungdomskulturer som forklaringsramme for sådanne forskelle. Nyere og ældre uddannelsesstudier viser, at i nogle skolemiljøer risikerer visse drenge at blive udstillet som for tilpassede, hvis de underlægger sig skolens normer og forventninger (Skarre Aasebø 2008, Willis 1977). Truslen om at blive betragtet som nørd kan virke regulerende for drengenes adfærd i skolen og medvirke til, at det at have en loose og uplanlagt tilgang til uddannelsesvalg er legitimt blandt drengene. Delprojekterne forholder sig på forskellig vis til denne problematik og centrale temaer i projektperioden har været, hvordan vejledning kan blive en mere synlig og brugbar mulighed for drengene i deres uddannelsesvalg, og hvordan vejledning og UEA-orienteringen kan udvikles, så det opleves relevant og meningsfyldt af drengene. Det har desuden været en del af projektets formål 2

3 udvide drenges og unge mænds valghorisont og dermed valg af kønsutraditionelle uddannelsesveje, men denne del har ikke stået i forgrunden i projekterne. 2.2 Design og materiale 2.1 Evalueringsmetode Rapportens tilgang til evaluering bevæger sig i spekteret mellem en summativ og en formativ evalueringstradition. Hvor summative evalueringstyper har til formål at bedømme output eller effekter af indsatser, er formative tilgange orienteret mod processer med fokus på at producere viden, der af deltagere kan anvendes til at udvikle indsatsen ud fra. Sidstnævnte karakteriseres endvidere ved interaktion mellem evaluator og indsatsens medarbejdere eller brugere i evalueringsprocessen (Albæk & Rieper 2001, Høgsbro & Rieper 2001). Idet nærværende evaluerings formål er at levere en vurdering af projekternes bæredygtighed og spredningspotentiale set i relation til konkrete kvalitetsmål og succeskriterier (jf. Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering) arbejdes ud fra en klassisk målopfyldelsestænkning. Samtidig indebærer DUR s overordnede projektdesign med fokus på iterative processer et behov for procesorienteret viden, der af projekternes aktører kan indgå i de fortløbende bestræbelser på at udvikle og forfine projekterne. Dette behov er søgt tilgodeset ved tæt sparring og videndeling med projekternes deltagere i evalueringsprocessen, dels ved en bestræbelse på et fokus på både projekternes effekter og processer. Endelig er det i redegørelser for erfaringer og resultater af projekterne tilstræbt at dokumentere ud fra såvel et bruger-(elev) perspektiv, som fra et udfører- (lærer/vejleder) perspektiv. Målet her er dels opnå et så nuanceret vurderingsgrundlag som muligt, dels at tilgodese projektbeskrivelsens fordring om deltagerorienterede evalueringsformer. De kriterier, der har dannet baggrund for evaluering og anbefalinger, er hvorvidt og hvordan projektet har bidraget til at indfri følgende mål: - At UEA-orienteringen og vejledningsindsatser modtages positivt og aktivt anvendes af drengene - At vejledningen fungerer som en synlig og brugbar mulighed for drengene/de unge mænd i relation til uddannelsesvalg og/eller i forhold til fastholdelse i uddannelse - At UEA-orienteringen bidrager til, at drengene kan forstå og forestille sig et fremtidigt uddannelses- og arbejdsliv og at drengene aktivt kan forholde sig til valg-processer. Herudover inddrager evalueringen også, hvorvidt og hvordan der i projektprocesserne er skabt ny viden, der kan fungere som udgangspunkt for et videre udviklingsarbejde. 2.2 Materiale Evalueringen er baseret på følgende materialer: 3

4 - Projektdeltageres skriftlige dokumentation i form af statusbeskrivelser, interview med elever, opgørelser over antal deltagere mm. - Status- og processamtaler med alle projektgrupper ved forsker - Status- og processamtale med de to projektledere ved forsker 2.3 Læsevejledning I det følgende præsenteres de enkelte delprojekter med beskrivelse af målgruppe, projektdeltagere og - institutioner samt projekternes fokus, formål, metoder og afvikling. Under hvert projekt beskrives og analyseres erfaringer og resultater, så vidt muligt, ud fra henholdsvis et elev- og et lærer/vejlederperspektiv. Hver præsentation afsluttes med en opsamlende vurdering og anbefalinger i forhold til spredningspotentiale. 3. Projekter i udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering 3.1 Filmprojekt Målgruppe En 10. klasse (20:20-klasse 1 ) på TiendeklasseCenter Roskilde/Roskilde Handelsskole (TCR). En 8. klasse på Klostermarksskolen. Deltagere Lennart Børsting (TCR), Sidsel Dahl-Hardt (TCR), Annie Hedevang (UU Roskilde), Lotte Nowack (Klostermarkskolen). Projektet har på TCR været et samarbejdsprojekt med udviklingsgruppen Almen didaktik for drenge. Fokus, formål og metoder Projektet har fokus på nye tilgange til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen. Projektet har kørt i to parallelle spor, et i 10. klasse på TCR og et i 8. klasse på Klostermarksskolen. I den deltagende 10. klasse har eleverne som led i den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) 2 udarbejdet korte film om et erhverv, de er interesseret i. Filmene er herefter indgået i præsentation og fremlæggelse for klassen. Formålet med aktiviteten er at kvalificere elevernes arbejde med OSO en, 1 En særlig linje, der er blevet til i samarbejde mellem TiendeklasseCenter Roskilde (TCR) og Roskilde Handelsskole. Eleverne får undervisning i 20 uger på TCR og 20 uger på grundforløb på Roskilde Handelsskole. Eleverne får i løbet af et år en 10. klasse-eksamen og et halvt års grundforløb, og kan herefter gennemføre det resterende grundforløb på 1½ år. 2 I den obligatoriske selvvalgte opgave skal elever i 10. klasse arbejde med et selvvalgt emne der har forbindelse til elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse. I arbejdet skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Flere elever kan arbejde sammen om opgaven (Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse). 4

5 herunder at eleverne får en større viden om det valgte erhverv og uddannelsesvejen til det. Endvidere er målet, at eleverne får konkrete færdigheder og erfaringer med brugen af digitale medier til formidling noget som også forventes at motivere og engagere drengene i arbejdet med opgaven. Planen var, at nogle af elevernes film kunne lægges ud på UU s hjemmeside og fungere som informationsmateriale til andre unge. 20:20-klassen blev udvalgt til at deltage, idet denne klasse i forvejen har fået stillet Ipads til rådighed. I den deltagende 8. klasse på Klostermarksskolen har eleverne skullet tage fotos og producere korte film i forbindelse med deres besøg på ungdomsuddannelserne. Filmene er herefter blevet præsenteret for klassen. Formålet med aktiviteten er at eleverne får et større udbytte af introduktionsforløbene til ungdomsuddannelserne. Dette skal dels ske ved at de enkelte elever forpligter sig på at sætte sig grundigt ind i uddannelserne med henblik på formidling til resten af holdet, dels ved at billed- og filmmediet giver muligheder for indsigt i uddannelsesmiljøet på de enkelte uddannelser, som mundtlige og skriftlige formidlingsformer ikke på samme måde kan indfange. Formålet er endvidere, at eleverne lærer at lave film med brug af programmet Moviemaker, hvilket forventes at virke engagerende på eleverne, og ikke mindst på drengene. Afvikling af aktiviteterne på TCR og Klostermarksskolen På TCR er aktiviteten blevet gennemført i forbindelse med elevernes arbejde med den obligatoriske selvvalgte opgave i uge 1-3, Eleverne lavede film, nogle i grupper og andre individuelt, om erhverv som de overvejede at uddanne sig til. På Klostermarksskolen har filmprojektet været afviklet i forbindelse med de planlagte introkurser til ungdomsuddannelserne i uge 14. Som forberedelse har der i uge 11 været introduktion til forløbet samt undervisning i Moviemaker ved gæstelærer fra Roskilde Handelsskole. Da filmmediet drillede, valgte eleverne dog at tage fotos, for derefter at sætte dem sammen til en visuel præsentation for klassen i uge 16, hvor UU-vejleder også deltog. Erfaringer og resultater: Deltagerperspektiv TCR På TCR har lærerne afholdt mundtlig evaluering med eleverne i 20:20-klassen, gennemført individuelle interview med 6 deltagere samt fokusgruppeinterview med fem af de deltagende drenge. Overordnet har eleverne været meget glade for at arbejde med film i forbindelse med OSO en. Det er der flere forskellige grunde til. En af drengene siger, at han har problemer med at stave og at arbejdet med filmene giver muligheder for at udtrykke sig gennem billeder. En anden dreng fremhævede at man lærer at være kreativ, når man arbejder med film. Denne drengs film omhandlede pædagoguddannelsen og det at være mandlig pædagog, bl.a. pædofilidebattens betydning for hvorvidt mænd vælger at blive pædagoger. En dreng havde besøgt CBS og oplevede, at det var motiverende for ham at komme ud på stedet og mærke stemningen og at det gjorde ham afklaret i forhold til, at det var der han ville ind. Eleverne var enige om, at filmene gjorde fremlæggelserne i klassen mere levende og at de fik et større udbytte end hvis det havde været almindelige fremlæggelser, fordi billeder huskes bedre end tale. Skulle de vælge mellem at skrive rapport og lave film, ville de vælge filmen som form. I interviewet med drengegruppen efterspurgte de i det hele taget mindre tavleundervisning og mere gruppearbejde og 5

6 valgfrie aktiviteter, gerne også uden for skolen. På spørgsmål om, hvad der skal til for at drenge får en uddannelse fremhævede gruppen kreativitet, afveksling og fysisk aktivitet i undervisningen som noget der virkede motiverende på dem. Eleverne havde en del forslag til, hvordan forløbet kunne forbedres, især hvad angår kvaliteten af filmene, som de var enige om kunne blive bedre. Eleverne havde erfaret, at det er vigtigt at lave et Storyboard for at få mere ide og struktur på filmenes brug af billeder og lyd, herunder at få skrevet speak ned på forhånd. Endvidere foreslog de at give feedback på hinandens film undervejs i processen. Erfaringer og resultater: Lærer- og vejlederperspektiv TCR Lærerne på TCR og den tilknyttede UU-vejleder vurderer aktivitetens koncept og indhold meget positivt. For det første fremhæves det engagement og positive energi, som eleverne gik til opgaven med. Det sociale aspekt i at arbejde sammen i grupper om filmene, er noget der har stor betydning for eleverne og ikke mindst drengene. For det andet fremhæver lærerne, at arbejdet med det visuelle medie opleves meget meningsfuldt for eleverne. Det er en udtryksform, som eleverne i forvejen er vante med og som der derfor er gode forudsætninger for at gøre brug af i lære- og formidlingsprocesser. Desuden har det at eleverne har skullet lave film, tvunget dem til fysisk at tage ud til uddannelsesstederne og opleve stemningen der, fremfor kun at søge viden på hjemmesider. Lærerne har oplevet, at eleverne i forløbet har haft stort ejerskab til deres proces. De udfordringer der har været i forhold til aktiviteten har handlet om det tekniske i forhold til det at fremstille film. Kvaliteten af filmene som film var ikke høj nok, og ingen af filmene blev fundet gode nok til at ligge på UU s hjemmeside, som først planlagt. I fremtidige forløb vil det derfor være nødvendigt at man tidligere går i gang med at undervise eleverne i filmproduktion og at eleverne holdes mere i hånden i selve processen. En oplagt mulighed vil være at inddrage en gruppe af eleverne i selve planlægningen af forløbet, fordi flere har stor viden om brug af digitale medier, lyd, programmer, mm. Dette kan yderligere bidrage til elevernes ejerskab og højne den tekniske kvalitet af filmene. Filmprojektet har i øvrigt udgjort en konkret anledning til samarbejde mellem lærere og UU-vejleder om elevernes arbejde med OSO en, hvilket vurderes positivt og fremmede for elevernes studievalg. Opsamlende vurdering af filmprojekt på TCR Både elever, lærere og UU-vejleder vurderer overordnet aktiviteten som værende positiv og med udviklingspotentiale. Set i forhold til eksisterende indsigter om mange drenges præferencer for digitale medier, aktivitetspræget og udgående undervisning, må arbejdet med film i forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave siges at indfri disse behov behov som ligeledes findes blandt pigerne. Overordnet kan aktiviteten siges at have potentiale i forhold til at styrke elevernes motivation og engagement, hvilket i sig selv er fremmende for læring (Illeris 2007) og dermed for afklaringsprocesser i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvalg i 10. klasse. Den undersøgende tilgang, som arbejdet med film indebærer, betyder at eleverne tilskyndes til at gå ud og undersøge uddannelser og erhverv i virkeligheden. Eleverne kan herved få et mere realistisk billede af uddannelsesmiljøer, optagelseskrav og muligheder. Et andet vigtigt element ved brugen af film er det potentiale for videndeling eleverne imellem, der ligger i at eleverne viser deres film for hinanden - eleverne fremhævede selv, at de fik mere ud af at se hinandens film end af almindelige fremlæggelser. Filmene gør det potentielt muligt for 6

7 eleverne at få udvidet deres valg-horisont i forhold til uddannelser og erhverv, de ikke selv havde overvejet i første omgang. De oplevede udfordringer med det tekniske og færdighedsmæssige i arbejdet med filmmediet, vurderer lærerne vil kunne løses didaktisk i kommende forløb. De indhøstede erfaringer betyder, at der tidligere, og meget gerne i samarbejde med eleverne, bør arbejdes med forberedelse af forløbet, og at udstyr og it-programmer skal være på plads, inden forløbet går i gang. Hvad angår samarbejde mellem lærere i 10. klasse og UU-vejleder om forløbet kan dette med fordel videreudvikles, da erfaringerne fra projektet tyder på et potentiale i dette. Erfaringer og resultater: Deltagerperspektiv Klostermarksskolen På Klostermarksskolen foretog en lærer fra TCR interview med fire drenge fra den deltagende 8. klasse. Interviewet handlede om elevernes praktik og besøg på ungdomsuddannelserne og deres arbejde med at bearbejde erfaringer fra det. Drengene oplevede alle, at deres besøg på ungdomsuddannelserne blev lettere at formidle med billeder. Alle fire følte at billederne gav en ekstra information, omend det var en ekstra opgave/lektie undervejs i introdagene. Drengene gav udtryk for at billederne kunne bygge bro mellem deres erfaringer i praktik og på introdagene. Erfaringer og resultater: Lærerperspektiv Klostermarksskolen Læreren vurderer at formidling af oplevelser via billeder og film fungerer langt bedre end med plancher, som man plejer at bruge, og drengene har været gode til at arbejde med billeder og lyd. Elevernes arbejde med film har betydet en ekstra refleksion over besøgene, dels i arbejdet med at fremstille præsentationen, dels gennem de fælles diskussioner der opstod i klassen ved visningen. Hun mener, at eleverne herigennem også har fået inspiration til uddannelsessteder, de kan besøge i forbindelse med brobygning i 9. klasse. Opsamlende vurdering - filmprojekt på Klostermarksskolen Som på TCR viser det sig, at elevernes arbejde med filmmediet som led i UEA-orienteringen kræver en introduktion til det tekniske og det at arbejde med film. Men overordnet er konklusionen, lige som for projektet på TCR, at eleverne viser stort engagement i formidlingen af deres oplevelser og at der sker en fælles læring ved at erfaringer deles via film. Evaluering og anbefalinger filmprojekt på TCR og Klostermarksskolen På baggrund af ovenstående anbefales det, at filmprojektet fortsættes på TCR og Klostermarksskolen. Projektet har desuden potentiale til spredning til brug i UEA-orienteringen i andre 8. klasser og til elevernes arbejde med OSO en i de øvrige af kommunens 10. klasser. 7

8 3.2 Det er Min Fremtid Målgruppe Elever i 8. klasse Deltagere Birthe Black (UU Roskilde), Bill Linnane (Roskilde Teknisk Skole/HTX), Kim Holst (Roskilde Teknisk Skole/BYG) Fokus, formål og metoder Projektet har til formål at styrke elever i folkeskolen i deres valg af ungdomsuddannelse via udvikling af et nyt koncept for UEA-orientering i 8. klasse. Baggrunden for projektet er erfaringer med, at en gruppe af elever har ganske svært ved at mobilisere energi og interesse omkring deres uddannelsesvalg, er dårligt orienterede om sammenhænge mellem uddannelse og erhvervsmuligheder samt savner indblik i egne ønsker og ressourcer. Projektet sigter overordnet mod at øge de enkelte elevers bevidsthed omkring forholdet mellem egne interesser og ressourcer på den ene side, og mulige erhvervs- og uddannelsesveje på den anden. På et mere langsigtet plan er det projektets mål at eleverne bliver mere proaktive i egne valgprocesser og at omvalg og frafald fra ungdomsuddannelserne minimeres. I projektets indledende fase er der arbejdet med videns- og erfaringsopsamling med særligt fokus på omvælgere og unge der er usikre på uddannelses- og erhvervsvalg. I denne afdækningsproces er der indhentet viden via a) interviews fra færdige studenter der har valgt om i løbet af deres studiekarriere, b) observationer af omvalgssamtaler, c)interviews med studievejleder og d) samtaler med SSP/politiet i Jyllinge e) interview og observationer af projektuge på Østervangsskolen. Erfaringer og resultater fra udviklingsfasen: Lærer- og vejleder- og elevperspektiver I forhold til udvikling af konceptet trækker projektet på inspiration og erfaringer fra Design to Improve Life ; et projekt der de senere år har kørt på Østervangskolen i Roskilde. Her har elever i 8. klasse arbejdet med at opfinde og producere noget, som kan løse et problem eller behov, de har i deres hverdag. Eleverne har i projektgrupper arbejdet med problemformulering, brainstorming, konkretisering af ideer, udvikling af skitser og konkrete løsninger og produkter. Dette er foregået i et samarbejde med 8

9 Roskilde Tekniske Skole og UCR Slagteriskolen. I første fase af nærværende projektgruppes arbejde har deltagerne foretaget en erfaringsopsamling og analyse af Design to Improve Life-projektet via observationer og interview med deltagende elever, lærere og UU-vejleder. Erfaringsopsamlingen tyder på, at der er et potentiale i denne tilgang. I et interview siger en gruppe drenge, at det bedste ved Design to Improve Life har været samarbejdet i gruppen omkring noget man selv har valgt, og at de har lavet et godt produkt der kan bruges; Man laver også stile i skolen, men dem smider vi ud. På nuværende tidspunkt består Det er Min Fremtid i et koncept for UEA-orienteringen i grundskolen, der er planlagt til at blive afviklet på 8. klasserne på Jyllings skole. Med inspiration fra ovennævnte Design to Improve Life går konceptet ud på at tilrettelægge en UEA-temauge, hvor eleverne arbejder med problemløsning i relation til aktuelle udfordringer i den virkelige verden. I denne proces samarbejder 8. klassernes elever og lærere med udvalgte elever og lærere på en række af kommunens/regionens ungdomsuddannelser. Tanken er, at 8. klasses eleverne herigennem får indsigt i forskellige uddannelsers faglige og praktiske tilgange og hvordan de kan udnyttes til at løse konkrete behov og problemstillinger. Frem for alene at orientere om ungdomsuddannelse, vil UEA-orienteringen her tilbyde eleverne en erfaringsbaseret, problemorienteret og direkte kontakt med uddannelserne, deres miljøer, fagområder og konkrete lærere og elever. Teoretisk er projektet inspireret af teori om social læring og læring i praksisfællesskaber (bl.a. Wenger 1998). Evaluering og anbefalinger - Det er Min Fremtid Projektet bygger på en grundig afdækning af problematikken omkring usikre og uafklarede elever og har udviklet et koncept, der didaktisk er nytænkende i forhold til UEA-orienteringen. Med inspirationen fra social læringsteori, der bryder med forestillinger om læring (og i denne sammenhæng valg ), som en individuel, kognitiv proces, åbnes mulighed for andre typer af erfaringer der kan tænkes at gøre UEAorienteringen mere meningsfuld og brugbar, ikke mindst for drengene. Den netværksdannelse mellem skole og uddannelsessteder der finder sted, vil endvidere være betydningsfuld for samarbejdet mellem institutionerne omkring de unge. Da konceptet grundet lockouten ikke har været afprøvet i indeværende fase, anbefales det, at Det er Min Fremtid i spredningsfasen afprøves i 8. klasserne på Jyllinge skole. På længere sigt vil projektet formodentlig have spredningspotentiale til de øvrige af kommunens 8. klasser. 9

10 3.3 Det aktive valg Målgruppe Elever i 8. klasse, herunder socialt udsatte og uddannelsessvage drenge. Deltagere Lotte Nowack (Klostermarksskolen), Lone Bruus (UU Roskilde), Lennart Børsting (TCR) Fokus, formål og metoder Projektet har til formål at udvikle en ny didaktisk tilgang til UEA-orientering og vejledning i et samarbejde mellem klasselærer og UU-vejleder. Målet er via konceptet at øge målgruppens motivation og interesse for et aktivt valg af ungdomsuddannelse. Tilgangen der arbejdes med, udvikles på baggrund af erfaringer med og inspiration fra pædagogiske tilgange med fokus på læring i fællesskaber og selvledelse. Via bevidstgørelse og visning af en struktur for, hvordan man kan arbejde sig hen imod et valg, er ideen at styrke elevernes selvindsigt, evne til aktivt at træffe beslutninger og forfølge et mål. Baggrunden for projektet er læreres og vejleders erfaringer med, at det for nogle elever er svært at mobilisere interesse og engagement i UEA-orienteringen og i valg af ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv. Særligt en gruppe af drenge opleves at være usikre på uddannelsesvalg ifølge vejleder og lærer vil mange drenge have godt af et 10. år i folkeskolen inden start på ungdomsuddannelse. Afvikling af aktiviteten Aktiviteten har været afviklet i samarbejde mellem UU-vejleder og klasselærer fra december 2012, hvor eleverne i 8. m havde tre dages undervisning om 7 gode vaner og arbejdede med fremtidsdrømme, kompetencer mm. 3 I maj måned arbejdede eleverne, med inspiration fra 7 gode vaner og Cooperative 3 I Roskilde kommune er det UU-vejlederne der varetager UEA-orienteringen, men i projektet Det aktive valg har klasselærer og UU-vejleder samarbejdet om forløbet. 10

11 Learning, sammen i grupper om at formulere og forklare ideer til valg af uddannelse for hinanden. Grundet lockouten i april måned, blev dette forløb kortere end først planlagt. Klasselærer var observatør og Bill Linnane fra HTX var til stede og dokumenterede aktiviteten med billeder, som projektteamet efterfølgende har inddraget i evalueringen af forløbet. Erfaringer og resultater: Elevperspektiv En gruppe af drenge gav udtryk for, at det var en god ide at arbejde i grupper hvor de skulle fortælle hinanden om, hvordan de var kommet frem til deres valg. Projektteamets har i analysen af fotodokumentationen fundet, at der var mange tegn på engagement fra eleverne i forløbet. Specifikt viser billedmaterialet, at eleverne er koncentrerede om opgaven, er deltagende og lægger energi i arbejdet. Erfaringer og resultater: Lærer- og vejlederperspektiv Erfaringerne fra projektet tyder på, at den særlige didaktiske tilgang til UEA-orienteringen som der arbejdes med, udgør et godt redskab for eleverne, ikke mindst elever fra uddannelsessvage miljøer. Den bevidstgørelse, som ligger i at overveje fremtiden og de mulige veje de kan gå for at opnå et mål, er med til at styrke eleverne i at de selv pro-aktivt kan være med til at påvirke egen fremtid. Inspirationen fra 7 gode vaner udgør en konkret struktur for, hvordan man kan gribe valgprocessen an en værktøjskasse som gør det synligt for eleverne hvad der konkret skal til for at komme frem til en beslutning. Den didaktiske inspiration fra Cooperative Learning betyder, at eleverne også bevidstgøres ved at høre om hinandens valg og overvejelser i gruppeprocesserne. Forløbet blev grundet lockouten mere komprimeret end oprindelig planlagt. Ifølge projektgruppen er der behov for, at man i kommende UEA-forløb får udvidet forløbet tids- og indholdsmæssigt, hvilket de indhøstede erfaringer og det materiale der er udarbejdet, giver et godt grundlag for. En anden vigtig erfaring fra projektet er, at der via samarbejdet mellem UU-vejleder og klasselærer skabes synergi, der kommer eleverne til gode og kvalificerer vejledningsindsatsen. Klasselærerens kendskab til eleverne er vigtig for vejlederen, der omvendt bidrager med stor viden om uddannelsesområdet. For eleverne betyder samarbejdet en oplevelse af kontinuitet og tryghed. Evaluering og anbefalinger - Det aktive valg På baggrund af de indhøstede erfaringer med aktiviteten vurderes det, at den har potentiale til at fremme en mere aktiv og reflekteret valgproces hos eleverne, der særligt kan komme uafklarede elever til gode. Den videndeling, der ligger i gruppeorganiserede proces hvor eleverne lytter til hinandens overvejelser og begrundelser for valg, kan tænkes at støtte særligt de usikre elever. Forskning i vejledning peger på, at organisering af vejledning i grupper hvor andres erfaringer udnyttes som en ressource, kan fremme afklaring (Thomsen 2009). Her åbnes mulighed for erfaringer af, at andre også 11

12 kan være i tvivl og usikre eller omvendt har klare billeder af fremtidsønsker. Endvidere synes inspirationen fra 7 gode vaner at kunne fungere som et brugbart redskab til at få struktur på valg- og beslutningsprocesser. En styrke ved projektet er endvidere samarbejdet mellem UU-vejleder og klasselærer, der skaber synergi i UEA-arbejdet med eleverne. Det anbefales, at projektet videreføres i spredningsfasen. Da projektet grundet lockouten har været afviklet som et afkortet forløb, anbefales der i første omgang spredning til Klostermarksskolens øvrige 8. klasser. Eventuelt kan inddrages 8. klasser på Lynghøjskolen, hvor der findes erfaringer og kompetencer i forhold til arbejdet med 7 gode vaner. Projektet vurderes på længere sigt at have spredningspotentiale til UEA-orienteringsforløb på alle skoler. Det er diskuteret, hvorvidt spredning i større skala kræver efteruddannelse af lærere og UUvejledere i forhold til 7 gode vaner. Da der findes uddannede instruktører på Klostermarksskolen er en mulighed, at de underviser andre lærere. En anden model i forhold til spredning kunne være, at UUvejlederne får kursus i 7 gode vaner og cooperative learning. 3.4 Overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Målgruppe Elever i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Deltagere Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium), Leif Folke Sørensen (Himmelev Gymnasium), Trine Schwartz (Hedegårdenes skole), Jens Tang Jensen (Klostermarksskolen) Fokus, formål og metoder Projektet har fokus samarbejde om elevers overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse (STX, HF) med henblik på at sikre eleven den bedst mulige start på ungdomsuddannelsen. Baggrunden for projektet er erfaringer med, at elever med særlige problemer ikke får den støtte de har brug for ved gymnasiestart, hvilket medfører øget risiko for dårlige skolepræstationer, ringe trivsel og frafald. Årsagen til den manglende støtte er, at vejledere og lærere ikke (tidligt nok) har viden om elevernes udfordringer som fx ordblindhed, sygdom, psykiske problemer, etc. Indslusningssamtaler med alle elever afholdes i september, hvilket betyder at ansøgning om hjælpemidler til elever med ordblindhed først kan iværksættes herefter. Baggrunden er endvidere vejledernes erfaringer med, at drenge sjældnere end piger henvender sig i vejledningen og at drengene generelt har sværere ved at søge hjælp, når de har vanskeligheder. Målet er at etablere et udvidet samarbejde om gymnasiesøgende elever fra tre udvalgte skoler (Hedegårdenes skole, Klostermarksskolen, Tiendeklassecenter Roskilde) og Himmelev Gymnasium, der skal sikre den bedst mulige start for elever med forskellige former for udfordringer. 12

13 Afvikling af aktiviteten Der er etableret et udvidet samarbejde mellem på den ene side vejlederne på Himmelev Gymnasium og på den anden side lærere for afgangsklasser samt UU-vejledere på Klostermarksskolen og Hedegaardenes skole. I fællesskab har man udpeget en række opmærksomhedspunkter hos eleverne, som man finder væsentlige at formidle viden om fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det drejer sig om udfordringer af faglig, social og personlig karakter som dysleksi, særlige faglige vanskeligheder, ADHD, mobning, anoreksi, mm. Der er udformet et skema til registrering af sådanne forhold fra folkeskolernes side, og skemaet er blevet brugt som redskab i dialogen mellem lærere og vejledere på afgivende og modtagende uddannelsessted i forbindelse med fordelingsmødet i april måned. Herefter har der været afholdt møder med enkelte elever og deres forældre, fx elever med dysleksi eller andre handicaps. Planen er, at der hurtigt efter sommerferien følges op i forhold til de elever, hvor der er identificeret behov for det. Erfaringer og resultater: Elevperspektiv Idet aktiviteten i første omgang retter sig mod samarbejde om elever, og dermed ikke umiddelbart er synligt for eleverne selv, er projektets resultater ikke undersøgt og dokumenteret fra et elevperspektiv. Projektets betydning for specifikke elevers trivsel og eventuelt forbedrede muligheder for at gennemføre STX ville dog kunne vurderes ved en længere projektperiode, hvor betydningen af tidlig støtte og vejledningsindsats kunne undersøges. Erfaringer og resultater: Lærer- og vejlederperspektiv Det udvidede samarbejde og kommunikation om elever i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse opleves af lærere og vejledere at indfri et udækket behov for mere specifik viden om elever med forskellige former for vanskeligheder, der potentielt udgør en barriere for et godt forløb i ungdomsuddannelsen. Vejlederne på Himmelev Gymnasium ser samarbejdet som en yderligere kvalificering af det vejlednings- og støttearbejde, de allerede udfører. De vurderer, at de oplysninger de får fra lærer/vejleder fra elevens folkeskole, er et værdifuldt grundlag for de indslusningssamtaler, der holdes 3 uger efter studiestart, og hvor erfaringen er, at man som ny elev er tilbageholdende med at tage problemer op. Den viden de får om eleverne fra folkeskolen bruges også til overvejelser over, hvorvidt forældre skal inddrages aktivt i samarbejdet om elevens uddannelsesforløb. Projektgruppens medlemmer er bevidste om, at brugen af skemaer til registrering af oplysninger om elever, er på kanten med lovgivningens regler for overdragelse af personoplysninger. Formelt set er det via elevens uddannelsesplan at relevante oplysninger skal formidles fra folkeskole til ungdomsuddannelserne, men det er gymnasievejledernes erfaring, at uddannelsesplanerne i realiteten ikke indeholder de nødvendige informationer. Når man alligevel i nærværende projekt har arbejdet med et skema som redskab, er det ud fra et ønske om at få iværksat et samarbejde om eleverne og at få afprøvet en konkret måde at få systematiseret dette samarbejde på. Projektgruppen vurderer de foreløbige resultater af projektet meget positivt og mener at det giver bedre grundlag for vejledningsindsatsen over for elever der har specifikke vanskeligheder. Gruppen ønsker at fortsætte dette samarbejde samt at få en afklaring af, hvordan man inden for lovgivningens rammer fremover kan støtte elever i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. 13

14 Evaluering og anbefalinger - Overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Behovet for, at der i ungdomsuddannelserne tilbydes en særlig og tidlig støtte og vejledning til elever med vanskeligheder, er oplagt. Projektets fokus på institutionernes samarbejde om, at elever får en god start på ungdomsuddannelse, er derfor positivt, også i forhold til DUR s målgruppe af drenge. Undersøgelser viser, at drengene gennemsnitligt får lavere karakterer i gymnasiet end pigerne (Sørensen 2010: 5) og på gymnasiet opleves det, at drengene sjældnere end pigerne henvender sig til vejlederne med deres problemer. Imidlertid har projektet en udfordring, fordi det ikke i sit nuværende design lever op til reglerne i Persondataloven, hvilket betyder, at projektet ikke kan anbefales til spredning. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan en model for samarbejde mellem folkeskole og ungdomsuddannelse kan foregå indenfor lovgivningens rammer. Det betyder, at der må arbejdes yderligere med at tilrettelægge og afprøve modellen for et udvidet samarbejde, inden projektet kan fortsætte og evt. spredes til andre institutioner. Der kan fx overvejes løsninger, hvor elever og forældre giver samtykke til udveksling af oplysninger, eller optagelsessamtaler med alle elever inden studiestart. Det vil herefter være anbefalelsesværdigt, at der eksisterer en generel model for samarbejde, der benyttes i overgangen mellem folkeskole og alle ungdomsuddannelserne. 3.5 Nye former for vejledning: Pop-up vejledning Målgruppe Elever på produktionsskole og ungdomsuddannelser Deltagere Lars Schnoor (UCR Slagteriskolen), Pernille Kent Molsen (Roskilde Produktionsskole), Inger Nørremark (RTS Vilvorde), Lis Sølvmose (RTS HTX ) Fokus, formål og metoder Projektet har fokus på at undersøge, hvad synligheden af vejlederne betyder for elevernes brug af vejledning. Formålet er, at flere elever, og særligt drenge, benytter sig af vejledning til at tale om dels uddannelsesvalg, dels faglige og sociale problemer, der kan udgøre en barriere for at gennemføre nuværende uddannelse. Der er således tale om såvel et uddannelses- og erhvervsvalgsfokus som et fastholdelsesperspektiv i vejledningen. I projektet er der blevet arbejdet med udvikling af nye vejledningsformer, der har til formål at gøre vejledningen mere synlig og tilgængelig for eleverne. Vejlederne på Vilvorde, HTX og UCR har under arbejdstitlen pop-up vejledning eksperimenteret med at flytte vejledningen ud af vejledningskontorerne og være opsøgende over for eleverne. Vejlederne på de tre uddannelsessteder har på forskellig vis arbejdet med at møde eleverne, der hvor de naturligt opholder sig i løbet af dagen. 14

15 Disse forsøg har projektgruppens medlemmer systematisk observeret og dokumenteret, herunder lavet spørgeskema til de elever der gjorde brug af vejledningen. Afvikling af aktiviteten I alt er der gennemført 6 forsøg med pop-up vejledning på de tre uddannelsessteder. På Vilvorde havde vejlederen taget opstilling ved et cafebord i kantinen med en planche: Mød din vejleder i kantinen (tidspunkt). På UCR tilbød vejlederen vejledning i elevcenteret, hvor eleverne arbejder med forskellige opgaver og mødes i pauserne, samt i kantinen. Han placerede sig skiftevis ved et cafebord og et almindeligt skrivebord, med skilte som har du spørgsmål til en vejleder?" På HTX havde vejlederen indrettet et rullebord med en skål mandariner og et skilt Dur drenge? Ja, drenge dur. Vejledning lige her, og hun placerede sig i morgentimerne de steder, hvor eleverne opholdt sig. Erfaringer og resultater: Elevperspektiv På UCR besvarede de elever, der henvendte sig til vejlederen, spørgsmål om deres oplevelser af tilbuddet. De fleste var positive over for det, en dreng svarer på spørgsmålet om, hvordan han oplevede at få vejledning i kantinen, følgende: Godt, bedre end at I er gemt væk tror mange har spørgsmål, men som ikke orker at finde vej derhen. Drenge er lidt mere stolte og tror de kan klare alting selv her ser de skiltet og man har jo altid 2 minutter til at kunne spørge. Samme elev skrev, at han ikke ville være kommet forbi vejledningen af sig selv, da han først kom i tanker om sit spørgsmål, da han så skiltet og vejlederen. På HTX var billedet, at de piger som vejlederen talte med, alligevel ville være kommet til vejledning på eget initiativ, mens dette ikke var lige så entydigt for drengenes vedkommende. Drengene kom med udtalelser som: Rigtig god ide, jeg ved ikke engang hvor vejledningen er og Man skal ikke gå ind bag en dør, det ville jeg nok ikke gøre samt Det er en rigtig god ide, da man så kommer til at tænke på spørgsmål, som man ellers ikke kommer videre med. Dette tyder på, at pop-up vejledningen i særlig grad over for drengene kan gøre vejledning til en mere tilgængelig, attraktiv og legitim mulighed for at vende uddannelsesmæssige og andre typer af spørgsmål. Som en pige på HTX formulerer det: Drenge er lukkede, så de går ikke til vejledning. På UCR var billedet dog, at 3 ud af de 4 drenge der henvendte sig, sagde at de alligevel ville være kommet i vejledningen. En dreng på UCR, der også er positiv over for pop-up vejledningen, siger at han er ligeglad med om det er ude blandt eleverne at jeg taler om personlige ting, mens en anden dreng foreslår, at man kunne gå en tur sammen med vejleder, hvis man har store problemer. Der er ikke lavet en opgørelse over, hvilke typer af temaer eleverne henvendte sig med, men udtalelserne peger på, at vejledning på steder hvor mange elever færdes kan være mindre egnet til individuelle samtaler om sociale og psykiske problemer, der af vejledere og elever omtales som personlige. En elev syntes ikke vejledning i kantinen var nogen god ide, da vejleder ikke havde computeradgang og derfor ikke på stående fod kunne give ham svar på hans spørgsmål. Erfaringer og resultater: Vejlederperspektiv De fire vejledere har registreret antallet af elevhenvendelser i forbindelse med de enkelte forsøg med pop-up vejledning for at få et billede af, hvorvidt denne form virker tiltrækkende på eleverne. Da der er tale om relativt få forsøg og antal elevhenvendelser, kan disse tal ikke bruges som grundlag for 15

16 generaliserede konklusioner om elevernes modtagelse af denne vejledningsform, men snarere pege på nogle retninger for udvikling af konceptet. Af de tre uddannelsessteder var der færrest henvendelser på UCR, hvilket både kan handle om forskelle i elevers oplevede behov for vejledning og om den konkrete organisering af vejledningen. På UCR var vejlederen til rådighed i elevcenteret, som måske især bruges af de stærkere elever til selvstændigt kan arbejde med opgaver. Endvidere lå vejledningen fra kl. 10 hvor eleverne var i gang med gruppearbejde mm. På HTX og Vilvorde var vejledningen lagt tidlig morgen fra kl. 7.30, hvor elever begynder at dukke op og spise morgenmad, og på Vilvorde igen i frokostpausen. Hvor vejlederne på UCR og Vilvorde placerede sig ved borde i elevernes nærhed, bevægede vejlederen på HTX sig rundt med sin rullevogn. Skiltet med DUR drenge og skålen med mandariner fungerede som en indgang til at eleverne kom i snak med vejlederen og derefter med forskellige spørgsmål. Vejlederne vurderer, at pop-up vejledning kan være en måde at få kontakt til en gruppe af ressourcesvage elever på, elever som ikke umiddelbart af sig selv kommer i vejledningen, og dermed som en potentiel mulighed for at støtte dem i at fortsætte i uddannelse. Vejlederne nævner, at elever som har behov for støtte, ikke nødvendigvis har faglige problemer, men også psykiske problemer, misbrugsproblemer mm. Det opleves, at mange elever føler sig stressede og er triste. Pop-up vejledning er generelt ikke det rette sted at tage samtaler om sådanne ting i, men kan være en måde at blive et kendt ansigt på og at få skabt tillid til eleverne og evt. få lavet aftaler om samtaler. I projektets pilotfase var gruppevejledning et tema, som man overvejede at arbejde med, men det har ikke indgået i nuværende projekt. Vejlederne har dog konkrete erfaringer med gruppevejledning til elever med specifikke problemstillinger, fx elever der har mistet forældre og elever der har stort fravær. Overordnet vurderer de fire vejledere projektet meget positivt og mener at der er potentiale til spredning. De mener, at virkningen af projektet skal vurderes på længere sigt, da opsøgende og åben vejledning er noget eleverne skal vænne sig til og med tiden vil gøre mere brug af. Vejlederne tilføjer, at et vigtigt resultat af projektet er det netværk der er skabt mellem dem og deres respektive uddannelsesinstitutioner. Dette har betydning for samarbejdet på tværs af institutionerne, hvor det at have ansigt på hinanden virker fremmende på kommunikationen i hverdagen. For eleverne, og drengene, betyder det, at man nu er hurtigere til at udnytte hinandens ressourcer, henvise elever til besøg hos hinanden, etc. Endvidere har samarbejdet om projektet betydet en mulighed for faglig sparring og dermed udvikling af den konkrete daglige vejledningspraksis. Evaluering og anbefalinger - Nye former for vejledning: Pop-up-vejledning Projektet anbefales til spredning til vejledningen i ungdomsuddannelserne. Desuden bør spredning til UU-vejledningen i folkeskolen overvejes, da det er her kultur og vaner omkring vejledning grundlægges. På baggrund af elevernes modtagelse af og vejledernes erfaringer med pop-up vejledning vurderes det, at denne vejledningsform har potentiale i relation til at styrke især drenges og udsatte elevers brug af vejledning. Børnerådets Ungepanel-undersøgelse viser, at en stor andel af eleverne i folkeskole og ungdomsuddannelser(mellem %) er enige eller meget enige i at vejlederen skal være mere opsøgende (Børnerådet s. 42). I forhold til spredningsmuligheder og -felter, peger undersøgelsen også i retning af et behov i Folkeskolen. Af de adspurgte elever i folkeskolen svarer omkring 1/3, at de ikke ved 16

17 om de kan komme til at tale med UU-vejlederen når de har brug for det (Børnerådet s. 39). Elevudsagnene i afsnittet ovenfor peger på, at pop-up vejledning gør vejledning til et synligt og brugbart tilbud for flere elever. Forskning i drenges og pigers strategier i ungdomsuddannelserne peger på en tendens til, at drenge har en mere uplanlagt og løs tilgang til uddannelse, mens piger i højere grad tager skolens rammer på sig (Hutters m.fl. 2013). Hvad angår overvejelser over valg af uddannelse og erhverv er drengene, i forhold til pigerne, mere ubekymrede og generelt længere tid om at erkende nødvendigheden af uddannelse (Ibid s.167). Mere opsøgende og synlige vejledningsformer, som pop-up vejledning, åbner mulighed for en tidligere og løbende dialog med drengene om udfordringer i nuværende uddannelse og overvejelser om fremtiden. Således kan pop-up vejledning på længere sigt tænkes at være med til at skabe en kultur, hvor drenge i lige så høj grad som piger, betragter det at bruge vejledning løbende gennem uddannelse som naturligt og nødvendigt. Referencer Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10.klasse: Børnerådet (2013): Børnerådets Ungepanel-rapport DUR (2012): Projektdesign for Udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering. Hutters, C. og R. Brown (2011): Hvor blev drengene af? køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet. Center for Ungdomsforskning. Hutters, C., Nielsen, M., Görlich, A. (2013): Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Center for Ungdomsforskning. Illeris, Knud (2007): Læringsteorier: Seks aktuelle forståelser. Roskilde Universitetsforlag Skarre Aasebø, Turid (2008): Kønnede kundskabsforhandlinger i klasseværelset. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 2,

18 Sørensen, Niels Ulrik (red.) (2010): Ungdomsforskning: Unge, køn og uddannelse. Årgang 9, nr. 3 og 4, Thomsen, Rie (2009): Vejledning i fællesskaber. Forlaget Studie og Erhverv Willis, Paul (1977): Learning to Labour How Working Class Kids get Working Class Jobs. Saxon House. 18