fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus"

Transkript

1 fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus

2

3 Kærlig Kommune fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus

4 Kærlig Kommune fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus 2. udgave, 3. oplag 2014 Copyright 2013 Mandag Morgen Innovation ApS Valkendorfsgade København K Tlf.: Web: Mandag Morgen Anne Kjær Skovgaard, projektchef og projektleder Liv Fisker, analytiker Clara Dawe, projektkoordinator Martin Skovbjerg Jensen, projektkoordinator Astrid Læssø Christensen, direktør Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C Tlf.: Web: Kontakt: Thune Korsager Redigering Stine Carsten Kendal, Kendal medier og kommunikation Design Anne Sofie Bendtson, Mandag Morgen Korrektur Martin Lund, Retskrivningspolitiet Fotografier Fotografier er stillet til rådighed af Aarhus Kommune Fotografiet på side 8 er taget af Niels Åge Skovbo ISBN:

5 Indhold Forord: Kærlighed og frihed 07 Læsevejledning 09 Kærlig Kommune i tal 10 Kurs mod den kærlige kommune 11 Portræt: Ekspert i at være borger Dorthe Laustsen 14 Medarbejderperspektiv: Vi skal gøre os selv arbejdsløse 16 Case: Kommune med sjæl børn, dyr og planter 22 Case: Borgermagt 24 Portræt: Vi tænker arme og ben tilbage på borgerne Marianne Nasseri 26 Borgerperspektiv: Forvent mere 28 Case: Brev fra kommunen 32 Case: Plejeboliger med sjæl, høns og hotdogs 35 Portræt: Skønhed og generøsitet Hosea Dutschke 36 Lederperspektiv: En leder at varme sig ved 38 Portræt: Direktør med det lange lys på Niels Højberg 44 Teknologiperspektiv: Frihedsteknologi 46 Case: Eksperimentarium for velfærdsteknologi 50 Portræt: Forpligtet til fællesskabet Jacob Bundsgaard 52

6 Hvordan er debatoplægget blevet til? Dette debatoplæg er skrevet af Mandag Morgen på opdrag af Aarhus Kommune. Aarhus Kommune og Mandag Morgen samarbejder, fordi vi mener, at der er behov for en grundlæggende debat om, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal se ud. Mandag Morgen har fulgt området i mange år, og sætter det på dagsordenen ved at vise konkrete eksempler på, hvordan nytænkning kan føre til bedre velfærd. I Aarhus Kommune er man i gang med grundlæggende at gentænke velfærden. Ambitionerne er høje og ønsket er at skabe en kærlig kommune, hvor borgerne har mere magt, og hvor velfærden bliver skabt i fællesskaber. Kærlig Kommune forstår vi som det potentielle fællesskab, der findes og udvikles, når mennesker lever, bor og arbejder sammen. Det er hele det mangfoldige fællesskab og potentiale for kærlige relationer, vi har som naboer og kollegaer, i foreningslivet, på byens plejehjem og i det nærsamfund, vi kalder Aarhus. Vores bud på den Kærlige Kommune, som du kan læse her, bygger på, hvordan de medarbejdere i kommunen kan understøtte aarhusianere i at udvikle et bysamfund, hvor alle tager ansvar, hjælper og interesserer sig for hinanden. Eksemplet fra Aarhus kan inspirere og sætte billeder på, hvordan fremtidens velfærd kan se ud. Mandag Morgen er alene ansvarlig for de redaktionelle valg og den endelige tekst. Research og interview til debatoplægget er gennemført af Mandag Morgen i maj og juni Mandag Morgen har talt med politikere, direktører, ledere og medarbejdere fra Aarhus Kommune samt borgere og organisationer i Aarhus. Personer, vi har talt med Annemarie Zacho-Broe, kontorchef, Medborgerskab og Folkesundhed Arne Petersen, formand, Brugerrådet på Lokalcenter Sønderskovhus Bente Braad Klausen, sygeplejerske, Sundhedsenheden Område Nord Birgit Mikkelsen, chefkonsulent, Velfærdsteknologisk Enhed Bjarke Østergaard, chef, HR-Kommunikation Bodil Petersen, frivillig, Lokalcenter Sønderskovhus Carol Kristensen, visitator, Visitationslinjen Dorte Carlsen, teamleder, Sundhedsenheden Område Nord Dorthe Laustsen, rådmand, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Hosea Dutschke, direktør, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Iben Brandenburg, sundhedsfaglig konsulent, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (forhenværende projektleder, Vikærgården) Inger Kirk Jordansen, specialkonsulent, Velfærdsteknologisk Enhed Ivan Kjær Lauridsen, kontorchef, Velfærdsteknologisk Enhed Jacob Bundsgaard, borgmester, Aarhus Kommune Jette Harreskov, områdechef, Område Vest Karin Storr, specialkonsulent, HR og Jura i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Kathrine Maltha, chef, Visitationen Leif Østergaard, borger, Grib Hverdagen Lene Hartig Danielsen, chef, Borgerservice Lise Kofoed, frivillig, Folkestedet Louise Koppel, implementeringsassistent, Velfærdsteknologisk Enhed Marianne Keiser, frivilligkoordinator, Område Nord Marianne Nasseri, teamleder, plejeboligerne Abildgården Merete Tonnesen, projektleder, Grib Hverdagen Mette Halkier, projektleder, Velfærdsteknologisk Enhed Morten Ilsøe, områdechef, Område Syd Niels Højberg, stadsdirektør, Aarhus Kommune Nikolaj Henningsen, leder, Strategi og Innovation Per Rasmussen, formand, Oplysningsforbundet for Senior-It Pernille Grundvad Schmidt, hjemmetræner, Område Marselisborg Peter Kaas, chefkonsulent, Folkestedet Randi Leth, visitator, Visitationslinjen Sascha Munk Petersen, SOSU-assistent, Lokalcenter Carl Blochs Gade Søren Sørensen, jurist, HR og Jura i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Thune Korsager, forvaltningschef, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Tove Jørvang, formand, Ældre Sagen i Aarhus 6 Kærlig Kommune

7 Forord Kærlighed og frihed og frihed, siger vi. Det er kerneværdier i fremtidens kommune. Du undrer dig måske over ordvalget og synes, det lyder lidt af gammel hippie. Kærlighed Men velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab. Vi må ikke forfalde til bare at yde livslang kompensation for tabte evner og forsvundne relationer. I stedet skal vi tænke rehabilitering, velfærdsteknologi og medborgerskab. Du skal støttes, indtil du kan gå selv. Du skal skubbes ud over kanten, så du finder ud af, at du godt selv kan flyve. Og når du først er på vingerne og ikke længere har brug for hjælp, kan du finde en flok og være noget for andre. Den kærlige kommune støtter, skubber og slipper fri. Rehabilitering og velfærdsteknologi sigter mod, at borgerne skal klare sig selv bedst muligt og længst muligt uden kommunal indblanding. Frihed til at børste sine egne tænder. Frihed til at leve efter sin egen døgnrytme frem for andres arbejdsrytmer. Eller bare frihed til selv at tørre sig i den bare. Medborgerskabet og kærligheden skal mobiliseres på ny. En datters eller svigersøns beretning om livet, en snak om barndommen eller om børnebørnenes skolegang kan aldrig erstattes af en samtale med en hjemmehjælper. Og et knus fra en gammel ven eller god nabo kan ikke erstattes af den nænsomme berøring fra plejepersonalet. Vi har kort sagt brug for hinanden i vores velfærdssamfund. Ikke fordi vi skal spare penge. Ikke for at nedlægge arbejdspladser. Ikke for at snuppe frivillige for næsen af de mange hårdtarbejdende foreninger. Men for mere velfærd og for mere nærhed. Det er ikke noget særligt for Aarhus. Alle landets kommuner arbejder med at lære, hvordan kommunen kan skubbe i retning af, at borgerne gør mere for sig selv, for hinanden og med hinanden. Det er en svær opgave. Hvordan kan man som kommune drive en udvikling, der dybest set slutter der, hvor der ikke længere er behov for kommunen? Svaret er ikke fundet i Aarhus, men vi er kommet tættere på de dilemmaer, diskussioner og debatter, som skal tages op. For der er behov for debat om, hvordan vi vil leve vores liv, når vi er unge, når vi får børn, og når vi bliver gamle. Det handler blandt andet om, hvilke roller vi vil spille som borgere, medborgere og medarbejdere, og om, hvilken rolle kommunen skal tage og måske især ikke tage. En debat, alle bør deltage i. Borgere, ledere, medarbejdere, organisationer og politikere i Aarhus, i landets 97 andre kommuner og på Christiansborg. Vi ønsker en bred debat om, hvordan fremtidens velfærd skal formes, og hvordan den skal opleves. Med dette oplæg vil vi gerne åbne debatten. Vi håber at høre fra jer. Niels Højberg, stadsdirektør, Aarhus Kommune Hosea Dutschke, direktør, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Astrid Læssø Christensen, direktør, Mandag Morgen Velfærd 7

8 Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 8 Kærlig Kommune

9 Læsevejledning Læsevejledning Kærlig Kommune er et oplæg til debat om, hvordan vi skaber en kommune, hvor borgerne er friere, hvor velfærd bliver skabt i fællesskaber, og hvor der er bedre plads til kærligheden. I debatoplægget finder du artikler, cases og portrætter, der sætter ord og billeder på Aarhus pejlemærker i kursen mod den kærlige kommune. Nedenfor kan du få et overblik over debatoplægget, så du kan starte der, hvor det er mest relevant for dig. ARTIKLER Den indledende artikel, Kurs mod den kærlige kommune, giver dig et overblik over Aarhus opskrift på den kærlige kommune. De øvrige artikler præsenterer forskellige perspektiver på forandringerne. I Vi skal gøre os selv arbejdsløse, Forvent mere og En leder at varme sig ved anskuer vi den kærlige kommune fra henholdsvis medarbejdernes, borgernes og ledernes vinkel, mens artiklen Frihedsteknologi sætter fokus på, hvordan velfærdsteknologi bidrager til at gøre borgerne mere frie og uafhængige. Alle artikler indledes med debatspørgsmål, der kan være med til at sætte gang i diskussionen. PORTRÆTTER Portrætterne tegner billeder af nogle af de personer, der er med til at drive forandringerne i Aarhus Kommune. Du kan møde rådmanden, teamlederen, direktøren, stadsdirektøren og borgmesteren og få deres perspektiver på den kærlige kommune. CASES Casebeskrivelserne viser glimt af, hvordan medarbejderne i Sundhed og Omsorg arbejder med at realisere visionen om den kærlige kommune. 9

10 Kærlig Kommune i tal Kærlig Kommune i tal Aarhus Kommune personer bor i Aarhus Kommune personer arbejder i Aarhus Kommune Ca personer arbejder i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (svarer til fuldtidsstillinger) Flere ældre, færre penge I 2007 var der borgere over 65 år i Aarhus Kommune. I 2012 var der I 2011 og 2012 blev der sparet 183 millioner kr. på sundheds- og omsorgsområdet. I 2013 skal der spares yderligere 66 millioner kr. Borgernes oplevelser 84 pct. er tilfredse med den personlige pleje, de får 83 pct. oplever, at de får hjælpen på et tidspunkt, der passer ind i deres døgnrytme 55 pct. oplever, at personalet støtter dem i at klare de daglige gøremål 71 pct. er tilfredse med deres velfærdsteknologiske løsninger 55 pct. deltager i aktiviteter eller samvær med familie og venner mindst en gang om ugen Kilde - Brugerundersøgelse af fritvalgsordningen, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, november Færre får hjemmehjælp Pct. borgere over 65 år, der modtager hjemmehjælp 35,0 29,3 28,6 30,0 25,5 24,6 25,0 22,1 19,4 20,0 17,9 15, I Aarhus Kommune er andelen af borgere over 65 år, der får hjemmehjælp, faldet fra 29,3 pct. i 2008 til 17,9 pct. i 2013 I 2007 blev der i gennemsnit tildelt 4,1 timers hjælp om ugen pr. hjemmehjælpsmodtager. I 2013 er det faldet til 2,9 timer om ugen I 2011 gennemførte 654 borgere et rehabiliteringsforløb i projektet "Grib Hverdagen". I 2012 var det borgere Fra 2012 er der afsat 10 millioner kr. årligt til ny velfærdsteknologi Kilde Økonomistaben, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 10 Kærlig Kommune

11 Kurs mod den kærlige kommune Kurs mod den kærlige kommune Borgerne sagde, at det vigtigste i mødet med kommunen var at blive set, hørt og forstået som mennesker og at opleve nærvær, tryghed og reel interesse fra kommunens medarbejdere. Det vigtigste for medarbejderne i kommunen var saglighed, grundighed og at overholde reglerne. Det viste resultatet af en undersøgelse blandt både borgere og medarbejdere i 2007 i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune kunne ikke leve med den slående forskel mellem borgernes og medarbejdernes syn på, hvornår kommunen gjorde det godt, fortæller Hosea Dutschke, direktør i Sundhed og Omsorg. Derfor blev undersøgelsen startskuddet til en ny strategi. Strategien har fem ledetråde. Sundhed og Omsorg skal nu give al magt til borgerne, holde borgerne væk, slippe medarbejderne fri, være sammen med borgerne og udøve ledelse med vilje. Tilsammen skal retningslinjerne føre til, at kommunen nærmer sig borgernes oplevelse af, hvad der er vigtigt i mødet. Sagt med store ord vil Hosea Dutschke og hans kollegaer gerne skabe en kommune, hvor der er plads til kærlighed. De ved dog godt, at mange andre end de kommunale chefer er med til at bestemme, om den mission lykkes. En ny slags kommune kan kun bygges op, hvis der er opbakning fra lovgiverne på Christiansborg, fra politikerne i Aarhus, fra ledere og medarbejdere i kommunen og fra deres fagforeninger. Og så skal der selvfølgelig være støtte at hente hos de borgere, der bor i Aarhus og er i berøring med Sundhed og Omsorg, og hos deres pårørende. Opgaven er altså ikke let. Men den skal løses, siger stadsdirektør for Aarhus Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen, Niels Højberg. Vi bliver nødt til at genopfinde velfærdssamfundet på en ansvarlig og ordentlig måde, der også respekterer, at det er borgerne, der udgør kommunen, siger Niels Højberg. Arbejdet er i gang i Aarhus, og der er brug for råderum fra politikerne på nationalt niveau: I kommunerne har vi et stort behov for frihed til at fortsætte den kæmpe omstilling og effektiviseringsøvelse I kommunerne har vi et stort behov for frihed til at fortsætte den kæmpe omstilling og effektiviseringsøvelse af velfærdsstaten, som vi har gang i. Niels Højberg af velfærdsstaten, som vi har gang i, siger Niels Højberg. Men den nationale debat om velfærd gør det ikke altid nemt for kommunerne at lave forandringer. Thune Korsager, forvaltningschef i Sundhed og Omsorg, oplever, at kommunerne ofte får rollen som den grådige ulv, som bare er interesseret i at sætte tænderne i flere servicereduktioner, men som "heldigvis" er lænket af Christiansborg. Utilfredsheden kan hurtigt vokse, hvis de nye løsninger ikke suppleres af en national diskussion om, hvad velfærd er, og hvorfor det er vigtigt at kunne klare sig selv og hjælpe hinanden. Stadsdirektøren er forsigtig optimist: Dagsordenen buldrer af sted. Ikke bare i Aarhus, men også i landets øvrige kommuner. Så der er ingen tvivl om, at vi kommer til at skabe nye kommunale fællesskaber i de kommende år, siger Niels Højberg. GIV OS EN NY SERVICELOV Den gældende lovgivning på social- og sundhedsområdet er med til at lægge sten i vejen for forandringerne. Serviceloven lægger for eksempel op til, at velfærd er en service på linje med en klipning hos frisøren, som borgerne bestiller og modtager. Det skaber ifølge direktør i Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke, et forkert billede af, hvad velfærd er. Velfærd bliver skabt i fællesskaber, hvor kommunen 11

12 Kurs mod den kærlige kommune I Kina spiser de hunde, og forældrene kan sagsøge deres børn, hvis de ikke tager sig af dem. Det er nok lige i overkanten for os herhjemme, men vi skal insistere på, at vi har en forpligtelse over for hinanden. Pårørendepligten. Vi har et ansvar. Hosea Dutschke kan spille en rolle, men ikke alene. Opgaven er at give plads til, at andre kan være med til at skabe velfærden og samværet mellem mennesker. Familien er naturligvis bedre til personligt nærvær, end kommunens medarbejdere er, siger Hosea Dutschke. Det tager Serviceloven ikke højde for. Den siger, at kommen har pligt til at drage omsorg, mens de pårørende kun skal give praktisk hjælp. Hosea Dutschke vil hellere vende forpligtelserne om: Jeg vil derhen, hvor vi i kommunen er med til at skabe nogle rammer, som gør, at de pårørende har bedre overskud til at drage omsorg for et familiemedlem, der er syg. Vi kan for eksempel tilbyde familien hjælp til rengøring, græsslåning og vinduesvask. Og vi kan give medmenneskelig støtte til de pårørende. Det kan være at sidde og snakke sammen, at spise sammen eller gå en tur. Det er bedre både for kommunens budgetter og sat på spidsen for kærligheden mellem mennesker. For vi har et ansvar over for vores familiemedlemmer, mener direktøren: I Kina spiser de hunde, og forældrene kan sagsøge deres børn, hvis de ikke tager sig af dem. Det er nok lige i overkanten for os herhjemme, men vi skal insistere på, at vi har en forpligtelse over for hinanden. Pårørendepligten. Vi har et ansvar. SLÅ AUTOMATPILOTEN FRA Særligt medborgerskab og frivillighed er politisk kontroversielle temaer, hvor Aarhus savner, at de nationale politikere tager lederskab. Et eksempel på nationalt lederskab er den britiske premierminister, David Cameron, der siden 2010 har udfoldet sin vision om Big Society, der skal inddrage flere borgere i samfundsopgaverne, fortæller forvaltningschef Thune Korsager. Man kan altid diskutere indholdet og strategien, men premierministeren har været retningsangivende og insisterende, og har taget de tæsk, som man får, når man sætter sig for at lave radikale forandringer. Skal man flytte et folk, kræver det lederskab, og det savner vi. Thune Korsager efterlyser konstruktive tilgange og løsninger fra beslutningstagerne inde bag murene på Borgen, hvor berøringsangsten lurer. Når vi taler medborgerskab, så kræver det et opgør med en mentalitet om, at den offentlige sektor er et forsikringsselskab, som skal kompensere borgerne for tab af kærlighed og nære relationer. Den offentlige sektor kan aldrig erstatte nærheden fra familie og venner, men ramaskrig om tab af arbejdspladser og udhuling af velfærdsstaten synes af overdøve hele diskussionen, siger Thune Korsager. Politikerne skal slå automatpiloten fra, lyder opfordringen fra forvaltningschefen. De skal løfte blikket fra interesseorganisationernes og fagforeningernes snævre interesser til samfundets interesser på langt sigt. Vi får på puklen af fagforeningerne og interesseorganisationerne med det samme, når vi for eksempel inviterer frivillige ind på vores plejehjem. Der kunne vi godt bruge noget opbakning fra Christiansborg og et andet fokus i den nationale debat, siger Thune Korsager. UNDSKYLD VI RODER For medarbejderne i Sundhed og Omsorg betyder den nye strategi ændringer i jobbeskrivelsen. De skal ikke længere vaske borgerens hår eller skrælle hendes kartofler, men i stedet træne med hende, så hun kan selv. Skiftet til fokus på mere selvhjulpne borgere involverer også de nyeste teknologiske hjælpemidler. Medarbejderne er bindeleddet, når den selvbetjente loftlift, fullservicetoilettet eller spisearmen skal give mere frihed i det daglige for borgerne. Læs mere i artiklen Frihedsteknologi. Nogle medarbejdere skal tage brydegreb med deres omsorgsgen for at holde op med at gøre ting for borgerne og i stedet hjælpe dem med at gøre det selv. Dertil kommer, at de nye rutiner kan være besværlige i starten. Men den tid og de kræfter, som medarbejderne bruger i omstillingen, skal tænkes som en investering i, at borgene har energi til at gøre mere. Derfor er en af de nye opgaver for medarbejderne at blive gode til at finde mål sammen med borgerne. Er borgerens første mål, at han gerne vil tilbage til at kunne sove i dobbeltsengen med konen frem for i hospitalssengen, eller handler det om, at han vil kunne gå en tur? 12 Kærlig Kommune

13 Kurs mod den kærlige kommune Medarbejdernes tid som robotter med minuttal for alting er forbi med den nye strategi. Tre minutter til barbering og syv minutter til støvsugning hører fortiden til. De nye frihedsgrader til medarbejderne gør ikke altid mødet med borgeren let. Det stiller for eksempel store krav til medarbejdernes kommunikationsevner, når barriererne for, at borgeren selv kan dosere sin medicin, skal findes. Læs mere i artiklen Vi skal gøre os selv arbejdsløse. Den nye måde at arbejde på er også en udfordring til lederne, som er opdraget til at skulle styre og afrapportere med standarder og tidsskemaer. Når SOSU-hjælperen selv skal vurdere, hvor det er vigtigst at tage fat, for at borgeren selv gør rent om et halvt år, mister excel-arket sin magt. Og når medarbejderne skal komme på arbejde med hele deres personlighed, kan indsatsen ikke standardiseres. Læs mere i artiklen En leder at varme sig ved. Strategien med de fem ledetråde inviterer til at blive skældt ud, jublet over og diskuteret. Ledetrådene skal sætte målene for det daglige arbejde på spidsen og dermed få medarbejderne med i debatten om, hvad kerneopgaverne er. Og de har skabt både debat og vrede. Blandt andet hev medarbejderne ledetrådene frem i en demonstration foran Rådhuset. Men det bekymrer ikke direktøren. Det betyder jo både, at vores medarbejdere er dybt engagerede, og at de havde forholdt sig til vores nye strategi, fortæller Hosea Dutschke begejstret. BORGERNE FÅR MERE PLADS For nogle borgere føles den nye måde at arbejde på, som om kommunens medarbejdere trækker sig væk og ikke længere vil hjælpe. Der er frygt for, at den gode relation til SOSU-hjælperen bliver erstattet af en maskine. Men det store mål er, at arbejdet i Sundhed og Omsorg, hvad enten man er leder, medarbejder, frivillig eller borger, giver bedre plads til kærligheden. Det kan være i helt konkret forstand, når frivillige i cafeen på lokalcentret inviterer til singleaften. Men også i overført forstand, når der er tough love i genoptræningen. Nogle gange handler det bare om, at kommunen ikke skal stå i vejen for forhold mellem mennesker. Kommunerne har arbejdet benhårdt på at professionalisere en masse relationer. Resultatet er blevet, at når min mor kommer på plejehjem, så tænker jeg: Okay, så har de styr på, at hun har det godt. Jeg bliver overflødig som søn. Det er selvfølgelig fuldstændig forkert, men det er sådan, det har virket, siger Hosea Dutschke. Han er bekymret for, at når der ikke er behov for, at vi LEDETRÅDENE KORT FORTALT Sundhed og Omsorgs strategi Ledetråde til et bedre liv så dagens lys i For at gøre strategien til virkelighed blandt medarbejderne blev fire ledetråde sendt ud til alle teamledere i lokalområderne. Hver ledetråd var skrevet på små kort, der lige kunne være i lommen. Så var ledetrådene nemme at hive frem i dagligdagen. Teamlederne fik til opgave at dele kortene ud til medarbejderne og sætte gang i en dialog om ledetrådene. I 2012 blev ledetrådene version 2.0 lanceret, nu med en femte ledetråd om ledelse. Den femte ledetråd skulle sætte fokus på, hvilke kvaliteter det kræver af lederen at skabe de forandringer, som de fire andre ledetråde udstikker. Samtidig blev der udnævnt ni ledetrådsagenter, en fra hvert lokalområde, der skulle være med til at understøtte, at ledetrådene fik liv ude i lokalområderne. Ledetrådsagenterne rejser fortsat rundt til forskellige teams i Sundhed og Omsorg og tilbringer 4-5 uger sammen med teamleder og medarbejdere. Ved at tage ledetrådene op i konkrete sager og problemstillinger med teamledere og medarbejdere, skal ledetrådsagenterne sikre, at strategien bliver praktiseret i hverdagen i mødet med borgerne. De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk... fordi de gerne vil klare sig selv. Al magt til borgerne... fordi det er dem, vi er her for. Vi er sammen med borgerne... fordi det er i mødet med borgeren, at den gode omsorg skabes. Ledelse med vilje... fordi succes afhænger af god ledelse. Slip medarbejderne fri... fordi arbejdsglæde og nytænkning forudsætter frihedsgrader og faglighed. Se også hjælper vores gamle forældre med at skovle sne, ja, så kommer vi slet ikke på besøg, men nøjes med et opkald. Vi har kørt de personlige og kærlige relationer ud på et sidespor uden at ville det, siger Hosea Dutschke. Direktøren er i stedet fortaler for, at kommunen skal slippe borgerne løs til at hjælpe hinanden. Det kan være som frivillige på ældrecentrene, som besøgsvenner, i spiseklubber eller som motionister i fællesskab. Læs mere i artiklen Forvent mere. 13

14 Xxxxxxxx Xxxxxxxxx DORTHE LAUSTSEN Nu: Rådmand i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg siden Før: I Aarhus Byråd for SF og igen siden Fagkonsulent i Aarhus Kommunes børne- og ungeafdeling og daginstitutionsleder i 34 år. Uddannet pædagog, konsulent og BA i pædagogik. Desuden: Blev i juli 2012 alvorligt kvæstet i en trafikulykke og er lam fra brystet og ned. Vendte tilbage til jobbet som rådmand ni måneder efter ulykken. 14 Kærlig Kommune

15 Portræt Dorthe Laustsen Ekspert i at være borger galt skulle være, så er det en gave, at jeg er et sted, hvor jeg kan bruge mine erfaringer. Når Sådan siger rådmand for Sundhed og Omsorg Dorthe Laustsen om den trafikulykke, der i juli 2012 nær kostede hende livet og lammede hende fra brystet og ned. Nu er hun tilbage på Rådhuset og trækker på de førstehåndserfaringer, hun har fået med sin egen forvaltning, når hun til hverdag får hjælp til dagligdags gøremål som personlig pleje, transport og rengøring. Selv om jeg synes, vi er gode til at have fingeren på pulsen, mærker jeg også på min egen krop, hvor vi ikke gør det godt nok. Vi er ikke dygtige nok til at anerkende, at det er borgeren og ikke fagpersonalet, der er ekspert i borgerens eget liv. Og der er flere steder i systemet, hvor hjulene godt kunne trænge til at blive smurt, mener Dorthe Laustsen. Det gælder eksempelvis, når man skal hjem fra hospitalet til den kommunale hjemmepleje. Men det gælder også, når der er vagtskifte hos dem, der hjælper én derhjemme. Så sent som i sidste uge oplevede jeg, at der gik ged i den en meget tidlig morgen, hvor jeg skulle på hospitalet. Aftalen var, at nattevagten skulle hjælpe mig i bad, så jeg var klar kl. 6. I stedet kom dagvagten, som havde alt for travlt til at kunne nå det, og derfor blev det helt unødvendigt en meget hektisk morgen. Sig mig engang, snakker I ikke sammen? måtte jeg jo spørge dem. I mit job duer det altså bare ikke. Den slags oplevelser kommer med på arbejde, og det giver politikeren et mere kvalificeret udgangspunkt for at udvikle den hjælp, hun selv og mange andre aarhusianere får fra kommunen. Men dobbeltrollen giver også af og til anledning til et grin sammen med de medarbejdere, som kommer i hendes hjem. Hvis noget går galt, så joker vi nogle gange med, at jeg må tage det op med den ansvarlige rådmand. Der er også nogle, der benytter sig af muligheden til at give mig et praj om, hvad jeg burde tage op politisk, fortæller Dorthe Laustsen. MAN LUSKER IKKE UD AD BAGDØREN Præcis ni måneder efter ulykken var Dorthe Laustsen tilbage på Rådhuset. Med enkelte års undtagelser har hun haft sin daglige gang på Rådhuset siden Meget hurtigt efter ulykken sagde jeg det højt, at det var min ambition at komme tilbage. Jeg var ikke klar til at afslutte min tid på Rådhuset. Jeg synes stadig, jeg har noget at bidrage med. Det er i samarbejdet med direktør Hosea Dutschke, at rådmandens og byrådets politik skal føres ud i livet. Og de to er rigtig gode til at spille bold op ad hinanden, vurderer Dorthe Laustsen. Måske netop fordi de er forskellige, er samarbejdet inspirerende. Hosea er den sprudlende og lidt hurtige. Jeg er den, der lige tænker sagen igennem en ekstra gang, inden jeg reagerer. Det er min styrke. Jeg eksploderer aldrig. Jeg tror, folk oplever, at jeg tænker over de ting, de kommer med. Og når jeg melder noget ud, så ved man, at det ikke er fundet på til lejligheden. JEG VIL (KUNNE) SELV Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke gider være sur over det her. Så bliver man bare grim at se på, siger rådmanden med henvisning til sin ulykke. Herfra handler det om at få hverdagen, arbejdet og hjemmet til at fungere på en ny måde. Fremtiden byder på en udskiftning af det treplanshus, Dorthe Laustsen boede i med sin mand før ulykken. Lige nu er det nye etplanshus tømt for alt interiør og undergår en omfattende renovering. Indtil det bliver indflytningsklart og komplet med loftlift, hæve-sænke-borde og en hoveddør med kode frem for nøgle, bor Dorthe med sin mand i en ældrebolig. Ulykken har bekræftet Dorthe Laustsen i, at den rigtige vej frem er at uddanne borgerne til at kunne selv, frem for at gøre det for borgerne. Jeg tror faktisk, at de fleste helst vil kunne selv. Når vi skal indrette vores nye hus, er det i hvert fald vigtigt for mig, at jeg kan så meget som muligt selv. Det rummer en stor tilfredsstillelse. Den daglige kontakt med medarbejdere, som arbejder direkte med borgerne, har givet rådmanden et realitetstjek af det arbejde, som hun er med til at lave på Rådhuset. Når vi siger, at borgeren er ekspert i eget liv, skal vi forklare, hvad det betyder i det daglige arbejde. Det er blevet mere synligt for mig nu, at vi ikke altid er opmærksomme på at fortælle medarbejderne, hvad det betyder, når vi træffer beslutninger på politisk niveau, siger Dorthe Laustsen. 15

16 Debatspørgsmål Hvordan bliver medarbejderne motiverede til deres arbejde med for eksempel rehabilitering, når de principielt set afskaffer deres eget job ved at gøre det rigtig godt? Ved borgerne selv, hvilken hjælp de har brug for? Skal borgerne kunne sige "nej tak" til genoptræning og i stedet få praktisk hjælp? Kan medarbejderne altid vurdere, hvornår borgeren ikke har brug for hjælp mere? Hvordan kan medarbejderne holde fast i den forskel, deres indsats skaber for borgeren, hvis de pårørende for eksempel går mere op i, hvor mange timer indsatsen tager? Kan man forvente, at medarbejderne løfter andre og nye opgaver end dem, der i sin tid stod i deres jobopslag? 16 Kærlig Kommune

17 Medarbejderperspektiv Vi skal gøre os selv arbejdsløse Vi skal gøre os selv arbejdsløse. Målet kommer fra direktøren i Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke, der vil gentænke sundheds- og omsorgsarbejdet. I disse år bliver der flere ældre i Aarhus, og en del af dem har brug for hjælp. Men direktøren arbejder hårdt på, at de også kan klare mere og mere selv. Borgerne kan og vil gerne tage sig af deres egen sundhed. Vores mål er, at borgerne er selvhjulpne, siger Hosea Dutschke. Han ved godt, at medarbejderne måske ikke umiddelbart finder målsætningen om at gøre sig selv overflødige motiverende, og at den i første omgang kan stå i modsætning til faggruppers faglighed og interesse. Det bekræfter medarbejderne. Flere har med bekymring i stemmen sagt til mig, at det kan ende med, at der ikke er brug for os, og at vi er i gang med at save den gren over, vi sidder på. Men jeg synes faktisk, at det er fantastisk motiverende at arbejde hen imod, at vi bliver overflødige i borgerens liv. Lad dog dem, der kan selv, gøre det selv, siger Bente Braad Klausen, der arbejder som hjemmesygeplejerske i Sundhed og Omsorg. UNDGÅ LIVSLANGE RELATIONER I dag skal medarbejderne og borgerne sammen stille succeskriterier og tidsmål op for borgerens udvikling, som man arbejder målrettet efter. Det er med til at øge opmærksomheden på, at medarbejderne ikke har resten af borgerens liv til rådighed til at nå målene, og at deres hjælp gerne skal blive overflødig igen, så de kan gå videre til nye opgaver. Jeg skal helst ikke skabe en livslang relation til borgeren, men få ham eller hende på sporet igen selv. Det handler om at give borgerne vilje og evne til at klare sig selv. Det er ikke, fordi vi ikke skal være på arbejde. Tværtimod kræver det, at vi optimerer vores arbejde, så vi er bedre til at være på sidelinjen, siger Bente Braad Klausen. Hjemmetræning i at genlære almindelige færdigheder er blevet en stadig mere central del af medarbejdernes opgave. Pernille Grundvad Schmidt er hjemmetræner i lokalområde Marselisborg og arbejder med rehabilitering i Grib Hverdagen. Det er et rehabiliteringsforløb for borgere med særligt komplicerede problemer, for eksempel to diagnoser på en gang, der har svært ved at klare hverdagen. Selvfølgelig skal jeg i visse situationer, særligt når vi begynder at træne, arbejde sådan, at jeg er borgerens forlængede arm. Men min virkelige opgave er at træne borgeren op til, at jeg bliver overflødig, fortæller hun. Det kræver, at medarbejderne møder borgeren med det udgangspunkt, at vedkommende har en masse ressourcer og kan en masse selv. Det sker ikke altid i dag, hvor der kan være et stort fokus på det, der ikke fungerer. Hvis man har fokus på at finde fejl og mangler hos borgeren, så er det en fantastisk mulighed for at gøre sig selv uundværlig i borgerens liv, siger Bente Braad Klausen. MAN SKAL OBSERVERE Mange ældre borgere bliver udskrevet fra sygehuset med en besked om, at de bør få professionel hjælp til at dosere deres medicin. I dag bruger Bente Braad Klausen sin faglighed på at teste sygehusets vurdering og arbejde hen imod, at borgeren selv kommer til at dosere sin medicin. Jeg hjælper borgeren med at finde ud af, om han kan mere, end både han selv og sygehuset troede, fortæller Bente Braad Klausen. Hun fortæller, at det ofte handler om, at gøre noget, der virker kompliceret for borgeren, let. Jeg skriver et medicindoseringsskema i hånden, som jeg laminerer. Jeg har erfaret, at der er noget trygt og godt i, at jeg har skrevet det. Så forklarer jeg, at man skal dosere sin medicin mellem kl og 15.00, for der kan man få fat i sin læge, sygeplejerske eller apotek, hvis man er usikker på noget. Hvis man er usikker på hænderne, skal man hælde pillerne op sammen med sin ægtefælle eller andre, der kommer på besøg, fortæller hun. Efter den første uge med selvdosering tager sygeplejersken på besøg hos borgeren, og så taler de om de eventuelle problemer og udfordringer. Bente bliver ofte overrasket 17

18 Medarbejderperspektiv Hvem gør hvad i Sundhed og Omsorg? Områdechef Sundhed og Omsorg i Aarhus er delt op i 9 lokalområder, der hver har en områdechef. Teamleder I hvert lokalområde er der lokalcentre med plejeboliger, ældreboliger, sundhedsklinikker, aktivitetslokaler og café. Her arbejder teamlederne, der har ledelsesansvaret for hvert et team af medarbejdere. Medarbejder SOSU-hjælpere og -assistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringsassistenter og hjemmetrænere udgør størstedelen af medarbejderne i Sundhed og Omsorg. De er alle organiseret i teams på lokalcentrene. 18 Kærlig Kommune

19 Medarbejderperspektiv over, hvad der er den virkelige årsag bag en borgers begrænsninger. Det er ikke nok at tro, man kender årsagen til manglende færdigheder. Man skal vide, hvorfor borgeren ikke kan eller vil dosere sin medicin. Derfor må man teste og observere. På denne her måde opdager vi for eksempel nogle tilfælde af nedsat syn, som vi ikke var opmærksomme på, siger Bente Braad Klausen. BORGEREN KENDER DRØMMEN Når borgeren selv skal være mere med, bliver medarbejderens rolle at understøtte det, som borgeren ser som løsningen på sine udfordringer. Det betyder, at fagligheden skal bruges til at tænke kreativt, så man finder frem til de løsninger, der virker bedst for borgeren. Det er ikke mit job at sige til borgeren, hvad der er vigtigt, og hvad der kan lade sig gøre. Min opgave er at opstille realistiske delmål på vej mod borgerens store mål. Så må vi evaluere undervejs, om borgeren gør fremskridt. Jeg overtager simpelthen borgerens succeskriterier, fortæller hjemmetræner Pernille Grundvad Schmidt. Også på Visitationslinjen, hvor borgere eller pårørende ringer for at forhøre sig om muligheder for hjælp fra kommunen, er man blevet mere opmærksom på, at lytte til, hvad borgeren gerne vil. Vores succeskriterium er blevet, at borgerne føler, at de bliver hørt, fortæller Carol Kristensen, der arbejder på linjen. Jeg havde for eksempel en borger, som ville søge om at få et trehjulet el-køretøj. Jeg tænker i første omgang, at det må være en minicrosser, han mener. Men så finder vi ud af, at det han gerne vil have er en invalideknallert, som han havde set på en hjemmeside. Han var ikke så gammel, og den knallert ligner mere noget, som andre kører rundt på, så han syntes, den var mindre pinlig. Det var et hensyn, som jeg ikke havde tænkt på, at vi skulle tage, og som jeg blev opmærksom på ved at lytte til ham, siger hun. Det øgede fokus på borgerens ressourcer bliver også brugt til ikke at tale hen over hovedet på ham eller hende. Nu beder vi om at få en telefon ind til borgere, som ligger på sygehuset, så vi ikke kun taler med dem via personalet. Selv om de måske er påvirkede af indlæggelsen, skal vi høre deres perspektiv og ønsker, fortæller Carol Kristensen. Udviklingen af diagnoser og antallet af kroniske patienter skærper behovet for at lytte til borgeren. Som sygeplejerske er det for eksempel svært at holde fast i ekspertkasketten. Borgeren har ofte flere og komplekse diagnoser og ved tit selv mere om sin sygdom, end sygeplejersken gør. Derfor er det vigtigt, at jeg får forklaret borgeren, at jeg sidder med en generalistviden, og at vedkommende selv har en specialistviden. Man er jo ikke utilstrækkelig som sygeplejerske, fordi man spørger borgeren åbent til hans viden, fortæller sygeplejerske Bente Braad Klausen. FORNUFT OG FRISAT FAGLIGHED VIRKER Den nye tilgang, hvor der er plads til at eksperimentere og til at sætte borgerens behov i centrum, giver mere frihed i arbejdet. Vi skal turde mere. Nogle gange er vi for opsatte på, at vi altid skal følge reglerne til punkt og prikke, fordi vi er så bange for at få en sag på nakken. Vi må gerne vove mere en gang imellem, hvis det kan føre til, at vi kan skabe bedre løsninger for borgerne, siger Kathrine Maltha, chef for visitationen i Sundhed og Omsorg. For hende er det vigtigt, at medarbejderne bruger deres faglighed og kreativitet til at prøve ting af. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg kan være sygeplejerske med en grad af kunstnerisk frihed, siger Bente Braad Klausen. Ledetråden Slip medarbejderne fri, handler netop om at gøre op med en tilgang, hvor det personlige og friheden til at bruge sin faglighed er pillet af, fortæller direktør Hosea Dutschke. Loven om frit valg fra 2003 betød groft sagt, at man kunne vælge mellem private og offentlige tilbud. Det medførte, at vi skulle lave priser, kvalitetsstandarder og tidsintervaller på alting. Tre minutter til barbering, fem minutter til klipning osv. Vi mikro-programmerede vores medarbejdere og sendte dem ud som robotter. Der var så nogen, som udøvede civil ulydighed og brugte deres sunde fornuft. Og heldigvis for det, siger Hosea Dutschke. Vi kan ikke gøre vores arbejde med livrem og seler på. Vi skal give borgerne en form for frihed til, at vi prøver ting af sammen med dem. Jeg synes, at marginalerne har flyttet sig lidt, sådan at der er bedre plads til det, siger sygeplejerske Bente Braad Klausen. DEN SVÆRE TVÆRFAGLIGHED Medarbejderne skal arbejde mere tværfagligt for at få alle borgernes ressourcer frem i lyset. SOSU-hjælperne er f.eks. ikke blevet hørt så meget tidligere, men de har en stor og vigtig viden, som andre kan have fordel af. Det er jo dem, der er hos borgerne hver dag, siger Merete Tonnesen. Hun er projektleder på Grib Hverdagen, som blandt andet har fokus på at få samarbejdet mellem sygeplejersker, SOSU-assistenter og ergoterapeuter til at virke. Det kræver både tid, plads og respekt for forskellige typer viden. Man skal kunne 19

20 Medarbejderperspektiv tåle, at der stilles spørgsmålstegn ved ens arbejde. Andre fagligheder ser jo på det, du gør, med deres blik, fortæller Merete Tonnesen. Derfor skal medarbejderen være åben for kritik, men også kunne begrunde sin arbejdsmetode. Tværfagligheden skal være med til at sikre, at medarbejderne har vidvinklen på, når de møder borgeren. Hvis en medarbejder for eksempel er ude hos en borger for at hjælpe med at vaske op, skal hun reagere, hvis hun opdager, at borgeren har brug for nye briller. Ledetrådene i Sundhed og Omsorg giver et fælles sprog til de forskellige faggrupper, der arbejder med borgerne. Det fjerner dobbeltarbejde, at vi stoler mere på eksempelvis en ergoterapeuts vurdering, så vi ikke laver vores egen oveni. Vi ved, at alle arbejder mod det samme mål og trækker i samme retning, siger Carol Kristensen fra Visitationslinjen. Bente Braad Klausen har også brugt ledetrådene i diskussioner med både ledere og kollegaer. Nu har jeg helt konkrete værdier, jeg kan gå i byen med, når jeg skal diskutere arbejdet med en borger. Men i et tværfagligt forum kan det stadigvæk godt blive opfattet som utidig indblanding, hvis man spørger til noget, der ligger ud over ens personlige arbejdsområde, fortæller hun. Projektleder Merete Tonnesen bekræfter, at det tværfaglige samarbejde stadig giver udfordringer. Særligt i starten havde de enkelte medarbejdere meget fokus på deres egen faggruppe og kom ofte til at tænke i en slags os og dem, fortæller hun. STORE KRAV TIL KOMMUNIKATIONEN Den nye rolle i forhold til både borgerne og kollegaerne stiller store krav til medarbejdernes evne til at kommunikere. Jeg synes, det er blevet et langt mere interessant job at være sygeplejerske. Nu bliver vi jo også udfordret på dialog og kommunikation, siger Bente Braad Klausen. Som et eksempel nævner hun, at dialogen er helt central for, at hun kan finde ud af, hvorfor borgeren ikke selv er i stand til at dosere medicin. Hun oplever, at de sygeplejersker, som er stærke i kommunikation, befinder sig meget bedre med den nye type opgaver. Hun fornemmer dog også, at flere af kollegaerne føler sig utilpas med de nye krav. Jeg mener ikke, man kan klare sig i mit job uden af kunne kommunikere. Og jeg kan godt forstå, at nogen, der har været i faget i mange år, måske føler, at de bliver afkrævet noget, som de ikke har lovet nogen, at de kunne. Det krav var der jo ikke, da de begyndte at arbejde, siger hun. Det er helt uomgængeligt for medarbejderne i Sundhed og Omsorg at kommunikere med både borgere og pårørende, når sygeplejersker og andre medarbejdere overlader mere og mere til borgeren selv. De pårørende kan for eksempel sige, at nu har mine forældre betalt skat i hele livet, og de har aldrig bedt om noget. Når man så får forklaret dem, at det ikke handler om at tilbyde et lavere serviceniveau, men om at støtte til at kunne mere selv, så tager de fleste godt imod det, fortæller Carol Kristensen fra Visitationslinjen. Borgerens familie skal også have formidlet, hvad der er den bedst mulige indsats fra deres side for at hjælpe borgeren til at kunne mere selv. For eksempel måtte en af vores hjemmetrænere indkalde alle pårørende til en borger til møde, fordi hun mente, at de hjalp borgeren for meget, fortæller Merete Tonnesen. Instruksen til mandens kone og børn var, at de skulle lade ham gøre mere selv. Men det kan være svært at formidle til familiemedlemmer, der bare gerne vil hjælpe. Vi er da blevet bedre til at forklare pårørende, at vi ikke er 110 procent sikre på, at noget virker, men at vi giver det et forsøg, fordi borgeren ønsker det, siger sygeplejerske Bente Braad Klausen. Det er dog ikke helt enkelt. Vi har oplevet pårørende, der undrer sig og forventer, at der bliver gjort noget for deres gamle mor snarere end med hende. Men hvis man tager sig tid til at tale med de pårørende og forklare dem hensigten, så er de som oftest med, fortæller Merete Tonnesen. Carol Kristensen oplever også, at forståelsen i samfundet er blevet større i forhold til at give magten til borgerne og give medarbejderne en anden rolle. Jeg synes, det er blevet nemmere at forklare ideen til de pårørende. Måske fordi borgerne hører fra naboer og venner, at vi nu satser mere på at træne borgerne op. De hører ikke længere så meget om, at nu har naboen fået tildelt så og så meget hjælp. Sygehusene kender til den nye tilgang og f.eks. Grib Hverdagen, og ældrebladene har skrevet om det. Det danner alt sammen nogle ringe i vandet, som giver mere realistiske forventninger, fortæller Carol Kristensen. 20 Kærlig Kommune

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Kærlig Kommune FREMTIDENS SUNDHED OG OMSORG I AARHUS. Ældrerådsvalg mød alle kandidaterne LÆS OGSÅ NR. 5 OKTOBER 2013

Kærlig Kommune FREMTIDENS SUNDHED OG OMSORG I AARHUS. Ældrerådsvalg mød alle kandidaterne LÆS OGSÅ NR. 5 OKTOBER 2013 I N F O M A G A S I N E T Kærlig Kommune FREMTIDENS SUNDHED OG OMSORG I AARHUS NR. 5 OKTOBER 2013 LÆS OGSÅ Ældrerådsvalg mød alle kandidaterne LEDER KÆRLIG KOMMUNE 04 Kærlig kommune 34 Festugen der gik

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere