- Forskningsnettet på 20 minutter - Sikkerheden i 2011

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "- Forskningsnettet på 20 minutter - Sikkerheden i 2011"

Hanne Ebbesen
8 år siden
Visninger:

1 - Forskningsnettet på 20 minutter - Sikkerheden i 2011 Forskningsnet konferencen november Comwell Klarskovgaard Forskningsnet CERT Shehzad Ahmad, shehzad.ahmad@uni-c.dk

2 Agenda Forskningsnet CERT Vores tjenester Tal og statistikker Er der noget nyt? Vores udfordringer Sociale netværkssider og Smartphones. Cloud. Hacktivisme og Internationalt samarbejde. Hvor står vi henne? 2

3 Hvem er Forskningsnet CERT? UNI C oprettede Forskningsnet CERT i 1991 i forbindelse med en af Danmarks første hackersager. FSK-CERT har til formål at følge sikkerheden på internettet og advare om potentielle it-sikkerhedsproblemer. FSK-CERT tager imod henvendelser om sikkerhedshændelser på internettet, fra FSK, UNI C, og fra borgere og SMV. FIRST, et verdensomspændende netværk bestående af pt. 230 CERT/CSIRT teams. TF-CSIRT, APCERT og NORDUnet CERT. 3

4 Forskningsnet CERT tjenester Modtagelse af rapporter om sikkerhedshændelser. Sårbarhedsscanninger. Sårbarhedsdatabasen. Informationstjenesten. webnyheder, nyhedsbreve, advarsler, tweeds, trendrapporter, mv.) 4

5 Hvordan ser trusselsbilledet så ud? Har det været et hårdt år?

6 Hvad siger vores tal og statistikker? Rapporterede sikkerhedshændelser i 3. kvartal, er steget med over 50% Stigningen ligger i rapporter om trivielle scanninger. Stigning i inficerede websites. (med trojanske heste & phishing-sider) Sikkerhedshændelser rapporteret til Forskningsnet CERT. 6

7 Malware udviklingen Danske malware-infektioner identificeret af F-Secure i tredje kvartal i

8 En ting er tal og statistikker.. en helt anden ting er udfordringerne vi sidder med.

9 Sociale netværkssider (klassikeren er der stadig) Facebook Inficerede videoer, bannerreklamer, spam på brugerens væg. Hackede Facebook konti. Robotter som opsamler brugerinformationer. Utallige eksempler på Facebook applikationer med snask. Koobface. Den farligste af dem alle. Udsender mails til falsk Facebook side. Installerer farlige programmer på brugerens pc. Skaber botnet, keylogger til kreditkortnumre osv., Er der et problem på arbejdspladsen med sociale netværkssider, og har medarbejderne lov til at benytte dem i arbejdstiden? Selvfølgelig er der retningslinjer defineret om korrekt brug af Facebook lignende sider, ik? 9

10 Smartphones (mobile enheder) Smartphones der giver brugere mulighed for ukontrolleret installation af apps skaber problemer. Man for, tæt på, ukontrolleret adgang til virksomhedsdata, fordi man ønsker at udnytte mobiliteten Smartphonen giver. Elendig sikkerhed på Smartphonen. Pinkode, AV, kryptering osv. Smartphones er sjældent med i sikkerhedspolitikken. For Smartphones er en lige så stor trussel som ubeskyttede computere. 10

11 Eksempel på banktrojaner (Zitmo) Kilde: Trusteer

12 Cloud Vi er efterhånden ved at forstå, hvordan lovgivningen er skruet sammen, eller? Udfordingerne ligger et andet sted. Måske bruger I allerede Cloud i stor omfang, uden at vide det. På Smartphones, tablets, computeren (admin rights) osv. Man snakker videre 12

13 Hacktivisme (politisk motiverede angreb) 2011 var hacktivismens år. Wikileaks, Anonymous. Sony, Lulzsec. RSA Vi så (2010) Stuxnet og nu er lillebroderen Duqu set, som også har ramt Iran. Vi kan også blive ramt. 13

14 Internationalt samarbejde vakler Internationalt samarbejde vakler, siger de.. (London Conference on Cyberspace) Ingen aftale om int. bekæmpelse af kriminalitet. (bla. pga. lovgivningen) Er det så stor en katastrofe? Men hvad med herhjemme - kan vi tillade os at pege fingre af andre? CERT for Forskningsnettet. DK-CERT, GovCERT, PET, NITEC. ISP-samarbejdet (botnet bekæmpelse). Hostingselskaber (reaktionstiden). 14

15 Så hvad gør vi nu? måske er det ikke så kompliceret.

16 Hvad gør vi nu? - brugeren At kunne sikre sig handler om viden viden og viden: Viden om hvad der skal sikres. It-sikkerhedspolitikken kan hjælpe. Viden om hvad der skal sikres imod. Awareness. Viden om hvordan man sikrer sig. Valg af teknologier til beskyttelse. Man kan som bruger ikke tillade sig at læne sig tilbage og håbe/vente på hjælpen kommer til en. Man må også selv tage initiativ til at få viden, så man kan beskytte sig så godt som muligt mod truslerne der er derude. 16

17 Hvad gør vi nu? - virksomheden Vores væsentligste værn mod it-kriminalitet er således: samarbejde og deling af aktuel viden og erfaring (med andre i branchen). valg og fokusering af teknologi-platforme. kontinuert fokus på opdatering af sårbare systemer. uddannelse og varsling af brugerne. Sikkerhedspolitikken skal løbende være opdateret. Beredskabsplanen!!!

18 Hvad gør vi nu? på landsplan Hvem har ansvaret for beskyttelse af danskernes it-aktiver? Myndighederne (politi mm.). ISP erne (med GovCERT og DK-CERT). Virksomhederne. It-sikkerhedsbranchen. (bedre samarbejde søges) Medarbejderne ( borgerne). Hvis vi ikke samarbejder på landsplan, går det en dag voldsomt galt. Et eksempel er botnet bekæmpelse i samarbejde med ISP erne. 18

19 Et citat fra en god ven. I takt med at malware-skribenterne er blevet flere og bedre, tyder udsigterne på, at de traditionelle itsikkerhedsteknologier vil blive blandt de store tabere i kampen mod skadelig kode Peter Kruse, CSIS Security Group A/S. for selvom vi har sikkerhedssoftware installeret, så er det kun 19% af al malware der fanges af sikkerhedssoftwaren tilgængelig på markedet i dag og på Android, detekteres kun 10% af den skadelige kode på markedet af antivirus løsninger.!!! 19

20 Så med andre ord, er det ikke et spørgsmål, om man bliver ramt eller ej. Men et spørgsmål om, HVORNÅR man bliver ramt!!! Dette budskab skal, uden at komplicere det, videregives til brugerne.

21 [ Tak for opmærksomheden!] [Spørgsmål?] Shehzad Ahmad Forskningsnet CERT

Relaterede dokumenter

Trusselslandskabet lige nu. Hvor er Ulven?

Trusselslandskabet lige nu. Hvor er Ulven? DeIC konference 1. oktober 2013 DKCERT Shehzad Ahmad, Email: shehzad.ahmad@cert.dk Agenda DKCERT Hvem er vi? Tal og statistikker De sidste 12 måneder Udfordringerne