Værdier, kvalitet og omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdier, kvalitet og omstilling"

Transkript

1 DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep Indledning Tak for opfordringen til at tale om Værdier, kvalitet og omstilling i forhold til kirkegårdene. Da begravelsesvæsenet kirkegårdene blev etableret, var Danmark et stort set monoreligiøst og monokulturelt samfund. Sådan har det også været i de andre nordiske lande. I dag har både Danmark og de andre nordiske lande fået langt stærkere indslag af kulturel og religiøs mangfoldighed. Det er især i løbet af de seneste årtier, der er sket en udvikling på dette område. Og det rejser nogle spørgsmål og udfordringer i forhold til begravelsesvæsen og kirkegårde. Hvis man skal forstå og diskutere disse spørgsmål og udfordringer, er det godt at tage udgangspunkt i nogle facts om begravelse og ligbrænding, om kirkegårde og de religiøse og kulturelle forhold. Facts om danske forhold Først nogle facts om den danske lovgivning. Den siger: Lig skal begraves eller brændes. Begravelse eller urnenedsættelse skal ske på en af folkekirkens kirkegårde eller på en anden begravelsesplads, der er godkendt af kirkeministeren. Dok. nr /13

2 Loven giver to alternativer til det: o Man kan få tilladelse til at nedsætte en urne på privat grund, der dog skal have en vis størrelse. Det sker kun i meget få tilfælde. o Asken kan blive spredt over havet, hvis den afdøde har ønsket det. Der er ingen statistik over antallet, men det drejer sig formentlig om ca om året. Og så nogle facts om kirkegårde og andre begravelsespladser i Danmark: Der er ca kirkegårde i Danmark. o De fleste kirkegårde ligger omkring de gamle landsbykirker, og det er menighedsrådene, der har ansvaret for dem. o I byerne er det almindeligt, at kirkegårdene ligger adskilt fra kirkerne. I byerne er en kirkegård ofte fælles for flere sogne, og det er så disse sognes menighedsråd, som i fællesskab har ansvar for dem. o I 11 af de største byer er det kommunen, som har ansvaret for driften af kirkegårdene. Men det er fortsat folkekirkelige kirkegårde. Ud over de folkekirkelige kirkegårde er der nogle få andre kirkegårde, som tilhører kristne frimenigheder eller frikirker. Der er desuden i Københavns området en muslimsk begravelsesplads, som tilhører en sammenslutning af muslimske menigheder. Ønske om forskellige religiøse og religiøst neutrale begravelsespladser Det forhold, at begravelse og urnenedsættelse kun må ske på en kirkegård eller en anden godkendt begravelsesplads, betyder for danskerne to ting. 2

3 Det betyder for det første, at alle, der dør i Danmark har ret til at blive begravet eller få deres urne nedsat på en folkekirkelig kirkegård, uanset om de har været medlemmer af folkekirken eller ej. Det kan man kalde en positiv konsekvens. Det betyder for det andet, at alle, der dør i Danmark, er henvist til at blive begravet eller få deres urne nedsat på en folkekirkelig kirkegård. Der er jo stort set ikke andre muligheder. For langt de fleste danskere er det ikke et problem, at begravelsen eller urnenedsættelsen skal ske på en kirkegård. 79 procent af alle, der bor i Danmark, er medlemmer af folkekirken. Blandt de ældre aldersgrupper er medlemsprocenten højere. Derfor kan man også se, at ca. 87 procent af alle, der dør i Danmark, ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, hvor der medvirker en præst fra folkekirken. Men der er alligevel et stigende antal borgere i Danmark, som mener, det er et problem at være henvist til at blive begravet eller få urnen nedsat på en kirkegård. Antallet er steget i sammenhæng med udviklingen i retning af større religiøs og livssynsmæssig mangfoldighed. Der er især to grupper, som har givet udtryk for, at de har problemer med at blive begravet på en kristen kirkegård. Den ene gruppe er muslimer. Den anden gruppe er mennesker med et ateistisk eller humanistisk livssyn. 3

4 Der findes ikke noget officielt tal for, hvor mange af Danmarks indbyggere der har en muslimsk baggrund. Men det er formentlig op mod Det svar til godt 4 procent af befolkningen. I adskillige år var de fleste muslimer i Danmark mennesker, der var kommet til landet som gæstearbejdere. Hvis de døde, mens de endnu var i Danmark, ønskede både de og deres familier, at de skulle begraves i hjemlandet. Men efterhånden som de oprindelige gæstearbejdere har fået børn og børnebørn i Danmark, har de i stigende tal ønsket at blive begravet i Danmark. Desuden er der kommet flygtninge med muslimsk baggrund, som har begrænsede muligheder for at blive begravet i deres hjemland. Det har betydet et gradvist øget behov for, at der er kirkegårde eller begravelsespladser, som kan imødekomme muslimers ønsker. F.eks. ønske om at blive begravet i en retning, der vender mod Mekka i stedet for den kristne tradition for at blive begravet med ansigtet vendt mod øst. Eller ønske om at blive begravet uden kiste. Eller ønske om at kunne blive begravet et sted, der ikke er kirkeligt indviet jord. De ønsker kan naturligvis imødekommes på den muslimske begravelsesplads, der i 2007 blev etableret i Københavns området af en række muslimske menigheder. Men før denne muslimske begravelsesplads blev etableret, var der dog også på nogle kirkegårde afdelinger, som var forbeholdt begravelse af muslimer. 4

5 Der har i mange, mange år været særlige afdelinger på nogle danske kirkegårde, som er forbeholdt begravelse af jøder eller katolikker. Disse afdelinger er blevet etableret i et tæt samarbejde med Det Mosaiske Trossamfund og Den katolske kirke. Man kan sige, at det er denne gamle danske tradition for at finde en fleksibel indretning af danske kirkegårde, der nu er blevet videreført i forhold til muslimerne i Danmark. Selv om der i dag er en selvstændig muslimsk begravelsesplads i Københavns området, er der flere kirkegårde rundt om i landet, som har anlagt særlige afdelinger eller afsnit for muslimer. Disse afdelinger er etableret på grundlag af en god dialog mellem muslimske menigheder og de menighedsråd eller kommuner, der har ansvaret for kirkegårdene. Den anden befolkningsgruppe i Danmark, som giver udtryk for, at de har problemer med at blive begravet på en kirkegård, er mennesker med et ateistisk eller humanistisk livssyn. De vil, mens de lever, gerne være fri for at have noget som helst med religion at gøre. Og de vil gerne have mulighed for at kunne blive begravet eller få urnen nedsat et sted, der ikke er indviet som kirkegård. Og et sted, hvor der ikke er religiøse symboler i nærheden af deres grav. Dansk lov har i næsten 100 år givet mulighed for, at en kommune kan anlægge en begravelsesplads, der ikke bliver indviet som kirkegård. For fem 5

6 år siden blev loven ændret, så der nu også i en skov kan anlægges en uindviet begravelsesplads, der kun kan bruges til urnebegravelse. Men muligheden for at anlægge begravelsespladser, der ikke bliver indviet som kirkegårde, er indtil nu ikke blevet brugt. Efter lovændringen for fem år siden har der i nogle få kommuner været overvejelser om at etablere uindviede skovbegravelsespladser. Men det er endnu ikke blevet realiseret. Der er imidlertid fortsat enkelte steder i Danmark, hvor kommuner overvejer, om de på en eller anden måde kan imødekomme ønsker om at kunne blive begravet eller få urnen nedsat et sted, der ikke er præget eller påvirket af nogen religion. Det er derfor sandsynligt, at vi i løbet af få år vil se sådanne afdelinger eller begravelsespladser enkelte steder i Danmark. Alt i alt må man derfor sige, at det i Danmark er lykkedes på en god måde at møde de udfordringer til kirkegårde og begravelsespladser, der er fulgt med udviklingen i retning af større religiøs mangfoldighed og en voksende gruppe af mennesker, der ønsker at være fri for forbindelse med religion. Udfordringer fra den kulturelle udvikling De største udfordringer i forbindelse med danske kirkegårde i dag og i de kommende år udspringer af den kulturelle udvikling og af den demografiske udvikling. 6

7 Den kulturelle udvikling har haft og vil fortsat have flere konsekvenser i forhold til kirkegårdene. En af de meget tydelige forandringer, som den kulturelle udvikling har medført, er: Flere og flere ønsker at blive kremeret i stedet for at blive begravet i kiste. o For 25 år siden var det som gennemsnit i hele Danmark omkring 65 procent af de døde, som blev brændt. I den vestlige del af Danmark var det kun godt 50 procent. o I dag er gennemsnittet i hele Danmark, at næsten 80 procent bliver kremeret. I den vestlige del af Danmark er kremeringsprocenten steget til ca. 70. Det har meget synlige konsekvenser på kirkegårdene, efterhånden som fredningstiden for de gamle kistegrave udløber. Der opstår store "huller" i rækkerne af gravsteder. Det giver betydelige udfordringer i forhold til, hvordan man kan ændre og tilpasse kirkegårdenes anlæg og udseende. En anden af de meget tydelige forandringer, som den kulturelle udvikling har medført er: Danskerne er blevet mere og mere individualiserede. Det gælder i livet, men det gælder også i forhold til døden. Det har bl.a. haft den konsekvens, at der er mere og mere individuelle ønsker eller krav til udformning og udsmykning af gravsteder, der altså i dag først og fremmest er urnegravsteder. Det giver udfordringer i forhold til fortsat at sikre et godt og værdigt helhedsindtryk af kirkegårdene. 7

8 Det har også haft den konsekvens, at flere og flere ønsker noget andet end et urnegravsted. Nogle ønsker som tidligere nævnt, at asken skal strøs over havet. Det har været tilladt i mange år. Men der er f.eks. også ønsker om, at urnen skal kunne sættes ned under et træ i skoven. Og loven giver nu mulighed for at etablere skovbegravelsespladser, så urnenedsættelse under et træ i skoven bliver formentlig mulig i løbet af få år. Nogle har helt andre ønsker. F.eks. at asken eller dele af den kan indarbejdes i et smykke. Eller at der kan ske noget helt andet mere eller mindre fantasifuldt med asken. Hvis der skal åbnes for nye og alternative muligheder for, hvad der kan ske med lig eller aske, kræver det ændring af den danske lovgivning. Der har ikke hidtil været stemning blandt politikerne for, at der skulle ske vidtgående ændringer. Og man kan heller ikke sige, at der er et bredt folkeligt krav om en liberalisering. Måske vil der på et tidspunkt komme ønsker om at få set nærmere på, om der skal ske en liberalisering. Men den nuværende lovgivning vil formentlig gælde en del år endnu. Udfordringer fra den demografiske udvikling Sideløbende med den kulturelle udvikling er der sket en demografisk udvikling, som rummer udfordringer for kirkegårdene. Det er især to faktorer i den demografiske udvikling, der har betydning i forhold til kirkegårdene. 8

9 Den ene faktor er: Det er efterhånden længe siden, at danskerne i generation efter generation blev boende i det samme sogn. Vi flytter meget oftere fra et sted til et andet. Derfor er det ikke længere sådan, at oldeforældre, bedsteforældre, forældre og børn bliver begravet på den samme kirkegård og måske endda i det samme gravsted. Derfor er det heller ikke længere sådan, at der altid bor en eller flere fra familien i nærheden af kirkegården, så de ofte kan besøge og passe gravstedet. Når der ikke længere bor nogen af familien i nærheden af kirkegården, er det nærliggende, at et gravsted kun bliver opretholdt i den periode, hvor det skal være fredet. Det vil for kistegravsteder normalt sige 20 år og for urnegravsteder normalt 10 år. Der er ikke så meget grund til at forlænge brugsretten, når familien alligevel stort set aldrig kommer på kirkegården. Når familien bor et andet sted, er det også nærliggende, at man betaler kirkegården for at passe gravstedet, så længe det eksisterer. Den anden demografiske faktor er, at der er sket en vandring fra land til by. Antallet af indbyggere i landsognene er faldet: Det betyder, at der er færre end tidligere, der dør og skal begraves eller have urnen nedsat på landsognenes kirkegårde. Det betyder også, at det er blevet relevant at diskutere, om man fortsat kan opretholde alle landsbykirkerne. Og hvis man diskuterer, om landsbykirken skal lukkes, er man typisk også nødt til at 9

10 diskutere, hvad der skal ske med den kirkegård, som ligger rundt om kirken. Det er en diskussion, der først nu er ved at begynde for alvor. Men den vil uden tvivl blive et væsentligt emne i de kommende år. Kirkegårdenes kulturelle værdier I den første paragraf i loven om den danske folkekirkes kirkebygninger og kirkegårde står der bl.a., at loven har til formål, "at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde". Den første del af formålet at sikre tilstrækkelig plads er der selvfølgelig ikke nogen problemer med at leve op til. Ændringen fra kistebegravelse til kremering har tværtimod betydet, at problemet i dag mange steder er, at der er alt, alt for meget plads på kirkegårdene. Det betyder helt klart også en udfordring til den næste del af formålet, nemlig det at sikre, at kirkegårdene fortsat er værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser. Det kræver betydelig kreativitet og en betydelig indsats fra kirkegårdenes ledere og medarbejdere og fra rådgivere som f.eks. landskabsarkitekter at 10

11 sikre, at kirkegårdene på trods af de store ændringer fortsat kan fremstå som værdige og vel vedligeholdte. Og hvad så med kirkegårdenes kulturværdier? Kirkegårdens kulturværdi har bl.a. været, at kirkegården på sin egen måde gav et billede af sognets og dets menneskers historie. Den værdi er blevet udtyndet meget betydeligt, fordi der ikke er den samme folkelige kontinuitet i sognet som tidligere. Kirkegårdene har også med deres forskelligartede anlæg og indretning og forskelligartede gravminder afspejlet den folkelige kultur på den egn eller det sted, hvor den enkelte kirkegård er. Det er også blevet udtyndet meget. Derfor er det relevant at overveje, hvordan vi bedst kan sikre, at i det mindste en del af kirkegårdenes kulturværdier bliver bevaret. Det er bl.a. blevet diskuteret i en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at belyse de mange forhold, der må indgå i overvejelser om, hvorvidt man kan lukke en kirke eller ej. Arbejdsgruppen har foreslået, at der skal etableres et sagkyndigt udvalg, som skal udtale sig, før der eventuelt bliver truffet en beslutning om at nedlægge en kirkegård. 11

12 Udvalget skal efter forslaget også opstille en liste over danske kirkegårde af forskellige typer, der er så smukke eller særprægede, at de må anses for at være en umistelig del af den danske kulturarv. Der er udarbejdet et lovforslag om det. Det er for tiden til høring hos alle relevante myndigheder i Danmark, bl.a. menighedsrådene. Om alt går vel vil lovforslaget så blive fremsat i Folketinget i løbet af efteråret. Afslutning Udviklingen fra et stort set monokulturelt og monoreligiøst samfund til et fler eller multikulturelt og et fler eller multireligiøst samfund har betydet udfordringer til kirkegårdene. Menighedsrådene og kommunerne, der har ansvaret for kirkegårdene, har sammen med medarbejderne på kirkegårdene og rådgivere gjort en stor og dygtig indsats for at møde og besvare udfordringerne. Og det lover godt for fremtiden. For der venter uden tvivl nye udfordringer forude. 12

Først tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.

Først tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer

Læs mere

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Gældende fra 01.02.2011 Oversigtskort over Odense Kommunale Kirkegårde. Indholdsfortegnelse Administration 3 Dødsfald 3 Kirkegårdene 4 Gravsteder 4 Gravstedsservitutter

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted i Grønland eller

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indankes for Kirkeministeriet. 1 Den daglige drift samt ekspeditioner vedrørende kirkegårdene

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Taksterne er fastsat for hele Hillerød provsti af provstiudvalget i Hillerød De pristalsreguleres hvert år pr 1. januar Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

Læs mere

Esbjerg Kommunes kirkegårde

Esbjerg Kommunes kirkegårde Esbjerg Kommunes kirkegårde Behovsanalyse for gravsteder 2014-2073 Dato: 12. august 2014; Rev.: 4. september 2014 Om langsigtede beregninger Behovsvurderinger for begravelsesplads er forbundet med en del

Læs mere

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg. Indhold: Side: Ledelse og administration... Dødsfald... Kirkegårdene... Gravsteder... Gravsteders indhegning

Læs mere

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3 Vedtægter for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3 Indhold Gravsteder...side 4 Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret...side 5 Gravstedets anlæg...side 6 Gravminder...side 8 Gravstedernes vedligeholdelse...side

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

MERN MENIGHEDSRÅD. Kirkegå rdståkster. for Mern kirkegård

MERN MENIGHEDSRÅD. Kirkegå rdståkster. for Mern kirkegård MERN MENIGHEDSRÅD Kirkegå rdståkster for Mern kirkegård Takster gældende for 1. april 2011 31. marts 2012 Taksterne for Erhvervelse og fornyelse samt Begravelse og urnenedsættelse er opdelt i 3 takstgrupper:

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti Kirkegårdstakster Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man har

Læs mere

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos:

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos: Min sidste vilje Ønsker til mine efterladte, når jeg er død Navn, adresse og Cpr. nummer: Navn: Adresse: Postnummer: By: Cpr-nummer: Obduktion, organdonation og forskning: Jeg tillader obduktion af mit

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Begraves eller bisættes hvad er forskellen? Begravelse Ved en begravelse (også kaldet jordfæstelse) sænkes kisten i jorden. Ceremonien/ højtideligheden kaldes

Læs mere

Begravelser og gravsteder

Begravelser og gravsteder Begravelser og gravsteder Vejledning Denne folder er ment som en hjælp til orientering om forhold og muligheder på Ølstykke Kirkegårde i forbindelse med begravelser og bisættelser. Indhold Begravelser

Læs mere

En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD

En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD Det rigtige gravsted Denne folder henvender sig til familien, der skal vælge gravsted. Valg af gravsted er en beslutning, som rækker mange år frem,

Læs mere

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde Kirkegårdstakster & Ordensregler for Magleby & Borre Kirkegårde Takster gældende for 1. jan. 2015 31. dec. 2015 I. Medlem af folkekirken Inden for komm. Ved Medlem af folkekirken Indenfor komm. forstås

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2016 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

VEDTÆGT. for ODENSE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE

VEDTÆGT. for ODENSE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE MILJØ- OG TEKNIKFORVALTNINGEN PARK- OG VEJAFDELINGEN Kirkegårdskontoret VEDTÆGT for ODENSE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE INDHOLDSFORTEGNELSE Administration side 3 Kirkegårdskontoret side 3 Kirkegårdene side 4 Gravsteder

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Søndersø Kirkegård - en vejledning

Søndersø Kirkegård - en vejledning 12 Søndersø Kirkegård - en vejledning Vejledning vedrørende gravsteder Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige former for kiste- og urnegravsteder, der i dag findes på SØNDERSØ KIRKEGÅRD, som

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Sådan gør du, når en pårørende dør

Sådan gør du, når en pårørende dør Sådan gør du, når en pårørende dør Når man mister en af sine pårørende, står man ikke kun med en personlig sorg. Der er også en række praktiske problemer omkring begravelsen, man skal tage stilling til.

Læs mere

Bramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård

Bramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård Bramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård En vejledning ved valg af gravsted Hvilke tanker gør man sig om valg af gravsted? Nogle har selv valgt deres gravsted, men hvis det ikke er sket. Står de efterladte

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1 Min sidste vilje Kirkegaards Begravelsesforretning 1 2 Kirkegaards Begravelsesforretning Undertegnede Cpr. nr. Adresse Telefon nr. erklærer ved dette dokument mine ønsker og min vilje i forbindelse med

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Gældende for Nordre og Østre Kirkegårde fra d. 29. april 2013 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Dødsfald... 4 Begravelser og urnenedsættelser...

Læs mere

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd V E D T Æ G T for Bredballe kirkegård Vejle provsti, Vejle kommune i Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

Læs mere

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Indhold A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Alment 1-3 B. Gravsteder Alment 4 Erhvervelse og videreførelse

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

L Ø V F A L D SKOVBISÆTTELSER I DANMARK

L Ø V F A L D SKOVBISÆTTELSER I DANMARK Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 31 Offentligt L Ø V F A L D SKOVBISÆTTELSER I DANMARK Sæbygårdvej 60 9300 Sæby Tlf 9846 3839 Fax 9846 3849 Kirkeminister Bertel Haarder Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD VEDTÆGTER for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd 1. Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015

Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015 Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015 Korup Kirke Kirkegårdsregulativ Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Udvalget for Korup Kirkegård... 3 2. Ordensregler / Bestemmelser... 4 3. Diverse øvrige bestemmelser

Læs mere

Kirkegården under udvikling og afvikling

Kirkegården under udvikling og afvikling Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti Kirkegårdstakster Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man har et

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. D. Takster

Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. D. Takster Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. Omregningsfaktoren for 2012 er 39,5. D. Takster A. en reguleres hvert år med omregningsfaktoren, som udsendes fra Ribe Stift til

Læs mere

Urnegravsted med anlæg.

Urnegravsted med anlæg. Urnegravsted med anlæg. Gravstedstyperne omfatter gravsteder med plads til 2 urner. Gravstedet er 1x 1 meter. Gravstederne er private. Dvs. man må selv stå for pasning. Kirkegården kan mod betaling stå

Læs mere

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 Indledning Takstoversigt gældende for 2015 for Ikast Kirkegårde. Taksterne er gældende for 1 år og er fastsat på baggrund af satser og retningslinier udgivet af Ikast-Brande

Læs mere

Anmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret.

Anmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret. Vejledning Denne vejledning vil kort orientere om de forskellige former for kisteog urnegravsteder, der forefindes på kirkegården ved Grindsted Kirke. Efter forudgående aftale vil besigtigelse og vejledning

Læs mere

Snejbjerg kirkegård. - En vejledning

Snejbjerg kirkegård. - En vejledning Snejbjerg kirkegård - En vejledning Indholdsfortegnelse Snejbjerg Kirkegård.2 Gravstedsformer.2 Traditionel gravsteder...3 Kombinations gravsteder..4 Plæne kiste / urnegrave med mindeplade..4 Urnegrave

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE VEDTÆGT for NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården med tilhørende parkeringsplads ejes af Ryslinge Frimenighed og Ryslinge Valgmenighed. 2 Kirkegårdens drift varetages

Læs mere

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014 0,4 Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014 D. Takster Erhvervelse og fornyelse af gravsteder. Fredningstiden er 25 år for kister/15 år for urner. Barnegravsteder 15 år. Egetræskister

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde LBK nr 1156 af 01/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. oktober 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 102143/16 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

8. december 2015 FM 2016/xx. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde

8. december 2015 FM 2016/xx. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde 8. december 2015 FM 2016/xx Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald,

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing Provsti 2015

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing Provsti 2015 0,5 Takster for kirkegårdene i Ringkøbing Provsti 2015 D. Takster Erhvervelse og fornyelse af gravsteder. Fredningstiden er 25 år for kister/15 år for urner. Barnegravsteder 15 år. Egetræskister eller

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Vejby Kommune: Gribskov Provsti: Frederiksværk Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vejby kirke og bestyres af Vejby menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

Vedtægter FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE

Vedtægter FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE Vedtægter FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE Indhold Ledelse og administration... 1 Dødsfald... 1 Begravelser og urnenedsættelser... 3 Kister og urner... 3 Gravsteder... 4 Erhvervelse og fornyelse af gravsteder...

Læs mere

Vedtægter for Nøvling Kirkegård.

Vedtægter for Nøvling Kirkegård. Vedtægter for Nøvling Kirkegård. Aalborg østre provsti. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Nøvling kirke og bestyres af Nøvling menighedsråd. Kirkegårdens drift forestås af det af menighedsrådet

Læs mere

VEDTÆGT. for. Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. VEDTÆGT Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift for A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Taastrup Nykirke Sogn og bestyres af Taastrup

Læs mere

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Vedtægt for Kirkegård: Draaby Kommune: Frederikssund Provsti: Frederikssund Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Draaby Kirke og bestyres af Gerlev-Draaby menighedsråd.

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde Vedtægter for Ballerup Sogns Kirkegårde Indholdsfortegnelse A. Kirkegårdenes ledelse og administration.. 2 B. Erhvervelse og fornyelse af gravsteder.. 2 C. Om gravpladser 4 Fredningstiden. 4 Kistegrave

Læs mere

Almen Kirkegårds kapel

Almen Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt H.A. Boss, blev opført i 1891 i nyromansk stil af røde mursten med skifertag og ligger med indkørsel fra Hasserisgade. I kapellet findes der 130 siddepladser,

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde UDKAST Dok. nr. 52741 Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift VEDTÆGT for Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern Provsti: Viborg Østre Provsti Kommune: Viborg kommune Stift: Viborg stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Lee kirke og bestyres

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Østre Kirkgårds Kapel

Østre Kirkgårds Kapel Østre Kirkgårds Kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard, blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl. I kapellet findes der 100 siddepladser, og der er installeret teleslynge.

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE. Forn Siðr. Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark. Efter maleri af Konrad Dielitz; Odins farvel til Brunhilde

MIN SIDSTE VILJE. Forn Siðr. Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark. Efter maleri af Konrad Dielitz; Odins farvel til Brunhilde MIN SIDSTE VILJE Efter maleri af Konrad Dielitz; Odins farvel til Brunhilde Forn Siðr Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark Navn Post nr.: By Cpr. nr.: Jeg er indforstået med obduktion Jeg er organdonor Jeg

Læs mere

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde BETALINGSREGLEMENT for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde 2 1.0. Almindelige regler - gældende for såvel de obligatoriske som de "frivillige" takster,

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Valg af gravsted. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Valg af gravsted. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Valg af gravsted Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Døden er naturlig, men kan være svær for de efterladte. Der er forskellige praktiske ting, der skal tages stilling til i forbindelse med begravelsen.

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Gravsteder Bispebjerg kirkegård

Gravsteder Bispebjerg kirkegård Gravsteder Bispebjerg kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Bispebjerg Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Bregninge -Bjergsted- Alleshave Provsti: Kalundborg Kommune: Kalundborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012 Takstregulativ for Hjallese provsti gældende fra 1. januar 2012 Indholdsoversigt: Side Erhvervelse af gravsteder... 2 Reservering af gravsteder... 3 Fornyelse af gravsteder... 3 Forlængelse af brugsret...

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres af Sahl Gullev menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres af Sahl Gullev menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Sahl og Gullev Kommune: Bjerringbro Provsti: Bjerringbro Stift: Viborg Østre Stift A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres

Læs mere

Aabenraa Sogn. BEGRAVELSE og BISÆTTELSE. En vejledning til pårørende

Aabenraa Sogn. BEGRAVELSE og BISÆTTELSE. En vejledning til pårørende Aabenraa Sogn BEGRAVELSE og BISÆTTELSE En vejledning til pårørende Indledning Som pårørende skal man træffe en række valg i forbindelse med planlægningen af begravelse eller bisættelse. Denne folder er

Læs mere

Tønder Kirkegård. Tønder Provsti TAKSTOVERSIGT

Tønder Kirkegård. Tønder Provsti TAKSTOVERSIGT Tønder Kirkegård Tønder Provsti TAKSTOVERSIGT 2015 Tønder Kirkegård. Ribelandevej 47. 6270 Tønder. Tlf. 21 26 08 80. Telefontid: 8.00 til 14.00. Træffes efter aftale E-mail: tonder-kirkegaard@mail.tele.dk

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

UDKAST. I lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding foretages følgende ændringer: 1. 3, stk. 2, affattes således:

UDKAST. I lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding foretages følgende ændringer: 1. 3, stk. 2, affattes således: Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 49 Offentligt Dokumentnr.: 330566 20. august 2007 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding (Lempelse af krav til kommunale begravelsespladser,

Læs mere

Løsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m.

Løsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Løsning kirkegård Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Begravelsesformer Fredningsperioder Kister25 år, urner 10 år.( Egetræ's kister har dobbelt

Læs mere