Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering"

Transkript

1 Støjende styring Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School

2 Reformiver Fra undervisning til læring Fremtidens fremtid Kerneopgave og samarbejde Hvordan det bliver sværere og sværere at fastlægge præmisser for beslutninger, og hvordan idealet for en beslutning i stigende grad synes at være på én gang at lægge fast og holde alt åbent

3 LÆRINGSLEDELSE

4 Læring som dominerende drivkraft Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed

5 Skolereform Sammenhængende læringslandskaber Der drømmes om, hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmetræningen kan blive til læring Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for pædagogikkens udfoldelse

6 Pausen som bidrag til det, den var en pause fra Jasmin 1. kl.: I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så de får bevæget sig Mathias 4. kl.: Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har derhjemme i køleskabet kommer fra Frederik 8. kl.: Cykler hen til Handelsgymnasiet det giver point i skolens cykelkonkurrence Opløsning af grænser mellem lektion og fritid som en ressource

7 Potentielle rum

8 Den fleksible skole bliver amøbeorganisationen, der kan rette sig ind efter de registrerede behov. Skolen forsøger således at betragte sig som en amøbe, der fleksibelt og selvreflekterende møder de udfordringer, der viser sig inden for skolens eget miljø og ude fra den omgivende verden. Det vil derfor være meget vanskeligt at fremkomme med konkrete forslag til, hvordan et ugeskema kan se ud, forud for målfastsættelse. Det er derfor heller ikke muligt at fastlægge en struktur på forhånd

9 Lede efter værdi i grænser og udenfor egen organisering Faciliteterne er designet til at passe til både skole og SFO... Det skaber en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er netop i mellemrummet mellem leg og læring at nye muligheder opstår

10 Værdien af udenfor Selvorganiseret ungdomskultur Udover læreren er der tre voksne til stede: en landmand, en kok og en naturvejleder. De er med til at give eleverne en anderledes, autentisk oplevelse. Landmanden hjælper eleverne i haven, mens naturvejlederen deler ud af sin viden til eleverne på en måde, så de ikke oplever det som decideret undervisning. Genopfind jer selv som en refleksion af vores behov

11 Præmisopløsning: Hvad en skole er, samt hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling Hvordan leder man, når genstanden for ledelse ikke på forhånd kan markeres? Hvordan faciliterer man ansvar uden at skabe ansvarsløshed? Prekære grænser mellem omnipotens og impotens

12 FREMTIDENS FREMTID

13 Innovativ uddannelse Faglige færdigheder har ikke samme blivende værdi som tidligere. De skal hele tiden genskabes i nye processer, for der skabes ikke længere ny værdi ved at benytte eksisterende fakta Teknologier, der endnu ikke er opfundet, bruges til at løse problemer, vi endnu ikke kender

14 I dag: Horisonten bagved horisonten

15 Fleksibilitet som udviklingsstrategi Den ubegrænsede tiltro til strategidannelse bryder sammen Strategiernes fremtidsbilleder er ikke fremtidssikre Strategidannelse iværksat for at skabe forandring ses nu som noget der låser unødigt fast

16 Fleksibilitet / struktur Aktiviteterne bestemmer skemaet ikke den anden vej rundt Fleksibel holddannelse og fleksibel personalebemanding Aktiviteter, som i videst muligt omfang tilgodeser den enkelte elevs positive udvikling. Arbejdet i lærerteamet tilrettelægges, så læringsprocessen bliver afgørende for valget af undervisningsmetoder og organisationsformer.

17 Præmisopløsning Hvad en SFO, en skole, undervisning, en pædagog er, underlægges simpelthen temporalitetsfiguren, så sagen bliver at undersøge, hvad velfærd og velfærdsorganisering kan være i fremtiden. Ledelse mellem forventningerne - om en tydelig leder, der reducerer kompleksitet ved at formulere klare mål og vise retning - OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og ubestemthed, så organisationen bevarer fleksibilitet, omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig fremtiden

18 KERNEOPGAVE OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

19 Fra tværfaglighed til potentialiseret faglighed Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Opløsning af faggrænser som en ressource

20 Potentialiseret faglighed Når organisationen forholder sig til sig selv som proces og dekonstruerer grænser mellem organisationer bliver professionalisme et udskudt og emergerende begreb

21 At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? - den overordnede opgave en given organisatorisk enhed har for at skabe langsigtede effekter - Et opgør med rigide skel mellem undervisning og fritid - Et forsøg på åbent og nysgerrigt samarbejde, der høster det bedste fra flere professioner - Samskabte nye læringsrum - Et fælles tredje

22 Kerneopgaven i centrum Det interessante ved kerneopgaven er at den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Organisation Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke Faglighed Børns trivsel, udvikling, sundhed og læring Fysiske rammer

23 Læring som kerneopgave Fokusering: Tilbage til det vigtige Forankringspunkt for tværfagligt samarbejde Men skaber også: En skole, der konstant stiller spørgsmålstegn ved sig selv for at overskride sig selv og sin funktion og åbner nye muligheder på den anden side af den aktuelle horisont En skole der ikke simpelt har mål og delmål, men en udskudte og emergerende kerneopgave Potentialisering: Vigtigere at producere muligheder end at realisere muligheder?

24 Den kommunikationsafsøgende organisation En organisation, der fortsat afsøger, hvilke potentialer fagligheder eller vidensformer repræsenterer for at stille et spørgsmål, sætte en sag, beskrive organisationen eller formulere en strategi. Beslutningspræmisserne tilsættes efter beslutningen er truffet

25 Konsekvenser for professioner Præmisopløsning: Velfærdsorganisationerne har ikke længere et selvfølgeligt og naturligt forhold til én profession Pædagogerne inviteres indenfor i skolen, men som evige genopfindelser af hvad pædagogik kan være Situationsbestemt faglighed, samarbejde og partnerskaber Der styres via konstante forhandlinger og genopfindelser af hvad samarbejde er

26 Præmisopløsning Faglighed og kerneopgave er ikke privilegerede veje til kompleksitetsreduktion. Det er netop en del af styringen at eksperimentere med, hvordan vi forstår disse størrelser. Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i? Hvordan kan man undgå, at de oprindelige kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke?

27 Diskussion: Hvordan ser det ud hos os? Hjælpespørgsmål: 1. Hvordan er jeres organisationer i gang med at blive gjort mere fleksible og mere orienterede efter det enkelte barns læring og trivsel? 2. Hvilke partnerskaber er i ved at bygge op (den åbne skole) og hvilke udfordringer giver de? 3. Hvordan er professionerne udfordret? 4. Hvordan hjælper I jeres medarbejdere med at magte og positivt udnytte at kompleksiteten presses udad?

28 Kommunernes styring af folkeskolen STØJENDE STYRING

29 Planlægning og hierarki (1970-) Kommunerne træder i karakter som styringsaktører Folkeskolen skal underlægges planlægning Skolen iagttages som udgifter Ledelse via hierarki 29

30 Decentralisering og omstilling (1987- ) Enkelte skolens omstilling frem for underkastelse af planlægning Kommunerne får øje på den enkelte institution som enhed med ansvar for egen økonomi, selvstændig profil, og inddragelse af brugere 30

31 En øget kompetence til den enkelte skole kan styrke motivationen blandt medarbejderne og fremme den lokale debat om skolens opgaver, mål og løsninger. Decentralisering kan derfor være en udviklingsstrategi for folkeskolen (KL 1988: 10). Skal folkeskolen fornys, skal det ske decentralt. Derfor er det afgørende, at der åbnes mulighed for større lokal indflydelse på folkeskolen.(kl Beretning 87/88) 31

32 Styring af selvstyring Jo flere detailbeslutninger, der lægges ud til skolerne, jo store bliver behovet for principielle politiske målsætninger. (KL 1987) Hvis parterne bliver uenige går kompetencen tilbage til byrådet Forvaltning som rådgivende, koordinerende, mæglende centrum 32

33 Ny helhed af institution og omverden leder til problematisering af skolens lukkethed Ansvaret for udvikling har traditionelt ligget hos den enkelte lærer. Nogle lærere har opfattet dette som retten til isolation. En konstruktiv debat kan opleves som ukollegial kritik. Denne holdning er en begrænsning for en mere systematisk debat om pædagogisk udvikling. (Kommunernes Landsforening 1988 p.9) 33

34 Hvordan frigøre skolen når den er bundet af regler Det er i princippet overladt til den enkelte lærer selv at disponere denne del af lærernes samlede anvendelse af arbejdstiden. Skolen kan derfor i princippet ikke foretage nogen ledelse af lærerens anvendelse af denne tid. (KL Beretning 1986/87a, 18).

35 Formalisering (1995- ) Gennem de sidste 10 år har kommunerne lagt megen energi og engagement i både faglig og økonomisk decentralisering på skoleområdet. Derimod er der ikke alle steder gjort en indsats for at diskutere indhold og kvalitet, men det er vigtigt, at det nu bliver gjort. (KL Beretning 95/96: 6) Indhold og kvalitet skal ekspliciteres Gennemsigtighed Målstyring og sammenhænge mellem aktiviteter og mål Evalueringskultur Internationalt policyfelt 35

36 Det er et kvalitetsmål, at der fastsættes mål for alle elever i fagene dansk, matematik, engelsk, og at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse hermed. (KL 97) Kvalitet i folkeskolen kan udvikles ved, at folkeskolen bliver klogere på sig selv og lærer af sine erfaringer (KL Beretning 98/99: 10) 36

37 Organisation / interaktion Refleksiv / intuitiv At vide / at mene Eksplicit / Implicit Synlig / usynlig Skrive / tale Bevidst / ubevidst Italesat / tavst Ydre / indre Skole og lærere skal genkende sig selv i forskellen mellem organisation og interaktion og transformere interaktion til organisation

38 Organisation og proces 1990 erne og frem Forandring via organisering Evalueringskultur Udviklingskontrakter Refleksionssystemer Forpligtelse af organisering i organisationen Styringsgenstand: Organisation 2010 og frem Forandring via fleksibilitet Overskride dikotomier mellem leg og læring Opløse organisatoriske og faglige grænser Opnå fleksibilitet i den enkelte operation Potentialisering af organisationen Styringsgenstand: proces

39 Tvang til frihed

40 Opsamling: Styringsparadokser Etablere hierarki Etablere autonomi inden i hierarkiet Etablere at hierarki kan genkendes i autonomi - Gør som vi siger, vær selvstændige! 40

41 Hver styring sin skole Administrative kategorier Selvstændige enheder, der lader sig forstyrre af omverdenen Organisationer hvis selvskabelse spejler styringen Det enkelte barns grænseoverskridende læring og trivsel

42 MELLEM STYRING OG POTENTIALISERING

43 Fiksering af kontingens At fortælle på forhånd, hvad der opnås med en indsats At være forpligtet på målsætning At producere skolen som genkendelig (vi gør hvad vi lover) At vide hvor man er på vej hen At knytte an til tidligere beslutninger Det endnu ikke formulerede, mundtlige, intuitive og endnu ikke erkendte tematiseres som risiko

44 Styringens angst for støj En styring, der oplever alt det der foregår uden for organisering som en bekymrende uorden. En styring, der søger at kontrollere, indfange, skriftliggøre, så risici ved det uventede minimeres.

45 VS aktuelle reformers fejring af kontingens En styring, der oplever det-ikke organiserede, det uventede og det udenfor den selv som potentiel værdi En styring, der hele tiden leder efter nye muligheder i eksperimenter, i mellemrum, og i gentænkning Det værdifulde er ikke AT trappen i dag bruges til gruppearbejde, men at den potentielt kan blive noget andet

46 Præmisopløsning Ofte ser vi en forvaltning, der nægter at vælge styringsformer fra og derfor får vi styrlige kombinationer af styreformer, så man ikke på forhånd kan vide, hvilke regler der gælder. Styringsformer der både skaber skolen som - En målstyret, resultatskabende organisation - Og som individuel trivsel og læreprocesser, der kræver fleksibilitet, organisatorisk ubestemthed og fortsat åben afsøgning af muligheder på tværs af grænser.

47 Diskussion 1. Hvilke forskellige styreformer tegner jeres kommunes styring og dermed lederes ledelsesrum? 1. Hvordan kommer de forskellige styreformer i konflikt med hinanden? 1. Hvordan styres der i jeres kommune både via opfordringer om at tage changer og levere sikre resultater? 1. Hvordan arbejder I på at skabe styringsrelationer, hvor styreformer ikke modarbejder hinanden og sætter skolerne i destruktive dilemmaer?

48 Læs mere: Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København. Hans Reitzel. Malou Juelskjær et al (2011): Ledelse af uddannelse at lede det potentielle. Frederiksberg: Samfundslitteratur Next Practice Katalog. Tværgående Ledelse på ældreområdet. Udgivet i samarbejde med KL, Ålborg og Holbæk Kommuner Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra Samfundsvidenskaberne.

49 Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse Bureaukrati Regler/kontrol Embedsmandens adfærd Embedsmandens selvdisciplin Sektorforvaltning Supervisions -forvaltning Potentialitets -forvaltning Planlægning Supervisering Den enkelte forvaltning Organisationers autonomi Potentialisering Organisationens afsøgning af muligheder Forvaltningens evne til at omsætte central input til decentral output Organisationernes selvstændighed og egen strategiske formåen Organisationernes evne til at opløse strukturer og genopdage sig selv som potentiale

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Reformprocesser i den offentlige sektor

Reformprocesser i den offentlige sektor Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-

Læs mere

Forvaltningens nye roller

Forvaltningens nye roller Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver på

Læs mere

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring

Læs mere

NLS i Danmark 14. september 2016 Faglig ledelse Jesper Larsen

NLS i Danmark 14. september 2016 Faglig ledelse Jesper Larsen Ledelse af fritids- og ungdomspædagogik - fra det varme gadehjørne til en flydende arbejdsform NLS i Danmark 14. september 2016 Faglig ledelse Jesper Larsen Mit oplæg Mit ståsted og afsæt Billeder af ungdomskultur

Læs mere

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 3 * 7 minutters oplæg af: Justine Grønbæk Pors, adjunkt, CBS Søren Østergaard, daglig leder af Center

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016

Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Sammenhæng gennem differentiering? Den røde tråd 0-18 år Sammenhæng

Læs mere

Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011

Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Drømmen om

Læs mere

Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid

Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid Charlotte Biil Generalsekretær MDI, Næstformand Selveje Danmark, og Ph.d. studerende, MPP CBS Mellemlandinger

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. 25.09.2014 Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. ANETTE JENSEN, CHEF FOR UDDANNELSE & LÆRING VEJLE KOMMUNE Vejle Kommunes afsæt: Skolen i Bevægelse 6 principper Mange måder at lære på Helhedskole lærer-

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

På årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:

På årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger: Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Den faciliterende forvaltning

Den faciliterende forvaltning Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016 LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Velkommen til Landsmøde. (og vores 5 års jubilæum)

Velkommen til Landsmøde. (og vores 5 års jubilæum) Velkommen til Landsmøde (og vores 5 års jubilæum) Siden sidste Landsmøde Medlemskommuner. Opsamling af materiale. Brev til Antorini. Brev til Ellen Trane Nørby. Rådet om børns læring. Lyn summen. Albertslund,

Læs mere

Tværgående ledelse - at lede på kvalitet i mellemrum. Justine Grønbæk Pors Institut for of Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

Tværgående ledelse - at lede på kvalitet i mellemrum. Justine Grønbæk Pors Institut for of Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School Tværgående ledelse - at lede på kvalitet i mellemrum Justine Grønbæk Pors Institut for of Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende spændinger: Mellem

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere