LANDSMØDE2011 Tegning: Anette Carlsen //

Transkript

1 LANDSMØDE2011 Tegning: Anette Carlsen // Hva så Arkitektforbundet? Arkitektforbundet inviterer dig og din kol- Deltag i debatten, hør oplæg `uden filter og nyd en håndbrygget Stauning Classic fra lega til landsmøde den 23. september på fad. Arbejdermuseet i København. Det handler om arkitekter og designeres arbejdsliv og karriere. Om jeres behov og ønsker. Tilmelding senest den 15. september Send en mail med navn og fødselsdato til: sekr@arkitektforbundet.dk

2 Ansvarshavende redaktører: Landsmødegruppen, Louise Brask Nielsen, Mette Carstad, Mikkel Lindskov Petersen / Layout: Arkitektforbundet, Mikkel Lindskov Petersen / Udarbejdet af: Landsmødegruppen og Arkitektforbundets sekretariat. Udgivet af Arkitektforbundet Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K / Telefon / sekr@arkitektforbundet.dk / Hjemmeside: / Tryk: Trykkeriet Nordvestsjælland Hva så Arkitektforbundet? Foto: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet // Louise Brask Nielsen Foto: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet //Mette Carstad Fagforeningerne er konstant udfordret på deres berettigelse og flere har problemer med at fastholde medlemmerne. Dette på trods af et stadig mere usikkert og ustabilt arbejdsmarked, der om noget kalder på lønmodtagernes engagement og fællesskab omkring at sikre gode arbejdsvilkår og rettigheder. // Mette Carstad og Louise Brask Nielsen Arkitektforbundet bevæger sig hele tiden på grænsen mellem den indlysende berettigelse og en grad af overflødighed. Der er på den ene side ingen, der stiller spørgsmål ved den hjælp forbundets dygtige medarbejdere giver medlemmerne i arbejdslivets kriser og forandringer. Den netop afsluttede medlemsundersøgelse gav medlemsservicen topkarakter. På den anden side er det svært at forklare logikken i den måde, vi har organiseret os på. Der er forvirring om hvem der gør hvad blandt arkitekternes og designernes mange organisationer. Der er rigtig mange danske fagforeninger der varetager alverdens forskellige faggrupper. Vores gode intentioner og energiske kræfter spredes over et væld af foreninger og forgreninger, der måske dermed udvander egen indflydelse. Vi kan spørge os selv, om vi kan gøre noget på en anden måde, så vi som fagforening kan vokse, skabe større sammenhold i vores fag og skabe en større bevidsthed omkring arkitekters, designeres og andre kreative akademikeres virke og muligheder. Der er for eksempel forestillingen om at slå alle arkitekternes organisationer sammen til én. Dette kræver enighed om, hvad en arkitekt er. Hvis definitionen er cand. arch, hvor placerer vi så en ingeniør med speciale i arkitektur og design uddannet på Aalborg universitet, en designer fra én af designskolerne eller en by- og landskabsdesigner uddannet på Københavns Universitet? Derfor skal vi fokusere på det vi har til fælles, de kompetencer der gør, at vi er på det samme arbejdsmarked. Der er også forslaget om sammenlægningen af alle akademiske fagforeninger i et stort og styrket AC. Dette forslag møder meget modstand, blandt andet på grund af meget store forskelle i ambitionsniveauet hos de involverede parter og meget store forskelle på medlemsgrupperne i AC. Samarbejde på kryds og tværs efter interessefællesskaber inden for AC er det nuværende, realistiske billede. Arkitektforbundet kan som en lille, målrettet organisation hele tiden tilpasse arbejdet til de forandringer, der sker i samfundet og i organisationsverden. Men diskussionen om, hvilke ændringer der skal ske i Arkitektforbundet, hvilke nye mål der skal sættes, og hvordan ressourcerne skal fordeles, bliver aldrig færdig. Derfor inviterer vi selvfølgelig dig til at diskutere det på Landsmøde Det kan du læse i avisen Du sidder med Arkitektforbundets landsmødeavis. Avisen er et debatoplæg, og selvom du ikke kan deltage på landsmødet, så kan du med udbytte læse avisen. Eller du kan deltage i debatten på Arkitektforbundets gruppe på Facebook og arkitektforbundet.dk. Avisen er bygget op omkring seks indsatsområder, der skal diskuteres ved landsmødet og som skal munde ud i en Vision 2020 for Arkitektforbundet. De seks punkter er fordelt gennem avisen og struktureret på samme måde. Du vil finde et udsagn om, hvad Arkitektforbundet vil, bud på hvordan det kan gøres, hvad medlemmerne mener og hvad andre har gjort eller mener. Måske mener du noget helt andet? Gør du, så sig frem. Arkitektforbundet har brug for meninger. Også din! God læselyst og kig nu avisen igennem også selvom du ikke kan komme med til landsmødet. 2. / Landsmødeavis

3 Vil du updates om arbejdsmarked og jobs? Tilmeld dig Arkitektforbundets nyhedsmail! Find tilmeldingen på Arkitektforbundet.dk > Nyhedsmail eller brug QR-koden til højre Meld dig ind i gruppen Arkitektforbundet på Facebook: Hold dig opdateret eller Deltag i dabatten! Tilmeld dig på facebook.com/ arkitektforbundet eller brug QR-koden til højre. Råt for usødet! Arkitektforbundets medlemsundersøgelse forår 2011 Arkitektforbundet gennemførte i foråret 2011 en medlemsundersøgelse. Én af den slags undersøgelser, hvor fagforeningen får råt for usødet. I hvert fald når respondenterne udgør arkitekter, designere og planlæggere: den - måske - mest idérige, kritiske og debatterende akademikergruppe her til lands. Læs et råt udsnit af medlemmernes forslag og idéer samt rasende og rosende kommentarer fra undersøgelsen. Er du `u eller enig? Læs hele rapporten på Medlemsundersøgelse og kommentarer vil blive brugt i arbejdet med at udvikle og forbedre forbundet og dets service. Jeg synes, at Arkitektforbundet burde yde et højere serviceniveau ift. arbejdsmiljøog sikkerhedsrepræsentanter. Som tillidsrepræsentant er det vigtigt at være klædt godt på med aktuel vide Har desværre oplevet flere gange, at andre forbund var klædt bedre på. Jeg har aldrig forstået fordelen ved, at Arkitektforbundet og Akademisk Arkitektforening ikke er slået sammen i en organisation. Hvis forbundet, måske sammen med foreningen, kunne arbejde politisk for mere fagorienteret ledighedsaktivering således, at man ikke bliver dummere af at være arbejdsløs. Arkitektforbundet har valgt at organisere ingeniører fra AU. Det er ikke i arkitekternes interesse!!! Kontingentet skal ned. Ydelserne skal skæres ind til benet Jeg er generelt tilfreds, men kunne ønske nogle flere sociale aktiviteter som man har i andre forbund. Jeg er kandidat i design og arbejder i et designfirma på 3. år, så jeg føler mig til tider lidt på kanten som medlem. Jeg fik god hjælp ved ansættelsen i sin tid men har ellers ikke haft noget med jer at gøre - nyder dog månedsbladet!! Det er svært at få kvalificeret hjælp, når man er ansat uden for det traditionelle arkitektfaglige område. Arkitektforbundet er alt for lille til at varetage medlemmernes interesser og bør sammenlægges med andre faggrene til én forening = AC. Jeg mener, at forbundet i vidt omfang forsømmer at varetage de mange studentermedlemmers vilkår. forbundet er ikke særlig synligt i studiemæssig sammenhæng Er forbundet overhovedet opmærksom på, at man organiserer ledere? 3. / Landsmødeavis

4 Foto: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet // Hvad vil vi med Arkitektforbundet i fremtiden? Arkitektforbundets mission Din uddannelse som arkitekt, designer og planlægger giver dig mulighed for at være med til at skabe, forandre, udvikle og forbedre verden. // Louise Brask Nielsen Din passion for dit arbejde er unik. Arkitektforbundet vil give dig de bedste muligheder for at passe dit arbejde, mens vi passer på dig. Det er fagforeningens job at hjælpe dig med at udvikle og sikre dine kompetencer, din karriere, din faglighed og dine arbejdsvilkår. Arkitektforbundet er din fagforening som arkitekt, designer eller planlægger. Arkitektforbundet leverer og giver Prioriter! adgang til alt det, du har brug for af forskellige tilbud i arbejdslivet. medlemmerne kan identificere sig med. Arkitektforbundet ønsker at styrke fagforeningen gennem det enkelte medlems perspektiver. Derfor betragter vi mangfoldigheden som en styrke, og vi har ikke brug for at sætte en skarp grænse for, hvem der må være medlem. Det er medlemmets behov, ønsker og drømme, som er det centrale. Vi skal være en fagforening, som Hvad mener du Arkitektforbundet skal satse på i fremtiden? Der er masser af muligheder for nye tiltag, men kun en begrænset mængde resurser. Derfor bliver vi nødt til at prioritere. Til diskussionen på landsmødet 2011 har Repræsentantskabet defineret 6 strategiske indsatsområder, som skal dis- Hvad skal vi fortsætte med? kuteres, for at vi sammen kan Hvad skal vi stoppe med? udstikke retningen for arkihvad skal vi begynde på? tektforbundet. 4. / Landsmødeavis Din fagforening er til for dig, og derfor har vi brug for dine idéer. Kom og diskuter med andre arkitekter, designere og planlæggere og hjælp os med at forbedre Arkitektforbundet! Giv din mening til kende på landsmødet Fortæl hvorfor der må handles - skriv til os på arkitektforbundet. dk eller gå ind på Arkitektforbundets facebookside og deltag i debatten! /milp

5 1) Service Hvilken service forventer du fra Arkitektforbundet? Prioriter 3 ting som er vigtige for dig, og giv din mening til kende! Skal vi tilbyde 1:1 rådgivning både digitalt og personligt om bl.a. forhandling, løn og kriser? Skal vi tilbyde hjælp til selvhjælp? Skal vi tilbyde en række tilvalg af målrettede serviceydelser? Skal vi tilbyde valgfrit relevant fagblad? Skal vi tilbyde flere kontante fordele og rabatter? Skal vi tilbyde adgang til fagligt stof, netværk og fora på nettet indenfor relevant interessefelt? Skal vi skabe mere fokus på tillidsrepræsentantarbejdet? 4) Flere faglige tilbud Hvordan mener du arkitekt- og designorganisationerne bør samarbejde? Prioriter 3 ting som er vigtige for dig, og giv din mening til kende! Skal vi søge tættere samarbejder med Akademisk Arkitektforening og Danske Designere? Skal vi samarbejde med Akademisk Arkitektforening og Danske Designere om faglighed, efteruddannelse, arrangementer, kommunikation og information? Skal der etableres et fælles medlemskab mellem Arkitektforbundet og standsorganisationerne? Skal vi arbejde for en fusion mellem planlægnings-, arkitektur- og designorganisationerne? Skal vi lade medlemmerne opleve, at de kun er medlem et sted, men bevare organisationerne som selvstændige organisationer? Skal vi nedbringe administrationsomkostningerne gennem sekretariatsmæssige samarbejder med planlægnings-, arkitektur- og designorganisationerne, og hermed reducere medlemmernes samlede udgifter? Skal vi i overenskomstarbejdet med Danske Ark i højere grad arbejde målrettet på at udvikle og tilpasse uddannelserne og efteruddannelserne til arkitekter og designere? 2) Øgede resurser Hvordan og hvorfor skaffer vi flere medlemmer? Prioriter 3 ting som er vigtige for dig, og giv din mening til kende! Skal vi vokse for enhver pris og dermed måske udvande vores profil? Skal vi målrette optagelsesområdet mod alle arkitekt-, planlægger- og designuddannelser? Skal vi optage studentermedlemmer fra andre uddannelser?» det understøtte vækst?» Skal vi skærpe fagforeningens profil, og kan? 5) Samarbejde med andre fagforbund Hvordan mener du vi skal samarbejde med andre akademiske fagforeninger? Prioriter 3 ting som er vigtige for dig, og giv din mening til kende! Skal vi udvide det nordiske fagforeningssamarbejde? Skal vi skabe et fællessekretariat med andre akademiske fagforeninger? Skal vi arbejde for etablering af et fælles AChus med selvstændige organisationer? Skal vi samarbejde mere om uddannelse og karriere med andre fagforeninger? Skal vi samarbejde mere om lobbyisme og internationalisme med andre fagforeninger? 3) Profil Hvilken profil skal din fagforening have? Prioriter 3 ting som er vigtige for dig, og giv din mening til kende! Skal vi ændre navn og image så alle medlemmer bedre kan identificere sig med at foreningen organiserer både arkitekter og designere? Skal vi skabe synlighed og nærvær for det enkelte medlem? Skal vores identitet i højere grad afspejle medlemmernes arbejdsmarked, som vi er eksperter indenfor? Skal vi gøre den visuelle identitet tydeligere, så den underbygger navn og image bedre? Skal vi skabe bedre adgang til forskellige valgfrie og relevante platforme? Skal vi skabe bedre synlighed omkring fagforeningens politiske arbejde og holdninger? Skal vi skabe bedre synlighed og bevidsthed omkring arbejdsmarkedets bredde og medlemmernes mulige karriereveje? 6) Karriere Hvordan vil du bruge din fagforening i din karriereplanlægning? Prioriter 3 ting som er vigtige for dig, og giv din mening til kende! Skal vi understøtte medlemmernes karriereplanlægning endnu mere? Skal vi i højere grad fokusere på medlemmernes kompetenceafklaring og udvikling? Skal karriere- og kompetencerådgivning have fokus på medlemmets hele studie- og arbejdsliv fra studiestart til pensionering? Skal vi fokusere på kompetence frem for uddannelsestitel? Kort om Arkitektforbundet Arkitektforbundet er et fagforbund for akademisk uddannede arkitekter, designere, planlæggere og andre, der arbejder med arkitekt- og designarbejde på akademisk niveau. Forbundet hed indtil 2004 Ansatte Arkitekters Råd. Medlemmerne er lønmodtagere, selvstændige uden ansatte, freelancere, studerende samt ledige. Forbundet rundede i efteråret medlemmer og var i juli 2011 oppe på medlemmer. Væksten er sket blandt de studerende. Arkitektforbundet varetager medlemmernes interesser i bred forstand. Det sker blandt andet ved at indgå overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår med såvel det offentlige som arkitektvirksomheder. Desuden tilbyder forbundet rådgivning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.v. Arkitektforbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation. Formand er Mette Carstad Du kan finde Arkitektforbundet blandt andet på YouTube, Facebook og LinkedIn. /per Tjek videopræsentationen om Arkitektforbundet på YouTube: 5. / Landsmødeavis

6 Fagforbund måtte opfinde sig selv på ny Erhvervssprogligt Forbund så i 2003 udviklingen på arbejdsmarkedet bevæge sig i stor hast væk fra forbundets kerneområde. Det fordrede handling, hvis berettigelsen skulle opretholdes. // Per Rehfeldt Metoden blev en transformation af forbundet med nyt navn, ny identitet og en udvidelse af optagelsesområdet, så nye uddannelser kunne tiltrækkes. Samtidig samarbejdede man med universiteterne om en tilpasning af uddannelserne. I 2004 realiserede Erhvervssprogligt Forbund, EsF, beslutningen om en markant ændring af forbundet. Optagelsesområdet blev udvidet fra erhvervssprog til kommunikation og fremmedsprog, navnet ændredes til Forbundet Kommunikation og Sprog, forbundslogoet fik et kommunikativt motiv og fagbladet blev relanceret med artikler af høj faglig standard inden for kommunikation og sprog. Det fortæller manden, der stod for at skulle føre forandringsprocessen ud i livet, tidligere direktør for Erhvervssprogligt Forbund og Forbundet Kommunikation og Sprog, Jan Ankler Erhvervssprogligt Forbund havde forinden været igennem en omfattende faglig og organisatorisk omstilling. Udfordringen var, at efterspørgslen efter arbejdskraft med korrespondentkvalifikationer var dramatisk faldende. Det måtte forudses, at behovet for denne uddannelse i løbet af en årrække ville forsvinde. Baggrunden var udviklingen i de generelle sproglige kvalifikationer hos danskerne kombineret med udviklingen i kommunikationsmidlerne. I samarbejde med handelshøjskolerne satte vi os for at udvikle nye uddannelser for den gruppe, der følte sig tiltrukket af de erhvervssproglige fag. Resultatet blev erhvervsrettede kommunikationsuddannelser med sigte på internationale markeder og med de nødvendige fagsproglige kompetencer. Tilgangen til de nye ud- dannelser viste, at der var truffet et rigtigt valg, siger Jan Ankler. Samlet ét sted Men omstillingen stillede store krav til forbundet. Hidtil havde Erhvervssprogligt Forbund været den dominerende og anerkendte organisation for erhvervssprogligt uddannede fra handelshøjskolerne. Nu bevægede forbundet sig ind på et område, hvor andre aktører også var aktive. En væsentlig forudsætning for at kunne løfte den opgave, man som fagforening har påtaget sig, er at man har en høj organisationsgrad på det arbejdsmarked man organiserer, siger Jan Ankler. Kommunikationsfaget var spredt ud på mange faglige organisationer og uddannelser, til skade for fagets anerkendelse og gennemslagskraft. I dette lys besluttede forbundet at ville arbejde for at samle alle kommunikationsuddannede i en selvstændig organisation. I en pressemeddelelse i det sene efterår 2003, udtalte den daværende formand, Birgitte Jensen: EsF ønsker at tilpasse sig situationen gennem en lang række formelle og uformelle tiltag: Nyt navn, et udvidet optagelsesgrundlag, fornyelse af det faglige område, et bredere udbud af kurser og konferencer, faglig og fagforeningsmæssig viden på nye områder, en styrkelse af det regionale niveau, opfordringer til at danne netværk og faglige foreninger og meget mere. Forbundets navn skal angive hovedprofilen, dække alle medlemsgrupper og være umiddelbart forståeligt. - Jan Ankler Navnet skal sige det hele Ude i den brede offentlighed havde vi altid skullet forklare, hvad en erhvervssprogligt uddannet person beskæftigede sig med. Med det nye navn skulle yderlifoto: privatfoto // Tidligere direktør i Erhvervssprogligt Forbund, Jan Ankler En af de større udfordringer var at finde et navn, der kunne dække alle fagrupper, og som samtidig var enkelt og selvforklarende. gere forklaringer ikke være nødvendige, forklarer Jan Ankler. Valget faldt på Kommunikation og Sprog, der på en og samme tid angav hovedprofilen, dækkede alle medlemsgrupper og var umiddelbart forståeligt. Kommunikation og Sprog skulle, i modsætning til de andre organisationer på området, fremstå som rene specialister på kommunikationsområdet og være stedet, hvor man kunne være sikker på at møde andre med samme uddannelse og arbejde som en selv. Jeg er ikke i tvivl om, at kendskabet til forbundet steg betydeligt efter omlægningen. Tilgang afv medlemmer fra alle de op mod 80 forskellige kommunikationsuddannelser i Danmark dokumenterede det. En væsentlig årsag til det større kendskab var, at Forbundet samtidig brugte mange ressourcer på at skabe synlighed for kommunikationsfaget og for forbundet hos de potentielle medlemmer og hos de relevante arbejdsgivere. Men det nye navn, det højt profilerede tidsskrift og den ændrede vejledningsprofil var væsentlige forudsætninger for projektet, slutter Jan Ankler. 6. / Landsmødeavis

7 1) Service Enhver forretning kan forbedres Det vil vi! Arkitektforbundet vil forbedre medlemsservicen og styrke samarbejdet med de tillidsvalgte.... fordi et tættere og stærkere samarbejde med de tillidsvalgte ude på arbejdspladserne stiller medlemmerne stærkere over for arbejdsgiverne. Et tættere samarbejde vil også kunne betyde, at flere ikke-organiserede måske overvejede at melde sig ind i Arkitektforbundet. Hvordan gør vi det? For at gøre valget lettere for potentielle medlemmer er det vigtigt, at de tillidsvalgte er godt klædt på og at forbundet støtter op omkring det daglige tillidsarbejde. Medlemsservicen kunne fx forbedres gennem virtuel rådgivning med blandt andet video, ved at give medlemmerne adgang til og understøtte faglige fora på nettet, ved at give medlemmerne adgang til fagligt stof og faglige netværk inden for deres interessefelt og ved at tilbyde flere kontante fordele som fx rabatter. Det kunne også være, at lade medlemsbladet være en valgfri ydelse.! Det mener medlemmerne Det vigtigste for mig er en god ansættelseskontrakt, og at vi har en tillidsmand, der er godt klædt på fagligt. Min vigtigste kontakt med arkitektforening (Arkitektforbundet, red.) er tillidsrepræsentanten, det sætter jeg meget stor pris på. Jeg synes Arkitektforbundet burde yde et højere serviceniveau i forhold til arbejdsmiljørepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter. Mere service, færre arrangementer og faglige indslag (politik) - overlad det til arkitektforeningen, det var vel derfor foreningerne delte sig. Jeg mener, at foreningens primære rolle er som interesseorganisation at sikre medlemmerne gode løn og arbejdsvilkår og sikre en positiv udvikling af vores fag. Mere fokus på løn, ansættelsesforhold og afskedigelse samt arbejdsforhold for arkitekter i en tid med mangel på job og dermed risiko for gratis arbejdskraft, gratis praktikantjob og frivillige volunteers på kendte tegnestuer. Kontingentet er alt for højt i forhold til de ydelser et normalt medlem har behov for. Der bør indføres brugerbetaling ved medlemsbistand - herunder juridisk rådgivning. Medlemmernes kommentarer er hentet fra medlemsundersøgelsen Kontakt PwC Strandvejen Hellerup T: pwc.dk! Sekretariatets ressourceforbrug Illustration: Arkitektforbundet // Regnskab og medlemsadm. 13% Omstilling reception mv. 14% Det offentlige 13% Det private 22% Kommunikation og karrierevejledning 12% Direktion 10% Fortæl hvad du mener! Tilmeld dig på facebook.com/arkitektforbundet eller brug QR-koden til højre. Arbejdsmarked 13% Bonus på sund fornuft Spar penge - mange penge Som medlem af Arkitektforbundet kan du også blive med lem af Forbrugsforeningen og få glæde af de mange fordele, som foreningen tilbyder. Se hvordan på forbrugsforeningen.dk 7. / Landsmødeavis

8 foto: Bogdan Szymczyk // Ole Bjørn (tv.) og Peter Runge Repræsentantskabsvalg 2011 Vær med til at forme Arkitektforbundets fremtid ved stille op til Repræsentantskabet. Send en kort programerklæring og et foto til Arkitektforbundet. Send programerklæring + foto senest 26. september til sekr@arkitektforbundet.dk.! Om Arkitektforbundets repræsentantskab Repræsentantskabet er Arkitektforbundets øverste myndighed, som fastsætter overordnede mål, rammer og retningslinjer for forbundets virksomhed. Repræsentantskabet består af 24 ordinære medlemmer, der vælges ved urafstemning af og blandt forbundets medlemmer i 4. kvartal hvert andet år. Valgperioden er to år gældende fra 1. januar 2012 og til den 31. december Repræsentantskabet holder møde minimum hvert kvartal. > Om Arkitektforbundet > Repræsentantsakabet foto: Bogdan Szymczyk // Rune Kirt 8. / Landsmødeavis

9 DJ lavede et ekstra blad for at imødekomme ny medlemsgruppe Dansk Journalistforbund udgiver et særligt magasin for at imødekomme en ny gruppe medlemmer kommunikatørerne. I hverdagen vil man gerne kaldes DJ - medier & kommunikation, for at signalere bredden i forbundet. // Per Rehfeldt Dansk Journalistforbund er et fasttømret brand både i Danmark og udlandet. Derfor ændrer man ikke bare navnet, selvom medlemsgruppen forandrer sig hele tiden og i en stigende grad består af kommunikatører fra en meget lang række forskellige kommunikationsuddannelser. I stedet valgte DJ for en del år siden at skrive medier & kommunikation under Dansk Journalistforbund for at signalere, at forbundet ikke kun er for journalistuddannede, der arbejder på medier. Vi vil gerne sende et klart signal om, at DJ er inkluderende i forhold til alle der arbejder med medier og med kommunikation. Vores navn er Dansk Journalistforbund, og det er sådan mange kender forbundet. Derfor mener jeg, det er et vigtigt signal over for både eksisterende og potentielle medlemmer, at vi i navnetrækket viser, at kommunikatører og journalister er lige i DJ, og at DJ samler de to fagligheder, der har så meget tilfælles, siger Dansk Journalistforbund formand, Mogens Blicher Bjerregaard. Rigtig mange medlemmer kalder os blot DJ, og vi forsøger selv hele tiden at kalde os for DJ medier & kommunikation. Men ude i den store verden er vi Dansk Journalistforbund. Det er et helt uvurderligt brand, som vi ikke skal smide ud med badevandet. I den offentlige debat er vi kendt og respekteret som medieorganisationen Dansk Journalistforbund, og det skal vi værne om. Men der er ingen tvivl om, at vi i stadig højere grad vil benytte DJ som samlebetegnelse for vores organisation, og hvem ved - måske er der en dag så mange der har vænnet sig til det, at vi ikke hedder andet. Blad til ny, voksende gruppe DJ har et medlemsblad, Journalisten, men for at sætte fokus på den nye medlemsgruppe og de kommunikationsstuderende blev det for nogle få år siden besluttet at kommunikatørerne skulle have deres eget magasin Magasin K. Det kommer fire gange om året og bliver ikke kun sendt til kommunikatørerne og de kommunikationsstuderende. Alle medlemmer af DJ får begge blade. - Jeg mener det er ekstremt vigtigt, at magasinet også kan læses af andre end kommunikatører. Så på den måde er vores kommunikationsmagasin også en brobrygger mellem de medlemmer, der arbejder med uafhængig journalistik og de medlemmer, der arbejder med kommunikation, siger Mogens Blicher Bjerregaard. Satser på ny gruppe De studerende på alle DJ s områder er utroligt vigtige for DJ, fordi de er fødekæden til en stærk organisation. DJ har længe haft et godt netværk og mange gode tilbud til de journaliststuderende, og i de senere år er der blevet opgraderet over for de kommunikationsstuderende. Blandt andet med Magasin K, fortæller Mogens Blicher Bjerregaard. - Bladet er måske ikke den billigste måde at skabe synlighed på, men det virker og det er vigtigt for os at vise, at man kan lave seriøs journalistik om kommunikation, siger Mogens Blicher Bjerregaard. DJ har da også oplevet en pæn fremgang blandt kommunikationsuddannede de seneste år og har som mål at være den foretrukne faglige organisation for kommunikatører. Og der er vi godt på vej. Men det er et stort marked med mange spillere, og så har kommunikatører ikke samme tradition som journalister for at organisere sig. Det skal vi lære og handle efter. Jeg tror dog, at vi over de næste fem år når vores mål om at være den foretrukne organisation for kommunikatører, og at vi samtidig vækster på de klassiske områder i DJ. Det kræver en indsats og en stærk organisation, hvor der er forandringsparathed til at vi kan opfylde vores mål, slutter Mogens Blicher Bjerregaard. foto: Nana Reimers // Mogens Blicher Bjerregaard 9. / Landsmødeavis

10 foto: Fir0002/Flagstaffotos, under // Skaf et nyt IDA-medlem, og få 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer. Medlemskonkurrencer virker Uanset om man kan lide det eller ej, så virker medlemskonkurrencer. Øvelsen går så ud på at lave konkurrencerne, så de kan forsvares i forhold til virksomhedens værdisæt. IDA hører til blandt de fagforeninger, der bruger modellen member get member uden dermed at komme i karambolage med egne værdier. // Per Rehfeldt Man kan sige mindst én ting om konkurrencer: De virker altid. Det sagde en medejer af en af Københavns mest succesfulde pr-bureauer ved et oplæg om markedsføring på nettet i Dansk Fagpresse for nogle år tilbage. Siden har flere fagforeninger kastet sig over konkurrencer som en del af markedsføringen. Nogle har iværksat såkaldte member get member-kampagner, hvor medlemmerne får gaver for at skaffe nye medlemmer. Blandt de fagforeninger, der har kastet sig over member get member, er IDA. IDA har i de senere år oplevet en medlemsfremgang, og en del af den tilgang kan tilskrives member get memberkampagnen. - I forhold til vores member get member-kampagne og brugen af kommercielle kampagner til at hverve medlemmer, så er det vores erfaring, at medlemmerne tager disse tiltag til sig og bruger dem, siger direktør Poul Erik Bjørnshauge fra IDA. - Vi gør det, der virker, og vi gør det på en ordentlig måde. Men der er også andre faktorer end hvervekampagner, der er afgørende for, om en organisation vækster. - Det handler om brand, faglig identitet, pris, medlemsservice, synlighed - og så også hvervekampagner. For mange kan det føles grænseoverskridende at lave konkurrencer for at skaffe medlemmer til en forening, hvor de daglige arbejdsopgaver er af en helt anden karakter end de pengepræmier der gives for et nyt medlem. - Vores udgangspunkt er, at vores kommunikation skal være rettidig, relevant og ordentlig og dermed i overensstemmelse med vores værdier. Dette gælder også for vores medlemshvervning, herunder vores member get member-kampagne, siger Poul Erik Bjørnshauge, der ikke ser noget problem i den slags kampagner, når bare det bliver gjort på en ordentlig måde. Og det gør IDA, siger han. Fra til på syv år Kigger man på IDA s hjemmeside, fremgår det, at IDA i 2004 havde knapt medlemmer. Et af målene i visionen for 2011 var, at der ved udgangen af 2011 skulle være medlemmer i IDA. 1. april 2011 havde IDA imidlertid rundet medlemmer. Alene de studerende udgør godt medlemmer. Fortæl hvad du mener! Tilmeld dig på facebook.com/ arkitektforbundet eller brug QR-koden til højre. 10. / Landsmødeavis

11 2) Øgede resurser Det vil vi! Arkitektforbundet har brug for flere resurser for at opretholde og forbedre serviceniveauet overfor medlemmerne.... fordi vi mener, at vores fagforening skal være den kvalitativt bedste fagforening for arkitekter, designere, planlæggere og folk der arbejder professionelt med kreativitet og design. Hvordan gør vi det? Arkitektforbundet kan øge sine resurser gennem vækst i medlemstallet ved en højere organisationsprocent især blandt akademisk uddannede designere. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at kompensere for nedgangen i medlemstallet som følge af stor afgang til pension. Vækstpotentialet ligger i en højre organisationsprocent blandt arkitekter, både nyuddannede og erhvervsaktive, der! Medlemmernes erhvervsfordeling Jobsøgende 10% Egen virksomhed 3% Øvrive private Ingen oplysninger 9% 15% ikke er organiseret, men ligger især på organisering af akademisk uddannede designere og kandidater fra Arkitektur og Design på Aalborg Universitet. Ekspansionen giver udfordringer på både det rådgivningsmæssige plan samt på identifikation af Arkitektforbundet, som et forbund der i stigende grad skal have fokus på designområdet både politisk, kommunikativt og visuelt. Væksten kan opnås på mange måder. Hvervning ude på studiestederne har vist at give markant medlemsfremgang. Bevidst anvendelse af spalterne i Arkitekten kan nå ud til at stort antal ikke organiserede erhvervsaktive. Endelig kan der reklameres på sociale medier og Google, og der kan laves konkurrencer gennem member-getmember- kampagner, primært gennem tillidsmandsværket. Offentlige 27% Illustration: Arkitektforbundet // Tegnestue 36% 3) Profil Det vil vi! Arkitektforbundets vil have en profil, der klart signalerer, at forbundet er organisationen for de kreative uddannelser på arkitekt- og designskolerne samt de beslægtede uddannelser på universiteterne.... fordi både arkitekter, planlæggere og designere skal opleve Arkitektforbundet som den eneste oplagte organisation for dem alle. Der er langt flere ligheder end der er forskelle på de kreative fag fra arkitekt- og designskolerne. Arkitektforbundets opgave er derfor både over for medlemmer, kommende medlemmer og over for det omkringliggende samfund at formulere og skabe en samlet identitet! Det mener medlemmerne Savner mere indsigt i design-faglig gren. Hvad er lønforholdene for designere f.eks? Det er lige som om, der er et markant hul omkring de grene af arkitekturuddannelsen, der ikke lige handler om tegnestue-arkitekter, oplever jeg. Det ville være godt med mere designfagligt indhold og fokus generelt, fx kurser, artikler, arrangementer. Jeg er uddannet industriel designer fra Arkitektskolen. Derfor opfatter jeg mig mere som designer end arkitekt. Jeg synes stadig, at foreningen henvender sig mest til arkitekter. Medlemsbladet omhandler fx. mest arkitektur og meget lidt design. Så gerne mere fokus på design tak. I skriver om arkitektur og design. Hvor er byplanlægningen henne? Jeg savner Arkfokus, som jeg mener var et vigtigt medlemsblad, for faglig information og udvikling af en fælles design og arkitekturpolitik! Arkitekten er for meget et fagmagasin, frem for at være et politisk magasin! for denne mangfoldige gruppe, der har det kreative og innovative som fællesnævner. Hvordan gør vi det? Arkitektforbundet skal være samlingspunkt for arkitekter, designere og planlæggere, og det skal være synligt for medlemmerne, at de er organiseret i den rigtige fagforening. Arkitektforbundets mission, navn og identitet skal reformeres, så det bliver lettere at sælge foreningen overfor andre kreative uddannelser og designere. Jeg er ret forvirret over at arkitektforbundet ikke er bedre defineret i forhold til akademisk arkitektforening. Hvor går skellet mellem forbundet og foreningen. Troede kun at forbundet var en serviceorganisation og ikke en interesseorganisation for faget, da dette vel hører under foreningen. Det lyder måske lidt underligt, men jeg er i tvivl om, hvad arkitektforeningen er i forhold til arkitektforbundet. Jeg mener helt klart at Arkitektforbundet bør varetage medlemmernes arbejds- og ledighedsmæssige interesser - og lade Arkitektforeningen om at varetage arkitekturpolitikken. Jeg ser ingen grund til at forsøge at lade forbundets ydelser overlappe AA s. Det er fint med en tydelig forskel. Det er noget kludder med det uklare forhold til Akademisk Arkitektforening. Det bliver kun værre, hvis Arkitektforbundet begynder at levere samme ydelser (kurser ol.). Medlemmernes kommentarer er hentet fra medlemsundersøgelsen 2011.! Medlemsudvikling, alle medlemmer Illustration: Arkitektforbundet // / Landsmødeavis

12

13 Tegning: Anette Carlsen // 13. / Landsmødeavis

14 4) Flere faglige tilbud nation.dk + idi.dk Foto: H.C. Asmussen Foto: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet // Samarbejde med andre organisationer kan også være aftaler om rabatter. Arkitektforbundet og Dansk Arkitektur Center har indgået aftale om rabat til Arkitektforbundets medlemmer i den store boghandel hos Dansk Arkitektur Center og til udstillinger og arrangementer. Arne fra Arkitektforbundet (tv.) og Lars fra DAC. Det vil vi! Øge medlemmernes adgang til faglig viden, faglige fællesskaber og fagpolitiske talerør inden for det enkelte medlems interessefelt.... fordi mange medlemmer efterlyser mere end fagforeningsmæssige basisydelser. Hvordan gør vi det? Vi kan udvide samarbejde med andre arkitektur- og designorganisationer. Der eksisterer allerede samarbejdsflader med Akademisk Arkitektforening og Danske Designere. Desuden er der samarbejder af mere kommerciel art som samarbejdet med Dansk Arkitektur Center om rabat på bøger og arrangementer. Disse samarbejder kunne udvides, og der kunne etableres endnu tættere samarbejder omkring fx arrangementer, kurser og efteruddannelse. Der kunne også indgås aftaler om fælles medlemskab, og der kunne drøftes egentlige organisatoriske samarbejder eller på længere sigt en fusion. Blandt andet på baggrund af udviklingen på uddannelsesområdet med fusion af arkitektur- og designuddannelsen i København.! Det mener medlemmerne Slå jer sammen med akademisk arkitektforening! Eller tilbyd en beskyttet titel, som er tilsvarende MAA, som kun uddannede arkitekter og designere kan have. Den kunne hedde MAF. Den kunne evt. følges af et logo, som arkitekter måtte bruge på deres hjemmesider. Jeg har aldrig forstået fordelen ved at arkitektforbundet og akademisk arkitektforening ikke er slået sammen i en organisation. For mig at se ville branchen, faget og muligheden for at kunne markere sig politisk mv. kun blive styrket af ét samlet forum. Sådan helt overordnet har jeg nok aldrig helt forstået hvorfor der både er en forening og et forbund. Så vidt jeg ved er det ikke sådan i andre faggrupper og lande i øvrigt. Jeg ønsker som udgangspunkt altid, at være medlem af en fagforening. Til gengæld synes jeg det er absurd, at arkitekter skal betale dobbelt-fagligt kontingent, hvis man ønsker at kalde sig maa. Hej - jeg bliver lidt i tvivl om hvilke ydelser I leverer og hvilke Arkitektforeningen leverer, f.eks. mht. netværk og Arkitekten! Synes I må supplere hinanden og ikke konkurrere? Jeg synes det er noget pjat at der skal være to faglige organisationer og at man skal være medlem af begge for at kunne være med! Og betale dobbelt, når man kun kan trække det halve i skat! Det er noget skam, at man bliver nødt til at melde sig ud af en af dem pga. økonomi. Kunne man ikke samle kræfterne? Medlemmernes kommentarer er hentet fra medlemsundersøgelsen Respekt for de almene boliger! Danske Designere foreningen for mennesker, der beskæftiger sig professionelt med design / Landsmødeavis Kvalitet i de almene boligkvarterer er temaet for Arkitekturens Dag 2011 fredag den 30. september med arrangementer i hele landet for både børn, unge og voksne.

15 Hos Danske Designere er fagligheden og det fagpolitiske i fokus Foto: Nana Reimers, Arkitektforbundet // Direktør for AA, Jane Sandberg, synes det fungerer godt med tre foreninger for arkitekter. Det fungerer godt med tre foreninger Direktøren for Akademisk Arkitektforening er godt tilfreds med opdelingen i tre foreninger. Rollerne er klare og samarbejdet velfungerende. // Per Rehfeldt Vi er i Arkitektforeningen rigtig godt tilfredse med den opdeling, der findes mellem henholdsvis Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforbundet og os selv. Vores roller er klart fordelt, og vores samarbejde er velfungerende. Det siger Jane Sandberg, der er direktør i Akademiske Arkitekter. - Samarbejde er der masser af de tre organisationer imellem. Vi er særligt glade for det samarbejde vi har med Arkitektforbundet om efteruddannelse, fordi den løbende dialog mellem de to organisationer sikrer, at vi udbyder de relevante kurser til vores medlemmer. - At det lykkedes sammen med Arkitektforbundet at indgå en aftale om at sikre fremtiden for det fælles fagblad Arkitekten, der udgives af Arkitektens Forlag, er også et samarbejde vi sætter højt. Det er nemlig en stor fordel for begge foreningers medlemmer, fordi samarbejdet sikrer, at faget og arkitekters virke dækkes bredt i bladet og belyses gennem forskellige artikler. - Særligt glade er vi for Arkitektforbundets fokus på at fortælle historier i Arkitekten gennem de mennesker, der udøver faget. Det har gjort en stor forskel i den måde bladet skrives på, og det værdsætter vi og bladets læsere. - I Arkitektforeningen har vi også stor fornøjelse af at samarbejde med andre organisationer om fælles indlæg i pressen. Den type samarbejde ser vi gerne mere af mellem fagets organisationer. For der er ingen tvivl om, at vi står stærkere, hvis vi i fælles flok løfter dagsordner, som vi ser ens på. Det kan kun gavne kvaliteten af det byggede miljø, faget og dets udøvere, slutter Jane Sandberg.! Kort om AA Arkitektforeningen har en lang historie bag sig. Foreningen blev etableret i 1879 og har siden da haft som den fornemste opgave at arbejde for, at arkitekturen og arkitekter har de bedst mulige rammer at udfolde sig indenfor. Det gøres gennem styrkelse af det faglige fællesskab og gennem udveksling mellem arkitekter, men der arbejdes i lige så høj grad for at forbedre de politiske og økonomiske rammer, samt for at fremme en bred samfundsmæssig forståelse af, at arkitektur er vigtigt og at arkitekter har noget væsentligt at bidrage med. Arbejdet løftes gennem politisk lobbyisme, strategiske samarbejder med andre foreninger og interesseorganisationer, gennem arkitektkonkurrencer, medlemmerne varetager det vigtige fagdommerhverv, og gennem hele tiden at tilbyde relevant efteruddannelse. For Danske Designere er det designpolitiske arbejde i fokus, og der samarbejdes med mange forskellige aktører. Men for Danske Designere er det altid faget og medlemmernes faglige vilkår det gælder. For at sætte trumf på dét, arbejder Danske Designere nu frem mod en fusion med Danish Design Association. // Per Rehfeldt Danske Designere vil intensivere arbejdet med at styrke bevidstheden om design på det politiske plan og i offentligheden og arbejder derfor frem mod en fusion mellem Danske Designere med Danish Design Association, der har designbranchens førende virksomheder men også virksomheder som for eksempel Lego og Danfoss som medlemmer. Hvis alt går efter planen vil fusionen være en realitet 1. januar Det fortæller direktør Steinar Valade-Amland fra Dansk Designere. Danske Designeres medlemmer er både ansatte, selvstændige og arbejdsgivere. I den nye organisation vil arbejdsgiversiden naturligvis fylde relativt set mere end i Danske Designere. Fusionen forhindrer dog ikke samarbejde med andre. Heller ikke med Arkitektforbundet. Men vi samarbejder - som hidtil så længe det ikke kompromitterer vores medlemmers interesser. Mange af vores medlemmer er ikke medlem af nogen fagforening. Mange af dem, fordi de er selvstændige. Ligeledes vil en række af den nye organisations medlemsvirksomheder heller ikke være med i en arbejdsgiverorganisation. Derfor vil vi formentlig aldrig slå os sammen med en fagforening. Vi er mere optaget af den værdi designere og designvirksomheder skaber end vi er af løn og overenskomstmæssige forhold, men vi vil meget gerne samarbejde på områder, hvor der kan være fælles interesser, siger Steinar Valade-Amland. Foto: Danske Designere // Steinar Valade-Amland Danske Designere placerer sig på den måde som en klar fagpolitisk interesseorganisation, som naturligvis også yder nogle mere direkte og kontante medlemsydelser som for eksempel efteruddannelse, bistand i forbindelse med kontrakter, karriere- og forretningsudvikling samt udgivelse af medlemsbladet Inform. Men ellers gælder det arbejdet med at placere design i samfundets bevidsthed, så der skabes rammer til gode for medlemmerne i deres hverdag. Steinar Valade-Amland kunne derfor ønske, at der i Danmark var mere fokus fra politisk hold på at tænke de kreative fag sammen. Alle de kreative uddannelser, herunder arkitektur og design. Det er sket i flere lande, hvor man taler om den kreative industri. I for eksempel Holland, England og Finland og ikke mindst på europæisk plan - er der langt mere fokus på de kreative industrier, og derfor sker der også mere på den front i de lande sammenlignet med Danmark. Derfor går vores opgave ud på vedholdende at italesætte design på politisk plan og skabe bedst mulige rammer til gavn for medlemmerne. Og som sådan er fusionen med Danish Design Association et naturligt og måske bare første skridt i retning af at etablere en virkelig markant aktør på designområdet, slutter Steinar Valade-Amland. 15. / Landsmødeavis

16 foto: Per Rehfeldt // På Lumbyvej i Odense deler blandt andre HK MIDT, 3F BYG, Dansk Socialrådgiverforeningen og Sygeplejerskerne adresse i ét stort fagforeningshus. NNF; Fødevareforbundet og Serviceforbundet er i gang med at flytte ind. Helle Nielsen, formand for LO i Odense, ser ikke kun økonomiske fordele i stordrift. Der er også masser af videndeling. Bunkebryllup i Odense Stordrift kaster ofte økonomiske fordele af sig. I Odense er flere fagforeninger derfor rykket sammen i ét hus. Videndeling er imidlertid også en af stordriftsfordelene. Der er også fællesskab om fyraftensmøder. // Per Rehfeldt I Odense har en række fagforeninger ta- get skridtet fuldt ud og er rykket sammen i et stort fornuftægteskab i et hus på Lumbyvej i Odense. Og fordelene er til at øje på. De enkelte fagforbund sparer penge i den daglige drift, får bedre faciliteter og oven i hatten masser af videndeling i den daglige snak i kantinen og på gangene. - Der er helt klart mange fordele. Vi har topmoderne fælles mødelokaler, vi har en mødesal til 300 personer, vi har motionsrum og kantine samt mulighed for at bestille mad til alle møder. Og så har vi også masser af parkeringspladser, siger Helle Nielsen, der er formand for LO Odense. - Desuden har vi en aftalte med udlejer om kopimaskine og printere, it-support samt internetadgang. 16. / Landsmødeavis Men det er ikke kun økonomiske fordele stordriften kaster af sig. Der foregår i stor stil også videndeling, når der snakkes med kollegaer fra andre fagforbund i kantinen eller på gangene. - Vi møder hinanden på trappen, i kantinen og på gangene. Det giver en god stemning i hverdagen og en uforpligtende snak. Hvis der er brug for en hurtig snak eller lidt hjælp og gode råd, så er der altid lige mulighed for at gå til naboen, siger Helle Nielsen. Men de faglige organisationer arbejder også sammen om mere medlemsrettede ting. Ting, som man tidligere gjorde hver for sig. Blandt andet har LO fået et tæt samarbejde med Dansk Socialrådgiverforeningen om fyraftensmøder. - Jeg er sikker på at flere på grund af økonomi ikke havde haft den samme mulighed for at holde fyraftensmøder i samme udstrækning som nu. - Og så jeg er sikker på, at vi står stærkere i medierne og andre organisationers bevidsthed på grund af fællesskabet. Jeg mener, at vi er nødt til i både LO, AC og FTF at arbejde mere sammen ikke kun når det gælder stordriftsfordele. Ellers er jeg bange for, at vi stille og roligt mister den vigtige indflydelse vi har, slutter Helle Nielsen.

17 5) Samarbejde med andre fagforbund Det vil vi! Sikre større synlighed for medlemmer, og få mest muligt ud af de resurser, vi har i Arkitektforbundet. Hvordan gør vi det? Arkitektforbundet vil arbejde med muligheden for samarbejde med andre organisationer i Akademikernes Centralorganisation med henblik på driftsfællesskab i en fælles bygning, men med eget sekretariat og egen profil. Fornuftsægteskaber i samme fysiske rammer kan være vejen til videndeling og videnoptimering gennem samarbejder på tværs af organisationerne på en fælles adresse og skabe en bedre økonomi og dermed mulighed for flere ydelser for de samme kontingentkroner. Mange fagforeningsmæssige opgaver har ofte ikke noget med medlemmets konkrete fag, fx barsel og ferie, at gøre, og der kan gennem samarbejder på tværs opnås rationaliseringsgevinster samtidig med at ekspertisen bliver forøget. Fortæl hvad du mener Tilmeld dig på facebook.com/arkitektforbundet eller brug QR-koden til højre.! Det mener medlemmerne Man kunne overveje et tættere samarbejde med andre faglige forbund, når det gælder om at varetage medlemmernes basale vilkår på arbejdsmarkedet. Jeg tror der er behov for en skarpere profil og mere gennemslagskraft. Samarbejde med andre fagforbund således, at Arkitektforbundet kan yde kvalificeret rådgivning og støtte til medlemmerne. Arkitektforbundet er alt for lille til at varetage medlemmernes interesser og bør sammenlægges med andre faggrene til én forening. Medlemmernes kommentarer er hentet fra medlemsundersøgelsen 2011.! Eksperten siger I stedet for, at mange små lokalafdelinger lukker samtidigt, kan man flytte samme og være mere synlig. Derudover opstår der en synergieffekt, der kan være til stor nytte. Især på det strategiske plan tror jeg, det er vigtigt, at de lokale foreninger går sammen og nytænker deres rolle. Det har Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen sagt til Ugebrevet A4. Udover at spare penge på husleje og fælles fotokopimaskiner og andet isenkram, mener arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, professor Jesper Due, at der er en række andre gevinster ved bofællesskaberne. Nemlig større vidensudvikling og sparring omkring de faglige opgaver. Sagt til Ugebrevet A4. Vi former Arkitektforbundet, vil du være med? Stil op til Arkitektforbundets Repræsentantskab. Send programerklæring + foto senest 26. september til sekr@arkitektforbundet.dk fotos: Bogdan Szymczyk // Meld dig gratis ind i djøf ernes a-kasse som studiemedlem. Du undgår karensmåneden, når studiet afsluttes, hvis du senest medler dig ind 1 år før - og tjener derved én måneds dagpenge til en værdi af kr. TRYGHED Meld dig ind i arkitekternes a-kasse på aak. ARKITEKTUR & DESIGN AALBORG UNIVERSITET >>> Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet ønsker held og lykke med visionsdiskussionen på det kommende landsmøde 17. / Landsmødeavis

18 Foto: Joachim Rode, Rode Foto // Styrken ved AC fællesskabet er at vi i fællesskab kan opnå større indflydelse end summen af de 23 organisationers enkeltindsatser. AC kan screene politikområder og fastholde en kontinuitet og indflydelse på områder, som nok er vigtige for den enkelte medlemsorganisationen, men måske ikke lige i kernen af det direkte medlemsorienterede og medlemsservicerende. Vi har adgang til analyseapparaterne og også til en række institutioner, fx. AE rådet, Vismændene, SFI o.a. 18. / Landsmødeavis Ja vi har politisk indflydelse, men vi opgiver på forhånd at konkurrere på synlighed og medietække med FTF, som er dobbelt stor og LO, som er fem gange større. Vi går efter den direkte kontakt og påvirkning af slotsholmen og de politiske partier og forhandlinger, hvor vi ofte er mediatorer i det skjulte. Her afhænger succesen af diskretionen og af, at man ikke braller ud med resultaterne af sin indsats, men lader andre høste frugten. - Erik Jylling, formand for AC

19 AC: Sammenholdet sikrer det akademiske arbejdsmarked AC, Akademikernes Centralorganisation, løser en række opgaver, som de fleste af medlemsorganisationerne i AC næppe kunne løfte alene. Udover at føre overenskomstforhandlinger er en af kerneopgaverne i AC at sætte fokus på akademisk uddannede for at højne beskæftigelsen især i det private erhverv. // Per Rehfeldt Uden Akademikernes Centralorganisation, AC, var der mange væsentlige opgaver, som især de mindre medlemsorganisationer næppe ville kunne løfte. Både opgaver på det politiske plan og på det mere praktiske plan. Det siger direktøren for Arkitektforbundet, Arne Ennegaard Jørgensen. AC er ikke en fagforening for akademikere, men derimod en paraplyorganisation for en lang række akademiske fagforeninger. Heriblandt Arkitektforbundet. En af AC s hovedopgaver er at sikre akademikernes løn- og ansættelsesvilkår samt at indgå aftaler og overenskomster efter medlemsorganisationernes bemyndigelse. Men hvad laver AC udover at være den centrale spiller ved overenskomsterne på især det offentlige område? På det helt dagligdags og praktiske plan sørger AC for at udarbejde de samlede ledighedsstatistikker, skrive høringssvar og markere sig i offentligheden, overvåge og kommentere politiske initiativer, samt orientere medlemsorganisationerne internt om både det praktiske og det politiske arbejde, der foregår. AC varetager samtidig medlemsorganisationernes interesser i en lang række generelle samfundspolitiske spørgsmål af betydning for akademisk uddannede. - Vores seneste markante eksempel er forårets vækstoplæg Med viden skal land bygges. Det er blevet rigtig godt modtaget overalt og har sat fingeraftryk i såvel regeringens som oppositionspartiernes politiske udspil på området. Kataloget er samtidig et eksempel på, hvordan vi i AC gerne vil virke, nemlig ved at basere politiske udspil på den forskningsbaserede viden, der kan samles om et givent emne og gerne ved at få tilstrækkelig politisk tyngde ved at samordne politikken med andre interessenter som fx organisationerne Danske Universiteter, Dansk Industri og andre, siger Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation. - Vi går mere efter resultaterne end æren og synligheden af et givet resultat. Vi deler gerne æren med andre, der vil det samme som vi. Det er i øvrigt også et vilkår, når man laver lobbyisme. - Universitetsområdet er selvsagt et kerneområde for alle akademiske interesseorganisationer og dermed for AC. Vi arbejder for at sikre et akademisk forsknings- og uddannelsesniveau af høj international kvalitet og at universiteterne derfor har de optimale rammevilkår og incitamenter. Vi har spillet en aktiv rolle, først i evalueringsprocessen i forbindelse med universitetsloven, og siden også i forbindelse med revisionen af loven. Ligeledes har vi, i en mere tilbagetrukket rolle, tilskyndet regering og opposition til at finde hinanden i et forlig om universiteternes økonomi. Det gælder også det påtrængende forhold, at den nuværende aftale om globaliseringspuljemidlerne udløber i Hvis ikke der indgås en forlængelsesaftale vil forskningen blive sat væsentligt tilbage, hvilket Danmark absolut ikke har brug for. Derfor forfølger vi utrætteligt den sag, siger Erik Jylling. Synliggørelse af akademikerne En af de store arbejdsmarkedspolitiske opgaver for AC i disse år er at medvirke ved initiativer, der kan fremme og sikre akademikeres beskæftigelse. Der sker blandt andet gennem den såkaldte Akademikerkampagnen. Vi går mere efter resultaterne end æren og synligheden af et givet resultat. Vi deler gerne æren med andre, der vil det samme som vi. Det er i øvrigt også et vilkår, når man laver lobbyisme. Akademikerkampagnen blev første gang søsat i 2004 og løb over tre år. I 2010 lykkedes det AC at få midler fra Beskæftigelsesministeriet til en ny kampagne. - Den økonomiske krise har forstærket den bagvedliggende realitet. Danmarks velstand og velfærdssamfundet er truet af den demografiske udvikling og den internationale konkurrence, hvor vores produktivitetsefterslæb betyder udflagning af arbejdspladser. Også akademikerarbejdspladser, fordi udviklingen og innovationen i virksomhederne sker tæt forbundet med produktionen. Når samtidig den offentlige sektor på grund af statsunderskuddet bremser op, bliver det akademiske arbejdsmarked trængt. Specielt for de nyuddannede. Det er en sølle trøst, at vi ved, der bliver mangel på akademikere senere. Erfaringen fra 80 erne fortæller, at de nyuddannede akademikere, der ikke får fodfæste på det akademiske arbejds-! marked, har høj risiko for aldrig af få det. Det er skidt fra en menneskelig vinkel, men også en dårlig samfundsinvestering, siger Erik Jylling. AC har samtidig ændret tilgangen til beskæftigelsespolitikken i retning af en mere offensiv beskæftigelsespolitik. Det handler ikke om at få et job. Det handler om at skabe et job. Et nyt job. - Derfor har vi været særdeles aktive for at sikre nødvendig politisk opbakning og økonomiske midler til opsøgende indsats hos arbejdsgivere overalt i landet, som ikke tidligere har haft tradition for at ansætte akademikere. Typisk små- og mellemstore virksomheder, fx en håndværksvirksomhed. - Det er sket i en bred fælles koalition med mange interessenter, og succesen er så overvældende, at Videnskabsministeriet flere gange har måttet fylde flere midler i ordningen. Det har krævet fodarbejde af AC. Foreløbige resultater viser, at det er lykkedes af få mange akademikere ind i nye job, og vi ved fra tidligere, at de faktisk bidrager til yderligere jobvækst i virksomhederne, fordi deres kompetencer åbner nye markedsmuligheder. En anden vigtig opgave er at styrke de højtuddannedes markedsværdi ved at medvirke til at skabe bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder for højtuddannede. Opgaverne varetages centralt af AC s politiske udvalg og sekretariat i tæt samarbejde med AC s repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd. Fakta om AC AC, som Akademikernes Centralorganisation kaldes i daglig tale, er forhandlings- og hovedorganisation. På arbejdstagersiden udgør AC sammen med LO og FTF arbejdsmarkedets hovedorganisationer i Danmark, og AC dækker omkring akademikere. For de tjenestemandsansatte akademikere varetager AC interesserne over for staten og kommunerne gennem Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO. Tæt forbundet hermed fører AC også overenskomstforhandlingerne for de akademikere, der er ansat efter overenskomst mellem staten/kommunerne og AC eller AC s medlemsorganisationer efter bemyndigelse. På det private område sikrer AC koordinationen af medlemsorganisationernes forhandlinger, således at AC-organisationerne som en samlet gruppe, kan forhandle nye overenskomster og aftaler på de privatansattes vegne med de private arbejdsgivere som modpart. 19. / Landsmødeavis

20 Charlotte Valmin rustede sig grundigt til jobsøgningen, efter at hun måtte sige farvel til et fast job på en tegnestue. Charlotte Valmin brugte flere af Arkitektforbundets kurser om netværk, cv og jobsøgning og fik også lavet en personlighedstest og blev coachet. Men netværket overhalede jobsøgningen indenom og førte til et fast job. Foto: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet // Charlotte Valmin er 52 år og uddannet arkitekt i København årgang Gift, mor til to og bor i Lyngby. Det blev netværket der gav jobbet // Per Rehfeldt Charlotte Valmin havde været til et netværksmøde, som Arkitektforbundet havde arrangeret på Arkitektskolen på Holmen. Mødet gav virkelig hands on inspiration til at netværke, synes Charlotte Valmin. Jeg blev overbevist i endnu højere grad om, at det var den vej jeg skulle gå, når jeg igen var uden arbejde efter nogle midlertidige opgaver. Indtil da kiggede jeg primært efter opslåede job, siger Charlotte Valmin. Charlotte Valmin deltog i flere andre af Arkitektforbundets arrangementer om netværk. Blandt andet et der ikke kun handlende om netværk, men også om at tænke i andre jobmuligheder end tegnestue. På et tredje af Arkitektforbundets netværkskurser havde en konsulent fra rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval fortalt deltagerne, at tre fjerdedele af alle job bliver besat gennem netværk, og at der er op imod stillingsskift hvert år. Og det blev også netværket, der skaffede Charlotte Valmin fast arbejde. Ja, i den grad netværk. Jeg blev kontaktet af en tidligere kollega, som jeg havde haft samarbejde med tilbage omkring 2003, da jeg arbejdede som husarkitekt i PBS. Her var jeg dybt involveret i transformationen og ombygningen fra cellekontorer til storrum. Nu var han pludselig blevet kontaktet af en af sine samarbejdspartnere i Topdanmark, som ledte efter en arkitekt til at tage over på en ombygning og indretning af storrum. Så jeg skrev en ansøgning og tilrettede mit cv, kom til samtale og test og fik stillingen. Charlotte Valmin var blevet ledig i april 2010, fordi den tegnestue hun arbejdede på havde en markant fald i antallet af opgaver. I mellemtiden indtil det nye job havde Charlotte Valmin så nærmest hele tiden haft en række kortere projektopgaver. Klædt på af Arkitektforbundet Havde Charlotte Valmins netværk ikke bragt hende i job, så var hun imidlertid i mellemtiden blevet godt klædt på af Arkitektforbundet til at tage imod udfordringen med jobsøgningen. Udover netværksmøder og arrangementet med Mercuri Urval havde Charlotte Valmin nemlig også brugt en række af Arkitektforbundets andre tilbud. Blandt andet et cv- og jobansøgningskursus. Det var supergodt, fordi man skulle indsende ansøgning og cv på forhånd, som der blev givet vældig brugbar feed back på. Men også fordi vi var 10 på kurset. Vi så hinandens materiale, gav hinanden feed back og kunne drage nytte af hinandens erfaringer og med mulighed for netværk, siger Charlotte Valmin. Jeg brugte også Arkitektforbundets karrieretest, hvor jeg fik en forståelse for, hvorfor nogle af de job, jeg har haft, har været meget mere mig end andre. Testen gav mig en forståelse af, at jeg yder mit bedste, når jeg har mulighed for at lære nyt, få idéer og sætte skibe i søen og samtidig har en blanding af teamwork og soloopgaver. På et eller andet plan var jeg måske klar over noget af det i forvejen, men under karrieretesten hos Arkitektforbundets konsulent blev det så helt tydeligt og brugbart. En rigtig god ahaoplevelse. Så det har jeg forsøgt at gå efter siden. Jeg må sige, at jeg helt afgjort har kunnet bruge Arkitektforbundet både som inspiration og horisontudvider, til at få mere viden om mig selv og til at få konkrete råd om, hvordan jobsøgning kan gribes an, slutter Charlotte Valmin. 20. / Landsmødeavis