Kommunernes Landsforening mod unge på førtidspension

Transkript

1 Kommunernes Landsforening mod unge på førtidspension Kommunerne klar med 24 forslag, der skal sikre at langt færre under 40 år ikke kommer på førtidspension. Står det til Kommunernes Landsforening vil langt de færreste unge under 40 år få tilkendt førtidspension. I et notat stiller kommunerne med 24 konkrete forslag til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Forslag der tilsammen sigter mod, at kun helt oplagte tilfælde som stærkt handicappede i fremtiden får førtidspension. Unge mennesker skal som hovedregel ikke sendes på førtidspension. Det er en falliterklæring både for den unge og for samfundet," siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg til Avisen.dk. Bag de velmenende ord er effekten til at se: I 2009 var der således nye tilkendelser af førtidspension til danskere under 40 år. Gennemføres de nye forslag fuldt ud vil det kun være godt 550 af de tilfælde, der uden videre kan få førtidspension. Ti års forløb Bag den kraftige reduktion gemmer der sig en vurdering af, at de fleste førtidspensionister kan hjælpes i gang med en stærkere kommunal indsats. En indsats der overordnet set er inddelt i fire punkter og kan vare alt fra et par måneder til mere end ti år. "Der er behov for en sammenhængende indsats, hvor alle bidrager - ikke mindst sundhedssystemet og arbejdsmarkedet," siger Erik Nielsen fra KL. Med forslaget er det tanken først og fremmest at lade kommunernes beskæftigelses- og socialforvaltninger tage fat. Nye rammer og målgrupper, en tværgående indsats og understøttende initiativer og uddannelse er nøgleordene for de nye udviklingsforløb. Skal samarbejde Udviklingsforløbene skal være forløb, hvor den unge i socialt trygge rammer og i tæt samarbejde med sagbehandlere, læger og andre fagfolk kan finde frem til netop den løsning, der er den bedste, siger Erik Nielsen, KL. Parallelt under indsatsen arbejdes der med udvikling af sociale kompetencer, behandling, arbejdsafklaring og - prøvning. Helt centralt i kommunernes notat står der, at har borgerne ikke viljen til at indgå i forløbet, kan alt sættes i bero. Hvordan det reelt vil påvirke de godt med psykiske lidelser, 846 med fysiske sygdomme og 187 ulykker og voldsofre, der gemte sig bag tallene fra 2009, står mere åbent danskere Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bebudet en reform af førtidspensionen i løbet af Knap danskere svarende til syv procent af alle voksne mellem 18 og 64 år er i dag på førtidspension. Mus skader hver anden på livstid Museskader rammer hver anden og smerterne er svære at slippe af med og fører ofte til længere varende sygemeldinger. Tusindvis af danskere døjer med smerter fra mus. Dagligt arbejde bag computeren slider og kan være ganske smertefuldt.

2 En ny undersøgelse fra instituttet Userneeds blandt godt danskere viser, at hver anden oplever musesmerter. Og til trods for at fænomenet længe har været kendt, er det kun blevet større. Skal sygemeldinger på grund af smerter undgås, skal tiden foran computeren for de fleste ned. Det kan være svært at efterkomme i den virkelige verden. Det er enormt svært at slippe af med musesmerter. Det kræver, at man går væk fra arbejdet, og det kan man ikke bare lige gøre uden helt at melde sig ud, siger arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen fra HK til Avisen.dk. Kun fire timer Skal man ind til kernen, så anbefaler lægerne, at tiden foran computeren ikke overstiger fire timer dagligt. Det er for de fleste helt umuligt at efterleve, viser undersøgelsen fra Userneeds. I undersøgelsen svarer ni ud af ti nemlig, at de ikke kan skære tiden ned til højest fire timer dagligt. Seks ud af ti fortæller, at de arbejder stik mod lægernes anbefalinger og dermed har svært ved at undgå museskader. Må melde sig syg I PROSA, forbundet for it-professionelle, er musesmerter også et stort problem. Allan Pleman, der er arbejdsmiljøkonsulent i PROSA, kan nemlig fortælle, at smerterne ikke er sådan lige at slippe af med. Ofte har smerterne bidt sig så godt fast, at der kun er en udvej. Man skal holde sig fra mus og tastatur i en lang periode for at få det til at gå væk. Det indebærer typisk, at man bliver sygemeldt, siger Allan Pleman, PROSA. Ofte er der ikke bare tale om en dag eller to, men sygemeldinger, der strækker over et år. Og efter et år løber sygemeldingen udover perioden for sygedagpenge. Djøfere frygter stress og sammenbrud Jurister og økonomer frygter, at der ikke er penge til deres psykiske arbejdsmiljø fra Forebyggelsesfonden. Fonden skyder 1,5 mia. kroner i andre erhvervsgrupper de næste fem år. Det er ikke kun sygeplejesker, der får stress af at springe fra patient til patient. Mere end hver tiende jurist og økonom drukner i tal og paragraffer og går ned med stress. Faktisk er antallet af henvendelser om stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø på tre år fordoblet i fagforeningen djøf. Hver tredje medlem knokler nemlig mere end 45 timer om ugen og hver tiende går ned med stress. Dermed flugter juristerne og økonomerne med andre faggrupper. Problemet er bare at det gør hjælpen ikke. Udvikling bekymrer I djøf er formand for de overenskomstansatte økonomer Lars Qvistgaard bekymret over udviklingen. En udvikling, hvor for få penge går til at forebygge psykiske arbejdsskader, selv om det er et område i stærk vækst. Kun fem procent af de samlede midler er afsat specifikt til forebyggelse af stress og psykisk nedslidning. Der er helt åbenlyst behov for at ændre den prioritering, siger Lars Qvistgaard, der sidder i Forebyggelsesfondens bestyrelse, til Politiken.

3 Skæv fordeling Han peger på, at Forebyggelsesfonden kun har øremærket 20 millioner til at forebygge stress og psykisk nedslidning ud af et samlet årsbudget på 350 millioner kroner. De fleste penge skal nemlig gå til forebyggelse af fysisk nedslidning. Det mener djøferne er helt skævt. De psykiske arbejdsmiljøproblemer har for længst nået samme niveau som det fysiske, udtaler Lisbeth Kjersgård, der er chefkonsulent i djøf. Ekstra klemt Samtidig er djøferne ekstra klemt, for de millioner, der trods alt er gået til det psykiske arbejdsmiljø, er gået til andre jobgrupper. Fra politisk hold har man besluttet at øremærke kronerne til sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere og medie- og reklameansatte. Vores medlemmer er ikke afgrænset som jobgruppe og er ikke koncentreret i bestemte brancher, så de kan altså slet ikke komme i betragtning, selv om de har voldsomme udfordringer med lange arbejdsuger, ekstremt højt arbejdspres og stress, siger Lisbeth Kjersgård. Forebyggelsesfonden skal over de næste fem år udbetale millioner kroner. Malerkoncern udsætter skolebørn og ansatte for farligt blystøv En af Danmarks største malerkoncerner V.S.L. beskyldes for at se stort på sikkerheden og lade skolebørn og håndværkere blive udsat for farligt blystøv. Malernes Fagforening slæber ledelsen i retten. Det her er en meget alvorlig sag, siger Bo Rosschou, formand for Malernes Fagforening i Storkøbenhavn. Baggrunden for den udtalelse er, at skolebørn, lærere og håndværkere er blevet udsat for blyholdig støv under renoveringen af Blågårds skole. Støv der ved indånding kan give forgiftninger og skade helbredet. Bygninger rømmet Det er V.S.L. Koncernen med 250 ansatte, der gennem underentreprenøren M.L. Enterprise, der har ladet håndværkere stå for nedslibning af blyholdig maling uden værnemidler og afskærmning. Derfor gav Arbejdstilsynet strakspåbud og beordret seks malersvende til omgående at stoppe arbejdet og samtidig blev skolens bygninger rømmet for elever og lærere, så de ikke fik blystøv i lungerne. Blystøvet hvirvlede nemlig rundt overalt og sad på vinduer og bag radiatorer. Hvad være er, så var V.S.L. Koncernen tilsyneladende fuldt ud klar over farerne. Med åbne øjne Bo Rosschou fra Malernes Fagforening beskylder nemlig V.S.L. Koncernen for med åbne øjne at se stort på sikkerheden. Sagen er nemlig den, at V.S.L. står 100 procent bag elleve datterselskaber, som alle arbejder efter samme mål for arbejdsmiljøet. Og for alle koncernens datterselskaber gælder det, at det arbejdsmiljømæssige niveau skal afspejle udviklingen i samfundet. Alligevel har et andet datterselskab tidligere benyttet selv samme underentreprenør M.L. Enterprise på Herman Triers Plads, hvor sikkerheden var så graverende, at sagen var på vej i Arbejdsretten, da Blågårds skole rømmes. Flere sager V.S.L. Koncernen er på det tidspunkt fuldstændigt klar over, hvilken risiko, der er forbundet med at anvende M.L. Entreprise, som underentreprenør. Alligevel går denne virksomhed på omgang mellem V.S.L.

4 Koncernens datterselskaber, siger Bo Rosschou fra Malernes Fagforening. Han henviser til, at på Herman Triers Plads gik tre polske ansatte i t-shirt rundt på et stillads og sleb blyholdig maling af uden beskyttelse. "Virkeligheden er, at de lader polakker lave det snavsede arbejde ved at lave den slags underentrepriser, siger Bo Rosschou, formand for Malernes Fagforening i København. Rent vrøvl Direktør i V.S.L. Koncernen, malermester Klaus Bonde Larsen afviser, at underentreprenøren bevist er gået på omgang i koncernens datterselskaber. Det er rent vrøvl. Den underentreprenør er den eneste, der påtager sig sådanne opgaver. Vi har ikke haft fantasi til at forestille os, at en specialist på området kunne opføre sig således, siger Klaus Bonde Larsen fra V.S.L. Koncernen. Men den forklaring bider Malernes Fagforening ikke på. Skærpende omstædighed Som arbejdsmiljøcertificeret virksomhed burde V.S.L. Koncernen være fuldstændig klar over, at de har en ekstra forpligtelse til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har man i allerhøjeste grad ikke har levet op til, siger Bo Rosschou. Han peger samtidig på, at det er en skærpende omstændighed, at V.S.L. Koncernen er en af Danmarks største i branchen. De er toneangivende for, hvordan andre danske malervirksomheder er nødt til at handle. Hvis de fralægger sig ansvaret for arbejdsmiljøet, begynder man nede i rækkerne at mene, at hvis man skal operere som mindre virksomhed, skal man altså fralægge sig arbejdsmiljøansvaret ved at lave en udlicitering. Det er derfor vi går ind i det med fuld hammer, siger Bo Rosschou. Fakta: Blyforgiftning kan give helbredsskader i form af svigtende hukommelse og koncentration, nedsat muskelkraft og færre røde blodlegemer. Ved længere tids forgiftning kan der opstå blodmangel. Arbejdsretten ventes at være seks måneder om arbejdsmiljøsagen mod V.S.L. koncernen. Det er malerfirmaerne Arne Valling A/S og Steen Nielsen A/S, der ejes 100 procent af V.S.L. Koncernen, der har hyret farlige M.L. Entreprise A/S. Mette Frederiksen ser gennem fingre med farlige entreprenører Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil ikke ændre loven. Over- og underentreprenører kan forsat skubbe ansvaret for arbejdsmiljøet fra sig. Flere fagforeningerne inden for byggefagene ønsker sammen med Enhedslisten at ansvaret for sikkerhed og arbejdsmiljø i større udstrækning placeres hos hovedentreprenøren. Beskæftigelses-minister Mette Frederiksen (S) er i mod. Over for Avisen.dk gør hun det klart at hun står på de nuværende regler. Fasthold regler "Vi må fastholde at den, der har arbejdsgiverbeføjelserne over for de ansatte også skal have ansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, siger Mette Frederiksen i et skriftligt svar til Avisen.dk. I brevet understreger hun, at det Som regel er underentreprenøren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet, men nævner også arme- og ben-firmaerne. Der reelt bare kan være en ansat med eget cvr-nummer.

5 Loven giver mening Det giver god mening, at det altid er den reelle arbejdsgiver, der bærer ansvaret for, at arbejdet udføres forsvarligt. Sådan er det også i dag ifølge arbejdsmiljøloven, siger Mette Frederiksen. I de senere år har et utal af sager taget udgangspunkt i den problemstilling uden, at fagforeningerne har kunnet gribe ind. Derfor vil Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr gerne diskutere muligheden for at give hovedentreprenører et mere direkte ansvar over for arbejdsforholdene hos deres underleverandører. Fjernt fra virkeligheden Efter min mening tager ministeren udgangspunkt i en forståelse af det danske arbejdsmarked, der ikke har noget at gøre med virkeligheden. Jeg tror faktisk, de tror, at alle folk gør det så godt, de kan. Det er der selvfølgelig nogen, der gør. Men andre gør ikke, og dem skal vi have holdt nede på det danske arbejdsmarked, siger Jørgen Arbo-Bæhr. Han mener, at der er alt for mange eksempler på underentreprenører, der ikke kan finde ud af at overholde arbejdsmiljøloven og ansætter østarbejdere, der heller ikke kender reglerne. For at dæmme op ser Enhedslisten og fagforeningerne gerne, at hovedentreprenørerne får ansvar. Ansvar til regelrette Hovedentreprenøren er ofte en regelret mand. Så synes jeg, at de skal have mere ansvar for at reglerne bliver overholdt. Og hvis de ikke overholder dem, så synes jeg, at de skal kunne straffes for det, siger Jørgen Arbo-Bæhr til Politiken.