LOKALPLAN BOLIGER OG ERHVERV HOBROVEJ/GARTNERVEJ SKALBORG

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER OG ERHVERV HOBROVEJ/GARTNERVEJ SKALBORG AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN AUGUST 2007

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Lokalplanen er udarbejdet af Sven Allan Jensen as i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser forarealet ud til Hobrovej ved den tidligere planteskole.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...13 Servitutter...13 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...21 Vedtagelse...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...25 Støj fra erhverv, Bilag B *...29 Støj fra trafik, Bilag C *...31 Parkeringsnormer, Bilag F *...33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Bilka Hobrovej Erhverv City Syd Gartnervej Busstop Hjortevej Busstop Boliger Jernbane Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om at udvikle området til boliger samt erhvervs- og centerrelaterede funktioner. Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til boliger og erhvervsformål. Lokalplanen skal endvidere være med til at sikre, at ny bebyggelse placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne - bl.a. erhvervsfunktioner langs Gartnervej og jernbanen, der grænser op til lokalplanområdet mod sydøst. Lokalplanområdet Lokalplanens område er vist på luftfotoet ovenfor. Området omfatter tre ejendomme - Hobrovej 489A August

8 Redegørelse og 491 samt Gartnervej 4 i Skalborg. Området, der er ca. 5,7 ha stort, omfatter bl.a. en tidligere planteskole og som et levn herfra en lang række levende hegn med en flot og rumskabende karakter. Hegnene, der skiftevis er røn og kirkegårdsgraner - begge opstammede - er placeret vinkelret på naboskel mod nord og syd. De levende hegn er endvidere bevaringsværdige. Den tidligere bebyggelse på planteskolens grund er fjernet, så arealet fremstår byggeklart. Ejendommen Gartnervej 4 henligger som uplejet skov. Lokalplanområdet ligger i byzone og er terrænmæssigt helt fladt. Lokalplanområdets omgivelser Mod nordøst grænser området op til Gartnervej og det eksisterende erhvervsområde her. Dette område rummer både virksomheder inden for byggeri og anlæg, service, liberale erhverv mv. De østligste arealer, hvoraf en del grænser op til lokalplanområdet, er endnu ubebyggede. Mod sydøst, øst for jernbanen, grænser området op til landbrugs- og rekreative arealer, der er en del af Østerådalen. På modsatte side af Hobrovej - nordvest for lokalplanområdet - ligger City Syd med diverse centerfunktioner, herunder varehus, storcenter, større detailhandelsbutikker, restauranter, service mv. Endelig grænser området mod sydvest op til et fuldt udbygget parcelhuskvarter ved Hjortevej. Levende hegn med en flot rumskabende karakter er med til at give området et særligt præg, som ønskes sikret i den fremtidige anvendelse af området. 8 August 2007

9 Redegørelse Den centrale del af lokalplanområdet set med retning mod sydøst. Lokalplanens indhold Disponering og byggemuligheder Lokalplanområdet er opdelt i fire delområder - A1, A2, B og C. Delområderne A1 og A2 er forbeholdt lettere former for erhverv, mens delområde B omfatter tæt-lav boligbebyggelse. Delområde C udlægges til fælles opholdsareal for boligbebyggelsen. På Bilag 3 er vist en måde, hvorpå lokalplanområdet kan disponeres og bebygges. I planen er der lagt vægt på, at anvendelse og bebyggelse respekterer og understøtter de eksisterende forhold på naboarealerne, herunder erhvervsområdet ved Gartnervej mod nord, funktionerne i City Syd på modsatte side af Hobrovej samt boligområdet ved Hjortevej mod syd. Kommende erhvervsfunktioner i delområde A1 skal således have en publikumsorienteret karakter, som supplerer de mange detailhandels- og servicefunktioner i City Syd. I delområdet kan der etableres virksomheder i miljøklasse 1-3. Delområde A2 kan derimod betragtes, som en overgangszone mellem de planlagte boliger og de eksisterende virksomheder ved Gartnervej. Da en del af disse tilhører miljøklasse 3, er det en forudsætning, at skellet mod nye boliger mindst skal placeres i en afstand af 50 m herfra. I lokalplanen disponeres denne afstandszone derfor til erhvervsformål i miljøklasse 1-2 og hvor afstandskravet til boliger kun er 20 m - jf. Bilag 2 og 3. Der er fastsat en byggelinie på17,5 m fra vejmidte mod Hobrovej, som ny bebyggelse i delområde A1 skal respektere. Erhvervsbygninger - både i A1 og A2 - kan opføres i op til 2 etager og med en højde på maks. 8,5 meter. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50. Den planlagte boligbebyggelse vil omfatte ca. 60 boliger i form af tæt-lav bebyggelse opført som August

10 Redegørelse dobbelthuse og parcelhuse på små grunde. Boligerne kan opføres i op til to etager og med en højde på maks. 8,5 meter. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35. Bebyggelsens udseende Da lokalplanområdet er nabo til Hobrovej og City Syd er det nødvendigt, at den synlige placering afspejles i udformningen af facader, skilte mv. I lokalplanen er således fastsat bestemmelser, som kan være med til at sikre en flot og harmonisk fremtoning. For den nye boligbebyggelse i området er målet, at skabe et boligområde med både variation og god identifikation. Boligerne skal derfor gade- eller gruppevis gives et ensartet udtryk mht. arkitektur, materialer og farver. Ubebyggede arealer og beplantning De eksisterende levende hegn på det tidligere planteskoleareal har med deres markante rumskabende karakter været vigtige parametre i forbindelse med områdets disponering. I planen udpeges og sikres disse bevaringsværdige hegn delvist. I lokalplanen fastsættes endvidere bestemmelser for indretning og beplantning af det fælles opholdsareal (delområde C) samt en bestemmelse om, at der af visuelle årsager skal sikres afskærmende beplantning mellem delområde A1 (erhverv) og B (boliger) samt i skel mod erhvervsområdet ved Gartnervej. Jf. Bilag 2 og 3. Veje, stier og parkering Hele lokalplanområdet skal af trafiksikkerhedsmæssige grunde kun vejbetjenes fra Gartnervej, se Bilag 2 og 3. I lokalplanen er fastsat bestemmelser for udformning af interne veje og parkeringspladser, hvor sidstnævnte med beplantning skal sikres en grøn fremtoning. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen. Detailhandel Lokalplanen muliggør etablering af særligt pladskrævende butikker. Den enkelte butik må maksimalt have en størrelse på 250 m 2. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for detailhandel, jf. hovedstrukturen. Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 3.6.B2 og 3.6.H4, Område 3.6.B2 er udlagt til henholdsvis boliger, kultur- og fritidsformål, institutioner, rekreative formål og tekniske anlæg. Langs med Hobrovej kan endvidere etableres hotel/ restaurant, klinikker, kontorer og service. Område 3.6.H4 er udlagt til forskellige former for erhvervsog centerfunktioner, herunder også visse former for detailhandel. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan , Ny Dallvej mv. Lokalplan aflyses for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden er det forudsat, at der i Skalborg bliver bygget 7 nye boliger. De ca. 60 boliger, der er plads til inden for lokalplanområdet, er ikke indregnet heri, idet området ikke tidligere har været tænkt anvendt til bl.a. boliger. 10 August 2007

11 Redegørelse Skole og institutioner Der er følgende muligheder for børnepasning, skolegang og service i Skalborg: De 0-3 årige passes af dagplejemødre. Herefter kan børnene optages i en af følgende børnehaver: - Børnehaven Rosengården, Stationsmestervej 33 (42 børn) - Børnehaven Svanereden, Svanereden 4 (63 børn) - Børnehaven Troldehøj, Sælsager 1 (60 børn) - Daginstitutionen Bisgården, Bisgårdsvej 6 (41 børn). Skolemæssigt hører området til Sofiendalskolen, Lange Müllers Vej 18. Skolen har godt 700 elever fordelt på klassetrin fra klasse. På skolen er der desuden DUS-ordning. For ældre mennesker er der mulighed for madudbringning, hjemmehjælp mv. Alle pensionister kan endvidere benytte sig af aktivitetscentrene Skalborglund og Daghjemmet "Solglimt", Nibevej 12, Sofiegården, Sælsager 84 og Sofiendal, Sofiendalsvej 80. Kollektiv trafik Området betjenes af busser på Hobrovej, der er én af de primære indfaldsveje til Aalborg. Metrobus nr. 1 kører hvert kvarter i myldretiden og hver ½ time resten af dagen. Ud over metrobus nr. 1 betjenes stoppestederne af regionale busser til og fra Støvring omtrent hver time. Der er stoppesteder i begge vejsider ud for Hjortevej, der ligger op til ca. 500 meters gangafstand fra boligerne tættest på banen. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger delvist i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Den østlige del af lokalplanområdet har status som område med drikkevandsinteresser, hvor grundvandstruende aktiviteter ikke bør finde sted. Områdets fremtidige anvendelse til boligformål vurderes at være i overensstemmelse med dette. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er separatkloakeret. Overflade- og spildevand afledes til den offentlige kloak i Hobrovej. Der må i fremtiden ikke afledes mere overfladevand fra lokalplanområdet, end det er tilfældet i dag. Hvis ændring eller udvidelse af bebyggelsen forøger afledningen af overfladevand, skal der således inden for lokalplanområdet kompenseres via forsinkelse inden afledning til den offentlige kloak. Overfladevand udledes til en grøft ved Løven via et eksisterende udløb og spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Vest Jordforurening Inden for lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Der er endnu ikke taget stilling til kortlægning efter jordforureningsloven. Før arealet udlægges til boligområde, skal det undersøges, om eventuel jordforurening udgør en risiko i forhold til den ændrede arealanvendelse. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Regionsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. Renovation Åben-lav bebyggelse: Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". August

12 Redegørelse Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Tæt-lav bebyggelse: I områder med tæt-lav bebyggelse vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer i området. Ved større bebyggelser (over 20 husstande) bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer (eksempelvis glas og papir). Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Erhverv: Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Trafikstøj Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra trafik fremgår af Bilag C. Ved udbygning af lokalplanområdet med erhverv og boliger forventes en øget trafik på Gartnervej samt internt i området. Det vurderes dog, at den øgede trafikmængde ikke vil give anledning til en overskridelse af de vejledende grænseværdier. Støj og vibrationer fra jernbaner Mod sydøst er området afgrænset af jernbanen. Jernbanen giver anledning til belastning med støj og vibrationer. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning og støj og vibrationer fra jernbaner fra 1997 skal der være en mindsteafstand på 50 meter mellem spormidte og bebyggelse (boliger, kontorer, virksomheder, institutioner m.m.) samt parker, kolonihaver og campingpladser, for at beskytte disse arealanvendelser mod vibrationer. Der kan ikke etableres afhjælpende foranstaltninger for at mindske vibrationsniveauet. Afstanden kan dog fraviges, hvis målinger på stedet godtgør, at et vibrationsniveau på max. 75 db kan overholdes. Det medfører, at der af hensyn til vibrationer fra jernbanen ikke må etableres ny bebyggelse, primære opholdsarealer o.l. nærmere end 50 meter fra banemidten. Lokalplanen tager højde for dette ved sin disponering af anvendelserne i området. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. 12 August 2007

13 Redegørelse Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Lov om miljøvurdering Aalborg Kommune har foretaget en screening i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 316 af ) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: - At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. - At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. - At planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet: Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. August

14

15 Tinglysningsafgift kr. 1400,- Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser Bilka Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at der inden for lokalplanområdet kan opføres tæt-lav boligbebyggelse samt erhvervsbyggeri, 1.2 at bebyggelse, friarealer mv. disponeres dels i forhold til at sikre bevaringsværdige levende hegn i området, dels med henblik på at minimere de støjmæssige påvirkninger fra jernbane og omgivende erhverv, 1.3 at skabe et boligområde med variation og god identifikation, hvor boligbebyggelsen udgør en samlet arkitektonisk helhed mht. facadeudtryk, materialer og farver, 1.4 at erhvervsbebyggelse gives en høj arkitektonisk kvalitet samt udformes med facadekarakter mod bl.a. Hobrovej og Gartnervej, og 1.5 at vejadgang til området sker fra Gartnervej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Skalborg By, Skalborg 1r, 1fn og 1fx samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet er opdelt i delområderne A1, A2, B og C, se Bilag 1 og Zoneforhold Området ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A1 Butikker med pladskrævende varegrupper (maks. 250 m 2 ) Butikker med værksted (maks. 250 m 2 ) Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Benzinsalg og lign. Fritidsformål Undervisning Tekniske anlæg* Der må ikke indrettes dyreklinikker, da denne anvendelse ikke passer ind i områdets karakter. * Kun tekniske anlæg af beskeden størrelse, der kan indpasses uden væsentlige gener for omgivelserne. 3.2 Anvendelse, delområde A2 Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Trykkeri og lign. Fritidsformål Undervisning Tekniske anlæg* Der må ikke indrettes dyreklinikker, da denne anvendelse ikke passer ind i områdets karakter. * Kun tekniske anlæg af beskeden størrelse, der kan indpasses uden væsentlige gener for omgivelserne. 3.3 Anvendelse, delområde B Boliger (tæt-lav) # Tekniske anlæg* 16 August 2007

17 Planbestemmelser # Tæt-lave boliger er dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gårdhavehuse og lign., herunder fritliggende boliger på små grunde, jf. punkt 4.2. * Kun tekniske anlæg af beskeden størrelse, der kan indpasses uden væsentlige gener for omgivelserne. 3.4 Anvendelse, delområde C Fælles opholdsareal, evt. med støjafskærmning mod jernbane. Tekniske anlæg* * Kun tekniske anlæg af beskeden størrelse, der kan indpasses uden væsentlige gener for omgivelserne. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Miljøklassificeringen fremgår af pkt Udstykning 4.1 Udstykning, delområde A1 og A2 Grunde til erhvervsvirksomhed må ikke være mindre end m Udstykning, delområde B Udstykning skal ske som små grunde på maks. 400 m Udstykning, delområde C Området kan ikke udstykkes yderligere. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A1 og A2 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etager maks. 2 Højde maks. 8,5 m Byggelinier: Bebyggelse må ikke placeres nærmere end 17,5 m fra midten af Hobrovej, se Bilag Delområde B Bebyggelsesprocent maks. 35 Etager maks. 2 Højde maks. 8,5 m Byggelinier: Af hensyn til støj, vibrationer mv. fra erhverv og jernbane må bebyggelse ikke placeres nærmere end henholdsvis 20 m og 50 m fra skel mod erhverv i delområde A2 og erhvervsområdet ved Gartnervej. Der skal samtidig holdes en afstand af 50 m fra midten af jernbanen. Jf. Bilag Delområde C Området kan ikke bebygges bortset fra mindre bygninger (skure o.l.), der er nødvendige for anvendelsen til fælles opholdsareal. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Delområde A1 og A2 Bygninger skal fremstå som arkitektoniske helheder og gerne med en varieret og spændende arkitektur. Bygningerne skal endvidere have et åbent og udadvendt facadeudtryk, så de ikke fremstår monotone og lukkede. Facader skal fremtræde i tegl (blank, pudset eller vandskuret), glas, stål eller betonelementer (overfladebehandlet). Delpartier og mindre bygningsdele kan fremtræde i andre materialer. Tage skal udformes med en taghældning på 5-60 o. Tage må ikke beklædes med reflekterende materialer, bortset fra mindre partier i glas. Udvendige installationer, fx ventilationsanlæg, skal bevidst indgå som arkitektoniske elementer i bebyggelsen. Til inspiration henvises til Aalborg Kommunes pjece fra 1998, "Smukkere erhvervsområder". Her gives bl.a. råd og vejledning om bygningers placering og udseende - materialer, farver o.l. August

18 Planbestemmelser 6.2 Skiltning, delområde A1 og A2 Facadeskiltning skal fremstå som en integreret del af bygningens arkitektur, fx i forbindelse med indgangspartier, vinduesbånd o.l. Der må kun opsættes ét skilt pr. facade pr. virksomhed, og skiltet skal have et enkelt præg (fx virksomheden navn og/eller logo). Facadeskilte skal mht. proportioner, materialer og farver harmonere med den bygning, de opsættes på. Endelig skal facadeskilte placeres, så man kan se, at de sidder på en mur. Der må endvidere opsættes én skiltesøjle (pylon) pr. virksomhed. Skiltesøjlen må maks. være 2,3 m høj og have et areal på maks. 2,4 m 2. Der må ikke opsættes reklameflag o.l. 6.3 Delområde B Boligbebyggelsen skal gruppe- eller gadevis fremtræde med et ensartet udtryk mht. arkitektur, materialer og farver. Facader skal fremtræde i tegl (blank, pudset eller vandskuret) eller i træ (dog ikke træbeklædning ved anvendelse af runde bjælker og/eller krydsede hjørner). Delpartier og mindre bygningsdele kan fremtræde i andre materialer. Tage skal udføres med en hældning på 5-45 o. Til tagbeklædning skal anvendes tagsten (ikke glaserede eller ædelengoberede) af tegl eller beton, tagpap med listedækning, natur- eller eternitskifer. Delpartier på tage samt kviste o.l. kan udføres i glas eller metal. Der må ikke skiltes ud over almindelig navne- og nummerskiltning. 6.4 Øvrig bebyggelse, delområde A1, A2 og B Øvrig bebyggelse, herunder garager, carporte, skure, tekniske anlæg mv. skal udføres med et formsprog og i materialer, der harmonerer med hovedbygningerne. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,00 m. Herudover må der ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m uden tilladelse fra Aalborg Kommune. 7.2 Fælles opholdsareal, delområde B og C Hele delområde C skal udlægges som fælles opholdsareal for beboerne i delområde B, jf. Bilag 1 og 2. Delområde C er samtidig konsekvenszone mod jernbanen, hvorfor beplantning i området skal have en afskærmende karakter. Der kan endvidere etableres støjafskærmning i form af støjvold. Det fælles opholdsareal skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes, at inventar (belysning, legeredskaber, borde, bænke, mv.) samt beplantning og eventuel belægning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering. Det fælles opholdsareal må ikke bruges til oplag af nogen art, parkering, campering eller lignende. 7.3 Hegn Hegn i skel må kun bestå af levende hegn, fx hække. Ved sammenbyggede boliger kan der dog opsættes plankeværk i naboskel. Hvis der, fx af sikkerhedsmæssige årsager, er særlig behov for at hindre adgang, kan der endvidere i delområde A1 og A2 opsættes trådhegn, under forudsætning af, at trådhegnets højde ikke overstiger 3,0 m og at det sløres af beplantning mod naboarealer (herunder veje og stier). 7.4 Beplantning De på Bilag 2 viste eksisterende levende hegn skal bevares. Eventuel genplantning skal ske med samme plantesorter (ene, seljerøn, tjørn og sitkagran). 18 August 2007

19 Planbestemmelser Endvidere skal eksisterende levende hegn i delområde A2 sikres i forbindelse med udstykning og disponering af den enkelte erhvervsgrund. Endelig skal der sikres afskærmende beplantning, fx vejtræer eller levende hegn, mellem boligbebyggelsen (delområde B) og de tilstødende erhvervsfunktioner (delområde A1 samt i skel mod det eksisterende område ved Gartnervej), som vist i princippet på Bilag Udendørs oplag, delområde A Der må ikke etableres oplag mellem byggelinie og vejskel mod Hobrovej, se Bilag 2. Udendørs oplag skal placeres inden for tæt hegnede arealer. Oplag må være maks. 3,0 m høje, men må dog aldrig overstige hegnets højde. Faste hegn må være maks. 3,0 m høje. 7.6 Øvrige ubebyggede arealer, hele lokalplanområdet Øvrige ubebyggede arealer skal fremtræde med beplantning eller befæstede. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang skal ske fra Gartnervej som vist i princippet på Bilag Vejudformning Stamveje udlægges i 9,5 meters bredde, hvoraf 6,0 m anlægges som kørebane. Boligveje udlægges i 8,0 meters bredde, hvoraf 5,0 m anlægges som kørebane. Blinde boligveje afsluttes med vendeplads, jf. Bilag 2 og Stier Ingen bestemmelser om stier. 8.4 Parkering De vejledende normer for parkering fremgår af Bilag F, side 33. Større parkeringsarealer i delområde A1 skal ved etablering af beplantning (træer og buske) gives et grønt udtryk. 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen dog pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.2 Ledninger og kabler El-ledninger, telefon- og TV-kabler mv. skal fremføres under terræn. 9.3 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle parabol- og antenneanlæg, der er synlige fra offentlige veje og stier. Paraboler skal således opsættes tæt ved jorden. 9.4 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. 9.5 Affald Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativ. 10.Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanområdet's delområde A1 må der August

20 Planbestemmelser kun etableres erhvervsfunktioner i miljøklasse 1-3 samt tekniske anlæg i miljøklasse 1-2 (se Bilag A). Inden for lokalplanområdet's delområde A2 må der kun etableres erhvervsfunktioner og tekniske anlæg i miljøklasse 1-2 (se Bilag A) Støj fra erhverv Det skal sikres, at aktiviteter i lokalplanområdet ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier om "Ekstern støj fra virksomheder", p.t. vejledning nr. 5/1984 (se Bilag B) Støj fra trafik Ved nybyggeri eller ændring af eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet skal det sikres, at det udendørs og indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger de i Bilag C angivne grænseværdier. Endelig skal det ved nybyggeri eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse sikres, at støjpåvirkning og vibrationer fra jernbanen ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier om "Støj og vibrationer fra jernbaner", p.t. vejledning nr. 1/1997. Se også Bilag C. 11.Grundejerforening 11.1 Oprettelse og medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grund- eller boligejere inden for lokalplanens område. Foreningen skal oprettes når Byrådet kræver det Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune Vedligeholdelsesforpligtelser Grundejerforeningen skal varetage grundejernes fælles opgaver som ren- og vedligeholdelse af veje og stier (herunder vintervedligeholdelse) samt vedligeholdelse af fælles bebyggelser og anlæg, herunder opholdsarealer, inden for lokalplanens område Foreningens størrelse Grundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere eksisterende grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 12.Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Hele lokalplanområdet Ny bebyggelse må ikke tages i brug før nednævnte anlæg o.l. er udført for den del af området, som ønskes taget i brug: - Veje og parkering i overensstemmelse med pkt. 8.2 og Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning, jf. pkt Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisninger. - Det skal dokumenteres, at grænseværdierne for støj fra trafik nævnt i Bilag C er overholdt. - Det skal dokumenteres, at grænseværdien for støj fra jernbanen ligeledes nævnt i Bilag C er overholdt inden for det område, der ligger nærmere end 50 m fra jernbanen Delområde B Ny bebyggelse må ikke tages i brug før nedennævnte anlæg og lign. er udført for den del af området, som ønskes taget i brug: - Fælles opholdsarealer, beplantning mv. i overensstemmelse med pkt. 7.2 og August 2007

21 Planbestemmelser 13.Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan Med byrådets endelige vedtagelse af denne lokalplan ophæves lokalplan for det område, der er omfattet af lokalplan Servitutter 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Der ophæves ingen servitutter. 15.Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelserne om tilslutning til kollektiv varmeforsyning (jf. punkt 9.1), når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. August

22 Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Karin Højlund arkitekt 22 August 2007

23 Tinglysning August

24

25 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August

26 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Tæt-lav boliger 1-2 Butikker Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport August 2007

27 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på max. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. August

28

29 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August

30 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 30 August 2007

31 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. August

32 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, p.t.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser 32 August 2007

33 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejendommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal i øvrigt 1 P-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal i øvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August

34

35

36

37 Illustrationsskitse: Bilag 3 / YH Q g a l s r o F OH HU W KY HU *D UWQ Y + OHW HU KY HU Y HU YH M HN YH VLVW G * HUH DU QG WQH H H UYH UK M YH OH HU W KY HU UYV Y RP Un GH JWH Q SULYDWH KDYHU HN VN VLV DE WHU HQ HQ GH GH K UX P NN H 9 W W O DY E ROL JE HE \J UDEDW I OOHV IULDUHDO HM PY H W V EHI VWHW RYHUIODGH 6\ JH RU WH W MD I V +M RU WHY HM DQ H QE ' MH U ng \U YH M YH HY W +M VN UP QL QJ I[ MR UG Y RO G OVH 0 50 Mål 1: m Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen U\G RJ 'Y UJK QVHNOXEEHQ Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende.

38

39 Oversigtskort Mål 1: Lokalplanskabelon Aalborg Kommune